|
Dagsordenspunkt 15-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
2. mødedag, tirsdag den
15. februar 2000
Nærværende forslag har jeg
tidligere fremsat overfor Landstinget, men dengang var jeg ikke tilfreds med
det i svarnotatet anførte, hvorfor jeg genfremsætter mit forslag om, at således
at engelsk undervisningen i Folkeskolen indføres fra 3. eller 4. klassetrin.
Min begrundelse for forslaget er
blandt andet, at kravet fremlægges under møder med uddannelsessøgende og ikke
mindst er det nødvendigt, at vores børn og unge og det grønlandske samfund i
fremtiden er i stand til at anvende andre sprog.
Vi skal jo også have for øje, at
alt i mens vi bliver mere og mere åbne ud ad til, så får vi også flere og flere
turister, og det er blandt andet også på den baggrund, at mit forslag skal ses.
Så har vi for det første
Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke med et
svarnotat.
Lise Skifte Lennert,
Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Tak. Landsstyret er enig i, at
undervisningen i engelsk skal søges styrket. Det er af største vigtighed, at så
mange som muligt i fremtiden vil kunne benytte sig af dette sprog på et højt
niveau, både i uddannelses- og erhvervssammenhæng og i kontakten med den øvrige
verden.
Der har da også været en
stigende interesse igennem de senere år blandt politikere, forældre og børn og
unge, skolefolk og erhvervsfolk, ja i den hele befolkningen - for at der
etableres en mere omfattende og effektiv engelskundervisning i folkeskolen.
Der har i midten af 90'erne
været afholdt forsøg på enkelte skoler med påbegyndelse af
engelskundervisningen i 6. klasse, og der har efterfølgende ved flere
lejligheder været forslag herom fra Landstingets medlemmer. På
folkeskolekonferencen i Kangerlussuaq i september sidste år var der ligeledes
fuld enighed om, at undervisningen i fremmedsprogene er et særdeles vigtigt
punkt i den revision af indholdet i undervisningen, som konferencen var startskuddet
til.
Ifølge de nugældende regler
begynder engelskundervisningen i 7. klasse. De vejledende timefordelingsplaner
anbefaler et samlet timetal på 720 for elever, der afslutter 11. klasse på
udvidet linie og 600 timer for elver, der afslutter 11. klasse på almen linie.
Engelsk er valgfag for elverne
på almen linie. Det har været fremført ofte, at timetal og antallet af år
ligger i underkanten af, hvad der er tilstrækkeligt for, at elverne opnår de
ønskede resultater.
Resultaterne for undervisningen
er naturligvis ikke kun afhængig af timetallet. Der er også behov for udvikling
af metoder og materialer. Det er imidlertid Landsstyrets vurdering, at der også
er et behov for at øge omfanget af undervisningen. Dette skyldes, at de reelle
krav til elevernes færdigheder i fremmedsprog er blevet større i takt med den
stigende internationalisering.
Men spørgsmålet er, om
påbegyndelse af engelskundervisningen allerede i 3. eller 4. klasse er den mest
hensigtsmæssige måde at styrke faget på. I den forbindelse må man gøre sig en
lang række overvejelser på såvel det pædagogiske som det ressourcemæssige plan.
Landsstyret finder det derfor
hensigtsmæssigt, at Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og
Kirke får lejlighed til at redegøre for disse overvejelser over for
Landstingets Kultur-, Uddannelses- og Forskningsudvalg inden
beslutningsforslagets 2. behandling.
Med disse korte indledende
bemærkninger ser Landsstyret frem til en konstruktiv debat af forslaget under
2. behandlingen. Tak.
Så går vi over til partiernes
ordførere. Første taler er Per Berthelsen, Siumut.
Per Berthelsen,
ordfører, Siumut.
Fra Siumut er vi glade for, at
denne emne, som Siumut har været inde på flere gange tidligere, atter bliver
taget op igen.
I Siumut ligger vi vægt på, at
vores børn skal dygtiggøre sig i forskellige sprog, og i Siumut har vi allerede
i princippet erklæret os enig i det fremlagte forslag, som nu er blevet taget
op igen.
Imidlertid mener vi, at sagen
bør behandles grundigt og videreudvikles, hvorfor vi fra Siumut ikke mener, at
man bør tage en forhastet beslutning i sagen, men skal henstille, at sagen
behandles grundigt i de relevante udvalg i nøje sammenhæng med revisionen af
hele undervisningssystemet blandt andet folkeskoleområdet.
Vi ved jo, at forudsætningen
for, at en revision eller reform kan lykkes er, at der er en sammenhæng i mange
ting, f.eks. materialer, ressourcer, lærerkræfter, undervisningsmaterialer m.v.
Og derfor skal vi fra Siumut
indstille, at sagen behandles ganske grundigt blandt andet ved at inddrage alle
relevante udvalg.
Så går vi over til Atassuts
ordfører, Augusta Salling.
Augusta Salling,
ordfører, Atassut.
Tak. Atassut tiltræder forslaget
principielt, netop fordi dygtiggørelse i fremmede sprog har været en af
Atassuts mærkesager i mange år, og for at Atassut ikke har undladt at kræve, at
undervisningen i det engelske sprog skulle starte allerede fra 5. klasse.
Atassut finder det meget
vigtigt, at behovet for at benytte det engelske sprog i Grønland, er meget mere
omfattende end det har været tidligere, ikke mindst for dem der ønsker at
videreuddanne sig, fordi det engelske sprog åbner mange flere muligheder, for
dem der uddannelsesmæssig ønsker, at gå videre.
Atassut skal derfor påny
opfordre til, at KNR TV begynder at transmittere engelsksprogede udsendelser
til mindre børn, og skoleelever, så hurtigt som muligt. Udsendelserne kan
eventuelt være BBC TV-produktioner til børn. For vi må begynde, at benytte den
allerede velkendte gavn af engelsksprogede tv-transmissioner uden undertekster,
som supplement til skoleundervisningen.
Under konferencen om
Atuarfitsialak i efteråret 1999 sidst jeg var i Kangerlussuaq med deltagelse af
forældre, lærere og mange andre eksperter, så var det et meget tydeligt ønske,
at undervisningen i folkeskolen i fremmede sprog skal være meget mere
omfattende end det er i dag.
Og for tiden er der kræfter der
arbejde for at effektuere beslutningerne og forslagene fra konferencen og en af
forudsætningerne for implementeringen - er politiske beslutninger.
Atassut foreslår, at forslaget
fra Landstingsmedlem Anthon Frederiksen først skal behandles i Udvalget for
Kultur, Uddannelse og Forskning før 2. behandlingen.
Så går vi over til Inuit Ataqatigiit
ordfører, Olga Poulsen.
Olga Poulsen, ordfører,
Inuit Ataqatigiit.
Tak. Inuit Ataqatigiit skal
nævne at vi principielt støtter Anthon Frederiksen forslag fra
Kandidatforbundet. Det er vigtigt fra Inuit Ataqatigiit, at man skal kunne
beherske andre sprog foruden det grønlandske sprog.
Vi mener, at det engelske sprog
er vigtigt, at kunne beherske, da vi anser det sprog som et vigtigt redskab til
kommunikation med omverdenen.
Vi mener ligeledes, at der i
Grønland skal være en god undervisning i det danske sprog, selv når vi ser på
hele undervisningen som helhed, da de fleste undervisningsmaterialer er på det
danske sprog, og vi skal beherske det sprog, hvis vi skal opnå gode resultater
fra skolen.
Hvis man indførte
engelskundervisning i 3. og 4. klasserne, især fra 3. klasse, så kunne det
resulterer i, at man reducerede undervisningstimerne i f.eks. regning eller
andre fag, og det mener Inuit Ataqatigiit er betænkeligt, fordi vi mener, at
det vil være mere passende at starte engelskundervisningen fra 5. klassetrin,
og dette bør undersøges nærmere.
Under seminaret om
Atuarfitsialak i maj 1999 i Kangerlussuaq, fremgik det, at lærerne og ikke
mindst eleverne i folkeskolen kunne ønske, at engelskundervisningen startede
noget før. Inuit Ataqatigiit, at det er hver, at Landstinget overvejer seriøst
at opfylde dette ønske.
I den forbindelse vil Inuit
Ataqatigiit foreslå, at Landstingets Kultur- Undervisnings- og Kirkeudvalg i
sit videre arbejde med Atuarfitsialak skal tage følgende forslag med i betragtning:
Og det er intensiv
sprogundervisning i folkeskolen. Som et eksempel, at der f.eks. 2 gange om året
af en måneds varighed undervises intensiv i de grønlandske, danske og engelske
sprog, uden at beskæftige sig med andet. Men dog uden at glemme sport og
mentalt udvikling.
Vi har forståelse for
Landsstyremedlemmets svar vedrørende personale og nødvendige ressourcer til
engelskundervisningen. Vi mene, at hvis man skal opnå gode resultater i
engelskundervisningen, så skal vi også have nok af kvalificerede undervisere.
Vi mener, at det bliver nødvendigt med mange flere lærere, hvis
engelskundervisningen skulle starte fra 3. eller 4. klasse.
Man kan ikke sige, at der er
mange der bliver færdige som lærere, ej heller lærere med speciale i undervisning
på det engelske sprog, og derfor skal vi bruge endnu længere tid, hvis vi skal
realisere denne form for undervisning af omtalte klasser.
Desuagtet skal fremtiden ikke
forhales, da vi kan undersøge mulighederne for at finde potentielle
engelskundervisere fra f.eks. Canada. Desuden mulighederne for at starte
engelskundervisning fra 5. klassetrin, selvom det ikke skulle blive fra 3.
eller 4. klasse.
Og vi vil opfordre Kultur-,
Undervisnings- og Kirkeudvalget, at denne i samarbejde med Landsstyremedlemmet
undersøger mulighederne herfor.
Med disse bemærkninger henviser
vi forslaget til behandling i Landstingets Kultur- Undervisnings- og
Kirkeudvalg.
Og så er det Kandidatforbundets
ordfører, Tom Ostermann.
Tom Ostermann, ordfører,
Kandidatforbundet.
Vi vil fra Kandidatforbundet
komme med følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Anthon Frederiksens
forslag om ændring af landstingsforordning af den 6. juni 1997 om folkeskolen.
Vi vil fra Kandidatforbundet
give vores fulde støtte til forslaget, og i forbindelse hermed, vil vi anføre,
at der under sidste efterårs seminar i Kangerlussuaq om Atuarfitsialak, var der
udtalelser om, at fremmedsprogsundervisningen i folkeskolen fremover bør
intensiveres, og at den nuværende ordning bør tages op til en revurdering.
Endvidere vil vi henvise til
-------------- fremlæggelse i pressen vedrørende engelskundervisningen. Når man
i vores dage ser på uddannelseskravene er det overalt meget vigtigt at kunne
det engelske sprog, og videre bør det betones, at dette er meget vigtigt for
vores børn og unge i deres videre uddannelsesforløb, da de vil have et stort
behov for dette sprog.
F.eks. i deres uddannelse i de
højere uddannelsesinstitutioner som Ilisimatusarfik, GU med mere, hvor vi ved,
at brug af det engelske sprog ikke kan undværes. Derfor har vi afgjort den
opfattelse, at man bør påbegynde engelskundervisningen i børneskolen eller
folkeskolen på et tidligt tidspunkt, og finder dette som både vigtigt og
nødvendigt.
I forbindelse hermed tænker vi
også udviklingen inden for IT, hvor vi også at den grund, finder vigtigheden af
engelskundervisningen som bør udvides. De næsten ubegrænsede muligheder med det
engelske sprog i forbindelse med IT er ikke længere et fremmed element i vort
land. Derfor ser vi fra Kandidatforbundets side, at det ud over det engelske
sprog i folkeskolen er nødvendigt med en grundig undervisning i edb. Og vi
mener også, at man i alle skoler bør kunne undervise i edb, således at alle får
mulighed for at lære det. En af mulighederne er følgende. Et tættere samarbejde
med vores stammefrænder i Canada og Alaska.
Og med disse bemærkninger
henviser vi sagen til viderebehandling i Kultur- og Uddannelsesudvalget.
Og så har forslagsstilleren bedt
om at få ordet, Anthon Frederiksen og tilsidst er det så Landsstyremedlemmet
for Uddannelse, der får ordet.
Anthon Frederiksen,
forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Som før nævnt, så har jeg ellers
stillet et tilsvarende forslag før, d.v.s. under den forrige valgperiode. Men
jeg er glad for, at samtlige partiordførere støtter forslaget, idet det klart
fremgår, at det er nødvendigt, at man intensivere engelskundervisningen i
folkeskolen.
Jeg mener ikke, at man bør være
uenig eller skændes om det skal være 3. eller 5. klasse, men det fremgår klart,
at der er behov for at man påbegynder engelskundervisningen tidligere end
hidtil og jeg er overbevist om at udvalget for Uddannelse vil tage disse
bemærkninger med i betragtning i deres videre arbejde.
Og så er det Landsstyremedlemmet
for Kultur og Uddannelse, der får ordet.
Lise Skifte Lennert,
Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Tak. Først til Siumuts ordfører,
hvor han var inde på, at man indstiller, at sagen behandles grundigt via de relevante
udvalg, i nøje sammenhæng med revisionen af hele undervisningssystemet.
Og Inuit Ataqatigiit og Atassut
er også enig om, hvor de ønsker, at man påbegynder engelskundervisningen fra 5.
klassetrin. Og at sagen bliver behandlet i udvalget.
Inuit Ataqatigiits ordfører
nævner, at der eventuelt to gange om året af en måneds varighed undervises
intensivt i det grønlandske, danske og engelske sprog, uden af beskæftige sig
med andet. I den forbindelse kan jeg nævne, at man med den nuværende forordning,
så er der ikke denne mulighed, men under vores arbejde med Atuarfitsialak, hvor
vi er ved at reformere folkeskolen, så vil man åbne op for denne mulighed,
hvorfor de igangværende 4 underudvalg, som er blevet etableret efter
Atuarfitsialak, de er gået igang med deres arbejde, og en af deres opgaver er
nemlig at vurdere sådanne ting.
Og til Inuit Ataqatigiit, som
også var inde på, at man eventuelt kan hente engelske lærere fra Canada, og at
man bør undersøge det, og til orientering til det, skal jeg sige, at man i
1998-1999, der har vi allerede forsøgt det, hvor vi har hentet lærere fra
Canada, hvor de har arbejdet i 4 kommuner, hvor de så har samarbejdet med de
andre engelsk lærere, hvor de blandt andet også har undervist engelsk lærerne.
Og dette forsøg er blevet vurderet og evalueret ved udgangen af 1999, og det
har fået en positiv evaluering, hvorfor vi i forbindelse med vores arbejde med
finanslovsforslaget, der vil vi søge om midler, for at fortsætte dette gode
forsøg, som vi har været igennem, fordi vi har mærket, hvor positivt det har
været for engelskundervisningen i folkeskolen - ikke bare for børnene men også
for lærerne.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Og det var så punkt 15, beslutningsforslag om
engelskundervisning fra det 3. eller 4. klassetrin i folkeskolen, og hermed er
vi færdige med 1. behandlingen og det er blevet indstillet, at inden 2.
behandlingen, så bliver den behandlet i Kultur- og Uddannelsesudvalget.