|
Dagsordenspunkt 38-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
6. mødedag, onsdag den
23. februar 2000
Grønland er gennem
Rigsfællesskabet med Danmark forpligtet af en række internationale konventioner
på mennskerettighedsområdet. Størst bevågenhed har nok den europæiske
menneskerettighedskonvention. Andre menneskerettighedskonventioner, som er
tiltrådt med virkning for Grønland, er dog i en række tilfælde mere vidtgående.
Der er i denne sammenhæng grund
til at antage, at opmærksomheden omkring Grønlands overholdelse af
menneskerettighederne vil øges i takt med Grønlands uafhængighed i forhold til
Rigsfællesskabet. Vigtigheden af, at Grønlands internationale forpligtigelser
på området overvejes nøje i forbindelse med nationale lovgivningsarbejde, vil
derfor ikke blive mindre i de kommende år.
Set fra et lovgivningsperspektiv
er kendskab til de internationale forpligtigelser nødvendigt af flere årsager.
For det første bør det undgås at
vedtage lovgivning, som er i strid med menneskerettighedskonventioner, man har
tiltrådt.
For det andet kan Grønland
gennem sin tiltrædelse af internationale menneskerettighedskonventioner i et
vist omfang være forpligtet til at tilvejebringe et lovgrundlag, som beskytter
borgerne mod krænkelse af bestemte menneskerettigheder, hvis det givne
lovgrundlag ikke i forvejen er til stede.
Endelig for det tredje er et
kendskab til de internationale forpligtigelser nødvendigt for at kunne bedømme
virkningen af fremsatte lovforslag. Dette hænger sammen med, at domstolene så
vidt muligt vil fortolke den gældende lovgivning ud fra den forudsætning, at
det ikke har været lovgivers hensigt at lovgive i strid med internationale
forpligtigelser, Samtidigt er forvaltningen forpligtet til at forvalte i
overensstemmelse med de tiltrådte konventioner. Ombudsmanden vil f.eks. kunne
udtrykke kritik af forvaltning, som er i strid med de for Grønland gældende
menneskerettighedsbestemmelser.
Internationale
menneskerettighedsbestemmelser er således ikke blot et spørgsmål om
rettigheder, men også om forpligtigelser hos de, der tiltræder dem. Der er tale
om en særlig dimension i det nationale lovgivningsarbejde. Det er vigtigt, at
de der er involverede i lovgivningsprocessen, gør sig betydningen af at
tiltræde internationale menneskerettighedsbestemmelser klar.
Jeg rejser derfor denne
forespørgsel, som dels er rettet til Landsstyret for så vidt angår det
lovforberedende arbejde, men hvor det er mit håb, at også Landstingets
medlemmer viol deltage i en debat om menneskerettighedsbestemmelsernes
betydning for dét lovgivende arbejde der sker i Landstinget:
Som inspiration for Landstingets
drøftelse, skal det nævnes, at jeg har fremsendt et konkret forslag til
Landstingets Formandsskab om, at der skal taget initiativ til, at der afholdes
et seminar for Landstingets medlemmer om "Internationale menneskerettighedskonventioners
betydning for den nationale lovgivning". Emnets vigtighed taget i
betragtning, har jeg endvidere opfordret til, at et sådan seminar ikke blot
skal være forbeholdt de folkevalgte, men også være tilgængeligt for den øvrige
befolkning.
Med disse bemærkning overlader
jeg disse spørgsmål til Landstingets drøftelse.
Og så er det
Landsstyreformanden, der kommer med en besvarelse af det fremlagte af
forslagsstilleren.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Grønlands Hjemmestyre er
forpligtet af en række internationale konventioner om menneskerettigheder, der
har betydning ved udarbejdelse af ny lovgivning.
Som eksempler på sådanne
konventioner kan nævnes Den Europæiske menneskerettighedskonvention, FN's
konvention om borgerlige og politiske rettigheder, FN's konvention om
racediskrimination og FN's konvention om diskrimination mod kvinder.
Konventionerne indebærer, at der
stilles krav til udformningen og indholdet af lovgivningen. De er navnlig
bestemmelserne i den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der sætter
grænser for, hvad der kan vedtages i Landstinget og Landsstyre.
Det er ikke muligt udtømmende at
opregne, hvilke forhold, der giver anledning til overvejelser i forhold til Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention. Som eksempel på bestemmelser hvor der
er nødvendigt at vurdere forholdet til konventionen kan nævnes følgende:
- Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention artikel 7 stiller krav til udformning af
sanktionsbestemmelser. Bestemmelsen tillader ikke sanktionsbestemmelser med tilbagevirkende
kraft ligesom bestemmelsen sætter grænser for hvor vag eller upræcis en
sanktionsbestemmelse må være.
- Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention artikel 8. Bestemmelsen indebærer, at Landstinget
og Landsstyret ved udformningen af sin lovgivning skal have respekt for retten
til privatliv, familieliv, hjem og korrespondance, og endelig
- Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention artikel 9, 10 og 11. Bestemmelserne fastslår
personers ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed,
menings- og ytringsfrihed samt forsamlings- og foreningsfrihed.
I forhold til FN's konvention om
borgerlige og politiske rettigheder kan som eksempel på bestemmelser, hvor der
er nødvendigt, at vurdere forholdet til konventionen nævnes følgende:
- FN's konvention om borgerlige
og politiske rettigheder artikel 25 jf. artikel 2 som fastslår retten til at
deltage i varetagelsen af offentlige anliggender og stemme og modtage valg uden
hensyn til race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden
anskuelse, national eller social herkomst, formueforhold, fødsel eller anden
stilling.
Konventionerne fastslår nogle
rettigheder, som i et vist omfang følger af grundloven og almindelige
retsprincipper. Her tænker jeg bl.a. på centrale rettigheder som
ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og religionsfriheden.
Udover grundlovens beskyttelse
af menneskerettighederne er Landstingets og Landsstyrets lovgivning baseret på
en række principper. Det er respekt for menneskelivet, menneskets værdighed og
integritet, respekt for rette til selvbestemmelse, respekt for menneskelig
ligeværdighed, respekt for pligten til at drage omsorg for samfundets svageste
samt respekt for demokratiske rettigheder og retssikkerhed.
Det er Landsstyrets vurdering,
at disse principper i høj grad sikrer, at Landstingets og Landsstyrets
lovgivning respekterer de konkrete rettigheder og forpligtigelser, der følger
af Grønlands internationale forpligtigelser.
Arbejde med de konkrete
rettigheder og forpligtigelser, der følger af Grønlands internationale
forpligtigelser har ikke tidligere haft en central placering i
lovgivningsarbejdet, men Landsstyret agter på Landstingets forårsmøde 2000, at
fremlægge forslag til Grønlands Hjemmestyres udtalelse til anordning om
ikrafttræden for Grønland af Lov om Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention. Forslaget er netop sendt til høring. En
ikrafttræden har til formål, at sikre en mere direkte og umiddelbar anvendelse
af bestemmelserne i konventionen.
Samtidig forbereder Landsstyrets
Sekretariat en revision af Vejledning om udarbejdelse af landstingslove,
landstingsforordninger og bekendtgørelser, hvor forholdet til Grønlands
traktatretlige forpligtigelser, herunder Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, vil blive særskilt behandlet.
Landsstyret kan til
forslagsstillerens ønske om, at Landstinget afholder et seminar om
menneskerettighederne som orientering oplyse, at Landsstyret regner med, at
dette spørgsmål vil blive taget op i forbindelse med det planlagte
midtvejseminar i år under Selvstyrekommissionen.
Landsstyret ser frem til en
grundig drøftelse af, hvorledes vi inddrager Grønlands Hjemmestyres
internationale forpligtigelser i lovgivningsarbejdet. Landsstyret skal dog
allerede har understrege, at inddrages af yderligere elementer og hensyn i
lovgivningsarbejdet alt andet lige forudsætter en større prioritering de
administrative ressourcer på dette område.
Og vi går nu videre til
partiernes ordførere. Først er det Anders Andreassen, Siumut.
Anders Andreassen,
ordfører, Siumut.
Landstingsmedlem Per Berthelsen
har til Landstingets Formandsskab fremsendt et forslag om, at der afholdes et
seminar for Landstingets medlemmer om internationale
menneskerettighedskonventioners betydning for ene nationale lovgivning.
Siumut støtter dette forslag og
opfordrer til, at der arbejdes videre med disse planer. Betydningen for at
fremme kendskabet til de gældende menneskerettighedskonventioner, gælder
imidlertid ikke blot i forhold til den lovgivende forsamling, men også i
forhold til Hjemmestyrets og kommunernes administration, og selvfølgelig også i
forhold til befolkningen.
Det er i denne forbindelse
bekymrende, at en række menneskerettighedskonventioner, som er ratificeret af
den danske stat, endnu ikke er oversat til grønlandsk. FN's konvention om
Økonomiske-, Sociale og Kulturelle rettigheder var så sent som 1998 end ikke
nævnt i Grønlands Lovregister. Først i det nylig udgivne 1999 udgave, er det
rådet bod herpå. Konventionen har været gældende siden 1976.
Beklageligt er det også, at Lov
om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention endnu ikke har kunne anordnes
for Grønland. Loven lev vedtaget i Danmark i 1992.
Omvendt finder vi det i Siumut
positivt, at Landstingets Bureau for et år siden etablerede en særlig juridisk
afdeling det såkaldte "Landstingets Lovtekniske Funktion", hvis
opgaver er at kontrollere, at lovforslag er udarbejdet på en måde, så det er
juridisk korrekt. Denne afdeling supplere Lovkontoret i Landsstyrets Sekretariat.
Afdelingen bidrager hermed til, at sikre, at Landstinget undgår, at vedtage
lovgivning, som ville stride mod internationale forpligtigelser.
Siumut opfordre til, at med
baggrund i denne debat overalt i Hjemmestyret tages initiativer, som kan
medvirke til, at udbrede kendskabet til menneskerettighederne og sikre
overholdelsen heraf. Tak.
Og så er det Otto Steenholdt,
Atassut.
Otto Steenholdt,
ordfører, Atassut.
Det er en meget stor overskrift,
som punktet har, den vil jeg ikke komme længere ind på, fordi i allerede kender
den.
Vi kunne jo med det samme blot
have sagt, at vi går ind for forslagsstillerens forslag - selvfølgelig, det
kunne vi godt have nøjes med, men alligevel vil vi komme med lidt mere end blot
lige godkende det.
Atassut finder det på sin plads,
at vi nu i Landstinget får en debat om menneskerettigheder. Grønland har som
deltager i det nordiske samarbejde, arbejdet for at styrke demokrati og
menneskerettigheder, især i de tidligere østbloklande. Dette er vi selvfølgelig
meget stolte af i Atassut.
Også i vort land bør vi bestræbe
os på, at udgå, at vi i vores lovgivning eller administrative praksis krænker
menneskerettighederne. Det er jo også vores pligt at gøre det, og dette er
imidlertid en udfordring, som aldrig bør undervurderes.
De færreste er måske opmærksomme
på, hvor mange internationale menneskerettighedskonventioner, der også har
gyldighed i Grønland. Samtidigt findes der konventioner, som efter mange mange
års forløb endnu ikke er oversat til grønlandsk, også selvom det er gjort gældende
for Grønland.
I det hele taget er kendskabet
til en række konventioner, måske ikke så stort og dette finder vi i Atassuts
meget beklageligt, hvorfor vi afkræver Landsstyret om, at snarest gå i gang med
at oversætte disse til grønlandsk.
Set under et, skal Atassut med
beklagelse nævne, at i Grønland er nok de færreste, der er klar over
eksistensen af FN's Menneskerettighedskonventioner. Hvordan kan vi i
Landstinget i højere grad lade spørgsmålet om det nationale lovgivningsforhold,
til de internationale menneskerettighedsbestemmelse indgå som en del af
lovgivningsarbejdet. Dette er et af de spørgsmål, som Landstingsmedlem Per
Berthelsen nu rejser.
Her kunne man måske lade sig
inspirere af Folketingets arbejde. I de almindelige bemærkninger til det danske
lovforslag, skal der ikke blot indgå en vurdering af lovforslagets økonomiske
og administrative konsekvenser, men også blandt andet lovforslagets forhold til
EU-retten.
I Atassut finder vi det på sin
plads på tilsvarende måde, at kræve, at de almindelige bemærkninger til
landstingslove og landstingsforordninger konsekvent indeholde oplysninger om
forslagets forhold til internationale menneskerettighedskonventioner. Ved at
stille sådanne krav til lovbemærkningerne kan man sikre, at Landsstyrets embedsmænd
husker, at gøre sig overvejelser omkring eventuelle menneskeretlige aspekter af
et lovforslag, og samtidigt opnår vi som landstingsmedlemmet et bedre grundlag,
for at bedømme forslaget.
Man må jo huske, at en af
lovbemærkningerne formål er, at give Landstingets medlemmer et fyldestgørende
beslutningsgrundlag.
Samtidig hilser vi i Atassut
Landstingsmedlemmets forslag om et landstingsseminar om menneskerettigheder
velkommen. Atassut opfordre Formandsskabet til, at tage de fornødne initiativer
til, at et sådan arrangement kan afholdes.
Endelig skal vi fra Atassuts
side nævne, at vi med etableringen af "Landstingets Lovtekniske
Funktion" fra Landstingets side, har bidraget til at sikre, at den
lovgivning vi udfører ikke rummer problemer i forhold til f.eks. internationale
konventioner. Vi ved at der i Landstingets Bureau er ansat jurister med indsigt
i menneskerettighedsspørgsmål, hvilket vi i Atassut finder positivt i
forbindelse med drøftelsen af netop dette punkt. Tak.
Og så er det Olga Poulsen, Inuit
Ataqatigiit.
Olga Poulsen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Tak. Og jeg skal heller ikke her
læse overskriften op, idet vi allerede kender den.
Inuit Ataqatigiit takker
Landsstyreformanden for det meget informativ svar til Landstingsmedlem Per
Berthelsens forespørgsel. I den forbindelse vil vi sige, at vi bestemt regner
med, at Landsstyret og Landstinget naturligvis vil følge og gøre det, de
konventioner man har ratificeret,
Inden Inuit Ataqatigiit kommer
videre med sit indlæg, vil jeg gerne bede Landstingets Formand om at komme med
et citat, og jeg takker. Og citatet kommer fra den internationale konvention,
og citatet starter således her "Alle folk har selvbestemmelsesret, i kraft
af denne kan de frit bestemme deres politiske stilling og frit varetage deres
egen økonomiske, sociale og kulturelle udvikling", citat slut. Og citatet
her stammer fra den internationale konvention.
Vi er bekendt med, at de
menneskerettighedsbestemmelser, der hidtil er stadfæstet er; rettigheder og
forpligtigelser for det enkelte individ. Heldigvis er det efterhånden sådan, at
man i de seneste år, vedtager en fælles standpunkt om rettighederne. Disse er
vigtige for os oprindelige folk, da de har rødder i vores traditioner og
kultur, især i forbindelse med solidaritet med materielle goder. Det skal
understreges, at det er vigtigt, at rettigheder indgår i vores eksistens som
samfund, og her i tænker vi på kultur, sprog, rettigheder til fangst, miljø og
økonomisk udvikling, der alle fælles indgår i den enkeltes rettigheder.
Ligeledes er det vigtigt, at man
fremmer de rettigheder, der er ved at blive skabt, så som arbejde for fred,
udvikling samt rettigheder til et trygt og sundt miljø. Vi vurderer, at de
nævnte vil være værd, at tage med i overvejelserne for Selvstyrekommissionens
arbejde.
Landsstyreformanden kom i sit
svar ind på, at Hjemmestyret i sit arbejde med ny lovgivning har store
forpligtigelser til, at tage udgangspunkt i konventioner om
menneskerettigheder, der er ratificeret internationalt. Når staterne har sat deres
underskrift, så er de forpligtigede til at informere om bestemmelserne til
befolkningens accept, og det er så "Informt Consent", det drejer sig
om, hvorfor teksten er indarbejdet således, at det kan indgå i
undervisningsbrug, og til information til alle.
Disse forpligtigelser der hidtil
har været forsømt, er der for myndighedernes pligt til, at videregive som
undervisning og informere alle, især i disse år, hvor
uddannelsesinstitutionerne er igang med reorganisering med et nyt indhold. På
samme måde er det med information om vores egen lovgivning. Vi skal opfordre
til, at organisationer, og interessegrupper i Grønland, skal deltage mere
aktivt og mere medlevende.
Nogle af de vigtigste grunde er
også, at de menneskerettigheder, der sætter begrænsninger, for de som skal
bruges, ikke kan bruges ud fra flertal eller mindretal, men de er til
beskyttelse for den almindelige borger mod forholdene.
Vi støtter forslagsstillerens
forslag om, at Landstinget skal til fælles informationsrunde om
menneskerettigheder, og vi takker Landsstyreformandens tilsavn om, at det kan
komme i stand i forbindelse med Selvstyrekommissionen halvvejs rapport, som vi
vil deltage i.
Vi vil benytte lejligheden til
at rette en tak til Amnesty International afdeling i Grønland, for det gode
arbejde de udfører.
Med disse bemærkninger tager
Inuit Ataqatigiit Landsstyrets svar ti l forslagsstilleren til efterretning.
Tak.
Og den næste der får ordet er
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen,
ordfører, Kandidatforbundet.
Punkter her, som ikke kan sendes
videre til udvalgsarbejde eller tages en beslutning om i henhold til vores
forretningsorden, og der har vi nogle ganske korte bemærkninger til.
Vi har i Kandidatforbundet
drøftet Landstingsmedlem Per Berthelsens forslag med interesse, og vil komme
med følgende bemærkninger til det.
Først vil vi understrege, at vi
i Kandidatforbundet har respekt for de enkelte menneskes rettigheder. For det
enkelte menneskes ret for i frihed, at kunne føre deres daglige tilværelse, men
vi ved alle meget vel, at ikke alting kan foregå uden begrænsninger, da vi alle
i kultursamfundene er begyndt at leve under de eksisterende love.
Derfor er det rimeligt, og af
stor interesse her i salen, at kunne drøfte Landstingsmedlem Per Berthelsens debatoplæg.
Der er jo mange spørgsmål, som kan rejses m.h.t. lovgivningen eller
udfærdigelsen af forordninger om, hvor langt man kan gå med at sætte grænser
for de enkeltes individers rettigheder.
De mulige eksempler er
adskillige, eksempelvis begrænsninger inden for fiskeri og fangst, om hvem og
hvilke grupper kan fiske eller drive fangst, og hvilke grupper, som har ret til
at videresælge fangsten med meget mere.
I Kandidatforbundet ved vi også,
at vi i lovgivningsarbejdet ikke skal udfærdige disse i strid med den danske
Grundlov eller de internationale traktater og lignende, der er gældende for
vort land, og vi skal huske, at vi landstingsmedlemmer har gennemgået et kursus
i dette sidste år.
Derudover vil vi fra
Kandidatforbundet opfordre landstingsmedlemmerne til, at man skal være særdeles
vågen, for den menneskeværdige tilværelse, som tilværelsen som familie og ikke
mindst familiernes privathjem skal respekteres, og ikke skal forulempes,
hvilket også er nævnt i Landsstyreformandens besvarelse. Disse bestemmelse er
også nedfældet som vigtige i Riges Grundlov.
Med disse korte bemærkninger vil
vi tage forelæggelses debatoplægget til efterretning.
Og den næste der får ordet er
Finn Karlsen på vegne af Formandsskabet.
Finn Karlsen, 1.
næstformand i Formandsskabet, Atassut.
Det bliver ganske kort. Så skal
jeg lige på Formandsskabets vegne, siger til forslaget om, at der afholdes et
seminar, der er det jo Formandsskabet, der også skal tage stilling til det, og
vi vil se positivt på sagen.
Og Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand, og derefter Per Berthelsen.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Til partiernes og
Kandidatforbundets bemærkninger, vil jeg gerne takke også fordi, det fremgår
klart, at samtlige medlemmer støtter op omkring forslagsstilleren og Landsstyrets
besvarelse her til.
Og som flere også har været inde
på det, som Siumut-gruppen har været inde på, så de mange
menneskerettighedskonventioner, som er gældende, de fleste af dem, dem får vi
gennem den danske regering, og i den forbindelse skal vi lige understrege, at
man i Europarådet, som er forum for drøftelsen for menneskerettighederne og der
er Grønland ikke medlem, og derfor da dette spørgsmål blev taget op, så har vi
fra Landsstyrets side, gerne ville sige, at man kunne tage det med i kommissoriet
for Selvstyrekommissionen, især i kraft af de resultater vi kommer frem til her
under debatten, således at det kan blive vurderet i Selvstyrekommissionen. Og
her er det så Udenrigsudvalget, der skal inddrages i udformningen af netop den
del af kommissoriet.
Vi ved, at vi skal afholde en
halvvejskonference for Selvstyrekommissionens arbejde, og jeg håber, at man
også vil få mulighed, for at fremkomme med dette i deres arbejde, men det er
såfremt kommissionen kan nå, at få det med i deres arbejde.
Men det er korrekt, at der er et
stort arbejde ved oversættelsen af udarbejdelse til grønlandsk af de mange
konventioner, og det magter vi ikke rigtigt, at kunne gøre alene i vores
Sekretariat.
Vi har igennem de sidste 20 år
haft et demokratisk politisk system her i Grønland, og når vi har så ungt et
demokrati, så har vi med glæde, at Landstinget og Landsstyret respektere
menneskerettighedskonventionerne og det skal naturligvis også være sådan, og vi
håber, så også på, at man også i fremtiden tilstadighed udvikler den form for
udførelse af arbejdet.
Og man skal ikke blot tage
udgangspunkt i flertallets beslutninger, men tilstadighed også respekterer
mindretallet ud fra de rettigheder de har, således at samfundsudviklingen kan
have grundlag, i sådanne standpunkter, således at tilstadighed kan have det som
grundlag.
Ud fra den debat her, så er det
meget klart, hvilke opgave Landsstyret har for, nemlig for det første, at det
bliver en del af Selvstyrekommissionens arbejde og under midtvejskonferencen,
så håber vi så, at vi i løbet af året, også kan drøfte rettighederne på en mere
uddybende måde. Til den tid.
Og inden forslagsstilleren
kommer med afsluttende bemærkninger, så får Mogens Kleist ordet og derefter er
det Anders Nilsson.
Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Det er det, som jeg undrer mig
lidt over, det som Landsstyreformanden var inde på det.
Menneskerettighedskonventionen som blev gjort gældende allerede i 1992, hvorfor
er den ikke gældende for Grønland, der er gået 8 år, jeg ved ikke om de er
nogle andre, som ikke er blevet gjort gældende i Grønland, men det fremgår
klart, at der er en konvention, som er gjort gældende i Danmark allerede i
1992, og der er det så, hvorfor jeg gerne vil spørge, hvorfor der skal gå så
mange år, før den bliver gjort gældende i Grønland.
Og til Otto Steenholdt, du har
været medlem af Folketinget, og jeg ved, at i må også have diskuteret sådanne
ting i Folketinget, hvorfor kunne du ikke , når du var medlem af Folketinget
tage sådanne ting op i Danmark. Jeg mener også , at du burde være forpligtet
til også at tage sådanne ting op, det kunne også have være en af mulighederne.
Og så er det Anders Nilsson også
uden om partiordførerne og derefter Otto Steenholdt.
Anders Nilsson, Atassut.
Jeg vil gerne benytte lejligheden
til at pege på en ekstra grund til, at vi er opmærksomme på de internationale
konventioner.
Vi kalder os selv oprindelig
befolkning, vi har gjort et stort arbejde med, at få anerkendt de omkring 4.000
oprindelige befolkninger, der findes på jorden. Vi er ved, at få oprettet et
forum i FN, for de oprindelige folk. Der er fokus på Grønland, fordi vi er helt
foran i det arbejde, som foregår. Det er meget vigtigt, at man udefra ikke kan
pege på os, og sige, at vi ikke overholder konventionerne i de internationale
konventioner.
Nogle af de oprindelige folk,
der findes, der er stater, hvor der er 40-50-60 forskellige folkegrupper, og
der er meget skepsis og meget uvilje, at give dem bare noget der ligner de
rettigheder, som vi har fået i det danske Rigsfællesskab.
Hvis man kan pege på os, og sige
at vi overholder ikke de internationale konventioner, så skaber vi problemer
for de mange folkegrupper, der håber, at få noget der ligner vores Hjemmestyre.
Det er endnu en grund til, at vi
er meget opmærksomme på det, og det er godt, at vi får diskuteret det her i
salen.
Og så er det Otto Steenholdt,
Atassuts ordfører.
Otto Steenholdt,
ordfører, Atassut.
Landsstyreformanden forbigik
Atassuts bemærkninger, idet man også kommer ind på nogle bemærkninger i lovgivningsarbejdet,
og det er vigtigheden af det, som også bliver brugt i Folketinget, fordi det
vil ære betryggende for lovgiverne, at det stemmer overens med
menneskerettighedskonvention erne, og derfor er det også vigtigt, at man også
tager disse betragtning med i Lovgivningsarbejdet.
Vi har ikke en masse jurister,
men i landstingssekretariatet har vi en, jeg ved ikke, om man i Landsstyrets
Sekretariat også har en sådan jurist ansat. Og ligesom Anders Nilsson var inde
på det for lidt siden, så er det vigtigt, at vide om vores lovgivning stemmer
overens med rettighederne, således at Grønland ikke bliver berygtet ud, hvorfor
det er vigtigt, at man sikrer sig på det område.
Med Kandidatforbundets Mogens
Kleist bemærkninger behøver jeg ikke engang at gentage det eller give en
besvarelse. Man prøver på, at fornærme nogen hele tiden, der kommer hele tiden
spørgsmål om, hvorfor har i ikke allerede for lang tid sien gjort noget ved
det, såfremt i selv havde gået en i politik, så kunne i have deltaget i selve
arbejdet, det er ikke på sin plads, at man reagere for langsomt..
Jeg er glad for Siumuts
ordfører, også kom ind på årstal, som 1992, m.h.t. at de endnu ikke er blevet
oversat til grønlandsk, det synspunkt er jeg fuldstændigt enig i, hvorfor vi
også vil anmode om, at disse snarest muligt, igangsætter et arbejde, således at
de kan blive oversat til grønlandsk.
Vi takker for dette forslag,
fordi det er nødvendigt, at man tager det op, således at internationale
konventioner, også kan blive ikraftsat i Grønland.
Men såfremt Landsstyreformanden
kommer op på talerstolen igen, så ønsker jeg, at det som Kandidatforbundet var
inde på, fiskeri og fangst, og når jeg så kommer ind på det, så tænker jeg jo
altid på de mennesker, det berører, og i den forbindelse, så tænker jeg på de
mennesker en given lovgivning eller bestemmelse rammer.
Og nu til forslagsstilleren, Per
Berthelsen.
Per Berthelsen,
forslagsstiller, Siumut.
Som forslagsstiller, vil jeg
udnytte min mulighed her, og sige selvom det er et meget omfattende arbejde,
det kan indebære.
Først Landsstyreformanden, der
vil jeg takke for hans besvarelse, og jeg er overbevist om, at det der er vist
her, som jo er et debatoplæg, som bliver taget meget alvorligt, der er han så
kommet med en god besvarelse med nogle indrømmelser også, og det er jeg meget
glad for.
Og til Siumuts ordfører, Anders
Andreassen, der vil jeg også takke for hans støtte og hans opfordring, fordi
det klart viser, at dette debatoplæg her,. Det er det grundlag i, idet vi også
påpeger nogle ting, som endnu ikke er færdiggjort, hvorfor vi i vores betjening
af samfundet, der mangler vi stadigvæk nogle grundprincipper, som vi også skal
have med.
Og til Atassuts ordførers Otto
Steenholdts bemærkninger, dem er jeg også glade for, han siger ikke blot, at vi
selvfølgelig skal ratificere menneskerettighedsbestemmelserne, men også
uddyber, hvorfor det er nødvendigt at man gør det, og det viser så også, at han
under sine bemærkninger på partiets vegne siger, at man tager netop dette punkt
meget alvorligt.
Og jeg er også meget glad for
Olga Poulsens bemærkninger på vegne af IA, og jeg vil også være med til, at
takke Amnesty International, fordi de jo arbejder ihærdigt for
menneskerettighederne om nogle måske, at man visse steder i verden, måske ikke
ser så alvorligt på gruppens store arbejde.
Og jeg vil også gerne takke
Kandidatforbundet for deres opbakning, og kun en ting, er jeg lidt ked af, at
Landstingsmedlemmet måske lige var ved at få det til at falde den gode
stemning, der var, ved at komme med en kritik. Men jeg skal huske de positive
ting, som er kommet frem her, og vil glemme de negative ting.
Og jeg mener også, at det er
vigtigt, at vi fra nu af, alvorligt tager fat om det videre arbejde, fordi set
med verdensøjne, så er vi meget pletfrie, der er endnu ikke nogle ting, som
folk kan påpege, for Grønland, fordi der endnu ikke er nogen konventioner, der
er overtrådt. Og jeg er overbevist om, at det er en del af det grundlag, der
er, for at Grønland tilstadighed udvikler sig på en demokratisk måde,
Og med disse bemærkninger, så
vil jeg give udtryk for, at jeg vil samarbejde omkring det videre arbejde
vedrørende punktet.
Og derefter er det Anthon
Frederiksen, og derefter Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Anthon Frederiksen,
ordfører, Kandidatforbundet.
Selvfølgelig er enhver debat,
hvor der så ikke bliver påpeget nogle ting, det kan ikke gå livligt, og såfremt
man også påpeget de ting, man bør påpege, ligesom Mogens også har gjort, det
undrer jeg mig, derfor ikke over.
Og det er på sin plads, at man
inden for Rigsfællesskabet har ratificeret en konvention, at man så på så sent
et tidspunkt, skal gøre denne gældende for Grønland ved en anordning, og det er
der vist ikke nogle, der kan betvivle.
Og her ved drøftelsen af
menneskerettighederne her, så sagde vi selvfølgelig forhold vedrørende fiskeri
og fangst, ikke fordi vi kommer med en kritik, men når vi snakker om
menneskerettigheder, og siger, at det og det menneske må ikke tage ud at fiske
og det og det menneske har ikke lov til at sælge, selvfølgelig berører
menneskerettigheder også sådanne ting, og det er netop begrænsningen, hvor
grænsen går, uden at man eventuelt overtræder menneskerettighederne, hvorfor vi
har taget det op som eksempel. Selvfølgelig er vi i Kandidatforbundet klar til,
at deltage i den videre drøftelse af sagen.
Jeg vil ikke sige noget direkte
til Otto, fordi han kom ind på, hvorfor har i så ikke blevet politikere på et
tidligere tidspunkt. Årsagen til, at vi kom for sent er, at der var så mange
forhold, der var kritisabelt, som ingen ville rette op på, hvorfor vi så på et
senere tidspunkt er blevet politikere, og det er derfor, vi på den måde, er
kommet senere end andre, og vi vil også tilstadighed være med til den folkelige
samfundsdebat.
Og så Otto Steenholdt og
derefter Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, men først Olga Poulsen.
Olga Poulsen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Først er det et meget
interessant punkt vi nu snakker om. Som landstingsmedlem er man tilbøjelig til
at sige, at når folk begynder at nedgøre hinanden, det synes jeg er utrygt. I
Inuit Ataqatigiit, så ligger vi stor vægt på menneskerettigheder, både for det
enkelte menneske og for hele samfundet som sådan, det skal vi jo også have
gjort gældende for Grønland.
Og så nu Landsstyreformanden.
Jonathan Motzfeldt,
Landsstyreformand.
Det som danskerne har
ratificeret i 1992, som nu først bliver taget op her, det er jo ikke underligt,
at nogle undrer sig over det.
Men forskellige henvendelser til
den danske regering, det har jo også pågået, og et klart svar på vores
henvendelser, fik vi først i 1999, hvorefter der så er blevet mulighed, for at
tage netop dette op igen.
Men i den tid, de er gået, så
har vi kunne se, hvor Grønland står, m.h.t. menneskerettighederne, det er ikke
blevet være, men det kan blive bedre endnu.
M.h.t. det spørgsmål, de er
stillet fra Atassuts side, der skal jeg sige, at enhver lov der bliver
offentliggjort også fordi vi også er danske statsborgere, hvor vi så også har
muligheder inden for det.
Men det er også korrekt, m.h.t,
EU, så skal danskerne også tilpasse deres lovgivning til EU. I Landstinget er
det heller ikke fremmet, at uanset hvilke stor opgaver man så igangsætter, så
skal man prioritere den grønlandske arbejdskraft, det er det vi allesammen
stræber efter, og i det har vi også set ved anlæggelsen af lufthavnene. Man har
villet prioritere grønlandske og danske medarbejdere ved udliciteringen.
Og det har så kun lade sig gøre,
fordi vi er uden for EU, og såfremt vi havde været medlem af EU, så kunne vi
ikke have stillet sådanne krav, det er blot en understregning af, at i nogle
gange kan gøre noget, som ikke stemmeroverens med den danske lovgivning, fordi
vi ikke er medlemmer af EU, således at vi kan prioritere den grønlandske eller
den danske arbejdskraft, når der skal igangsættes større anlægsopgaver.
Selv sidste år under mødet
OLT-landene imellem, så er Polynesien og Grønland kæmper for, at man bibeholder
den fortrinsret, og det har jeg blot taget med som et eksempel, således at man
også tilpasser lovgivningen til den danske lovgivning, men at vi også nogle
gange, kan handle lidt anderledes end i forhold til den danske lovgivning,
p.g.a. vi ikke er medlemmer af EU, men det er bare nogle småting, jeg tager med
her, fordi vi også har vores egen frihed til at lovgive, således at man ikke
forskelsbehandler andre samfundsgrupper i Danmark.
Og m.h.t. det som Anders Nilsson
var inde på, hvor FN er en slags kontrolorgan, og for os grønlændere er det
også glædeligt, at de også giver os nogle rettigheder, og det holder vi også
selvfølgelig øje med, og selvom vi ikke er direkte medlemmer af f.eks.
Europarådet, men med Henriette Rasmussens arbejde for de oprindelige
befolkninger, og dermed også arbejder med menneskerettigheder, så er vi glade
for, at vi nu kan have den direkte forbindelse gennem hende.
Og kontoret for de oprindelige
befolkninger i Danmark, den har også grønlandske medarbejdere, hvorfra vi så
også kan have direkte forbindelser igennem dette, og det har vi også benyttet
os godt af.
Jeg kom med en klar melding om
status og jeg er også glad for, at man er glad for, at jeg har været ærlig
vedrørende denne status, og vi der begyndte at følge med i arbejdet i 1997, vi
har taget arbejdet til os, for at gå videre med det.
Og jeg er også glad for, at
forslagsstilleren Per Berthelsen og IA's ordfører også medtager og takker
Amnesty International for deres arbejde, fordi det arbejder der bliver udført
der, der må vi sige, at de er godt, at man har husket denne gruppe, således at
en barfodsbevægelse eller græsrodsbevægelse også er positivt i så henseende.
Og til Mogens Kleist skal jeg
lige nævne, at Grønlands respekt for sådanne ting, det siger vi også til de
folk man kommer ud til. Jeg kan huske at der jeg besøgte den nuværende pave i
midten af firserne, så kom jeg også med en hilsen til ham fra Grønland og sagde
til ham, fordi paven også kæmpede for menneskerettighederne, som vi også er
glade for fra Grønlands side, og det blev han også glad for at høre, idet han
også svarede mig, at han også var glad for, at Grønland er aktivt i så henseende,
det viser jo, at det er også en måde, at tilkendegive sin egen vilje til at
være med, uanset at vi har det hele på skrift eller ej.. Tak.
Og jeg skal lige komme ind på,
at landsstyremedlemmerne har også taletid der, som godt nok er blevet
overskredet lidt, men eg mener, at de også skal have lov til, at give svar på
det, de er blevet stillet spørgsmål om.
Og Otto Steenholdt for en
afslutning bemærkning, og det skal være kort, da det er 3. gang.
Otto Steenholdt,
ordfører, Atassut.
Vi skal ikke her komme med
gentagelser med det der er blevet sagt før, men hvad angår den danske
lovgivning, som også skal harmonere med EU's forskellige regler. Når man er
medlem og er gået indpå det, så bliver man også nødt til, at følge den gældende
lovgivning inden for området. Vi skal ikke snakke om EU eller OLT, men har vi
ratificeret internationale konventioner, så har vi også forpligtet os selv, at
også at følge disse konventioner.
Og der er også nødvendigt, at
man har nogle landstingsmedlemmer, også har kendskab til det, men vi sætter jo
også spørgsmålstegn ved, at når der ikke er flere rejer, om afrikanerne også
kan indblandes med i det. Det er så et spørgsmål til Kandidatforbundet.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Og hermed er punkt 38 færdigbehandlet.