|
Dagsordenspunkt 19-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
3. mødedag onsdag den 16. februar 2000
Overskriften til mit forslag er
jo lige blevet nøje gennemlæst, hvorfor jeg blot skal fremkomme med min
begrundelse for forslaget, og det er så følgende:
Der gøres i dag et stort og
nyttigt arbejde i Landets døgninstitutioner. Skal barnet og den unge have det
optimale udbytte af sit ophold på døgninstitutionen er der flere og flere faktorer
der har indflydelser herpå - blandt andet samarbejde mellem døgninstitutionen,
kommunens Socialudvalg og barnets forældre eller familie.
En meget vigtigt fast i dette
samarbejdsforløb er hjemgivelsen, både forberedelsen hertil og den egentlige gennemførelse
heraf. Hele hjemgivelsesprocessen bliver afgørende for om barnet og den unge
fortsætter den positive udvikling, der er kommet i gang eller om det her i
gåseøjne "bliver tabt på gulvet".
Overgangen fra at have været på
børnehjem til at leve sammen med den øvrige familie igen er sårbar både for
barnet der kommer hjem og for resten af familien. Det er derfor vigtigt at
opholdet på børnehjemmet ikke slutter brat, men at det offentliges
forpligtigelser præciseres og udvides til at omfatte overgangsfasen fra
opholdet på børnehjem til familien har fundet sin nye rytme og har fundet
sammen igen. Varigheden af denne overgangsfase vil være forskellig fra barn til
barn.
Døgninstitutionerne har med
deres indgående kendskab til barnet eller den unge en central rolle i
opfølgningsarbejdet. Der er dog behov for at skal en egentlig lovhjemmel for
dette efterværnsarbejde. De nye regler bør blandt andet indeholde nogle
præciseringer af forpligtigelserne for alle parter i opfølgningsfasen.
I håb om positiv behandling af
forslaget, og med disse bemærkninger skal jeg overlade forslaget til
Landstingets velvillige behandling. Tak.
Og jeg siger tak, og så er det
Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, der kommer med en besvarelse.
Jørgen Wæver Johansen,
Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Landstingsmedlem Asii Chemnitz
Narup har fremsat forslag om ændring af landstingsforordning nr. 9 af 30.
oktober 1992 om hjælp til børn og unge, således at der indføjes bestemmelser
der præciserer nogle opfølgningsbestemmelser i forlængelse af et barns eller et
ungt menneskes ophold på en døgninstitution.
Forslaget er af Landstingets
Formandsskab henvist til behandling som beslutningsforslag.
Asii Chemnitz Narup begrunder
forslaget med, at der er behov for at skabe en egentlig lovhjemmel for
efterværnsarbejdet omkring børn og unge, som hjemgives efter ophold på en
døgninstitution. Der henvises til, at det er afgørende for
hjemgivelsesprocessen og barnet eller den unges fortsatte positive udvikling,
at overgangen fra at have været på børnehjem, og til at leve med den øvrige
familie igen ikke slutter brat, men at det offentliges forpligtigelser også
omfatter overgangsfasen fra opholdet på børnehjem til familien.
Der gøres i dag et meget stort
og dygtigt arbejde på de landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge.
Arbejdet med at børnene og de unge skal bringe dem ind i en positiv udvikling,
som gerne skal fortsætte når barnet hjemgives. Det er i denne sammenhæng
vigtigt med et godt samarbejde mellem døgninstitutionen, kommunens Socialudvalg
og barnets familie omkring barnet eller den unge.
Gældende lovgivning sikrer
imidlertid ikke et egentlig efterværnsarbejde omkring barnet, hvorfor
overgangen til hjemmet kan opleves brat. Undertiden går den gode udvikling i
stå og i nogle tilfælde synes den gode udvikling "at forsvinde".
Intentionen om forslaget om
ændring af landstingsforordningen om hjælp til børn og unge er at sikre barnet
eller den unges positive udvikling efter hjemgivelse.
Betegnelsen "efterværn"
dækker de tilbud og den støtte, som ligger efter anbringelsen, og som gives til
et barn eller en ung og familien efter hjemgivelsen. Selve formuleringen
"efterværn" indgår ikke i gældende lovgivning, men der er dog i
gældende lovgivning en bemyndigelse for Landsstyret til, at en døgninstitution
i samarbejde med det sociale udvalg kan udføre andre pædagogiske opgaver. Dette
kunne være efterværnsarbejde.
Der kan være mange elementer i
et efterværnsarbejde omkring barnet eller den unge. Her skal nævnes forberedelse
af flytning fra institutionen, et efterskoleophold, en bolig i en
udslusningsafdeling, eget værelse eller lejlighed med voksen støtte, personlig
rådgivning, bevarelse at en vis tilknytning til institutionen, samt mulighed
for tilbageflytning til institutionen i en kortere periode.
Der er i gældende lovgivning en
bestemmelse om personlig rådgiver. Dog er der ikke foretaget undersøgelse af, i
hvilken udstrækning der gøres brug af denne hjælpeforanstaltning. Der er ej
heller opsamlet erfaringer med denne hjælpeforanstaltning.
Det sociale udvalg eller
kommunalbestyrelsen har endvidere i gældende lovgivning en meget generel
forpligtigelse til at føre tilsyn med de forhold børn lever under samt at
foretage sig det nødvendige når børns levevilkår er truede. Det kan derfor
opfattes som passivitet fra det sociale udvalgs eller kommunalbestyrelsens
side, når der ikke iværksættes efterværns-initiativer ved hjemgivelse af et
barn eller en ung.
Er der behov for en ændring af
landstingsforordningen om hjælp til børn og unge eller er regelgrundlaget
tilstrækkelig og blot ikke fulgt godt nok op ?
Eventuelt er det ikke nødvendigt
med en forordningsændring, efterværn kunne "blot" beskrives i
vejledningen om hælp til børn og unge.
Hvilke konsekvenser vil det have
at indføje en bestemmelse om efterværn ?
En ændring i
landstingsforordningen vil givetvis medføre økonomiske konsekvenser, som først
vil kunne blive beregnet, når efterværn er blevet nærmere specificeret.
Landsstyret skal foreslå, at der
igangsættes et forberedelsesarbejde om efterværn, og at dette indgår i den
kommende reform for børn- og ungeområdet. Landsstyret skal endvidere foreslå,
at ændring af landstingsforordning afventer den mere gennemgribende revision af
landstingsforordningen om børn og unge, hvor der givetvis bliver behov for at
ændre mange bestemmelser i lovgivningen samt i vejledningen.
Og den næste der får ordet er
Siumuts ordfører, Lars Karl Jensen.
Lars Karl Jensen,
ordfører, Siumut.
Til Landstingsmedlem Asii
Chemnitz Narup forslag, skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger.
Fra Siumut skal vi
indledningsvis understrege, at forældre har ansvar for børns vilkår, men der er
nogle børn og unge, der må anbringes i en døgninstitution, som følge af deres
forældres forsømmelighed under deres opvækst, og det er en god ordning, til
fordel for disse børn og unge.
Forslagsstilleren påpeger, at de
nævnte grupper ikke er medtaget i landstingsforordningen nr., 9 af den 30.
oktober 1992 om hjælp til børn og unge og ønsker dette drøftet.
Fra Siumut skal vi erindre, at
Socialreformkommissionens betænkning blev forelagt i 1997, og at man samme år
formulerede politiske delmål i forbindelse med Finansloven i henhold til
kommissionens indstillinger.
Formålet var blandt andet, at
tilbyde problemramte børn og unge nogle fritidsaktiviteter og konkrete tiltage
med henblik på, at hjælpe dem med menneskelig udvikling, og modning. Formålet
er endvidere, at disse børn og unge og deres forældre i videst muligt omfang
inddrages i forbindelse med løsning af problemerne.
Socialudvalget understreger i
sin statusrapport, at de kommunale Socialudvalg i henhold til gældende
forordning har pligt til at holde tilsyn med børns og unges vilkår i deres
respektive kommuner, og i henhold til § 2, skal Landsstyremedlemmet for Sociale
Anliggender vejlede og holde tilsyn med de kommunale Socialudvalg gennem
Socialdirektoratet.
Den gældende lovgivning giver de
kommunale Socialudvalg mulighed for at tage initiativer, herunder til
foranstaltning af overgangsordninger i forbindelse med de
døgninstitutionsanbragte hjemgivelse.
I Siumut er vi ikke i tvivl om,
at kommunerne har et godt kendskab til de stedlige døgninstitutioner, og vi
mener, at man må arbejde videre med udgangspunkt i kommunernes allerede
erhvervede erfaringer.
Vi mener, at man må arbejde
videre med dette som udgangspunkt, og kan fra Siumut tilslutte Landsstyrets
forelagte initiativer. På denne baggrund skal vi fra Siumut følge med og
deltage i det videre arbejde. Til slut skal vi fra indstille, at Landstingets
Sociale udvalg deltag i arbejdets opstart, og det videre arbejde.
Og med disse bemærkninger skal
vi fra Siumut indstille, at forslaget undergives behandling i Landstingets
Socialudvalg inden 2. behandlingen i denne sal.
Og den næste der får ordet er Jakob
Sivertsen på vegne af Atassut, værsgo.
Jakob Sivertsen,
ordfører, Atassut.
Tak. Det er vedrørende
beslutningsforslag om ændring af landstingsforordning nr. 9 af 30. oktober 1992
om hjælp til børn og unge, således at der indføjes bestemmelser, der præciserer
nogle opfølgningsbestemmelser i forlængelse af et barns eller et ungt menneskes
ophold på en døgninstitution, og det er et forslag stillet af Asii Chemnitz
Narup.
Børn og unge, som hjælpes i
henhold til det offentliges forordning om hjælp til børn og unge, og som
befinder sig på en døgninstitution eller er sat i familiepleje eller på anden
vis modtager hjælp, skal hjælpes i henhold til de gældende love og forordning,
og i nøje overensstemmelse med barnets behov, samt inden for de
lovgivningsmæssige muligheder. Hjælpen skal være på bedste og sikreste vis,
især når det drejer sig om børn der er ude af stad til, at hjælpe sig selv.
Forslaget omhandler et ønske om
en præcisering af det offentliges ansvarsområde under børns- og unges flytning
fra døgninstitution til deres respektive hjem i forbindelse med en
hjemsendelse.
Atassuts finder forslaget som et
meget vigtigt forslag, fordi børn og unge i forbindelse med deres flytning fra
en døgninstitution til eget hjem er meget følsomme overfor tilstandens forskellighed,
og bliver derfor tit utrygge ved hjemsendelserne.
Nogle gange bliver de hjemsendte
også nødt til at vende tilbage til døgninstitutionerne. Hvis en tilbagevenden
til en døgninstitution skal undgås, så finder Atassut det nødvendigt, at netop
overgangsperioden bliver præciseret i forordningen.
Med disse korte bemærkninger og
fordi Landsstyret lover, at arbejde for ændring af landstingsforordningen, skal
vi foreløbig fra Atassuts side, nøjes med at være tilfredse med
ændringsbestræbelserne. Men til gengæld lover vi, at vi vil være med til at
samarbejde, når ændringsforslagene til forordningen bliver fremlagt. Tak.
Og den næste der får ordet er
Lars Sørensen, på vegne af Inuit Ataqatigiit, værsgo.
Lars Sørensen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit
Tak. Landstingsmedlem Asii
Chemnitz Narup har fremsendt et ændringsforslag af landstingsforordning nr. 9
af den 30. oktober 1992 om hjælp til børn og unge, der er anbragt på en
døgninstitution, således at der indføjes bestemmelser der præciserer nogle
opfølgningsbestemmelser i forlængelse af overgangsperioden og det offentliges
ansvar eller en døgninstitution i en kommune.
Inuit Ataqatigiit har fulgt nøje
med i forsorg af børn og unge siden bestemmelserne sidste gang blev ændret 1.
januar 1993, hvor Grønland dengang ratificerede den internationale konvention
om børns rettigheder. Her blev det stadfæstet af familien er centrum i børn og
unges opvækst.
Børn og unge har krav på, og ret
til, at få omsorg og beskyttelse af forældrene. Hvis forældrene af en eller anden
årsag ikke kan opfylde disse rettigheder, så skal det offentlige indblandes, og
når det så sker, så bliver barnet eller den unge i de fleste tilfælde anbragt
uden for hjemmet.
Inuit Ataqatigiit mener at i
tilfælde af, at barnet eller den unge midlertidige bliver anbragt uden for
hjemme, så skal man i forsøget på, at få dem hjem igen tage nogle initiativer,
hvor det offentlige og forældrene samarbejde fra starten af.
Det er helt uacceptabelt når et
barn eller ungt mennesker efter flere års anbringelse på en døgninstitution
bliver sendt tilbage til forældrene eller familien, men på grund af de meget
vage og uklare retningslinier for det offentliges assistance bliver de efter
kort tids forløb, sendt tilbage til døgninstitutionen, hvilket får meget belastende
følger for familien og ikke mindst for det pågældende barn eller den unge.
Undersøgelser viser, at 1/3 del
af de hjemvendte børn fra døgninstitutioner vender tilbage til
døgninstitutionen. Derfor har Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup stillede et
forslag, for at komme dette problem til livs, således at det offentlige og
forældrene i overgangsperioden forpligtes til at yde hjælp og tage initiativer
indtil hele familien samlet vender tilbage til et normalt liv.
Hvis der f.eks. er
alkoholproblemer, der er årsag til at et barn eller en ung anbringes på en
døgninstitution, så må det offentlige kræve, at forældrene bliver behandlet
eller får tilbudt behandling for alkoholmisbruget inde barnet må vende tilbage
til hjemmet..
Denne forpligtigelse vil uden tvivl
resultere i flere omkostninger for det offentlige i den nærmeste fremtid, men
på længere sigt, vil denne forpligtigelse betyde færre udgifter for det
offentlige, da man vil opnå, at børn og unge anbringes på døgninstitutioner i
kortere tid, hvis hjemmet også er parat til at hjemtage barnet.
Som bekendt betaler det
offentlige ca. 300.000 kr. om året pr. barn, der er anbragt på et
døgninstitution, det glæder os, at forslaget bliver godt modtaget af
Landsstyret og er enig i, at arbejdet ikke skal hastes igennem og vi opfordrer
til, at det videre arbejde foregår i tæt samarbejde med Landstingets
Socialudvalg. Tak.
Og den næste der får ordet er
Tom Ostermann, Kandidatforbundet.
Tom Ostermann, ordfører,
Kandidatforbundet.
Tak. Vedrørende Landstingsmedlem
Asii Chemnitz Narups forslag om ændring af landstingsforordning om hjælp til
børn og unge har vi fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
Vi vil fra Kandidatforbundet
anføre, at vi fuldt ud støtter det klare forslag. Ligeledes er vi tilfreds med
besvarelsen fra Landsstyret, og glæder os til, at indholdet i besvarelsen
bliver realiseret.
Når man i dag ser på forholdene,
så er det sådan, at man i forbindelse med samarbejdsvanskeligheder i nogle
kommuner kan komme ud for, at man bliver nødt til at varetage anbringelsen af
børn og unge mellemkommunalt, hvilket i visse tilfælde kan komme ud for
problemer i forbindelse med sådanne anbringelser.
Fra Kandidatforbundet vil vi
fremsætte det ønske, at familieanbringelser af børn og unge behandles i lighed
med det foreslåede, da man dels er vidende om, at børn og unge kan vende
tilbage til hjemmene uden forudgående forberedelse, hvilket kan have til følge,
at anbringelsen gode resultater bliver tabt på gulvet, også fordi man blandt
andet ikke altid sørger for, at der følger en ledsager med ved hjemgivelse af
barnet eller den unge.
Vi skal ligeledes henstille til
Landsstyret, at man er vågen overfor i forbindelse med forslaget, at de børn og
unge der bliver anbragt uden for hjemmet også bliver hjemtaget inden for forslaget.
Til sidst vil vi henvise til vores udtalelser under Landstingets forårssamling
1999, da det har mange berøringspunkter med nærværende forslag.
Med disse korte bemærkninger vil
vi give vores fulde støtte til nærværende forslag. Tak.
Og så er det forslagsstilleren,
der får ordet igen, værsgo Asii Chemnitz Narup.
Asii Chemnitz Narup,
forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Jeg er glad for, at man
generelt hilser forslaget velkomment, og her tænker man på, børn og unge, som
bliver anbragt på en døgninstitution, og det der vedrører hjemsendelsen af
disse, og såfremt vi skal forbedre vores servicering på det, så må vi have
nogle faste regler for de forskellige forpligtigelser, igennem en bestemt
lovgivning.
Og hvis der er nogle regler for
det, så bliver de ikke fulgt op, og ligesom Jakob Sivertsen og som Lars
Sørensen også var inde på det, så betyder det, at på grund af en dårlig
forberedelse og fordi kommunen ikke anser det som sit ansvar, at arbejde for
forældrene, så resulterer det i, at børn og de unge får problemer efter
hjemsendelsen, og derved bliver nødt til, at blive sendt tilbage til
døgninstitutionen.
Sådanne forhold kan vi ikke
blive ved med at acceptere, fordi det heller ikke er sundt for de unge, hvorfor
det er nødvendigt, at vi bliver nødt til at forbedre forholdene. Selvfølgelig
skal man tilstadighed nøje vurdere forholdene, omkring børn og unge, fordi vi
ved, at det er mange forskelligartede problemstillinger de anbragte børn og
unge har. Nogle har sågar ikke nogen familie, de kan vende tilbage til, eller
at man ikke har mulighed for, at støtte den familie, der hører til. Og der skal
man så også finde en løsning efter at de unge har fyldt 18 år.
Vi har snakket en masse om
døgninstitutioner, når vi siger vi, så tænker jeg på Landstingets Socialudvalg,
som har været på besøg i sådanne institutioner, vi har besøgt en masse her i
Nuuk, vi har været i Sisimiut, og de siger enslydende allesammen, at de har
problemer omkring hjemsendelse af børn og unge, og derfor er de ikke taget ud
af det blå luft, men er et hjertesuk, der er fremkommet fra dem der har et godt
kendskab til det.
Og når det så igen bliver
drøftet i marts måned hos de relevante instanser, så bliver det spændende at
høre, hvilket resultat man opnår, og jeg glæder mig også til at følge med i det
videre arbejde, der skal pågå, og jeg forstår, at man skal fortsætte arbejde i
Socialudvalget, hvilket jeg også glæder mig til, hvor vi også kommer til, at
inddrage Landsstyret i arbejdet.
Og den næste der får ordet er
Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender Jørgen Wæver Johansen, værsgo.
Jørgen Wæver Johansen,
Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Jeg tror, at vi allesammen er
enig omkring dette forslag, vi bliver nødt til, at samarbejde omkring
efterværnsarbejdet, og her er det så også en økonomi, der også kommer til at
spille ind, og her har kommunen også et medansvar, hvorfor det er nødvendigt,
at man nøje arbejder omkring dette punkt.
De børn og unge, som har været i
døgninstitutionerne, der kan vi på forhånd sige, at alle har behov for
efterværnsarbejde. Og dem der vender tilbage til deres familie, eller måske
vender tilbage til en plejefamilie, det er ikke kun dem, men dem der også har
boet i mange år på en børneinstitution, og som skal udsluses, de har ikke nogen
familie, og de har ikke noget netværk, hvorfor vi bliver nødt til, at arbejde
for denne gruppe også.
Og når vi så også tænker på det,
så er det ikke kun barnet man tænker på, som flere også har været inde på,
hvorfor det også er nødvendigt, at man under selve anbringelsen, men efter at
de er blevet sent hjem, så er det nødvendig med en familiepleje, hvis man ikke
gør det, så viser forholdene allerede i dag, så er det begrænset, hvad vi
opnår.
Men det er korrekt, at
forstanderne på døgninstitutionerne flere gange har påpeget det. Jeg har
allerede besøgt alle vores døgninstitutioner her i Nuuk, og jeg har været i
Sisimiut, Illulissat og Tasilak, hvorfor Landsstyret allerede har kendskab til
de forskellige problemstillinger der er, og gennem dette forslag, så kan man
påbegynde for alvor på opgaven.
Forstanderne på
døgninstitutionerne afholder det årlige møde snarligt, og der kan jeg ikke tage
stilling til om, de kan tage det med i deres dagsorden, fordi de selv har deres
egen forening, og der er det så foreningen, der suverænt bestemmer, hvad der
skal behandles under sådan et møde, men da flere er med her, så tror jeg nok,
at de vil tage det op som en god idé.
Jeg glæder mig til, at vi kommer
til at arbejde med overgangsfasen i samarbejde med Socialudvalget, og jeg er
overbevist om, at vi kommer til at arbejde indgående med problemet også i
samarbejde med kommunerne, hvilket indikere, at vi kan opnå et godt resultat.
Der er flere der har bedt om at
få ordet igen, først er det Lars Karl Jensen, som er Siumuts ordfører, værsgo.
Lars Karl Jensen,
ordfører, Siumut.
Ja det som forslagsstilleren var
inde på, så ved jeg godt, at det er et problem, hvorfor vi i Siumut også har
indstillet, og har haft udgangspunkt i Socialreformkommissionens betænkning.
Da den blev afleveret så blev
der også nævnt en masse indstilling, hvorfor vi også har regnet med, at det må
være Socialudvalgets ressortområde, men det kan godt være, at i har fået en
masse ud af jeres besøg, og en af de ting, som vi også har været inde på eller
påpeget fra Siumuts side, der tror jeg, at det vil være godt, hvis i nogle
gange skeler til Socialreformkommissionens betænkning, således at man ikke blot
går i stå m.h.t. de punkter, som kommissionen har indstillet bliver realiseret,
og det må være meget passende for Socialudvalget at tage op.
Og så er det Tom Ostermann fra
Kandidatforbundet, og derefter Jakob Sivertsen fra Atassut.
Tom Ostermann, ordfører,
Kandidatforbundet.
Tak. Først, det er et meget fint
forslag, det mener vi fra Kandidatforbundets side, fordi vi er vidende om, at
der er mange børn og mange under, som har problemer.
Men til Socialudvalget vil vi
gerne henstille til, at der er begrænsede ressourcer i de mindre kommuner, og
det bør man også tænke på, fordi der som sagt er begrænset ressourcer i de
mindre kommuner, især når vi skal prøve på, at hjælp både børn og unge, hvorfor
vi skal minde om, at man specielt skal være opmærksom på de mindre steder. Tak.
Og så Jakob Sivertsen, værsgo.
Jakob Sivertsen,
ordfører, Atassut.
Ganske kort. Årsagen til, at jeg
er kommet op på talerstolen er, at IA's ordfører var inde på, at man også skal
stille nogle krav til de forældre, som har problemer, og det synes jeg er
interessant.
Vi ved, at børn uforskyldt, og
som ikke kan selv, og som på grund af forældrenes forskellige misbrugproblemer,
der bliver de så fjernet fra deres forældre, og det må man forebygge imod her i
de kommende år.
Og partierne var også inde på,
at forældres forpligtigelse overfor deres børn, der må forældrene i større
forstår. Man kom ikke ind på en ting, hvor jeg synes at det er vigtigt at
nævne, at man specielt tænker på forældrene, og også inddrager børnene, om man
så ikke kan igangsætte noget, som eventuelt kan sammenlignes med en behandling,
hvor man ikke specielt tager noget ud af en familie, men tager en familie som
en helhed, og laver noget familiepleje, således at de midler der bliver brugt
måske kan reduceres i de kommende år.
Og den sidste der har bedt om,
at få ordet er Vittus Mikaelsen, Siumut, værsgo.
Vittus Mikaelsen,
Siumut.
M.h.t. Asii Chemnitz Narups
forslag, så synes jeg, at det er meget meget støtteværdigt, og jeg er meget
glad for, at alle støtter det, og i den forbindelse, så var Inuit Ataqatigiits
ordfører inde på, at det koster ca. 300.000 kr. om året, at have et barn
anbragt.
Og så vidt jeg kan regne ud, så
koster det op i mod 400.000 kr., hvorfor det er meget meget dyrt for en
kommune, at have børn anbragt.
Men jeg er glad for, at
Landstinget går ind for dette forslag, således at man på landsplan kan komme
med denne vejledning, det er allerede noget vi praktisere i vores kommune, og
vi bemærker, at i løbet af et år, så er det meget meget gavnlig med denne
vejledning, og jeg er glad for, at man kan igangsætte på landsplan, og såfremt
det så også kan gøres gældende på landsplan, så er jeg overbevist om, at vi i
vores kommune kan få en masse besparelser. Vi har ansat en psykolog i vores
kommune, og det er meget meget dyrt for os, og jeg håber så, at det så vil
blive billigere, såfremt man indfører det på landsplan.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Og således er vi så færdige med
behandlingen af dette punkt, og de fleste talere ønsker, at sagen bliver
behandlet i Socialudvalget, forud for 2. behandlingen, hvilket så bliver
konklusionen.
Og vi kan nu gå videre til det
sidste punkt på dagsordenen, og det er så punkt 20. Det er et
beslutningsforslag om, at forstanderne på Hjemmestyrets døgninstitutioner for
børn og unge igen får tillagt ankemulighed i forbindelse med hjemgivelse.
Forslagsstilleren, Asii Chemnitz Narup bliver den første der får ordet, værsgo.