|
Dagsordenens punkt 74-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
11. mødedag, onsdag den 16. maj 2001
Asii Chemnitz Narup, forespørger, Inuit Ataqatigiit.
Det er et faktum, at der sker en stor udskiftning blandt det ansatte personale i hele den sociale sektor. Det være sig inden for dag- og døgninstitutionsområdet, handicapområdet, ældreforsorgen og blandt ansatte på socialkontorerne.
Ca. 100 pædagoger har søgt over i Folkeskolen og har ansættelse som forskolelærer. En hel del andre søger over i jobs, som ikke er beslægtede med socialarbejderfaget.
Det er endvidere bekendt, at socialarbejdere udsættes for mange stressfaktorer i deres daglige arbejde, ligesom de udsættes for sekundær traumatisering med risiko for på længere sigt, at udvikle mere vedvarende fysiske og psykiske symptomer på stress. Sådanne arbejdsforhold betyder forringet helbred, forringet livskvalitet og nedsat arbejdsevne.
Derudover er det en kendsgerning, at netop den sociale sektor og de, der skal betjenes her, mere end andre, har behov for kontinuitet og stabilitet i kontakten med de professionelle for at kunne opbygge det tillidsforhold, der er forudsætningen for at gøre behandlingsmæssige fremskridt. Her skal tillige mindes om, at brugerne af det sociale system i stigende grad ønsker og/eller kræver, at blive betjent af veluddannet personale.
Så både af hensyn til brugerne og til de professionelle socialarbejdere er det bydende nødvendigt, at den sociale sektor fremover kendetegnes ved stabilt og veluddannet personale.
Ser vi 4 -5 år tilbage i tiden, så er det slående, at andre samfundsvigtige sektorer har sørget for, at udrede arbejdsforholdene for sektorens ansatte, for herigennem at kunne identificiere de personalemæssige forhold og de arbejdsbetingelser og -vilkår, der hindrer en målrettet udvikling inden for sektoren.
Sundhedsvæsenet, Folkeskolen, Politiet og Retsvæsenet har foranlediget, at man fik afdækket arbejdsvilkårene for sektorens ansatte. Der findes ikke tilsvarende en samlet og gennemgribende analyse af arbejdsforholdene inden for den sociale sektor. Socialreformkommissionens betænkning indeholdt en lang række anbefalinger, hvis mål blandt andet har været at forbedre servicen overfor alle de borgere der kommer i kontakt med det sociale system.
Socialreformkommissionens betænkning indeholder ikke en samlet tilbundsgående analyse af hverken arbejdsforhold eller fastholdelsesproblemer i den sociale sektor.
Skal Socialreformkommissionens mange anbefalinger føres ud i livet, forudsætter det en målrettet indsats for at fastholde personalet og udvikle metoderne i den sociale sektor. En naturlig forlængelse og videreførelse af Socialreformkommissionens arbejde, må derfor siges, at være nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal kulegrave arbejdsforholdene for faglærte socialarbejdere.
Og et sådant udredningsarbejde bør indeholde 7 forskellige punkter som f.eks. vedrører løn- og ansættelsesforholdene.
En sådan arbejdsgruppe må nedsættes af og referere til Landsstyret, og i forbindelse med sammensætningen af arbejdsgruppen må man sikre, at der sidder repræsentanter for de forskellige personalekategorier, Kanukoka og Hjemmestyret i arbejdsgruppen.
Arbejdsgruppen skal kunne rekvirere delundersøgelser og analyser af afgrænsede problemstillinger hos hjemmehørende firmaer eller ressourcepersoner.
Hvis Landstinget skal gøre sig forhåbninger om, at føre Socialreformkommissionens gode intentioner ud i livet og skal anbefalingerne kunne følges op, står det og falder med en målrettet, koordineret og veltilrettelagt personalereform. Serviceforbedringer over for borgerne, en fortsat tilpasning og udvikling af metoderne i det sociale arbejde må have afsæt i de faglige ressourcer, der igennem årene er tilvejebragt herhjemme, og dertil behøver Hjemmestyret den overfor beskrevne analyse.
På baggrund af en beskrivelse og analyse af arbejdsforholdene så vil det blive muligt, at udarbejde en strategi til fastholdelse og kompetenceudvikling af det faglærte personale, hvorigennem det offentlige vil opnå en højnelse af den sociale service over for borgerne og skabe større arbejdstilfredshed hos de ansatte.
Tak. Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Jørgen Væver Johansen med et svarnotat.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Jeg vil anmode om, at jeg også forkorter mit svarnotat, da den allerede er omdelt.
Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup har fremsat forespørgsel om behovet for en grundig afdækning og udredning af arbejdsforholdene i den sociale sektor for ansatte med faglært baggrund.
Landsstyret deler Landstingsmedlemmets opfattelse af, at det er vigtigt med en stadig udvikling og videreuddannelse af medarbejderne inden for det sociale område.
Der er senest på baggrund af beslutning på efterårssamlingen 2000 iværksat et modulopbygget tre-årigt opkvalificeringsforløb for kommunale sagsbehandlere i familiebehandling/-rådgivning. Det første modul skal efter planen afvikles i juni i år.
I forbindelse med revisionen af Landstingsforordningen om børn og unge på grundlag af debatoplægget "Barnet i centrum" vil det også blive drøftet hvilke muligheder, der er for at sikre arbejdsgange i kommunerne, der i så høj grad som muligt sikrer at lovens intentioner bliver efterlevet. Der vil i den forbindelse blive udarbejdet vejledninger og instrukser til kommunernes sagsbehandlere.
De problemer, som Landstingsmedlemmet nævner, er kendt af parter, der arbejder inden for det sociale område. Derfor og fordi et udredningsarbejde ikke i sig selv sikrer, at der skabes bedre arbejdsvilkår på alle arbejdspladser, anser Landsstyret at nedsættelse af en arbejdsgruppe med henblik på et udredningsarbejde som et første skridt til forbedring af arbejdsvilkårene inden for det sociale område. Et sådan udredningsarbejde må følges op af en handlingsplan, som Landstinget derefter må tage stilling til.
Inden for det sociale område er der flere arbejdsgiverparter. Hjemmestyret har ansvaret for en meget lille del af det samlede personale, først og fremmest døgninstitutionspersonalet. Det øvrige personale er ansat i kommunerne. Og en udredning af arbejdsforholdene i den sociale sektor vedrører derfor i meget høj udstrækning kommunerne, hvorfor Landsstyret i første omgang rette en henvendelse til KANUKOKA for at undersøge om der er interesse for at indgå i et fælles udredningsarbejde.
Jeg skal til orientering oplyse, at inden for Hjemmestyret er der truffet beslutning om iværksættelse af en undersøgelse af, hvorfor der specielt på nogle døgninstitutioner er så vanskeligt, at rekruttere og fastholde uddannet personale. Derudover er det overvejet at iværksætte en undersøgelse af, hvor de uddannede pædagoger er forsvundet hen arbejdsmæssigt. Tilsvarende undersøgelse kan naturligvis foretages for de øvrige faggrupper inden for det sociale område.
Med disse bemærkninger kan Landsstyret tilslutte sig Landstingsmedlemmets forslag, såfremt der afsættes de nødvendige midler dertil på Finansloven til arbejdet.
Så går vi over til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængerens ordførere. Først er det Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Indledningsvis skal jeg udtale, at da man i 1995 nedsatte en Socialreformkommission var indholdet i kommissoriet blandt andet, at der skulle udarbejdes en betænkning om ydelser og tilskud i ældreomsorg, handicapbetjeningen i Grønland og forholdene omkring børn og unge.
Efter at have behandlet kommissoriet i to år modtog Landstinget i 1997 betænkningen, ligesom Landstinget senere debatterede betænkningens anbefalinger og fremkom med forskellige anbefalinger over for Landsstyret med henblik på en prioriteret udarbejdelse af forskellige lovgivninger.
Såfremt Socialreformkommissionens mange anbefalinger skal realiseres, kan man ikke undgå en fuldstændig ansættelse af faglært personale. Kommissionen forstod under sit arbejde, at der for så vidt angår hele kysten var mangel på helt op på 250 faglært personale. Såfremt kommissionens betænkning og anbefalinger skal føres ud i livet, så kræver dette en omfattende faglært ressource som grundlag, men den store personalemangel kunne under kommissionsarbejdet ikke være en hindring for betænkningen og anbefalinger kunne ikke vente på, at sektoren blev fuldt ud bemandet med faglært arbejdskraft.
Og hvis vi derfor ser på Socialreformkommissionens anbefalinger er kravene store overfor kommunerne, selvom man viste og ikke forventede, at man straks kunne ansætte det nødvendige antal faglært personale. F.eks. at der i alle kommuner skulle ansættes forebyggelseskonsulenter, at der i alle kommuner skulle stræbes at ansætte ergo- og fysioterapeuter, talepædagoger og sygeplejersker, at der skulle ansættes familierådgivere, at kommunerne ansatte psykologer, at der i alle kommuner ansattes uddannede hjemmehjælpere, at der i alle kommuner ansattes socialrådgiverne i daginstitutioner og i skoler, at der i alle kommuner ansættes ældrerådgivere, at man skulle stræbe, at alle ledige i kommunen skulle modtage større vejledning, at der i kommunerne blev gjort tiltag inden for uddannelse og kursusvirksomhed, at der i alle kommuner blev afholdt kurser og samtaleprocedurer med forældre med handicappede børn, herunder uddannelse af belastede familier, at uddannelsen af forebyggelseskonsulenter blev opstartet igen, og at der skal være uddannelse for fritidspædagogik, og at der i alle kommuner blev uddannet en faglært familierådgiver o.s..v., ligesom det endvidere blev anbefalet, at der blev etableret værksteder for arbejdstræning og genoptræning og at der blev etablering en videnbank om unge og voksne handicappede i Grønland.
Med hensyn til det sidste, skal vi i videnbanken arbejde med opstramning og formidling af viden om handicappede og skulle bl.a. fungere som vejleder mellem afdelinger, sektorer og kommuner og den skulle samarbejde med organisationer, institutioner og rådgivere i Grønland og i udlandet.
I videnbanken skulle der ansættes fagfolk, der telefonisk og skriftligt skulle give rådgivning eller kunne henvise specialister til de enkelte handicapinstitutioner. Rådgivningen skulle indeholde handicappet, genoptræning, hjælpemidler, sociale ydelser og uddannelse.
Ved en sådan etablering, så betragter vi det som gavnligt, at man drager nytte af dette i arbejds.., kvalifikation for vi må på egne måder finde vej til, at personalet er kompetent. De vil under arbejdet mellem medarbejdere og faglærte således skabe lettere arbejdsforhold, således kunne kvalificere den ufaglærte medarbejder.
Efter at have nævnt Socialreformkommissionens anbefalinger skal vi fra Siumut understrege dette nævnte forespørgsel.
Fra Siumut mener vi, at det er nødvendigt, at man erindrer det glædelige i, at vi har erfaret, at kommunerne af egen fri vilje og uden at vente på initiativer fra Hjemmestyret allerede har taget initiativer til forbedring af deres sociale betjening, hvor mange af de ovennævnte anbefalinger sammen med andet i dag er blevet realiseret i en del kommuner, ligesom det af Landsstyrets svarnotat fremgår, at der igangsættes en 3-årig efteruddannelse for familiebehandlere her i juni.
Man er ikke tilfreds med den fremsatte pressemeddelelse om indhentede oplysninger som Socialreformkommissionen - derfor skal vi give forespørgeren ret i, at Socialreformkommissionens betænkning ikke har indeholdt en samlet analyse af arbejdsforhold. Alligevel har det ikke kunnet undgås i kommissionsarbejdet, at nævne forhold omkring arbejdsforhold og vilkår og således fik man også indblik i disse forhold og er således ikke ukendt inden for kommissionsarbejdet, at mange pædagoger har fået ansættelse som folkeskolelærere til stor gavn for børnene og således drage nytte af deres pædagogiske evner.
Det må også huskes, at de arbejdsmæssigt dengang havde bedre vilkår i skolen, hvor de bl.a. kan opnå feriefrirejser, men heldigvis er denne gode efterhånden blevet almindelig i mange kommuner.
Vi nævnte tidligere, at der inden for det sociale område manglede så og så mange faglærte, hvorfor vi allerede nu kan se, at vores alles ønske om fra flere sider bedre betjening for borgerne ikke kan realiseres og efterfølgende de alt for store krav til vore faglærte medarbejdere, som har været gældende, ønskes det fra forslagsstilleren, at der på disse områder iværksættes en udredningsarbejde.
Vi ved i Siumut, at selv ufaglærtes indsats, som de loyalt i deres stilling har udført og er med tiden blevet kvalificeret er meget værdifuldt og uundværligt, hvorfor vi i Siumut mener, at en afdækning også af deres vilkår også er nødvendigt.
Vi er fra Siumut - med henblik på at få flere faglærte personale er det nødvendigt, at kommunerne på egen initiativ igangsætter veltilrettelagte kurser, og ligesom om vi vil opfordre til, at vi regionsvis samarbejdes omkring igangsættelse af sådanne kurser.
Endvidere vil vi gerne opfordre til, at Ruth Heilmanns tidligere forslag om en decentral pædagog uddannelse nyder fremmes, således at det bliver mere synligt, fordi det efter vores opfattelse også vil være sådan i fremtiden, at dette vil være til gavn i de steder, hvor der mangles faglært arbejdskraft ikke mindst i bygderne.
Forslagsstilleren ønsker, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal kulegrave arbejdsforholdene for faglærte socialarbejdere. Vi er bekendt med, at kommunernes socialforvaltninger udfærdiger rapporter om, hvorledes de kører og vi vil gerne fra vores side opfordre til KANUKOKA, at den eksisterende viden bliver formidlet videre til Landsstyret, således at Landsstyret har den fornødne baggrund til sin beretning for Landstinget i 2002.
Fra Siumut betragter vi det som ønskeligt, at tiltagene for efteruddannelse og kvalificering af socialarbejdere sættes afsidet, ligesom vi heller ikke har noget imod, at der nedsættes en arbejdsgruppe til at kulegrave arbejdsforholdene for socialarbejdere, men vi lægger i Siumut vægt på, at der også i dette udredningsarbejde, at man inddrager alle medarbejdernes vilkår, herunder de ufaglærte, der i flere år har fungeret som pædagoger.
Og med disse bemærkninger skal vi meddele, at vi er enige i Landsstyrets svarnotat til forespørgslen og ønsker, at vores ønsker bliver inddraget i det videre arbejde.
Så er det Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til forespørgeren Asii Chemnitz Narups forespørgsel om behov for en grundig afdækning og udredning af arbejdsforholdene i den sociale sektor for ansatte med faglært baggrund.
Landstingsmedlemmet har fremsat forespørgsel. Fra Atassut byder vi forslaget meget velkomment. For i dag må man jo afdække arbejdsforholdene i den sociale sektor, ikke mindst i kommunerne, da man altid mangler arbejdskraft i disse arbejdspladser.
Vi er bekendt med, at der findes mange faglærte inden for den sociale sektor, der har søgt andre arbejdspladser, når de har afsluttet deres uddannelse. Baggrunden herfor er, at de søger til andre arbejdspladser, fordi arbejdsvilkårene inden for det sociale område er for dårlige samt lønnen i den sociale sektor, hvorfor de forlader deres arbejdspladser også fordi det er tungt job at være i denne sektor.
Der er ellers mange faglærte inden for sektoren, men det er ikke nyt for os og som skyldes, at de faglærte søger til andre arbejdspladser, hvor lønnen er højere.
Og hvor er vi nået til i en fase, hvor man er begyndt med at forny de sociale forhold, så er det helt nødvendigt, at man til stadighed dygtiggøre medarbejderne indenfor den sociale sektor.
Det er derfor, at vi fra Atassuts side forstår forespørgerens efterlysninger af initiativer inden for området. Forespørgeren kræver i sit forespørgsel, at man nedsætter en arbejdsgruppe, der skal kulegrave arbejdsforholdene for faglærte socialarbejdere.
Fra vores side støtter vi forslaget og vi synes, at en nedsættelse af en arbejdsgruppe ikke skal tilsidesættes, idet den kan bruges til Landstingets videre arbejde i sagen.
Med disse bemærkninger støtter vi forespørgerens forslag fuldt ud fra vores side.
Så er det Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Forespørgslen fra Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup bedømmes fra Inuit Ataqatigiit, som værende meget interessant. Vi ved allerede som forslagsstilleren også kommer ind på, at der er en stor udskiftning blandt de ansatte inden for den sociale sektor.
M.h.t. den store udskiftning oplyste forslagsstilleren bl.a., at man er bekendt med, at de ansatte i socialsektoren til dagligt bliver bebyrdet med klienternes mange bekymringer, og at de bliver påvirket af disses oplevelser på flere forskellige måder.
Vi ved også, at de socialt ansatte svækkes psykisk og fysisk, fordi de ikke har mulighed for at komme af med deres byrder og vi er også bekendt med, at dette er bevist, idet et stort antal af de socialt ansatte forlader deres stilling, da der direkte med mennesker at gøre og skifter til et arbejde, som de anser for at være lettere, selvom de er nyttige og kompetence til deres arbejde.
Derfor må det stærkt påpeges, at der må ske en afdækning og udredning af deres arbejdsforhold.
Vi kræver som borgere, at blive serviceret bedst muligt, derfor bør vi også servicere de socialt ansatte, så det passer til vore krav. Grunden til vores udtalelse er følgende: Personalet på det sociale område, uanset om det er pædagoger, barnehjælpere og socialhjælpere eller socialrådgiver, så har de til stadighed brug for opmuntring og omsorg på forskellig måde m.h.t. deres arbejde.
Forslagsstilleren efterlyser en undersøgelse af arbejdsforholdet for de ansatte i den sociale sektor. Inuit Ataqatigiit bakker fuldt ud op omkring denne efterlysning. En af resultaterne af en sådan undersøgelse kan være, at der bliver sat en hindring for den store udskiftning af personalet.
Endnu i dag så kender vi ikke de nøjagtige årsager til at folk holder op. Derfor er det på sin plads med en undersøgelse, alene for at få belyst årsagerne hertil bl.a.
Vi bakker op om forslagsstillerens forslag om oprettelse af en arbejdsgruppe, ligesom vi ønsker, at understrege vigtigheden af, at formanden bør være uvildig. Man har jo erfaring med, at man har tendens til at overse nogle ting, der burde være indlysende, hvis man har for nære relationer til det pålagte arbejde.
Uden at nævne hvert enkelt spørgsmål, som forslagsstilleren ønsker belyst, og som pågældende lige har nævnt, så bakker vi fuldt ud op om disse.
Man henviser til de undersøgelser, som arbejdsgruppen ønsker belyst. Vi finder det vigtigt, at bakke op om at lokale arbejdspladser prioriteres ved pålæggelse af disse.
Forslagsstilleren foreslår, at arbejdet skal være færdiggjort i sommeren 2002, og det er Inuit Ataqatigiit enig i.
Til slut skal vi bemærke, at man gennem sådan en undersøgelse opnår et tiltag, der er anbefalet af Socialreformkommissionen.
Med disse ord ønsker vi at udtrykke, at vi bakker fuldstændigt op om forslagsstillerens forslag.
Anthon Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Tak. Jeg skal lige påminde om, at man her i salen er det forbudt at klappe i hænderne. Dernæst er det Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.
Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Tak. Forespørgsel om behovet for en grundig afdækning og udredning af arbejdsforholdene i den sociale sektor for ansatte med faglært baggrund.
Vi har i Kandidatforbundet med stor interesse gennemgået forslaget fra Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup. I forespørgslen blev det endnu engang klart, at man efterlyser behov og løsningsmodeller indenfor det sociale område.
Hvis de nuværende forhold fortsætter som hidtil, vil det blive endnu mere svært at skulle kunne finde kvalificerede medarbejdere. Det er der ingen tvivl om. Det er derfor at det er meget ønskeligt, at man vurderer forespørgslen grundigt. Derfor skal man gøre det klart, at arbejdsvilkårene for de ansatte i det sociale område skal forbedres. Dette vil endnu engang nævne her fra Kandidatforbundet, især er der manglende kurser.
Vi har tidligere fremsat et forslag herom fra Kandidatforbundet. Alligevel har man ikke gjort noget ved problematikken, selvom der var en grundlæggende støtte til forslaget. En af de væsentligste grunde hertil kan være, at der er behov for udjævning i mellem de forskellige faggrupper.
Ansatte i det sociale område og deres lønninger svarer ikke til det arbejde, som de udfører, især med hensyn til de hårde psykiske og fysiske belastninger de udsættes for i deres arbejde.
Derfor har vi flere gange her fra talerstolen sagt, at lønniveauet ikke svarer til de opgaver, der udføres. Hvis man ser på daginstitutioner og døgninstitutioner og fritidsaktiviteter og hjælp for ældre, det er forholdene i disse institutioner, man skal undersøge nærmere. Det er altså ansatte i disse institutioner, der har et stort ansvar overfor de klienter, de har.
Jeg vil benytte denne lejlighed til at tænke over, især m.h.t. undersøgelsen af arbejdsforholdene bliver fremmet. Status i dag er jo denne, at vi er nødt til at nedsatte en arbejdsgruppe for derved at kunne afdække problemets kerne.
Derved vil der ikke længere være behov for at vi skal kunne gentage problematikken her fra talerstolen. Vi kan ikke blive ved med at acceptere, at de faglærte pædagoger m.m. søger til andre fagområder, selvom de ellers er meget interesseret i deres egentlige fagområde.
Det er derfor, at der er behov for at skulle undersøge, hvilke forhold, der skal rettes op på i denne sammenhæng. Især med hensyn til, at en arbejdsplads skal være attraktiv for de faglærte medarbejdere også m.h.t. fremtiden.
Vi går derfor fuldt ud ind for forslagsstillerens forslag, også fordi vi har efterlyst spørgsmål vedr. dette fra Kandidatforbundet.
Med disse bemærkninger støtter vi forslagsstillerens forslag fuldt ud og henviser den til videre behandling.
Anthon Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Så skal jeg anmode de tilstedeværende om, at forholde sig i ro. Hvis det ikke bliver tilfældet, så kan det medføre udvisning her fra salen.
Dernæst er det Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Forslagsstilleren, som efter min egen mening er meget kompetent inden for det sociale område, har fremsat et forslag. Forslaget er meget støtteværdigt især med hensyntagen til Socialreformkommissionens arbejde. Hvis en ansat ikke er tilfreds med sit arbejdsforhold i en arbejdsplads, så søger vedkommende et andet arbejde og det er en menneskeret.
Faglærte medarbejdere, kompetence personer er eftertragtede også fordi de er væsentlige for samfundet. Landsstyremedlemmet sagde ellers i sit svar, at det er kun en mindre del af arbejdsstyrken inden for dette fagområde er ansat under Hjemmestyret og henviser KANUKOKA som værende den største arbejdsgiver for denne gruppe.
Hvis man ikke er i stand til at fastholde personalet på døgninstitutionerne, så må man ud på arbejdspladserne og påvise, hvilke arbejdsforhold, der forefindes i disse arbejdspladser. Det vil være klart, at de ansatte selv kan fortælle om de faktiske forhold, som gør, at man har svært ved at fastholde personale i disse institutioner. Som sædvane så har besluttet i svarnotatet, at der skal igangsættes undersøgelser, hvorfor der er flugt til andre arbejdspladser. Dette kræver ikke engang nærmere undersøgelse.
Arbejdsforholdene i disse pågældende institutioner er så dårlige, at arbejdsstyrken allerede er på flugt fra disse institutioner. Lad os snakke med dem og så høre deres egen mening.
Undersøgelse og undersøgelse, det er godt nok, men efterhånden som undersøgelserne bliver flere, så kan blive træt af at vente og vi kan måske sige på dansk på den måde at mens græsset gror, døde horsemor.
Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked med en besvarelse.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Jeg siger tak til de faldne bemærkninger. Det er klart, at samtlige partier, Kandidatforbundet og løsgængeren, at forslaget støttes fra disse, ligesom Landsstyret har haft sin støtte til forslaget.
Med henvisning til de emner i min forelæggelse, så skal vi arbejde videre med sagen, således at de bevillinger, der er behov for kan indarbejdes til næste års finanslov, fordi det er bekendt, at de nuværende bevillinger ikke er tilstrækkelige, således at vi under efterårssamlingen 2002, at vi fremlægger et forslag.
Jeg siger denne gang tak til Otto, fordi han har nærlæst mit svarnotat. Tak.
Anthon Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Jeg skal lige understrege inden forslagsstilleren kommer på talerstolen, at flertallet er for forslaget og det er vi glade for fra Formandskabets side. Og nu er det forespørgeren og forslagsstilleren Asii Chemnitz Narup.
Asii Chemnitz Narup, forespørger, Inuit Ataqatigiit.
Det er klart, at Inuit Ataqatigiit, Atassut og Kandidatforbundet fuldt støtter det forelagte, men jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt Siumut støtter forslaget. Hvis jeg starter fra Otto Steenholdt. Ja, det er helt rigtigt, det er enhver persons rettigheder, at søge et andet arbejde, hvis vedkommende er utilfreds med arbejdspladsen.
Men kernen i vores fremlæggelse fra Inuit Ataqatigiit det er, at hvis man ser på pædagogerne, så er der helt op til 400-500 personer, vi har udlært her i Grønland. Det er altså arbejdspladser, det svarer nogenlunde til normeringen. Vi har ellers uddannet personer nok til at besætte disse stillinger, men de forsvinder jo til andre arbejdspladser, således at vi stadigvæk har behov for tilkaldt arbejdskraft.
Vi mener, at uddannelsen er godt for de fastboende. Det er derfor, at vi skal benytte os af denne mulighed, selvfølgelig har vi forskellige formodninger om, hvorfor de forsvinder til andre arbejdspladser.
M.h.t. børneskolen, at de overgår til børneskolerne som lærere for de mindre børn også fordi de er mere eftertragtende hvad angår lønningerne i børneskolerne. Men sådant et arbejde skal være så attraktivt, at man også animerer til, at de faglærte forbliver i deres fag.
Vi har et stor ansvar på dette område. Men vi kan ikke blive ved med vores formodninger, det er derfor, at vi anmoder om en undersøgelse.
Det, der bliver krævet afdækket, det har jeg ikke nævnt, skal jeg lige komme ind på. Man vil gerne vide generelt inden for den sociale sektor, netop hvilke arbejdspladser er der behov for. Løn- og ansættelsesforhold, vi er bekendt med og vi hører også til dagligt, at selvom ufaglærte, som bliver ansat inden for det sociale område har så gode tillæg, at de ikke er meget anderledes lønmæssigt i forhold til de faglærte.
Det er derfor, at vi skal revurdere lønforholdene. Jeg går som Siumuts ordfører ind for, at det er et stort arbejde og det er et stort krav, som man har over for de sociale medarbejdere.
Ligesom Atassut har været inde på, at arbejdet kan være tungt, og at det skal medføre forhøjelse af lønnen. Herved vil vi vise, hvor meget vi værdsætter den sociale sektor her i Grønland.
M.h.t. de tal, der også blev fremvist, så er det meget betænkeligt. Det er kun 41% af de faglærte som er ansat i deres fagområde, altså over halvdelen forsvinder til andre fagområder. Det er altså bedre løn- og ansættelsesforhold, vi skal efterlyse for at kunne fastholde disse mennesker, også fordi det er deres eget fag, som de selv har valgt i deres uddannelse.
Jeg kommer tilbage til det udredningsarbejde. Faglige og forskellige udviklingsmuligheder, hvis man har et særskilt ansvarsområde inden for - de bliver udsat for mange ting, bl.a. hvor de bliver udsat for vold og til andre utilbøjeligheder.
Hvis man skal arbejde på sådanne arbejdspladser, så skal man være klar til at være igennem disse forhold. Hvordan kan vi lette arbejdet for de ansatte? M.h.t. døgninstitutionerne og andre institutioner kan normeringen sammenstilles med den arbejdsplads, man har. Hvis man skal være vagthavende og skal være alene om det, det giver også problemer og det er vi bekendt med.
Hvis vi går videre, så er der behov for efter- og videreuddannelse, således at vi kan bruge dem som springbrædt i den videre udvikling. Jeg vil også gerne have undersøgt de fratrådtes begrundelser for at forlade den sociale sektor. Man skal i snak med disse mennesker om, hvorfor de har søgt andre fagområder.
Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender kom ind på afslutningsvis, at de selvfølgelig er parat til at ansøge midler i finansloven. Hvor meget det drejer sig om, det er uvist. M.h.t. andre områder, så har man lavet andre afdækninger. Da man afdækkede forholdene for det sociale område, så har dette arbejde kostet 700-900.000 kr.
Retsvæsenskommissionen har haft sådan en udredningsarbejde, så har politiet, kommunefogeder også været med til sådant et udredningsarbejde, som kostede 260.000 kr. Det er et spørgsmål, hvem der bliver sat til at arbejde med sådant et arbejde, altså det kan bliver dertil, at hvis man ikke vælger den rigtige arbejdsindsats - den sociale sektor har haft store udgifter i forbindelse med udrednningsarbejde, som bliver udført fra udlandet.
Vi ser frem til, at denne sag bliver gennemført, ligesom de forskellige ordførere har været inde på, at de faktiske forhold, der skal synliggøres derved. Selvfølgelig er de ansatte inden for den sociale sektor allerede bekendt med disse forhold, men dette er forskellige forhold, vi skal opsamle, således at vi har et generelt billede fra den sektor, som der her er tale om.
Anthon Frederiksen, 4. næstformand for Landstinget, Kandidatforbundet.
Tak. Så er det Siumuts ordfører, Ruth Heilmann. Forinden skal jeg også lige endnu engang erindre at det ikke er et beslutningsforslag.
Ruth Heilmann,
ordfører, Siumut.
Forslagsstilleren var inde på, og i sin tak til partierne undlod hun Siumut, men selvfølgelig har vi fra Siumut sagt vores fuldt opbakning. Når vi siger noget i Siumut, så finder vi det væsentligt, også forslaget skal kommenteret utvetydigt, således at vi tager alle aspekter med i sagen.
Det er derfor, at vi har modtaget forslaget med stor interesse, og det der vedrører socialreformarbejdet, så har vi også været inde på det og erindret om det.
Det er også mig en glæde, at Lars Sørensen fra IA tilsidst har sagt på denne måde, således at Kommissionens indstillinger, at de er anbefalet af Socialreformkommissionen. Og vi har fundet det væsentligt, at ansatte indenfor den sociale sektor med mange forskellige uddannelser, nogle er socialmedhælpere, barnemedhjælpere o.lign, de bruges jo til dagligt, så er der nogle pædagoger som også bruges indenfor kommunen.
M.h.t. ansatte i børneinstitutioner og ældreinstitutioner, så er det jo kommunen der er den ansættende myndighed, så er det også forældrene, der har medindflydelse. Og jeg er bekendt med, at man så vidt muligt undgår udefrakommende arbejdskraft, også fordi forældrene finder det væsentligt, det er den afgørende faktor i forbindelse med beslutningen.
Jeg vil godt lige komme ind på Atuarfitsialak, så er det jo også et spørgsmål om hvilke uddannelse de ansatte har, det er de vi skal undersøge nærmere, også fordi det er det samme tilfælde m.h.t. Atuarfitsialak m.h.t. forholdene lærerne og timelærerne, det har vi været inde på, og her har man også tage kurser, uddannelse og videreuddannelse med i betragtning. Det er derfor, at vi støtter det fremlagte forslag.
Der er visse forhold der skal undersøges og vurderes nærmere, således at ufaglærte der bruges i høj grad i dag, at de også kan tages med i betragtning i denne undersøgelse. Hvis det ikke bliver tilfældet, så må vi have en særskilt uddannelse for faglærte og ikke-faglærte. Det er et krav vi fremsætter hermed.
Ja tak. Så er det Otto Steenholdt, dernæst er det forespørgeren, Asii Chemnitz Narup.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Ja jeg har i mit indlæg sagt, at forslagsstilleren er en kompetent person indenfor den sociale område, hvorfor i hendes forslag fremsatte krav, så er det ligesom om, at vi kan fremsætte vores formodninger omkring forholdene på disse arbejdspladser, det er ikke tilfredsstillende.
Det er derfor, at jeg vil være tilfreds, da Landsstyremedlemmet kom ind på, at arbejdet skal ses som en fortsættelse af Socialreformkommissionens anbefalinger m.h.t. nærmere undersøgelse af de faglærte medarbejderes forhold. Det er jeg tilfreds med.
Men jeg blev også forbavset over, at det der blev sagt af den sidste taler, det er altså 400-450 faglærte medarbejdere som har søgt andre områder, det er et højt tal, og jeg bliver forundret over det.
Og jeg må erindre om det jeg sagde, nemlig at enhver har ret til at forlade en arbejdsplads somde ikke er tilfredse med. De forhold der kom frem påviser at arbejdspladserne ikke har været gode nok. Det er derfor, jeg gerne vil have undersøgt, om arbejdet i en døgninstitution særskilt er meget tung, det er derfor, at vi også i den forbindelse skal tænke over lønforholdene for disse ansatte. Altså disse formodninger dem kan vi først få afklaret ved en nærmere undersøgelse.
Jeg mener helt bestemt, at som Landsstyremedlemmet sagde til mig, at jeg bliver glad for det. Tak.
Og jeg skal lige erindre om, at Landsstyret sigter på en igangsætning af undersøgelse og at der ikke er en større uenighed her i salen. Så er det Asii Chemnitz Narup.
Asii Chemnitz Narup, forespørger, Inuit Ataqatigiit.
Det er mig en glæde, at jeg fik støtte fra Siumut som blev klart under sidste tale. Og jeg fik også at vide, at man også skal undersøge forholdene for de ufaglærte, og det er godt at vi kan tage det aspekt med i sagen.
Og jeg forstår på mødelederen, at det ikke er beslutningsforslag, men hvis det viser sig under en debat, at flertallet i Landstinget går ind for et forslag, så er det Landsstyrets pligt, at skulle tage arbejdet med hjælp og viderebehandle det. Det er derfor, at jeg er meget glad for, at vi i stor enighed er blevet enige om et udredningsarbejde.
De faglærte som pædagoger de er mellem 450-500 siden opstarten af denne uddannelsesinstitution, og ud af den styrke er 41 % ansat indenfor deres fagområder, resten har søgt andre arbejdspladser. Det er derfor vi skal prøve på at fastholde denne restgruppe, som er forblevet i deres fag, det er derfor, at jeg ser frem til igangsætningen af dette udredningsarbejde.
Og til slut skal vi lige bemærke, at også Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender også har igangsat en undersøgelse indenfor sit ressortområde. M.h.t. til børn og unge, så har vi også en forordning, også fordi Landsstyremedlemmet har pligt i henhold til en forordning, at skulle påse forholdene her i landet. Det er også derfor, at man også kan bruge disse udredningsarbejder i denne sammenhæng.
Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Jørgen Væver Johansen med afsluttende bemærkninger.
Jørgen Væver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
For det første m.h.t. udredningsarbejde og finansieringen af disse, hvor store beløb det drejer sig om. Selvfølgelig vil arbejdsgruppen når den er blevet nedsat, når vi har fundet frem til kommissoriet, så kan vi i direktoratet lave beregninger så godt vi kan.
M.h.t. IA’s ordførerindlæg, skal jeg sige, at vi udelukkende bruger hjemmehørende rådgivere her i vores direktorat. Og til sidst til Otto Steenholdt, jeg siger tak for, at du er begyndt at sige tak.
Der er endnu engang en markering, og det er Ruth Heilmann for 3. gang, og for en ultrakort bemærkning.
Ruth Heilmann,
ordfører, Siumut.
For en kort bemærkning. Jeg vil gerne sige tak til forslagsstilleren, også fordi hun efterhånden har fået at vide, at hun har Siumuts fulde opbakning, også med det aspekt, at Siumut også ønsker et udredningsarbejde, hvad angår ufaglært arbejdskraft indenfor det sociale område.
Jeg regner også med, at vi kan tage sagen op i Landstingets Socialudvalg. Og jeg erindrer også, at flertallet i udvalget støtter forslaget. Det er også KANUKOKA man ikke kan komme uden om, og det er derfor vi også skal i samarbejde med KANUKOKA i dette udredningsarbejde. Tak.