|
Dagsordenens punkt 40-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Torsdag den 19. februar 1998
Jeg skal først oplyse, at jeg ikke har brugt SULISA A/S i mit forslag. Jeg har fremsat et forslag om etablering af finansieringsmuligheder, d.v.s. lånemuligheder for igangsættere inden for landbaserede erhverv.
Selv om jeg er bekendt med, at tanken ikke er ny, men jeg mener helt bestem, at det er på tide at give mulighed for disse igangsættere inden for landbaserede erhverv. For nok snart 4 år siden etablerede man en instans med det formål, nemlig SULISA A/S, men alle vi politikere ved om, og er meget utilfredse med de opnåede resultater, som SULISA A/S har opnået siden etableringen, i det der allerede er brugt over 100 mio. kr., men hvilken resultater ? Vi siger uden resultater.
Derfor vil det være bedst at igangsættere inden for landbaserede erhverv får samme mulighed som ESU, derved vil etableringen af arbejdspladser bliver lettere eller bedre. Ved etableringen af en ESU lignende instans vil et beløb på samme størrelse som ovenfornævnt være meget vigtigt. Selvfølgelig skal vi også regne med at vi kommer til at lide tab, men generelt vil det være mere givtig i forhold til den nuværende ordning.
Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug kommer med en besvarelse.
Landstingsmedlem Finn Karlsen har til denne Landstingssamling stillet forslag til etablering af finansieringsmuligheder, lånemuligheder for igangsættere inden for landbaserede erhverv og har i den forbindelse anmodet om oplysninger om SULISA A/S´s virksomhed.
Som bekendt findes i øjeblikket ESU-ordningen for Fiskeri, Fangst og Landbrug, iværksætterordningen indenfor Turismeerhverv samt erhvervsudviklingsselskabet SULISA A/S som bl.a. har til formål at hjælpe iværksættere.
Landsstyret var inde på samme emne under forespørgelsesdebatten i Tinget i mandags omkring forbedring af fastboendes grønlænderes kokurrencemuligheder i forbindelse med erhvervsudvikling. Forespørgelsesdebatten var foranlediget af et forslag fra Landstingsmedlem Hans Enoksen.
Herunder tilkendegav Landsstyret at man agter at fremkomme med et forslag om støtte til landbaserede erhverv. Samtidig gjorde Landsstyret opmærksom på, at en sådan ordning må forventes at skulle hvile på bevillinger fra Landstinget, både til opstart og til støtte i den første periode.
Man må tillige være forberedt på, at erfaringen viser, at ganske mange iværksættere ikke formår at bide sig fast i markedet trods støtte fra det offentlige. Landsstyret agter derfor også at søge analyseret, hvordan en sådan støtte mest hensigtsmæssigt kan skrues sammen så den er virkningsfuldt for igangsætteren, fornuftig ud fra en samfundsøkonomisk synsvinkel og ikke kommer til at virke direkte konkurrenceforvridende.
Analysen skal naturligvis også kunne anvise en metode, hvorefter kvaliteten af de enkelte støtte ansøgninger bedst belyses overfor dem der kommer til at administrere bevillingen. Som det blev ønsket fra flere sider uden debatten i mandags vil man endvidere fokusere på, om støtten til landbaserede erhverv mest hensigtsmæssigt kan ske ved en tilføjelse i ESU-forordningen, eller om der med fordel skal etableres noget tilsvarende eventuelt ved sammenkædning med allerede eksisterende støttemuligheder.
Her tænkes f.eks. SULISA’S muligheder samt støtteordningen til iværksætterprojekter indenfor turismeerhvervet.
Det er Landsstyrets opfattelse at der i Tinget var almindelig enighed om, at man hurtigt nedsætter en arbejdsgruppe for at gennemgå muligheder for iværksættere, m.h.p. at få skabt et beslutningsgrundlag omkring forbedrede støttemuligheder. Herunder bør støtte til iværksættere naturligvis ses i sammenhæng med en støtte ordning til nyetablerede virksomheder og generationsskifteproblematikken.
Landstingsmedlem Finn Karlsen kommer i sit forslag også ind på SULISA A/S. Landsstyret er her opmærksom på den seneste tids diskussion om erhvervsudviklingsselskabets strategi og mulighed for at give egentlig støtte til iværksættere og nyetablerede virksomheder.
Således har bestyrelsen for SULISA A/S netop vedtaget en plan for selskabets strategiske udvikling 1998-2000, der endnu bedre end hidtil skal bringe det i stand til at leve op til intentioner bag selskabet. SULISA har derfor også lagt op til at styrke rådgivningen overfor iværksættere. En af måderne at gøre dette på er i højere grad, at sætte de kommunale- og lokale erhvervsråd henholdsvis erhvervskontorer i stand til at varetage denne vigtige rådgivningsfunktion.
Landsstyret finder, at der er brug for en institution som kan spille en rådgivende og koordinerende rolle i udviklingen af erhvervsvirksomheder, således som SULISA A/S bl.a. har til formål. Det er dog også væsentligt for såvel selskabet selv som det øvrige samfund og potentielle iværksættere, at der er en fælles forståelse for hvad dens opgave er i forhold til erhvervsudviklingen. I modsat fald vil der uundgåeligt blive tale om uopfyldte forventninger.
SULISA A/S har til brug for denne besvarelse oplyst, at man siden selskabet startede sin virksomhed i december 1993 har medvirket til etableringen af omkring 50 arbejdspladser. Selskabet oplyser, at det i dag har økonomiske interesser i 5 virksomheder, og har støttet, stået for, og medvirket ved udgivelser af diverse rapporter, undersøgelser og erhvervskonferencer.
Som allerede debatten i Landstinget i mandags viste er Landsstyret således indstillet på at tage fat på problemerne både de store og mindre og snarest fremsætte de nødvendige forslag til lovændringer herom.
Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Karl
Lyberth, Siumut.
Landstingsmedlem Hr. Finn Karlsen har stillet et dagsordensforslag med dobbelt indhold. Hvor han for det første stiller forslag om, at der oprette en egentlig ESU lignende støtteordning til brug for iværksættere af landbaserede virksomhed.
I den forbindelse skal vi henvise til Siumuts bemærkninger under drøftelsen af Hans Enoksens forslag under dagsordenspunkt 21 under denne samling. Vi vil benytte denne lejlighed med endnu engang, at udtrykke vores tilfredshed med og forhåbninger til disse initiativer som Landsstyret allerede har iværksat for at give iværksættere af landbaseret virksomheder bedre vilkår end hidtil, bl.a. m.h.t. lånevilkår i forbindelse med opstart.
Siumut mener, at det er en god og gavnlig idé at Landsstyret i forbindelse med overvejelserne om oprettelse af en ESU lignende støtteordning ikke har tænkt på oprettelse af nye landbaserede virksomheder alene, men også ønsker at give allerede eksisterende virksomheder som ønsker at fortsætte de fornødne muligheder.
Et forhold der i den forbindelse kan skabe problemer som Landsstyret under sin forelæggelse har påpeget, og som Siumut betragter som en mulig risiko er, at vi igennem vores låneordning ikke bør skabe konkurrenceforvridning under hensyn til virksomhedernes almindelig indbyrdes forhold.
M.h.t. SULISA erklærer vi os enig i Landsstyrets forelæggelse og tager den til efterretning.
Selvom der har været rejst kritik af SULISA A/S fra flere sider var der bl.a. rejst krav om at få den lukket, der mener Siumut, at dette selskab bør gives den fornødne tid før der overhovedet sker en afvejning af om hvorvidt selskabet kan opnå resultater eller ej.
SULISA A/S der blev oprette for 4 år siden er blevet stillet store opgaver, som er svære at løse i løbet af få år. Det er svært for en hvilken som helst ny virksomhed, især en virksomhed som skal arbejde på landbasis, og som ikke mindst får meget forskelligartet opgaver både politisk og fra samfundet, at opnå de allerbedste resultater umiddelbart efter opstarten. Ikke mindst når resultaterne af det iværksatte arbejde først kan forventes at fremkomme efter flere år.
Siumut har tiltro til målsætningen i forbindelse med oprettelsen af SULISA A/S, og vi mener at slskabet er bevaringsværdigt, hvorfor vi ønsker SULISA A/S god vinde i sejlene, og vi håber alt godt i fremtiden for bestyrelsen og ikke mindst medarbejderne.
I forbindelse med drøftelserne om de hjemmestyreejede virksomheder, hvor SULISA A/S har en særlig placering vil vi opfordre Landsstyret til at arbejde for, at SULISA A/S bliver flyttet til en anden by snarest.
Med disse bemærkninger erklærer vi vores tilfredshed med
Landsstyrets svar og tager det til efterretning. Tak.
Peter
Ostermann, Atassut.
Tak. Emnet i forslaget til forespørgselsdebat er høj aktuel for os alle ikke mindst erhvervslivet og igangsætterne. Da SULISA A/S blev etableret var det helt sikkert at vi alle ikke mindst erhvervslivet og igangsætterne havde store forhåbninger til selskabet.
I Atassut ikke mindst havde vi store forhåbninger før den tid havde vi mange gange fremsat forslag om at erhvervslivet og ikke mindst igangsættere også skal have muligheder inden for ESU-ordningen, men altid har fået afslag.
Ved SULISA’s etablering mente vi at kunne se, at vi derved ville opnå det vi havde kæmpet for i flere år. Der er ved at ske noget, vi vil gå bort fra vores afhængighed af fiskeriet alene, der vil blive skabt mulighed for fabrikation af en del af de mange færdigproducerede varer vi normalt køber udefra til gavn for beskæftigelsen og mange mange andre ting.
Forslagsstilleren kommer i det rette tidspunkt med sit forslag om, at det er på tide at vurdere hvad SULISA har opnået i sit virke. Atassut er helt enig i, at tiden er inde til at gøre status og debattere, hvad vi nu skal gøre.
Når vi selv ser tilbage på SULISA’s virke er vores skuffelse stor. I en tid hvor behovet for en etablering af arbejdspladser på land er så enorm stor kan vi ikke øjne en eneste større arbejdsplads der er etableret, hvis vi ser bort fra mindre foretagender, det er virkeligt trist.
Faktisk er der intet i vejen med SULISA’s generelle formål med at medvirke til efter forretningsmæssige principper til etablering af varige arbejdspladser, men til trods for brug af mange millioner, hvorfor er der så generelt set ikke opnået noget ? Er administrationen for omfattende ? Er beslutningstagerne og konsulenterne udelukkende administratorer som ikke har dybere føling med hvad der sker ude i samfundet ?
Vi er fuldt ud klar over, at alle forslag selvfølgelig ikke kan realiseres, mange af dem vil få afslag lige fra starten af, og mange af dem efter en grundig vurdering. Vi kan ellers have mange spørgsmål, men vi vil alligevel spørge konkret om følgende. Hvorfor har SULISA ikke støtte SIKU-blok mere generelt ? Et helt igennem færdigt projekt der blot mangler mulighed for støtte til etablering af fabriksanlæg, hvorfor ?
Selvom der kan fremdrages mange eksempler på andre muligheder, må Atassut nøjes med det forannævnte eksempel og udtale at vores tålmodighed nu er udtømt. Mange arbejdsløse er trætte af at vente, mange der vil igangsætte er trætte af at vente, der må nu virkelig tages fat omkring problemet.
Når dette sagt må vi fra Atassut udtale vores fulde tilfredshed med, at Landsstyret jævnfør debatten i går, fuldt ud støtter SIKU-blok, og det er vores håb, at en byggeform der er opfundet her i landet, og efter eksperters udtalelser den bedst egnede til vores forhold, vil få bedre betingelser fremover.
Det fremgår klart af Landsstyrets besvarelse af forslaget, at Landsstyret er enig med forslagsstilleren om, at der er behov for etablering af lånemulighed for igangsættere, men at de alligevel i første omgang ønsker at analysere området eller behovet. Atassut er ikke tilfreds med at man vil afvente den bebudede undersøgelse når man allerede har erkendt behovet.
Dette har i mange år været helt klart for Atassut, at der for etablering af og udvikling af erhvervslivet, alene er behov for en lov og det er loven om erhvervsstøtte, i daglig tale ESU.
Det er vores opfattelse, at der her ikke er behov for yderligere undersøgelser, men at det man mangler og har behov for etablering af arbejdspladser på land er de muligheder som ESU-ordningen giver ved udlån, rentetilskud og andre måder. Det der også er behov for er et sted man klan henvende sig, og blive betjent et sted med klare lovgrundlag, uden først at skulle rende frem og tilbage fra person til person og kontor til kontor.
Igangsætteren har også behov for på forhånd at være klar over, hvilke betingelser de har ved igangsætning og ikke mindst i hele opstartsfasen, da disse betingelser har afgørende betydning for planlægning af en virksomheds videre forløb.
Når vi sådan har udtalt os skal vi fra Atassut kraftigt henstille til Landsstyret, at give igangsætterne en chance ved snarest at fremkomme med de nødvendige ændringsforslag til lov om erhvervsstøtte. Tak.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Vi skal i Inuit Ataqatigiit henvise til vores bemærkninger i forbindelse med debatten omkring Finn Karlsens forslag om støtte til landbaseret erhverv, som fik en god støtte fra de andre partier og Kandidatforbundet.
Forslagsstilleren kom også kort ind på SULISA A/S. Det er ikke mærkeligt, at alle havde store forventninger, da selskabet SULISA A/S blev etableret i december 1993 især fra kommunernes side. Derfor er vi fra Inuit Ataqatigiit glade for, at SULISA A/S nu endelig vil gå igang med at styrke sin konsulentformidling af iværksættere, og som en fremgangsmåde har vi gentagne gange påpeget, at der skal indgås et større samarbejde med de lokale og de kommunale erhvervsråd, for efter vores mening kan man ikke komme uden om en koordination.
Man må regne med at iværksættere, ligeledes os politikere, vil stille spørgsmålstegn ved SULISA A/S’s rådgivnings- og finansieringsevne og det sålænge de eksisterer som et aktieselskab, for vi er allesammen klar over, at vores mål ved etableringen af et aktieselskab altid er, at det skal have et drfitsoverskud.
Derfor skal vi fra Inuit Ataqatigiit opfordrer Landsstyret til at undersøge om det er den eneste mulighed at SULISA A/S fortsat skal køre efter aktieselskabsformen. Efter vores mening bør andre selskabsformer også undersøges, f.eks. selskabsformen AMBA.
Vi mener også det bør forklares fra Landsstyrets side, idet det også er blevet nævnt, at siden SULISA A/S siden etableringen siden 1993 har været med til at sætte ca. 50 arbejdspladser op, og det bliver spændende at se på de forklaringer vedrørende de 5 selskaber der er.
Og med disse korte bemærkninger går vi ind for Landsstyrets svar til forslagsstilleren.
Bjarne
Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Indledningsvis skal jeg bemærke, at overskriften på dagsordenspunkt, ihvertfald i den danske version, efter min mening ikke svarer til forslagets tekstindhold, hvorfor jeg her ved Akulliit Partiiats bemærkninger henholder mig til forslagsstillerens tekst.
Kort og godt vil jeg bemærke, at SULISA A/S efter om jeg så og sige efter reorganiseringen efter min mening må have arbejdsro med samme intentioner og målsætning. Derfor er det i mine øjne ikke interessant at kikke på såvel nye som de allerede eksisterende støttemuligheder, og hvad der eventuelt kan etableres som afhjælpning for igangsættere, da vi i Akulliit Partiiat sætter nye arbejdspladser som et af de tiltag der bør prioriteres højest.
Derfor vil jeg men at etablering af en lille arbejdsgruppe der skal undersøge ovennævnte bør være på sin plads. Tak.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg er helt enig med landstingsmedlem Finn Karlsen, da han i sit forslag efterlyser muligheder for midler, hvor igangsættere kan få tilskud og lån til etablering og start af en arbejdsplads, ligesom en sådan mulighed blev nævnt, da vi drøftede landstingsmedlem Hans Enoksens forslag vedr. erhvervsudvikling og hvor de fleste af landstingsmedlemmerne støttede en sådan mulighed.
Derfor mener vi i Kandidatforbundet, at den nugældende ordning bør ændres, således at man ikke mere skelner mellem de forskellige erhvervsgrene i muligheder for optagelse af erhvervslån, således at man samler alle kræfter under et, hvor både de land- og søbaserede erhvervsgrene har mulighed for at optage lån til etablering.
Derfor mener jeg, at man ved en sammenlægning af SULISA A/S og ESU kan opnå synlige og mere smidigere resultater i erhvervsudviklingen og at man ved en sammenlægning kan besparer administrationsomkostninger m.v.
Ligeledes mener vi i Kandidatforbundet, at de kommunale tilskudsmuligheder for erhvervsfremme kan etableres igen ved en velgennemtænkt ordning.
De kommunale ordninger er efterhånden blevet så usmidige, at personer der henvender sig til deres kommune for at opstarte et erhverv, i visse tilfælde er blevet henvist til at søge hjælp i kommunens socialvæsenet. Sådanne forhold kan man ikke acceptere. Derfor må der gennemføres en ny smidigere og til forholdene passende ordning, ligesom der på et tidligere tidspunkt eksisterede et nært og godt samarbejde vedrørende rådgivning og vejledning i erhvervsspørgsmål kommunerne og Hjemmestyret imellem.
Med disse korte bemærkninger giver jeg min støtte til at man bestræber sig på en ny ordning i erhvervsudviklingsarbejdet. Tak.
Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug kommer med en besvarelse.
Tak. Set under et er partierne og Kandidatforbundet tilfredse med Landsstyrets svar. ikke desto mindre er det nødvendigt at komme med understregninger fordi forslagsstilleren siger, at der er brugt 100 mio. kr. i SULISA A/S uden nogle synlige resultater, og man kommer jo også ind på dette område i andre sammenhænge.
Jeg kan sige, at i forbindelse med opstarten af SULISA i december 1993, så var der en bevilling på 38.800.000 kr. og i 1996 er der givet en bevilling på 8 mio. kr. og 1997 5 mio. kr. og 1998 4 mio. kr. igennem Finansloven. Der har været revision mellem 1994 og 1997 og hvor der så er ydet 11 mio. kr. i tilskud.
Derfor set under et er de midler der er brugt til drift, til tilskud til projekter, udarbejdelse af rapporter, og midler til drift på ca. 28 mio. kr., d.v.s. man har ikke brugt 100 mio. kr. som påstået.
Hjemmestyrets andel er vurderet til 26,5 mio. kr.; Royal Greenland, ISK, NUNA Fond, KNI Pilersuifik og Grønlands Arbejdsgiverforening er medejere. Således er aktiekapitalen på 46 mio. kr., og det nævner jeg for god orden skyld i og med at der er blevet påstået at der er blevet brugt 100 mio. kr.
Og herefter vil jeg kommentere de enkelte partiordførers indlæg, kort.
Fra Siumut henviste man til debatten i mandags, og da vi også gik ud fra det meget i vort svarnotat, hvor man skal huske på at der ikke sker en konkurrenceforvridning i forbindelse med tilskudsordning til virksomheders igangsætning. Og jeg kan også forstå at Siumut også ligger vægt på, at Siumut (bør stå SULISA) endnu engang skal have en mulighed.
Man kom også ind på muligheden på at flytte SULISA A/S til en anden by, og der til skal jeg bemærke, at Landsstyret arbejder med at opnå det, men det er noget der skal besluttes i SULISA’s egen bestyrelse.
Jeg kan besvaret Atassuts bemærkninger således. Jeg kan forstå, at Atassut er skuffet over SULISA’s opnåede resultater hidtil. Landsstyret har viljen til at gøre noget ved det, der er nogle der har ansøgt midler til SULISA, men p.g.a. der er behov for revision af regelsættet, så er der nogle der får afslag, hvilket Landsstyret har vilje til at få lavet om på dette. Og derfor vil vi gøre vores indflydelse gældende i SULISA, hvad dette angår. Vi vil gøre vort til, at procedurerne smidiggøres.
Atassut ligger vægt på, at der skal være mulighed for at støtte landbaserede virksomheder, og i Landsstyret har vi sagt, at vi vil være med til det. Atassut lød som om, at man gerne vil have det undersøgt hurtigt, fordi man ikke ønsker at det skal undersøges i for lang tid. Vi regner ikke med at denne undersøgelse kommer til at tage lang tid, hvorfor vi muligvis kan påregne ændringsforslagene behandlet her enten i Forårssamlingen eller i 1998, således at pr. 1. januar 1999 kan regne med eventuelt ny lovgivning træder i kraft 1. januar 1999.
Inuit Ataqatigiit ordfører støtter Landsstyrets besvarelse generelt. der blev forespurgt hvilke 50 arbejdspladser der er etableret under SULISA’s medvirken. Vi kan selvfølgelig ikke oplyse det hele, men det vi kan nævne er at der i Vest- og Østgrønland har man været med til at etablere mindre indhandlingssteder eller produktionssteder, således at de har været med til at begrænse importen af visse produkter, og i mindre omfang har man igangsat noget der har været medvirkende til lidt forøgelse af eksporten, og SULISA har været med til at etablere andre små virksomheder og således har jeg så besvaret IA’s spørgsmål generelt.
Jeg vil gerne henvise til mine bemærkninger til Atassuts ordfører, jeg har tidligere udtalt at SULISA’s resultat er begrænset og at jeg selv er utilfreds med det. Derfor vil jeg være med til at procedurerne bliver smidiggjort, så de får en bedre effekt.
Akulliit Partiiat og Kandidatforbundet støtter også Landsstyrets besvarelse og jeg takker ind til videre.
Finn Karlsen, forslagsstiller.
Først skal jeg i forbindelse med mit forslag sige tak for den støtte både fra partierne og Landsstyret, det vil jeg gerne takke for.
Landsstyret melder klart, at man i forbindelse med opstart af nye arbejdspladser, der vil de i den kommende tid komme med en redegørelse om, hvilke arbejdspladser der er etableret, og det bliver spændende at høre til den tid, men jeg har før været inde på, at en del af iværksætterne også får problemer i driften, og det er jo ikke alle det vil lykkes for.
Men selvfølgelig skal man også vurdere dem økonomisk, om det virkelig er nødvendigt, at de får støtte, og det kan vi jo ikke sige noget imod. SULISA kører jo som et aktieselskab, hvorfor SULISA ikke kan gøre mere. Men lad det rådgivere iværksættere, men lad det jeg primært koncentrere mig om er de iværksættere der har økonomiske vanskeligheder under opstartsfasen. Og lad SULISA kører som det skal køre.
Og til de forskellige partier. De er jo nogenlunde enige i deres støtte, og vi har jo drøftet sagen for et par dage siden, hvorfor det ikke har skabt større uenighed blandt partierne, og jeg mener at vi må bestræbe os på for at finde en løsning, således at det kan bruges som turisme, fiskeri, landbaserede erhverv m.m. og jeg mener at man samler lånemulighederne under et og dermed også hæver de mider der bevilges.
Hvis jeg ikke har regnet forkert blev der nævnt 54 mio. kr. og det første der blev nævnt var 37 mio. kr., men hvis jeg ikke har taget fejl, så har vi bevilget ialt 54 mio. kr.
Jeg er også enig med Inuit Ataqatigiit i, at de efterlyser hvilke arbejdspladser det reelt drejer sig om, at man har været med til at skabe, det er jo mange arbejdspladser det drejer sig om, men det kan godt være, at det blot er gået vores øre forbi, men vi vil godt have at vide, hvilke arbejdspladser der drejer sig om man har iværksat.
Og afslutningsvis så vil jeg gerne takke samtlige partier og Kandidatforbundet for den støtte i har givet til mit forslag, og jeg håber, at vi så derved finder bedre muligheder for etablering af nye arbejdspladser.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Tak. I øjeblikket har landets borgmestre møde her i Nuuk, hvor man også drøfter erhvervsområdet, hvor man blandt andet også kom ind på kommunernes muligheder for at samarbejde inden for dette område, og jeg har også fremlagt noget omkring, som også kan være med til at bidrage til debatten omkring SULISA.
Nogle erhverv har meget svære vilkår, hvor erfaringerne inden for produktionen og ved eksportproduktionen, hvor eksporten også er med, og hvis man vil have det med, så må vi vurdere alle disse ting sammen.
Der blev sagt, at SULISA bør flyttes til en anden by. I den sammenhæng vil jeg gerne spørge. Hvad hjælper det, hvis man blot flytter SULISA A/S, hvilke ændring vil det bevirke ? Jeg mener at det vigtigste er i den sammenhæng, at såfremt SULISA skal fortsætte, så må SULISA videregive sine resultater og erfaringer til kommunerne.
Jeg har fremsat bl.a. med henvisning til eksempel om Disko-bugten, at kommunerne i samarbejde etablere et samarbejde inden for erhvervene, således at kommunerne, eventuelle private og SULISA i samarbejde med SULISA kan etablere et sekretariat eller et kontor, et kontor hvor alt samles som et regionalkontor, således kan man også gøre med Sydgrønland og Nordgrønland og Østgrønland. Derved mener jeg at man først kommer helt tæt på de områder man vil servicere også m.h.t. rådgivning.
Man kommer også ind på at man også kan søge midler i ESU, eventuelt i ESU, at man også kan fordele nogle af disse midler til de regionale foretagende, således at de inden for deres eget område i enighed kan fastsætte hvilke områder der skal udvikles f.eks. i Kangaatsiaq er der behov for udvikling, hvad er det vi skal starte i Kangaatsiasq, hvilke ting der skal startes i Aasiaat eller Quartersuaq, således skal det gøres uden, i samarbejde uden konkurrence. Således kan de eventuelt lave et katalog og vise udadtil, hvad de er i gang med.
Og på den måde kan de jo også udvikle de forskellige produktioner eller markedsføre deres produkter. Det kan være at man i starten kan køre det i regionalområdet, når det så er kommet op og kører, så vil man kunne gøre det på landbasis.
Som jeg har nævnt før, så er den største forhindring, at vi er ude af stand til at konkurrerer med importvarerne. Der må nytænkning til på dette område, hvis vores produktion skal være vare, så skal vi nedsætte importen, så må vi i lighed med andre udviklingslande afgiftbelægge de varer vi importerer og nedsætte prisen på de produkter vi selv producerer.
Og ikke mindst Royal Arctic Lines fragtområde, der er det meget vigtigt at man nedsætter priserne eller fragtpriserne, og jeg håber at man i forbindelse med undersøgelserne medtager KANUKOKA, for det er yderst relevant også m.h.t. resten af landet. Tak.
Peter Ostermann, Atassut har bedt om ordet igen.
Tak. Landsstyremedlemmet har under kommentarer til vores ordførerindlæg, at han føler at vi er skuffede. Det er korrekt, vi er meget skuffede over tingenes tilstand nu.
Ligesom Malinannguaq Marcussen Mølgaard var inde på, så har mange kommuner anstrengende forhold, nogle er næsten blokerede i at gøre noget som helst. Det er derfor vi ellers havde set frem til, at det måske kunne få et godt resultat. Hvordan ville det have set, såfremt disse midler var blevet brugt direkte, så kan det godt være, at vi ikke have mistet dem, men man ved jo aldrig.
Men en ting er sikkert, de ville have gjort mere nyttigt i de kommuner som har anstrengte økonomiske forhold. Vi var gået så langt at vi ellers fremsatte et forslag om, at det ville have været bedre, såfremt man satte et bedre forhold i de kommuner der har det strengt i forhold til de kommuner der har det nemmere.
En iværksætter i Avarnarsuaq kommune har mere anstrengende forhold end en igangsætter i Qaqortoq.
Men vi er tilfredse med, at man vil prøve på at løse problemerne omkring iværksættelse, og det er jo fårehold, fiskeri med meget mere, og der er jo allerede mulighed for at der er forskellige muligheder inden for lovgivningen. Man kan f.eks. lovgive omkring landbaseret erhverv og omkring søbaserede erhverv.
Man lad mig lige understrege. Vi har taget udgangspunkt i SIKU-blokke. Jeg tror ikke, at jeg tager fejl, at siden man dengang lavede tørvehusene i grønland, så har man for første gang i Grønland produceret noget til opførsel af huse, og det er derfor vi ligger så stor vægt på det, og det er derfor vi bør udnytte det, fordi det også kan have gavnlig virkning på arbejdsløsheden.
En af årsagerne til, at vi er skuffede er at projektet omkring SIKU-blokkene er jo et færdigprojekt, den er blevet vurderet teknisk i Danmark med meget mere, og det er derfor der ikke er større behov for yderligere rådgivning og den eneste rådgivning der skal være, det er den økonomiske side af sagen.
Men vi er jo forskellige mennesker og det kan vi forstår tingene på en anden måde end naboen gør, men det bør man ikke stoppe ved, men det ærgerlige er, at gad vide hvor mange tilsvarende initiativer der er løbet ud i sandet, og såfremt de var blevet positivt behandlet ville du have kunne gavnet.
Men lad mig tage som eksempel, at den måde man vurdere på er, at der har været initiativer omkring en lille bygd omkring produktion af sælprodukter, hvor SULISA er blevet spurgt hvordan de kunne blive vejledt, og så kom der kun en kæmpe stak papirer. Vejledningen bør foregå på den måde, at man vejleder dem i hvordan de kan takle sagen og vejledning omkring økonomien.
INULI i Narsaq, levnedsmiddelsskolen den har jo vedvarende forsøg omkring grønlandske madprodukter, og grønlandske planter med meget mere. Der er ikke rigtigt nogen der gør brug af de forsøgsresultater ellers går de blot i glemmebogen.
Men i Atassut har vi altid lagt vægt på, at vi har et sted de kan henvende sig til når de vil etablere arbejdspladser i stedet for at man går fra det ene kontor til det andet. Men indtil videre, så bør vi gå ind for at Landsstyret agter, at gøre noget ved sagen, og jeg håber inderligt at de fremsætter noget til forårssamlingen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet der får ordet. Dernæst Karl Lyberth, Siumut.
En af de politiske målsætninger er at der skal etableres mange arbejdspladser. Derfor har jeg hidtil svært ved at forstå, at man ikke havde benyttet en virkelig god mulighed som blev overgivet, og det er nemlig muligheden for at benytte sig af SIKU-blok, at den ikke bliver benyttet. Det er meget mærkeligt, at Landsstyret ikke agter at gøre noget ved det noget hurtigere, for i forbindelse med forespørgslen igår forstår vi at der er mulighed for at man overvejer at genfinansiere det i Finansloven 1999.
Men jeg mener at et så godt projekt og de gode erfaringer som det har vist, i og med at der også er rettet henvendelse til SIKU-bloks opfinder, at benytte sig af den. Såfremt der skal skabes flere arbejdspladser her i Grønland, så må vi også udnytte de muligheder vi selv har, nemlig at man også udnytter SIKU-blok yderligere, og at Landsstyret fokuserer mere på det, i stedet for at vente på bevillingerne for 1999.
Landstingsmedlem Peter Ostermann har ret i, at han sagde at der er mange arbejdspladser der ligesom løber ud i sandet fordi man ikke har reageret tilstrækkelig, og hvis SIKU-blok ikke skal tabes, så er det nødvendigt med hurtig ekstraordinær indsats allerede i indeværende år om muligt.
Og lad mig lige tilføje, at man ikke kom nærmere ind på
kommunernes tidligere mulighed for at yde støtte til erhverv, og jeg mener at
såfremt man åbnede denne mulighed, så har kommunerne jo også godt kendskab til
deres egne forhold, og derved kan man også gå bort fra at vente på reaktionerne
fra centralt hold, og således kan man også etablere flere arbejdspladser
hurtigere. Tak.
Karl Lyberth, Siumut. Dernæst er det Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Først vil vi gerne sige tak til den venlige modtagelse vores ordførerindlæg har fået fra Landsstyremedlemmet.
Atassut sagde i sin fremlæggelse, at man ikke behøver yderligere undersøgelser i forbindelse med etableringen af finansieringsmulighed, vi skal jo arbejde med mål for øjet, og som vi sagde fra Siumuts side, så skal vi være forsigtige med at etablere noget som direkte konkurrere med hinanden, hvorfor det er nødvendigt, at man etablere noget efter nøje undersøgelser.
Vi må også sætte spørgsmålstegn ved om hvorvidt der kun skal være et sted, hvor man skal henvende sig til i forbindelse med lån, fordi det er nogle helt andre forhold søbaserede erhverv har i forhold til landbaserede erhverv, og derfor skal vi arbejde meget meget indgående med sagen, hvorefter vi først kan prøve på at realisere denne finansieringsmodel eller rådgivningskontor.
Malinannguaq Marcussen Mølgaard kom kort ind på de kommunale forhold, og det takker vi for, og hun spørger også hvad det vil hjælpe såfremt vi flytte SULISA. Selvfølgelig kan man måske ikke sige det som en fordel for SULISA at blive flyttet, men hun sagde bl.a. at der e flere kommune der har vanskelige økonomiske forhold, og her i denne stor by er der flere arbejdspladser der er egnet til at blive flyttet, og såfremt vi gør det, så kunne vi på den måde støtte de kommuner der har vanskelige forhold, og det er derfor vi har stillet et forslag om at man flytter SULISA til en anden by.
Under sit andet indlæg sagde Peter Ostermann, at det nu er første gang at man har fået et så godt egnet byggemateriale siden tørvehusenes tid, og det er vanskeligt at sige ham noget imod, og vi må jo regne med at tørvehusene ikke udelukkende havde tørv i murene, men også havde nogle sten ind i mellem.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Det er m.h.t. Peter Ostermanns bemærkning, det er lige som om man igen kommer frem med nogle problemer uden forslag om hvordan de kan løses. I de forrige debatter og i forbindelse med debatten omkring Hans Enoksens forslag så kom vi ind på, at vi har meget svært ved at etablere landbaserede arbejdspladser, og vi havde helt konkrete forslag omkring dette punkt.
Her må vi huske på, at når vi igangsætter arbejdspladser på land, og de arbejdspladser som er mere vedvarende ligger inden for serviceområdet, d.v.s. vi på landet ikke producerer ret meget. Vores levende ressourcer er fisk og pattedyr, derudover har vi ikke ydereligere eksportmuligheder, det må vi altsammen indrømme, men en ting vi ikke kan komme uden om i vores bestræbelser med at etablere flere arbejdspladser, så kan man ikke komme uden om økonomien omkring det.
Det vigtigste er at man gør tingene mere værd, hvis vi ikke gøre det så kan vi ikke etablere flere arbejdspladser. Man kom ind på turisme, mineindustri er en af ting som vi har af muligheder, men der sker ingen større udvikling inden for det område, og vi må bruge det redskab, der er at vi må forædle vores produkter endnu mere inden for fiskerierhvervet.
Når en kommune har fundet en mulighed f.eks. skindbehandlingssteder, når en starter vellykket så starter samtlige kommuner ens virksomheder, og det resulterer så i, som Atassut har været inde på, at der opstår konkurrence og nogle af disse virksomheder bliver nødt til at lukke. når vi er så få i et samfund, så må vi også huske på, at vi ikke kan komme uden om at have forskelligartede produkter.
En af de største problemer i forbindelse med etableringen af arbejdspladser er, at vi er nødt til at eksportere (bør være importere) så og sige alt materialet i enhver byggeri må vi importere det er der ingen der kan modsige, og de eneste ressourcer vi har ligger i fiskeri og pattedyr.
Vi kan jo ikke alene drive samfundet med serviceerhvervene, og en sådan fremgangsmåde kan ikke betegnes at være mere fremadrettet. I bestræbelserne på at etablere andre arbejdspladser, så må man i gang med at nedbryde de barriere der er for at opnå.
Vi har været inde på, at vores medlemskab i WTO bør revurderes, så længe et samfund er så lille så kan vi ikke alene satse på privatisering, derfor må vi fremover satse på de produktionsmuligheder som kan skabe arbejdspladser i samfundet, det er det vi skal satse på. Tak.
Og jeg skal minde om, at der er principiel enighed, og at forslagsstilleren er tilfreds med svaret.
Peter Ostermann, Atassut har bedt om ordet igen.
Det bliver ganske kort. Det er primært Lars Sørensen jeg lige skal kommentere, men han var inde på, at vi har fremlagt noget uden formål, men det vi drøfter her er at vi skal skabe landbaseret erhverv og arbejdspladser, og det vi savner er en lovgivning omkring dette, og det er det vi altid har ønsket for længe siden, og vi mener at erhvervsstøtten er en mulighed fordi den allerede har det indhold der allerede skal til for at skabe landbaserede arbejdspladser.
Selvfølgelig er konkurrence godt, og det er en udvej for mange. Men det Malinannguaq Marcussen Mølgaard var inde på for lidt siden, som jeg desværre ikke kom ind på, det er den konkurrence der er blandt kommunerne. I bør samarbejde i højere grad her Lars Sørensen og I må kunne sige, at den og den opgave bør løses der og en anden opgave et andet sted. Derfor bør kommune samarbejde i højere grad i stedet for at konkurrere med hinanden.
Vi mangler en lovgivning omkring dette, og det man har drøftet i mange år, det er produktion af drikkevand. Man har snakket om det i mange år uden at der er sket noget, og det er derfor vi siger, at vi bør have lovgrundlaget i orden.
Finn Karlsen, forslagsstiller.
Jeg vil lige tilføje, da vi talte om nye arbejdspladser, så tænke vi også at der er mulighed for eksisterende arbejdspladser der kan få mulighed for støtte fra ESU. Da vi drøftede omkring ESU, kom man ind på at vi ville tømme kassen for fåreavlerne, men hvis vi skal skabe støtte muligheder indenfor ESU, så må der jo påføres flere midler til ESU.
M.h.t. SIKU-blok, så kom Anthon ind på, at enkelte havde henvendt sig til vedkommende, men efter vores debat i tv, så er der mange henvendelser og flere borgmestre vil tage derned, og se på produktet, og det er jo rigtigt, at vi importerer alt ude fra, vi har ellers meget, vi har indlandsisen, vi har rigeligt med vand, og vi har rigeligt med sælskind, men heldigvis bliver indhandlingen af sælkød igangsat, det burde være sket meget tidligere, hvis man havde fokuseret på det, og det er jo rart at det bliver en realitet nu.
Der er planer om, at importere vand (bør være eksportere) men det største problem er økonomien. Derfor ser fremtiden mere lys ud for disse igangsættere. Tak.
Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst, Erhverv og Landbrug kommer med en besvarelse.
Forslagsstilleren Hr. Finn Karlsen efterlyser hvilke 50 nye arbejdspladser der er blevet etableret. Jeg kan ikke på nuværende tidspunkt sige hvad det er, det drejer sig om rådgivning, produktion af madvarer og andre erhverv.
Medejerne og igangsætterne af disse har selvfølgelig efter deres henvendelse hos SULISA ikke altid ønsket at få deres planer offentliggjort, således at de kan ses af alle og enhver, og derfor har jeg lidt svært ved at fortælle om, hvad det er, også fordi jeg ikke har dem på stående fod, men hvis man ikke har noget imod det, så skal jeg undersøge muligheden for at jeg kan informere landstingsmedlemmerne skriftligt om hvilke arbejdspladser det drejer sig om, ude at direkte at nævne hvilke ting det er.
Og man var kort inde på, at de midler der bliver givet til fiskeri og fåreavl og såfremt der er andre ældre der ønsker, at overgive deres erhvervsejendomme overgivet til en yngre generation, det vil så også kræve, at der bliver tilskrevet flere midler til dem der skal overtage det.
M.h.t. muligheden for at flytte SULISA A/S til en anden by. Malinannguaq Marcussen Mølgaard spørger hvorfor man skal flytte den til en anden by. det har sin årsag i at Landsstyret allerede for længe siden har givet mulighed for at flytte arbejdspladser rundt omkring på kysten i stedet for blot at centralisere det hele, således at man allerede har realiseret en del flytninger af arbejdspladser til andre steder på kysten, hvorfor vi mener at vi kan finde en k
løsning af den vej.
Men Landsstyret ligger vægt på, at man igennem SULISA også etablere nye arbejdspladser, og det er også vigtigt at man danner grundlaget for at SULISA kan arbejde med et indgående kendskab til forholdene på kysten.
Og Landsstyrets politik er også, at såfremt det er muligt, at vi sætter noget importbegrænsende produktioner igang. Under mit fravær her under min rejse sidste år, det var bl.a. for at undersøge sådanne muligheder bl.a. ægproduktion. Vi importere ca. 10 mio. kr. om året, og såfremt vi undersøger om det er mulighed for at producere disse æg her i Grønland, således at vi bliver selvforsynende med hønseæg.
Og vi undersøger om det er økonomisk rentabel, og om forbrugerne er åbne for denne mulighed, og det vil så også betyde, at de penge der føres ud af landet blive færre. Jeg nævner det blot som et eksempel.
Og til Peter Ostermann skal jeg blot nævne, at ved ændringen af Landsstyreformand her i efteråret, så blev ansvaret for SULISA overgivet til mit område, og derfor håber jeg også på at man i den forbindelse også vil betyde en fremgang, men Lars Sørensen, Malinannguaq Marcussen Mølgaard og Peter Ostermann har ret, og jeg kan se, at de ikke er uenige.
Og i Landsstyret ligger vi også vægt på, at man ud fra de lokale forhold igangsætter noget. Hr. Sørensen har også ret i, at vi også skal lære at noget skal etableres såfremt det er økonomisk rentabelt.
M.h.t. SIKU-blokkene så har Landsstyret indtil nu, sidste år har de støtte med 50.000 kr. ved forsøgsproduktionen, og såfremt der ikke var ydet det tilskud, så var SIKU-blok producenten ikke nået de erfaringer der er nået. Og heldigvis har man opnået det resultat ved, at Landsstyret også har ydet tilskud, og Landsstyret har også lovet igår, at det interessante nyopførte hus, at man yderligere giver støtte til det.
M.h.t. SULISA’s initiativer der har jeg på et tidligere tidspunkt sagt, at man skal vurdere SULISA’s fremgangsmåde, og at det så også skal tilpasses, og jeg har allerede kommenteret SIKU-blokkene, hvorfor jeg ikke skal vende tilbage til dem m.h.t. Kandidatforbundet.
M.h.t. Inuit Ataqatigiits Lars Sørensen, han har ret, det er på tide, at man erkender, at vi har vores pattedyr vi lever af, og det har også sine begrænsninger, hvorfor vi i højere grad bør producere m.h.p. en værdiforforøgelse af produkterne, og selvfølgelig uden at gå væk fra en reel rentabilitet.
Og med disse bemærkninger vil jeg gerne sige tak til den støtte Landsstyrets politik har fået. Tak.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit, og det skal være ganske kort, da det er 3. gang.
Tak. M.h.t. hønseæg som Landsstyremedlemmet fremkom med, så er det et godt eksempel m.h.t. problemerne med etableringen af arbejdspladser. Muligheden for at producere hønseæg her bør støtte af alle for vi skal jo også tænke på, at i og med der bliver produceret hønseæg så stopper vi importen af hønseæg.
Mødeleder. Og således er behandlingen af punkt 40 færdigbehandlet.