|
Dagsordenens punkt 86-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
13. mødedag, mandag den 21. maj, 2001
Tak. Ja tak. I henhold til vores Forretningsorden § 35, har jeg fremsat følgende forespørgselsdebat, nemlig forespørgsel vedrørende returflaskesystem eller destruktionsordning i visse yderdistrikter.
Kernen i forespørgslen er, at jeg forespørger om, hvor langt man er nået med sagen omkring en ordning af et returflaskesystem eller destruktionssystem ved Qaanaaq, Ittoqqortoormiit, Tasiilak, om sagen er opgivet eller blot er blevet glemt.
Under Landstingets forårssamling 1997 blev førnævnte forespørgsel med interesse drøftet af Landstinget, hvor det samlede Landsting og Landsstyre udtrykte deres støtte til, at der seriøst arbejdedes for en løsning, og i den forbindelse blev der nedsat et udvalg med repræsentanter fra relevante parter, hvis formål var at arbejde seriøst med realiseringen af forslaget, som nød Landstingets interesse.
Det skal præciseres, at bliver et dagsordensforslag fra Landstinget godkendt, så er det Landsstyrets opgave at realisere forslaget, og dette er noget alle landstingsmedlemmer er vidende om. Siden forslagets fremsættelse er der nu gået mere end 4 år uden at der er sket noget håndgribeligt, og da KNI Pilersuisoq har store økonomiske indtægter af flaskerne, så bør selskabet have deltaget mere seriøst i forsøget på at finde en løsning på sagen også fordi selskabet har været repræsenteret i udvalget.
Det kan kun tydes der hen af, at fordi forslaget kommer fra et yderdistrikt er forslaget blevet glemt af Landsstyret, for uanset hvor man befinder sig i resten af landet er der forlængst indført et returflaskeordning, hvorfor man må foranledige til at spørge om, hvorfor der altid skal ske en forskelsbehandling af yderdistrikterne nu hvor Grønland er blevet en valgkreds, har vi brug for at blive behandlet som resten af beboerne i landet.
Jeg skal hermed forespørge om, hvor langt man er nået med sagen omkring en ordning af et returflaskesystem eller destruktionsordning i Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Tasiilak om sagen er opgivet eller blot er blevet glemt.
Såfremt det havde været helt umuligt at realisere forslaget, så mener jeg, at det er på tide, at vi får besked om hvad grunden hertil er, for der må da have været helt umuligt at realisere siden vi nu i 4 år intet som helst har fået oplyst eller set. Tak.
Så er det Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø med et svarnotat.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø.
På Landsstyrets vegne skal jeg indledningsvis takke Landstingsmedlemmet for forespørgslen. Forespørgslen giver Landsstyret mulighed for at redegøre for status med arbejdet omkring emballage til øl og kulsyreholdige læskedrikke i Nord- og Østgrønland.
Arbejdet har ikke haft den ønskede fremdrift, og det skal vi fra Landsstyrets side dybt beklage. Som det tidligere er fremført her i salen, så blev der i 1998 nedsat en arbejdsgruppe bestående af Direktoratet for Miljø og Natur, Nuuk Imeq A/S, Royal Arctic Line A/S og Pilersuisoq A/S. Der kom ikke en entydigt konklusion på arbejdsgruppens arbejde men hovedlinierne i arbejdet omkring lagerkapacitet, holdbarhed, sortiment, kvalitet, prisstabilitet og forsyning viste, at der umiddelbart vurderet vil være flere ulemper ved en eventuelt indførelse af returflaskesystemet, som det kendes i Vestgrønland end fordele.
Blandt andet skal det nævnes, at der må forudses forhøjelse af forbrugerpriserne, kvalitetsforringelse af produkterne, øget investeringsbehov f.eks. til emballager, lagerkapacitet m.m., øget sæsonbetoning i driften fra Nuuk Imeq samt en forøgelse af transportomkostningerne.
Forståelsen var derfor, at det ville være forbundet med betydelig større udgifter at indføre det eksisterende returflaskesystem i Vestgrønland i Nord- og Østgrønland. For at imødekomme Jakob Sivertsens ønske om et returpantsystem i yderdistrikterne kræves der en ændring af de gældende regler for emballage.
Inden efterårssamling vil Landsstyret analysere og overveje konsekvenserne af at skabe en sådan hjemmel i det eksisterende regelsæt.
Afslutningsvis skal vi fra Landsstyrets side understrege, at også udviklingen i yderdistrikterne er prioriteret i Landsstyrets politik, og at yderdistrikterne indgår stærkt i vores prioriteringer. Vi håber, at Hr. Jakob Sivertsen finder Landsstyrets besvarelse tilfredsstillende.
Så går vi over til ordførerrækken. Først er det Mikael Petersen, Siumut.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til Jakob Sivertsens forespørgsel vedrørende returflaskesystem eller destruktionsordningen i visse yderdistrikter.
Selvom det nuværende returflaskesystemordning kan siges at være velfungerende, så er vi alligevel bekendte med, at systemet langs kysten er meget besværligt for de handlende og transporten, og at de optager lagermæssigt meget stor plads ikke mindst i Nordgrønland med vinterislæg med store driftsøkonomiske konsekvenser til følge.
Vi vil fra vores side benytte nærværende lejlighed til at genfremsætte vores tidligere forslag om, at der indledes undersøgelse om at afskaffe flaskesystemet, og at man i stedet indfører en dåseordning der med dåser der uden besvær kan destrueres - et lignende system som eksempelvis allerede bruges i Sverige.
Således kan det m.h.t. lagerkapacitet, transportmæssigt plads og opgaver og for handelsdrivende opnås en meget nemmere ordning. VI skal fra Siumut opfordre til, at der foretages en analyse af dette fra Landsstyret i dets videre arbejde.
Med udgangspunkt i ovennævnte kan vi ikke anbefale, at returflaskesystemet indføres i yderdistrikterne, men at man vurdere det mere som nødvendigt, at man i samarbejde med de handelsdrivende prioriterer beskyttelsen af miljøet og etablerer en ordning med destruktionssystem af dåser.
Således støtter vi i Siumut og tilslutter os forslagsstillerens forespørgsel og tager Landsstyrets svarnotat foreløbig til efterretning, og vi vil derefter afvente Landsstyrets klare forelæggelse til efteråret.
Så er det Godmand Jensen, Atassut.
Godmand Jensen, ordfører, Atassut.
Landstingsmedlem Jakob Sivertsen har fremsat en forespørgsel om en ordning med et returflaskesystem eller destruktionsordning i Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Tasiilak, hvor langt sagen er nået eller om sagen er henlagt.
Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til forslagsstillerens forespørgsel.
Under Landstingets forårssamling 1997 blev en lignende forespørgsel med interesse drøftet af Landstinget. Og vi vil også fra Atassut også som forespørgeren stille det spørgsmål om, hvor langt sagen er nået.
Baggrunden for forespørgerens forslag er korrekte, og vi er derfor også er enige i, at problemstillinger hurtigst muligt må afklares. Der bliver flere og flere der ønsker at vores omgivne miljø skal være rent, også set i henhold til udviklingen af turismen.
Det fremgår af Landsstyrets svarnotat, at så har man overdraget denne opgave til et udvalg, som måske har glemt sagen. Vi er derfor enig med forslagsstilleren i det utilfredsstillende i, at der er gået for lang tid med sagsbehandlingen.
Landsstyremedlemmet nævnte i sit svarnotat at en indførelse af det nugældende returflaskesystem også i yderdistrikterne vil have økonomiske konsekvenser til følge. Men på trods af det har Landsstyremedlemmet også i sit svarnotat nævnt, at man er igang med en undersøgelse, således at man inden efterårssamling vil analysere og overveje konsekvenserne.
Og indtil videre tager vi sagen til efterretning fra Atassut samtidigt med at vi håber, at sagen ikke vil blive yderligere forhalet.
Og med disse bemærkninger, har vi givet vores meninger tilkende vedrørende nærværende forespørgsel og Landsstyrets svarnotat..
Så er det Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Landstingsmedlem Jakob Sivertsen er kommet med en forespørgsel om, hvad der skal gøres med returflaskerne i Qaanaaq, Ittoqqortoormiit og Tasiilak kommuner, og efterlyste en status over arbejdet i den arbejdsgruppe, der er oprettet for at undersøge mulighederne for et returflaskesystem i den 3 omtalte kommuner.
Landsstyremedlemmet oplyste i sit svarnotat, at arbejdsgruppen er færdig med sit arbejde, dog uden at man kunne komme med en entydigt konklusion op arbejdsgruppens arbejde.
Inuit Ataqatigiit mener, at det er vigtigt, at færdigbehandle denne forespørgsel og påmindelse fra Jakob Sivertsen i Landstinget, og derfor tager Inuit Ataqatigiit med glæde til efterretning, at Landsstyret agter at iværksætte en undersøgelse af en eventuelt ændring af de gældende regler for emballage.
Derved kan en sag der synes at være gået i stå foruden at være færdiggjort - færdiggøres under efterårssamlingen. Inuit Ataqatigiit ønsker at være med til at færdiggøre arbejdet.
Nu er det Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.
Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi skal fra Kandidatforbundet komme med følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Jakob Sivertsens forespørgsel.
Vi forstår godt, at forespørgeren efterlyser sagen da vi kan se, at der efter debatten om sagen i foråret 1997 har været nedsat en arbejdsgruppe, hvor alle der har relation til sagen er repræsenteret.
Fra Kandidatforbundet vil vi anføre, at det er beklageligt, at sagen ligesom er løbet ud i sandet, og ikke har resulteret i noget af betydning efter arbejdsgruppens behandling af sagen.
I Kandidatforbundet vurderer vi forespørgslen som værende meget vigtigt og tænker på, at der især for de nævnte yderdistrikter må anvendes tvivlsomme opbevaringsfaciliteter til de i sagen omtalte returflasker.
Vi mener, at der alvorligt må undersøges muligheder for om de omtalte returflasker kan konverteres til dåser, og at man samtidig undersøger ulemper og fordele ved enten returflasker eller dåseemballage.
Ligeledes vil jeg opfordre til at man udarbejder lovgrundlag for at omtalte emballage vil kunne returneres, ligesom vi vil henstille, at den side af sagen bliver undersøgt. Vi skal ligeledes anføre, at man overvejer at anskaffe pressemaskiner til dåseemballage som en løsningsmulighed, og vi vil anbefale følgende: Vi ved jo allesammen, at man allerede har undersøgt mulighederne for at kunne presse emballage af dåse sammen, og sende det tilbage til genbrug, da vi mener, at man således kan få dækket udgifterne til returemballageordning.
Endelig vil vi bemærke, at man derved kan opnå et mindre plads behov til varer på land, mindre plads til hjemgående skibe, hvilke er løsninger der vil medføre mindre udgifter. Vi ved jo i dag, at vi betaler varerpriserne i dag efter hvilke pladsbehov varerne har måtte blive transporteret i, og det kan godt blive dyrt.
Som vigtigt må vi også anføre, at man ved et returdåsesystem også kan opnå, at man ikke længere blot smider tomme dåser overalt i terrænet. Derfor vil vi i Kandidatforbundet ønske snart, at man nøje undersøger problematikken.
Med disse bemærkninger, skal vi udtrykke vort ønske om, at nævnte problemer bliver undersøgt snarest muligt.
Nu er det Otto Steenholdt, løsgængeren.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Dengang glemt arbejdsgruppen at fremlægge sin undersøgelse. Man må i den forbindelse undskylde med at sige, at man har glemt at fremlægge sagen, netop fordi vi har til hensigt, at vi ikke bare smider emballage i naturen.
Når vi har så har brugt penge til disse returflasker, nemlig m.h.p. at skulle returnere det til produktionsstedet. Det er ligesom om, at dette system ikke længere kan betale sig, det er derfor at Landsstyremedlemmet har sagt, at tage sagen op igen.
Og det er derfor jeg har et forslag til den arbejdsgruppe som vedkommende vil nedsætte, nemlig at forslaget om, at vi ikke længere skal bruge flasker men i stedet bruge dåser. Således man ligesom svenskerne begynder at bruge en presse til denne emballage - som har pant. Jeg mener, at det vil være en bedre løsning med et sådan system.
Det er et alvorligt forslag vi får fremlagt her, nemlig m.h.t. de dumpe vi kender rundt om de forskellige steder. Jeg håber, at Landsstyremedlemmet vil tage sagen op igen og tage forslaget til efterretning.
Og nu er det forslagsstilleren, Jakob Sivertsen.
Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.
Jeg siger tak for den støtte jeg har fået fra partierne. Især konstaterer jeg, at der er fuldt støtte til forslaget fra IA og Siumut siger de, at vi skal tage det op igen til efterårssamlingen. Netop baggrunden for mit forslag er, at man i forbindelse med pantsystemet i Vestgrønland har vi konstateret en renere natur, og det er disse forhold der gør, at vi ligesom har behov for en landsdækkende ordning.
Det jeg snakker om er distrikter, hvor renovationen kan være meget mangelfuld, og det er derfor, at det vil være meget væsentligt, at skulle bruge et sådan et retursystem, også fordi nogle af medlemmerne allerede er bekendt med dette problem.
Da der er bred tilslutning her i Landstinget, så havde jeg ellers håbet på en snarlig løsning. Som sagt er der allerede gået 4 år uden at vi har fået håndgribelige løsningsmodeller, det er jeg meget utilfreds med som forslagsstiller, hvorfor er man så langsommelig med sagen, hvad er barriererne for gennemførelsen af sagen ?
Som sagt af Landsstyremedlemmet, så er det er ligesom om, at arbejdsgruppen ikke er fremkommet med resultatet af arbejdet. Hvad er det man ikke har kunne samles om ? Royal Arctic Line er repræsenteret og KNI Pilersuisoq havde også en repræsentant i arbejdsgruppen.
M.h.t. transport af disse returflasker, så har disse store selskaber stor indtjening i forbindelse med deres transport af disse tomme flasker, og KNI Pilersuisoq har også en stor omsætning på baggrund af dette system.
Så det er ligesom om, at der vil være behov for, at de ikke skulle have været tilbageholdende m.h.t. at finde frem sådan en løsning. De har nok været ligeglade med, at der opstår sådanne problemer. Det jeg snakker om i forslaget er drikkevarer, vi er jo pålagt, at skulle betale 1 kr. mere ved køb af varen. Det er derfor, at jeg har svært ved at forstå deres tilbageholdenhed m.h.t. indførelse af systemet.
Indtægten på 521 mio. kr i 1999 kommer fra afgifterne. Hvis vi tager 3,6 øllet med, så har man haft en omsætning på 25,5 mio. kr. Så har yderdistrikterne betalt en stor del af denne indtjening, det er derfor, at jeg håber, at der fremkommer et håndgribelig forslag til efterårssamlingen.
Yderdistrikterne har jo ingen værktøjer til håndtering af den slags affald, og der kommer mange turister til disse distrikter, og det er derfor at jeg håber, at Landsstyret fremsætter et håndgribelig forslag til efterårssamlingen.
Så er det Landsstyremedlemmet Alfred Jakobsen med en besvarelse.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø.
Vi har fra Landsstyrets side sagt, at vi beklager den langsomme sagsbehandling. Dertil skal jeg også sige, at jeg har besvaret Jakob Sivertsens på hans forespørgsel, og sagt at sagen endnu ikke er gennemført.
Jeg vil også tak til forslagsstilleren for den grundige undersøgelse han har foretaget forud for fremsættelsen. Jeg siger også tak for den støtte vi har fået nemlig til vores intentioner om, at fremsætte sådan et forslag. Vi skal undersøge sagen og hvilke konsekvenser, og hvilke lovgrundlag der er, og det skal vi så undersøge nærmere, og fremkommer så med et forslag til efterårssamlingen.
Som sagt fra flere sider, så kan vi jo ikke blive ved med denne form for affald i vores omgivelser. Jeg siger også tak for den støtte vi har fået her i forbindelse med vores bestræbelser.
Så er det Hans Enoksen.
Hans Enoksen, ordfører, Siumut.
Tak. Principielt er jeg enig med forslagsstilleren også m.h.t. at vi også skal værne om naturen, selvom jeg ikke drikker vin, så er der også et stort problem m.h.t. vinflaskerne, som bliver knust i naturen, det må Landsstyret også tage med i betragtning, også fordi det kan være farligt for børn og dyr, at de bliver knust i fjeldet. Tak.
Og nu er det Landstingsformand, Ole Lynge.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Jeg ved ikke om det er nødvendigt, men vi kommer ud fra den slags sager som synes at være glemt, så vil jeg lige fremkomme med en påmindelse. At vi så vidt muligt skal tage disse op i Formandskabet, men det er jo også et spørgsmål om vi har ressourcer til at vurdere sagerne og status.
Vi er igang med at udarbejde en redegørelse om de sager der er kørende. Det kan måske også være nyttigt for vores arbejde her i Landstinget.
M.h.t. § 37 stk. 5 i vores Forretningsorden, så står der bl.a. at forslag fra både Landsstyre og landstingsmedlemmer der ikke er endelig vedtaget ved landstingsårets afslutning bortfalder. Dette gælder også forespørgsler og spørgsmål fra landstingsmedlemmer, der ikke er endelig besvaret ved landstingsårets slutning.
Jeg håber så vi kan da det med i baghovedet.
Finn Karlsen, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.
Nu har vi været igennem punkt 86; Forespørgsel vedrørende returflaskesystem eller destruktionsordning i visse yderdistrikter, der er bred tilslutning hertil