|
Dagsordenens punkt 79-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
9. mødedag, mandag den 14. maj 2001
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges
at udarbejde forslag om, at en del af de midler, der anvendes til offentlig
boligbyggeri, anvendes til etablering af et finansieringsinstitut, hvis formål
skal være, at man gradvis går bort fra tanken om, at det er det offentlige der
står for byggeri samt opnåelse af ens vilkår for flere enkeltpersoner eller
familier i samtlige kommuner.
I Finansloven kan vi alle se, hvor store Landskassens
udgifter er til byggeri. Skeler vi til kysten kan vi i modsætning til andre
lande se, at det offentlige i store udtrækning står som bygherrer, hvor de
enkelte personer kun i ringe grad har mulighed for at selv, at opføre deres
egne boliger.
Enkelt boligbyggefonde fra andre lande har afdelinger i vort
land, disse stiller meget strenge krav som menigmand har svært ved at leve op
til. Derudover er der kun 3-4 byer som får godkendelser til boligbyggeri, dette
medfører en uacceptabel forvridning i forhold til servicering af borgerne og
deres muligheder.
Sammenligner vi os med de andre lande indenfor
Rigsfællesskabet er vi fuldt ud klar over, at lønmodtagerne i Danmark og
Færøerne der er sammelignelige med SIK-lønmodtagere har mulighed for, at få
bygget deres egen bolig, hvorimod vores muligheder er så dårlige, at selv
mellemindkomstgruppen ikke har mulighed for, at få bygget deres egne boliger.
Derudover har man oplyst, at selvstyret på Færøerne har
oprettet en fond for at sikre ens muligheder for alle. På denne måde anvendes
landskassemidlerne som ellers kunne anvendes til andre formål til offentlige
boligbyggeri. På denne måde har det offentlige normalt bundet op til 300-400
mio. kr. til dette formål og jeg kan forestille mig, at halvdelen af disse
midler kan anvendes til ovennævnte formål, alt efter hvordan de forskellige
forhold kan spille ind, kan dette resultere i, at op til 200 familier får
mulighed for at få deres egne boliger. Hvis Landsstyret opretter denne fond og
gør den attraktivt vil vi, som det er tilfældet i andre lande få mulighed for
at opføre vores egne boliger, uanset hvem vi er, uanset hvilke indtægtsgrundlag
vi har og uanset hvilke kommuner vi kommer fra.
Vi skal huske på, at fonden vil få de midler der udlånes til
boligbyggeri tilbage igen. Som en vigtig faktor vil jeg atter nævne, at mit
forslag i forhold til de eksisterende muligheder vil bane vejen for et større
incitament mod nye veje.
Erfaringerne har vist, at vi ikke vil se de midler vi
betaler i husleje igen, hvis vi bor i offentlige udlejningsboliger, men såfremt
mit ovenfornævnte forslag realiseres vil vi få muligheden for, at om ikke i
morgen, så i fremtiden at kunne anvende de midler vi betaler i afdrag, og som
er bundet i husets værdi til andre formål. Bl.a. vil vi få muligheden for, at
indskyde midler i aktieselskaber, hvilket vil være i tråd med Landsstyrets
fremtids visioner omkring privatisering, som Landsstyret fremlagde i
forbindelse med sidste efterårssamling. Tak.
Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur
med en besvarelse.
Steffen Ulrich Lynge, Landsstyremedlem for boliger og Infrastruktur.
Forinden skal jeg anmode ordstyren om en kortere
fremlæggelse.
Landstingsmedlem Per Rosing Petersen anfører i sit forslag,
at der skal være mulighed for opførelse af egen bolig uanset indtægtsgrundlag,
og uanset hvor man bor. Efter Landsstyrets opfattelse er der allerede i dag
forskellige muligheder for at få sin egen bolig afhængig af den enkelte
økonomiske formåen og bosted.
Eksempler. Der er selvbyggerhuse i bygder og yderdistrikter
og siden 1999 har denne mulighed også været til stede i de større byer. En
selvbygger kan således for eget indskud på ca. 25.000 kr. få sit eget Illorput
2000 hus på 103 kvadratmeter, hvis den pågældende selv har opført huset.
Der er mulighed for andelsboliger i såvel byer som bygder.
De steder hvor realkreditinstitutterne ikke vil yde lån er der mulighed for
særlige lån på realkreditlignende vilkår til andelsboligforeninger eller efter
boligstøtteforordningen.
Endelig er der boligfinansieringsordningen eller 10-40-50
ordningen, der ikke er geografisk bestemt, men er baseret på at borgerne kan
skaffe den nødvendige egen finansiering.
Det er således Landsstyrets vurdering, at der er tilbud til
alle der ønsker at investere i egen bolig uanset hvor de bor og hvilken
indkomstgruppe de tilhører. Det er derfor efter Landsstyrets opfattelse ikke
behov for et finansieringsinstitut som foreslået af Landstingsmedlem Per Rosing
Petersen. Tak.
Så er det partiernes, og Kandidatforbundets ordførere. Først
Per Berthelsen, Siumut.
Per Berthelsen, ordfører, Siumut.
Per Rosing Petersen, Landstingsmedlem fra Siumut har fremsat
beslutningsforslag om anvendelse af offentlige midler til boligbyggeri til
etablering af et finansieringsinstitut, med det formål at fremme privat
boligbyggeri.
Vi finder det interessant fra Siumuts side, fordi vi går
fuldt ud ind for forslaget til etablering af disse muligheder. Det udmeldte vi
også klart sidste år, og i den forbindelse skal vi også fra Siumut nævne, at vi
vurderer forslagets indhold ikke formindske tiltroen til det offentlige.
Det er således her i forslaget en intention om, at skulle
bruge også det offentlige. Det er derfor svært for Siumuts side, at nævne det
som et fremskridt i den rigtige retning.
M.h.t. opsparingsmulighederne i forbindelse med byggeriet af
et hus, finder vi det væsentligt fra Siumut. Et lån skal jo tilbagebetales,
uanset om man vil ligestille samtlige borgere i forbindelse med deres
økonomiske formåen, og det vil også medføre, større administration.
Uanset hvilke beløb det drejer sig om, så vil det kræve af
låntagerne også får forpligtigelse. Det er derfor, at vi fra Siumut efterlyste
i forslaget en bedre ligestilling selv om vi støtter det, sætter vi
spørgsmålstegn ved det.
Men som vi allerede har tilkendegivet det, finder Siumut
flere punkter i forslaget brugbare i princippet, og i den forbindelse vil
Siumut anmode Landsstyret om, at undersøge hvordan mulighederne for opførelse
af Illorput 2000 kan forbedres. Her efterlyses en nemmere og mere smidig
administration i forbindelse med ansøgning og anskaffelse, og at der findes
mere smidigere ordning for at undgå at låntagere går i stå midt under
opførelsen af deres nye hus.
Vi kan forstå på Per Rosing Petersens forslag, at der eksisterer
systemer på Færøerne, som kan få positiv indflydelse på det efterlyste i
forslaget. Vi skal derfor fra Siumut anmode Landsstyret om, at undersøge disse
muligheder.
Landsstyret fremhæver i sit svar, at der allerede er tilbud
til alle. Vi har derfor i Siumut den opfattelse, at Landsstyret bør synliggøre
disse eventuelt i samarbejde med herværende finansieringsinstitut
Grønlandsbanken og her kan inkluderes Nuuks kommunes nye udmelding om, at
lejere af den eksisterende boligmasse kan blive ejere.
Med disse ord foreslår Siumut, at Per Rosing Petersens
beslutningsforslag sendes til vurdering i Boligudvalget inden 2. behandlingen.
Så er det Godmand Rasmussen, Atassut.
Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.
Vi har følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Per Rosing
Petersens forslag.
Vi forstår forslagsstillerens forslag i princippet, idet
enhver har mulighed for, at fremsætte sådan et forslag. Som bekendt er det
Atassuts målsætning, at alle skal have egen bolig. Forslaget i sin
grundlæggende holdning er god nok, men m.h.t. de forbedringer har Landsstyret
fremsat et forslag.
Det der kom fra forslagsstilleren m.h.t. de begrænsede
muligheder for mennesker til at kunne anskaffe sig egen bolig, så er der
grænser her. I denne forbindelse henviste Landsstyret til muligheden der blev
etableret i 1989, nemlig med 4 %'s renter. Men vi kan ikke undlade fra Atassut
at nævne, at siden man begyndte at bygge Illorput 2000, så har man givet
borgerne meget gode muligheder, således at ordningen også er blevet indført til
brug i byerne, og at denne ordning har haft synlig gavn.
Som sagt selvom vi forstår forslagsstilleren, så mener vi
ikke, at Landets økonomi kan bære sådan et forslag. Det er derfor vi støtter
Landsstyrets besvarelse.
Så er Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Landstingsmedlem Per Rosing Petersen fremkom med et forslag
til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at udarbejde forslag om,
at en del af de midler, der anvendes til offentlig boligbyggeri, anvendes til
etablering af et finansieringsinstitut, hvis formål skal være, at man gradvis
går bort fra tanken om, at det er det offentlige der står for byggeri samt
opnåelse af ens vilkår for flere enkeltpersoner eller familier i samtlige
kommuner.
Inuit Ataqatigiit er allerede fremkomme med klare
bemærkninger i denne forårssamling i forbindelse med drøftelse af Forslag til
offentlig boligbyggeri, forslag til Landstingsforordning om boligsikring i
lejede boliger, Forslag til Landstingsforordning om lejer af boliger samt
finansieringsstøtte til privatboligbyggeri.
Inuit Ataqatigiit mener, at der kan bygges flere boliger til
befolkningen ved at samle de offentliges og de private midler i en pulje.
Ligeledes er vi ikke ubekendte med de forskellige muligheder der er for at få
egen bolig for enkeltpersoner efter økonomisk formåen og hvor man bor.
I bygder og yderdistrikter er der mulighed for selvbyggeri,
og det har siden 1999 også været gældende i de større byer. Ligeledes forbedrer
Landstinget til stadighed mulighederne for de enkelte borgeres egne
finansiering for 10-40-50 byggeri samt andelsboligbyggeri. Desuden er der
stadig mulighed for, at få egen bolig igennem boligstøtte.
Hvis man ønsker at benytte disse muligheder for at få egen
bolig, så er det en selvfølgelighed, at starte med selv at spare op.
Skattelettelser ved opsparing til egen bolig blev allerede i 1989 etableret af
Landstinget. Denne mulighed om skattefrie 4 % renter samt Hjemmestyrets
skattefrie rentetilskud på 4 % bliver benyttet af borgerne.
På dette grundlag er Inuit Ataqatigiit om, at alle der
ønsker finansiering af egen bolig har muligheden.
Derfor kan Inuit Ataqatigiit ikke tilslutte sig Per Rosing
Petersens forslag.
Så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi kan godt forstå, at det kan hjælpe med et sådan forslag i
forbindelse med manglende boliger. Et sådan forslag kan være til gavn for
boligområdet, idet vi er bekendt med, at det offentlige er den største
finansieringskilde i forbindelse med boligbyggeri, idet vi herved også kan få
alternative muligheder m.h.t. finansieringsinstitutionernes meget strenge krav.
Landsstyremedlemmet har været inde på m.h.t. selvbyggerne,
at det er bygderne, der får de største muligheder m.h.t. selvbyggere, bortset
fra de mindre byer, hvor man har mulighed for at bygge selvbyggerhuse. Der er
også den mulighed, nemlig 10-40-50, hvis man igennem en fond øger muligheden
for selvbyggere, så kan vi godt tilslutte os forslaget.
Men hvem der bliver prioriteret skal vi også være vågen
overfor i forbindelse med finansieringen, men der er forskellige muligheder i
dag, som giver muligheden for, at enkeltpersoner eller familie kan bygge
boliger.
Det er derfor vi gerne vil støtte forslagsstilleren i hans
forslag, fordi man derved kan opnå flere muligheder. Hvorfor skal vi ikke kun
starte en sådan fond, hvis det er til gavn for boligbyggeriet ?
Med disse bemærkninger skal jeg anmode om, at forslaget
bliver undersøgt nærmere inden 2. behandlingen i udvalget, således at udvalgets
medlemmer kan undersøge mulighederne bedre m.h.t. etableringen af en fond inden
2. behandlingen. Tak.
Så er det Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Forslagsstilleren forslag udspringer af boligmanglen, som er
bekendt af samtlige folkevalgte her i Grønland. Den kan tages med i
betragtning, hvis den er bedre end i forhold til de andre muligheder.
Men nævnte flere muligheder i forespørgslen, det der bremser
det er jo kun økonomien, altså opsparingen til egen bolig. Der blev bl.a. nævnt
et hus på 103 kvadratmeter som kan erhvervet for et indskud på 25.000 kr.
Desuden kan man komme ind på en opsparingskonto, hvor man får skattelettelser
til egen bolig.
Jeg går ind for besvarelsen også fordi jeg ikke er så meget for
oprettelse af fonde. Tak.
Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur
med en besvarelse.
Steffen Ulrich Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Tak. Jeg siger tak for den støtte vi har fået i vores
besvarelse fra Atassut og Otto Steenholdt. Selvom Siumut har dette budskab, at
nærværende forslag fra Per Rosing Petersen er støtteværdigt, vil det være svært
at opnå, men alligevel forstår jeg fra Siumut, at de går ind for Landsstyrets
besvarelse.
Der blev bl.a. nævnt fra Siumuts side, at man m.h.t.
selvbyggerhuse og anskaffelsen af disse selvbyggerhuse, at der skal være bedre
muligheder, at man m.h.t. Per Rosing Petersen nævnte forholdene på Færøerne,
Siumut finder det interessant og ønsker at disse forhold undersøges nærmere. Så
blev der også nævnt andre muligheder, hvor der er behov for bedre informationer
om de forskellige muligheder. Det vil vi tage til efterretning, og vi vil
igangsætte en bedre information til borgerne her i landet.
M.h.t henvisning til Boligudvalgets behandling, selvfølgelig
er det ordstyren der tager stilling til, om sagen sagen skal i Boligudvalget.
Så er det forslagsstilleren, Per Rosing Petersen.
Per Rosing Petersen, forslagsstiller, Siumut.
Tak. For at undgå misforståelser. Det drejer sig ikke om en
fond, det drejer sig om et finansieringsinstitut ikke en fond.
Kandidatforbundet og Siumut ønsker nærmere undersøgelser af
sagen. Og ud fra den beregningsmetoder jeg bruger, så er det flertallet der går
ind for disse tanker. Der er nævnt, sat der allerede forefindes muligheder,
hvis disse muligheder forefindes, hvorfor er der så så få der bygger huse ? Det
måske for begrænsede muligheder ? Det er altså op til 80-90 % af boligmassen,
der bygges fra det offentlige, og os som privatpersoners muligheder er meget
begrænsede eller minimale det er helt forkert.
Man klan sådan set godt bygge selvbyggerhuse lignende
Illorput 2000, vi kan bare ikke forestå at Illorput 2000 er en mulighed, men
bygherrerne, altså dem der ønsker at bygge huse, de skal også have mulighed for
at benytte faglærte tømre eller ved at optage lån i f.eks.
finansieringsinstitut.
Steffen Ulrich Lynge sagde på vegne af Landsstyret, at der
er mulighed for andelsboligbyggeri i byerne, hvad med en der kommer fra
Kapisaliit vedkommende har mulighed for at komme op til månen, men vedkommende
vil aldrig benytte lejligheden til at komme op til månen. Uanset hvor vi bor,
kan vi jo ikke bygge disse selvbyggerhuse eller huse.
10-40-50 kan man bygge i Qaqortoq, Maniitsoq og Nuuk,
Sisimiut og Aasiaat. Men ud over disse byer er der ingen andre muligheder. Det
kan godt være at det står i lovgivningen, men der er ingen reelle muligheder
til at bygge huse. Det er derfor, at det er svært at bare skulle sige om disse
muligheder.
Hvis vi ser på Landstingets forårssamling sidste år, så er
det Landsstyret som havde intentioner som at nedtrappe det offentliges
boligbyggeri. Det er det mit forslag kan realiseres til disse intentioner, og
hvis ordstyren kan godkende det, så var der under forårssamlingen i fjord under
redegørelsen for boliger, har jeg nogle citater fra debatten dengang.
Siumuts Ruth Heilmann sagde dengang, at reelt er det kun i
de store byer man har mulighed for at bygge boliger ved optagelse af lån fra
realkreditinstitutterne. Landsstyret lovede ellers dengang at undersøge
mulighederne.
IA sagde i den forbindelse også, at m.h.t.
finansieringsformerne i forbindelse med selvbyggeri, så må Landsstyret allerede
nu tænke over det, og fortsatte .. Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit sagde og
jeg citerer, "Alligevel mener vi også, at det vil være på sin plads, at
tage det her med i betragtning, at vi er helt enige med de andre ordførere, at
finansieringsformen kun er gældende i de større byer. Det skal der laves helt
om på. Derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret til, at
undersøge mulighederne ved at tage kontakt til realkreditinstituttterne.".
M.h.t. disse udtalelser finder jeg det mærkeligt, at de så fået et andet
standpunkt.
Så sagde Landsstyremedlemmet også, at man også vil undersøge
sagen nærmere, hvor er mon denne undersøgelse henne, så er det nok derfor.
Siumut og Kandidatforbundet flertallet har anvist sagen til
udvalgsbehandling. Tak.
Så er det Lars Sørensen, ordstyrer, Inuit Ataqatigiit.
Derefter er det Landsstyremedlemmet for Boliger.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Jeg skal også lige tilføje over for forslagsstilleren. Hvad
med den fond, hvem skal finansiere denne fond ? Skal vi finansiere denne fond ?
Hvad er så forskellen ud fra de eksisterende muligheder ?
Landstingets udvalg for Boliger og Landsstyremedlemmet for
Boliger har flere gange været inde på, at forbedre finansieringsmulighederne,
hvis man altså fremsætter et forslag om oprettelse af en fond, så skal man også
vide, hvem der skal finansiere en sådan fond. Forslagsstilleren kom slet ikke
ind på disse forhold. Det er måske banken der skal være finansierende ?Vi har
ikke på nuværende tidspunkt muligheder for at bygge flere selvbyggehuse.
Vedrørende vores debat under Anlægs- og Renoveringsfonden,
så har vi kun en kapacitet til at bygge for 600 mio. kr., og det ligesom der
vil være bedre koordinering her i arbejdet i Landstinget.
M.h.t. boligstøttehuse, så eksisterer de muligheder allerede
i de byer, hvor der findes realkreditter. Derfor skal vi kun nævne overfor
forslagsstilleren, at tanken om oprettelse af en fond, at der kan vi ikke
støtte den form for en tanke.
Så er det Landsstyrmedlemmet for Boliger og Infrastruktur,
Steffen Ulrich Lynge.
Steffen Ulrich Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Landstingsmedlem Per Rosing Petersens forslag. Jeg finder
det helt på sin plads, at Boligudvalget tager sagen op.
Så er det forslagsstilleren. Og forinden skal jeg lige
påminde om, at i henhold til Forretningsordenen, de indstillinger fra Siumut og
Kandidatforbundet, det er altså flertallet, der ønsker sagen til
udvalgsbehandlingen forinden 2. behandlingen.
Så er det forslagsstilleren, værsgo.
Per Rosing Petersen, forslagsstiller, Siumut.
Meget kort bemærkning overfor Lars Sørensen. Da jeg
udarbejde forslaget, så undgik jeg så vidt muligt, at lave den så firkantet,
også m.h.t. at man allerede i fjor begyndte at efterlyse et realkreditinstitut.
Der har jo allerede været sager fremme, hvor man efterlyste muligheden for, at
kunne benytte sig af realkreditinstitutterne.
Flere muligheder blev nævnt f.eks. Illorput 2000, men
10-40-50 boligbyggeriet, hvis man ser på de faktiske forhold, så er der kun 6
byer, hvor man har muligheder for at bygge huse med denne ordning. F.eks. hvis
man tager Paamiut, hvem vil tage sig sammen til at bygge et hus i Paamiut til
en rente på 15 %, hvor man kun har 6 % rente i andre byer.
Det er derfor jeg efterlyser mere ligelig fordeling her i
landet. Altså det jeg efterlyser er oprettelsen af et finansieringsinstitut i
mit forslag.
Godmand Rasmussen ud over Landstingets ordførere.
Godmand
Rasmussen, Atassut.
Meget kort. Min opfattelsesevne er anderledes. Det er altså
et afslag fra Landsstyret, som vi støtter fra IA og Atassut.
Der befinder sig 4 landsstyremedlemmer her, hvordan får vi
så et mindretal i denne forbindelse. Når vi så støtter landsstyremedlemmerne
fra IA og Atassut, så får vi mindretal. Det er derfor, der utvetydigt skal
forklares omkring det. Tak.
Anthon Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
M.h.t. sidste taler bliver vi nødt til at sige. Selvfølgelig
er det Siumuts ordfører der fremlægger på Siumuts vegne, og i den forbindelse
er vi bekendt med, at Siumut gruppen har 12 medlemmer og Kandidatforbundet har
4 medlemmer, og hvis vi kan tælle sammen, så er 12 + 4 = 16, og derved opnår vi
flertallet.
Og det er på denne baggrund, at vi henviser sagen til
udvalgsbehandling inden 2. behandlingen. Og hermed er punkt 79 slut.