|
Dagsordenens punkt 13-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Tirsdag den 10. februar 1998
Landsstyret fremlægger hermed rapporten. Effekter af storskala råstofprojekter i Grønland.
Hensigten med rapporten er at få belyst de beskæftigelsesmæssige virkninger af de kommende råstofudvindingsprojekter. Rapporten er den 2.del rapport af projektet: Arbejdsmarked i grønland, der er igangsat af Direktoratet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder.
Ud over analyser omfatter projektarbejdet udviklingen af Arbejdsmarkedsanalysemodellen, SULIAQ, m.h.p. at opnå større gennemsigtighed omkring arbejdsmarkedssistuationen i Grønland.
Landstinget behandlede under Efterårssamlingen Redegørelse om Arbejdskraftens sammensætning og beskæftigelsespolitikken i Grønlands Hjemmestyre. Til denne samling er der endvidere fremlagt rapporten: Sammensætningen af den grønlandske arbejdsstyrke.
Formålet med udarbejdelsen af herværende delrapport er at få belyst det beskæftigelsesmæssige aspekter ved primært storskale råstofprojekter i Grønland. Udgangspunktet er at råstofprojekter der er af mindre omfang vil have begrænsede effekter såvel lokalt som for hele Grønland både hvad angår indkomstmæssige, beskæftigelsesmæssige og befolkningsmæssige forhold.
Derimod vil storskale råstofprojekter, hvorved f.eks. befolkningstallet lokalt i en kommune øges med 5 % eller derudover helt givet få positive som negative konsekvenser for hele landet som sådan samt ikke mindst for lokalområdet.
Da det grønlandske samfund består af relativt mange bebyggelser med såvel begrænsede økonomiske som industrielle aktiviteter vil nye aktiviteter kunne få mærkbare konsekvenser i de omkringliggende bygder og byer.
Et andet aspekt i denne sammenhæng er derfor at gøre sig klart, at udviklingen indenfor de eksisterende erhverv i vid udstrækning hidtil har været baseret på udnyttelsen af de levende ressourcer på et bæredygtigt grundlag.
Vi skal være opmærksom på, at beskæftigelsesbehovet både hvad angår den landbaserede såvel som den havgående del af aktiviteterne utvivlsom går i retning af moderniseringen og effektiviseringen bl.a. vil resultere i at fiskeriet i det store hele vil være mindre og mindre mandskabskrævende.
Dette er en umiddelståelige kendsgerning selvom Landsstyret bestræber sig på, at såvidt muligt, at bane vejen for en øget færdigvareproduktion i Grønland tilgavn for skabelsen for varige arbejdspladser samt for at forbedre landets økonomi. Derudover er det en kendt sag, at råstofudvindingen helt givet vil have beskæftigelsesmæssige effekter, hvor der helt givet vil blive importeret arbejdskraft udefra i et eller andet omfang.
Mange jobs specielt i opstartsfasen vil umiddelbart ikke kunne besættes med grønlandsk arbejdskraft, men vil givetvis også kunne tiltrække mange fra hidtidige arbejdspladser, hvorved der vil kunne opstå risiko for beskæftigelsesmangel som igen vil kunne få mærkbare konsekvenser for arbejdskraftssituationen og for løndannelsen.
Endvidere skal vi være opmærksom på, at råstofudvindingsprojeker og specielt storskal råstofprojekter alle har en begrænset leve tid, hvor det er vigtigt, at samfundet får så stort et udbytte af ressourcerne som overhovedet.
Råstoffet bliver jo liggende i jorden så længe vi ønsker det, og derfor skal vi også have størst muligt udbytte af det i den tid hvor det udvindes. Derfor er det vigtigt for det grønlandske samfund, at der så tidligt som muligt tages initiativer til at der såvidt muligt uddannes tilstrækkeligt arbejdskraft til at kunne varetages flest mulige jobs inden for de kommende råstofaktiviteter.
Det er derfor også af afgørende betydning, at forskellige grene af samfundet og organisationer, erhvervsuddannelse samt relevante direktorater snarest indleder skridt til at udbygge erhvervsuddannelse ud fra de målsætninger man har for udnyttelsen af de ikke levende ressourcer.
Udarbejdelsen af denne del rapport skulle derfor også gerne kunne medvirke til at der tages initiativer til at få indsamlet statistiske undersøgelser af mulige beskæftigelsesmæssige konsekvenser ved fremtidige råstofudvindingsprojekter, således at samfundet vil få størst muligt udbytte af de kommende aktiviteter, som både Landstinget og Landsstyret har arbejdet så meget for at få igangsat.
Med disse få indledende bemærkninger overlader jeg på Landsstyrets vegne rapporten til Landstingets velvillige behandling.
Og vi går over til partiernes ordførere. Først er det Laannguaaq Lynge, Siumut.
Til den forelagte indholdsrige rapport skal vi fra Siumut knytte følgende bemærkninger. Vi er alle klar over, at der i de seneste år har været store problemer indenfor vores hovederhverv; fiskeriet.
Derfor er det ganske naturligt, at der er igangsat nøje undersøgelser af mulighederne for igangsætning af nye erhvervs- og beskæftigelsesmuligheder. Den forelagte rapport handler om at få belyst de beskæftigelsesmæssige aspekter ved primært storskal råstofprojekter i Grønland.
Dette er ganske nødvendigt af hensyn til at vi skal være velforberedte i tilfælde af f.eks. større mineral- og eller olieaktivitet.
I forbindelse med opstart af industrivirksomheder er det nødvendigt, at være velforberedt når det gælder virkningerne for hele samfundet. I Siumut mener vi, at det er ganske nødvendigt, at indhente klare efterforskningsresultater og troværdige budgetter forinden af aktiviteter.
Opstart af en virksomhed som vil få betydelig effekt vil være bekosteligt for samfundet. Derfor må der grundige forberedelser sted m.h.p. størst mulig økonomisk gavn for vores land. Derfor må det være et krav at serviceringen af de kommende virksomheder varetages af hjemmehørende virksomheder.
Sådanne servicevirksomheder kan etableres rundt omkring på kysten uden at det behøver at være sådan at servicevirksomheden nødvendigvis er bosiddende i samme lokalitet. I vores dage hvor tekniske faciliteter er veludviklede og hvor der arbejdes ihærdigt for at forbedre infrastrukturen yderligere kan servicevirksomhederne blive placeret hvor som helst på kysten.
Ved etableringen af nye varige arbejdspladser må man satse på størst muligt økonomisk gavn for vort land. Dette vil indebære at de værdier der skabes her i landet cirkulerer i vort land uden at de tages ud af landet uden videre, således at de skabte værdier bliver til gavn for befolkningen.
I Siumut ligger vi afgørende vægt på, at den hjemmehørende arbejdsstyrke anvendes optimalt. Derfor vil det være ganske nødvendigt at uddanne den nødvendige arbejdsstyrke forinden en virksomhed etableres hvis man skal undgå ansættelse af alt for mange tilkaldte.
I Siumut mener vi, at det er nødvendigt, at igangsætte de relevante uddannelser så snart der er fund af mineralske råstoffer eller når det bliver besluttet, hvor udvindingen skal finde sted. I Siumut mener vi at de allerede forhåndværende muligheder og faciliteter skal placeres højest, så som arbejdskraft, boligforhold som kan blive bebyrdende for samfundet.
I Siumut kan vi ikke tilbagevise, at der i opstartsperioden vil være nødvendigt med ansættelse af specialister. Dette problem må vi imidlertid se at komme over ved samarbejde med eksisterende uddannelsesinstitutioner m.h.p. at gøre uddannelserne mere tillokkende eller bane vejen for uddannelse i udlandet.
Dette kan også ske ved en følordning i forbindelse med etablering med nye virksomheder, således at veluddannede tilkaldte kan oplære hjemmehørende arbejdskraft. udnyttelsen af råstoffer vil heldigvis også kræve betydeligt antal ikke faglærte personer.
I Siumut mener vi, at man på forhånd også må sikre at sådanne personalekategorier tilsikres den nødvendige basisviden fra den kommende arbejdsgivers side. Det er helt nødvendigt at sikre sig en stabil arbejdsstyrke, hvis virksomheden skal kunne fungere optimalt.
Fra Siumut skal vi også nævne, at vi ligger vægt på omfattende arbejdssikkerhed. Derfor må man kræve af de kommende arbejdsgivere, at de skal sørge for en god og fuld forsvarlig arbejdssikkerhed.
Flytningen af Råstofforvaltningen til Grønland vil få mærkbart betydning i forbindelse med råstofudnyttelsen fremover. Denne forvaltning vil være centralt placeret ved realiseringen af de opgaver som vi har nævnt for oven, og dette vil betegne begyndelsen til overgangen til alternative erhvervsmuligheder, som vi må sætte lid til.
En af Landsstyrets vigtigste muligheder vil være omfattende oplysnings- og orienteringskampagne vedrørende de kommende aktiviteter. Det er nødvendigt med grundig orientering til den befolkning der bor nærved aktivitetscentrene.
I Siumut lægger vi megen vægt på, at befolkningen tages med på råd i forbindelse med opstart af aktiviteter.
I forbindelse med oplysningen til lokalbefolkningen og disses inddragelse mener vi at man skal at man skal henholde sig til FN’s Menneskerettighedskonvention inden for ILO afsnit 15 som omhandler oprindelige befolkninger. Dette afsnit handler om det oprindelige folks rettigheder og statens forpligtigelser i tilfælde af en erstatningssag. Hvis dette afsnit endnu ikke er oversat til grønlandsk skal vi her kræve det oversat allerede nu.
Vi har erfaringer med effekter fra storskale råstofprojekter som normalt operer i en kortere periode. Derfor må det indgå i forberedelserne af sådanne aktiviteter og forhandlingerne om sådanne, hvorledes man skal forholder sig når en sådan virksomhed indstiller sin aktivitet.
Det vil være naturligt at klare sådanne spørgsmål af lovgivningens vej. Men da dette i sig selv ikke vil være fyldestgørende, må men også træffe sikkerhedsforanstaltninger overfor de ansatte. man må sikre, hvorledes de ansatte i gåseøjne “kan få pension”, efterløn ved virksomhedens lukning, ligesom man må kræve at virksomheden må sørge for omskoling til andre erhverv.
I tilgift hertil skal man hele tiden holde sig for øje, hvilke bestemmelser der gælder m.h.t. det omliggende miljø i forbindelse med lukning af en virksomhed.
Kan sådanne lovregler overholdes kan det indebære andre varige arbejdspladser til gavn for befolkningen som ikke begrænser sig til den periode, hvor den nu nedlagte virksomhed var aktiv.
Fra Siumut skal vi allerede nu indstille, at Landsstyret virke for følgende tiltag.
For det første, at foranledige undersøgelse af de nødvendige uddannelsestyper, herunder hvor sådanne uddannelser kan finde sted, og nærmere undersøgelser af de økonomiske konsekvenser samt undersøgelser af påvirkninger af miljøet.
Fra Siumut håber vi at den indholdsrige rapport som peger på de ting, man skal være opmærksom på ved opstart af storskala råstofprojekter i opstartsfasen vil blive taget op og anvendt igen og igen i en fremtidig rettesnor.
Med disse bemærkninger tager vi rapporten til efterretning.
Og nu Peter Ostermann, Atassut.
Der er nu fremlagt en meget fyldig og indholdsrig rapport om de konsekvenser der opstår ved storskala råstofprojekter i vort samfund. Projekter der på mange områder kan få afgørende betydning på samfundets udvikling. Derfor er det vigtigt for Atassut at understrege at vi på flere område allerede nu igangsætter tiltag der er nødvendige, således at vi i en given situation kan være mere forberedt end vi er idag.
Rapportens sammenfatning og konklusioner og anbefalinger er så klare og velfunderede at de efter Atassuts mening allerede nu må danne basis for de forskellige tiltag der skal til for at samfundet kan være nogenlunde klart til at deltage i et eller andet storskala projekt.
Med udgangspunkt i rapportens sammenfatninger, konklusioner og anbefalinger skal Atassut anbefale følgende tiltag igangsat:
- Hvilke servicefunktioner kan vort samfund yde ved On-shore aktiviteter ?
- Hvilke servicefunktioner kan vort samfund yde ved off-shore aktiviteter ?
Sideløbende med disse tiltag planlægges et uddannelse og omskolingsprogram primært rettet mod de arbejdsløse, idet Atassut har den opfattelse at omskoling er en fornuftig samfundsinvestering.
Det er vigtigt, at vi udnytter steder. hvor der allerede eksisterer faciliteter der kan benyttes til uddannelsessted, eller finde systemer, hvorpå eksisterende uddannelsessystemer kan samarbejde om bestemte uddannelsesprogrammer. Det vil også være fornuftigt at igangsætte en slags holdlederuddannelse, hvor sprogkundskaber kan være nødvendige.
En sådan uddannelse kan om nødvendigt gennemføres i fortsættelse af igangværende samarbejde med de andre lande.
Det er Atassuts opfattelse at disse uddannelses- og omskolingstiltag køres fortløbende og derved sikres fortsat tilførsel af uddannet personale og ikke mindst bane vejen for de arbejdsløse til at de kan blive tilbageført til arbejdsmarked.
De der i forvejen har beskæftigelse skal selvfølgelig ikke være udelukket med at søge beskæftigelse ved råstofprojekter, men ved fortløbende uddannelsesprojekter vil vi minimere akutte arbejdskraft i de igangværende arbejdspladser, holde de arbejdsløse igang med fornuftige fremtidsrelateret beskæftigelse og ikke mindst give dem mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Uddannelsesområder har afgørende betydning for, hvor meget vort samfund kan deltage i mulige fremtidige råstofprojekter, men ingen tvivl om det, men det har også afgørende betydning for samfundets gavn at projekterne, at den private sektor inviteres med lige fra starten.
Det må være samfundets opgave, at klare uddannelsesområdet og lade den private sektor klare etableringen af serviceselskaberne. Det er meget vigtigt for Atassut, at der i disse situationer ikke opstår konkurrencesituationer mellem det offentlige og den private sektor.
Atassut er helt afgjort enig i rapportens anbefaling om, at en del af det økonomiske afkast anvendes til erhvervsudvikling i nye vækstbrancher og væksterhvev det finder vi helt naturligt, ligesom vi også finder det naturligt, at fede år også anvendes til at ligge til side til magre år.
Mulige fremtidige indtægter på disse områder vil helt sikkert få mange ben at gå på, men det man skal huske på er, ligesom rapporten også klart fremhæver, at råstofprojekter er tidsbegrænsende og at det er meget vigtigt med rettidig omhu.
Rapporten anbefaler yderligere, at en mulig afvikling planlægges allerede i igangsætningens planlægning, dette kan Atassut kun være enig i, men en vellykket genbeskæftigelse vil være afhængig af mange forhold, f.eks. hvor mange vækstfremmende og vellykkede initiativer der er igangsat.
Det vil også efter Atassut’s opfattelse også være stærkt afhængig af i hvor høj grad der anvendes tilkaldt arbejdskraft i andre sektorer i samfundet. Atassut skal i den forbindelse anbefale, at der foretages undersøgelse af under hvilke former anvendelse af tilkaldt arbejdskraft kun at omfatte helt konkrete opgaver og om et sådan skridt er foreneligt med Rigsfællesskabet og det nordiske samarbejde.
Jeg vil sluttelig endnu engang rose rapporten for dens gennemgang og belysning af de effekter storskale råstofprojekter påvirker vort samfund med.
Atassut tager rapporten til positiv efterretning og er klar til opgaverne.
Og så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Idet sidste år har vi hele tiden fra Inuit Ataqatigiit bestræbt os på at samarbejde politiske i Landstinget, m.h.p. at det grønlandske folk bliver i stand til at medvirke effekt indenfor efterforskning og udnyttelse af råstoffer, og ikke mindst med det mål at efterforskningen efter råstoffer bliver til størst mulig gavn for hele det grønlandske samfund.
Det har vi vist flere gange i årets løb ved at stille dagsordensforslag til afgørelse i Landstinget. Det seneste resultat var det dagsordensforslag som vi fra Inuit Ataqatigiit stillede til godkendelse i Landstinget i efterårssamlingen 1996, nemlig hjemtagelsen af hele Råstofforvaltningen til Grønland.
Nu bliver dette realiseret i år den 1. juli som vi netop har drøftet, og det må vi som et helt samfund være stolte. af. I løbet af de sidste 5 år der i Grønland sket en markant stigning i antallet af ansøgninger i efterforskningskoncessioner fra mineselskaber.
Men der i 1992 blev givet 22 koncessioner blev der sidste år i 1997 allerede givet 70 koncessioner, således at antallet er tredoblet i løbet af blot 5 år. Det er helt sikkert, at mineselskaberne har stor interesse i Grønland, og man kan nok sige, at interessen forbliver stor, og bliver ikke mindre.
Vi kan derfor ikke benægte, at vi må regne med, at en eventuelt udnyttelse eller optagning af råstoffer kan ske inden for rimelig tid, det afhænger blot af. hvor stort et fund der bliver gjort, og hvilke konsekvenser det vil have for samfundet.
Det er helt klart, og det er helt sikkert at samfundet vil blive påvirket af efterforskningen og udnyttelsen af råstoffer af fordele, hvis vi ikke forbereder os også af ulemper især, hvis der sker fund af enorme forekomster.
Vi har derfor behov for en rapport som den der bliver forelagt her og som beskriver hvilke forholdsregler vi skal iagttage os, og som vi nødvendigvis må være opmærksom på.
Inuit Ataqatigiit er tilfredse med rapporten der indeholder væridfulde oplysninger, ligesom vi vil tage godt imod Landsstyremedlemmets forelæggelse.
Vi finder det dog ærgerligt, at vi nu har fundet ud af efter læsningen af rapporten, at vi også har beskæftiget os med de fleste af de ting denne rapport beskæftiger sig med ved vores sidste efterårssamling 1997, nemlig de ting som er blevet beskrevet og udarbejdet rapport om det oprindelige udvalg om de socio-økonomiske virkninger af olie- og gasudvinding samt mineralindustri.
Derfor er denne rapport for det meste en gentagelse, og vi synes at vi bør stille et spørgsmål om der ikke sker en koordinering eller om man ikke vil samarbejde. For vi mener ikke, at det er nødvendigt at få udarbejdet en særskilt rapport hos Landsstyreområdet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder når vi har fået det nye direktorat for råstoffer til at beskæftige sig ligeledes med den samme ting.
For at undgå at man bruger ressourcer og viden til ingen nytte, skal vi derfor fra Inuit Ataqatigiit venligst anmode om, at få de to direktorater til at arbejde sammen, fordi de beskæftiger sig med de samme ting. Det vil sige med at få registreret råstofudnyttelsen levevilkårsmæssige og økonomiske konsekvenser for det grønlandske samfund.
Til trods for det tager vi som sagt godt imod rapporten, men vil også komme med en bemærkning om følgende forhold:
Til forskel for de levende ressourcer adskiller råstofferne sig ved, at de bliver udtømt ved udnyttelse og optagning igennem årene. Derfor er det meget vigtigt at det offentlige, det vil sige Landstinget og hele samfundet bærer sig meget fornuftig af, for at samfundet opnår det bedst mulige udnytte af udnyttelsen af råstoffer, således at det i det lange løb medfører fordele for samfundet, m.h.t. økonomi og beskæftigelse.
For det er jo ikke sådan, at vi i samme øjeblik at man finder og begynder at udnytte olie- og gas i Fyllas Banke eller at diamant efterforskerne får held begynder at bruge det offentliges kommende indtægter til mange forskellige formål.
Vi skal jo netop huske på, at man ikke kan have fordel af ikke levende ressourcer, det vil sige råstoffer, olie og gas i al evighed for disse vil på et tidspunkt blive udtømt. Derfor er det nødvendigt at man bliver ved med at konsolidere samfundets økonomi på fornuftig vis og ved god planlægning ved at man også til stadighed ser på de områder man skal passe på.
Naturligvis må vi hele tiden have det mål, at vi såvidt muligt anvender Grønlands arbejdskraft inden for råstofvirksomheden, for at man således også opnår at arbejdskraftens lønninger bliver her i Grønland til gavn for vores egen pengesituation. For at opnå det hurtigst muligt kan vi jo ikke komme udenom, at vi må blive ved med at uddanne folk igennem grundlæggende uddannelse, men også igennem højere uddannelser.
Vi skal ligeledes sikre os at eksisterende virksomheder i Grønland, så vidt muligt bliver indlemmet i råstofudnyttelsen også med hensyn til forsyning og servicering af de store mineselskaber. Det kræver at vores eksisterende virksomheder bliver konkurrencedygtige indenfor teknik, knowhow og ikke mindst indenfor det økonomiske område. Bare disse opremsninger kræver mange penge som vi i øjeblikket ikke råder over i samfundet som kræves, hvis vi skal deltage i råstofaktiviteterne i eget land.
Ved at have indgået en råstofaftale med den danske stat er vi bundet især m.h.t. de offentliges råstofindtægter, idet den danske stat for øjeblikket har krav på halvdelen af de første indtægter på op til 500 mio. kr. og det grønlandske samfund også kun halvdelen af indtægterne.
Inuit Ataqatigiit har fra starten ikke været tilfredse med denne fordelingsnøgle, hvorfor vi bl.a. krævede at få det ændret på efterårssamlingen 1996, dog uden held. Vi mener at det er mest hensigtsmæssigt og retfærdigt, at det grønlandske samfund får en større andel, for hvem er det der bliver ramt af råstofudvindingens ulemper: Vi det grønlandske samfund.
Men til trods for det bliver den danske stat ved med at kræve halvdelen af indtægterne også selv på trods af, at Danmark ikke vil opleve de dårlige konsekvenser af råstofudvindingen. Det er skævt, ja mon ikke ! Sådanne forhold har længe været uacceptable og det er kun passende, at der påbegyndes en ny forhandling med den danske stat med henblik på en anderledes fordeling af de kommende indtægter fra råstofudvindingen.
M.h.t. vores udtalelser om behovet for uddannelsen sagde vi, at vi finder det vigtigt, at vi etablere uddannelsesaktiviteter og de eksisterende virksomheder i Grønland også deltager. Vi vil derfor benytte denne oplagte lejlighed til at foreslå, at der etableres en råstoffond af statens andele, med andre ord må man genforhandle om det offentliges kommende indtægter fra enhver form for råstofaktiviteter i Grønland.
Med disse bemærkninger tager vi fra Inuit Ataqatigiit den forelagte rapport til efterretning.
Og så er det Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Jeg har med interesse studeres rapport vedrørende effekter af storskale råstofprojekter i Grønland. Mine forventninger har nok været for høje, idet jeg følte en lille smule skuffelse over, at der ikke er mere indhold i retning af mere følelige indtægtsmuligheder, her og nu.
Men rapporten er omfangsrig og er godt gennemarbejdet, og foruden nogle steder at være meget teknisk giver den stor viden og horisontudvidelse på mange ting og områder.
Afviklingsfase. For at starte med afviklingsfase melder historien snusfornuftigt, at der ved afvikling ofte kan være barriere for den form for arbejdskraft i forbindelse med at overgå til andre brancher og erhverv. Derfor bør der i god tid før afvikling af råstofprojekterne overvejes mulighed for gennemførelse af uddannelsesprogrammer for den tilknyttede arbejdskraft, det må siges at være et skridt foran.
Jeg trækker et afsnit ud, under rapportens anbefalinger apropos debat om arbejdskraft og uddannelse og jeg citerer “Det bør såvidt muligt ske inddragelse af grønlandsk arbejdskraft i Råstofudvindingsprojekterne i alle faser, og indenfor alle jobfunktioner. Igangsættelse af projekter må derfor først ske når alle muligheder for inddragelse af grønlandsk arbejdskraft er forsøgt gennemført. Derfor bør der igangsættes forundersøgelser af uddannelsesbehov i forbindelse med arbejdet på råstofudvindingfsprojekterne, herunder få klarlagt kapacitet- og kapacitetsbegrænsninger i det eksisterende uddannelsessystem”, citat slut. En meget støtteværdig betragtning der må igangsætte forundersøgelser af uddannelsesbehov.
Med disse korte bemærkninger tager jeg rapporten til efterretning.
Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Der er ingen tvivl om, at såfremt der kommer udnyttelse af olie eller andre mineralske råstoffer her i landet går igang, så vil sådanne aktiviteter få både gode og uheldige aktiviteter for landet, og dens befolkning. Derfor er det nødvendigt, at man allerede arbejder på at være så velforberedt som muligt. Ikke mindst må forberedelsesarbejdet i stor omfang indeholde uddannelse inden for disse arbejdsfag.
Det er rigtigt, at man vedrørende uddannelse må træffe aftaler med andre lande, der har erfaringer og viden om mineraludnyttelse, uanset at man ikke benægter at det er nødvendigt at tilkalde en vis særlig uddannet medarbejderstab er det dog nødvendigt, at man til en eventuelt olie- eller mineraludnyttelse uddanner og beskæftiger så mange grønlændere som det er muligt.
Undersøgelser om mulige forekomster af olie eller andre mineraler er pågået her i landet efter de sidste efterhånden flere hundrede år. som følge af disse undersøgelser har man fra begyndelsen af 1900-tallet haft kulbrydning Qasurasuq og derefter åbnedes en kulmine i Kuliset, hvor der grundlagdes en by. Der har ligeledes været råstofudvinding i Mestervik, Ivittut og i Den Sorte Enke i Ummannaq egnen, senere er der gennemført prøveboringer efter olie i Jamison land i Østgrønland.
På den baggrund er jeg på den anden side skuffet over, at man i redegørelsen ikke har omtalt, hvilke virkning de forannævnte aktiviteter har haft for landet og dets befolkning. Vi ved jo hvad der er sket m.h.t. Kuliset, og at der er sket en havforforurening i Afaligasak nord for Ummannaq. Forureningen der fik det omfang at der er visse fiskearter der ikke mere kan fiskes.
Hvilke virkninger har de omtalte forhold haft på vort land, dets befolkning og andre dyrearter ? Og hvorfor blev disse forhold ikke omtalt i undersøgelsesrapporten ? Det er unægteligt nødvendigt, at uanset hvad redegørelsens virkelighedsbaggrund vedrører før sådanne pege på hvilke grundlag man må have i det videre arbejde. Man kan ikke søge at varetage arbejdet alene ud fra penge og beskæftigelsesspørgsmål, videre må man huske på, at det kun er en lille befolkning, der lever i det reneste naturmiljø.
Derfor må vi søge at være forberedt på eventuelle virkninger for landet, dets befolkning, fiskene og andre dyrearter, såfremt der her i landet kommer olie- og mineraludnyttelse. Der bør igangsættes oplysnings- og informationsvirksomhed og debatter også gennem radio- og tv.
Ikke så mærkeligt har man i redegørelsen omtalt bloktilskuddet fra den danske stat her til landet, ligesom det også er berørt hvad fortjenesten skal anvendes til, såfremt der kommer olie- eller mineraludnyttelse igang. Der kan således siges, at undersøgelserne efter redegørelsen først og fremmest har drejet sig om, hvad de forskellige aktiviteter kan få som følge for lokalbefolkningen i de enkelte landsdele.
Såfremt det kommer olie eller en større mineraludvinding igang, hvordan vil man så søge at bekæmpe brug af euroforiserende stoffer, der allerede er et af problemerne her i landet ? Misbrug af sådanne vil muligvis blive større eller værre, f.eks. med misbrug af heroin, kokain, amfetamin og andre stærke euroforiserende stoffer. Hvordan vil man bekæmpe sådanne stoffer, og hvilke planer har man etc. etc. ?
For der er ingen tvivl om, at man må være bange for, at også stærke euroforiserende stoffer også når her til landet, såfremt indkomststandarden her i landet bliver bedre. Redegørelsen giver heldigvis forskellige informationer, men jeg mener også at den bør have indeholdt virkelighedsnære og nære håndgribelige forhold, først og fremmest er der jo fremlagt dagdrømme og visioner der mest har baggrund i disse allerede udgivne bøger.
Og med disse korte bemærkninger har jeg givet mit standpunkt til redegørelse.
Og Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Anliggender vil komme med en besvarelse, Mikael Petersen.
Først vil jeg gerne sige tak for de bemærkninger der er kommet fra partiernes ordførere og Kandidatforbundet, og selv om der kommer nogle bemærkninger om enkelte punkter i forelæggelsen, så er der generelt tilfredshed med rapportens fremlæggelse.
Inden jeg går til at kommentere de enkelte partiers ordførere, så vil jeg komme med mine generelle betragtninger.
Først er den forelagte redegørelse der er den første af sin art, d.v.s. det er første gang man fremlægger en rapport der vedrører effekter af storskala råstofprojekter i Grønland. Tidligere når der er debat om råstofudvinding her i salen sker det at man sammenblander en masse ting, man taler om udvinding, og så sammenblander man det med mange forskellige ting, og jeg har lagt mærke til, at man også er tilbøjelig til at gøre det i den sammenhæng.
Jeg fremlægger her effekterne jobmæssigt og hvilke tiltag der vil ske. Jeg har ikke fremlagt omkring det miljømæssige område, den økonomiske side af sagen, selvfølgelig vil man også kunne berøre disse ting ud fra en vurderingsmæssig betragtning, men jeg må erindre om, at det drejer sig om arbejdskraften i forbindelse med udvindingen af råstoffer.
I de ting der fremgår helt klart i redegørelsen og som også fremgår af de eksempler der blev nævnt f.eks. såfremt der bliver udvundet gas i Fyllas Banke i nærheden af Nuuk blev der nævnt at der kan beskæftiges ca. 1600 medarbejder der kan få en direkte beskæftigelse.
Såfremt der bliver etableret et Zink-raffinaderi her i Grønland, der vil man kunne beskæftige 400 hundrede arbejdere.
Vi kan selvfølgelig ramse forskellige ting i Quliseq boede der i sin tid 2300 mennesker i Quliseq, mens kuludvindingen var på sin højeste og det er så alene kuludvindingen der har været basis for disse mennesker. Og det vil undre mig, hvis man vil komme med overfladiske betragtninger m.h.t. til den redegørelse der er kommet her.
Såfremt der sker en storskala råstofudvinding i Grønland, og såfremt der skal beskæftiges 2600 mennesker så vil der ud over disse være andre effekter som ville skabe nye arbejdspladser, og dem har vi jo ikke overblik i, idet vi ikke har nogen registrering af en sådan mulig effekt af arbejdspladser, men det vil medføre mange arbejdspladser. Det er jo sådanne ting vi skal være klar med, og få igangsat forberedelserne, hvorfor vi har fået udarbejdet denne redegørelse til Landstinget.
Derfor glæder det mig meget at partierne og Kandidatforbundet hilser denne redegørelse så positivt, og jeg kan også forstå at de forskellige anbefalinger bliver modtaget positivt, evt. ved udvindelse af zink, olie og andre råstoffer, at man skal have undersøgt hvilke uddannelser der er behov for, og hvilke uddannelsestiltag der skal igangsættes fra Landsstyrets side.
I den forbindelse forstår jeg også fra Siumuts ordfører, at man som vi har drøftet i efteråret den økonomiske side af sagen det vil også indgå i det videre arbejde. det blev også indstillet, at man også vurdere, hvilke følgejobs råstofudvindingen vil medføre.
Den miljømæssige side vil blive behandlet i et andet forum. Vi vil arbejde videre med disse ting, og vil så på et senere tidspunkt fremlægge status til Landstinget, og så fremkomme med forslag på hvilke områder der skal igangsættes tiltag.
Jeg vil specielt knytte nogle bemærkninger til Inuit Ataqatigiit’s ordfører. Inuit Ataqatigiit kom ind på i sin forelæggelse at Råstofkontoret som bliver flyttet pr. 1. juli hertil om der ikke kan etableres et samarbejde med Arbejdsmarkedsdirektoratet. Selvfølgelig kan vi etablere et samarbejde, det vil ikke være et problem, og man skal heller ikke sige, at Råstofkontoret skal beskæftige sig med alle mulige sider af sagen. Råstofkontoret skal udføre de opgaver den har, og det er hvilke ting, der skal undersøges hvad angår de forskellige råstoffer. Det er i sig selv meget omfattende allerede.
Derfor vil den side af sagen der vedrører arbejdsstyrken blive behandlet i Direktoratet for Arbejdsmarkedet selvfølgelig i samarbejde med Råstofkontoret. Landsstyret vil udforme fordelingen af de forskellige ansvarsområder indenfor sit regi, og jeg vil allerede nu sige, at vi nok skal etablere et samarbejde på dette område.
Med hensyn til punkt var der nogle bemærkninger der kom frem på tryk her ved behandlingen af dette punkt og det er fordelingen af de indtægter man får ved råstofudvindingen. Dertil skal jeg blot sige, at vi ikke skal behandle denne side af sagen under dette punkt, det har vi været inde på under det forrige punkt, og det vil også blive medtaget i forbindelse med de kommende forhandlinger omkring råstofudvindingen.
Som sagt bliver redegørelsen modtaget positivt og som sagt vil mit Landsstyreområde og Landsstyret arbejde videre med det fremover.
Og så er det Johan Lund Olsen.
Tak. Jeg har lige nogle kommentarer, kun et par ting. Først Landsstyremedlemmets bemærkning, at man i forbindelse med råstofudviningen og såfremt man finder store forekomster, så er det arbejdsstyrken man her for første gang fremlægger. Under vores ordførertale henviste vi til den rapport som er udarbejdet under Råstofforvaltningen og et udvalg der blev sat til at beskæftige sig med dette.
Og jeg kan mærke at Socialdirektoratet også har haft et medlem i denne arbejdsgruppe, f.eks. et Zink-raffinaderi, at såfremt man etablere dette, hvor mange mennesker der så kan beskæftige sig der, det står allerede helt klart der.
Og såfremt der bliver olieefterforskning og der bliver fundet olie ved Fyllas Banke, det står allerede registreret der ved den rapport vi fik sidste gang, og hvis og såfremt der bliver fundet gas i Fyllas Banke og hvor mange mennesker der så bliver beskæftiget der, og Landsstyremedlemmet siger ganske rigtigt, at der så maksimalt bliver beskæftiget 1600 mennesker ved en eventuel gasudvinding.
M.h.t. Zink-efterforskningen i Nordøstgrønland, og såfremt der bliver fundet zink i Citron-fjorden, og hvor mange der mennesker der så eventuelt kan beskæftiges der, det er også registreret.
Og såfremt guldefterforskningen og guldudvindingen ved Narnortalik bliver vellykket og der står der også registreret, hvor mange mennesker der kan være beskæftiget med det.
Men jeg skal blot nævne her, at heldigvis er det godt at de to forskellige instanser kommer til at arbejde sammen, vi behøver ikke nogen dobbelt administration, vi kommer jo blot til at misbruge både økonomiske og personalemæssige ressourcer, men vi håber at disse to instanser, nemlig Direktoratet for Arbejdsmarked og det nye råstofforvaltning, der bliver det spændende at se hvordan de kommer til at samarbejde.
Og vi vil heller ikke undlade at kommentere følgende ting: Atassut, Siumut og andre partiordførere, i siger allesammen at vi ikke kan komme udenom videreuddannelse, og de eksisterende arbejdspladser der må vi også sikre, at de eksisterende arbejdspladser også får beskæftigelse inden for det, men ved Jeres fremlæggelser så kommer I ikke ind på, hvordan det eventuelt skal finansieres.
Vi fra Inuit Ataqatigiit har allerede et forslag om, hvordan det kan finansieres. Vores samfunds økonomi ligger nu sådan, at vi ikke har mulighed for at opstarte flere andre uddannelser, men I siger allesammen her under dette punkt, at vi skal igang med uddannelser og videreuddannelser, men hvordan får vi dem finansieret, og det er også er for vi har foreslået, at vi tager en ny forhandlingsrunde med den danske regering m.h.p. en anden fordeling af overskuddet ved eventuelle overskud.
Vi kan bestræbe os på, at danne en råstoffond, og det kan opnås såfremt vi kræver det, og såfremt samtlige partier er enige i, at stille det som et krav overfor den danske regering. Og såfremt det I har nævnt ikke blot skal være tomme ord, så kan man ikke komme udenom, at vi også sikre også økonomien bag, og det har vi i Inuit Ataqatigiit allerede tænkt på.
Og så er det Lars Karl Jensen, Siumut.
Jeg vil blot lige nævne effekter af et storskala råstofprojekt som en meget fyldig rapport, og jeg komme ind på eventuelt udvinding af gas eller olie, så vil muligheden for at danne nye byer, det blev ikke nævnt i denne rapport, der blev nævnt hvor mange der kan være beskæftiget på dette område.
Man skal tage højde for at eksisterende byer i Grønland, at man skal vurdere havne mulighederne i de eksisterende byer. såfremt der bliver udvundet vil det medføre forsyning af disse brofelter.
jeg har tidlige fremført det som dagsordenspunkt, at man kan udnytte Paamiut som en forsyningsby. Jeg er ikke i tvivl om, at der vil komme sådanne ting frem senere, og i de steder, der ligger langt fra byer og beboede områder, så vil man også have behov for ordning med forsyningsområdet. Som sagt vil samfundet blive berørt på mange forskellige områder, og ser man tilbage på de planer man har haft, så kan man forestille sig, at det vil kræve mange ressourcer.
I 1976 der har man allerede i IA drøftet, at man eventuelt kan placere et raffinaderi i Akisafik i nærheden af Nuuk. Vi må vurdere om det vil være billigere at udnytte de eksisterende byer og havnemuligheder.
Qulisek blev nævnt, og der har boet mange mennesker under kuludvindingen, og da man forlod byen så har det været meget tungt for de beboere der boede i Qulisek dengang, og jeg håber at sådanne ting bliver medtaget i den videre vurdering.
Og så er det Peter Ostermann, Atassut.
Tak. Først skal jeg lige endnu engang understrege det vi var inde på under vores ordførertale, nemlig at vi allerede nu bør begynde at undersøge hvilke ting vi her i samfundet kan sørge for uanset at det er til havs eller i landet.
Jeg mener, at det er af yderste vigtighed, vi skal ikke vente at det dukker op udefra, vi kan f.eks. tage det som et eksempel. Man har udskudt boringerne i Fyllas Banke til næste år, er der nogle planer i gang om servicering, og hvilke behov er der ? Jeg har ikke hørt noget med mindre det er gået mit øre forbi.
Jeg er ikke klar over om der overhovedet er taget nogle initiativer omkring servicering fra Land for disse initiativer. Jeg mener at det er af yderste vigtighed, vi bør begynde allerede fra nu af.
Vi mener også at arbejdsløsheden på nuværende tidspunkt som vi må benævne som værende stor, og såfremt vi skal minimere det, så må vi også bruge uddannelse, vi må ikke vente på, at som IA siger først at når vi får indtægterne så kan vi begynde på det. Hvorfor ikke begynde med det samme ? Det er ikke planlægning det andet.
Det centrale i vores udtryk omkring uddannelse, de arbejdsløse skal have en anden form for en uddannelse, således at de får et større livsindhold, således at de ikke bare får udbetalt sociale penge. Det kan godt være de måske finder et job, som ikke har noget med olie eller råstofudvinding eller efterforskning at gøre, vi har også viljen til at give de penge der måtte være behov for, men vi vil ikke vente på at udvindingen begynder at give kasse.
Det I hele tiden gentager, den har landstyremedlemmet ellers givet et klart svar på og han understreger de forskellige tal der allerede har været taget frem, men det er blot ting som man bruger som argumenter for hvorfor man siger det ene eller det andet og siger der er ikke noget mærkeligt i at bruge hinandens oplysninger.
Laanguaq Lynge, Siumut for anden gang
Fra IA efterlyses det hvorfor vi ikke har fremsat nogle forslag omkring uddannelse. Vi har ikke i første omgang tænkt på etablering af nye arbejdspladser. Men vi siger vi skal samarbejde med eksisterende uddannelsesinstitutioner og man samarbejder med andre lande på de områder. Jeg mener vi har påpeget nogle klare ting, fordi man kan igangsætte disse uddannelser uden først at skulle bygge dyre uddannelsesinstitutioner. I sådanne situationer er det vores pligt at sørge for der er økonomi bag sådanne initiativer, og når vi har sagt det, må vi også sørge for at finde de midler der skal bruges til dette formål.
Landsstyremedlemmet for sociale anliggender,
arbejdsmarked og offentlig arbejder:
Jeg vil ikke gentage mig selv, og jeg mener Atassuts ordfører sidst understregede hvilke arbejdsopgaver der her er tale om og ligesom det er blevet taget op i redegørelsen. Der ligger også nogle vurderinger i disse og sidste år under råstofdebatten blev det også fremlagt at såfremt man udvinder gas i Fyllas Banke så har man et behov for en arbejdsstyrke på 1600.
Men jeg skal her understrege med hensyn til mineraludvinding så kræves der medarbejdere med en uddannelse og dertil kræves der lang tid til, og med henblik på at det på nuværende tidspunkt allerede starter, så har jeg erfaret at man støtter Landsstyrets initiativer op omkring de ting vi skal være forberedt på ved en eventuel mineraludvinding, således vi nu kan påbegynde vores arbejde og det er jeg meget glad for. Vi skal ikke høre tale om det, men vi har nu mulighed for at igangsætte arbejdet.
De ting som Siumuts ordfører understregede, nemlig i Landsstyret ligger vi meget stor vægt på at man benytter sig af de eksisterende uddannelsesinstitutioner. Vi har allerede Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut og vi har en Jern- og Metalskole i Nuuk og der er også andre eventuelle uddannelsesinstitutioner indenfor rigsfællesskabet eventuelt i Danmark, som vi også kan benytte os af. Der er også mulighed for brug af de indenfor de midler der bliver givet til uddannelse i Grønland, men såfremt det bliver nødvendigt at tilføre flere midler til uddannelse, så er vi også i Landsstyret klar til at gøre det.
Dermed er punkt 13 færdigbehandlet.