Samling
16. juli 2006 EM 2006/66
I medfør af § 32 i Landstingets Forretningsorden fremsættes følgende forslag til Landstingsbe-slutning.
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstyret pålægges at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til, hvorledes der kan ske en styrkelse og tilpasning af fanger-erhvervet i forhold til truslerne mod erhvervet og erhvervets nye muligheder.
(Siumut´s landstingsgruppe)
Begrundelse:
I landsstyrekoalitionsaftalen anføres det, og jeg citerer: ¿Det grønlandske samfund ejer landets levende og ikke-levende ressourcer. En bæredygtig udnyttelse af disse ressourcer skal danne grundlaget for den fremtidige økonomiske udvikling. Landsstyret vil løbende vurdere mulighederne for værditilgang gennem tilgang af nye arbejdspladser. Ligeledes skal der udarbejdes en tilbundsgående evaluering af den tilhørende lovgivning. Vilkårene for erhvervsfangerfamilierne skal bl.a. på baggrund af analysen omkring fangererhvervet forbedres.
I lyset af den stadig voksende indhandling af sælskind vil Landsstyret arbejde for en økonomisk rentabel produktion af kød- og spækprodukter fra sæler¿. [efter landsstyrekoalitionsaftalen af 25. nov. 2005 ¿ oversætt.] ¿ citat slut.
Fangererhvervet har i århundreder været det grønlandske folks væsentligste fundament, og dette har de været respekteret for. Det ligger stadig dybt i vor levevis og tankegang og kan ikke uden videre mistes. Derfor skal fangererhvervet løbende tilpasses samfundets omskiftelige struktur med vægt på bæredygtighedsprincippet.
Fangererhvervet lider under forskellige væsentlige problemstillinger i dag, Der tilmed hæmmer vores fangeres deltagelse i samfundsdebatten på grund af beskedenhed og tiltagende tilbage-holdenhed. Følgende grunde hertil kan her nævnes:
De negative følger af pres udefra på ukorrekt grundlag.
Følgerne af klimaændringerne.
Følgerne af love og reguleringer rettet mod de levende ressourcer.
Udvanding af at samfundet betragter de levende ressourcer som fødegrundlag.
Den efterhånden mindre respekt og anseelse af fangererhvervets status i samfundet.
Som bekendt gennemføres der løbende mange videnskabelige undersøgelser og registreringer omkring erhvervsfangernes og -familiers forhold og sundhedstilstand i Grønland.
Derfor er vi i Siumut af den mening, at følgende spørgsmål bør stilles Landsstyret: Hvorledes og hvornår vil I arbejde for at styrke og tilpasse fangererhvervet?
Siumut mener, at man i stedet for at forhale tingenes tilstand bør iværksætte indsatsen i dag, ved at nedsætte en arbejdsgruppe, der bl.a. bør have følgende arbejdsopgaver:
At fangererhvervet stilles som et særskilt erhverv, og ikke regulerer det sammen med fiskerierhvervet.
At udenskærsfiskere med kvote får rettigheder svarende til lønmodtagere, der får ret til et fritidsfangerbevis.
At man ikke ændrer princippet omkring registrerede mindre fartøjer, som værende fangere og fiskere.
At man ligestiller fangererhvervet med andre erhverv, med en uddannelseslinie, hvor også miljø og levnedsmiddeluddannelse skal indgå. At uddannelsen til fanger tilbydes ved at benytte de lokale erhvervsskoler.
At kravet for at erhverve et fritidsfangerbevis reguleres påny med krav om at man skal have bestået en række prøver. Ved sådanne prøver skal følgende indgå: Fredningsbestemmelser for fangstdyr, bestemmelser til besiddelse og brug af våben samt kursus i navigation og førstehjælp.
Endvidere skal vi opfordre Landsstyret om at medtage følgende opgaver:
At man til anvendelse internt i Grønland tilpasser lovgivningen omkring fødevarekontrol, der kan konkurrere med tilsvarende love i udlandet.
At der med tilpasning til vore dages krav udvikles produktion med udgangspunkt i fangernes fangst, for derved at kunne realisere selvforsynethed med levnedsmidler i vort land.
At der igangsættes udvikling og tilpasning af fangstmetoderne, der gør erhvervsfangernes forhold lettere, tilvejebringer optimal udnyttelse og forbedring af indtjeningen.
At produktion og fremstilling af kød fra rensdyr, moskusokser, mindre hvaler, sæler m.v. udvikles i tilpasset form til fremtidige lovkrav vedrørende levnedsmiddelfremstilling.
At man med henblik på udnyttelse af hele sælen og spækket på et forsvarligt grundlag, som der har været søgt muliggjort gennem temmelig mange år, og som er ved at være klar til udnyttelse, skal der arbejdes seriøst med forædlingen.
Vi skal huske på, at indhandlingen af sælskind de senere år er begyndt at stige igen, og at man ved at strukturere indhandlingsmulighederne fleksibelt igen vil give gode vækstbetingelser der giver bedre udbytte for alle.
Afslutningsvis vil vi kræve over for Landsstyret om at indlede arbejdet med henblik på nøje vurdering og ændring af alle relevante love i samarbejde med erhvervsudøvere og brugere.
16. juli 2006 UKA 2006/66
Inatsisartut suleriaasianni § 32 naapertorlugu aalajagiiffigisassatut siunnersuut imaattoq matumuuna saqqummiupparput:
Piniartutut inuussutissarsiornerup inuussutissarsiutitut ulorianartorsiortinneqarnerata pinaveersaartinneqarnissaa inuussutissarsiutitullu periarfissaasa nutaat patajaallisarneqarnissaat naleqqussarnissaallu pillugit siunnersuusiortussatut suleqatigiissitanik pilersitseqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
(Siumup Inatsisartunut ilaasortaatitai)
Naalakkersuisooqatigiinnermut isumaqatigiissummi imatut allassimasoqarpoq, issuaaneq aallartippoq; ¿Nunatta pisuussutai uumassusillit uumassuseqanngitsullu inuiaqatigiit pigaat, iluaqutigine-qarnerallu tunngaviussaaq aningaasarsiornikkut ineriartortitsinermut. Nunatta pisuussutaanik atuinermi suliffissaqartitsinikkut naleqarnerulersitsineq suliarineqassaaq, aammalu inatsisitigut allannguutissat peqqissaartumik nalilersorneqartassapput. Ilaqutariit piniartukkormiut piniarnerinnavimmik inuussutissarsiuteqartut periarfissaat pitsanngorsarneqassapput ilaatigut piniarnermik inuussutissarsiuteqarneq pillugu misissuisimaneq aallaavigalugu. Puisit amiisa tunisaanerat annertusiartormat aamma neqaata orsuatalu tamakkiisumik aningaasarsiutaalernissaat naalakkersuisut siuarsarniarpaat.¿ - issuaaneq naavoq.
Piniartutut inuussutissarsiuteqarneq qangarsuaaniilli Kalaallit inuiaqatigiit tunngavitta pingaarner-paartaraat ataqqineqaatigisarlugulu, ullumimullu suli kalaallit inuusaatsitsinni eqqarsartaatsitsinnilu atavoq imaalitsiaannaq katassinnaanani. Taamaammat piniartuuneq inuiaqatigiit ingerlaasaan-ni pissutsinut allanngorartunut nutarterneqartuartunullu naleqqussartuartussaavoq piujuaannartitsinissamik anersaaqarnera siunertaqarneralu pingaartilluinnarlugu.
Nunatsinni piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerup ullumikkut killiffia assigiinngitsunik patsiseqartumik ajornartorsiuteqarfiuvoq imaannaanngitsorujussuarnik, allaat piniartuvittagut inuiaqatigiinni peqataanerminni ajukkuusaartumik nalornissuteqarpaluttumillu pissuseqaleraluttuinnarlutik. Tamatumunnga patsisaasinnaasut makku taasinnaavagut:
Avataanit eqqunngitsumik tunngaveqartumik tatisimassutaasut sunniutipalaavi.
Silaannaap allanngoriartornerata sunniutai.
Pisussutit uumassusillit pillugit inatsisitigut maleruagassatigullu ilusiliisarnerup sunniutai.
Inuiaqatigiit akornitsinni pisussutivut uumassusillit pillugit inuussutissatut isiginninnerup aanngaraluttuinnarnera.
Piniartutut inuussutissarsiuteqarnerup inuiaqatigiinni inissisimanerata aanngaraluttuinnarnera ataqqineerukkaluttuinnarneralu.
Naluneqanngitsutut nunatsinni piniarnermik inuussutissarsiuteqartut atugarisaat pillugit, piniartukkormiullu peqqissutsikkut inissisimanerat pillugu ilisimatuunit misissuinerpassuit nalunaarsuuterpassuillu ingerlanneqartuarput.
Taamaammat Siumumiit isumaqarpugut Naalakkersuisugut aperisariaqartut; Qanoq iliorlusi qaqugulu piniarnermik inuussutissarsiuteqarnerup patajaallisarneqarnissaa naleqqussarnissaalu suliariniarpisiuk?
Siumumiit isumaqarpugut massakkut kinguarsaqqinnagalu suleqatigiissitaliornikkut suliaq aallartittariaqartoq, makku ilanngullugit suliakkiissutigalugit:
Piniartuuneq inuussutissarsiutitut immikkuullarissutut inissisimalersinneqassasoq, maleruagassatigut aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnermut kapitartuukkunnaarlugu.
Aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut avataasiortut pisassinneqarsimasut tamarmik sulisartutuulli saniatigooralugu piniarsinnaatitaalissasut.
Angallateerarsortut aalisartutut nalunaarsorneqarsimasut piniartutut aalisartutullu inissisimanerat allanngortinneqassanngitsoq.
Piniartuuneq inuussutissarsiutituulli allatut ilinniagaqarfiusinnaasunngorlugu naleqqus-sarneqassasoq avatangiiseq inuussutissalerinerlu ilanngullugit ilinniartitsissutigisarlugit. Najugarisami inuussutissarsiutitigut ilinniarfiit atorluarlugit piniartunngorniat ilinniarnissaannut neqeroorfigineqartassasut.
Saniatigooralugu piniarsinnaanermut allagartartaartarneq piumasaqaataasunik naammas-sinnittumik misilitsinnikkut aatsaat pisartunngorlugu nutaamik aaqqissuuteqqinneqassasoq. Makku misilitsinnermi ilaatinneqartassapput; Piniakkat eqqissisimatitaasarnerinut tunngasut, aallaasinik paarsisinnaanermut tunngasut. Kiisalu sumiissusersiortarnermut ikiueq-qaarnermullu tunngasunik pikkorissarnerit ilaqartinneqartassallutik.
Makku ilanngullugit suliarineqarnissaat Naalakkersuisunut kaammattuutigissavagut;
Nunatsinni atuuttussamik inuussutissalerinermut inatsisitigut naleqqussaasoqassasoq, nunani allani inuussutissalerinermi inatsisinut unammillersinnaasumik.
Taamatullu piniartut pisaasa tunisassiarineqarnerat atorluaaviusumik ineriartortitsiviussasoq ullutsinnut naleqqussarneqarluni, nunatsinni inuussutissaqarnikkut immitsinnut pilersornerunissarput piviusunngortissinnaajumallugu.
Piniariaatitsigut ineriartortitsisoqassasoq naleqqussaasoqarlunilu piniarnermik inuutissarsiuteqartunut pisariillisaaffiusumik, atorluaanissamut aqqutissiuussisumik aningaasarsiornissamullu periarfissiinerusumik.
Tuttut, umimmaat, arferit mikinerit, puisit il.il. tunisassiarineqartarneri nioqqutissiarineqartarnerilu ineriartortinneqassasut inuussutissalerinermik inatsisitigut piumasaqaataalerumaartussanut naleq-quttumik.
Puisip tamakkiisumik atorluarneqarnissaa eqqarsaatigalugu, puisip neqaata orsuatalu isumannaatsumik nioqqutissiarineqartalernissaat ukiuni arlalissuarni periarfissarsiuuneqarsimasut massakkullu piareeraluttuartut aallartinneqarnissaat pimoorullugu suliarineqassasoq.
Eqqaamassavarput ukiuni kingullerni puisit amiinik tunisisarneq annertusiartoqqilermat, aammalu puisit amiisa tunitsivissaqartitaanerat tamanut atuuttumik eqaatsumillu aaqqissuunneqarpat tamanut iluaqutaasumik atorluaanerusumillu ingerlanneqaqqilersinnaammat.
Naggataatigut Naalakkersuisunut piumasarissavarput piniarnermut tunngassuteqartut attuisullu inatsisit tamaasa nalilersoqqissaarnissaat allanngortiterneqarnissaallu siunertralugu suliat aallartisaaqqullugit.
Taamannak oqaaseqarluta inatsisartut oqallisilluarnissaannik kissaappagut.