Samling
Se svarnotatet til dette forslag
Ordførerindlæg, Kattusseqatigiit Partiiat
Betænkning afgivet til 2. behandling
I medfør af § 32, i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag
Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges - i samarbejde med de grønlandske kommuner - at arbejde for, at alle vordende forældre pr. 1.1 2009 tilbydes forældrekurser således, at også socialt udsatte forældre på denne baggrund opfordres til at følge kurset, hvorved de bliver bedre rustet til at give deres kommende barn en god start på livet.
(Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraterne)
Begrundelse
Alle nybagte forældre bliver overraskede over, hvor meget deres dagligdag forandres af et lille barn. Selv om man føler man har tænkt på alt, så er der oceaner af ting, man ikke har skænket en tanke. Skal spædbørn virkelig ammes otte gange hver nat? Skal de virkelig have skiftet ble tyve gange i døgnet? Skal de græde hele tiden? Sandheden er, at der ikke er noget entydigt svar på disse spørgsmål, for børn er forskellige. Og heldigvis for det.
Derfor er det efter Demokraternes opfattelse vigtigt, at vordende forældre udstyres med mange forskellige redskaber til at håndtere deres børn. Det, der virker om mandagen, virker måske ikke om tirsdagen. Har du kun et redskab, der ikke virker, så føler du afmagt og derfra er der ikke langt til reelt omsorgssvigt.
Ovennævnte problemstilling i afstemningsteamet er ikke ny eftersom Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex forespurgte det daværende Landsstyre under FM 2004/58, hvorvidt Landsstyret overvejede at indgå et samarbejde med kommunerne om afholdelse af forældrekurser - dette med forebyggelse af omsorgsvigt for øje? I sit svarnotet var det daværende Landsstyre desværre noget dunkelt med hensyn til intentionerne på området. Jeg citerer fra svarnotatet
"Landsstyreområdet for Familie og Sundhed har tidligt på året indledt dialog med KANUKOKA med henblik på at udvikle en samarbejdsmodel mellem kommunerne og hjemmestyret i forhold til gruppen af omsorgssvigtede børn og unge samt deres forældre.
Landsstyret er åben for i det videre arbejde at inddrage muligheden for at lade forældrekurser indgå som et tilbud, og tager spørgerens opfordring til efterretning."
Imidlertid er det indtil videre vist mest blevet ved den gode vilje med hensyn til at igangsætte konkrete initiativer på dette område. Demokraterne er bekendt med, at Landsstyret i forbindelse med Socialminister Eva Kjær Hansens besøg i Grønland den 27. - 30. marts 2006 er blevet enige med hende om at styrke samarbejdet mellem Danmark og Grønland - primært i form af udveksling af viden og erfaringer, hvilket i sig selv er ganske prisværdigt og positivt henset til de sociale problemer mange børn på Grønland har. Desværre fandt hverken Landsstyret eller ministeren tilsyneladende anledning til en mere konkret drøftelse af de danske projekter med familiekurser[1].
I rapporten " Forberedende forældrekurser: Overordnet koncept Foreløbig udgave november 2005"[2], der hører under Styrelsen for Social Service (Socialministeriet) Udstikkes et koncept for forældrekurser baseret på internationale såvel som danske erfaringer. Eftersom rapporten kan læses på Internettet vil jeg blot fremhæve nedenstående elementer fra rapporten.
Styrke forældrenes ressourcer og forhindre at forældrene skader barnet
Konceptets grundide er, at et voksenpædagogisk tilbud kan bidrage til at styrke relationer og
følelsesmæssige bånd mellem forældre og barn. Der er erfaringsbaseret viden om, at en styrkelse af tilknytningen mellem forældre og barn virker beskyttende overfor forældres negative handlinger, vold og uhensigtsmæssig behandling af børnene. Kurserne skal også give forældrene konkrete redskaber til at håndtere svære situationer, når/hvis de opstår, ligesom forældrene skal tilføres konkret viden om barnets udvikling, samt gøre det nemmere for dem at søge hjælp hvis de har brug for det. Forældrene skal arbejde på sammen at skabe brugbar social, fysisk og ikke mindst følelsesmæssig ramme for forældreskabet.
Langt de fleste forældre er ikke klar over, hvilke manualer eller "opskrifter", de selv hver især er vokset op med. De har ofte heller ikke en klar fornemmelse af, hvilke fælles opskrifter de vil følge i deres opdragelse af barnet. Måske har de kommende forældre ikke fået talt ret meget om, hvilke forventninger de har til hinanden som kæreste/ven/samarbejdspartner/far for barnet/mor for barnet, og måske har de et urealistisk billede af hvordan fremtiden med et lille barn vil forme sig. Ved at få de kommende forældre/forældrene med helt små børn til at konkretisere deres visioner og få dem afspejlet i realistiske overvejelser fx ud fra konkret viden om spædbarnets behov, kan forældrenes forestillinger komme mere tæt på virkeligheden.[3]
Der er allerede et stort tilgængeligt materiale baseret på internationale og danske forskningsresultater og erfaringer, med forældrekurser, der blandt andet kan findes på Socialministeriet hjemmeside. Jeg kan tillige henvise til pjecen: " Erfaringer med familiekurser for socialt udsatte familier", som ligeledes kan hentes på internettet.[4]
Den henviser til konkrete erfaringer med familiekurser for socialt udsatte familier.
Vi behøver ikke opfinde den dybe tallerken en gang til. Landsstyret kan om det vil via samarbejdsaftalen med Socialministeriet få adgang til al det relevante materiale det måtte ønske.
Der er ingen undskyldning for ikke at handle. Vi bør som beslutningstagere sætte os et konkret mål om, at vi vil være med til sikre, at alle børn får en værdig start på livet. Derfor ønsker Demokraterne at pålægge Landsstyret en konkret og målbar tidsramme, hvor Landstinget som arbejdsgiver kan følge, hvorledes projektet skrider frem. Landsstyrets automatsvarnotater, som kører i ring på det sociale område, har vi gennem årene set for mange af.
Når alt kommer til alt, ved vi alle i Landstinget, at der stadig er for mange børn her på Grønland, som ikke får så god en start på tilværelsen, som vi alle kunne ønske. Dette triste faktum forpligter os i Landstinget. Vi bør ikke kun være de stærke gruppers talerør - dem som har organisationen og presseadgangen til at få os i tale og fremkomme med deres ønsker og krav.
I en berømt tale til den amerikanske Congress opsummerer den tidligere præsident Lyndon B. Johnson i et berømt citat, hvad der bør være ledetråden for ethvert parlament. Vor mission er både den ældste og meste basale i landet, at gøre op med uretfærdighed, at udøve retfærdighed og tjene vores medmennesker. Vi bør holde os præsident Johnsons ord for øje og søge på bedste vis at tjene de yngste og mest forsvarsløse medborgere.
Med disse ord ser jeg frem til Landstingets behandling af mit beslutningsforslag.
Partiit oqaaseqaataat, Atassut
Partiit oqaaseqaataat, Demokraatit
Partiit oqaaseqaataat, Kattusseqatigiit Partiiat
Aappassaaneerneranut isumaliutissiissut
Inatsisartut Suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajangiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Kalaallit Nunaani kommuunit suleqatigalugit angajoqqaanngortussat tamarmik ulloq 1.1. 2009 aallarnerfigalugu angajoqqaanngortussatut pikkorissarnissamik neqeroorfigi-neqartalernissaat anguniarlugu, tamatumani angajoqqaat inuttut ikiorserneqarnissamik pisariaqartitsisut aammattaaq pikkorissarnermi pineqartumi peqataanissaat kaammattor-neqartalernissaa anguniarlugu, tamatumani meerassaq inuunermi pitsaasumik aallarnerfis-saqarnissaanut tunngavissaqarluarnerulernissaat anguneqarnissaa siunertaralugu Naalak-kersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Jens B. Frederiksen, Demokraatit)
Tunngavilersuut
Meerartaarnermi ungaajaraateqarlernerup ulluinnarni inuuniarnermik qanoq allannguitiginera angajoqqaanngorlaat tamarmik tupaallaatigisarpaat. Suut tamaasa ilanngullugit piareersarnermi eqqarsaatigilluarsimallugit misigisimagaluaraanniluunniit eqqarsaatigsassarpassuit allat ilanngutin-ngitsoorsimallugit misinnartarpoq. Meeraaqqat ilumut unnuit tamaasa arfineq pingasoriarlugit milutsinneqartussaappat? Ulloq unnuallu ingerlanerani ilumut 20-riarlugit nangilersugassaappat? Qiaannavittussaappat? Meeqqalli tamarmik assigiinngitsuummata akissut ataasiinnanngilaq. Qujanartumillu.
Tamanna tunngavigalugu Demokraatit isumaqarput angajoqqaanngortussat meeqqerinissamut assigiiinngitsutigut piginnaanngorsarluarneqartariaqartut. Ataasinngornikkummi meeqqerinermi iluatsilluakkat immaqa marlunngornermi iluaqutaanngitsoortarput. Piginnaaffitit ataasiinnaappata iluatsinnaveerlugulu ikiorserfissaaleqisutut misigilissaatit tamatumalu paarsinerlunneq qanillattorsinnaavaa.
Siuliani qulequtarineqartoq ajornartorsiut oqaluuserisassani nutaajunngilaq Inatsisartunummi ilaasortaq Astrid Fleischer Rex-ip Naalakkersuisuusimasumut UPA 2004/58-imi apeqquteqaatigaa kommuunit suleqatiginerisigut angajoqqaat pikkorissartinneqartarneri aallarnisarneqarnissaat - tamatumani paarsinerlunnerit pinaveersimatinneqarnissaat anguniarlugu- Naalakkersuisunit isumaliuutersuutigineqarnersoq. Pineqartumi suliniutigineqartussat pillugit ajoraluartumik kimikitsumik Naalakkersuisuusimasup akissuteqaateqarpoq. Uteqqiiffigissavara akissute-qaatigineqartoq:
"Ilaqutariinnermut peqqinnissamullu Naalakkersuisoqarfiup ukioq manna siusinnerusukkut KANUKOKA oqaloqatigineqarnera aallarnisarpaa tamatumani namminersornerullutik oqartussat kommuunillu suleqatigiinnerisigut meeqqanik inuusuttunillu paarsinerlunnerit angajoqqaajusullu suliniuteqarfigineqarnissaat pillugu suleqatigiinnissamik ilusilersuinissaq anguniarlugu."
"Suleqatigiinnermi angajoqqaanik pikkorissaasalernissat neqeroorutigineqartalernissaat periarfissiuunneqarnissaa anguniarlugu Naalakkersuisunit ammaffigineqarpoq apeqquteqaa-teqartullu kaammattuutaa tusaatissatut tiguneqarpoq."
Maannamulli pineqartumi suliniutissanik aalajangersimasumik takussutissat eqqarsaatersuutaaginnarsimagunarput. Demokraatinit ilisimaneqarpoq Danmarkimi Inunnik Isumaginninnermik Naalakkersuisoq Eva Kjær Hansen Kalaallit Nunaani tikeraarnerata nalaani ulluni 27.-30.marts 2006-imi Naalakkersuisut Eva Kjær Hansen isumaqatigiissuteqarfigisimagaat Danmarkip Kalaallit Nunaatalu akornanni suleqatigiinnerup nukittorsarneqarnissaa anguniarneqassasoq - tamatumani ilisimasanik aammalu misilittakkanik avitseqatigiittoqarnera aqqutigineqassasoq, tamannalumi Kalaallit Nunaani meeqqat inuunerminni ajornartor-siuterpassuarnik misigisaqarfigisaat pillugit iliuuseqarnissamut aqqutissatsialattut ajunngitsumillu siunertaqarnermik takussutissaavoq. Ilaqutariinnulli pikkorissartitsisarnerit Danmarkimi ingerlanneqartartut pillugit aalajangersimasumik siunertaqarluni Naalakkersuisunit imaluunniit qallunaat naalakkersuisuata oqaloqatigiissutiginissaat ingerlateqqinngilaat.
Nalunaarusiami ¿ Forberedende forældrekurser: Overordnet koncept Foreløbig udgave november 2005"[1]("Angajoqqaanik pikkorissartitsinerit: Tunngaviusumik najoqqutarisaq Saqqummiunneqarallartoq november 2005"), Danmarkimi Isumaginninnermik Pisortaqarfiup Isumaginninnermik Sullissiviup ataani Aqutsisoqarfimmi immikkoortortaqarfiata angajoqqaanik pikkorissartitsisarnernik ingerlatsivigisartagaa pikkorissaanerit nunarsuarmi tamani atugaasut aammalu qallunaat nunaani misilittakkat najoqqutaralugit suliarineqartut. Internettikkut nalunaarusiaq atuarneqarsinnaammat nalunaarusiamiit ataasiakkaat kisiisa tigulaariffigissavakka.
Angajoqqaat piginnaasaanik nukittorsaanerit aammalu angajoqqaajusut meeqqaminnik akornusiinnginnissaannik pinaveersimatitsineq
Tunngavigineqartup najoqqutarivaa inersimasunik ilinniartitsinerit angajoqqaajusut qitornallu akornanni misigissutsikkut ataqatigiinniarnikkullu qanilaassuseqarnerup annertusarneqarnissaa. Meeqqanik eqqunngitsumik nuanninngitsumik annersaasarnernik aammalu naapertuutinngitsumik qitornarisanut kiinnertarnerit pinaveersimatinniarnerani misilittakkat tunngavigineqartut takutippaat angajoqqaat qitornallu akornanni misigissutsikkut ataqatigiinniartitsinerni qanilaassuseqarnermik tunngaveqarneq pinaveersimaatitsinernut sunniuteqarluartut.
Pikkorissaanerit aammattaaq pisunik assoroornarsinnaasunik pisoqartillugu angajoqqaat iliuuserisinnaasaminnik pikkoriffeqalernissaat anguniarneqarpoq, soorluttaaq meeqqap ineriartor-neranut tunngasut ilisimasassat aalajangersimasut pikkorissaatigineqassasut aammalu angajoqqaat ikiorneqarnissamik qinnuiginnissinnaanerat ajornannginnerusumik periarfi-ssinneqarnissaa siunertarineqarpoq. Inuttut timikkut ammalu minnerunngitsumik misigissutsikkut tunngavissaqarluni angajoqqaat suleqatiginerisigut angajoqqaajunermik aqqutissiuuseqataanissaq anguniarneqarpoq.
Angajoqqaat amerlanerpaat ilisimaneq ajorpaat angajoqqaajunermi periutsit ileqqullu ineriartornerminni ilanngullugit perorsaatigineqarsimasut suuneri. Meeqqallu perorsarne-qarnerani angajoqqaaqatigiittut suut tunngaviginiarnerlugit aammattaaq arlalitsigut maluginiaruminaatsittaarpaat. Immaqa angajoqqaanngortussat aappariittut/ikinngutitut/ suleqatitut/ataataasutut/anaanaasutullu suut naatsorsuutigalugit ingerlaqqinnissartik eqqartuiffi-gingaarneq ajorpaat, aammalu immaqa piviusorsiunngitsunik tunngaveqarlutik meera-rtaareernermi inuuniarnissamik siunissaq takorluuisimasarput. Piviusut tunngavigalugit aammalu takorluukkat tunngavigalugit meeraaqqap pisariaqartitai piviusut tunngavigalugit angajoqqaat meeraaraatillit takunnilersinneqarsinnaapput angajoqqaajunerup piviusut tunngavigalugit sumerpiaq imaqarnerinik.[2]
Ilisimatusarnikkut angusat aammalu misilittakkat qallunaat nunaani aammalu nunarsuarmi tamaneersut paasissutissat annertuut pissarsiarineqarsinnaasut amerlaqaat, angajoqqaanik pikkorissartitsinernut tunngasut ilaatigut Socialministeriap quppersagaani aamma takuneqarsinnaasut. Aammattaaq quppersagaaraq innersuussutigisinnaavara "Erfaringer med familiekurser for socialt udsatta familier" aammattaaq internettikkut aaneqarsinnaasoq.[3]
Ilaqutariinnut ajornartorsiuteqartunut aalajangersimasunik misilittagaqarfigineqartut inner-suussutigineqarput.
Nutaarluinnarmik pilersitsinissaq pisariaqanngilaq. Naalakkersuisut Socialministeriamik suleqati-giinnissamik isumaqatigiissuteqarsimanera atorlugu piumaguni pineqartumut tunngasut paasissutissat qinnutigisinnaavai.
Iliuuseqannginnissamut utoqqatsissutissaqanngilaq. Aalajangiisartutut aalajangersimasumik siunertaqarluta meeqqat tamarmik inuunermi pitsaanerpaamik ataqqinartumillu aallartiffeqarlutik inuulernissaat anguniarlugu sulisariaqarpugut. Demokraatinit tamanna tunngavigalugu piffissalersukkamik aalajangersimasumillu malittarineqarsinnaasumik najoqqutassiortoqarnissaa kissaatigaarput tamatumani Inatsisartut Naalakkersuisunik sulisitsisuusutut suliap sumut killinneranik malinnaasinnaanissaat aqqutissiuukkumallugu. Inunnik isumaginninnermut tunnga-suni Naalakkersuisunit assigiikkuutaarluinnartut akissuteqaatigineqartartut ukiuni ingerlareersuni tusakatareerpagut.
Inatsisartuni tamatta ilisimavarput Kalaallit Nunaani meeqqat amerlavallaat inuunerminnik kissaatigisatsitut pitsaasumik aallarnerfissaqartinneqanngitsut. Piviusullu assoroornartut Inatsi-sartuni pisussaaffiliipput. Nukissaqarluartut sinnerlugit - kattuffeqarfiit aammalu tusagassiutitigut oqaaseqarnissamik periarfissaqarluartut sinnerlugit - kissaatit piumasaqaatillu kisiisa maani oqaaseqarfiginissaat periarfissinneqartariaqanngilaq.
Amerikarmiut Congressiani tusaamaneqarluartoq oqalugiaat præsident Lyndon B. Johnsonip oqaasii inatsisartuni sulinerni sumiluunniit tunngavigineqartariaqarsorinarput. Nunatsinni suliassatut tunngavissaasoq tassaavoq qangarsuummalli sorsuutigineqarlunilu suliassat toqqammavippiaat, eqqunngitsuliornerit unitsinneqarnissaat, eqqortumik tunngavissiineq inoqatitsinnillu sullissinissaq. Johnsonip oqaasii tunngavigalugit sapinngisarput tamaat innuttaasut sanngiinnerpaat nukarlerpaallu sullinniartariaqarpagut.
Taamatut oqaaseqarlunga aalajangiiffigisassatut siunnersuusiara Inatsisartuni suliarineqarnissaa qilanaarivara.