Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenspunkt 56-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

5. mødedag, mandag den 15. april 2002

 

Dagsordenspunkt 56

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landstinget pålægger Landsstyret om at fremsætte et forslag om, at der oprettes en grønlandsk højskole i Danmark.

 

Olga Poulsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

 

En grønlandsk højskole oprettet i Danmark vil i henhold til højskoleloven få tilskud af den danske stat, og dermed ikke blive nogen væsentlig økonomisk belastning for Grønland. Grøn­lændere der rejser til Danmark får oftest sproglige problemer af den eller anden art. Oftest er deres sprogkundskaber i dansk ikke på tilfredsstillende niveau til at kunne begå sig i Dan­mark. Det drejer sig lige til grønlændere der skal begå sig i en dansk virksomhed til grøn­landske studerende der skal følge med i undervisningen på højere læreanstalt.

 

Omvendt har det også vist sig, at grønlændere der bor i Danmark ofte mere eller mindre glem­mer deres grønlandske kultur. I dag har de og deres børn ingen muligheder for at få dette genopfrisket eller lært. Dette kan måske være medvirkende til at de vælger ikke at vende tilbage til Grønland på nogen tidspunkt.

 

Under deres ophold i Danmark vil de få mulighed for, at tage nogle måneder på den grøn­landske højskole, og få genopfrisket deres grønlandske identitet og sprog. Der er et stort be­hov for at grønlændere vender hjem og hjælper os med at udbygge Grønland samt at fastholde og styrke vores kulturelle identitet. Det vil en grønlandsk højskole efter min mening være medvirkende til.

 

Generelt vil en grønlandsk højskole i Danmark give grønlændere der rejser til Danmark en mulighed for i trygge og velkendte ramme, at få introduktion til livet i Danmark, samtidig de fik undervisning i dansk eller grønlandsk. Endvidere kunne en højskole bruges til at undervise de kommende tilkaldte i grønlandsk sprog og kultur forud for deres ansættelse i Grønland.

 

Der sker en hyppig udskiftning af disse tilkaldte og en af grundene til det er at de aldrig integ­rerer sig i vores samfund. Med intensivt arbejdsgiverbetalt højskoleophold som kunne erstatte det nuværende introduktionskursus kunne vi højt sandsynligt undgå de hyppige udskiftninger med store videnstab og omkostninger til følge.

 

På den baggrund foreslås det, at Landstinget pålægger Landsstyret at fremlægge et forslag om, at der oprettes en grønlandsk højskole i Danmark. Formålet hermed er, at grønlændere i Dan­mark får en mulighed for, at både få kultur- og modermålundervisning og lærer det danske sprog. Endvidere skal højskolen bruges til at de tilkaldte kan modtage et intensivt introduk­tionskursus i grønlandsk sprog og kultur forud for deres ansættelse i Grønland.

Vi siger tak til Olga Poulsen. Og nu er det Landsstyreformanden der kommer med et svar.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Landstingsmedlem Olga Poulsen har fremsat et beslutningsforslag om, at Landstinget pålæg­ger Landsstyret om at fremsætte et forslag om, at der oprettes en grønlandsk højskole i Dan­mark med det formål at grønlændere i Danmark får mulighed for at få undervisning i kultur og sprog i modersmål og i det danske sprog. Endvidere skulle tilkaldte have mulighed for at modtage et intensivt introkursus i det grønlandske sprog og kultur forud for ansættelse i Grøn­land.

 

Jeg skal på vegne af Landsstyret komme med følgende besvarelse. Relevante institutioner i den forbindelse, de to højskoler i Grønland og de fire grønlandske huse i Danmark er blevet hørt og deres kommentarer er blevet indarbejdet i besvarelsen.

 

Højskolerne i Grønland bliver reguleret efter landstingsforordning nr. 1 af 16. oktober 1980 om folkehøjskoler. Denne forordning er udarbejdet i henhold til lov om folkehøjskoler i Grøn­land. Denne lov og forordning kan ikke bruges som lovgrundlag, hvis der skal oprettes en grønlandsk højskole i Danmark Forordningen er som bekendt under revision, og bliver be­handlet under denne samling.

 

I Danmark bliver folkehøjskolen reguleret efter en lov fælles med efterskoler, husholdnings­skoler og håndarbejdskoler, rideskoler, og i loven er der i øvrigt også præciseret, at loven ikke gælder for Grønland og Færøerne. Hvis der skal oprettes en grønlandsk højskole i Danmark, skal denne lov således være grundlaget og bestemmelsen i loven være opfyldt.

 

I loven skal følgende to af de grundlæggende bestemmelser for oprettelse af f.eks. en højskole beskrevet, og det vigtigste er skolen skal være en privat og selvejende institution, skolen skal i sin virke som selvejende undervisningsinstitution være uafhængig. Skolen skal have en sko­lekreds eller repræsentantskab, der står bag skolens oprettelse og virksomhed.

 

Som det fremgår er principperne omkring oprettelse af højskoler i Danmark er uafhængig og selvstændige. Landsstyret har den holdning at såfremt der skal oprettes en grønlandsk højskole i Danmark skal disse principper naturligvis også følges. Landsstyret er opmærksomme på, at der blandt grønlændere i Danmark er behov for aktiviteter som betegnes som højskoleaktivite­ter. Det viser meget gode erfaringer med den rejsende højskole som Knud Rasmussen højsko­le har arrangeret 2 gange. I første omgang i samarbejde med Lyngby-Tårnby kommune og senest på Bornholm i forbindelse med arrangementet og festlighederne omkring vores natio­naldag.

 

Derudover arrangere de grønlandske huse i Danmark mange aktiviteter som kan sidestilles med højskoleaktiviteter. Disse arrangementer er meget værdsatte ikke kun blandt grønlændere i Danmark men også generelt i lokalområderne. Det er blandt andet kulturelle arrangementer, information om Grønland, foredrag med mere, og ikke mindst sprogundervisning i flere ni­veauer afhængighed af efterspørgsel.

 

Med hensyn til sprogundervisning i grønlandsk for tilkaldte er det sådan at KANUKOKA årligt arrangere kurser for kommende lærere. Det kan meget vel tænkes at fremtidige kurser kan koordineres med .......... og KANUKOKA og selvfølgelig med de faglige organisationer.

 

Jeg skal tilsidst foreslå, at Landsstyret igennem de af Landsstyret udpegede repræsentanter i bestyrelserne på højskolen ... og Sprogskolen undersøge mulighederne for hvorledes der kan udbydes aktiviteter for grønlændere i Danmark.

 

Endelig vil Landsstyret påtage sig at orientere de to grønlandske folketingsmedlemmer samt højskolernes sekretariat i Danmark med hensigterne.

 

Vi siger tak til Landsstyreformanden. Og nu til partiordførerne og Kandidatforbundet og løs­gængere. Først er det Siumut, Lars Karl Jensen.

 

Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.

Landstingsmedlem Olga Poulsen Inuit Ataqatigiit fremsatte forslag om, at Landstinget pålæg­ger Landsstyret om at fremsætte et forslag om, at der oprettes en grønlandsk højskole i Dan­mark.

 

Siumut bemærker, at Landsstyret i forbindelse med forslaget har efterlyst og hentet omfatten­de oplysninger hos flere relevante parter. Og det på grundlag af de modtagne høringssvar med udgangspunkt i de faktiske forhold mener at sprogundervisningen af grønlændere i Danmark bør og kan tages op og bane vejen for i relevante instanser. Det er vi glade for fra Siumut.

 

Da vi således er principielt enige med Landsstyrets klare til forslaget, håber vi at vores 2 fol­ketingsmedlemmer også vil hilse dette velkommen.

 

Med disse korte bemærkninger fra Siumut skal vi meddele, at vi ikke på det foreliggende grundlag kan støtte forslaget om oprettelse af en grønlandsk højskole i Danmark, men giver vores tilslutning til de initiativer som Landsstyret ligger op til, og skal afslutningsvis indstille, at forslaget overgår til 2. behandling i den foreliggende form.

 

Vi siger tak til Lars Karl Jensen. Og nu til Naimanngitsoq Petersen, Atassut.

 

Naimanngitsoq Petersen, ordfører, Atassut.

Landstingsmedlem Olga Poulsen har til Landstinget fremsat forslag om oprettelse af en høj­skole i Danmark. Vi skal fra Atassut fremkomme med følgende udtalelse til det fremsatte forslag.

 

I forslaget er det gjort klart, at uddannelsessøgende uden for Grønland har det vanskeligt med fremmedsprog. Ligesom det er påpeget, at grønlændere der er bosat i Danmark ikke længere kan beherske deres grønlandske sprog. Det er især børnene af de uddannelsessøgende der har dette problem under deres hjemkomst til Grønland, således at de på grund af sprogbarriere ikke længere kunne beherske det grønlandske sprog.

 

Indledningsvis skal vi fra Atassut nævne, at vigtigheden af at beherske det danske sprog bliver nævnt når man skal gennemføre højere uddannelser. Man kan især ikke gå uden om, at kunne beherske fremmedsprog når man skal gennemføre uddannelse i udlandet.

 

Forslaget om oprettelse af en højskole er begrundet med, at grønlændere i udlandet ikke skal glemme vores sprog, og at man skal lære fremmedsprog. Vi skal fra Atassut gøre opmærksom på, at man skal gøre mulighederne større med hensyn til de grønlandske uddannelsessøgende samt videregående uddannelser for de unge i Grønland. I Atassut ser vi gerne, at man ikke opretter højskoler i andre lande, fordi der er muligheder.

 

Landsstyret har i sit svarnotat understreget, at der ikke er hjemmel for det, hverken i lovgiv­ningen eller den pågældende forordning.

 

Til sidst skal vi støtte Landsstyremedlemmet for at højskolerne i Grønland sammen med Sprog­centeret undersøger grønlændernes muligheder i Danmark.  Med disse bemærkninger støtter vi Landsstyrets svar fuldt.

 

Vi siger tak til Naimanngitsoq Petersen. Og nu Johan Lund Olsen.

 

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak.  Landstingsmedlem Olga Poulsens forslag om landstingsbeslutning er interessant alt den stund at forslaget har et værdifuldt og støtteværdigt element set i betragtning af, at forslaget sigter mod en imødekommelse af det fremsatte ønske som vores grønlandske medborgere bosiddende i Danmark har fremsat som et ønske før en tilbagevenden til det grønlandske samfund.

 

Derudover er forslaget støtteværdigt set i forhold til de tilkaldtes muligheder for at tilegnelse af og mulighed for kurser i det grønlandske sprog og kultur før rejsen til Grønland, og derfor bør et sådan initiativ nyde fremme. Det er derfor også glædeligt og opmuntrende for Inuit Ataqatigiit at kunne konstatere, at Landsstyret ligeledes med interesse har set på beslutnings­forslaget og undersøgt dette nærmere, og derudover ikke mindst har bestræbt sig på at forhøre sig hos vores eksisterende højskoler, de grønlandske huse i Danmark og Sprogcenteret samt hos KANUKOKA om mulighederne at fremme- for blot at tilbagevise sigtet med beslutnings­forslaget.

 

Det er meget glædeligt, at Landsstyret ligeledes gøre opmærksom, at man vil involvere vores folketingsmedlemmer angående forslagsstillerens intentioner med forslaget. Og vi vil fra Inuit Ataqatigiit foreslå, at beslutningsforslag først skal 2. behandles til efteråret i Kultur- og Under­visningsudvalget med henblik på udarbejdelse af en udvalgsbetænkning, idet det vil kunne bibringe vores folketingsmedlemmer som ligeledes er opmærksomme omkring proble­met til et arbejdsredskab og mandat til at følge sagen videre.

 

Med disse ord tager vi svaret fra Landsstyret til efterretning.

 

Vi siger tak til Johan Lund Olsen. Og Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Tak. Selvom forslaget er anbefalelsesværdigt må vi dog i første omgang rettet blikket mod vores økonom før vi foretager store investeringer.  Landsstyremedlemmet gjorde det klart i dag, hvordan lovende er indrettet. Vi skal fra Kandidatforbundet anbefale, at der i første om­gang retter blikket mod eksisterende faciliteter med henblik på optimering af udnyttelsesgra­den.

 

Her tænker vi specielt på grønlænderhusene i Danmark som utvivlsomt kan benyttes mere hensigtsmæssigt. Vi er bekendt med, at grønlænderhusene bliver benyttet til forskellige for­mål; uddannelsessøgende, foreningerne lejer dem, de bliver benyttet med hensyn til forskelli­ge arrangementer med videre.

 

I henhold til gældende lov i Danmark er det muligt at etablere højskoler dog er det et spørgs­mål om behov og ikke mindst hvor stor investeringsbehovet bliver. På baggrund af forsøg og på baggrund af indhøstede erfaringer, så lav et forsøgt eventuelt på baggrund af erfaringer med Knud Rasmussens højskolen.

 

Landsstyremedlemmets henvisninger, sprogskolen samt de af KANUKOKA=s etablerede kursusmuligheder for lærere er nogle af de muligheder vi her vil henvise til.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Kandidatforbundet meddele, at vi ikke tilslutter os forsla­get.

 

Vi siger tak til Mogens Kleist. næste taler er Otto Steenholdt, løsgænger.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Landsstyremedlemmet kom ikke med et klart svar i sit svarnotat, og ud fra mine egne vur­deringer vil jeg gå ud fra, at ben højskole i Danmark ikke er at foretrække, men at de finansi­eringsmuligheder der er skal forblive i Grønland, og at ressourcerne skal udnyttes bedre i Grønland.

 

De grønlændere der tager til Danmark kommer jo tilbage på et senere tidspunkt, for derefter at tage til Danmark igen, for at tage en højere uddannelse. De grønlændere der tager til Danmark er de personer som får mest af deres ophold i Danmark, og for at integrere sig må man også lære det lands man kommer til dets sprog og deres kultur for bedre at kunne tilpasse sig.

 

Derfor må det understreges, at de højskoler der er her i Grønland og i Danmark, at de er under­lagt loven, og der er nogle bestemte retningslinier for disse. Og ud fra dette må jeg udta­le mig om, at de højskole der allerede eksisterer her stadigvæk har brug for finansiering på renoveringsområdet og deslige. Og derfor mener jeg, at de finansieringsmuligheder der er skal bruges på de eksisterende højskoler der allerede er i Grønland.

 

Og nu til Landstingsmedlemmet Olga Poulsen, forslagsstiller.

 

Olga Poulsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Først et svarnotat til Landsstyremedlemmet. Jeg har glemt mit notat, og jeg skal lige hente det. Jeg siger tak til Landsstyremedlemmet for svarnotatet, og til partiernes ordførere. Landsstyre­medlemmet udtalte, at den lovgivning der eksisterer i øjeblikket ikke kan danne grundlag for en ny højskole som eventuelt skal etableres i Danmark.

 

Det kan jeg forstå, og selvom jeg får lyst til at være med til at komme med et forslag om man revurdere loven vil jeg alligevel tage de svar der er kommet til efterretning indtil videre. Der­udover vil jeg ligeledes udtale, at de svar jeg har fået indtil videre også har været rig på deres indhold.

 

Og jeg vil gerne understrege, at de højskoler jeg har omtalt har haft det formål, at det ikke er et spørgsmål om det er det grønlandske sprog eller det danske sprog der skal tages som 1.- prioritet i undervisningen, men alligevel føler jeg, at det er et forslag, som også kan udnyttes, ligeledes når personale fra Grønland skal til Danmark for at arbejde, at de så også kan benytte den sammen omtalte højskole til noget grønlandskundervisning før de tager til Grønland og arbejder.

 

Derudover har Landsstyremedlemmet også et forslag om, at Sprogcenteret og Folketinget i Danmark skal medtages i samarbejdet for at forbedre forholdene for en højskole i Danmark. Det synes jeg også er en god vinkel på sagen. Her er der ikke kun tale om uddannelsessøgende her er der også tale om de grønlændere som er i Danmark, selvom de ikke er uddannelsessø­gende, de grønlændere der bor i Danmark, kan også have store vanskeligheder med deres eget sprog eller det danske sprog, og dermed kan de have meget svært ved at henvende sig til f.eks. socialvæsenet, og det er også den befolkningsgruppe som jeg tænker på når jeg kommer med førnævnte forslag.

 

Og det er netop de forhold der kan forbedres i samarbejde med Folketinget og det er mine forhåbninger, at der vil gøres mere ved sagen.

 

Med hensyn til lov nr. 609 vil jeg opfordre Landsstyreområdet til at de ikke standser ved den udformning loven har i øjeblikket om, at de på en eller anden måde kan oparbejde et samar­bejde med de højskoler der allerede er i Danmark og måske et samarbejde med Sprogcenteret der er her i Grønland, og måske samarbejde med Folketinget om, at de kan revurdere lov nr. 609, således at Grønland får muligheder for at oprette en ny højskole.

 

Og som jeg allerede har udtalt vil jeg endnu engang takke partiernes ordførere for deres ind­læg, og ikke mindst Kandidatforbundet. Jeg tænker ikke kun på uddannelsessøgende og heller ikke fremtidige uddannelsessøgende, men her tænker jeg selvfølgelig også på de grønlændere der har boet i Danmark, og som den dag i dag bor i Danmark, Og som også Otto Steenholdt udtalte, så har Landsstyreområdet ikke sagt ja eller nej til forslaget, men at de har taget det til efterretning og vil se videre på sagen i den videre behandling. Og det vil jeg synes er en god ting.

 

Og vi siger tak til Olga Poulsen. Og nu til Landsstyreformanden.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Det er rigtigt som forslagsstilleren har forstået det, at det indtil videre ikke er fuld tilslutning til forslaget, men at man peger på at man vil viderebehandle sagen. Og hvis jeg skal kommen­tere løsgængerens udtalelser, og som forslagsstilleren selv sagde, så er der ikke langt til at forslaget kan viderebehandles.

 

Her taler vi om de grønlændere som er fastboende i Danmark i øjeblikket, at det er den be­folkningsgruppe som vi tænker på, og det er den befolkningsgruppe, som vi gerne have mulig­hed for at hjælpe. Og her tænker vi selvfølgelig også på Sprogcenteret som er her i Grønland, at de på en eller anden måde kan oprette et samarbejde med Sprogcenteret med henblik på sagens videre udformning.

 

Og som også løsgængeren kom ind på, så er der ca. 12.000 grønlændere som er fastboende i Danmark, og som selv har valgt det, og her er selvfølgelig også størstedelen besluttet på, at de vil bo i Danmark i resten af deres liv. Der er en lille befolkningsgruppe som vi hører meget om som er sociale tilfælde - desværre, og resten af de 12.000 hører vi ikke så meget om, at de har fast arbejde, har fast bopæl og fungere fint i samfundet.

 

Jeg vil derfor understrege endnu engang omkring forslaget, at det er rigtigt, at vi fra Lands­styreområdet på en eller anden måde vil oprette et samarbejde med Sprogcenteret i Sisimiut for at få udformet forslaget på en mere tilpasset måde.

 

Men vi ved jo selvfølgelig også at der i det danske rige altid vil være mulighed for at lære det danske og færøske sprog........... (Tolken undskylder, at han ikke fik fat i det sidste ....)

 

Derfor de muligheder man vil oprette for nogle bedre muligheder i henhold til forslaget, så er det også på sin plads at Landsstyreområdet tilslutter sig forsalget i en vis grad.  Og som folke­tingsmedlemmet på vegne af Grønland også har været inde på, så har der været en del henven­delse med hensyn til de sociale omstændigheder der er for de grønlændere der er fastboende i Danmark, og derfor synes jeg, at jeg vil udtale, at vi tilslutter os til forslaget til en vis grad.

 

Og nu til Kandidatforbundets, Mogens Kleist.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg vil gerne udtale, at fremfor at oprette en hel ny højskole, at vi benytter de højskoler der allerede er i Grønland og i Danmark på en bedre måde. Vi kunne måske se på et eksempel, at Grønlænderhuset og en frivillig arbejdsgruppe, en kvindegruppe som benytter sig af højsko­lerne, og de har nu høstet nogle erfaringer indtil videre, og forsøgsordningen kører stadigvæk.

 

Folk og kommune sørge for, at det personale der er i forbindelse med førnævnte. tilfælde, at personalet får løn, og dermed kan man se, at det ikke er umuligt at samarbejde med de forskel­lige kommuner der er i Danmark.

 

Der kan opnås meget i samarbejde kommunerne og de grønlandske huse, og derved kan vi opnå bedre resultater med hensyn til de nævnte tiltag.

 

Vi siger tak til Mogens Kleist. Og den næste er forslagsstiller, Olga Poulsen.

 

Olga Poulsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Med hensyn til Kandidatforbundets afvisning, jeg mener, at dette er et problem. Ja Mogens Kleist nævnte forhold der efter min mening socialt tilfælde, der er taget under samarbejdet med Socialministeriet og f.eks. initiativerne i Ålborg er baseret på sociale tiltag. Jeg mener, at disse tiltag er meget gode, og jeg håber at andre kommuner følger eksemplet og etablerer sådanne tiltag.

 

Men jeg mener ikke, at det harm stor relevans til det forslag som jeg fremsatte. Jeg er også enig i, at man kan bruge de eksisterende faciliteter.

 

Jeg tager Landsstyrets svar til efterretning, men jeg vil i samarbejde med de eksisterende højskoler og gældende love kan vi etablere grønlandske højskoler, og det er mit forslag. Som jeg forstod det så mente Landsstyreformanden, at det vil være et godt til tag.

 

Vi siger tak til Olga Poulsen. Den næste er Otto Steenholdt.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Man bruger tilkaldt dansk personale bruges som et af argumenterne for forslaget, jeg mener ikke at det skal bruges som argument. Landsstyreformanden spurgte hvor mange elever kan søge til sådanne højskoler, der er kun en lille personkreds af de fastboende grønlændere i Danmark, som måske har mulighed for at tage et sådan højskoleophold.

 

Der er mange grønlændere i Danmark, der vil komme til at ønske, at de vil tage et sådan højsko­leophold, for dem vil de danske højskoler mere attraktive. Nu har den danske befolk­ning en helt anden udlændingepolitik - de vil ikke dele befolkningen i etniske grupper. Vi skal ikke lukke os, og ikke integrerer os i det danske samfund, og det er helt i mod den danske regerings udlændingspolitik.

 

Jeg vil gerne give opgaver til vores folketingsmedlemmer. Siumuts ordfører går ikke ind for forslaget, og jeg kan ikke fornemme om Atassut sige nej eller ja, og hvis vi skal give opgaver, så skal vi have Landstingets fulde opbakning. Det jeg kan høre kan efter min mening ikke bruges som en fuld opbakning til at give vores folketingsmedlemmer opgaver.

 

Det første spørgsmål vil blive om der er fuld tilslutning til Landstinget, og det vil være mær­kelig hvis vores folketingsmedlemmer stiller forslag helt i mod den gældende integrationspoli­tik.

 

Vi siger tak til Otto Steenholdt. Johan Lund Olsen.

 

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Jeg vil bare minde den sidste ordfører om, at Landsstyret i deres svarnotat sagde tilsidst, at Landsstyret sagde, at de vil meddele vores folketingsmedlemmer om forslaget, og jeg mener også, at du har misforstået Landsstyrets svar.

 

I vores forslag siger vi, at det er meget vigtigt, at de to folketingsmedlemmer følger med i sagen, fordi vi regner med at sagen vil gå videre. Landsstyret sagde i deres svar, at de ikke afviser ideen bag forslaget, og derfor vil de gerne følge op på sagen, jeg mener at det er inter­essant.

Jeg mener, at det er fornuftigt, at Landsstyret har taget en sådan stilling, fordi vi skal nemlig huske, at vores uddannelsessøgende i Danmark der er på højere læreranstalter f.eks. handels­højskoler, universiteter, at der er større og større tilgang til disse uddannelsessteder, og man siger at 60-70 % af elverne er opvokset i Grønland, så har de problemer med det grønlandske sprog.

 

Selvfølgelig vil de gerne komme tilbage til Grønland, og de tager deres uddannelse med støtte fra det grønlandske samfund, og derfor vil de også gerne bruge deres uddannelse i Grønland, men de mangler det grønlandske sprogkundskaber, og mange af elverne har problemer med sproget. Derfor er der en efterspørgsel. Så der er brug for at de kan deltage i kurser i grøn­landsk.

 

Efter jeg har erfaret i de danske gymnasier, så er der tilbud på det grønlandske sprog, så vidt jeg huske var det Christianshavns Gymnasium eller et andet gymnasium var der tilbud om undervisning i det grønlandske sprog. Hvis det er muligt at gymnasierne kan tilbyde grøn­landsk undervisning, så vil det også være muligt, at i Danmark folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler, håndarbejdningsskoler, at man kan tilbyde grønlandsk sprogundervisning med hjemmel i loven.

 

Her taler vi om en danske lov, så vil det være på sin plads, at vores folketingsmedlemmer som er aktive i spørgsmålet, disse to medlemmer har undersøgt de grønlandske uddannelsessøgen­des vilkår, og de er meget aktive i at der mangler kulturelle og sproglige tilbud i Danmark for disse grønlændere, så det vil være meget gavnligt, hvis vi kan arbejde sammen i dette spørgs­mål.

 

Og vi har sagt, at sagen skal gå videre til 2. behandling efter vores Forretningsorden, og jeg regner med at Kultur- og Undervisningsudvalget laver en betænkning i denne sag, og Lands­styret sagde også, at folketingsmedlemmerne skal orienteres om sagen, og det er nødvendigt, at vores medlemmer i Folketinget, som er meget aktive i dette spørgsmål, at de får en grundig baggrundsmateriale, således at de kan arbejde på solid grundlag. Før 2. behandlingen til efter­året, så vil Kulturudvalget følge med og lave en betænkning.

 

Vi siger tak til Johan Lund Olsen. Den næste er Asii Narup.

 

Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

Jeg vil gerne tilføje noget til Otto Steenholdts udtalelser. Otto Steenholdt udtalte, at hvis Olga Poulsens forslag skulle gennemføres, så ville det være den danske stats integrationspolitik. Vi kan selvfølgelig ikke begynde at tale på vegne af den danske stat og deres integrationspolitik,  men der har omkring det nylige valg været stor omtale om lignende tilfælde, og jeg ved, at der på nuværende tidspunkt, at der fra den danske stat er stort krav om udlændinge integreres i det danske samfund.

 

Men vi skal huske på, at der i Danmark, at man tager meget vare på de udlændinge og deres kultur, at de bevarer deres egen kultur, selvom de integreres i Danmark, og derfor må vi se på sagen, og på Inuit Ataqatigiits vegne vil jeg gerne sige, at vi må tilslutte os lige netop den holdning, som jeg har nævnt.

 

Det er jo således, at der i Danmark er en del politisk ryster om, at udlændinge skal have mu­lighed for at bevare deres kultur, også selvom de integreres i Danmark.

 

Og vi siger tak til Asii Narup. Og Lars Karl Jensen.

 

Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.

Jeg vil gerne komme med en rettelser til dig Otto Steenholdt, løsgænger. Der står jo også i det trykte, at vi i Siumut, at vi håber selvfølgelig, at de to folketingsmedlemmer vil tilslutte sig ideen bag forslaget - det står der. Du nævnte, at vi ikke tilsluttede os forslaget og ideen bag denne. Derfor understregede jeg netop den der frase.

 

Vi kan ikke tilslutte os forslaget som det ser ud i dag, men vi tilslutter os ideen bag forslaget, og derfor er det ikke rigtigt det du har udtalt Otto Steenholdt.

 

Og som jeg kan høre er de fleste partiordfører ikke enige i forslaget som det står nu, men jeg forstår at Inuit Ataqatigiit står meget klar i sagen, at de gerne vil have fremlagt forslaget som det er i dag.

Der er en del foreninger som varetager vores kultur og vores sproglige kundskaber, og der er selvfølgelig også lignende foreninger på Færøerne, Norge og der er også en del organisationer der tager vare på modersmålet og deres kulturelle arv, og det er ud fra de organer, at vi også her i Grønland må sigte på at arbejde på, at opbygge et samarbejde med forskellige organer ikke blot for at oprette en højskole men flere højskoler.

 

Vi siger tak til Lars Karl Jensen. Og næste taler er Mogens Kleist, 3. gang, meget kort.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg vil lige nævne, at der ikke står nogle tal som vi kan bruge som grundlag. Hvis vi ikke har nogle tal til at undersøge, om der virkelig er brug for en sådan højskole som forslagsstilleren har fremlagt, så må vi allerede nu påbegynde nogle undersøgelser der viser, at der virkelig er brug for en sådan højskole.

 

Og når vi så har de tal og de undersøgelse, så kan vi begynde at tale om der skal oprettes en højskole. Og hvis de tal virkelig viser, at der er brug for en højskole, så må vi oprette en sådan højskole.

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit meget kort.

 

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Til sidste ordfører men også til den forrige skal jeg sige, hvis der skal ske undersøgelse, hvad er så problemet ved at udvalget kan undersøge disse forhold nærmere. Det er der jo ikke noget i vejen med. Der er tale om et beslutningsforslag, beslutningsforslag underkastes 2. behandlin­ger i salen. I dag er vi i gang alene med 1. behandlingen, og skal 2. behandle til efterårssamlin­gen, hvorfor der ikke synes noget at være til hinder for, at henvise forslaget til viderebehand­ling i udvalget, selvom ikke alle har henvist forslaget til udvalgsbehandling.

 

F.eks. i fredag i forbindelse med et beslutningsforslag, selvom der ikke var flertal for forsla­get, og selvom der ikke var et ønske fra flertallet om at forslaget skulle henvises til udvalg, så blev den henvist til udvalgsbehandling fra medlemmernes side forinden 2. behandlingen. Det vil derfor også se mærkeligt ud, hvis nærværende forslag som også ligger grund til ,at der skal undersøges yderligere, hvorfor den ikke skal henvises til udvalgsbehandling inden 2. behand­lingen. Det vil se mærkeligt ud, for det må være udvalgets opgave at undersøge de rejste spørgs­mål nærmere.

 

Vi siger tak til Johan Lund Olsen. Så er det Otto Steenholdt også ganske kort, da det er 3. gang han får ordet.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

I indledningen nævnte jeg lidt, at der er et stort renoveringsbehov i de grønlandske skoler og kirker. Jeg sagde, at vi primært skulle satse på, at renovere disse, og at vi brugte disse ressour­cer på disse forhold, og ikke til at oprettelse af en grønlandsk højskole i Danmark.

 

Jeg undrer mig lidt over Siumuts ordfører, så fastholder jeg at Landsstyrets svarnotat er lidt uklart.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand, Atassut.

Vi siger tak til Otto Steenholdt. Da der er flere der har bedt om ordet sal jeg præcisere, at Landsstyrets svarnotat er klar, ligesom også partiernes, Kandidatforbundets og løsgængerens ordførerindlæg her i 1. behandlingen er klar, så klar, så forstår jeg det således, at et flertal ikke ønsker fortsat udvalgsbehandling forinden 2. behandlingen. Som sagt er 1. behandlingen og 2. behandlingen under efterårssamlingen.

 

Derfor mener jeg ikke, at der er grundlag for at trække debatten i langdrag. Og så er det Lands­styreformanden, Jonathan Motzfeldt.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Jeg vil ikke gentage hvad vi har sagt i vores svarnotat, men jeg skal erindre om, at Landsstyret har påpeget hvilke problemer der vil være, hvis man vil oprette en sådan højskole. Ligesom vi også i afslutningen af vores svarnotat klart sagde, så foreslog Landsstyret, at vi har prøvet at møde forslagsstilleren med at man eventuelt i forbindelse med samarbejdet med Sprogcenteret kan igangsætte initiativer, således at grønlændere i Danmark kan få den nødvendige danskun­dervisning i samarbejde med Sprogcenteret.

Vi nævnte også, at vi finder det passende, at vi også inddrager vores folketingsmedlemmer i sagen, der er nogle lovgivningsproblemer,. men for så vidt angår grønlandskundervisning, så kan man nok finde en ordning i samarbejde med Sprogcenteret.

 

Vi siger tak til Landsstyreformanden. Så er det Lars Karl Jensen, ganske kort, da det også er 3. gang han får ordet.

 

Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.

Det vi ikke støtter er oprettelse af en egentlig grønlandsk højskole i Grønland. Jeg kan derfor ikke se, hvad det er udvalget skal lave.

 

Landsstyret har igangsat initiativer, f.eks overfor Sprogcenteret, de har en bestyrelse, og hvis de tager imod opgaven, så skal de nok klare og søge at man kan opnå formålet bag forslaget på en anden måde.

 

Så er det Naimanngitsoq Petersen, Atassuts ordfører.

 

Naimanngitsoq Petersen, ordfører, Atassut.

Jeg mener ikke, at vi har noget grundlag for at drøfte, hvad partierne har sagt, fordi det er klart at Atassut siger, at vi skal uddybe mulighederne i Grønland, og at vi ikke opretter en egentlig grønlandsk højskole i Danmark. Det var det centrale i vores budskab.

 

Så er det forslagsstilleren, som får mulighed for at få ordet for 4. gang for en meget meget kort bemærkning.

 

Olga Poulsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.

Jeg mener, at det kun er 3. gang jeg får ordet, men tak alligevel. Ganske kort. Det er som om, at man siger, at man ikke har råd til at oprette en højskole i Danmark som foreslået. Det er jeg ikke så glad for.

 

Landsstyret udtrykker i deres svarnotat klart, at man i princippet er enige i mit forslag, men jeg tager Landsstyrets svarnotat til efterretning, men jeg mener, at man også bør undersøge mulighederne for, at der ikke .. jeg er meget tilfreds med svarnotatet, og Landsstyrets melding om, at man vil arbejde videre med sagen altså principielt, således at grønlændere i Danmark får bedre mulighed for danskundervisning.

 

Og jeg kan ikke forstå, hvorfor man ikke vil henvise forslaget til videre behandling i udvalget, forinden 2. behandlingen.

 

Daniel Skifte, Landstingsformand.

Da der ikke er flere der har bedt om ordet er vi således færdige med behandlingen af punkt 56, og konklusionen er, at partierne Siumut, Atassut og Kandidatforbundet og løsgængeren øn­sker, at forslaget sendes til 2. behandlingen under efterårssamlingen, mens Inuit Ataqatigiit ønsker at forslaget først henvises til behandling i udvalg, hvorefter 2. behandlingen vil ske til efteråret uden forudgående udvalgsbehandling.