|
Dagsordenens punkt 60-64-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
11. mødedag, onsdag den 16. maj 2001
Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Vi ved alle sammen, at nogle personer har medfødte handicaps i større eller mindre grad, og at nogle senere i deres liv pådrager sig et handicap. Vi ved også, at de vilkår der bydes de handicappede i Grønland ikke er de bedste, og at man til tider også kan støde på alvorlige problemer, hvad angår personalemæssige side af sagen.
Et af de forhold som vi folkevalgte bør have kendskab til og viden om er, at personer med et medfødt handicap og personer, der senere i livet er blevet handicappede, i deres hverdag på mange områder møder forhindringer, selvom der ydes indsats for at hjælpe disse.
Man bør også have kendskab til og viden om, at det ikke kun er de fysisk og psykisk handicappede, der bliver ramt i disse tilfælde, men at de nærmeste pårørende, og især forældrene, også bliver hårdt ramt.
Vi kunne nævne nogle eksempler på forskellige sygdomme og handicaps, men en af de ting personer, der har pådraget sig et handicap og personer med medfødt handicaps, det være sig børn som voksne, har størst behov for- er at kunne modtage kærlighed og at føle, at man er elsket.
Der findes mange forældre og mange familier, som har en handicappet i blandt sig og som sørger godt for den handicappede, men som udover plejen af den handicappede er nødt til at have et arbejde ved siden af, såfremt de skal være i stand til at kunne klare hverdagen og de økonomiske forpligtelser, og derved mindskes den tid og mulighed man har for at være sammen med den handicappede pårørende og/eller barn.
Derfor foreslår jeg hermed, at Landstinget drøfter følgende: At man for at lette og bedre vilkårene for handicappede, deres familier og forældre skaber mulighed for, at forældre med handicappede børn kan pleje deres barn mod helt eller delvist betaling. For forældrene er jo for det meste dem, der ved, hvad barnet har behov for, samt hvilke tiltag der er bedst for barnet i forbindelse med dets pleje m.m.
På denne måde vil man efter min mening også afhjælpe personalemanglen inden for det sociale område. Og jeg fremlægger således hermed forslaget, som skal opfattes som et tilbud til forældrene og ikke som en sovepude til Landstingets drøftelse og stillingtagen.
Så er det Ruth Heilmann, Siumut, forslagsstiller.
Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.
Vi bør alle arbejde målrettet for, at de handicappede iblandt os forbliver i Grønland i stedet for at blive sendt til Danmark. Vi har vi en forpligtelse til at efterleve ansvar og krav om handlinger i henhold til de internationale bestemmelser i menneskerettighedskonventionen og i FN-regi, som det internationale samfund følger på lige vilkår.
Serviceringen af vore handicappede i Grønland er ny, da de handicappede tidligere er blevet sendt til Danmark. Vi har derfor i Grønland stor mangel på socialt uddannet personale, især hvad angår vore handicappede; det er et alvorligt problem, som i særlige grad er belastende for de personer, der lever under sådanne forhold.
Vi ved, at der er mennesker, som har haft overvejelser om at tage handicappede i pleje, men det bliver ved overvejelserne, da arbejdet, hvorfra pengene til familiens forsørgelse skal komme, bliver prioriteret højere, men der bør søges muligheder for disse personer.
Hvis der skal gøres noget for at afhjælpe den i forvejen store mangel på støttepersonale, bør man skele til baggrunden for ovennævnte forslag. Man skal selvfølgelig også være opmærksom på, at der skal være muligheder for, at behovene for kursusaktiviteter kan blive dækket.
Man skal heller ikke glemme, at pågældende, der har en handicappet i pleje, skal kunne hjælpes og aflastes, når vedkommende får behov herfor, således at den person, der er i pleje, kan blive plejet i forhold til sit behov og således at vedkommende til stadighed kan få mulighed for at komme ud blandt sine mennesker.
Vi skal samtidig altid have for øje, at et barns muligheder for at modtage følelser og nærhed fra moderen, faderen og den øvrige familie skaber tryghed og velvære for den handicappede, og at dette har stor betydning for den handicappedes almene sundhedstilstand.
Jeg mener, at forslaget bør realiseres, hvorfor jeg mener, at det er nødvendigt at drøfte forslaget, idet jeg inderligt håber, at det opnår støtte. Tak.
Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked med et svarnotat.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Til de to punkter har jeg en samlet besvarelse. Landstingsmedlem Anthon Frederiksen har fremsendt forslag om, at Landstinget drøfter mulighed for, at forældre med handicappede børn kan pleje deres barn mod hel eller delvis betaling.
Landstingsmedlem Ruth Heilmann har fremsat forslag om Landstinget drøfter mulighed for, at der sikres mulighed for betaling af nære pårørendes pasning og pleje af fysisk og psykisk handicappede.
Landstingsmedlem Anthon Frederiksen begrunder sit forslag med, at forældrene jo for det meste er dem, der ved, hvad barnet har behov for, hvilket tiltag, der er bedst for barnet i forbindelse med dets pleje m.m.
Landstingsmedlem Ruth Heilmann har begrundet sit forslag med, at der er mennesker, som overvejer at tage et handicappet familiemedlem i pleje, men det bliver ved overvejelserne, da arbejdet, hvorfra pengene til familiens forsørgelse skal komme, bliver prioriteret højere.
Ruth Heilmann og Anthon Frederiksen begrunder desuden, at man på den måde kan afhjælpe personalemanglen inden for det sociale område.
Reglerne om hjælp til vidtgående handicappede giver mulighed for forskellige ydelser, som blandt andet består af følgende:
1. Vederlag for pasning og pleje i eget hjem. Denne mulighed kan bruges hvis den handicappede ikke kan passes forsvarligt på anden måde og for at sikre den handicappede bedst mulig udvikling og helbred.
2. Så er der mulighed for aflastning når der er i perioder er behov for at give forældrene/plejefamilien et pusterum, skal kommunen sørge for at finde et hjem eller familie, som barnet eller den handicappede trygt kan overlades til.
Pasning og pleje i eget hjem kan komme på tale
- hvis den handicappede selv ønsker det, og
- hvis pasning i eget hjem er forsvarlig, og
- hvis den person, som skal varetage pasningen, har en nær tilknytning til den handicappede.
Vederlagets størrelse er fastsat til en takst svarende til mindstelønnen efter SIK-overenskomsten og beregnes ud fra det antal timer, hvor den person, der varetager pasningen er beskæftiget med pasningen af den handicappede. Denne takst er valgt for at der ikke skal ske forskel i betalingen på grund af pågældendes hidtige indkomst.
Den person, der varetager pasningen kan have deltidsbeskæftigelse og få vederlag for den resterende del af en normal arbejdsuge.
Når forældre til vidtgående handicappede børn eller nære pårørende til vidtgående handicappede voksne mener, at den handicappede har behov for pleje og pasning i eget hjem, i stedet for ophold på døgninstitution eller bofællesskab, skal henvendelsen ske til kommunen. Kommunen er den instans, der i samarbejde med relevante instanser, eksempelvis i sundhedsvæsenet skal vurdere om det er bedst for den handicappede at blive passet og plejet i hjemmet.
Reglerne om hjælp til personer med vidtgående handicap tager udgangspunkt i den vidtgående handicappedes individuelle behov. Derfor vil der i vurderingen af ansøgning om vederlag til pleje i eget hjem indgå overvejelser om pasningen i eget hjem tjener den handicappedes bedste eller ej.
På baggrund af ovennævnte kan jeg opfordre til, at forældre, ægtefæller/samlevere eller nære pårørende henvender sig til den handicappedes hjemkommune, som er den instans der skal behandle, vurdere og træffe beslutning med hensyn til den enkelte handicappedes behov. De kommuner, der endnu ikke har overtaget bevillingskompetencen på handicapområdet skal søge Regionalkontoret om bevilling af vederlag til pleje i eget hjem.
Ophold på en døgninstitution er et tilbud, som kommunen i samarbejde med forældrene, ægtefælle/samlever eller nære pårørende kan arrangere, når anden mulighed ikke kan tilbydes.
På baggrund af de muligheder der allerede i dag findes i lovgivningen indstiller Landsstyret til Landstinget, at beslutningsforslaget ikke fremmes.
Så går vi over til partiernes ordførere. Først er det Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende besvarelse vedr. Landstingsmedlemmerne Ruth Heilmann og Anthon Frederiksens forslag. Vi forstår fuldt ud baggrunden for beslutningsforslagene, ligesom vi også forstår Landsstyrets svarnotat.
I Landsstyrets svarnotat nævnes de gældende muligheder for forældre og handicappede for pasning af personer med pådraget handicap og personer med medført handicap for tilpasning af hus, lejlighed og vederlag for pasningen.
Endvidere understreger Landsstyret at den lokale socialforvaltning, sundhedsvæsenet samt Hjemmestyret samt Socialdirektoratets regionalkontorer, der har med ansvar på deres forskellige områder, men i fællesskab skal yde deres hjælp.
Vi har i dag store problemer i forbindelse med den store mangel på uddannede socialpersonale, som vi ved umiddelbart ikke kan løses, hvorfor vi må benytte os af alle mulige tiltag for at betjeningen kan forbedres eks. ved at forbedre pasning i hjemmet af personer med handicaps - med pådraget handicaps og medfødt handicaps.
Der skal være løbende kursusaktiviteter for forældre eller nære pårørende - altså pårørende, der står for plejen efter behov. Jeg mener desuden, at der til forældre eller pårørende, at der til disse gives fuld og hensigtsmæssig betaling for deres forsvarlige pleje. De gældende vederlagstakster og størrelserne heraf er uhensigtsmæssige, såfremt de skal dække hele den nødvendige pleje, og at denne pleje skal sikres.
Forslagsstillerne har også ret i, at personer med pådraget handicaps eller medfødt handicaps , at de også ud over plejen også har behov for at kunne modtage kærlighed og tryghed og dette kan kun realiseres og opnås såfremt der gives tid til den nødvendige pleje og derudover ikke skulle tænke på et andet arbejde.
I dag har vi også behandlet forslag om forbedring af de økonomiske vilkår for de arbejdsløse og det skal vi også opnå og realisere. Men vi skal også arbejde for og opnå bedre økonomisk vilkår og plejen af folk med pådraget eller medfødte handicaps, hvorfor vi fra Siumuts side skal indstille, at forslagene og Landsstyrets svarnotat inden 2.behandlingen underkastes en nøjere vurdering af Socialudvalget inden 2. behandlingen.
Så er det Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til de to beslutningsforslag vedr. betaling af nære pårørendes pasning og pleje af fysisk og psykisk handicappede.
Mennesker med vidtgående handicaps har ret til ydelser afhængig af handicappets grad og her er der ikke tale om hvor stor de økonomiske ydelser skal være, da dette er bestemt ved lov.
I henhold til lovgivningen vedr. ydelser til de handicappede skal kommunerne give disse ydelser, når der er sket en registrering af handicappets omfang. Det er derfor meget vigtigt, at man er blevet registreret som handicappet. Kommunerne dækker i første omfang alle de nødvendige udgifter til ydelser, pasning, pleje, der måtte være nødvendig for den handicappede, hvorefter kommunerne søger Hjemmestyret om refusion af udgifterne.
Derfor skal vi fra Atassut for at bekræfte rigtigheden af Landsstyremedlemmets udtalelse sige, at vi ikke anbefaler at punktet skal til behandling og fremkomme med den bemærkning, at Atassut støtter Landsstyremedlemmets holdning.
Med disse ord skal vi allersidst tilkendegive, at vi imod forslaget. Tak.
Så er det Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Indledningsvis skal vi fra Inuit Ataqatigiit påpege at disse forslag allerede er tilgodeset, idet der i §9 i Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicaps med senere ændringer er fastsat følgende, og jeg citerer:
"§9: Såfremt pleje af en vidtgående handicappet i hjemmet medfører tabt arbejdsfortjeneste kan der i særlige tilfælde ydes vederlag til den, der forestår den daglige omsorg for den handicappede.
Derfor mener vi som også Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarkedet har været inde på i sit svarnotat, at forslagene ikke bør fremmes også henset til den klare redegørelse om lønninger, der kom fra Landsstyremedlemmet.
Vi er helt enig med forslagsstillerne i, at det er nødvendigt med løbende dygtiggørelse af personale og pårørende til de handicappede og skal derfor overfor de ansvarlige på området opfordre til, at man er årvågen over for dette.
Til slut ønsker vi at påpege, at vi som lovgivere, at vi alle har ret til under udarbejdelsen af vort forslag, nøje at undersøge de gældende rettigheder samt nøje vurdere forslag, der allerede er tilgodeset i gældende lovgivning, hvis man ikke har klare ændringsforslag til f.eks. nogle paragraffer i love og forordninger.
Og med disse ord skal vi afslutningsvis endnu engang meddele vores tilslutning til Landsstyrets svarnotat om ikke at lade forslagene gå videre.
Så er det Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.
Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Efter nøje gennemgang af forslag fra Landstingsmedlem Anthon Frederiksen og Landstingsmedlem Ruth Heilmann har vi fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
Det forslagsstillerne efterlyste er klart og tydeligt og beslutningsforslagsstillernes oplæg har vi fuld forståelse for den vanskelige problem. Forslaget som i de seneste år har været en byrde og i det den tages op er vi fra Kandidatforbundet fortrøstningsfulde. Forslaget vil i betydelig grad gavne familien og de pårørende, ikke mindst til forældre med handicappede børn og de, som er blevet handicappede.
Jeg har selv gennem denne talerstol efterlyst dette under debatten om de handicappede, hvor jeg efterlyste en løsning for, at enhver familie og nære pårørende til de handicappede bør have mulighed for pleje og pasning i hjemmet uden at skulle gennemgå en hel masse regler.
Jeg er vidende om, at en lille familie med en handicappet bruger en masse kræfter i flere år, der skyldes de gældende regler.
Jeg vil som eksempel nævne følgende: Kravet om hvis man skal have udbetalt betaling under pasning af sit barn eller pårørende skal vi først søge om dispensation. Sagen begynder så forfra igen, lægerne skal først vurdere sagen påny. Eller også skal den samlevers lønseddel hver måned sendes til kontoret, og vi skal først se på jeres indtægter i de seneste år eller du kan fortsætte på din arbejdsplads, så har vi følgende tilbud til den handicappede, f.eks. en dagsinstitutionsplads.
Selvfølgelig er den sidstnævnte en god mulighed, men der glemmer man, at den lille familie bruger en masser kræfter på pasning af den handicappede eller den, som er blevet handicappet. Derved forhindrer man familien i, at pleje og passe den handicappede på den bedst mulige måde, og ikke mindst bruges kræfterne på noget unødvendigt.
Dette kan ellers løses med en smidig ordning gennem lovgivning, hvor man tager udgangspunkt i den enkelte. Vi skal jo tænke på, at det er bedst for barnet eller den som er blevet handicappet at være i betryggende omgivelser. Den kærlige omsorg i hjemmet, og ikke mindst har det en stor indflydelse for den handicappede at være i hjemmet i vanlige og uændrede omgivelser.
Når man tænker nærmere over disse forhold, kan man klart konstatere de fordele ved pleje og pasning i hjemmet af den handicappede mod betaling, især når vi har så stor mangel af faglært plejepersonale for tiden og det vil være til stor gavn for både de handicappede og plejepersonalet.
Plejepersonalet vil jo gerne give den bedste service til den handicappede, men bliver nødt til at rette sig efter kravet i loven og vi ved jo, at disse forsinker sagen meget, og sagen skal igennem mange instanser for at overholde regler og forordninger.
Sagen forsinkes meget, især når den går frem og tilbage mellem instanserne, når plejepersonalet har ferie eller på rejse i forbindelse med arbejdet eller er syg. Desværre får personalet i kommunen til sidst skylden og bliver ovenikøbet beskyldt for dårlig serviceydelse, som er dybt beklageligt for medarbejderen. Disse er skyld i, at sagen unødvendigt trækkes i langdrag.
Desværre oplever vi somme tider også, at forældrene eller en af de nære pårørende bliver nødt til at holde op på arbejdet, mens sagen endnu kører og personalet bliver sagt op på baggrund af alt for mange udeblivelser.
Endvidere vil jeg understrege følgende, at når den handicappede begynder på dagsinstitutionen, risikerer pågældende at få sygdomme, f.eks. hyppige forkølelser, influenza, overtræthed og andre gener, især når den handicappede er et yngre barn.
Disse ting belaster og påvirker den lille families levevilkår meget, ikke mindst når man har et arbejde. Selvom jeg ved, at man i dag arbejder hårdt for og at har sat det mål at øge kommunernes selvstændighed er det vist på tide at finde en mere smidig og hurtigere ordning, når man ser på kendsgerningerne, det er betaling for pleje og pasning i hjemmet og dette ser vi fra Kandidatforbundet, som et vigtigt mål.
Selvfølgelig ser vi det som en nødvendighed fra Kandidatforbundet, at man samarbejder tæt med lægen om vurderingerne, således behovet og vilkårene for ovennævnte og nære pårørende får mulighed for at opnå en mere sikker og hurtig afgørelse.
Når man tager udgangspunkt i ovennævnte barrierer, kan det først løses gennem ændring af lovgivningen, så det bliver nemmere og mere smidigt.
Jeg ved udmærket godt, at vi op til flere gange har her fra talerstolen debatteret netop om problemet vedr. de handicappede. Vi har altid under debatten efterlyst mulighed for en mere smidig arbejdsgang, så det bliver mere betryggende for den handicappede, familien og nære pårørende.
Derfor skal der opnås en lov, som er så effektiv at forældrene eller de nære pårørende til en handicap skal have en så smidig mulighed for at få betaling for pleje og pasning efter behov for den handicappede, uden og ikke på grundlag af samleveres eller ægtefælles indtægt.
Jeg er godt nok bekendt med, at der er mulighed for at ansøge om dækning af tabt arbejdsfortjeneste i hjemkommunen, men man opnår først dette når ovennævnte har brugt masser af kræfter.
Derfor er det ønskværdigt, at der findes den bedste ordning for ovennævnte familier, når barnet eller de nære pårørende har behov, så der hurtigst tages en vurdering om betaling for pleje og pasning, når der er bevis for at den handicappede passes ansvarsfuldt og sikkert.
Med disse som grundlag, mener vi fra Kandidatforbundet, at man snarest finder en løsning inden for lovgivningen, derfor støtter vi fra Kandidatforbundet forslaget og indstiller, at sagen sendes til de respektive udvalg inden 2.behandlingen.
Jeg siger tak, så er det Otto Steenholdt, løsgængeren.
Otto Steenholdt, løsgænger.
På baggrund af besvarelserne forstår jeg, at der er gode muligheder i forslaget. Jeg har engang fået oplyst fra en person i Nuuk. Vi skal altså de grønlandske definitioner, som han snakker om handicappede, dem der har et medfødt handicap og dem, der efter en ulykke er blevet handicappede.
Derfor skal vi udnytte muligheden, der kom frem i besvarelsen, nemlig at de skal kunne henvende sig til hjemkommunen, således at kommunen kan ansøge regionskontoret om betalingen. Besvarelsen slutter med en negativ holdning over for forslagene. Selvom man skal være venlig over for forslagsstillerne og takke, idet mulighederne der og at sagen kører videre.
Forslagsstillerne bestræber sig på, at åbne muligheder inden for det sociale område. Alligevel kom det frem i besvarelsen, hvor der blev understreget, at man skal bruge faglærte personale i forbindelse hermed.
Jeg vil takke forslagsstillerne for afklaring af hvor man som forældre og hjemkommunen skal kunne henvende sig, fordi de har fremsat forslag herom. Også fordi vi bliver påmindet om, hvor man skal henvende sig.
Så er det Anthon Frederiksen, forslagsstiller.
Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Tak. Det er mig en glæde for det første Siumut og Kandidatforbundets ordførere har stor forståelse for mit forslag og støtter det. Mht. Atassut og IA, der er der godt nok forståelse for forslaget, men henholder sig til de allerede muligheder, der forefindes på området.
Jeg mener, at det er vigtigt, at skulle understrege, at de allerede eksisterende muligheder har jeg også undersøgt disse muligheder i forbindelse med mit forslag. M.h.t. de familier med handicappede og i samtale med dem, så kan man sige, at det største problem ligger i, at man i sine bestræbelser på at bruge de muligheder, så bliver man nødt til at bruge en masse kræfter og hvor man endda til tider ikke opnår noget.
Selvfølgelig er de interesserede i, at passe deres børn, men så kommer økonomien på den anden side. Det er altså to-sidede problemer, der forekommer i disse familier p.g.a. manglende støtte.
Selvom der er muligheder inden for lovgivningen, også mht. refusion i forbindelse med tabt arbejdsfortjeneste, det kom man ind på, da Loritha Henriksen var på talerstolen. Det er altså de bestræbelser, der ikke - altså som også skyldes, at der engang imellem, at forældrene bliver nødt til at trække sig ud af arbejdsmarkedet. Nogle af Landstingsmedlemmerne var med på et seminar på Hotel Nuuk, da forældrene inviterede og flertallet af Tingets medlemmer støttede forældrene dengang. De havde haft forventninger om at få mere opbakning.
Men jeg siger tak for flertallets støtte og opbakning hertil. For ikke at gentage mig selv hele tiden er jeg meget glad for den forståelse jeg har mødt her med henvisning til de bemærkninger, der kom frem. Jeg forstår det således, at sagen skal til udvalgsbehandling inden 2.behandlingen.
Jeg siger mange tak for den opbakning, jeg har fået her i salen.
Og den anden forslagsstiller, Ruth Heilmann. Efterfølgende er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.
Tak. En kort bemærkning. Tak også til Landsstyremedlemmets klare besvarelse. Baggrunden for fremsættelsen af mit forslag er, at vi havde et møde her i Nuuk og hørte på de klager fra forældrene. Det var også baggrunden for, at jeg har måttet fremsætte sådant et forslag.
Der står godt nok i lovgivningen, at sådan en forældre og som passer den handicappede i hjemmet, hvis vedkommende mister indtægt kan få kompensation, som det fremkom fra Landsstyremedlemmet, så kom han også ind på, at det er SIK’s overenskomst, der skal følges,.
Det er ligesom om den ubalance der er, man skal lægge mærke til i den sammenhæng.
Altså på dansk ordet kan, kan måske også bruges fra kommunernes side, også fordi forældrene begrunder deres uvilje med, at hvis de bliver hjemme, så vil de ikke kunne klare deres økonomiske forpligtelser og ud fra de samtaler jeg har haft med henvisning til disse, hvor der er et par, hvor den ene er førtidspensionist, hvor konen må passe manden uden at kunne få noget som helst for det, det er disse forhold, der er blevet klaget over uden resultat.
Derfor - selvom der sker lempelser i form af nogle timer om dagen, så er det lige som om, der vil være behov for mere klarere information om disse muligheder. Det er derfor, at jeg mener, at sagen skal undersøges nærmere og jeg ser frem til, at den skal til udvalgsbehandling.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Tak. Forinden jeg går videre skal jeg lige sige, at partierne, Kandidatforbundet m.h.t. forslagene, så er det lige som om, at der er to forskellige meninger. Men det er klart ud fra Forretningsordenen, at Siumut og Kandidatforbundet ønsker udvalgsbehandling inden 2.behandlingen. Det er derfor, der ikke behøves en vedtagelse i 1. behandlingen. Det skal jeg lige understrege. Jeg skal også lige sige, at når punktet er færdigt, så agter jeg at hæve mødet.
Det er også fordi der ikke er mad på bordet her.
Så er det, Landstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Jeg er enig i formanden i, at man gerne vil have afdækket nogle forhold, bl.a. ved udvalgsbehandling forinden 2.behandling.
Hvis vi ser på, at Siumut efterlyser koordinerede kurser for forældrene, og at man skal tage spørgsmål om vederlag skal tages op i udvalget, og IA’s ordfører var også inde på, at man skal være årvågen for koordinerede kurser for forældrene. Kandidatforbundet havde en længere ordførertale, hvor Loritha Henriksen var inde på, at der skal ske en ændring i lovgivningen. Altså man er bekendt med mulighederne inden for den gældende lovgivning, vi har denne mulighed i forbindelse hermed - kommunerne har lov til at påtage sig ansvaret. Dette ansvar er påtaget i Aasiaat og Ilulissat.
Fra brugernes side har man sagt, at denne ordning kører godt og at det har medført tydelige resultater. Denne mulighed er åben for alle kommuner og så fordi vi har afholdt flere kurser og har haft andre anbefalinger. Det er derfor, at der er muligheder heri m.h.t. smidigere administration. Det gælder også for Ilulissat. Og så kan også den nye borgmester i Ilulissat være med til at samarbejde for en mere smidig administration.
Med disse bemærkninger skal jeg lige gentage, ud fra den opfattelse jeg har, så er der flertal for at forslagene skal afkastes i den foreliggende form, men at sagerne går videre til udvalgsbehandling. Det skal bare lige understreges igen. Selvfølgelig vil udvalget udarbejde en betænkning, som kan danne grundlag for afstemningen her.
Så er det Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit og efterfølgende Mikael Petersen.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vi har fremsat et meget klart ordførerindlæg, nemlig fordi den nuværende lovgivning, der er allerede muligheder heri. De er meget utvetydige m.h.t. vederlag for forældrene og for de nære pårørende. Det er et forslag om vederlag for forældrene og det kan ikke misforstås.
Jeg vil også lige komme ind på, at vores mulighed for smidigere arbejde her i Tinget, så er det lige som, vi - enhver har jo ret til at fremsætte et forslag her. Jeg mener også, at man har fremsat et forslag her i den sammenhæng. Vi har arbejdet i Socialudvalget i over ti år og kender forholdene og i den forbindelse må vi sige, at m.h.t. de handicappede, så findes der regionale kontorer i Qaqortoq og i Ilulissat. Det er som sagt fra Atassuts ordfører - altså at man har registreret skriftligt, at serviceringen ud fra disse regionalkontorer er helt fint.
Det er fra forskellige sider sagt, at der er problemer i administrationen og det er baggrunden for problemerne. Ruth Heilmann er også bekendt med, at det er ikke kommunen, der er ansvarlig m.h.t. de handicappede. Det er altså Hjemmestyret, der skal erlægge udgifterne i forbindelse med serviceringen af de handicappede, og som skal sørge for, at den handicappede registreres som handicappet. Vi har snakket om kærligheden og jeg mener ikke, at det vil være på sin plads at skulle snakke om kærlighed ved at betale penge for det
Dernæst er det Mikael Petersen, og derefter er det Jakob Sivertsen.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Fra Siumut i forbindelse med vort ordførerindlæg har vi sagt, at vi er forstående for de forslag, der fremkom fra forslagsstillerne og at vi forstår Landsstyremedlemmets besvarelse. Vi skal gøre det klart, at det i vores ordførerindlæg og de ting vi nævnte, at de også bliver vurderet i udvalget, fordi forslagsstillerne som begrundelse har nævnt, at de nuværende muligheder endnu kan forbedres med en ny ordning.
Inuit Ataqatigiit’s ordfører kom ind på, nemlig m.h.t. landstingsforordningen om vidtgående handicappede fra 1994 i § 9 står der: Jeg citerer vedkommende. Hvis man nærlæser paragraffen, så kan man forstå, at der opstår forskellige problemer i kommunerne. Lad mig lige gentage det, der står i §9:
"Såfremt en vidtgående handicappet i hjemmet medfører tabt arbejdsfortjeneste, kan der i særlige tilfælde ydes vederlag til den, der forestår den daglige omsorg for den handicappede."
Det er et meget entydigt indhold af paragraffen. Det er derfor de ansvarlige, der skal vurdere i kommunerne. Ud fra vores synspunkter, det jeg vil opnå er i forbindelse med omsorg i hjemmet af de handicappede, det er at man skal sætte rammer for vederlagene for disse mennesker. Det er det, vi skal fokusere mere på.
Når Socialudvalget altså har behandlet dette, så har vi et bedre beslutningsgrundlag her i Landstinget. Ved at understrege dette kan vi måske sige, at vores budskab fra Siumut ligger midt i mellem forslagsstillernes forslag og Landsstyrets besvarelse. Dette er rigtigt, som sagt fra Kandidatforbundet med henvisning til de problemer, der opstår i kommunerne m.h.t. forældrene og de nære pårørende, som ellers ønsker at passe de handicappede i hjemmene, så har de økonomiske problemer, fordi de bliver nødt til at påtage sig arbejde ved siden af og det medfører også vanskeligheder, selvom man har gode intentioner.
Det er derfor, hvis vi ønsker at sagen tages op i Socialudvalget.
Så er det Jakob Sivertsen, Atassuts ordfører. Dernæst er det Anthon Frederiksen.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Det var den forslagsstiller, som kom med en bemærkning til Atassut, at Atassut ikke støtter forslaget. Det kan måske forstås således, at vi ikke har støttet forslaget, bare for ikke at støtte forslagsstilleren.
Jeg finder det mærkeligt, som medlem af Landstinget, hvis man skal fremsætte et forslag om en lov, så skal man også aflevere hvilke paragraf man har lyst til at ændre ved. Ved ikke bare at sige, at det bare er en forordning, der bare skal ændres.
Så kan man også se, netop hvilke netop paragraf, der gælder i forordningen fra 1994. Det er derfor, at vi efter en nøjere undersøgelse af disse paragraffer har sagt, og jeg skal gentage, at folk med vidtgående handicap og hjælp til disse, det er lovbunden hjælp, der er tale om. Derfor kan man ikke sige, at vi ikke har råd til det. De skal altid have hjælp efter behov hver gang.
Det er ikke kun omsorg, som vi her snakker om, og det er også hjælpemidlerne, som vi her også skal tænke på, men hvis altså hvilke behov, hvis de er registreret skriftligt. Det er derfor, at vi lige som ikke har noget, at mundhugges om. Det står allerede i forordningen og med henvisning til bl.a. ændringen fra 1995. Det kan man klart se klart heri. Det er derfor, at vi siger, at der allerede er klare muligheder i denne. Ja, selvfølgelig kan vi tage det op i udvalget, hvis det ønskes, men uanset om vi tager det op i udvalget, så mener jeg ikke, at der vil dukke ændringer op. Det mener vi ikke. Tak.
Så er det forslagsstilleren Anthon Frederiksen for 3. gang, og for en kort bemærkning.
Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Tak for de faldne bemærkninger. Det er meget glædeligt, at der er stor forståelse her i Landstinget for disse mennesker med handicaps. Og jeg er meget glad for, at sagen tages op i Socialudvalget, uanset hvad man siger fra andre sider ved at nævne de enkelte paragraffer.
Det, der ikke kan misforstås er, at disse mennesker har problemer. Det er det, vi skal have i baghovedet og det er glædeligt, at mit forslag har mødt sådan en forståelse. Hvis man ser på det, der blev fremlagt i efterårssamlingen, det er værd at tage det som eksempel. Det er alle disse forslag, der ikke henviste til bestemte paragraffer.
Altså hvis mit og Ruth Heilmanns forslag, så vil man komme ind på de enkelte paragraffer i udvalget. Jeg er meget glad for flertallets opbakning.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Så er det den Loritha Henriksen, Kandidatforbundet og derefter den anden forslagsstiller Ruth Heilmann.
Loritha Henriksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.
Jeg skal gøre det klart over IA’s ordfører, at jeg er bekendt med denne paragraf. Jeg har også været ansat med dette område. Her siger man ikke, at man skal, uanset om ..., det er kommunen, der servicerer de handicappede eller dem, der er registrerede som handicappede.
Det er altså regionskontorerne, der er de egentlige beslutningstagere, således bl.a. m.h.t. vederlag til forældrene. Det er derfor, at jeg er glad for, at sagen går videre til Socialudvalget og den bemærkning om, at vi skal betale for kærligheden. Jeg mener ikke, at det er det, vi snakker om. Enhver, der har en handicappet, vil gerne servicere sin kære på den bedst mulige måde.
Så er det forslagsstilleren, Ruth Heilmann for en kort bemærkning.
Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.
Ganske kort. Jeg mener, at så har vi påpeget forskellige ting, der kan lægge hindringer i vejen for en smidigere behandling, hvorfor jeg er glad for den holdning, som Siumut har lagt om til og jeg glæder mig til at vi i forbindelse med det videre i udvalget,det glæder jeg mig til.
Vi har ikke fremsat krav om specifikke ændringer i visse paragraffer i handicapforordningen. Det er en principiel debat, vi har i gang, og vi skal videre med arbejdet og jeg forventer, at vi på baggrund af drøftelsen vil kunne fremkomme med mulige ændringsforslag til paragraffer.
For så vidt angår om vi skal købe kærlighed for penge, så er det ikke sådan, at vi også skal hindre, at folk ikke får problemer p.g.a. kærlighed.
Vi skal have mere klare regler, som ikke skal være til at misforstå, hvorfor jeg mener, at vi alle også de handicappede ønsker, at der skal være klarere regler på området, således at vi også kan udnytte mulighederne fuldt ud.
Ole Lynge, Landstingsformand.
Der er ikke flere, der har bedt om ordet, således er vi færdige med behandlingen af punkterne 60 og 64 - 1.behandlingen. Forslagene henvises til behandling i Socialudvalget inden 2.behandlingen med henblik på udarbejdelse af en betænkning til 2.behandlingen.