|
Dagsordenspunkt 16-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
3. mødedag onsdag den
16. februar 2000
Min begrundelse for forslaget er
også en henvendelse fra en ældre og ikke mindst ved henvisning til, at man
stadig ikke har realiseret de fremlagte indstillinger fra
Socialreformkommissionen fuldt ud.
Og jeg foreslår på denne
baggrund, at der fremsættes forslag på Landstingets forårssamling om at udligne
boligbetaling for ældre, der bor i ældrebolig, i det mange ældre sætter
spørgsmålstegn ved, hvorfor beboerne skal betale uens for boliger af samme
størrelse, og for nogles vedkommende er naboer til hinanden.
Som eksempel kan jeg nævne: I
ældre boliger, der af samme størrelse og som er naboer, betaler den ene 1.425
kr. om måneden, mens naboen kun betaler 400 kr. Dette gør sig også gældende for
personer, der bor på alderdomshjem, idet de ældre også betaler forskellige
priser for deres værelser, dette til trods for, at de ældre til stadighed
kræver mere ligestilling, og for at jeg derfor foreslår, at bl.a. disse skæve
forhold rettes op til større tilfredshed for alle.
Vi ved, at ældrepensionerne er
forhøjet med ca. 200 kr., men der bør sættes spørgsmålstegn ved, om denne
forhøjelse er en reel forhøjelse, idet det i visse tilfælde har betydet tab for
visse ældre, hvad angår beskatning og ikke mindst boligsikring. Derfor er vi
nødt til at finde en ordning, der ikke betyder forringelser for brugerne.
Næste taler er
Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Jørgen Wæver
Johansen med svarnotat.
Jørgen Wæver Johansen,
Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Landstingsmedlem Anthon
Frederiksen har fremsat forslag om ændring af pensionisters betaling for ophold
på ældreinstitutioner.
Forslaget er af Landstingets
Formandsskab henvist til behandling som beslutningsforslag.
Indledningsvis synes det på sin
plads at fastslå, at Socialreformkommissionens betænkning ikke specifikt
omtaler spørgsmålet omkring betaling for ophold på ældreinstitutioner, hvorfor
Anthon Frederiksens henvisning til betænkningen i denne sammenhæng må antages
at være af generel karakter.
For en god ordens skyld skal det
ligeledes bemærkes, at pensionen rent faktisk blev forhøjet med henholdsvis
6.000 kr. årligt for enlige og 9.000 kr. for par i 1998, hvilket er 500 kr.
mere om måneden for enlige og 750 kr. om måneden mere for par, og ikke 200 kr.
som Anthon Frederiksen er inde på. Endvidere blev biindkomstgrænserne forhøjet
fra henholdsvis 14.000 kr. til 28.000 kr. for enlige og fra 21.000 kr. til
42.000 kr. for par med virkning fra den 1. januar 1999.
Vedrørende Landstingsmedlem
Anthon Frederiksens forslag, så er Landsstyret opmærksom på, at der skal ses på
betalingen ved ophold på ældreinstitututioner.
Der er i § 5, stk. 4 i
landstingsforordning nr. 11 af 30. oktober 1998 om ældreinstitutioner m.v.
hjemmel til, at Landsstyret bl.a. kan fastsætte betalingsregler for ophold på
ældreinstitutioner.
Vedrørende ophold på social
døgninstitution fastslås det i ½m 31 stk. 1 i pensionsforordningen, at når en
pensionist flytter til en social døgninstitution, hvor det offentlige afholder
udgifterne, så udbetales pensionen uændret i flyttemåneden og den efterfølgende
måned, hvorefter pensionen reduceres til 20 % af højeste pensionsbeløb.
Såfremt pensionisten har
forsørgelsespligt over for en ægtefælle eller børn, så udbetales pensionen
uændret jf. § 31, stk. 2.
Endeligt så fastslår reglen i
landstingsforordningens § 31 stk. 3, at såfremt pensionisten har biindkomst, så
opkræves der hel eller delvis betaling for opholdet. Betalingen må dog ikke
overstige 60 % af indkomsten og pensionisten skal kunne råde over et beløb på
mindst 20 % af højeste pensionsbeløb.
Anthon Frederiksen nævner selv
et eksempel med, at to beboere, der bor ved siden af hinanden oplever, at de
skal betale forskellige priser for at bo på aldersdomshjemmet. Dette skyldes
antagelig forskelligheder i deres biindkomstforhold. En person, som f.eks. også
oppebærer tjenestemandspension - som jo er en biindkomst - vil typisk opleve,
at skulle betale mere end den der ikke har en tjenestemandspension. Baggrunden
for denne regel er, at Landsstyret generelt har den holdning, at de der har
lidt mere, skal bære en tungere del af byrden.
Landsstyret er dog opmærksom på,
at der på ældreinstitutionsområdet - herunder betaling for ophold af disse -
synes at være et behov for at få gået området igennem, dels med henblik på at
få skabt et regelsæt, men også med henblik på at skabe mere ensartede regler.
Hidtil har det primært været et
kommunalt anliggende at fastsætte betalingen for ophold på den sociale
døgninstitution inden for de rammer, der er udstukket i pensionsordningen. Det
betyder, at den viden der er på området, ligger ude i kommunerne. Denne viden
skal indsamles til videre bearbejdning. Dette arbejde vil være tids- og
ressourcekrævende.
Arbejde med omlægning af de
sociale sikringsydelser går i forvejen voldsomt ud over ressourcerne i
Socialdirektoratet.
Såfremt arbejdet med at sikre en
mere ensartet betaling for ophold på ældreinstitution skal iværksættes snarest
og ressourcerne skal hentes inden for egen rammer, vil det betyde, at andre
områder som for eksempel handicap- eller børn- og ungeområdet skal
nedprioriteres her og nu.
Landsstyret har det som et punkt
på dagsordenen, at der skal ses på dette område, men er nødt til at prioritere
opgaverne. Direktoratet har påbegyndt et tættere samarbejde med Landstingets
Socialudvalg for at kunne udarbejde den mest hensigtsmæssige prioritering.
Direktoratet har til hensigt at
udføre sit arbejde i henhold til de hovedmålsætninger, som dette samarbejde
omkring prioriteringen udstikker i overensstemmelse med de menneskelige
ressourcer som direktoratet har til rådighed. Tak.
Næste taler er Siumuts ordfører,
Mikael Petersen.
Mikael Petersen,
ordfører, Siumut.
Vi har følgende bemærkninger til
beslutningsforslag om iværksættelse af initiativer om indførelse af ens husleje
i ældreboliger fremsat af Anthon Frederiksen.
I Siumut har vi efter grundig
drøftelse god forståelse af formålet med forslaget, og skal indstille, at
Landsstyret vurderer forslaget nøje, og vi skal anmode om, at man overvejer
hvorvidt sagen kan indgå i sikringsgruppens arbejde, eller om man i givet fald
skal nedsætte en særlig arbejdsgruppe med henblik på realisering af forslagets
intentioner.
Vi kan regne med at arbejdet kan
være ret tungt i opstartssfasen, idet det kræver et større udredningsarbejde
blandt andet også fordi dette område ikke har indgået i
Socialreformkommissionens kommissorium.
I Siumut ved vi, at Landsstyret
kan fastsætte regler om husleje betaling i ældre boliger. Og hvis de gældende
regler skal strammes op, skal vi indstille, at man samarbejder tæt med
kommunerne.
Med disse bemærkninger støtter
vi forslaget, og skal indstille, at forslaget undergives grundig behandling i
Landstingets Socialudvalg, forinden 2, behandlingen her i salen.
Næste taler er Godmand
Rasmussen, Atassut
Godmand Rasmussen,
ordfører, Atassut.
Efter at Atassut grundigt har
drøftet forslaget fra Landstingsmedlem Anthon Frederiksen om iværksættelse af
initiativer om indførsel af ens husleje i ældreboliger har vi følgende
bemærkninger.
En af Atassuts mærkesager hidtil
har været ens livsvilkår fra samtlige befolkningsgrupper i landet.
Landsstyremedlemmet udtaler sig også klart i sin besvarelse, at forholdene for
de personer, som bliver berørt af nærværende sag, selvfølgelig skal fortsættes
forsøgt at blive ordnet, så det bliver bedre.
I følge forslagsstilleren, så
udtaler han, at der til ens boliger bliver betalt forskellige
huslejestørrelser, hvilket selvfølgelig ikke kan være acceptabel. Vi mener
derfor, at dette forhold skal bringes i orden så hurtigt som muligt.
Vi er dog også bekendt med, at nogle
huslejer bliver beregnet ud fra beboernes økonomiske formåen, og derfor tror,
at det er højest sandsynligt, at det er dette forhold der gør, at der er
forskel i huslejerne. Hvis det ikke er tilfældet, så må forholdene forholde sig
på baggrund af en misforståelse.
Atassut kan ikke acceptere
forhold som foregår uden om enhver form for regelsætning. Derfor skal vi
henstille til, at sagen bliver sendt videre til Boligudvalgets nærmere
undersøgelse. Når dette er sket, så vil vi også have en bedre og mere korrekt
grundlag, at drøfte sagen videre på.
Næste taler er Inuit
Ataqatigiits ordfører, Asii Chemnitz Narup.
Asii Chemnitz Narup,
ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Landstingsmedlem Anthon
Frederiksen fra Kandidatforbundet foreslår, at der skal indføres ens husleje i
ældreboliger, og foreslår ligeledes at der skal indføres mere tilfredsstillende
ordninger, for de der bor på alderdomshjem m.h.t. betaling.
Vi har en ganske kort bemærkning
til forslaget.
Der er mulighed for, at der
betales ens husleje for boliger af samme størrelse. Ja i nogle tilfælde kan
huslejen endog være forskellig på baggrund af lejerens økonomiske forhold. Med
hensyn til forskellig betaling og lommepenge for ældre der bor på alderdomshjem
og ældreboliger, så skal vi minde om, at Landsstyremedlemmet for Sociale
Anliggender på Landstingets sidste efterårssamling, kom med et forslag om netop
de forhold, hvor alderdomshjem og kommuner i samarbejde skulle undersøge, hvor
i problemet ligger m.h.t. forvaltning af reglerne i forordningen til daglig.
Da forslaget faldt i god jord,
så regner vi med bestemt med, at Socialdirektoratet allerede er gået i gang med
sin undersøgelse. Når undersøgelsen er tilendebragt, så vil det være velegnet
til at vende tilbage til de forhold, som forslagsstilleren har påpeget.
Forslagsstilleren er ikke kommet
med detaljerede forklaringer på, hvordan ordningerne kan være, hvorfor vi ikke
kan gå ind for forslaget, blot på baggrund af de fremsatte bemærkninger. Vi ved
alle, at Socialdirektoratet er i gang med en undersøgelse om sociale
sikringsydelser, og Landstinget er blevet lovet, at resultatet af arbejde vil
blive fremlagt her til foråret.
Inuit Ataqatigiit regner og
forventer, at vi på baggrund af dette kan tage skridt til ændring af
forordningerne. En overordnet og generel ordning lader vente på sig.
Inuit Ataqatigiit respekterer,
at der er undersøgelse i gang, da vi regner med, at undersøgelser er et godt
..tegn, for at have et godt grundlag, til en beslutning om en overordnet
ordning. Vi slutter af med disse bemærkninger, da ældre der bor i almindelige
udlejningsboliger også vil blive berørt i den nye ordning.
Inuit Ataqatigiit mener i
øvrigt, at det er problematisk, at arbejdsgruppen for udbetaling af social
sikring endnu ikke er fremkommet med oplysninger om sit arbejde. Tak.
Næste taler er Tom Ostermann på
vegne af Kandidatforbundet.
Tom Ostermann, ordfører,
Kandidatforbundet.
Vedrørende Landstingsmedlem
Anthon Frederiksens beslutningsforslag til Landstinget om initiativer til mere
ensartet betaling af husleje for de ældre, vil vi fra Kandidatforbundet komme
med følgende bemærkninger.
Vi forstår godt det forelagte
forslag, og vi er heller ikke uvidende om, at forholdene for de ældre er blevet
brugt som argumenter i mange valgkampe, men de reelle forhold er, at de ældre i
mange år har fremsat klager, over de trange vilkår, de bliver udsat for, og at
det ikke længere er noget særsyn, at nogle af de ældre
tjenestemandspensionister efterhånden flytter til udlandet, p.g.a. utilfredshed
med pensionensvilkårene her i landet.
Et af de forhold der også bær
nævnes er, at førtidspensionerne for ældre sidst blev opreguleret i 1998. Vi
mener, at der er flere omkostninger i dag, der stadigvæk er stigende, hvis der
ikke er reguleret for de ældre, må der snart ske noget her m.h.t. disse.
Vi har ligeledes ældre i blandt
os, som førhen har været tjenestemænd, og som er blevet indplaceret i aflønning
som hjemmehørende, til forskel for udsendte, og som i dag er blevet ramt af
denne uheldige forskelsbehandling. Vores gamle i dag lever jo længere som andre
af vores medverdensborgere, og det er dem, der har været med til at etablere
det samfund vi lever i dag, men derfor kan man alligevel ikke se beviser for,
at vi er dem meget tak skyldig.
Når man ser på tallene for
Grønlands Statistik, regner man med at der år 2006 vil være 3780 indbyggere
mellem 59 og 79 år, og at denne gruppe i 1996 har været på 2820. Forskellen er
på 960 personer. Tallene kan også ses i Socialreformkommissionens betænkning
fra 1997, og jeg citerer " at Socialreformkommissionen påpeger, at behovet
bliver større, derfor er det meget vigtigt, at ældreforsorgen fremover bliver
bedre organiseret, at de ikke meget plejekrævende ældre skal have mulighed for
at komme på fælles hjem for de ældre, samt at de overordnede politiske mål må
være, at enhver ældre person, forbliver i sit eget hjem", citat slut.
Hvorfor skal de ældre, så
fortsat efterlyse de forhold, der er dem lovet, når de fortsat har det så
strengt i deres dagligdag.
I Kandidatforbundet er vi
endvidere ikke uvidende om, at der eksisterer forskellig betaling til husleje
fra kommune til kommune, og at man er utilfreds med at man fastsætter betaling
ud fra beregning om årsindtægterne for arbejde forrige år, som f.eks. at der er
en kædebebyggelse, betaler den ene 400 kr. i husleje, mens den anden betaler
1200 kr. i husleje, til en analog bolig ved siden af.
Sådanne forhold skaber utryghed
og utilfredshed blandt de ældre og giver problemer, hvorfor det må bringes i
orden.
Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender
skriver i sit svarnotat, at Landsstyret ved forholdene i forbindelse med
boliger for ældre og huslejebetalinger for at bo i disse, og at disse muligvis
bør undersøges. Hvorfor har man ikke reguleret disse, når man har været vidende
om forholdene.
Med disse bemærkninger vil vi
henstille, at sagen bliver behandlet i Landstingets Socialudvalg.
Først er det forslagsstilleren
Anthon Frederiksen med et svar til partiernes ordfører. Derefter er det
Landsstyremedlemmet for sociale Anliggender, Jørgen Wæver Johansen.
Anthon Frederiksen,
forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Indledningsvis vil jeg gerne
præcisere, at også mit forslag ikke er fremsat for sjovt, ikke er taget ud af
den blå luft, men som også Landsstyremedlemmet i sit svarnotat påpeger, så er
der virkelige forskelle i huslejebetalingerne.
Med de tal som er nævnt i mit
forslag, og med det ældre ægtepar, som betaler 1.200 kr. og 400 kr., så er de
begge to ikke tjenestemænd, de er således kun almindelige aldersrentemodtagere.
Så vidt jeg kender til disse, så har begge ægtepar ingen biindtægter. Derfor er
jeg glad for i forbindelse med kommentarerne til mit forslag, at man er parat
til at løse problemet og undersøge forholdene mere tilbundsgående, ligesom
dette arbejde, Atassut sagde ellers, at det skulle videresendes til
Boligudvalget, Siumut siger til Socialudvalget, jeg mener, at hvis Atassut ikke
har nået i mod det, at det måske er mere på sin plads, at Socialudvalget og
Boligudvalget sætter sig sammen, og drøfter forslaget
Socialreformkommission har det,
at der ikke er nogle tal for ældres betaling i aldersrenteboligerne. Jeg har
måske udtrykt mig uklart, det jeg gerne ville sige er, at de ældre ønsker en
mere ligelig behandling fra kommune til kommune, og det vil jeg beklage, som
nogen måske har misforstået, men det jeg vil frem til er, mere ligelig
behandling af de ældre, også fra kommune til kommune.
Og det siger jeg igen, selvom IA
måske ikke er så glad for det, så har jeg forstået det på den måde, at Siumut,
Atassut og Kandidatforbundet ønsker, at man forfølger forslaget og sagen.
Hvorfor jeg uden yderligere bemærkninger vil sige, at jeg glæder mig til, at
arbejdet og dette tages alvorligt, og at der afsættes reelt, til glæde for
brugerne nemlig de ældre. Tak.
Og jeg siger også tak. Næste
taler er Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender.
Jørgen Wæver Johansen,
Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Tak. Indledningsvis vil jeg
gerne takke partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Jeg bemærker, at
flertallet går ind for, at forslaget videresendes til Socialudvalget. Dette er
der selvfølgelig ikke noget til hinder for.
Vedrørende Siumuts ordførers
Mikael Petersens bemærkninger, så indstillede Mikael petersen, at man nøje
vurderede forslaget og at man overvejer, hvorvidt sagen kan indgå i
sikringsgruppens arbejde eller om man i givet fald skulle nedsætte en særlig
arbejdsgruppe med henblik på realisering af forslagets intentioner.
Vedrørende Siumuts forslag vil
jeg gerne udtale, at dette har vi lagt os ..æ, og det er rigtigt som også Inuit
Ataqatigiits var inde på, at det daværende Landsstyremedlem for Sociale
Anliggender i 1999 også lovede det samme, nemlig at der skulle arbejdes med
sagen. Dette arbejde er blevet i gang sat.
På baggrund af det hidtidige
arbejde, så er det vores vurdering, at der må igangsættes et arbejde omkring en
ny forordning om ældreboliger.
Kandidatforbundet nævnte, at jeg
fra Landsstyret var lidt valne i vores svar, det skal jeg selvfølgelig beklage,
hvis det har været tilfældet, men jeg er selvfølgelig ikke enig her i. Vi har
fra Landsstyret givet klart udtryk for i denne sag, at vi er åbne overfor
denne, og at vi gerne vil tage det op, men der er altid nogle men'er, vi må
nødvendigvis prioritere, jeg kan udtale, at fra Landsstyrets side og
direktoratets side, har vi sat os det mål vedrørende betaling for ældreboliger,
at dette arbejde gerne skal være tilendebragt inden årets udgang, og jeg håber,
at det er et klart svar, at vi har igangsat arbejdet, og forventer at arbejdet
vil være tilendebragt inden årets udgang, således at vi også får mere ensartede
og tidssvarende regler for året, men det er som sagt også et
prioriteringsspørgsmål, som vi skal drøfte videre med Landstingets
Socialudvalg, således at vi bliver enige om, hvad det er vi skal laver og
hvornår.
Men vi harm sat os det mål, at
der skal være en ny forordning på plads inden årets udgang.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Der er ikke andre der har bedt
om ordet, hvorfor jeg i henhold til Landstingets forretningsorden af 1.
december 1999 § 32 stk. 7, så vil sagen blive henvist til behandling i
Landstingets Socialudvalg inden 2. Behandlingen.
Således har vi færdigbehandlet drøftelsen af punkt 16.