Samling
Uddybende notat om fiskeriaftalen med EU (pdf-fil)
Ændret Artikel 2.3 i Protokollen
Ordførerindlæg, Kattusseqatigiit Partiiat
Besvarelse (pdf-fil)
3. august 2006 EM 2006/38
Landsstyret fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden:
Forslag til landstingsbeslutning om Landstingets godkendelse af forhandlingsresultatet mellem Grønland og EU om en ny fiskeriaftale og anneks til protokol til fiskeriaftalen.
(Landsstyremedlemmet for fiskeri, fangst og landbrug)
Begrundelse:
Jeg skal hermed på Landsstyrets vegne præsentere forhandlingsresultatet med EU om en ny fiskeriaftale, med protokol og anneks til protokol, som blev paraferet den 2. juni 2006. Vejen til denne nye aftale har været lang og ressourcetung, for begge parter. Mødet i Ilulissat, i dagene 29. maj ¿ 2. juni 2006 var den tredje forhandlingsrunde. Hermed blev forhandlinger afsluttede som har været i gang i mere end et år.
Indledningsvis skal jeg sige, at denne nye aftale er en del af den samlede aftalepakke som Grønland nu har med EU, kaldet ¿Kajak-aftalen¿. Denne består af en fiskeriaftale og en partnerskabsbeslutning. Da det er en ny fiskeriaftale forelægges forhandlingsresultatet for denne for Landstinget til dets endelige godkendelse.
Baggrund for forhandlinger af en fiskeriaftale:
Den nye fiskeriaftale er dels tilpasset EU¿s nye fiskeripolitik og den fiskeripolitik som Landstinget vedtog under efterårssamlingen 2004.
For Landsstyret har det været særlig vigtigt at sikre, at EU ved denne nye aftale, samlet set ikke skulle have yderligere kvoter end de får under den gamle aftale, men at den samlede betaling fra EU samtidig skulle bevares på nogenlunde samme niveau.
En anden meget væsentlig faktor som Landsstyret har tillagt stor betydning under disse forhandlinger, er toldfriheden for grønlandske produkter på EU¿s marked. Såfremt der ikke blev en ny fiskeriaftale, vil det betyde, at det grønlandske erhvervs produkter skal pålægges samme told, som alle andre tredjelandsprodukter der skal ind på EU¿s marked. Dette ville forringe det grønlandske erhvervs konkurrenceevne ganske væsentligt ¿ og dette allerede fra 2007.
Herudover var det Landsstyrets ønske at få et tilfredsstillende resultat, som Landsstyret også har forpligtet sig til ved koalitionsaftalen.
EU¿s fiskeripolitik bygger på kommercielle fiskeriaftaler, i modsætning til tidligere aftaler der har bestået af stabile mængder og priser gennem den 6-årige protokolperiode. Det var således helt afgørende for at få aftalen, at der fra Grønlands side accepteres en større gennemsigtighed i fiskeriaftalen, så det fremgår hvor meget fisk EU reelt får for betalingen.
EU-kommissionen har tidligere modtaget megen kritik fra EU¿s revisionsret, særlig under den nugældende og den forrige protokol, for at det ikke var lykkedes kommissionen at skabe den ønskede gennemsigtighed i fiskeriaftalen med Grønland. Dette har betydet, at EU-Kommissionen har bestræbt sig på bl.a. at få de såkaldte papirfisk ud af aftalen mellem Grønland og EU. Dette har medført at den nye aftale i større grad bygger på fiskbare fisk - og i mindre grad på papirfisk.
Kommissionens bestræbelser for fiskeripolitikken begyndte allerede i år 2000 og blev taget op ved midtvejsforhandlingerne i 2003 i Athen. Som en del af processen blev betalingen dengang delt op i ca. 30 mio. euro for fisk, samt ca. 11 mio. euro som budgetstøtte og knapt 2 mio. euro i rederbetaling. Kommissionen insisterede på at færdiggøre denne omlægning ved forhandlingerne om den nye aftale med Grønland. Disse diskussioner med EU har gjort forhandlingerne meget vanskelige.
I den nye aftalesammensætning, som der har været forhandlet med EU om gennem den sidste tid, opereres nu med to dele: en partnerskabsdel og en fiskeridel.
Fiskemængder
Hvis vi sammenligner mængderne i den nugældende fiskeriaftale (heri kaldet den gamle aftale) med den nye aftale og dens protokol, ser resultatet ud som følgende:
Torsk: Her er der ingen kvotemængder i den gamle aftale. Men det fremgår, at så snart torsken kommer tilbage, så har EU en ret til 31.000 tons. I den nye aftale er der fastsat en kvotemængde på 1.000 tons i 2007 og 3.500 tons i 2008-2012, med en option på yderligere 3.500 tons årligt, som Grønland selv vælger om de vil give EU. Så selv om der nu er sat et egentlig kvotemængde på torsk igen, så er den mængde som Grønland er forpligtet til at stille til rådighed for EU væsentligt lavere end i den gamle aftale.
Rødfisk: Her er kvotemængden gået ned fra 25.500 tons i Østgrønland i den gamle aftale til 10.838 tons i 2007 og 8.000 tons i 2008 i den nye aftale. Dette er en drastisk nedgang på 17.500 tons i 2008. Men den har været nødvendig grundet rødfiskebestandens dårlige biologiske tilstand.
Hellefisk: I den nye aftale er kvotemængden sat op med 1.000 tons i Vestgrønland, op til 2.500 tons, og sat ned med 1.500 tons i Østgrønland, ned til 7.500 tons. Sammenlagt er der således sket en nedgang på 500 tons hellefisk over hele Grønland.
Rejer: EU får stillet til rådighed 4.000 tons i Vestgrønland i den nye aftale. Dette er den samme mængde som i den gamle aftale. I Østgrønland får EU i den nye aftale stillet 7.000 tons rejer til rådighed. Dette er en forøgelse på 1.325 tons i forhold til den gamle aftale.
Helleflyndere og blandingskvote: EU har i den gamle aftale 200 tons i Vestgrønland og 1.000 tons i Østgrønland. Efter den nye aftale vil EU have 200 tons i Vestgrønland og 200 tons i Østgrønland. Således er der her sket en samlet reduktion på 800 tons helleflynder. Men sammen med kvoten i Østgrønland, har EU fået en ny blandingskvote på 1.000 tons som skal bruges til helleflyndere og arter der fanges sammen med helleflyndere. Denne kvote skal fiskes med line. De nærmere betingelser for dette fiskeri vil blive bestemt ved Joint Committee møde omkring november/december. Så samlet set har EU fået stillet til rådighed 200 tons mere under helleflynderkvoten end i den gamle aftale, men det kan forventes at en stor del af blandingskvoten på 1.000 tons enten ikke bliver fisket, eller vil bestå af andre arter.
Lodde: I den gamle aftale får EU stillet til rådighed 7,7% af den samlede TAC på lodde, som, for at have en mængde at forholde sig til, har været vurderet til 75.000 tons lodde. Dette er hvad EU har betalt for. I den nye aftale vil EU betale for 55.000 tons lodde, men, som med torsken er der en option på yderligere 25.000 tons hvis denne mængde kan stilles til rådighed af Grønland og Grønland ønsker at stille den til rådighed. Aftalen hedder dog stadig 7,7% af TAC¿en. Det skal bemærkes til lodden, at dette er en fisk der hurtigt kan komme i store mængder, for siden at forsvinde igen for en periode.
Skolæst: EU får i den gamle aftale stillet 1.350 tons skolæst til rådighed i Vestgrønland og 2.000 tons skolæst til rådighed i Østgrønland. I den nye aftale er disse mængder skåret helt væk. Så her er der sket en samlet reduktion på 3.350 tons. Det skal bemærkes, at i den gamle aftale, eller i al fald i de sidste år af den gamle aftale, har skolæst egentlig været en bifangstkvote. Derfor har EU til dels betragtet den som en papirfisk.
Krabber: I den gamle aftale får EU stillet til rådighed 1.000 tons krabber årligt. I den nye aftale er denne mængde halveret til 500 tons krabber årligt.
Bifangst: I den gamle aftale får EU stillet til rådighed 2.000 tons bifangst årligt. I den nye aftale er der i 2007 sat en mængde på 2.600 tons og i 2008-2012 en mængde på 2.300 tons. Det skal bemærkes til bifangstmængden, at de nærmere betingelser vil blive fastsat ved et Joint Committee møde i november/december.
Betaling
Det er med tilfredshed at Landsstyret kan præsentere et forhandlingsresultat for fiskeriaftalen, som sammen med partnerskabsbeslutningen, i gennemsnit over aftalens 6-årige periode, under opfyldelse af visse forudsætninger, kan forventes at bidrage med de årlige 42,8 mio. euro. Denne betaling er fordelt med 25 mio. euro på partnerskabsbeslutningen og op til 17,8 mio. euro på fiskeriaftalen. Det drejer sig altså om det samme beløb som Grønland får under den gamle aftale for en samlet mindre fiskemængde.
Som nævnt her er der visse forudsætninger der skal opfyldes. Disse forholder sig bl.a. til de optioner på torsk og lodde som jeg nævnte ovenfor og til den betaling som EU¿s redere skal betale for at få lov til at fiske på de kvoter som Grønland stiller til rådighed for EU (almindeligvis kaldet rederbetaling).
I forhold til optionerne, så stiller EU en såkaldt finansiel reserve på sit budget, som kommer til udbetaling så snart som EU får stillet de nævnte optioner på torsk og lodde til rådighed. Denne pulje penge beløber sig på 1,54 mio. euro årligt.
I forhold til disse optioner og den finansielle reserve, så forventer Landsstyret ikke at udnytte optionen fuldt ud i 2007 og 2008. Men som en del af aftalen, kan optioner udskydes i op til to år. Derfor kan Landsstyret ad denne vej indhente 2007 og 2008 betalingen på et senere tidspunkt, når torsken er mere fiskbar og lodden forhåbentligt er tilbage.
Rederbetalingen forventes desuden at bidrage med 2 mio. euro årligt.
Det kan derfor sammenfattes, at så længe Grønland stiller de aftalte kvoter til rådighed for EU, sammen med de nævnte optioner, så forventes EU¿s redere at betale den rederbetaling det koster at få lov til at fiske mængderne og samlet vil dette bidrage med omkring 17,8 mio. euro under Fiskeriaftalen.
Som jeg indledte med, så har EU¿s fiskeripolitik i senere tid været baseret på kommercielle aftaler. Dette har været noget som EU har stået meget fast på for denne nye aftale. Det har været en forudsætning for at få en ny fiskeriaftale, at Grønland accepterede en større gennemsigtighed og at aftalen i større grad var på markedsvilkår. Dette betyder til gengæld også, såfremt biologien eller verdensmarkedspriserne er gunstige for Grønland, at Grønland vil kunne få et større beløb ud af aftalen. Men går biologien eller markedspriserne den forkerte vej, så kan vi få mindre ud af aftalen. Dette er en risiko vi må acceptere på lige fod med alle andre indenfor fiskerierhvervet.
Jeg skal endelig bemærke, at der i den nye aftale, som i den gamle aftale, er indbygget en såkaldt ¿midtvejsrevision¿. Hermed menes, at parterne kan genforhandle kvoter og betaling, såfremt en af parterne ønsker dette efter 3 år. Yderligere vil parterne mødes årligt til et Joint Committee møde, hvor fiskepriser og fiskemængder kan ændres hvis den biologiske rådgivning og verdensmarkedspriser indikerer dette og parterne er enige herom.
Med disse ord vil jeg overlade aftalen mellem EU og Grønland, samt Landsstyrets bemærkninger, til Landstingets velvillige behandling og ser på Landsstyrets vegne frem til en god debat om forhandlingsresultatet vedrørende EU¿s fiskeri i perioden 2007-2012.
EU-mik aalisarneq pillugu isumaqatigiissutip itilisarneqarnera
Protokoli-mi Artikel 2.3-mut taarsiut
Partiit oqaaseqaataat, Atassut
Partiit oqaaseqaataat, Demokraterne
Partiit oqaaseqaataat, Kattusseqatigiit Partiiat
Akissut takuuk (pdf-fil)
Aappassaaneerneranut isumaliutissiissut
3. august 2006 UKIA 2006/38
Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Aalisarneq pillugu isumaqatigiissut nutaaq aamma aalisarneq pillugu isumaqatigiissummut tapiliussamut ilassut pillugit Kalaallit Nunaata EU-lu akornanni isumaqatigiinniarnerni angusat Inatsisartunit akuersissutigineqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq)
Tunngavilersuut:
EU-mut isumaqatigiinniarnermi aalisarneq pillugu isumaqatigiissut nutaaq, isumaqatigiissummut ilassut, isumaqatigiissummullu ilassummut tapiliussaq ilanngullugu, 2. juni 2006-imi atsioqatigiissutigineqartoq matumuuna Naalakkersuisut sinnerlugit saqummiutissavara. Isumaqatigiissummut nutaamut tassunga aqqut illuatungeriinnut sivisusimavoq nukinnillu atuinarsimaqaluni. Ilulissani 29. majimiit 2. junip tungaanut 2006-imi ataatsimiinneq isumaqatigiinniarnerit pingajorisimavaat. Taamaalilluni isumaqatigiinniarnerit ukioq sinnerlugu ingerlanneqarsimasut naammassineqarput.
Aallaqqaatigalugu oqaatigissavara isumaqatigiissut taanna Kalaallit Nunaata EU-llu ataatsimoortumik isumaqatigiissutaasa pingajorigaat, taaneqartartoq ¿Isumaqatigiissut Qajaq¿. Taanna imaqarpoq aalisarneq pillugu isumaqatigiissut qanimullu suleqatigiinnissamik aalajangiussaq. Aalisarneq pillugu isumaqatigiissut taanna nutaajummat isumaqatigiinniarnerup inernera Inatsisartunut inaarutaasumik akuerisassatut saqqummiunneqarpoq.
Aalisarneq pillugu isumaqatigiissummik isumaqatigiinniarnerup tunngavia:
Aalisarneq pillugu isumaqatigiissut nutaaq EU-p aalisarnikkut politikkianut nutaamut naleqqussagaavoq aammalu aalisarnikkut politikkimut Inatsisartut 2004-mi ukiakkut ataatsimiinnerminni akuerisaannut naleqqussagaalluni.
Naalakkersuisunut immikkut pingaaruteqarnikuuvoq qulakkiissallugu EU isumaqatigiissutikkut nutaakkut matumuuna saqqummiunneqartukkut isumaqatigiissutitoqqami pisassiissutaasimasunit amerlanerusunik pisassinneqassanngitsoq, kisiannili peqatigisaanik EU-p tamakiisumik akiliutai allangorpiassanngitsut.
Isumaqatigiinniarnerni taakkunani Naalakkersuisut annertuumik pingaartinnikuusaat alla tassaavoq EU-mi niuerfinnut kalaallit nioqqutissiai tunineqartarnerminni akitsuuserneqartannginnissaat. Aalisarneq pillugu nutaamik isumaqatigiissuteqartoqanngippat tamatuma kingunerissavaa kalaallit inuussutissarsiornermi nioqqutissiaat nunat ilaasortaanngitsut EU-mi niuerfinnut iserniartut assigalugit akitsuuserneqartalernissaat. Tamatumuunakkut kalaallit inuussutissarsiutaasa unammiller-sinnaassusiat annertoqisumik annikillisinneqassaaq ¿ allaat 2007-imiilli.
Tamakkua saniatigut Naalakkersuisut kissaatiginikuuaat naalakkersuisooqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqarnermi Naalakkersuisut imminnut pisussaatinnerat malillugu pitsaasumik angusaqarnissaq.
EU-p aalisarnikkut politikkiata niuernerpalaartumik aalisarnermut isumaqatigiissuteqartarnissaq tunngavigaa, siusinnerusukkullu isumaqatigiissutaasimasunit allaassuteqarpoq, taakkunani tunngaviusimammata ukiuni isumaqatigiissuteqarfisuni arfinilinni pisassat amerlassusiat akillu aalajaatsut. Taamaattumik isumaqatigiissuteqarnissamut pingaaruteqarluinnarnikuuvoq aalisarneq pillugu isumaqatigiissutip ersarissuunissaa Kalaallit Nunaata akuerissagaa, taamaalilluni takuneqarsinnaalersillugu aalisakkat qanoq amerlatigisut EU-p akiliutigisartakkaminut taarsiullugit pisarnerai.
EU-p kommissionia siusinnerusukkut EU-p kukkunersiuinermut eqqartuussisuinit isorineqartarsimaqaaq, pingaartumik maannakkut isumaqatigiissummut siusinnerusunullu tunngatillugu, Kalaallit Nunaannut isumaqatigiissuteqartarnermini kommissionip aalisarneq pillugu isumaqatigiissut kissaatigineqartutut ersarissoq pilersissinnaasarsimanngimmagu. Tamatuma kinguneraa EU-Kommissionip ilaatigut ilungersuutigisimammagu aalisakkat pappiaraannarmiittunik taaneqartartut Kalaallit Nunaata EU-llu isumaqatigiissutaannit peernissaat. Tamatuma kinguneranik isumaqatigiissut nutaaq aalisakkanik aalisarneqavissinnaasunik tunngaveqarneruvoq ¿ aalisakkat papiaraannarmiittut ikinnerullutik.
Kommissionip aalisarnikkut politikkikkut ilungersuutai 2000-imili aallartissimapput 2003-imilu Athenimi ukiut isumaqatigiissuteqarfiusut qiteqqunneranni isumaqatigiinniarnerni qaqeqqinneqarluni. Suliap ingerlanerata ilaatut taamanikkut akiliutaasut agguarneqarput 30 mio. eurot missai aalisakkanut, kiisalu 11 mio. eurot missai missingersuutinut tapiissutitut aammalu 2 mio. eurot missai aalisariutaatillit akiliutaannut. Kalaallit Nunaannut nutaamik isumaqatigiinnermi Kommissionip allanngortitsinissap tamatuma inaarnissaa assut pingaartissimavaa. EU-mik taamatut oqaloqateqarnerit isumaqatigiinniarnerit assut ajornakusoortunngortinnikuuaat.
Isumaqatigiissutip nutaap piffissami kingullermi EU-mut isumaqatigiinniutaasimasup katiternera marlunnik immikkoortortaqarpoq: Qanimut suleqatigiinnissaq aamma aalisarnermut tunngasut.
Aalisagartassat amerlassusiat
Maannamut aalisarneq pillugu isumaqatigiissutaasumi (isumaqatigiissutitoqqamik taagorneqarneqartumi) aalisagartassat amerlassusiat isumaqatigiissummut nutaamut isumaqatigiissummullu tapiliussamut sanilliukkutsigit angusaq imatut isikkoqarpoq:
Saarulliit: Isumaqatigiissutitoqqami pisassat killiligaanngillat. Allassimavorli saarulliit takkuteqqippata EU 31.000 tonsinik pisassaqassasoq. Isumaqatigiissummi nutaami 2007-imi 1.000 tonsit pisassiissutaapput 3.500 tonsillu 2008-imiit 2012-imut, ukiumut 3.500 tonsinik saniatigut qinnutigineqarsinnaallutik, Kalaallit Nunaata nammineq aalajangissallugu EU-mut tunniukkumanerlugit. Tassalu saarullittassarpiaat maanna amerlassusilerneqaqqisimagaluartut Kalaallit Nunaata EU-mut pisassanngortittariaqagai isumaqatigiissutitoqqamit ikinneroqaat.
Suluppaakkat: Isumaqatigiissutitoqqami Tunumi pisassat 25.500 tonsiusimagaluartut isumaqatigiissummi nutaami 2007-imi 10.838 tonsinut 2008-milu 8.000 tonsinut ikilineqarput. Tamanna 2008-mi annertuumik ikililerineruvoq 17.500 tonsinik. Tamannali pisariaqarsimavoq suluppaakkat ikilisimammata.
Qalerallit: Isumaqatigiissummi nutaami Kitaani pisassat 1.000 tonsinik qaffanneqarput, 2.500 tonsi-nik amerlassuseqalerlutik, Tunumilu 1.500 tonsinik ikilineqarlutik 7.500 tonsinngorlugit. Ataatsimut isigalugu tassa Kalaallit Nunaat tamakkerlugu qalerallit 500 tonsit ilanngaatigineqarput.
Raajat: Isumaqatigiissummi nutaami EU Kitaani 4.000 tonsinik pisassinneqarpoq. Tassa isumaqatigiissutitoqqammi amerlaqataanik. Tunumi EU isumaqatigiissummi nutaami 7.000 tonsinik raajartassinneqarpoq. Tassa isumaqatigiissutitoqqamut sanilliullugu 1.325 tonsinik amerlanerusunik.
Nataarnat pisassallu akuleriit: Isumaqatigiissutitoqqami EU Kitaani 200 tonsinik Tunumilu 1.000 tonsinik pisassaqarpoq. Isumaqatigiissut nutaaq malillugu Kitaani EU 200 tonsinik pisassaqarpoq Tunumilu 200 tonsinik. Tassalu nataarnartassat 800 tonsinik ikilineqarput. Tunumili pisassanut ilanngullugu EU nataarnanut pisassanullu akuleriinnut nataarnarniarnermi ilanngullugit pisarineqar-tartunut 1.000 tonsinik pisassinneqarpoq. Aalisakkat taakkua ningittakkanik pisarineqassapput. Aalisarnermi tamatumani piumasaqaatit sukumiinerusut Joint Committeep november decembarip missaani ataatsimiinnerani aalajangerneqassapput. Tassalu EU isumaqatigiissutitoqqamut sanilliullugu 200 tonsinik pisassaqarnerulerpoq, kisianni ilimagisariaqarpoq pisassat akuleriit 1.000 tonsiusut ilarpassui pisarineqarunnanngitsut imaluunniit aalisakkat allaassasut.
Ammassat: Isumaqatigiissutitoqqami EU TAC-p 7,7%-ianik pisassaqartitaavoq, isummerfissaqarumalluni ammassannut 75.000 tonsinut naliligaasunik. Taakkualu EU-p akilernikuuai. Isumaqatigiissummi nutaami EU-p ammassat 55.000 tons akilissavai, kisiannili saarulliit assigalugit 25.000 tonsit qinnutigeqqinneqarsinnaapput, Kalaallit Nunaata pisassanngortikkumappagit. Isumaqatigiissummili TAC-p 7,7%-eriuarpai. Ammassannut tunngatillugu oqaatigineqassaaq aalisagaq taanna amerlasoorsuulluni takkussinnaasarmat kingornatigullu tammaqqikkallartarluni.
Imminnguit: Isumaqatigiissutitoqqami EU Kitaani 1.350 tonsinik Tunumilu 2.000 tonsinik pisassaqartitaavoq. Isumaqatigiissummi nutaami taakkua peerneqarluinnarput. Tassani pisassat katillugit 3.350 tonsinik ikilineqarput. Oqaatigineqassaaq isumaqatigiissutitoqqap ukiuini kingullerni imminnguit saniatigut pisaanerusimammata. Taamaattumik EU-p aalisakkatut pappiaraannarmiittutut ilaatigut isiginikuuai.
Saattussat: Isumaqatigiissutitoqqami EU ukiumut 1.000 tonsinik pisassaqartitaanikuuvoq. Isumaqatigiissummi nutaami affaannanngorlugit ukiumut 500 tonsinut ikilineqarput.
Saniatigut pisat: Isumaqatigiissutitoqqami EU ukiumut 2.000 tonsinik saniatigut pisaqarsinnaatitaavoq. Isumaqatigiissummi nutaami 2007-imi 2.600 tonsinngortinneqarput aammalu 2008-miit 2012-imut 2.300 tonsinngortitaallutik. Saniatigut pisanut tunngatillugu oqaatigineqassaaq piumasaasut sukumiinerusut Joint Committep november/decembarimi ataatsimiinnerani aalajangersarneqartussaasut.
Akiliutaasartut
Naalakkersuisut aalisarneq pillugu isumaqatigiinniarnerup inernera naammagisimaarlugu saqqummiussinnaavaat, tassa tunngavissat arlallit naammassineqarpata ukiut arfinillit isumaqatigiissuteqarfiusut ingerlaneranni ilimagisariaqarmat ukiumut 42,8 mio. euro-t pissarsiarineqartassasut. Akiliutit taakkua agguarnikuupput 25 mio. eurot qanimut suleqatigiinnissamik aalajangernermiillutik 17,8 mio. eurollu tikillugit aalisarnermut isumaqatigiissummiillutik. Tassalu aalisagartassanut ikinnerugaluartunut Kalaallit Nunaat isumaqatigiissutitoqqatut katillugu amerlatigisunik pissarsiaqassaaq.
Matumani oqaatigineqartutut tunngavissat ilai naammassineqassapput. Taakkua ilaatigut saarullinnik ammassanillu pisasseqqinneqarnissamik kissaateqarnermut qulaani oqaatigeriikkannut tunngapput, taakkulu EU-mi aalisariutaatillit pisassanut Kalaallit Nunaata EU-mut pisassiissutaanik aalisarsinnaatitaanissamut akiliutaannut tunngallutik (nalinginnaasumik aalisariutaatillit akiliutaannik taaneqartartoq)
Qinnuteqaqqissinnaanermut tunngatillugu EU aningaasaliissutimini immikkoortitsivoq EU saarullinnik ammassanillu pisassinneqarniariarpat akiliutissanik. Taakkua ukiumut 1,54 mio. euronik amerlassuseqarput.
Siulliulluni qinnuteqarsinnaanernut taakkununnga aningaasanillu sillimmatinut tunngatillugu Naalakkersuisut naatsorsuutiginngilaat 2007-imi 2008-milu qinnuteqaatit tamakkiisumik atorumaarlugit. Isumaqatigiissutilli ilaatut immikkut qinnuteqaatit ukiuni marlunni kinguartinneqarsinnaapput. Taamaattumik Naalakkersuisut tamanna aqqutigalugu 2007-imut 2008-mullu akiliutissat kingusinnerusukkut pissarsiarisinnaavaat, saarulliit pisarineqarsinnaaneruleriarpata neriuutigalugulu ammassaat takkuteqqissasut.
Naatsorsuutigineqarportaaq aalisariutaatillit akiliutaat ukiumut 2 mio. euronik ilapittuutaassasut.
Taamaattumik eqikkarlugu oqaatigineqarsinnaavoq naatsorsuutigineqartoq Kalaallit Nunaata pisassiissutit isumaqatigiissutaasut EU-mut tunniuttuarsinnaappagit immikkut pisariumasat ilanngullugit EU-mi aalisariutaatillit aalisagartassat akilertassagaat, katillugulu Aalisarneq pillugu Isumaqatigiissutip ataani tamakkua 17,8 mio. euronik pissarsissutaasassapput.
Aallaqqaasiillunga oqaatigeriikkattut ukiuni kingullerni EU-p aalisarnikkut politikkia niuernerpalaartumik isumaqatigiissuteqarnermik tunngaveqarpoq. Tamanna isumaqatigiissummi nutaami EU-p aalajangiusimalluinnarnikuuaa. Aalisarneq pillugu isumaqatigiissuteqarnissamut nutaamut tunngaviulluinnarnikuuvoq Kalaallit Nunaata ersarissuliornissaq akuerissagaa aammalu isumaqatigiissutip annertunerusumik niuernermik tunngaveqarnissaa. Illuatungaatigulli tamatuma kinguneraattaaq aalisagaqassuseq nunarsuarmilu akiusut Kalaallit Nunaannut pitsaasuuppata Kalaallit Nunaata isumaqatigiissut atorlugu aningaasanik pissarsinerunissaa. Aalisagaqassuserli nunarsuarmilu akiusut killormut ingerlappata isumaqatigiissummit pissarsiakinnerusinnavugut. Taamaaratarsinnaanera aalisarnermik inuussutissarsiuteqarmut tunngasutigut allatigulli akuerisariaqarparput.
Naggataatigullu oqaatigissavara isumaqatigiissummi nutaami isumaqatigiissutitoqqamisuut ¿ukiut isumaqatigiissuteqarfiit qiteqqunneranni nutarterineq¿ ilanngunneqarmat. Tamanna imatut paasisariaqarpoq illuatungeriit isumaqatigiinniutigeqqissinnaagaat ukiut pingasut qaangiunneranni illuatungeriit arlaata tamanna kissaatigippagu. Aaamma illuatungeriit Joint Committeep ataatsimiinnerini ukiumoortumik naapittassapput, tassani aalisakkat akii aalisagartassallu allanngortinneqarsinnaallutik biologit inassutaasa nunarsuarmilu akiusut tamanna malunnarsisikkaat isumaqatigiissutigineqarpat.
Taamatut oqaaseqarlunga EU-p Kalaallit Nunaatalu isumaqatigiissutaat Naalakkersuisullu oqaase-qaataat akuersaartumik suliarillaqullugu Inatsisartunut oqallisissanngortippara Naalakkersuisullu sinnerlugit EU-p ukiuni 2007-imiit 2012-imut aalisarnissaa pillugu isumaqatigiinniarnerit inernera pitsaasumik oqallisigineqarumaartoq neriuutigalugu.