Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 52-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

2. mødedag, torsdag den 26. april 2001

 

Punkt 52

Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommendation nr. 6/1999 om forbedring af kvinders stilling på arbejdsmarkedet.

(1. behandling).

 

Under henvisning til den til rekommendationen knyttede redegørelse indstiller Landstingets delegation i Vestnordisk Råd til Landstinget at tilslutte sig rekommendationen.

Jørgen Wæwer Johansen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Tak. Delegationsformanden har fremsat forslag om Landstingets tilslutning til Vestnordisk Råds rekommendation nr. 6/1999 om forbedring af kvinders stilling på arbejdsmarkedet.

Landsstyret har i kommentarer til rekommendationen fremsendt til delegationen redegjort for arbejdsmarkedspolitikken her i Grønland, som har været prioriteret siden begyndelsen af 1998.

Hertil kan tilføjes, at projektet om faglig kompetence hos arbejdsstyrken i Vestnorden, som er delvis finansieret af Nordisk Ministerråd er igangsat. Det er forventningen, at der herved fremkommer en viden, som kan give et godt udganspunkt for fremtidige tiltag overfor gruppen af ledige heriblandt ledige kvinder.

Der er ikke på nuværende tidspunkt igangsat eller planlagt igangsættelse af særlige tiltag overfor kvinders arbejdsløshed og kvinders stilling på arbejdsmarkedet. Det er især gruppen af ledige og svage grupper på arbejdsmarkedet, som er prioriteret.

Indsatser overfor disse grupper vil tilgodese ledige kvinder og kvinder i de svage grupper, selvfølgelig. Landsstyret kan principielt tilslutte sig, at der gøres en særlig indsats mod kvinders arbejdsløshed og kvinders stilling på arbejdsmarkedet.

Denne særlige indsats må dog afvente en evaluering af den hidtidige indsats overfor de prioriterede grupper i arbejdsmarkedsreformen, herunder de berørte kvinder.

Der er endvidere på nuværende tidspunkt ikke ressourcer til indsatser overfor flere målgrupper i arbejdsmarkedspolitikken.

For så vidt angår en tilpasning af familielivets krav til arbejdsmarkedet i form af f.eks. øget fleksibilitet, nedsættelse af arbejdstiden, samt forlængelse af orlovsperioden i forbindelse med barsel, så har Landstinget i de senere år prioriteret forbedring af orlovsordningen og dermed medvirket til bedre vilkår for gruppen af familier med spædbørn.

Der kan være behov for, at overveje yderligere tiltag, eksempelvis øget fleksibilitet og nedsættelse af arbejdstiden.

Dette må dog gøres i samarbejde med arbejdsmarkedsparter og det må overvejes hvor vidt forbedringerne for børnefamilierne skal ske via aftaler mellem arbejdsmarkedsparter eller via lovgivningstiltag.

Med disse bemærkninger indstiller vi fra Landsstyret, at Landstinget tilslutter sig rekommendation.

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Den midlertidige delegationsformand stiller forslag til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig en rekommendation om forbedring af kvinders stilling på arbejdsmarkedet.

I Arktis står kvinderne meget stærkt, især omkring hvor de står meget centralt i forhold til fisker og fangerfamilierne.

I forbindelse med Knud Rasmussens slæderejse, der vil den ikke være vellykket, hvis Arnarulunnguaq ikke havde været med.

Vi mener fra Siumut, at man bør være opmærksom på, at de initiativer, der skal til for at hjælpe kvinder, så de kan komme ind på arbejdsmarkedet.

Her tænker vi bl.a. på turistområdet og omkring øvrige uddannelser kan der være decentrale uddannelser, som kan blive udbygget og fra Siumut mener vi, at det er vigtigt med et arbejde og at arbejde er en vigtig del af et menneskes liv og hvis man skal have en fast stilling, så er det et krav, at man har en uddannelse.

Derfor støtter Siumut til fulde, det forslag, der er om, at uddannelserne skal tilpasses kvinder og opfordringen og henstillingen til, at der afsættes midler, mener vi ligeledes fra Siumut, bør støttes.

Med hensyn til nedsættelse af arbejdstiden, så mener Siumut også, at det er vigtigt, at man nedsætter arbejdstiden og at orlovsperioden i forbindelse med barsel gradvis skal forlænges.

Vi konstaterer med glæde, at Landsstyret i samarbejde med færingerne og islændingene er i gang med at indsamle viden omkring arbejdsmarkedsstatistikker.

Med disse bemærkninger støtter vi fra Siumut forslaget og henstiller til, at den går videre til 2. behandling i den foreliggende form.

Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Forslaget til Landstingsbeslutning om, at Landstinget tilslutter sig Vestnordisk Råds rekommendation nr. 6/1999 skal siges, at indeholde fire punkter.

For det første indstiller Rådet til Landsstyre, regering og Landsting i de pågældende lande, at arbejde for en forbedring af kvinders stilling på arbejdsmarkedet.

Dernæst opfordres Landsstyret til at iværksætte en målrettet uddannelsesindsats i forhold til kvinder tilpasset disses vilkår og behov.

Ligeledes henstiller Vestnordisk Råd til, at der bevilges midler til, at fremme undersøgelser vedrørende kvinders arbejdsløshed og kvinders stilling på arbejdsmarkedet.

Endelig anbefaler Vestnordisk Råd, at man tilstræber en tilpasning af arbejdsmarkedskrav til familielivet i disse lande.

Rådets første forslag om, at der arbejdes for en forbedring af kvinders stilling på arbejdsmarkedet tilsluttes principielt af Inuit Ataqatigiit. Dog vil vi tilføje, at forslagsstillerne kunne have uddybet forslaget noget mere, idet nøjagtigt hvilke stillinger på arbejdsmarkedet kunne præciseres mere tydeligt.

I Rådets redegørelse nævnes, at arbejdsområder beklædt af mænd giver mere økonomisk set. Dette kan ikke benægtes historisk set. Men hvad Grønland angår bør vi nok spørge, hvad vores nuværende stilling er .

Mht. overenskomster indenfor det offentlige og indenfor forbundene, er der som bekendt principielt ligeløn for mænd og kvinder. Derudover er der ingen klare beviser for, hvorledes man er stillet mht. forskellige tillæg, så som kvalifikationstillæg.

Det ville være en fordel, at vide om det kunne bevises, at der på nogen måde blev gjort forskel lønmæssigt mellem mænd og kvinder her i Grønland.

Fra Inuit Ataqatigiit skal vi opfordre det pågældende landsstyreområde om, at iværksætte sådant et tiltag, der kan danne grundlag for, at arbejde henimod lige vilkår for mænd og kvinder i arbejdsmarkedet i fremtiden.

Derudover bør et andet interessant emne undersøge, nemlig forskellen mellem de arbejdsduelige og arbejdstilgængelige blandt kvinder og mænd i Grønland.

Når man kikker på Statsministeriets redegørelse fra marts 2001 vedrørende den økonomiske situation i Grønland viser det, at blandt den arbejdsduelige del af befolkningen, nemlig de 15 til 59 årige er 80% i arbejde. Dette tal ligger heldigvis højt, isår i forhold til andre lande. Desværre viser hverken denne redegørelse eller tallene fra Grønlands Statistik hvad disse 80% forholdsmæssigt vedrører mænd og kvinder.

Vi har brug for sådanne oplysninger, hvis vi skal kunne etablere nogle uddannelsessteder, der er tilpasset kvinders vilkår og behov. Og da dette er blandt Vestnordisk Råds henstillinger, skal vi opfordre Landsstyret til, at iværksætte dette arbejde.

Der er formentlig ingen større arbejdsløshed blandt kvinder end blandt mænd i Grønland, idet kvinder i de seneste år har fået betydeligt bedre vilkår - uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssigt.

Desværre har vi ingen ekstakt statistisk materiale desangående, derfor er det overordentligt vigtigt, at der også på dette område findes statistisk materiale.

Det er nødvendigt, at undersøge grundlaget for arbejdsløsheden blandt kvinder og mænd, hvadenten de bor i byerne eller bygderne. Vi kan derved på længere sigt være opmærksomme på altid at være klar til planlægning af tiltag i samfundet.

Derfor tilslutter vi os fra Inuit Ataqatigiits side henstillingen fra Vestnordisk Råd om, at der bevilges midler til at fremme undersøgelser vedrørende kvinders stilling på arbejdsmarkedet med det vigtigste formål at tilvejebringe de førnævnte nødvendige oplysninger.

Desuden tilslutter vi os på kraftigste Vestnordisk Råds anbefaling, at man tilstræber en tilpasning af arbejdsmarkedets krav til familielivet. Vi mener, at vi som samfund, der udvikles med børnene, som en vigtig ressource skal kunne give dem noget mere som forældre end i dag.

Det må siges, at det sundeste for børnene er, at kunne give noget gensidigt i opdragelsen i hjemmet, således at de kan blive rustet til at videreføre samfundet i fremtiden.

Det er vigtigt, at Susassaqaqatigiit, dvs. organisationerne og arbejdsmarkedet arbejder tæt sammen om, at tilpasse arbejdsområderne til familierne. Og fra Inuit Ataqatigiits side vil vi opfordre til, at alle parter arbejder hen i mod dette.

Med disse bemærkninger vil vi henstille til arbejdsmarkedsudvalget om en nøjere undersøgelse af forslag til Landstingsbeslutning af Vestnordisk Råds rekommendation.

Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Som vi har sagt, så er vi enige i alle de pågældende forslag uden større bemærkninger.

Vi ved, at der har været forskellige initiativer i gang i de senere år, også omkring ligestilling. Det er vigtigt og glædeligt, at man nu fremsætter de vigtige initiativer her på samlingen. Vi ved, at forholdet i hjemmene og på arbejdsmarkedet har ændret sig, bl.a. hvad angår arbejdstidens længe og med disse bemærkninger går vi ind for, at indstillingen bliver godkendt og at den går videre til 2.behandling.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Der anmodes om, at der i Vesnorden arbejdes omkring kvinders stilling på arbejdsmarkedet. Der mener jeg, at man ligeledes med det tidligere, at vi nok står stærkere her i Grønland i forhold til andre, selvom der kan være visse omgaver for kvinder, som nok burde have været mænds opgaver.

Sådanne holdninger plejer, at bunde i, at man forsvarer kvinderne. Vi ved, at kvinder er begyndt at ville overtage mænds opgaver og det er et forhold, man bør støtte. Men hvad angår arbejdsløshedsområdet, så må man hele tiden være opmærksom på, hvorvidt man nægter at ansætte kvinder, netop på grund af, at de er kvinder.

Vi oplever jo arbejdspladser, som er tilbageholdende, når der er tale om kvinder, der er gravide og det finder jeg er uacceptabelt i ligestillingens navn. Og det er vigtigt, at det offentlige skal kunne blande sig i sådanne tilfælde.

Besvarelsen til forelæggelsen fremgår spørgsmålet om arbejdsløshed hos kvinder, der mener jeg, at man i forhold til vore øvrige nabolande er nået længere. Hvis Vestnordens samarbejde omkring de tiltag, der er, så kan vi opnå gode resultater.

Med disse bemærkninger støtter jeg forslaget.

Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Jeg siger tak for indlæggene. Jeg skal ikke kommentere de enkelte indlæg, men mht. mit landsstyreområde kom der en opfordring om, at der igangsættes initiativer, der har til formål, at der skal påbegyndes tiltag.

Det arbejde kan vi selvfølgelig igangsætte, men som jeg allerede har sagt, så har vi ikke de økonomiske midler til at foretage eller iværksætte sådanne undersøgelser eller foretage et sådant initiativ. Som jeg allerede har sagt i forelæggelsen af besvarelsen, så har vi prioriteret de grupper, som er arbejdsgruppe, så vi kan nok ikke på nuværende tidspunkt regne med, at vi kan prioritere det op.

I det forhold, som er blevet nævnt efterlyses der talmateriale fra IA's side. Det er nok ikke helt korrekt mht. til den statistik fra Grønlands Statistik hvert kvartal, der er der en fordeling af kvinder og mænd samt faglærte og ufaglærte. Der er altså talmateriale desangående.



Ole Lynge, Landstingsformand.

Det var så alle, der har bedt om ordet til punkt 52. Man finder behov for, at arbejdsmarkedsudvalget vender denne sag inden 2.behandlingen.