|
Dagsordenspunkt 10-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
2. mødedag, tirsdag den 15. februar 2000
Tak. Jeg har på baggrund af Landstingets
forretningsorden følgende beslutningsforslag om ændring af kapitel 12 § 53.
På vegne af Inuit Ataqatigiit
foreslår jeg hermed at kapitel 12 § 53 i Landstingets forretningsorden ændres
således, at ordlyden bliver "..at Landstingets forhandlinger foregår
udelukkende på grønlandsk, men skal tillige kunne følges på dansk".
Baggrunden for mit forslag er,
at jeg finder det yderst vigtigt for det grønlandske samfund, at vi
tilstadighed viser vores identitet klart udad.
Landstinget er samfundets ansigt
udadtil, hvorfor vi altid skal kunne vise det stærkt overfor samfundet. Vi må
hele tiden vide at vores sprog er det vigitgste her i landet, og at det derfor
er det vigtigste redskab til at vise vorees grønlandske identitet.
I disse år råber vi højt om, at
vi skal udvikle en identitetsmæssig og åndeligt stærkt samfund. Og vores sprog
er det vigtigste redskab i denne sag.
Derfor ønsker jeg at man støtter
og bakker op om forslaget..
Og Landstingsformanden med et
svarnotat.
Ole Lynge, Landstingsformand
Landstingsmedlem Olga Poulsen
har fremsat forslag om at § 53 i Landstingets forretningsorden ændres, således
at det udelukkende er det grønlandske sprog der må anvendes fra Landstingets
talerstol.
Landstinget Formandsskab skal
gøre opmærksom på at allerede på Landstingets efterårssamling 1999, hvor
Landstinget vedtog en ny forretningsorden, så blev spørgsmålet om hvilken
sprog, der må anvendes fra Landstingets talerstol, indgående drøftet.
Konklusionen på denne drøftelse blev, at både grønlandsk og dansk kan anvendes
fra landstingets talerstol.
Netop for tiden hører vi og
tager afstand fra enkelte lande, der udsætter deres mindretal for
forskelsbehandling. Vi skulle nødigt komme i selskab med denne gruppe lande,
som vi kritiserer.
Et land vurdere som bekendt også
udfra, hvorledes de behandler deres mindretal.
Endvidere fremgår det af
Selvstyrekommissionen kommissorium, at kommisionen kan fremkomme med forslag
til ændring af Hjemmestyreloven. Landstingets Formandsskab finder på denne
baggrund, at Landstinget ihvertfald bør afvente kommissionens betænkning.
Et enigt Formandsskab kan derfor
ikke støtte Landstingsmedlem Olga Poulsens forslag om ændring af Landstingets
forretningsorden.
Landstingets Formandsskab finder
ikke, at der er behov for udvalgsbehandling af Landstingsmedlem Olga Poulsen
forslag, og skal derfor indstille at Landstingets straks efter forhandlingens
afslutning stemmer om forslaget.
Så går vi over til partiernes og
Kandidatforbundets ordfører. Første taler er Mikael Petersen, Siumut.
Mikael Petersen,
ordfører, Siumut.
Vi skal fra Siumut knytte
følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Olga Poulsen forslag om ændring af
Landstingets forretningsorden.
Ved efterårssamling sidste år
havde vi en indgående debat om det nu forelagte forslag. Konklusionen dengang
var, at både grønlandsk og dansk skal kunne anvendes fra Landstingets
talerstol.
I Siumut mener vi ikke, at det
er på sin plads, at indføre ændringer, en sådant ændring uden videre. Vi må jo
også erindre, at Landsstyret har nedsat en Selvstyrekommission, som bl.a. kan
fremkomme forslag til ænding af Hjemmestyreloven, inkl. bestemmelser om
sproget.
Fra Siumut ligger vi vægt på en
bred folkelig deltagelse i debatten af sagen, hvilket vil blive sikret gennem
kommissionens arbejde. Det er yderst vigtigt, at et så følsomt et emne
behandles grundigt. Og derfor kan vi fuld tud tilslutte os et enigt
Formandskabs indstilling vedrørende nærværende forslag. Vi må afvente
Selvstyrekommissionens færdiggørelse af sit arbejde om 2 år, og Landsstyrets
forelæggelse på denne baggrund.
Med disse bemærkninger
tilslutter vi os det enige Formandskabs indstillinger om, at Landstinget
stemmer om forslaget straks efter nærværende forhandlings afslutning, uden at
lade forslaget gå videre til 2. behandling. Tak.
Næste taler er Augusta Salling,
Atassut.
Augusta Salling,
ordfører, Atassut.
Atassuts landstingsgruppe skal
efter en grundig behandling af forslaget fra Landstingsmedlem Olga Poulsen
fremkomme med følgende bemærkninger.
Selvfølgelig når dit eventuelle
modersmål er genstand for drøftelser, vil hviket som helst samfund som værner
om sit sprog gerne vise dette. Politikere er ikke en undtagelse her.
Men vi skal det nærværende
drøftelser ikke glemme, at vi er 31 landtingsmedlemmer, som er blevet valgt ind
af vælgerne under samme betingelser. Og som folkevalgte har vi selvfølgelige
rettigheder og forpligtelser til at være med i drøftelserne under
landtingssamlinger.
Og hvis debatterne skal foregå på
bedste måde, så vil det ske ved at vi benytter det sprog, som vi bruger som
vort modersmål til daglig. Det betyder, at hvis vi taler grønlandsk til daglig
så skal vi tale grønlandsk, og ligeledes hvis vores daglig sprog er dansk, ja,
så skal vi tale dansk.
Samtlige sager der behandles
under landstingets samlinger er oversat både på grønlandsk og dansk, så alle
kan følge med, hvad enten de selv er til stede her i salen eller lytter gennem
medierne eller pressen.
Forslagsstilleren har ret i at
den grønlandske befolkning til enhver tid finder det vigtigt, at kunne fremvise
sin identitet på en klar og utvetydigt måde. Men forslagsstilleren kan umuligt
have overset de ikke så få grønlændere, der er i blandt os, som hverken taler
eller forstår grønlandsk, og som så bliver nødt til at benytte det danske
sprog, hvis de skal fremlægges noget konkret.
Skal disse skjule deres
identitet og ikke benytte denne talerstol, den folkevalgte talerstol, hvis de
bliver valgt ind som folkevalgte. Atassut kan derfor ikke støtte forslaget fra
Landstingsmedlem Otto Poulsen om kun, at benytte det grønlandske sprog i
landstingssalen fra og med den. 1.april 2000.
Med disse bemærkninger
tilslutter vi os fuldt ud Formandsskabets skriftlige besvarelse af forslaget.
Næste taler er Johan Lund Olsen,
Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen,
ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. I forbindelse med
Landstingsmedlem Olga Poulsen forslag omkring det grønlandske sprogs
indplacering i landstingets daglige arbejde, er det naturligt for os, først og
fremmest at understrege, at Inuit Ataqatigiit helt klare målsætning er, at det
grønlandske sprog på alle niveauer i Grønland, bør have første rang og
anerkendes, hvilket vi fortsat påberåber os, at forfølge.
Det bør derfor heller ikke komme
som en overraskelse for nogen, at vi som har valgt at leve her, og som fremover
vælger at bosætte sig i landet, betragter vort grønlandske sprog, som vort
vigtigste identitetsskabende, og vigtigste ejendom, g som vi i dag tilstadighed
bør lære at beherske.
Dette er efter IA´s opfattelse
en pligt, som vi alle uden undtagelse, ikke alene for os folkevalgte, men også
for hvert enkelt samfundsborgere, som har valgt at leve i Grønland, bør
anerkende, også selvom vi skulle komme fra andre steder i verden.
Vi respekterer jo og vil
tilstadighed anerkende og respekterer, at vi ikke kan komme udenom, at skulle
tilegne os og om muligt beherske vort eventuelle værtslandssprog og kulturelle
levevis, hvis vi vælger at bosætte os udenfor Grønland.
Det er en simpelt nødvendighed,
alt den stund, at vi ikke kan gøre os nogen forhåbninger om, at blive forstået
af vores værtsfolk, og dermed hellere ikke kan deltage i det almindelige
værtslands samfundsliv, såfremt hvis vi skulle insistere på udelukkende at
klare på vort sprog i hvilket som helst andet land.
Også sandt som solen altid står
op dagen efter, er der derfor hellere ikke i disse år noget odiøst i, at det nu
er blevet mere og mere almindeligt og nærmest et krav, at man i det mindste bør
tilegne sig viden om, eller sågar tilegne sig et værtslandssprog, så man også
kan beherske det.
Dette oplever vi i disse år,
sågar også i Danmark, på samme måde, som det også tilfældet mange andre steder
i verden.
I sin indledning til den lille
grønlandske ordbog har Jonathan Petersen jo skrevet følgende eviggyldige
sandhed om sprogets betydning, og som meget passende i dagens anledning, kunne
tilegnes ethvert andet folkeslag med sit eget sprog, og jeg vil anmode
Formanden om, at jeg citere, og jeg citerer Jonathan Petersen citat;
"Uanset at kravene til en
indlæring og beherskelse andre sprog bliver det desto større med årene, skal vi
tilstadighed værne om vort eget modersmål, som vort vigtigste ejendom, og som
vi derfor anstrenge os for tilegne os, således at vi kan beherske det til fulde.
Ethvert folkeslag der vil udviklingens vej, vil jo aldrig vende sit eget sprog
ryggen.
Det er sproget for vigtigt til,
og med mindre at vi ikke kapitulere og miste forstanden og hjertets vilje, så
lad os da altid huske disse strofer fra en af vore digte. Vores sprog er åndens
og magtens lyde, det er vort levnegjorte indres ejendom og sproget er de
udødeliges lyde", citat slut.
Vi skal jo også huske, at vi
forlængst har anerkendt, og til fulde respekterer, at der kun må tales dansk
fra den danske talerstol. Dette er uomtvisteligt, også hvis man skal tage dette
citat, og det dette citat repræsentere højtideligt.
Det er derfor også, at det for
Inuit Ataqatigiit er magtpålæggende, at det grønlandske sprog som vort
vigtigste identitet og kulturelle egenart, tilstadighed bør bestå, samt at det
grønlandske sprog skal have optimale vækstbetingelser, og dermed også
anerkendes, som vort vigtigste officielle sprog og ejendom. Det insisterer vi
på og vi vil gøre vort til at forfølge.
Det var blandt andet også
derfor, at vi fra Inuit Ataqatigiit pr.1 januar 1999 gennem Landstinget
insisterede på og fik gennemført at ret grønlandsksprogede også bør have et
retskrav på, at blive betjent og serviceret på deres eget modersmål, i deres
kontakt med offentlige myndigheder og hjemmestyreejede selskaber.
Set i det lys var det da også
derfor, at vi under Landstingets efterårssamling i 1999 tilsluttede os
beslutningen om, at spørgsmålet omkring, at det grønlandske sprog udelukkende
bør anvendes fra Landstingets talerstol blev henvist til nærmere behandling og
stillingtagen i Selvstyrekommissionen.
Dette skete da vi ligeledes var
klar over, at Selvstyrekommissionen i sit kommisorum fik til opgave også at
komme med ændringsforslag til selve den nugældende Hjemmestyrelov. De
igangværende og netop opstartet reformarbejde gennem kommissionen er utroligt
vigtigt, og vi regner naturligvis fra IA med, at spørgsmålet omkring det
grønlandske sprog for en væsentlig plads i kommissionen, og at man derigennem
bl.a. cementerer, at det slet ikke er umuligt, men sågar en berigelse, at det
grønlandske sprog kan indlæres og tilegnes, det har jo andre igennem tiden på
glimrende vis bevist kan lade sig gøre.
I dette vigtige spørgsmål som vi
behandler i dag , skal vi også hellere ikke glemme, at netop befolkning vil
blive taget med på råd af kommissionen, hvilket er meget væsentligt for os.
Det er magtpålæggende for Inuit
Ataqatigiit, at befolkningen i Grønland gives mulighed for debat. Det er også
ligeledes derfor at vi med henvisning til vores foregående bemærkninger, også
vil tilslutte os Formandsskabets indstilling omkring dette dagsordenspunkt.
Og med disse bemærkninger, skal
Inuit Ataqatigiit sluttelig nære en stor forhåbning om, at Inuit Ataqatigiit's
målsætninger om vigtigheden af det grønlandske sprog tages seriøst og alvorligt
op af Selvstyrekommissionen, men ikke mindst ligeledes tages op, også af
befolkning gennem en fortsat debat.
Og så er det Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Anton Frederiksen,
ordfører, Kandidatforbundet.
Vedrørende Landstingsmedlem Olga
Poulsens forslag om ændring af Landstingets forretningsorden, som senest er
ændret den 4. november 1999, skal vi fra Kandidatforbundet give følgende
bemærkninger til.
Først skal vi understrege, at
Kandidatforbundet tilstadighed vil arbejde med til, at vort grønlandske sprog
sættes højt, og fortsat anvendes, som det vigtigste sprog blandt landets
øverste myndigheder, på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, og andre
arbejdspladser, hvor til befolkningen normalt retter henvendelser til, og at
sproget fortsat udvikles og sikres bevaring.
Men Kandidatforbundet finder det
ikke at være på sin plads, at sprogdebatten får islæt af, at ville adskille enkelte
personer fra andre fra samfundet,.og i forsøg på at begrænse deres medansvar i
samfundet.
Et af Kandidatforbundets mål og
som Kandidatforbundet sætter højt er, at enhver borger i samfundet ikke skal
hindres i frit, at kunne fremsætte sine politiske meninger, uden adskillelse
fra samfundet, og uden at der sættes farver på pågældende i nogen sammenhæng.
Med vores fremlæggelse af disse
holdninger, vil vi selvfølgelig erindre om grundlovens bestemmelser samt
erklæring om menneske rettigheder.
Ikke mindst finder vi i
Kandidatforbundet det meget vigtigt, at enhver vælger eller folkevalgt, ikke
bliver adskilt eller begrænset i nogen sammenhæng, og at deres i virke i
samfundet ikke bliver begrænset på den måde, at begrænsninger på grund af at
tilhøre en minoritet eller en anden hudfarve, skal sætte grænser herpå. Men at
vi alle i fællesskab er med til at søge, at varetage vores virke til samfundets
bedste.
Derfor kan vi ikke fra
Kandidatforbundet være enig i forslagsstilleren Landstingsmedlem Olga Poulsens
forslag, Så længe forholdene i samfundet er som i dag, da forslaget strider
imod, at man taler om, at alle mennesker har et medansvar, og at alle stiler
efter et mål, samt at forslaget også vil kunne vurderes, som ikke at have
agtelse for vælgerne og de folkevalgte.
I Kandidatforbundet er vi mere
tilhængere af, at man værner mere om vort sprog, og at man stiler efter at
anvende det mere i samfundet, i den trykte og den talte presse, og ved
udsendelser i tv gennem en intensiveret udarbejdelse af udsendelser på vort
sprog.
Ikke mindst bør vi bane vejen
for, at grønlændere vises større tillid på arbejdspladser, både de private og
de offentlige, og får mere efteruddannelse, samt at man som jeg allerede har
givet udtryk for, at vi tilstadighed søger at bane vejen for, at kan opnå, at
det bliver anvendt mere gennem en tilpasning af kravene til vort land, således
at vi derved også fortsat kan forny og udvikle vort eget sprog, og at vi kan
opnå dette, uden at vi derved behøver, at fratage enkelt personer deres
medvirken i det politiske liv.
Med disse korte bemærkninger,
skal vi udtale, at vi ikke er enige i forslaget, hvorfor vi tilslutter os
Formandsskabets udtalelse og tilslutter os denne. Tak
Og så er det Otto Steenholdt,
Atassut.
Otto Steenholdt, Atassut.
Først så skal jeg sige til
Siumut ordfører, at vi snakker om Landstingets forretningsorden, som helhed vi
taler om, og jeg anmoder kun om, at det bliver henvist til udvalget, og netop
det har vi ikke.
Og til Kandidatforbundet skal
jeg nævne, at han eventuelt kunne have sagt det samme ting i Folketinget, og
her kunne man f.eks. have medtaget den store indvandring i Danmark under samme
bemærkninger.
Såfremt dette forslag skulle
vedtages her under denne valgperiode, så vil det ikke kunne gælde, fordi de
folkevalgte og de nuværende medlemmer, så kan man ikke fratage en på nuværende
tidspunkt folkevalgt - hans valgbarhed.
Såfremt man ikke havde sat nogen
dato på forslaget, så vil jeg have været enig i forslaget, således at man
gradvist kunne arbejde videre med det. Men det man har drøftet her i efteråret,
det har jeg allerede været inde på.
Men lad os blot lige se tilbage
til den tid, fordi jeg blot anbefalede dengang, hvor Grønlands største avis,
der sagde Sermitsiak at jeg var en nazist, og at jeg var racist, men jeg håber
at denne avis ikke skal skrive det samme, om de personer, som har en anden
holdning - end dem selv.
Dette forslag kunne måske
henvises til dem, der vil arbejde mere for grønlandisering, fordi det kunne
måske have være det, som de kunne koncentrere sig om. I Danmark så snakker man
meget om indvandrerne, man snakker sågar om 2. generations, 3. generations
indvandrere.
Vi forstår at man ikke vil give
dem arbejde, de stakkels indvandrere, p.g.a. deres sprog, og man ser også på deres
påklædning. Men for vores egne indvandrere og deres efterkommere, vi har været
meget flinke over for vores indvandrere og deres efterkommere.
Jeg er ikke imod danskere, men
jeg holder mig ikke tilbage, for at påpege det ting, som jeg synes man bør påpege.
I ved hvordan danskerne reagerer på indvandrerne, det har jeg allerede været
inde på. Men de fejl som vi allerede har indset, dem skal vi rette op på.
Og jeg kan se at Formandsskabet
har ville været venlig overfor mindretallet, nemlig danskerne, hvad så med
vores egne mindretal ?,. som f.eks. østgrønlændere og thuleboerne, som også
ellers har deres eget sprog. De har ikke fået lov til at bruge deres eget
sprog, og de er blevet bedt om at tale vestgrønlandsk. Vi har ikke villet
acceptere vores egne mindretal, så begynder vi at snakke om et andet mindretal
og tillader dem at bruge deres eget sprog.
Men jeg påpeger blot, at dem der
er kommet udefra, de er nu begyndt at overtage vores erhverv; fiskeri,
krabbefiskeri, restauranter, hotel, byggeri, er det grønlænderne der har
erhvervene ?, det er slet ikke tilfældet. Arbejdspladser som ejes af danskere,
de vil ikke have grønlændere som beskæftigede.
Lad os bare se på Nukissiorfiit,
indvandrerne i Grønland har fået meget meget stor magt, så stor en magt, at de
ikke engang vil beskæftige den fastboende befolkning. De vil heller ikke lære
vort sprog.
Kan redaktørerne i det
grønlandske aviser grønlandsk, nej slet ikke. Hvem er det der ansætter i det
forskellige arbejdspladser, der er ingen grønlændere der ansætter, det er kun
danskere der ansætter, og det er også der man bør kritisere, og det eneste sted
man bør værne om, det er vores talerstol her. Og der er et ordsprog der siger,
at når man rækker dem en finger så tager det hele hånden.
Enhver der bor i Grønland kan
stille op, og det er ikke nogen overdrivelse, hvis man efter min mening kan
kræve, at når man stiller op, så bør man kunne tale grønlandsk, og forstå det
grønlandske sprog.
Det er sådan nogen ting som vi
sætter det blinde øje til, og det eneste vi også bør forsvare er, at lovgiverne
der bør de kunne tale det sprog, der bliver talt i deres eget land, det bør
være det der er udgangspunktet. Tak.
Og så uden om partiernes
ordfører så har Mogens Kleist bedt om at få ordet
Mogens Kleist, ordfører,
Kandidatforbundet.
Kandidatforbundet går ind for
forslaget principielt, m vi skal også have for øje, at forslaget bør behandles
indgående og grundigt.
De ting som Otto påpeger i sit
indlæg, f.eks. Nukissiorfiit, det er ikke det vi drøfter. Det vi skal drøfte er
vores sprogplacering her i denne talerstol. Otto må også erindre, hvordan han
bliver behandlet af Atassut under sidste landstingssamling, hvor han på
baggrund af sin udtalelser blev frataget sit post som politisk overfører. Der
er ikke noget sammenhæng i det Otto siger.
Det havde været helt andet, hvis
vi havde en selvstændig placering udenfor Rigsfællesskabet, men vi ved at
forholdene ikke er sådan i dag. Vi en del af Rigsfællesskabet en hjemmestyrende
del af Rigsfællesskabet.
Hvis vi havde været
selvstyrende, så kunne vi have krævet, at man kun skulle bruge det grønlandske
sprog her fra denne talerstol. Jeg føler derfor at det er det mest passende, at
spørgsmålet henvises til behandling i Selvstyrekommissionen, hvor man også vil
komme ind på en hel del andre områder, der har med forfatningslovgivningen at
gøre, og man skal passe på, at vi er ikke allerede sætter en meget stram
tidsfrist på.
Jeg vil drøfte det mere
indgående, og lægge det ud til en bred debat, vi snakker ikke kun grønlandsk i
dette land, vi er også en hel del ren dansksprogede medborgere, og jeg mener
kort sagt, at vi skal have en mere bred og grundigere debat, hvorfor vi støtter
forslaget om, at forslaget henvises til behandling i Selvstyrekommissionen.
Som ordfører skal jeg indstille
at vi ikke kommer ind på en helt masse andet, som vi ikke drøfter. Jeg
indstiller, at man debatterer selve forslaget, og man ikke kommer med
nedladende bemærkninger. Forslaget trænger til en grundig debat, og en
anstændig debat.
Den næste som har bedt om ordet
igen, er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit´s ordfører.
Johan Lund Olsen,
ordfører, Inuit Ataqatigiit
Tak. Som formanden var inde på
det, det er et alvorligt spørgsmål, vi drøfter her. Hvorfor vi fra Inuit
Ataqatigiits side lægger vægt på, at vi også bør inddrage befolkningen med ind
i denne debat.
Og sidste gang Landstinget holdt
møde, så har man jo også besluttet, at man skulle nedsætte en
Selvstyrekommission, og så vil man også tage dette punkt op i denne gruppe, og
inddrage befolkningen med i dette. Og vi støtter så også Formandsskabets
indstilling vedrørende dette spørgsmål.
Men til trods herfor, så vil vi
hellere ikke undlade fra Inuit Ataqatigiits side også at komme ind på, at der
er ikke nogen der prøver på at forskelsbehandle nogen. Og fra
Kandidatforbundet´s ordfører var man ind på, hvem det har et mindre tal.
Hvem er det, der er i mindretal
her i Grønland, men man må jo også huske på, at indenfor Kongeriget Danmark, vi
er i Rigsfællesskabet med Kongeriget Danmark, og der må vi også huske på, at
Danmark med Grønland vist nok i 1994 her i landstingssalen, hvor vi var også
var med til at vedtage, at man i et hjemmestyreområde, og det var
ILO-Konventionen nr. 169, som Danmark også har ratificere med Grønland og
kikker man denne internationale konvention, står det også meget meget klart, at
hvem det er i mindretal inden for det danske kongerige, og her er det så den
danske befolkning, der her menes.
Og jeg mener også, at Otto
Steenholdt også har været inde på det, og sagde det meget rigtigt, men hvordan
er det man behandler de rigtige mindretal her i Grønland ? Thulebefolkningen og
østgrønlænderne, da de forsøgte at bruge deres eget dialekt her fra
talerstolen, der har de så fået forbud mod, og det er også en svær pille at
sluge, og det er derfor vi ligger stor vægt på, at Selvstyrekommissionen, som
allerede har påbegyndt sit arbejde, og også med det formål, at man kan ændre om
på Hjemmestyreloven, så kan vi ikke komme uden om, at det grønlandske sprog og
placeringen af det grønlandske sprog, det skal man også tage stilling til i
forbindelse med Landstingets arbejde.
Siumuts ordfører sagde godt nok,
at man har pålagt at Selvstyrekommissionen skal komme med en betænkning, og
fremlægge den her inden der er gået 2 år, og det bliver en af de vigtige
opgaver i Kommissionen, hvor vi også skal drøfte brugen af det grønlandske
sprog inden for Hjemmestyret og ikke mindst her i landstingssalen.
Og jeg mener også at man bør
huske på, at vi i forbindelse med vores fremlæggelse understregede, at vi
allerede harv gået ind for og er gået ind for, at man kun må tale dansk på
Danmarks vigtigste talerstol, nemlig Folketingets talerstol, men indtil nu og
siden 1953 har vi haft medlemmer i det danske Folketing og det har vi siden dengang
respekteret, og der galt, at ved at vi også her i Grønland kræver, at man også
respekterer det grønlandske sprog.
Jeg er sikker på, at man sagtens
kan lære det grønlandske sprog, og det har vi også understreget under vores
fremlæggelse, der er folk, som kommer fra andre lande, som at egen fri vilje
også lærer det grønlandske sprog, dem roser vi og det er også værd at rose, og
vi må jo også gøre en større indsats for, at andre lærer det grønlandske sprog
og det er der jo mange eksempel på, at det kan lade sig gøre.
Og jeg mener også, at man i
forbindelse med indlæringen af det grønlandske sprog, så må man også minde om
det, vi er allerede begyndt, ser vi på folkeskolen, i 1990 besluttede
Landstinget, at man skulle have en enhedsskole, d.v.s. at det var en
integrationsklasseundervisning som så skulle være gældende, og det startede pr.
1. august 1995 og det gælder så også i resten af Grønland, på nær Nuuk by, hvor
man havde en særordning, fordi man måske her havde troet, at man ikke kun lære
det grønlandske sprog, men det kan jo læres og som før nævnt er der mange
eksempel på det.
Og heldigvis har Landsstyret
også besluttet, at man her i Nuuk, så skal man også bruge
integrationsundervisningen her i Nuuk fra denne sommer, og det er en af de veje
vi skal gå, og det er en af de veje vi skal igennem, fordi man på den måde også
kan lære det grønlandske sprog. Tak.
Debatten er vist nok ved at en
anden drejning, hvorfor jeg lige skal nævne at partierne og Kandidatforbundet
principielt er blevet enige om, at sagen skal sendes videre til
Selvstyrekommissionen, hvorfor vi ikke skal have en større debat omkring dette,
fordi partiernes ordførere og Kandidatforbundets ordførere har ønsket, at det
skal gå den vej.
Men jeg skal give ordet til den
næste, og uden om partiernes ordførere, først Steffen Ulrich-Lynge og så Mikael
Petersen og derefter Ole Lynge.
Steffen Ulrich Lynge,
Landsstyremedlem for Infrastruktur og Boliger, Siumut.
Det drejer sig ikke specielt om
forslaget, men jeg finder ikke passende, at Otto Steenholdt nævnte
Nukissiorfiit . Det er rigtigt, at der har været en sag, for såvidt angår
Nukissiorfiit, på baggrund af en konkret klage, hvor pågældende har følt, at
han ikke var blevet ansat p.g.a. den pågældende var grønlændere. Nukissiorfiiit
fungerer som alle andre virksomheder i dette Grønland.
Og jeg mener, at vi er klar til
at redegøre for enkelte problemer, hvis vi får nogle konkrete henvendelser
herom, men det har vi aldrig fået. Man er meget velkommen til at kontakte os.
Næste taler er Siumuts ordfører
Mikael Petersen.
Mikael Petersen,
ordfører, Siumut.
Jeg har et par ganske korte
præciseringer p.g.a. det fremlagte, primært fra de talere der sagde noget uden
om ordførerne, som det også er blevet nævnt at Landstingsformanden.
Forslagets kerne er vores egen
forretningsorden, men det er ikke et forslag om at ændre Hjemmestyreloven. Vi
ved at vi til enhver tid kan beslutte at ændre vores forretningsorden, så her i
har forslagsstilleren ret. Forretningsordenen er Landstingets egen, som Tinget
til enhver tid kan ændre, det er vi også bekendt med i Siumut.
Men vi finder det også vigtigt,
at et sådan ændringsforslags konsekvenser og vigtighed i debatten, så er det
meget vigtigt, at den bliver debatteret indgående og grundlæggende. Vi ved alle,
at enhver sprogdebat i hvert henseende bliver disse meget følelsesladet, at det
er følelserne, der kommer frem. Jeg synes at vi i denne sag må passe på ikke at
lade følelserne tage overhånd, men tage udgangspunkt i den konkrete sags
betydning for samfundets videre udvikling.
Vi er i Siumut bekendt med, at
hvis vi beslutter os som foreslået i dag, at det alene er det grønlandske sprog
der må tales fra talerstolen, så bryder vi nogle af de love som vi allerede har
vedtaget.
Vi må således tilpasse Hjemmestyreloven
og efterfølgende også valgloven, fordi de skal være i overensstemmelse med
forretningsorden, og vi har jo et medlem der alene taler dansk, og det kan ikke
være passende at en folkevalgt, der er blevet valgt på baggrund af valgloven
ikke kan have ret til at sige noget, på baggrund af sit mandat.
Derudover er der i dag også en
del andre love som berøres, f.eks. landstingslov og Landstinget og Landsstyret.
Ganske kort, så vil et sådan
forslag have vidtgående konsekvenser, så er der behov for, at vi stiller det
hele lidt i sammenhæng også i den øvrige lovgivning, og hvis forslaget bliver
vedtaget, så vil den have nogle følgekonsekvenser i andet lovgivning, og det er
også derfor, at vi har gået ind for Formandsskabets indstilling om, at denne
sag overdrages til Selvstyrekommissionen, således at man kan tage det hele
under et, på en mere koordineret vis, således at man slipper for snak om
racisme m.m., således at det også fra den side kan få et langt mere koordineret
og solidt og retfærdig debat omkring spørgsmålet.
Vi har ikke noget i mod
forslaget, men indstiller at forslaget drøftes mere indgående i
Selvstyrekommissionen.
Landstingsformand Ole Lynge med
bemærkninger til ordførerne.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Jeg vil ikke gøre det langt, men
lige minde om, at forslagsstillerens Olga Poulsens forslag, der har man så i
forbindelse med behandlingen i Formandsskabet, der har man så behandlet det i
henhold til vores egen forretningsorden, og der er det jo Landstingets selv,
der skal tage stilling til det.
Men jeg erfarer, at da partierne
og Kandidatforbundet allesammen er enige om, at det store spørgsmål, som også
er meget følelsesladet bliver behandlet i Selvstyrekommissionen, og vi kan kun
være glade for det fra Formandsskabets side, såfremt forslaget stemmer overens
med forretningsorden, så er vi forpligtet til at tage punkterne op.
Og vores kollega som kun er
dansk talende her i salen, der håber vi, at han ikke er blevet stødt af de
følelsesladet bemærkninger, og selv om vi også kommer til at ændre om på
forretningsorden, så kan vi måske ikke hindre, at f.eks. kinesere taler
kinesisk her fra talerstolen, fordi de er blevet valgt af grønlænderne, men som
før nævnt debatten her er meget vigtigt, og jeg vil blot understrege, at det er
et meget meget stort spørgsmål, og jeg er ikke ked af, at vi har taget det op.
Tak..
Og så til sidst er det Anthon
Frederiksen, Kandidatforbundet, og efter det, skal vi så stemme om forslaget.
Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
I vil gerne understrege, at vi
som lovgivere, så bør vi også vide, som Siumuts ordfører også allerede var inde
på det, at vi skal lovgive, som stemmer overens med den allerede gældende
lovgivning, og samtlige landstingsmedlemmer har jo også været på kursus i
lovgivningsarbejde, og Inuit Ataqatigiit var også ganske kort inde på det, at
vi inde for Rigsfællesskabet har også en lovgivning, som vi også skal
overholde.
Men når vi taler om mindretallet
her, der er der jo også et mindretal her, ud af de 31 folkevalgte plus et par
ikke folkevalgte landsstyremedlemmer, så må vi også beskytte det ene medlem,
som ikke taler det grønlandske sprog. Vi respekterer de folkevalgte, hvorfor vi
også sagde, at sålænge forholdene er sådan som de er i dag, så kan vi ikke sådan
uden videre gå ind for forslaget her, men det er vigtigt, at man ikke stopper
her, men at man fortsætter drøftelsen af spørgsmålene i Selvstyrekommissionen,
hvilket vi også går ind for. Tak.
Og den sidste der får ordet er
forslagsstilleren Olga Poulsen.
Olga Poulsen,
forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Som forslagsstiller er jeg
taknemmelig for, at man principielt er enig i forslaget, og det ser ud som om,
at man gerne vil tage punktet op, og arbejde videre med det i
Selvstyrekommissionen, hvilket jeg er tilfreds med.
Og til Kandidatforbundet, så må
jeg understrege, at man ikke tænker på enkeltpersoner her ved denne her sag,
det er talerstolen her jeg tænker på, og jeg tænker ikke på enkeltpersoner.
Der er flere der har anmodet om
at få ordet, og det allersidste er nu Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit,
hvorefter vi så går over til afstemningen, Josef Motzfeldt.
Josef Motzfeldt,
Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.
Selvfølgelig er de folkevalgte,
der kan vi ikke adskille dem, og sige, at de er blevet valgt af dem der taler
et bestemt sprog, men det er flertallet af befolkningen her i Grønland, der er
grønlandsksproget, og de vil gerne bruge det grønlandske sprog når de skal
komme ud med deres inderste tanker, og at man så tanken om, at man bør bruge
det grønlandske sprog fra talerstolen, man skal ikke gøre det til et stort
problem, det er ikke et krav for at genere andre.
Vi ved måske bedre end andre, at
når man lærer et andet sprog, så bliver vores verden større, og dem der ikke
taler det grønlandske sprog, deres verden vil vi også gøre større, ved at de
også lære vores sprog, det er et lille krav til dem.
Vi er bange for at stille krav
til os selv, hvor i så også drejer det henimod racisme, og det er ikke det, det
er respekten for os selv vi her tænker på.
Anthon Frederiksen fra
Kandidatforbundet med en ganske kort bemærkning, da det er 3. gang han kommer
op.
Anthon Frederiksen,
Kandidatforbundet.
Jeg mener, at man ikke kan
misforstå forslaget, at det kun drejer sig om en person, det er ham man vil
ramme, og det kan ikke misforstås, jeg mener at det står klart i forslaget, at
det er en bestemt man vil ramme.
Ole Lynge,
Landstingsformand.
Jeg skal forslå, at vi går over
til afstemning, jeg skal foreslå, at partierne og Kandidatforbundet er
principielt enige om, at forslaget sendes videre til Selvstyrekommissionen for
en videre grundig debat.
Og vi skal stemme om, at forslaget sendes videre, jeg vil
bede dem der er enige i dette, at forslaget sendes videre til Selvstyrekommissionen
om at rejse sig - 27. Alle tilstedeværende, undskyld der er en der har undladt
at stemme. Vi skal tage afstemningen om igen, jeg beklager, at vi har lavet en
lille fejltagelse, vi har overset et medlem. Jeg skal derfor spørger igen om,
hvem der er enige i, at forslaget sendes videre til Selvstyrekommissionen, og
jeg skal bede dem om at rejse sig, alle tilstedeværende 27. Der var ellers ikke
problemer ved den første afstemning. Således er punktet færdigbehandlet, og
forslaget vil således bliver sendt videre til behandling i
Selvstyrekommissionen.