|
Dagsordenens punkt 07-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
16. februar 1998
Tak. Landsstyret skal i medfør af Landstingslov
om indkomstskat fastsætte de indkomstmæssige fradrag m.m. for 1999 under en
samling i første halvår af 1998. Det drejer sig om følgende fradrag m.m.
Først personfradrag § 32 stk. 1. For det andet,
standardfradrag det er § 16 stk. 2. For det tredje skattefritbeløb for
B-indkomst § 15 stk. 2 og for det fjerde: Fast fradrag for begrænsede
skattepligtige lønmodtager § 2 stk. 2 og endelig for det femte. Fælles
kommunalskat, det er § 28a stk. 2.
Forsåvidt angår den nærmre omtale af det
enkelte fradrag m.m., deres virkning samt tidligere års fastsættelse henvises til forelæggelsesnotatets bilag 1,
ligesom der i bilag 2 er redegjort for det forventede indkomstgrundlag for
1999.
På Landsstyrets vegne skal jeg indstille de
skattemæssige fradrag m.m. for 1999, fastsat således:
- For det første, personfradrag 40.000 kr.
- For det andet, standardfradrag 8.000 kr.
- For det tredje, skattefritbeløb for
B-indkomst 5000 kr.
- For
det fjerde, fradrag fro begrænsede skattepligtigede 1000 kr.
- For det femte, fælles kommunalskat 4 %
De nævnte tal er på årsbasis.
Fradragene m.m. for 1999 indstilles, således
fastsat til samme beløb m.m. som fastsat for 1998, bortset fra
standardfradraget. Da standardfradraget i alt overvejende grad benyttes af lav-
og mellemindkomstgrupperne bl.a. SIK-lønnede og pensionister indstilles dette
forhøjet fra 6000 kr. til 8000 kr. af fordelingspolitiske årsager.
Dertil kommer en administrativ forenklende
virkning for skattesystemet ved at forhøje standardfradraget. Forinden denne
virkning for skattesystemet, at forhøje standardfradraget.
Som det fremgår af det medfølgende bilag 2
indebærer forhøjelsen et fald af indkomstgrundlaget på landsplan på ca. 20 mio.
kr. svarene til et provenutab for landskassen på ca. 2,5 mio. kr.,og for
kommunerne samlet på ca. 5,5 mio. kr. Provenutabet for kommunerne vil i
altovervejende grad ligge på de større og bedre stillede kommuner.
De grønlandske kommuners landsforening har
tilsluttet sig, at den fælles kommunalskat fastsættes uændret til 4 % for 1999,
ligesom Landsforeningen i øvrigt er enig i en uændret fastsættelse af
personfradraget.
Idet jeg som nævnt indledningsvis for nærmere
oplysninger skal henvise interesserede til bilag 1 og 2 skal jeg anmode
Landstinget om at fastsætte de skattemæssige fradrag m.m. for 1999.
Vi går over til partiernes og
Kandidatforbundets ordfører.
Laannguaq Lynge, Siumut.
Landsstyrets forslag om fastsættelse af de
skattemæssige fradrag m.m. for 1999 indebærer ikke ændringer i forhold til 1998
bortset fra standardfradraget. Forhøjelse af dette fradrag fra 6000 kr. til
8000 kr. i 1999 støtter vi fra Siumut.
Vi mener at en sådan forhøjelse harmonerer med
de politiske intentioner, man må sige, at Landsstyret også på denne måde
realisere målsætningen om lempelser og forbedrede vilkår for lav- og
mellemindkomstgrupperne. Dette vil først og fremmest komme pensionisterne og
SIK-lønnede til gode, selvom kommunerne vil komme til at lide et forholdsvis
lille provenutab.
I Siumut er vi glade for forhøjelsen af
standardfradraget til 8000 kr., som sagt vil dette komme lavindkomsterne til
gode, og på den måde vil samfundet som i forvejen ikke ubetydelige bidrag til
lavindkomstgrupperne blive yderligere forhøjet.
Forhøjelsens konsekvens vil blive et fald i
indkomstgrundlaget på landsplan på ca. 20 mio. kr. Fra Siumut vil vi medvirke
til at tage højde med dette i forbindelse med udarbejdelsen af
finanslovsforslaget.
Med disse bemærkninger støtter vi fra Siumut,
Landsstyrets forslag om fastsættelse af skattemæssige fradrag m.m. for 1999.
Knud Sørensen, Atassut.
Efter at have studeret de skattemæssige fradrag
for 1999 skal Atassut komme med følgende bemærkninger. Atassut har altid sat
stor pris for at samfundsindbyggerne via skat og indkomst såvidt muligt ikke
skal bebyrdes for meget og mener at skatten skal holdes nede så meget som
muligt, og ikke mindst at skattebestemmelserne i vort land er så uoverskuelige
er fuldstændigt uacceptabelt. Og disse
bør være så overskueligt, at enhver skatteborgere bør kunne overskue
disse i en håndevending.
Vedrørende forslag omkring det skattemæssige
fradrag har Atassut selvfølgelig ingen indvendinger, idet vi erfarer at
standardfradraget der er ændret engang siden indførelsen i 1975 nu er foreslået
ændret til 8000 kr. i 1999. Atassut betragter dette forsalg som velovervejet og
godt forslag, idet forslaget indeholder den største fordel for det grønlandske
samfund, eksempelvis for pensionisterne samt SIK overenskomstansatte, som hver
for sig er et betragtelig antal borgere i grønland, og som består af et flertal
der kommer til at dække væsentlige skatteindtægter og samtidig forbedre deres
daglige økonomiske fornødenheder.
Atassut vil benytte lejligheden til at bemærke,
at det er sikkert, at der i forbindelse med ændringer i ensprissystemt kan
blive nødvendigt at ændre bestemmelserne. Vi håber og ønsker at dette
diskuteres grundigt i forbindelse med behandlingen af forslag om eventuelle
ændringer af ensprissystemet, men dette kommer vi nærmere ind på når
ændringsforslaget foreligger.
Idet vi henviser til de forannævnte
bemærkninger og til de andre forslag om fradrag der ikke indeholder ændringer
skal vi ikke komme med flere bemærkninger og Atassut går ind for forslaget som
helhed.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Vi har følgende bemærkninger til
Landsstyrets forslag om skattefradrag for 1999. Men før vi begynder på
bemærkninger skal jeg understrege at vi i Inuit Ataqatigiit er helt igennem
utilfredse med Landsstyrets fremsatte forslag, idet de har foreslået at
personfradraget sættes op fra 6000 kr. til 8000 kr.
Landsstyrekoalitionen Atassut og Siumut har
nedfældet i deres aftale at nedsætte en Socialreformkommission m.h.p. vurdering
af og forbedring af det sociale område. Kommissionens betænkning blev fremsat
her i salen under vores Forårssamling 1997, hvor det samlede Landsting
godkendte den.
Men at det at man har ladet kommissionen
arbejdet er vi i Inuit Ataqatigiit begyndt at betragte som en valgpropaganda
fra landsstyrekoalitions side eller som en forkyndelse af deres aftale. Da det
blev fremsat at familier med små børn bør være sammen med deres børn i længere
tid, d.v.s. afkorte moderens eller faderens arbejde kom man kun med dette svar.
Vi har ikke råd.
Vi har ellers næret store forventninger m.h.t.
til at Skattefradraget ville være større end den nuværende forslag, da
Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger i forbindelse med efterårets debat
om rige og de fattige kom med en fremsættelse om forhøjelse af personfradraget
for at imødekomme fremsættelse fra Inuit Ataqatigiit.
Men nu har det vist sig, at han allerede har
glemt sine ord, men i Inuit Ataqatigiit
håber vi på det kraftigste, at Landsstyret og kommunerne vil have større
vilje i den nærmeste fremtid i forbindelse med opfølgning på Socialreformkommssionens
indstillinger, for vi må alle ofre noget.
Inuit Ataqatigiit ville have set at der blev
indført en progressiv beskatning. I Inuit Ataqatigiit er vi uforstående
overfor, at man har argumenteret med at det ville medføre et meget stort
administrativ arbejde, for i øjeblikket investerer vi ikke så få penge for at
kunne følge med i den teknologiske udvikling.
Derfor må man spørge, hvorfor vi ikke ville
kunne klare at beregne at en person med en indkomst på over 350.000 kr. kommer til at betale 5 % eller
10 % mere i skat. Inuit Ataqatigiit at man vurdere, at man deler
fælleskommunalskatten ud for det kan ikke være rigtigt, at man betragter de
rige kommuner som fattige og bliver ved med at dele ud til dem, mens på den
anden side først kommer til den nødstedte kommune, når der er gået 3 år.
Da Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger
helt har mistet lysten til at forhøje personfradraget, skal vi fra Inuit
Ataqatigiit blot kræve, at han blot skal arbejde for at revurdere den samlede
beskatning i Grønland, hvis Socialreformkommissionens indstillinger skal
opfyldes.
Bjarne Kreutzmann,
Akulliit Partiiat.
Akulliit Partiiat skal her indledningsvis
meddele sin støtte til de af Landsstyremedlemmet for Økonomiske Anliggender og
Boliger foreslået fastsættelse af de skattemæssige fradrag m.m. for 1999.
- For det første, personfradrag 40.000 kr.
- For det andet, standardfradrag 8.000 kr. om
året
- For det tredje, skattefritbeløb for
B-indkomst 5000 kr. pr. år
- For
det fjerde, fradrag for begrænsede skattepligtigede 1000 kr. pr. år.
- For det femte, fælles kommunalskat 4 %
Altså fradragene m.m. for 1999 samme beløb m.m.
som er fastsat for 1998 undtaget standardfradraget der indstilles forhøjet fra
6000 kr. til 8000 kr. årligt.
Jeg konstaterer og forstår at ændringen har
fordelingspolitiske årsager og vil medføre en administrativ forenkling.
Og det er ud fra det, at jeg er enig i
forslaget.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg er på vegne af Kandidatforbundet i
princippet enig i det foreslået skattemæssige fradrag m.m. for 1999.
Som bekendt fremgik det bl.a. af
Socialreformkommssionen i foråret 1997 forelagte betænkning, hvor vanskelige
forhold de gamle, de handicappede og førtidspensionisterne har i deres
livsbetingelser.
Derfor må vi i forståelse for sådanne forhold
og tildels for at undgå bla. mange sociale udgifter fra Kandidatforbundet endnu
engang foreslå, at de ældre, de handicappede og førtidspensionisterne bliver
fritaget for skattebetalingen. Når man har forstået forholdene til bunds kan
man se, hvor vigtigt det egentlig er for den nævnte persongruppe.
Derved vil man for det første opnå , at i stor
omfang lette den typiske belastning for den omtalte persongruppe og videre at
man derved spare en del ekstra udgifter inden for socialforsorgen f.eks. til
husleje, varme , elektricitet m.v.
Derved opnås en del besparelser inden for de
sociale udgifter. Som eksempel på skattefordelingen kan nævnes, at da man i
1987 forhøjede personfradraget udlignede man gennem skatten en uligningstakt på
3 % til fordeling blandt de kommuner der ville miste indtægter.
Endvidere anvendes hidtil som bekendt personlig
tillæg til alders- og førtidspensionen forskellig fra kommune til kommune,
selvom Socialreformkommsionen klart har påpeget at dette forhold skal rettes
op.
Men ind til er der ikke forelagt nogle tiltag,
ikke engang på dette område der tager sigte på, hvordan sådanne forhold kan
rettes op på. Derfor er det på tide, at man får de omtalte persongrupper ikke
længere nøjes med at tale om at forbedre deres livsbetingelser, men tager
formulerede tiltag, og ikke bare lader dem vente i længere tid.
Det er beklageligt at Skatteudvalget ikke har
forelagt en betænkning i forbindelse med nærværende sag, og derfor vil jeg på
Kandidatforbundets vegne opfordre til, at sagen går til drøftelse i
Skatteudvalget inden 2. behandlingen.
Landsstyremedlemmet for Økonomi og Boliger fremkommer med en besvarelse.
Tak. Først vil jeg gerne sige tak til partiernes
ordførere og Kandidatforbundet. Jeg siger tak for at et absolut flertal klart
støtter Landsstyrets forslag, idet Siumut, Atassut, Akulliit Partiiat og
Kandidatforbundet støtter forslaget, hvorfor jeg siger hjertelig tak for det.
Men jeg må også sige, at Inuit Ataqatigiit dem
skal jeg komme med en særskilt kommentar til. De er ikke tilfredse med
forslaget, det fremgår klart. men selvom de ikke er helt tilfredse med
forslaget, så kommer de ikke med et forslag om, hvor meget den skal forhøjes.
Landsstyret forslår at den bliver forhøjet med
2000 kr., men på den anden side siger Inuit Ataqatigiit at det ville have været
bedre progressiv beskatning, og idag anser Landsstyret ikke det som en mulighed, det må vi sige klart,
og det samme siger man m.h.t. personfradraget.
I den debat der har været ført i debatten der
bemærker jeg, at Inuit Ataqatigiit nævner, at Inuit Ataqatigiit ønsker en
forhøjelse fra 40000 kr. til 50000 kr. Og uden at kommentere det nærmere, så
skal jeg blot nævne, at et tal som ikke er blevet nævnt vil resultere i, at det
bliver kommunerne der bliver ramt højest, mens Hjemmestyret ikke bliver ramt
nært så meget.
Men når man fastsætter så skal man se på, hvem
man hjælper mest, og dem der får størst gavn af det er SIK overenskomstlønnede
ligesom det også gælder for pensionisterne.
Men efter at have sagt det, så skal jeg også
lige tilføje, idet Inuit Ataqatigiit anmoder os om nøje vurdere m.h.p. en
ændring af Skattelovgivningen og i den forbindelse skal jeg nævne, hvad
Landsstyret skal gøre, som ikke harm direkte relation til punktet her, og det
som Socialreformkommissionen har indstillet og som Landstinget har gået ind for
og de relevante Landsstyreområder der ved jeg er igang med at arbejde for det
indstillede, således at der i løbet af 1998 vil der blive taget sager op i
relation til dette emne.
Og i den forbindelse er jeg også klar over, at
Landsstyret nøje vurderer, f.eks. ophævelsen af enspissystemet, hvor man så
også skal vurdere den nuværende Skattelovgivning det er noget der vedrører
fremtiden.
Men lige netop det punkt som vi drøfter nu, der
skal vi tage stilling til, hvor stor standardfradrag der skal være, men nogle
af de ting der blev taget bliver drøftet under et andet dagsordenspunkt på et
senere tidspunkt, og efter at have sagt det , så skal jeg m.h.t.
Kandidatforbundet efterlyser m.h.t. de handicappede og førtidspensionisterne,
dem henviser jeg blot til de relevante landsstyreområder, idet de også bliver
taget op på et senere tidspunkt på året.
Men jeg erfarer, at Kandidatforbundet også
støtter nærværende forslag, og det samme gælder så også Akulliit Partiiat,
hvorfor jeg blot endnu engang vil sige tak.
Og udenom partiordførerne så har Peter
Ostermann, Atassut bedt om at få ordet. Og derefter bliver det så Karl
Lyberth, Siumut.
Jeg siger tak for at jeg må få ordet uden for
vores partiordførere. Grunden her til er, at jeg ikke kan være enig i det
Landsstyret har fremlagt med to følgende begrundelser:
Før det første: Forhøjelse af standardfradraget
fra 6000 kr. til 8000 kr., så har Landsstyret begrundet det med
fordelingspolitikken som man ikke kan være uenig i princippet. Men de der har
behov for at få lettet deres daglige tilværelse og hvor mange der er, så kan
man sige, at forhøjelsen vil ikke have den ønskede effekt, og især
børnefamilierne vil blive forbigået i den sammenhæng. Hvis man har en politisk
vilje til at få lettet levevilkårene for dem der har størst behov herfor, så
kan man også gennemføre det.
For det andet: Så skal vi have en stram
økonomisk politik i vores dage, og vi må også have en stram styring af
økonomien, sålænge vi har fiskeriet som den eneste grundpille i
erhvervsområdet. Derfor kan jeg ikke være enig i de fremsatte forslag.
Ud fra de bemærkninger er jeg imod forslaget om
forhøjelse af standardfradraget, selvom at jeg er enig i de andre punkter i
forelæggelsesnotatet.
Så er det Karl Lyberth, Siumut og
derefter Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit.
M. h.t. det
Anthon Frederiksen har efterlyst, hvorfor der ikke er en betænkning fra Skatteudvalget.
Jeg er formand for dette udvalg, hvorfor jeg lige skal forklare noget her.
Det fremlagte forslag har Skatteudvalget
prioriteret højt, og efter Manasse Berthelsens ønske og efter mit ønske som
formand, det har været behandlet i udvalget, og udvalget har besluttet, at det ikke er nødvendigt med en betænkning ved
forelæggelsen af dette forslag her.
Bl.a. p.g.a. at partiordførerne her i denne her
sal dem vil man gerne vil lige vente med at høre og i udvalget har vi vurderet,
at inden for en overskuelig fremtid, så vender vi sandsynligvis tilbage til
denne sag når vi vender tilbage til de forskellige fradragsformer, ligesom Atassuts ordfører også før var inde på det.
Især når vi skal til at tale om ensprissystemet og skal til at snakke om skatter
og afgifter, dem kommer vi sandsynligvis også til at berøre, hvorfor vi til den
tid også vil vende tilbage til denne sag, og det er derfor vi har følt at det
ikke var nødvendigt med en betænkning.
Og Landsstyret har ved deres fremlæggelse, der
har de meget klare indstillinger, og ligesom de også harm beregnet
konsekvenserne på en meget klar måde, hvorfor udvalget ikke har følt at det var
nødvendigt med en betænkning.
Men jeg skal nævne at udvalget prioriterer
dette arbejde meget højt, og såfremt flertallet i salen mener at det er
nødvendigt, at sagen bliver behandlet i -skatteudvalget, så vil vi selvfølgelig
være klart til at behandle punktet i Skatteudvalget.
Manasse Berthelsen, Inuit Ataqatigiit og dernæst igen bliver det Knud Sørensen,
Atassut.
Tak. Først til Atassuts ordfører, hvor man kom
ind på afskaffelse af ensprissystemet og at man i den forbindelse vil man komme
ind på en ændret Skattelovgivning. Jeg ved ikke om Atassut, har en forudanelse
om hvad der vil ske i fremtiden.
For afskaffelse af ensprissystemet er ikke
dateret endeligt, det kan være, at det sker i 1999 eller år 2001, derfor kan
man ikke bruge det som en undskyldning af man vil vente på afskaffelsen af
ensprissystemet.
Jeg er enig med Peter Ostermann i, at det er
svært at se forbedringen i forhøjelsen af standardfradraget, det ville betyde
en provenutab på 2,5mio. kr. Vi har en 1/2 mia. kr. i indtægter og de 20 mio.
kr. er næsten ingen ting. Derfor kan man ikke betegne det som en mærkbar
lettelse.
De 18 kommuners provenutab er på 5,5 mio. kr.,
og vi kan jo med rette sige, at man ikke vil kunne mærke skatteprovenutabet i
1999. Derfor vil jeg støtte Peter der i, også fordi han siger at det er for
dårligt. Tak.
Knud Sørensen, Atassut.
Først Inuit Ataqatigiit. Det er ligesom de er ved
at gå væk fra den progressive beskatning. Allerede i 1981 har jeg været medlem
af skatteudvalget, og den har været
fremført af Inuit Ataqatigiit siden da, og de har altid løbet panden ind mod
muren, og selvom de så fremsatte det ville det blive stemt imod fra Atassuts
side, fordi det ikke stemmer overens med Atassuts politik.
Den stædighed er ligesom ved at aftage. Det er
også på tide, at de så også forstår at man ikke kan acceptere sådanne tiltag,
men det er jo heller ikke forbudt hele tiden at forsøge.
Og Inuit Ataqatigiit ordfører sagde også, at
der ikke er nogle dato på en eventuelt ændring på Skattelovgivningen, men
såfremt man regner med at man til efteråret, drøfter spørgsmålet om ophævelse af
ensprissystemet, så vil det være et godt tidspunkt, at man igennem det også
drøfter en eventuelt ændring af Skattelovgivningen.
En forhøjelse på 2000 kr. og såfremt i vurderer
det værdiløst, det undrer jeg mig over. Hver en øre har jo også en værdi, det
vil også være taknemmeligt for de mindst lønnede. Ser man f.eks. på ændringerne
i pengepolitikken i Danmark, så bliver samfundet tilført økonomiske midler til
gavn for samfundet, og det gælder for hvert et tal uanset hvor lille det er.
Men selvfølgelig kan man narre folk, men jeg
mener ikke at en sådan forhøjelse fra 6000 kr. til 8000 kr. især for os der har
været med til at vedtage Skattelovgivningen i Grønland, og ser vi tilbage i
tiden, så kan vi se, at tiderne har ændret sig, og det er derfor for mellemindkomstgrupperne,
det vil selvfølgelig kunne mærkes måske ikke så meget men man kommer til at
mærke det.
Skattefradragene bliver hverken 2. eller 3.
behandlet, de bliver kun behandlet engang, og de forskellige fradrag som vi
fastsætter idag og når de bliver vedtaget, så bliver det de gældende for 1999,
netop fordi det skal meddeles hurtigst muligt til de instanser der arbejder med
disse tag f.eks. kommunerne.
Og uanset om vi kommer til at drøfte en
eventuelt ændring af Skattelovgivningen, så kan man ikke regne med at
fradragene bliver ændret for 1999 fordi der ikke vil være tid nok til at
implementere dem.
Men jeg vil også lige komme ind på det som
Kandidatforbundet var inde på, at de ældre, handicappede og førtidspensionister
bliver fritaget for skattebetalingen. Selvfølgelig er de forskellige mennesker
man møder i dagligdagen, og dengang vi indført skatten i grønland, så erfarede
vi gennem de samtaler vi havde med de ældre, at de også havde viljen til at
være med til at betale for samfundet gennem deres skatter.
Det er jo forskellige tildragelser man som
menneske kommer ud for, og det samme gælder så også de synspunkter der vedrører Skattelovgivningen, og
Landstinget kan til enhver tid lave ændringer på ordningerne. Tak.
Jeg skal lige understrege, at et absolut
flertal allerede har vedtaget det fremlagte. Og den næste der får ordet er Landsstyreformanden.
Og jeg kan forstå at der ikke er fremsat et
andet forslag, således at Landsstyrets forslag er den eneste mulighed. Og jeg
skal da også bemærke, at de ting der kom frem om opfølgning på
Socialreformkomssionens arbejde, er der ingen tvivl om, at man også medtage de
økonomiske områder i sagen.
Og m.h.t. redegørelsen om afskaffelse af
ensprissystemet som nok kommer til at medføre ændringer i Skattelovgivningen og
man vil sikkert også komme ind på de ændrede bloktilskud til det sociale
område. Og i forbindelse med redegørelsen vil man også medtage, at hår man
nedsætter priser her i vores offentlige foretagender, at brandstofpriserne
bliver sat ned, om vores produkter virkelig bliver billigere, hvilken kontrol
er der på dette område, når ensprissystemt bliver afskaffet og varerne får den
reelle pris, så må vi også have kontrol med om der også følger en
prisnedsættelse sted.
Og vores fremlæggelse vil også indeholde disse
ting og før den tid kan vi jo ikke fremkomme med noget på dette område, derfor
må jeg også sige, at Inuit Ataqatigiit foreslår ikke afskaffelse af
ensprissystemet. Såfremt vi mener at det er forsvarligt kan vi først fremsætte
det som forslag. Derfor gennemfører vi de ting vi har lovet her i salen.
Vi skal selv bestemme, hvordan den skal
fremlægges, således at den kan forsvares. Den bliver fremlagt, så man kan gå
ind for den, og såfremt den ikke bliver vedtaget, så vil alt arbejde gå i stå.
Derfor synes jeg ikke at det er på tide, at man bl.a. det ind i denne debat.
Derfor mener jeg, at man ikke har fremsat et
andet forslag, så mener jeg at flertallet støtter vores nærværende forslag og
det takker jeg for.
Og Landsstyremedlemmet for Økonomiske
Anliggender og Boliger fremkommer med en besvarelse.
Tak. Som tilføjelse skal jeg lige kommentere
nogle forskellige ting. Først Peter Ostermanns bemærkninger. Peter Ostermann
egen melding den respekterer jeg og jeg bemærker at det er Peter Ostermanns
egen mening og ikke partiets, og jeg respekterer Peter Ostermann for hans
mening.
Men som før nævnt, så er der forskellige
forbedringer, f.eks. den forhøjelse af standardfradraget på 2000 kr. og vi vil
så komme tilbage til andre ting, f.eks. børnetilskud, det vil så blive taget op
når deres tid kommer, og det viser så blot, at Landsstyret har vilje til at
gøre forbedringer på de forskellige områder jeg kort var inde på.
Jeg siger også tak til Karl Lyberths klare
bemærkninger vedrørende Skatteudvalget, hvor der kom en melding om at de ikke
havde følt, at det var nødvendigt at komme med en betænkning om det, men hvor
man først ville høre partiernes ordførerindlæg vedrørende sagen, hvorfor jeg
siger tak til deres klare melding.
Og udfra det jeg nu kan høre, så er det Siumut,
Atassut, Akulliit Partiiat og Kandidatforbundet enig i forslaget her efter min
vurdering.
Til Masse Berthelsen Inuit Ataqatigiit skal jeg
blot sige, at den ligegyldighed der er omkring er omkring f.eks. kommunernes
økonomi, de nævnte midler anset hvor meget vi forhøjer eller går denm omvendte
vej, så er det kommunerne der bliver ramt først og fremmest, vi skal ikke gå
dem større byrder. Der er flere kommuner der har det økonomisk hårdt og såfremt
de skal have flere byrder, så er det store spørgsmål om hvorvidt det er at have
sit ansvar bevidst, såfremt man gør det uden at informere kommunerne forud.
Men KANUKOKA er enig med dette forslag her, og
KANUKOKA er også enig i Landsstyrets forslag. Derfor skal jeg til IA’s ordfører
sige, at kløften mellem de rige og de mindre bemidlede, såfremt den kløft ikke
skal være større, så vil det være bedst hvis man følger Landsstyrets forslag,
og det mener vi i Landsstyret.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, og dernæst igen er det Josef Motzfeldt Inuit
Ataqatigiit.
Da punktet hører ind under Skattelovgivningen
så mener jeg ellers at der er mulighed for at punktet kan behandles i
Skatteudvalget, således at det kan 2. og 3. behandles her i Landstingssalen.
ikke mindst fordi man også kom ind på Socialreformkommissionens betænkninger.
Og i forbindelse med løsningen af problemet
mener jeg at det er vigtigt, at sagen bliver behandlet i Skatteudvalget.
Hvorfor skal man haste det igennem ? Samlingen er ikke forbi endnu og der er
mulighed for, at behandle det enten 2. eller 3. gang her i nærværende
Landstingssamling.
Det drejer sig om, at få lette levevilkårene
for de svagest stillede og jeg synes ikke at man skal forbigå dette spørgsmål.
Mødeleder. Jeg skal endnu engang understrege, at kun absolut flertal i
Landstinget kan bevirke at sagen bliver taget op til behandling i
Skatteudvalget.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Ved debatten så kan man altid inddrage ting som
sammenligner og andre relaterede ting kan man altid tage med, f..eks. ensprissystemet. Når de ting berører
befolkningen så er det ikke forbudt at tage disse ting op, og vi skal give
Landsstyreformanden ret i, at Inuit Ataqatigiit aldrig nogensinde har foreslået
ophævelse af ensprissystemet, og det ville vi aldrig nogensinde gøre.
M.h.t. Landsstyreformanden er kommet ind i
ophævelsen af ensprissystemet. Men vi har jo to udvalg som Landstinget har
nedsat. der har vi ved årsskiftet erfaret, at disse to udvalg aldrig nogensinde
har været indkaldt.
Men fra Inuit Ataqatigiits side skal vi sige,
at vi ikke bliver stejlt med at kræve nogle ting eller prøve at få noget
gældende når vi har erfaret at det ikke vil blive vedtaget i den foreliggende
form, så ændrer vi selvfølgelig politik.
Men vi snakker om en eventuelt beskatning af
både pensionister og de mindre bemidlede m.m. og at man kan undgå en lettelse
for de mindre bemidlede m.m. og når man så ved at det er om, så kan man prøve
på at sælge en proportional skat på den måde, hvis man nu drejede det om, at
det var for at lette de mindrede bemidlede, så kan det være at det blev
vedtaget.
Manasse Berthelsen for en kort bemærkning da det er tredje gang.
Ja ganske kort. M.h.t. 20 mio. kr. og 2.5 mio.
kr. som jeg sagde ikke ville være mærkbart for Hjemmestyret, der blev det sagt,
at selvom det vil medføre et mindre tab for kommunerne. Disse tab som er en
følge af lettelse af vilkårene for de lavest lønnede.
M.h.t. rige og fattige kommuner der kom vi ind
på 4 % i forbindelse med skatteudligningsprocenten, hvis det kan fordeles mere
retfærdigt, så vil hævelse af
standardfradraget ikke have en så stor effekt. Derfor vil vi opfordre
Landsstyret nøje til at vurdere dette, således at man giver de kommuner der
virkelighed har behov og således at de rige kommuner også kan yde mere i
forhold til de 4 %.
Landsstyreformanden.
Jeg skal blot minde Inuit Ataqatigiits formand
om, at de ikke har været indkaldt til møde. De har været til møde og ud fra
deres rapport og den rapport er uddelt, og de ting de har behandlet under deres
møder, men den kan ikke bruges som et grundlag for deres videre arbejde,
hvorfor arbejdet stadigvæk pågår og fortsætte, og jeg skal også lige nævne, at
de penge der her er tale om her, så ved vi fra Landsstyret, at uanset hvilken
procentdel man fastsætter, så har man allerede beregnet konsekvenserne for
kommunerne.
Ved denne forhøjelse af standardfradraget der
har vi allerede regnet konsekvenserne for kommunerne, og det er så den nemmeste
måde at gøre det på, men alle disse ting vil blive taget op igen til efteråret.
Laannguaq Lynge, Siumut.
Det skal ikke forstås sådan at vi er ligeglade
med at kommunerne påføres tab. Her skal vi tænke på at uanset om det betyder
tab for kommunerne så vil de lavest lønnede i samfundet blive hjulpet med
mulighed for ydelse af tilskud bl.a. børnetilskud, boligtilskud og de har
mulighed for at betale den laveste sats i daginstitutionerne. Satserne er
forhøjet.
Jeg vil gerne have at man forstår at man i
Siumut m.h.t. de 5,5 mio. kr. der er provenutabet for kommunerne, at vi støtter
fra Siumuts side de andre muligheder der foreligger.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
M.h.t. forhøjelsen så vil jeg bare lige
understrege fordi Landsstyret har sagt, at man vil komme med nogle radikale
ændringer for lavindkomstgrupperne, men lejer man lige med tallene så ser vi at
den nuværende ændring vil betyde en forhøjelse af indtægterne på 5 kr. om dage.
Hvad er 5 kr. værd i dag, det er jo ikke nogen radikal ændring og det er ikke
kun lavindkomstgrupperne den gælder, denne forhøjelse gælder for alle.
Og talen om, at man prøver at gøre kløften
mindre, den er ikke korrekt. Det blev også nævnt, at solidaritetsprincippet som
både Atassut og Siumut lovpriser det kan ikke siges at være solidarisk, solidaritet
er blot blevet en floskel og bruger det overfor samfundet, hvorfor man bør være
mere påpasselig.
Såfremt der skal solidaritet til, så skal de
bedre bemidlede bære med i forhold til de mindre bemidlede, der er det
solidariteten kommer til at gælde, for det det er. Men det der her er tale om,
en forhøjelse af standardfradraget er ikke solidaritet og man kan heller ikke
sige, at det hjælper de mindre
bemidlede.
Hvad er 5 kr. værd idag ? Vi kan ikke længere
komme uden om, at man må ændre på Skattelovgivningen. De rigeste kommuner i
Grønland er blevet så rige, at de nu er begyndt at tænke på at nedsætte
skatteprocenten. Vi betaler skat for at servicere samfundet på en bedre måde.
De mindre kommuner, de er også de kommuner som
har højere skatteprocent, og de større kommuner som får støtte af Hjemmestyret,
de vil ikke længere være solidariske men tænker på at sænke deres skatteprocent
ned, og det er sådanne ting vi skal tage med i vurderingen, såfremt solidaritet
skal tages for det det er.
Vi må senere arbejde på, at skabe en ny
Skattelovgivning, såfremt vi skal bevare solidaritetsprincippet, og det kan jo
ikke lade sig gøre så længere de rige bliver rigere og de fattige bliver endnu
mere fattige.
Og hvordan vil så Grønland komme til at se ud
om føje år ? Og det er sådanne ting vi bør have med i betragtning når vi
diskutere sådanne ting.
Mødeleder. Det var lige før vente over mod statistiske
arbejder, og dermed er talerækken færdig. Og det sidste der blev nævnt, hvor
man anser den 5 kr. for at være lille. Når man ønsker at købe det man har lyst
til, og lige mangler 5 kr., så er 5 kr. meget værd. Men flertallet går ind for
dette flertal, og ønsker ikke at det bliver behandlet i udvalget, hvorfor jeg
konstaterer, at punktet er blevet vedtaget. Og dermed er vi også færdige med
dagens dagsordenspunkter.