|
Dagsordenspunkt 29-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
9. mødedag, onsdag den
1. marts 2000
Tak. Først skal jeg lige nævne,
at det er to forslag jeg har stillet.
Først sendte jeg det som et
dagsordensforslag i foråret 1999, men den nåede desværre ikke frem og heller
ikke i efteråret, og det første forslag vedrører, forslag om lempeliggørelse
for vilkårene på steder hvor fangst er eneste næringsvej.
Og forslaget lyder sådan:
Jeg foreslår, at der
lempeliggøres for de økonomiske vilkår ved anskaffelse af .... og vi ved, at
der er en del bygder, som udelukkende lever af fangst, og m.h.p. at man ikke
behandler disse anderledes i forhold til andre, således at jeg så foreslår, at
man lempeliggøre forholdene omkring disse.
Og det er vedrørende fiskeri i
Sydgrønland. Og såfremt man ikke lever af rejefangst, så er der jo igennem
mange år været mangel på rejer, hvorfor jeg så foreslår, at man undersøger
fiskernes økonomiske forhold i Sydgrønland, idet det god kan være, at det er
nødvendigt, man gør en speciel indsats, også fordi de også selv har nogle
økonomiske forpligtigelser, som de ligesom også skal sørge for.
Og uanset hvor et stort behov de
har for at henvende sig hos socialforvaltningen, så gør man det ikke, hvorfor
jeg så foreslår, at man undersøger deres økonomiske forhold.
Og så er det Landsstyremedlemmet
for Erhverv, Simon Olsen, der kommer med en besvarelse.
Simon Olsen,
Landsstyremedlem for Erhverv.
Hr. Landstingsmedlem Finn
Karlsens forslag har i efteråret 1999 været behandlet i Fiskeri-, Fangst og
Landbrugsudvalget, og jeg har ved den lejlighed på Landsstyrets vegne udførligt
kommenteret forslagene.
På daværende tidspunkt fandt
Fiskeri-, Fangst og Landbrugsudvalget ikke anledning til at afgive betænkning
om forslaget. Dette tager Landsstyret som udtryk for, at udvalget er enig i
mine bemærkninger til forslaget fra Landstingsmedlem Finn Karlsen.
Det fremgår af det fremsendte
forslag, at der tænkes på mulighederne for at opnå tilskud til anskaffelse af
joller med påhængsmotor efter § 8 stk. 5 i landstingsforordning nr. 13 af 30.
oktober 1998 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.
Ordningen med tilskud til
anskaffelse af joller indebærer, at der normalt kan ydes et tilskud på 75 % af
anskaffelsessummen for en godkendt erhvervsjolle og ansøger selv skal betale
eget indskud på 25 %. I Qaanaaq distrikt og i Østgrønland ydes der dog et
tilskud på 84 % medens eget indskud her er på 16 %.
Forslaget fra Landstingsmedlem
Finn Karlsen går ud på, at den ordning, der gælder i Qaanaaq og i Østgrønland
skal indføres på andre steder, hvor der kun er fangsterhverv.
Men hensyn til forslaget om at
udvide bestemmelsen om eget indskud på 16 % til andre områder end Qaanaaq og
Østgrønland, skal jeg bemærke, at tilsvarende forslag blev rejst fra anden side
under Landstingets samling i foråret 1998. Disse forslag blev efterfølgende
behandlet i Landstingets Fiskeri-, Fangst og Landbrugsudvalg under Landstingets
efterårssamling i 1998 i forbindelse med Landsstyrets forslag til ændring af
landstingsforordningen om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.
Landstingsforordningen om støtte
til fiskeri, fangst og landbrug blev derefter vedtaget af Landstinget med de
ændringer, som udvalget og Landsstyret var enige om.
Landsstyret finder på den nævnte
baggrund, at der har været en udtømmende behandling af forordningen og især af
spørgsmålet om størrelsen af eget indskud og tilskud til anskaffelse af joller
med påhængsmotor.
Med hensyn til Landstingsmedlem
Finn Karlsens bemærkninger om, at der bør gennemføres en økonomisk undersøgelse
for fiskere i Sydgrønland, finder Landsstyret ikke anledning til at foretage
særlige undersøgelser for Sydgrønland. De administrative og analytiske ressourcer
bør i stedet koncentreres om målrettet at undersøge de muligheder, der kan være
for at udvikle indtægtsskabende aktiviteter.
Sammenfattende finder
Landsstyret, at forslagene fra Landstingsmedlem Finn Karlsen tidligere har
været behandlet udtømmende.
Landsstyret skal derfor
anbefale, at Landstinget tager til efterretning, at Fiskeri-, Fangst- og
Landbrugsudvalget ikke har fundet grundlag for at fremme forslagene. Tak.
Og så går vi over til partiernes
ordførere. Første taler er Hans Enoksen.
Hans Enoksen, ordfører.
Siumut.
Tak. Til Landstingsmedlem Finn
Karsen fra Atassut forslag om lempeliggørelse af vilkårene på steder, hvor
fangst er eneste næringsvej, og dertil skal vi fra Siumut knytte følgende
bemærkninger.
Fra Siumut skal vi udtale, at vi
i princippet fuldt ud støtter, at alle der ernærer sig ved fangst, skal have
anstændige levevilkår. Vort kolde, langstrakte og tyndt befolket land er rig på
naturgivne ressourcer, som giver muligheder for dem, der udnytter ressourcerne
godt og fornuftigt. Og fra Siumut støtter vi altid fuldt ud initiativer, der
har til formål, at lette erhververnes vilkår. I Siumut ligger vi vægt på
lempeligere vilkår for fangerne, og på denne baggrund har vi forbedre
erhvervsmulighederne med henblik på lempeliggørelse af fangernes vilkår.
Følgeligt har vi været med til,
at forhøje tilskuddet til jollefiskere og fangere i yderdistrikterne, netop for
at lempe deres vilkår. Ligeledes er der indført højere tilskud til
skindindhandling i yderdistrikterne og vi kan sige, at fangerne er godt
tilfredse med dette skridt.
Fra Siumut skal vi udtale, at
det er positivt, at det offentlige træder hjælpelig til, ikke mindst når det
gælder fangerfamilier, men i samme åndedrag, må vi fra Siumut erindre, at
enhver borger er pligtig, at sørge, for sig selv og sin familie, uden at blot
at læne sig op af de offentlige tilskud.
Landstingets Fangst- og
Fiskeriudvalg har tidligere afslået nærværende forslag med den begrundelse, at
der allerede er blevet indført forbedringer for folk, der alene ernærer sig ved
fangst. Eksempelvis. har et enigt Landsting forhøjet tilskuddet til
jollefiskerne og på denne baggrund mener vi, at der ikke er belæg for ændringer
på nuværende tidspunkt.
Med disse bemærkninger kan vi
ikke støtte nærværende forslag.
Og så er det Siverth K.
Heilmann, Atassut.
Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.
Jeg skal indledning anmode om,
at man giver mig tilladelse til at citere fra sagsgangen. Landstingsmedlem Finn
Karlsen Atassut fremlagde pr. 7. maj 1999 et forslag om lempeliggørelse af
vilkårene på steder, hvor fangst er hovedernæringserhverv, men som alligevel
først blev medtaget som et dagsordenspunkt under Landstingets efterårssamling
samme år.
Landstingets Fiskeriudvalg har
under sit møde den 22. september 1999 anmodet Landsstyremedlemmet pr. brev den
27. september om en skriftlig redegørelse for eventuelle muligheder, for at
kunne realisere Finn Karlsens forslag. Landsstyremedlemmet bemærkede under sit
svar til Fiskeriudvalget pr. brev af 11. oktober 1999, at Landsstyremedlemmet
p.g.a. en nylig ændring af forordningen ikke fandt det hensigtsmæssigt, at man
reducerede betalingerne eller afdragene, men modsatte sig ikke, at vilkårene
for de sydgrønlandske fiskere bliver under nærmere.
Alligevel fortsætter
Landsstyremedlemmet sit brev med, at vi må bruge alle vores kræfter på, at
forbedre vores indtjeningsmuligheder. Landsstyremedlemmet siger endvidere, at
han forventer, at ved oprettelse af Puisi A/S samt ved tilladelse til
krabbefiskeri ved Paamiut, at disse initiativer vil styrke de sydgrønlandske
fiskeres indtjeningsmuligheder. Fiskeriudvalget besluttede under sit møde den
29. oktober, at sende et spørgsmål ved brev af 2. december til
Landsstyremedlemmet om, hvorvidt denne forestiller sig det videre forløb m.h.t.
forslagsstillerens ønske om en nærmere undersøgelse.
Forslaget ved brev af 2.
december samme år tilskrevet af den nye formand for udvalget, endnu før der
forelå en besvarelse fra Landsstyremedlemmet, at udvalget i de gældende
lovhjemmel, ikke kunne finde begrundelser om en henstilling om yderlige
lempelser for fiskerne.
Landsstyremedlemmet svarede
Fiskeriudvalget ved brev af den 6. januar i år, ved at meddele, at han ikke
havde yderligere tilføjelser til sit brev af 11. oktober 1999. Men fandt at man
i den kommende fremtid var mere magtpåliggende, at bruge de administrative
ressourcer samt de midler der fandtes indenfor de bevilgede rammer, for at
prøve, at forbedre indtjeningsmulighederne.
Atassut finder det ikke
mærkeligt i, at Landstingsmedlem Finn Karlsen er skuffet over, at Landstinget
endnu ikke besvaret hans forslag, hvorfor Atassut vil fremkomme med følgende
udtalelse:
Det er korrekt, at
Landstingsmedlem Maiinitsoq Petersen fra Atassut under Landstingets
efterårssamling 1998 fremlagde et forslag om forhøjelse af ESU-lån til
erhvervsjoller til brug for jollefiskerne i yderdistrikterne. Atassut forstår
fuldt ud Finn Karlsens begrundelser for sit forslag, idet Atassut vedvarende
har påpeget. at de hårde vilkår for de ikke rejefiskende- eller ikke hellehellefiskere
erhververe, at opretholde livet.
Atassut har blandt andet
påpeget, at det ikke kun er i yderdistrikterne, der er store problemer med, at
skaffe indskuddet til anskaffelse af joller eller mindre fartøjer.
Atassut vil gøre opmærksom på,
at vi efter at have tiltrådt ændringerne af landstingsforordningen om støtte
til Fiskeri, Fangst og Landbrug under Landstingets beslutning i 1998, hvorfor
vi også her skal henvise til de bemærkninger, vi fremlagde dengang, under
behandlingen af ændringsforslaget.
Atassut er heller ikke blind
for, at Landsstyret selv har intentioner om, at ændre
erhvervsstøtteforordningen, hvorfor Atassut herved skal benytte lejligheden
til, at forespørge, om hvornår denne ændring vil blive igangsat.
Tilsidst skal Atassut opfordre
Landsstyret om, at igangsætte en nærmere undersøgelse af vilkårene samt deres
indtjeningsmuligheder, for de erhververe, som hovedsageligt erhverver sig som
fangere som forslagsstilleren anmoder om.
Med disse bemærkninger håber vi
fra Atassut på, at der derved er flere begrundelser til det videre arbejde med
ændringen til næste forordning.
Så er det Johan Lund Olsen,
Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen,
ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Fra Inuit Ataqatigiits side
har vi vedrørende Landstingsmedlems Finn Karlsens ikke de lange bemærkninger,
vil vi indledningsvis udtale, at vi fuldt ud støtter Landsstyremedlemmets
svarnotat i sin fulde helhed, da det som nævnt, at det er du fuldstændigt
korrekt, at netop denne sag, allerede er blevet behandlet i Landstingets
Fiskeri-, Fanget- og Landbrugsudvalg i efteråret 1999, hvor man ikke
tilsluttede sig forslaget og heller ikke støttede at den blev fremmet.
Men Inuit Ataqatigiit ligger
vægt på, at vi kan finde andre måder, at lette fangernes vilkår på, og vi vil
herved fremlægge følgende del- til det videre arbejde. Om man ikke med KNI
Pilersuisoq kan indgå en aftale om billigere benzin. Det er en anden mulighed
til at lette forholdene.
I 1993 har vi f.eks. gjort det
på den måde, at i satte gasolieprisen ned pr. liter, således at gasolieprisen
blev sat ned til 1,65 kr. pr. liter. Og dengang så blev man også enig om, at
benzinprisen skulle gives tilskud, således at den nu er faldet fra 5 kr. til
2,80 kr.
Da de der indhandler får samme
indhandlingspris, når de indhandler til RG eller AG, så finder de det på sin
plads, at der kommer en mere prisordning, for såvidt angår brændsel. Dette kan
være en stor hjælp for dem, der alene erhverver sig med fangst, hvorfor vi
henstiller til, at man drøfter dette, at Landsstyret tager dette op med KNI
A/S.
Med disse bemærkninger støtter
vi Landsstyrets svarnotat, og vil anmode om, at Landsstyret overvejer, hvorvidt
vores forslag om billigere gasoliepriser kan realiseres.
Så er det Mads Peter Grønvold,
Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold,
ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet
følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Finn Karlsens forslag.
Fra Kandidatforbundets side
ligger vi afgørende vægt på, at de af os der udelukkende ernærer sig af fangst,
at de får de bedste muligheder rent indhandlingsmæssigt, og at de har de bedste
muligheder for det, således at de få det bedst mulige udbytte af deres
fangster.
Fra Kandidatforbundet skal vi
udtale, at der visse steder i vort land er visse steder, hvor fangst er eneste
erhvervsgrundlag, men hvor fangernes forhold er vidt forskellige. F.eks. i
Nordgrønland, hvor fangst er eneste erhvervsmulighed, så er der ret ynkelige
forhold, for såvidt angår mulighederne for indhandlingen af skind. Derfor er
det nødvendigt, at man giver fangerne de samme forhold, uanset hvor de er i
landet.
Fra Kandidatforbundet ligger vi
afgørende vægt på, at man fra sted til sted, at fiskerne og fangerne har de
samme muligheder og samme forhold.
Fra Kandidatforbundet skal vi
sige, at der fra sted til sted ikke er de store forskelle, men selvom der visse
steder kan være ret store forskelle. Derfor er det nødvendigt, at for såvidt
angår muligheden for anskaffelse af fartøjer, at fangerne har lige og andre
muligheder.
Fra Kandidatforbundet ser vi gerne,
at eget indskud nedsættes for dem, som vil anskaffe eget fartøj, således at man
på den måde letter forholdene for dem, der vil anskaffe joller.
Kandidatforbundet mener, at man
uanset hvor man er, uanset hvilke kommune man kommer fra, at fiskerne og fangerne
skal have samme vilkår.
På den baggrund støtter vi
forslagsstillerens forslag.
Jeg ved ikke om
Landsstyremedlemmet for Erhverv har et svar til ordførerindlæggene, ja det har
han.
Simon Olsen,
Landsstyremedlem for Erhverv.
Ja tak for partiernes ordfører
indlæg.
Siumut og Atassut nævner i deres
bemærkning, hvad der er sket i sagen, og vi tager selvfølgelig deres opfordring
til, at igangsætte en nærmere undersøgelse op. For såvidt angår IA's forslag om
mulighederne for billigere gasoliepriser, hvor man opfordrede til, at
Landsstyret tager det op, vi tager det selvfølgelig op og undersøger
mulighederne her for.
For såvidt angår
Kandidatforbundets bemærkninger, så støtter de forslagsstillerens forslag og
jeg forstår det på den måde, at flertallet ikke er enig i Landsstyrets
synspunkter.
Så er det forslagsstilleren Finn
Karlsen, Atassut.
Finn Karlsen,
forslagsstiller, Atassut.
Tak. Til de forskellige partiers
indlæg. Jeg tro jeg har misforstået det, jeg har forstået det på den måde, at
samtlige partier støtter, at man letter vilkårene for fangsterhvervet.
Siumut støtter Landsstyrets
svarnotat, men Atassut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet gav deres
principielle tilslutning til forslaget om, at man undersøger mulighederne for
at lette vilkårene, for dem der udelukkende har fangererhvervet. og jeg er
derfor glad for deres bemærkninger.
For såvidt angår de steder, hvor
fangst er det eneste erhverv, det er ikke fangerne her i Nuuk, jeg tænker på,
men vi har bygder, hvor fangst er eneste eksistensgrundlag i yderdistrikterne,
og det er dem jeg specielt gerne vil fokusere på, således at disse der lever af
fangst alene, mit forslag er begrundet i, at man giver samme vilkår til alle.
For såvidt angår mine muligheder
for undersøgelse af fiskerierhvervets forhold i Sydgrønland, så mener jeg, at
det er fra Maniitsoq og sydover, jeg har stillet forslag om, at de fiskere som
ikke ernærer sig med rejefiskeri, de har haft store økonomiske vanskeligheder i
de senere år, og jeg har derfor fremsat forslag om, at deres økonomiske forhold
undersøges, således at man derigennem kan finde ud af,. hvordan man kan lette
deres problemer.
Men som sagt er det en
forespørgselsdebat, hvor vi ikke kan tage en beslutning, men jeg har dog et
spørgsmål til Landsstyremedlemmet omkring de administrative og analytiske
ressourcer, så sagde han, at disse i stedet for bør koncentreres om målrettet
at undersøge de muligheder der kan være, for at udvikle indtægtsskabende
aktiviteter. Jeg vil gerne vide, hvad dette konkret indeholder.
Men jeg har forstået det på den
måde, at flertallet ønsker, at vi på en eller anden måde støtter vilkårene for
dem som forslaget vedrører. F.eks. nævnte Inuit Ataqatigiit muligheden for, at
nedsættelse af gasoliepriserne.
Under vores valgkamp så blev det
spurgt, om hvilke partier, der ville arbejde for dette, og alle partier sagde,
at de ville støtte forslaget om forbedring af vilkårene for dem, der alene har
fangst som erhverv.
Det er korrekt, at der ikke skal
tages beslutninger, men jeg forventer selvfølgelig, at Landsstyret tager
meldingerne til efterretning, som et pejlingspunkt i det videre arbejde.
Den næste taler er Siverth K.
Heilmann, Atassuts ordfører.
Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.
Det bliver ganske kort.
Landsstyremedlemmet sagde i sin besvarelse eller jeg forstår det også lige som
forslagsstilleren, hvor det ikke er flertallet, der forkaster forslaget, men
principielt er det et flertal der i princippet støtter forslaget, jeg håber, at
Landsstyremedlemmet vil få det afklaret.
Om hvornår der eventuelt skal
foretages en undersøgelse, det blev spørgsmålet ikke besvaret, og det er vi
lidt skuffet over.
Og jeg plejer at ligge vægt på,
at man snakker om dette meget indgående. Alle de partier jeg har stående her,
er det et tilbageblik på Fiskeri-, Landbrug- og Fangstudvalgets arbejde, jeg
har været igennem, hvorfor jeg har fremkommet med Atassuts ordførertale på den
måde.
Når jeg har gentaget under
fiskeriseminarer m.m., så plejer Landsstyremedlemmet at sige, at man ikke kan
komme uden om omstrukturering af erhvervsstøtten, og at tilskudsgivningen til
jollefiskere, at det så også skal ændres, og jeg vil godt have at vide, hvornår
der så kommer et konkret udspil, fra Landsstyret side.
Som formand og ordfører, så er
det ikke Landstingsformanden, der skal komme med konklusioner. Og det er så ud
fra de trykte papirer, vi så skal arbejde ud fra. Der er flere ting man var
inde på, men selvfølgelig er det så forslagsstillerens forslag og den
overskrift han har givet, vi primært skal arbejde ud fra.
Først er det Johan Lund Olsen,
og derefter er det Hans Enoksen, men først Johan Lund Olsen.
Johan Lund Olsen,
ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Det bliver ganske kort, fordi
der ikke skal være nogle misforståelse, idet vi i vores ordførertale, som
Fiskeri-, Fangst-, og Landbrugsudvalget også har været inde på, så har vi i
efterårssamlingen sidste år, der har vi været inde på, at man øger støtten ved
anskaffelse af joller, det har vi ikke gået ind for den gang, og hvorfor vi har
foreslået fra Inuit Ataqatigiits side, at man prøver på, at lette forholdene på
anden vis, hvorfor vi venligst har anmode Landsstyret om, at tage vores
betragtninger med i deres forhandlinger med KNI, og Landsstyremedlemmet siger
også, at han er åbent over for det, og det er jo også meget glædeligt.
Og så er der lige en ting, idet
Atassuts ordfører i sin første fremlæggelse nævnte, at Landstingets
Fiskeriudvalgs nye formand, den 2. december, dengang blev jeg formand for dette
udvalg, der siger han, at hvilket indhold brevet har haft, hvorfor jeg gerne
vil anmode om, at man citerer disse breve fuldt ud, fordi Atassut blot har
sagt, at der ikke synes at være grundlag for det.
Men vedrørende det brev fra den
2. december til forslagsstilleren, dem skal jeg lige citerer, det er ikke i sin
helhed, jeg vil komme med, "men udvalget vil gerne meddele dig, at man i
følge reglerne om erhvervsstøtte er blevet ændret i stor udstrækning, og med
den baggrund, synet udvalget ikke at have grundlag for, at der yderligere
kommer nogle ændringer". Og til det skal jeg lige nævne, at det ikke er
tilstrækkeligt, at man blot citerer et ord eller to. Hvis man blot medtage et
ord eller to, så kan man fordreje meningen med det man gerne sige, hvorfor jeg
gerne vil anmode Atassuts ordfører om at citere korrekt.
Og til det skal jeg blot nævne,
at vi fra Inuit Ataqatigiits side er glade for, og især når vi tænker på en
eventuelt støtte gennem nedsættelse af deres udgifter til brændstof, og der er
vi glade for, at Landsstyret er åbent overfor dette forslag.
Og så Hans Enoksen, Siumuts
ordfører.
Hans Enoksen, ordfører,
Siumut.
Tak. Atassuts ordfører og
forslagsstilleren kom også ind på, at andre partier ikke støttede forslaget, og
dengang forslaget blev behandlet i Fiskeriudvalget, og vi lod os ikke skille af
paritilhørsforholdene, og der gik forslagsstillerens parti også ind for
Fiskeriudvalgets indstilling.
Og M.h.t. Kandidatforbundets
ordfører om, at man nedsætter deres eget tilskud, der synes jeg, at det skal vi
være forsigtige med, og såfremt der er gæld hos en ansøger, så gør man det også
sådan, at man får afslag, og det skal jeg lige understrege overfor
Kandidatforbundet, at deres forslag kan betyde en forværring for deres forhold.
Og m.h.t. et nedslag i
jollefiskernes brændstof priser, det forslag vil være meget svært at
administrere, og vi der arbejder med disse sager har stor erfaring i det,
således at man hele tiden skal vurdere, hvem der er fiskere eller hvem der er
fangere, og så kan man måske også i gåseøjne sige, at man kan
"misbruge" systemet, ikke fordi vi skal mistænkeliggøre nogen, men
der er nogle der hele tiden prøver på, at finde huller til at udnytte
ordningen.
Ja vi skal til at gøre punktet
færdigt, og såvidt jeg kan se, så er der flere der har bedt om ordet, og her
skal jeg lige understrege, at det svar, der er kommet, der har de taget
besvarelsen til efterretning, og man har påtaget sig nogle opgaver i henhold
til det, der er blevet indstillet.
Og først er det
Landsstyremedlemmet for Erhverv, Simon Olsen.
Simon Olsen,
Landsstyremedlem for Erhverv.
Om hvem der er enig eller
uenige, for såvidt angår dette spørgsmål, så har vi svaret meget bredt fra
Landsstyrets side på forslaget. Forslagsstilleren har nemlig foreslået, at den
eksisterende ordning med 75 % i tilskud og 16 % i eget tilskud i Østgrønland,
og Avanersuaq, så har han foreslået, at dette skal gælde for hele Grønland.
Dette forslag går Siumut ikke
ind for, ligesom IA ikke støtter forslagsstillerens forslag herom. Men på andre
områder, så bemærker jeg, at man støtter at forholdene skal lempeliggøres. Der
er ikke opbakning til forslaget om, at den gældende ordning skal gælde for
alle.
For såvidt angår de
administrative og analytiske ressourcer, så kan vi ikke sige, at det vi gerne
vi gerne vil undersøge er hvordan hvilke forhold de forskellige jollefiskere
har rundt om på hele kysten, og det er vi i gang med.
Da det er 3. gang, skal jeg bede
Siverth K. Heilmann, Atassuts ordfører om en ganske kort bemærkning.
Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.
Jeg skal indledningsvis beklage,
at jeg ikke har citeret fuldt ud, og det skal jeg kun beklage. Men det jeg
gerne vil frem med, det er at forslagsstilleren, at forslaget ikke har været
drøftet indgående i selve udvalget, men lad det være det, jeg synes også, at
forslagsstilleren er tilfreds med de bemærkninger, der er faldet, da man mener,
at dette kan være grundlag for det videre arbejde, for at lette fangernes og
fangererhvervets vilkår.
Så er det Mads Peter Grønvold,
Kandidatforbundets ordfører.
Mads Peter Grønvold,
ordfører, Kandidatforbundet.
Til Siumuts ordfører, det vi
snakker om er landet som helhed, at den nugældende ordning med eget tilskud på
16 % til Avanersuaq og Østgrønland, vi mener, at denne bør være gældende for
resten af landet, for dem der fangst som hovederhverv. Det er fordi vi mener,
at der bør være samme vilkår over hele landet.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Således er der ikke flere der
har bedt om ordet.
Således er behandlingen af punkt
29, hvor man ikke skal tage beslutning færdigbehandlet med forskellige henstillinger
til Landsstyret.