Samling
Se svarnotatet til dette forslag
Ordførerindlæg, Kattusseqatigiit Partiiat
I henhold til § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:
Beslutningsforslag om, at Landsstyret pålægges at ændre lovgivningen således, at værdiansættelsen af Hjemmestyrets ejendomme, hvor der i dag ved frasalg tages udgangspunkt i en teknisk¿ økonomisk vurdering ændres således, at salgsprisen fastsættes med udgangspunkt i boligens markedsværdi. Markedsprisen kan findes ved at anmode to af hinanden uafhængige ejendomsmæglere om en markedsvurdering. Gennemsnittet af disse to vurderinger antages som markedsprisen.
(Landstingsmedlem Lene Knüppel, Demokraterne)
Begrundelse:
Det private grønlandske boligmarked er under udvikling. Flere og flere mennesker i de større grønlandske byer investerer i huse, andelsboliger og ejerlejligheder. En udvikling som Demokraterne finder glædelig. Disse mennesker investerer på de finansielle vilkår og priser som markedet og det offentlige tilbyder for at kunne forsyne sig selv med en bolig.
Imidlertid er der en gruppe, der i udgangspunktet er bedre stillet på boligmarkedet. Det er de lejere i Grønlands Hjemmestyres og kommunernes udlejningsboliger, der af landsstyret og/eller kommunerne får tilladelse til at købe deres bolig med omdannelse til en ejerbolig for øje samt lejere som får lov til at købe deres bolig i henhold til "lejer til ejer" ordningen.
Værdiansættelsen af disse boliger sker efter en teknisk- økonomisk vurdering, der i udgangspunktet ikke tager højde for boligens beliggenhed med videre. Vurderingssummen, som fremkommer, er ikke reel værdiansættelse på markedsvilkår, men alene en fastsættelse af en bygnings værdi ud fra dens alder og fysiske tilstand. Boligens reelle værdi anvendes alene i forbindelse med fastsættelse af konjunkturpantet i forbindelse med salg efter "lejer til ejer" ordningen.
Dette princip gælder alene, når der er tale om Hjemmestyrets og kommunernes boliger. Det betyder eksempelvis, at aktieselskaber ikke kan tilbyde deres ansatte, at de kan overtage deres personaleboliger på samme fordelagtige vilkår.
Det er min overbevisning, at tiden er løbet fra den form for forskelsbehandling.
Jeg ser frem til Landstingets bemærkninger til mit beslutningsforslag.
Siunnersuummut akissuteqaat takuuk
Partiit oqaaseqaataat, Atassut
Partiit oqaaseqaataat, Demokraatit
Partiit oqaaseqaataat, Kattusseqatigiit Partiiat
Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Namminersornerullutik Oqartussat illuutaanik illuutit nalilersorneqartarneri pillugit inatsisit atorneqartut allannguivigineqarnissaat, ullumikkut illut tunineqarnerani teknikkikkut aningaasaqarnikkullu naliliinerit tunngavigalugit nalilersuisarnerit illuutit tunineqarnerini naleqarnissaanik missingersuutigineqartut aallaavigalugit allannguutissat allaaveqarnissaat, illu tunineqarnissaani illunik tuniniaasartut arlaannaanulluunnit attuumassuteqanngitsut marluk illu tunineqarnerani nalinganik missingersuusiornerisa agguaqatigiisinneqarnerinik illu tunineqarnissaani naliliisanernissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Lene Knüppel, Demokraatit)
Tunngavilersuut:
Kalaallit Nunaani inissianut tunngasuni nammiersortut ineriartorput. Kalaallit Nunaani illoqarfinni annerni inuit amerliartuinnartut illunik, piginneqatigiilluni illuutinik pigilivillugu inissianik pisisartut amerliartuinnarput. Demokraatinik tamanna ineriartorneq nuannaarutigineqaqaaq. Inuit pineqartut nammineq inissaqarnissartik anguniarlugu aningaasaqarnikkut aammalu inissiat akitigut pisortanit akigitigut inissinneqartut tunngavigalugit pisisarput.
Taamaattorli ineqarnermut tunngatillugu inoqarpoq pitsaanerusumik allanut naleqqiullugu inissimatinneqartut. Tassaappullu inuit Namminersornerullutik Oqartussanit aammalu kommuunip inissiaataanik ininik attartuisut, naalakkersuisunit aammalu imaluunniit kommuuninit inigisaminnik attartuisuunermiit inimik piginnilersinnaatitaanermik akuersissuteqarfigineqartut, tamatumani ininik "attartortumiit piginnittumut"-mik aaqqissuinerup ataani inissisimasut pineqarput.
Teknikkikkut aningaasaqarnikkullu nalileereernermi aningaasartai inissinneqartarput, inissiallu sumiiffimmi suatungaani inissisimanera tunngaviusumik ilaatinneqarneq ajorpoq. Naliliinermi inernerititaq, pisinermi akigitinneqartoq tunngaviganagu kisiannili illup nalilerneqarnera utoqqaassusia aammalu qanoq issusia tunngavigalugit inissisinneqartarpoq. Inissiap nalinga kisiat tunngavigalugu "attartormiit piginnittuunermut" aaqqissuussineq ingerlanneqartarpoq.
Namminersornerullutik Oqartussat kommuunillu inissiaatai kisimik pineqartillugit tamanna tunngavigineqartarpoq. Ilaatigut tamanna ima kinguneqarpoq aktianik ingerlatsiviit sulisuminnut inissianik neqerooruteqarsinnaannginnerinik, sulinermut atatillugu sulisut inigisaminnik piginnilernissaannik siuliani taaneqartut assigalugit periarfissanik tunngavissaqartinneqanngimmata.
Assigiinngitsinerit taama ilusilersukkat isumaga najoqqutaralugu ullumikkut naleqquk-kunnaareerput.
Aalajangiiffigisassatut siunnersuusiara pillugu Inatsisartut oqaaseqaateqarnissaat qilanaarivara.