|
Dagsordenens punkt 48-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
13. mødedag, mandag den 21. maj, 2001
Siverth K. Heilmann, forslagsstiller, Atassut.
Jeg skal først til orientering meddele, at jeg ellers har udarbejdet daværende forslag i begyndelsen af januar, hvor jeg i henhold til §32 stk. 1 i Forretningsordenen for Landstinget fremsætter følgende beslutningsforslag, nemlig beslutningsforslag om ændring af gældende regler for rensdyrjagt.
På baggrund af fangerne og egne erfaringer har vi i løbet af de sidste par år gennem denne talerstol og via pressen over for Landsstyret krævet, at kvoterne forhøjes eller at der skabes mulighed for indførelse af fri jagt da antallet af rensdyr er blevet for stor.
Vi respekterede indførelsen af en total stop for jagt på rensdyr i en årrække, ligesom vi har fuldt med i, at der blev flere og flere. Da vi er bekendt med, at det store fald i antal af rensdyr skyldes at et stigende antal af fangere benytter sig af moderne fangstredskaber samt naturfænomener vil jeg ikke gentage disse.
Fangernes og biologernes viden, der fremmer samarbejdet er positiv og bør til stadighed intensiveret. At man har været fælles om at tælle rensdyr om vinteren på snescooter viser blot, at det ikke drejet sig om tom snak i det sidste års rensdyrkvote heldigvis var på i alt 13.260 dyr.
Ud af denne kvote fik fangerne tildelt 9.254 dyr, mens fritidsjægerne fik 4.006 dyr. Denne forhøjelse, som har været yderst tilfredsstillende er efter min mening nødvendig, da der vil opstå store problemer hvad angår føde p.g.a. stort antal rensdyr, ligesom jeg mener, at enkelte personer har fået alt for mange rensdyr tildelt.
Sidste år blev kvoterne fordelt således, at fangerne fik tildelt 70%, mens fritidsjægerne fik tildelt 30%. Efter min mening, er der åbenbare skævheder ved ordningen med fangstsbeviserne, hvor kravet alene her, at man skal have betalt et gebyr - i den forbindelse vil jeg fremkomme med følgende eksempler:
Som de fangere fra Maniitsoq og Sisimiut, der har opfyldt betingelsen om betaling af gebyr og som har ansøgt om tildeling fik hver 9 til 10 dyr, men det kan ikke undgå ens opmærksom, at fangerne i Nuuk hver fik tildelt en kvote på mellem 10 og 25 dyr. Og såfremt en familie har flere medlemmer har mange af disse familier fået tildelt et betragteligt antal dyr.
Indehavere af fritidsjagtbeviser, der ansøger om tildeling af dyr er mange og når disse har opfyldt kravene om jagtbeviser og betaling af gebyr kan det være, at de ikke bliver trukket i lodtrækning om kvoterne, andre får enkelte dyr og enkelte heldige familier kan få op til flere rensdyr tildelt.
Før kvoteordningen på rensdyr blev indført var antallet af familier, der tog på rensdyrjagt med det formål af tørre kød ikke mange. Dengang var det godt med fisk så fangede fiskerne kun så meget, da de kunne klare vinteren over. Enkelte af disse solgte på brædtet i mindre grad, og derudover fangede embedsmænd og lønmodtagere kun så meget at de havde til vinteren over.
Og vi har heller ikke glemt ordningen med grønne, blå og røde fangstbeviser, der var indledende udgangspunkt til kvoteordningerne. Når man går ind og undersøger oplysningerne hos Direktoratet for Erhverv er det muligt at se hvor mange erhvervsfangere og fritidsjægerne der har betalt i gebyr, hvor mange der har registreret deres fangst o.s.v.
Jeg er klar over de afsætningsmæssige problemer fangerne har for deres fangst og vi må i fællesskab til stadighed samarbejde om at finde de initiativer til løsning på dette alvorlige problem.
Hvis vi fremover skal tildeles samme kvote som sidste år er det ikke svært at forestille sig, at der skal bruges lang tid på at prøve at fange hele kvoten, for der findes jo mange, der tager på fangst
for familie og venner, der ikke selv er i stand til at gå på jagt, også selvom dette ikke er tilladt.
Personer, der ikke har fået tildelt en kvote fanger alligevel eller også sker der en overskridelse af kvoten. Til trods for, at der er stor respekt for bestemmelserne, så må man desværre sige, at de faktiske forhold som ovenfor nævnt, gør sig gældende.
Ved midlertidigt at afskaffe ansøgningen til rensdyrjagt forventer jeg bestemt, at mange, der ynder rensdyrjagt i det nye år vil tage på jagt uden at forhaste sig og måske vil det endda resultere i, at der fanges færre rensdyr end sidste års kvote på 13.260 dyr.
Det årligt tilbagevendende ansøgninger og den dermed forbundne administration må man regne med bliver reduceret.
Det er helt tydeligt, at antallet af rensdyr, i stedet for at blive færre og færre, hvorfor jeg på vegne af Atassut henstille til, at man indstiller til, at man for en fem-årig periode afskaffer kvoteringen af fangsten for rensdyr.
Så er det Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, der fremkommer med en besvarelse.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø.
Landstingsmedlem Siverth K. Heilmann har fremsat et interessant forslag vedr. rensdyrjagt. Indledningsvis skal jeg udtale, at det er biologernes rådgivning for 2001 fremgår at der anbefales en kvote på 24.000 rensdyr på vestkysten.
Biologernes rådgivning er blevet fremsendt til orientering til Landstingets Miljø- og Fredningsudvalg og til Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg.
I Vestgrønland er der 7 egentlige selvstændige grupper af rensdyr, som i henhold til biologernes rådgivning har behov for en særlig forvaltningsplan. I forbindelse med forvaltningen af rensdyrressourcerne må målsætningen være, at man forvalter hver enkelt gruppe for sig og dette kan man kun sikre ved kvotering.
Det er Landsstyrets hensigt, at kommunerne på sigt også skal få større indflydelse på forvaltningsmål og fastsættelse af kvoter for de enkelte rensdyrbestande og andre ressourcer med lokal udbredelse. Lokal forvaltning kræver imidlertid lovændringer og nøje overvejelse af, hvordan det skal organiseret, specielt i tilfælde, hvor en bestand deles af flere kommuner.
Vi mener, at den eneste vej frem er, at de der udnytter en ressource med lokal udbredelse også får indflydelse på hvordan den skal udnyttes og ikke mindst har ansvar for at passe på den. Begrænsede bestande med national eller international udbredelse bør imidlertid forvaltes på nationalt niveau eller gennem internationale fora.
Flere år med store begrænsninger på rensdyrjagten, gode vegetationsforhold, og det faktum at mere end 90% af de nedlagte dyr har været hanner har bevirket en stor vækst i det vestgrønlandske rensdyrbestande. Faktisk så har væksten været så stor, at der i enkelte områder nu er risiko for overgræsning. I disse områder er det vigtigt, at der nedlægges mange rensdyr, og at nedlægges mange flere hunner, end jægerne traditionelt gør.
På denne måde kan væksten i disse bestande stoppes. I andre områder er det ønskeligt, at bestanden får lov til fortsat at vokse. Årets kvote for Vestgrønland bliver så stor, at det bliver en udfordring at få nedlagt hele kvoten, men kvoten bliver ikke stor for alle rensdyrbestande.
Derfor mener Landsstyret, at det er vigtigt, at holde fast i den gældende kvote- og licenssystem for at kunne styre jægerne ind i de områder, hvor det er ønskeligt at nedlægge flest dyr og begrænse jagten i områder, hvor bestanden med fordel kan blive større.
Ved hjælp af kvoter og licenser kan vi også styre jagten mod den del af bestanden, vi ønsker at beskatte. I år og formentlig i nogle år fremover vil det for eksempel være vigtigt, at styre jagten, således at der bliver nedlagt flere hunner de fleste steder.
Med den stadig øgende viden om vore rensdyrbestande igennem den intensive forskning, som foregår ved Naturinstituttet har vi nu mulighed for at forvalter rensdyr på en sådan måde, at vi får et langt større udbytte af bestandene, end vi tidligere har fået.
Historisk set har vi i Grønland i relativt korte perioder jaget rigtigt mange rensdyr, mens vi i lange perioder har jaget næsten ingen. Grunden til dette er, at rensdyrbestandene naturligt tvinger meget i antal, specielt i Grønland, hvor vi ikke har ulv eller andre rovdyr. Gennem år med gode vegetationsforhold og rig tilgang på specielt vinterføde vokser rensdyrbestanden eksplosivt, indtil antal dyr i forhold til vegetationsforhold er blevet alt for høj, hvor bestanden kollapser.
Efter en kollaps kan der gå flere årtier inden bestanden igen bliver stor, fordi vegetationen bruger lang tid på, at reetablere sig.
Til Siverth K. Heilmanns bemærkninger om fordeling af kvoter skal det siges at det normale har været, at Landsstyremedlemmet for Erhverv efter høring af Fangstrådet fordeler kvoterne i samarbejde med KANUKOKA og KNAPK.
Fordelingen tager hensyn til kvoternes størrelse i de forskellige områder og antallet af fangere i de forskellige kommuner.
Nyt i år bliver, at også fritidsjægernes og fangernes organisation TPAK kommer med til forhandlingen af kvotefordelingen mellem kommunerne, mens fordelingen mellem erhvervs- og fritidsjægerne nu bliver foretaget af den enkelte kommune.
Landsstyret mener, at den bedste udnyttelse af rensdyrbestanden opnås ved at indhente kvalificeret viden og at man fører nøje forvaltning, kontrol af fangstindsatsen omkring de enkelte rensdyrbestande.
Derfor kan Landsstyret ikke anbefale, at beslutningsforslaget fra Landstingsmedlem Siverth K. Heilmann vedtages.
Så går vi over til ordførerrækken. Først er det Hans Enoksen, Siumut.
Hans Enoksen, ordfører, Siumut.
Landstingsmedlem Siverth K. Heilmanns fremsætter et beslutningsforslag om ændring af gældende regler for rensdyrjagt, og vi har fra Siumut disse bemærkninger.
Takket være de sidste års regulering har vi i dag en stor rensdyrbestand, og det skal vi fra Siumut side sige, at vi er glade for, og vi håber, at vi i fremtiden vil have gavn af kødet, og det vil være et godt tillæg.
Vi er ikke i tvivl om i og med, at rensdyrene bliver flere, at det vil være mere gavnligt for flere familier i forhold til tidligere år, da vi må prøve at undgå, at levende ressourcer, der umiddelbart synes at være stort - kan reduceres i og med, at mennesker bliver flere og bådene bliver hurtigere.
Forslagsstilleren foreslår, at der for en periode på fem år afskaffes kvoteringen af fangsten på rensdyr. Vi skal fra Siumut sige, at vi ikke er enig i en rensdyrjagt med fri kvote med følgende begrundelser:
De seneste års kvoteringer på rensdyr har i starten mødt stor modstand, men glædeligvis er man nu begyndt at acceptere den, og vi mener, at kvoteringsordningen ikke bør ændres.
Såfremt der skulle indføres en kvotefri rensdyrjagt vil vi gennem en anstrengelse ...hvorfor vi skal til at påbegynde en kvotering forfra som i dag er ved at få fodfæste i befolkningen og nye problemer vil opstå og det må vi prøve på at undgå.
Fangstkvoten for indeværende år vil være ekstra stor, og vi er ikke i tvivl om, at mange husstande vil være glade for den, men vi skal sige, at vi er enige med forslagsstilleren i, at vi må prøve at undgå den store administration, der opstår. Heri er vi helt enige, og vi skal over for Landsstyret fremsætte ønske om i tæt samarbejde med kommunerne, at sørge for en fremtidig fordelingsordning af fangstdyrene.
For at opnå en spredt udnyttelse af rensdyrbestanden og sikre at hele kvoten bliver udnyttet ønsker vi også, at der tages hensyn til en ordning omkring indhandlingsmulighederne.
Med disse bemærkninger fra Siumut skal vi indstille til afslag til forslagsstillerens spørgsmål.
Dernæst er det Daniel Skifte, Atassut.
Daniel Skifte, ordfører, Atassut.
Landstingsmedlem Siverth K. Heilmann har efter §32 foreslået beslutningsforslag om ændring af gældende regler for rensdyrjagt.
Til at begynde med skal vi understrege, at forslagsstilleren allerede i vinter, nemlig den 8. januar 2001 har sendt sit forslag til Landstinget Sekretariatet, nemlig før Landsstyret meddelte om fordeling af fangstkvoten på rensdyr.
Forslagets emne var, at man skal fordoble fangstkvoten på rensdyr eller man skal indføre fri jagt på rensdyr i bestemte år.
Der blev nævnt flere skævheder i fordelingen af rensdyrfangstkvoter og blev eksempelvis påpeget den kommunale fordelingsnøgle følger i forskellige kommuner og for forskellige husstande og endelig andre spørgsmål fra tidligere ordninger og betragtes som trængende til ændring vedtages i nyordningen.
Selvom der er flere begrundelser støtter Atassut forslagets grundtanker også fordi vi i de forgangne år meget mere end engang har udtrykt nødvendigheden af ændring af gældende regler for rensdyrjagt, når vi deltager i debatten her i salen.
Atassut er opmærksom på, at fangstkvoten i år for første er så høj siden restriktionerne blev indført, idet man nu har givet ca. 23.000 dyr til fordeling. Ja, vi er endda kommet op på antal af slagtning på årsbasis.
Denne mulighed er Atassut tilfreds med, fordi befolkningen i de respektive rensdyrdistrikter får mulighed for deres kødreserver som at de også får indtjeningsmuligheder.
Efter at have bragt det, skal vi i Atassut nævne flere af vores mening vigtige punkter for ændringsbehovet.
For det første: Fangsten på dyr i Grønland skal altid tage udgangspunkt i en bæredygtig udnyttelse ud fra det skal man bevare fangstbeviskravene
For det andet: At erhvervsfanger med jagtbevis burde have mulighed for fangst uden begrænsninger. Det er også vigtigt, at det kun dem, der får mulighed for at sælge deres fangst på brædtet.
For det tredje: Fritidsjagtbevisindehavere skal have mulighed for fangst af rensdyr uden begrænsninger. Som allerede sagt skal bierhvervsfangerne ikke have mulighed for at sælge deres kød. Og hvis de ikke kan følge med i lovgivningen så skal det også medføre bøder og konfiskation af fangsten.
For det fjerde: Fangstrapporteringspligten er vigtig og bør bevares.
For det femte: Erhvervsjagtbevisindehaverne får mulighed for jagt også om vinteren.
For det sjette: Vi skal opfordre til, at nyordningen skal være gældende i en fem-årig periode, men at man i uforudsete situationer f.eks. når der er betydelig fald af bestanden p.g.a. Grønlands strenge vintre genvurderes bestemmelserne.
Atassut skal udover det i punkterne 1-6 nævnte kræve, at kommunerne skal være med til at finde afsætningsmuligheder for fiskere og fangere, f.eks. kan kommunerne i første omgang etablere store frysehuse.
Det er også på sin plads, at nævne to punkter, som Atassut vil komme ind på:
For det første: Biologerne har anbefalet, at der kan fanges ca. 23.000 rensdyr med udgangspunkt i, at der efterhånden er mange rensdyr her i Grønland og med hensyntagen til fødegrundlaget.
For det andet: Fiskerne og fangerne har i de forløbne år udtalt sig om, at der er store rensdyrbestande, hvor ingen troede på det og nu er det bevist, at de har talt sandt og dette burde vi også være glade for.
Til sidst skal jeg fra Atassut endnu engang understrege, at man ved ændringen af bestemmelserne altid tager rensdyrbestandens beståen som udgangspunkt. Derfor er det også nødvendigt i nogle tilfælde, at man må begrænse antallet af licenser i visse kommuner.
Og med disse ord skal vi fra Atassut støtte den af Landstingsmedlem Siverth K. Heilmann, Atassut foreslåede ændringsforslag i principperne. Samtidig skal vi henvise til, at sagen overgår til Landstingets Frednings- og Miljøudvalg inden 2.behandlingen.
Så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Inuit Ataqatigiit har med interesse set på Landstingsmedlem Siverth K. Heilmann nærværende forslag til beslutning og har i sit forslag i sammenhæng med biologernes redegørelse om kvotetildelinger af rensdyr for år 2001 til glæde for os, har ført til meget markant stigning.
Biologernes redegørelse vedr. rensdyr har den fordel i forhold til de foregående år, at den til dels langt om længe er udarbejdet ud fra fangernes viden og på grundlag af fangernes ytringer i mange mange år, og dermed nu er i bedre overensstemmelse med intentionerne i Loven om Fangst og Jagt, men forslagsstilleren foreslår nu en fri jagt for rensdyr for en fem-årig periode.
Selvom vi udmærket forstår forslagsstilleren, skal Inuit Ataqatigiit meddele, at vi ikke kan tilslutte hans ønske, da. vi finder det vigtigt med fortsat fangstregistrering og en fortsat kontrol på området, da man i de kommende år kan komme til at mangle informationer om rensdyrbestanden i lokalområderne. Og da det derudover kan gøre det mere problematisk, for så vidt angår rådgivningen vedrørende rensdyr.
Men når man ser på rensdyrkvoten for i år, må det også siges at der kan sættes spørgsmål ved, om man p.g.a. den markante stigning i kvoten virkelig kan tale om restriktioner og en kvotering af jagt, da vi ud fra hvad vi kan se og m.h.t. de korte tidsrum rensdyrjagten foregår på kan blive i tvivl om man virkelig vil fange hele kvoten for år 2001.
Derfor kan Inuit Ataqatigiit ikke tilslutte sig forslaget for i en 5-årig periode at afskaffe kvoteringen af fangsten på rensdyr m.h.t. at der til stadighed må skaffes oplysninger, og da vi anser det som en nødvendighed med en kontrol.
Vi skal på den anden side stærkt opfordre Landsstyret til at indføre vinterjagt på rensdyr, for at man derved får større mulighed for at fange hele den store rensdyrkvote som nu er tildelt, og at man derved kan bane vejen for en kontrolleret jagt på simlerne, som siges at være for mange.
Så vidt jeg kan se, så er ordføren fra Kandidatforbundet ikke til stede, nu må vi tage løsgængeren Otto Steenholdt nu.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Nu har vi endnu engang lagt et emne på bordet der kræver nærmere bemærkninger. M.h.t. udtrykket bæredygtigt udnyttelse, hvis vi skal henholde os til dette, det er ligesom om, at det i år har fundet sin bagtegelse.
Jeg regner bestemt med, at hvis vi bestanden af sig selv skal reduceres, så er det ligesom, at vi skal benytte fangsten til at reducere den store bestand. Men hvem er det der skal være med til en sådan en fangst.
Selvfølgelig skal vi kikke på dem der har erhvervsjagten, derudover kan vi også kikke på fritidsjægerne, disse personer er blevet mange i disse år, altså den gruppe af personer er blevet for mange, det er derfor, at vi skal til at tænke nærmere over, hvilke kategorier vi skal prioritere. Der er behov for radikale ændringer m.h.t. tildelinger af jagtbeviser.
En der har ret til jagtbevis må være en der har et jagt våben, og en der har et fartøj til at drive en sådan en jagt. Det er efterhånden mange mennesker der ulovligt fanger rensdyr på baggrund af
de nuværende ordninger.. Hermed mener jeg, at jeg har nærmet mig et bedre grundlag for en bedre udnyttelse.
Jeg kan selt ikke gå ind for en fri jagt på en 5-årig periode. Når man har en fri kvote, så har man ikke længere grundlag for en bæredygtig udnyttelse. Vi må gå væk fra en ordning om, at samtlige personer i en husstand skal have ret til en sådan jagt.
Hermed skal jeg endnu engang udtrykke min modvilje mod en fri jagt i en 5-årig periode.
Nu er det Kandidatforbundet, Mads Peter Grønvold.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Efter en nøje gennemgang af forslaget skal vi fra Kandidatforbundet fremkomme med følgende bemærkninger.
Som det må huskes fra forhandlinger fra tidligere plejer Kandidatforbundet at støtte forslaget om fangstregler der ikke vil minimere fangstdyrene. Nu forelægger et forslag fra politisk side om ubegrænset jagt på rensdyr. Fra Kandidatforbundet ser vi med tilfredshed på et sådan forslag. Når man ser på rensdyrbestanden, hvordan man kan se, at bestanden har vokset sig stor i de seneste år, og det kan nu ses af biologerne oplysninger om bestanden, og at der ved forøgelse af bestanden kan der nu nedlægges et større antal dyr.
Når vi ser på rensdyrbestanden her i Grønland, og samtidig ser på deres muligheder for fødesøgning mener vi i Kandidatforbundet, at rensdyrbestanden kan være i fare af denne grund. Fra biologernes side er det anført, at bestanden har vokset sig så stor i de senere år, hvorfor vi i Kandidatforbundet mener, at man også må overveje genindførsel af vinterjagt på rensdyr.
I Kandidatforbundet mener vi, at der bør findes frem til bedre organisationsformer i forbindelse med rensdyrjagt. Som eksempel kan man til rensdyrjagten i år fange lang flere renen end tidligere. Sidste års rensdyrjagt indebar f.eks. at fangerne manglede afsætningsmuligheder, hvilket indebar vanskeligheder for fangerne. Og for indeværende år har man endnu ikke søgt løsning for afsætningsmulighederne, så hvad agter man at gøre ved en del af den forventede fangst ?
Man kan sige, at en del af fangsten kan produceres til tørkød, man må også tage vinterjagt på rensdyr med. Sidste år blev der fra Kangaatsiaq kommune søgt om enten moskusoksejagt eller rensdyrjagt, men det blev desværre afslået. I Kandidatforbundet mener vi, at rensdyr er mest velegnet til vinterjagt, så hvorfor genindfører man ikke vinterjagten.
I de senere år er der behov for at skabe økonomiske muligheder for fangerne og fiskerne. Jeg husker at rensjægerne, fangerne og personer med fangst som bierhverv vender hjem med god fangst efter vinterfangsten med hundeslæde selvom jagtområderne ligger langt væk fra personer der ikke har lært at køre hundeslæde.
Derfor mener vi i Kandidatforbundet, at der bør søges løsninger for at genindføre vinterjagt på rener, da denne form for jagt indebærer en god anvendelse af fangsten uden at det går ud over fangstdyrernes formering.
Med disse bemærkninger skal vi under henvisning til forslagsstillerens udtalelser sige, at vi fra Kandidatforbundet støtter forslaget.
Nu er det Landsstyremedlemmet for Miljø med en besvarelse.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø.
M.h.t. førte besvarelse, så har jeg efterfølgende hørt bemærkninger, og jeg kan også i den forbindelse sige, at vores informationskilder fra Naturinstituttet er blevet flere og mere fyldestgørende. Dette har medført at biologerne har anbefalet på baggrund af meget gode informationer.
M.h.t. et forslag om fri jagt i en 5-årig periode, jeg forstår det således at Siumut og Inuit Ataqatigiit og Otto Steenholdt ikke kan gå med til det, og at Atassut og Kandidatforbundet går ind for fri jagt i en 5-årig periode.
I vores besvarelse fra Landsstyret har vi sagt, at vi også er interesseret i en mere kommunal indflydelse. Og i denne forbindelse lagde jeg også mærke til, at Siumut også støtter en sådan en tanke.
M.h.t. erhvervsjægerne som man var flere gange, det kan Landsstyremedlemmet for Erhverv kommentere, og det vil være godt.
M.h.t. fangstregistreringen, nemlig Atassut og Inuit Ataqatigiit var inde på det m.h.t. registreringen af rensdyr, det skal fortsætte, og det har vi også understreget fra Landsstyrets side, at en sådan registrering danner grundlag for vurderingen fra år til år, og det er derfor, at vi gerne vil have at vi fortsat fortsætter med det, og vi siger tak for den støtte vi har fået i denne forbindelse.
M.h.t. anbefalingen om genindførelse af vinterjagt på rensdyr, og det er Atassut, Inuit Ataqatigiit og Kandidatforbundet, der går ind for en sådan en tanke. I forbindelse med vores besvarelse, så har vi også været inde på kontroldelen, det har man ikke haft nærmere overvejelser om. Det er altså også ressortområder der ligger i andre direktorater, og jeg håber derfor, at man vil tage spørgsmålet op fra disse direktorater.
I forbindelse med vores forvaltning af de levende ressourcer, at vi skal bruge bæredygtighedsprincippet i vores forvaltning. Det gik vi også ind for i forbindelse med vores debat heri salen om fuglebekendtgørelsen.
M.h.t. reguleringen af rensdyrbestandene i forbindelse med fangsten. Siumuts ordfører, Kandidatforbundet og Otto Steenholdt var inde på, at der i år er en anbefaling af en fangst på over 24.000 rensdyr.
Vi har i år effektiviseret vores forvaltning, hvor vi så har haft kontakt til kommunernes så tidligt som aldrig før, således at vores anbefaling om kommunale kvoter kan udsendes så tidligt som overhovedet muligt. Det er altså en mere effektiv fordelingsform som man efterlyste her i salen, hvor den meget omfattende kommunale administration kan minimeres.
Der har også været en tilslutning til, at vi fortsat skal bibeholde jagtbevissystemet, selvom løsgængeren ellers var inde på en afskaffelse af disse jagtbeviser.
M.h.t. erhvervsfangerne og erhvervsjagtbeviserne, så var Atassut og Otto Steenholdt inde på det spørgsmål, og jeg konstaterer, at nogle har anbefalet forslaget går til udvalgsbehandling inden 2. behandling. Jeg kan kun henvise til, at vores besvarelse har flertallets tilslutning. Det er ligesom om, at Siumut og Inuit Ataqatigiit går ind for vores besvarelse, hvor Atassut og Kandidatforbundet ikke kan gå ind for Landsstyrets besvarelse.
Så er det forslagsstilleren, Siverth K. Heilmann.
Siverth K. Heilmann, forslagsstiller, Atassut.
Tak. Tak for de faldne bemærkninger m.h.t. mit forslag. Jeg havde nogenlunde regnet med, at efter at have gennemgået Landsstyrets besvarelse, at flertallet ville afslå mit forslag grundlæggende, og det er beklageligt.
Som sagt tog jeg udgangspunkt i en kvote på 13.000 som endnu ikke engang er opbrugt, det er derfor, at jeg har fremsat et forslag om fri jagt. Nu har man forhøjet denne kvote til 24.000 fra biologernes side, nu har altså vores påstande om mange rensdyr blevet dokumenteret fra biologernes side. Og biologerne anbefaler, at man skal kunne nedlægge det antal dyr, det er kvoten.
I den forbindelse skal det nævnes, at vi ikke har kunnet opbruge en kvote på 13.000 dyr, især m.h.t. fiskerne og fangerne. Efterhånden som fiskerimuligheder forbedres f.eks. dengang da der var godt med fisk, så var rensdyrjagten et sekundært område for dem. De fangede kun det, de havde behov for.
Og de såkaldte fritidsjægere nedlagde også kun de dyr, de har behov for derovre. Med en stor bestand og med den udmelding, vi har fået fra biologerne og med hensyntagen til de faldne bemærkninger fra partierne og med hensyn til Landsstyrets besvarelse, så mener jeg alligevel, at man skal tage sagen op i de relevante udvalg, uden at skulle fokusere for meget på et afslag til forslaget. Det er de påstande, som vi hører fra fangernes side, vi skal fokusere mere på.
M. h. t. optællingerne og m.h.t. biologiske undersøgelser, så er det lige som om, at man i højere grad skal inddrage udvalget for behandling af disse forslag, således at vi kan få dokumenteret disse vore påstande.
Og jeg mener, at vi fra politisk hold, at når vi snakker om de vanskelige forhold for fiskerne og fangerne, som IA var inde, at fiskerjagten kan komme på tale, ligesom Atassut og Kandidatforbundet har været inde på.
Det er helt på sin plads, at vi også skal kunne drive sådan en form for jagt med henvisning til den dobbelte kvote, vi har fået. Vi er bekendt med, at Siumut forsvarer fangernes og fiskernes interesser. Men hvis vi alle sammen skal prøve på at forsvare fiskernes og fangernes interesser, så kan vi måske i højere grad høre på hinandens synspunkter, således at vi efter en fri kvote periode på 3-4 år kan genvurdere tilstandene.
Jeg kan forestille mig m.h.t. de forskellige kvoteområder i syd og nord, så vil der være påkrævet en meget høj kontrolinstans. Når grønlændere tager jo til sydligere egne for at fange rensdyr tidligere. Jeg kan forestille mig disse tilstande kan opleves igen.
Jeg vil dog godtage flertallets synspunkter, nemlig fra partierne og fra Landsstyret. Jeg havde ellers regnet med, at når man har en så stor kvote, så kan man bare støtte med et forslag.
Så er det lige som om, at det vil være bedre, hvis udvalget havde taget punktet op inden 2.behandlingen. Jeg siger tak for, at jeg fik mulighed for at støtte mit forslag.
Og det er nu Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Kandidatforbundet nævnte en mulig løsningsmodel, nemlig vinterjagt. ja, det vil jeg lige kommentere med hensyn til brugen af hundeslæde. Det har man brugt i Nordgrønland. Det er en meget oplagt mulighed for hundeslædedistrikterne at benytte sig af denne mulighed, også fordi Kangaatsiaq har fået afslag om en ansøgning på moskusokser, selvom andre kommuner i midten kan fange moskusokser, dengang da man flyttede moskusokserne til Vestgrønland, så var det med hensyntagen til kødforsyning, at vi har gjort dette. Så er det nu kun to kommuner, der har fået gavn af det.
Hundeslædekørerne har ellers - kan ellers tage til Kangerlussuaq på jagt. Det er lige som om, at det er et oplagt emne at drøfte for at give disse hundeslædekørerne mulighed for sådan form for en jagt.
Også i samarbejde med de andre kommuner. Lad os samarbejde med kommunerne og så tage de nordgrønlandske kommuner med, men vi skal heller ikke glemme, at udmeldingen fra Nuka A/S om, hvordan de kan klare afsætningsmulighederne. Hvis man skal kunne opbruge kvoten på 24.000 dyr, så bliver det meget svært m.h.t. afsætningsmulighederne. Der er et stigende antal fritidsjægere, og hvis de alle skal tage del i denne jagt, så vil man også derved reducere de mulige købere af denne fangst.
Når man snakker om beskyttelse af fangererhvervet, så er det den eneste mulighed, jeg kan se, det er at give dem bedre afsætningsmuligheder af fangsten. Det er det aspekt i sagen, som vi så vidt muligt ikke skal glemme.
M.h.t. kvotestørrelsen, hvis man altså giver lov til fri jagt i en fem-års periode. Jeg mener alligevel, at det vil være bedst med en fast kvote pr. år, således at vi kan følge med i disse bestandes størrelser.
Så er det Daniel Skifte, Atassut. for 2. gang.
Daniel Skifte, Atassut.
Jeg skal understrege, at Atassut også er i tvivl om vi kan nedlægge samtlige 24.000 rensdyr. Baggrunden for denne udtalelse er, at vi har foretaget tællinger for nogle år siden, dengang da der var en fri kvote, hvor man påstod dengang, at der blev fanget 18.000-20.000 pr. år.
I dag som sagt, så er det lige som om, at sådan en ordning animerer til lovløshed. Også fordi Kandidatforbundet, Atassut mener at de. er utilfredse med den nuværende ordning og det er nok også det, som er i Siverth K. Heilmanns forslag.
Atassut konstaterer, at Landsstyrekoalitionen i deres afslag af forslaget, ligesom skyldes udelukkende trangen til at give afslag, så det gode forslag kan man godtage, og så kan man også tilpasse forslagets indhold uden at skulle sige blankt nej.
I denne forbindelse kan det siges, at Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø har været inde på, at en 5-årig periode ikke kan anbefales, hvis det bliver tilfældet, ja, det er helt i orden, men vi har sagt, hvis det er en for lang periode, så har Landsstyret ret til at forkorte perioden i forbindelse hermed - altså det kan Landsstyret nemt tage op i løbet af denne periode. Det er derfor, at jeg er skuffet over, at der er så fasttømrede udtalelser m.h.t. vores forslag, som er punkt 6.
Det er af stor samfundsmæssig interesse, hvis altså partierne kan fremkomme med deres udtalelser m.h.t. en eventuel overgang til udvalgsbehandling. Det er derfor, at det vil være nødvendigt, at skulle høre nogle kommentarer om dette.
Jeg er godt nok bekendt med, hvad Landsstyremedlemmet har sagt desangående, men hvilket budskaber der er fra partierne, det vil jeg meget gerne høre. Det samme er tilfældet m.h.t. det andet punkt.
Inuit Ataqatigiit, Kandidatforbundet og Atassut ønskede genindførelse af vinterjagt og løsgængeren, alt i alt er vi 19 stykker, men det er altså det klare flertal, der går ind for sådan en tanke. Det er derfor, at jeg efterlyser en klarere besvarelse af dette.
Det er ikke nok at sige, at så har vi ikke mere at sige om denne debat om rensdyr. Jeg skal også nævne overfor løsgængeren Otto Steenholdt, Atassut fandt det også væsentligt med afsætningsmulighederne. Derfor har vi sagt, at der skal etableres afsætningsmuligheder i de enkelte kommuner.
M.h.t. til de generelle bemærkninger, så skal jeg lige sige til Siumuts ordfører. Siumuts ordfører var både enig og uenig med os. M.h.t. tanken om fri kvote, men går ind for, at man skal begrænse den store administration. Vi er meget enige i det sidstnævnte, men vi er uenige i det førnævnte.
Til Inuit Ataqatigiits ordfører skal jeg sige, at jeg har lagt mærke til, at Inuit Ataqatigiit er enig med Atassut m.h.t. vinterjagt også fordi de har sat spørgsmål ved, om vi kan opbruge sådan en stor kvote. Vi er enige med Inuit Ataqatigiit i disse to punkter.
Kandidatforbundet vil jeg gerne takke fordi de har synspunkter, der er meget nær vores synspunkter. Til allersidst skal jeg blot understrege, at vi har drøftet sagen indgående i Atassut, bl.a. med eksterne kontakter, således at vi ikke kan bruge den nuværende ordning med så stor en kvote, således at vi også kan fremkomme med et klart budskab over for fiskerne og fangerne, bl.a. m.h.t. afsætningsmulighederne. Tak.
Så er det Johan Lund Olsen.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Til sidste taler, så har vi ikke blot afvist spørgsmålet eller forslaget. Det er også derfor, at vi i vores ordførerindlæg har sagt, at vi mener, at der bør være mulighed for vinterjagt. Det er så op til Landsstyret, at realisere dette, da der jo et flertal her, hvor Landsstyret uden problemer kan godkende vinterjagten.
Men vi forventer selvfølgelig fra vores side, at ikke mindst m.h.t. rensdyrkvoten for i år, hvis vi skal fange hele det rådgivne antal, at der også bør indføres mulighed for vinterjagt, fordi at det bliver meget svært at opfange hele kvoten på 2 måneder, også fordi at biologerne har anbefalet jagten primært bliver koncentreret om simlerne, så det kan være ret svært at komme uden om en eventuelt vinterjagt til næste år.
Beslutningsforslag kan selvfølgelig inden 2.behandling behandles i relevante udvalg, hvorfor vi ikke har noget i mod, hvis beslutningsforslaget oversendes til behandling i Fredningsudvalget inden 2.behandlingen. Det kan vi ikke have noget imod.
Grunden til at vi lægger vægt på vinterjagten er en af vore bevæggrunde herfor, at det som bekendt er sådan, at det i Avarnersuaq i mange år har været forbud mod rensdyrjagt. Sidste år fik de en særlig kvote, mens sidste gang de måtte gå på rensdyrjagt var fra 1992-1993 på baggrund af en biologiske rådgivning vedrørende Inglefield Land, en kvote på 100 rensdyr.
Dette rensdyrområde er svært tilgængeligt, og om vinteren kan området kun nås med hundeslæde, og det er også den letteste form for transport, og det er også det Avarnersuaq har ønsket, at de fremover får mulighed for at gå på rensdyr i Inglefield Land med hundeslæder, således at det også er en af baggrundene for, at vi mener, at man bør være åbne overfor vinterjagt.
Rensdyrene er også meget vigtige for Avarnersuaq’ernes behov for tøj og redskaber. rensdyrskind er blevet en mangelvare i de sidste år. Dette er selvfølgelig glædeligt, at Avarnersuaq’erne også får deres egne kvoter, men hvis det skal udnyttes fuldt ud, så er det også nødvendigt, at der åbnes op for mulighed for vinterjagt. Og jeg mener, at dette ihvertfald bør vendes i Fredningsudvalget. inden 2. behandlingen m.h.p. udarbejdelse af betænkning.
Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Simon Olsen.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.
Indledningsvis skal jeg til orientering meddele, at dyrlægen uofficielt har meddelt, at hvis de ikke når frem til et slagteri indenfor 6 timer, så kan de ikke produceres forsvarligt. Der er derfor et tidsmæssigt problem til det tidspunkt der går mellem rensdyret bliver skudt og til det bliver bragt ind til et slagteri. Der skal gå højest 6 timer.
Vi skal vide, at kommunernes kompetence på området er blevet øget, således at kommunerne selv kan fordele de procentandele der skal tilgå erhvervsfiskere og fritidsfangere, det er blevet en kommunal opgave. Landstinget er også bekendt med, at vi har etableret et slagteri i Kangerlussuaq som er godkendt i forbindelse med eksport til udlandet, og dette giver selvfølgelig nogle forhåbninger til mulighederne for eksport, og vi forventer, at dette vil være et skridt i den rigtige retning, således at vi også fremover kan tage imod rensdyrkød, men vi kan ikke vurdere dette fuldt ud på nuværende tidspunkt.
Til løsgængerens afsluttende bemærkninger vedrørende Kangaatsiaq’s beboernes muligheder for at tage på vinterjagt efter moskusokser, så er det arbejde i gang, og der er meget meget stor sandsynlighed for, at dette kan blive en realitet ved næste sæson, det er ikke min forhåbning, men alt tyder på, at dette vil være muligt.
Vedrørende indhandlingsmuligheder, så er dette endnu svært at udtale om, det må vi erkende, men vi ved hvilke samfundsproblemer der er, men vi må ikke finde undskyldninger.
Så er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.
Baggrund for at jeg har bedt om ordet igen er, at vi i vores bemærkninger har et par bemærkninger der ikke er blevet besvaret af Landsstyremedlemmet, hvor vi kom ind på de problemer der har været omkring afsætningsmulighederne i Nuuk, hvor der sidste år var store kvoter som ikke er blevet opfanget, ligesom vi må forvente, at kvoten vil være større i år.
Jeg vil gerne citere, hvad jeg har sagt i vores oplæg, så nævnte vi, at der ikke har været arbejdet for at finde passende afsætningsmuligheder, og det savner jeg et svar på. Man bruger godt nok brædterne, men når vi forhøjer kvoterne så meget, så vil der utvivlsomt opstå problemer med manglende afsætningsmuligheder.
Det ved vi jo allerede fra f.eks. alkesæsonen, hvor der her fra denne talerstol har været påpeget, at man har været nødt til at smide gamle alke ud, fordi der ikke har været mulighed for at sælge dem. Det samme kan vi risikere at ende i, for så vidt angår rensdyrkødet. Derfor bør der være muligheder for indhandling, man bør undersøge mulighederne herfor, og vi forventer heller ikke, at vi vil være i stande til at opfange hele kvoten, hvis man ikke løser problemerne omkring indhandlingsmulighederne, og ligesom vi heller ikke har set nogle initiativer i den retning.
Vi skal også ønske fra Kandidatforbundet side, at der for så vidt angår kvoterne for i år, at vi også får klart besked om, hvor stor del af kvoten, der er blevet fanget.
Som vi også nævnte sidste år, så har der ellers været ansøgninger fra Kangaatsiaq, ligesom der også har været ansøgning fra Nuuk om vinterjagt på rensdyr, vi mener, at der bør åbnes mulighederne op herfor, og jeg vil gerne give min tilslutning til IA’s ordfører om, at vi sender forslaget videre til behandling i et relevant udvalg.
Så er det Landsstyremedlemmet for rensdyr, Alfred Jakobsen. Derefter er det Landsstyreformanden.
Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø.
Vi må erkende, at da vi sidste år havde en kvote på 13.000 rensdyr, så blev hele kvoten heller ikke opfanget, der kan være mange forskellige grunde hertil, men de manglende indhandlingsmuligheder er selvfølgelig en af grundene, men jeg tvivler heller ikke på, at et andet problem kan være de alt alt for høje priser der har været på rensdyrkød, og det er det, der har været afgørende problem med henblik på at sælge det, da prisen således er alt for stor i forhold til udbudet.
Det kan være lidt uforståeligt, at folk ikke vil købe rensdyrkød uanset, at man etablerer en indhandlingsmulighed fordi kødet er for dyrt, der er således flere forhold der også skal medregnes her. Manglende indhandlingsmuligheder er godt nok et problem, men vi skal også have priserne med.
Til forslagsstillerens bemærkninger vedrørende vinterjagt, så har han ikke specielt foreslået indførelse af vinterjagt, og det er derfor vi ikke har gået ind på det i vores svarnotat, men jeg har sagt, at jeg har bemærket, at der blandt flere har været ønsker om muligheder for vinterjagt, og det vil vi selvfølgelig tage op i vores videre arbejde i Landstinget om hvilke muligheder der er herfor, ligesom som det bliver sagt fra biologernes side, så bør der kunne åbnes op for vinterjagt frem til 1. april, men det må være op til en politisk vurdering, og det er vi klar til i Landsstyret.
Men vi er ikke gået ind på det i vores svarnotat, da forslagsstilleren ikke specifikt foreslog indførelse af vinterjagt.
Til Atassuts ordfører, så skal jeg beklage, at jeg har hørt dig forkert, og hvor du sagde, at den nuværende ordning animerede til lovovertrædelser. Vi har ikke afvist forslaget bare for at afvise det, for vi siger jo i vores svarnotat blandt andet, at det på langt sigt er nødvendigt med et tæt samarbejde med de kommunale myndigheder, også fordi vi satser på, at kommunerne skal få forøget deres kompetence for så vidt angår forvaltningen af vores rensdyrressourcer, og det skal vi arbejde videre med i samarbejde med kommunerne.
Dette spørgsmål skal vi også have for øje, at vi på langt sigt har nogle pligter fra centralt hold, som vi gerne vil uddelegere til kommunerne, vi skal selvfølgelig også have denne problematik kulegravet, det kunne været meget interessant, hvis vi kunne opnå, at vi over en længere periode fastsatte en samlet kvote, der kunne gælder over en længere periode, men vores muligheder i dag er stadigvæk begrænsede som også ordførerne var inde på. De informationer vi har, vi har stadigvæk behov for flere informationer, vi må have et sobert datagrundlag i forbindelse med vores videre arbejde.
Jeg har efter det seneste ordførerindlæg også erfaret, at der er et flertal for, at forslaget sendes til udvalgsbehandling i Fredningsudvalget, men det må være helt op til Formandskabet at afgøre, men vores svarnotat vedrørende 5-års fri jagt, det er der ikke flertal for.
Så er det Landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.
Landsstyret har besvaret spørgsmålet, nemlig det konkrete forslag om der skulle åbnes op for 5-års fri jagt, og det er blot det vi har taget stilling til. De andre forslag som f.eks. indførelse af vinterjagt har ikke være berørt under nærværende samling. Hvis vi skal drøfte vinterjagt, så må vi have en særlig dagsordenspunkt herom, f.eks. muligvis til efterårssamlingen.
Der er ingen grund til at inddrage vinterjagt i forbindelse med nærværende punkt. Landsstyret har besvaret det konkrete beslutningsforslag, og således må dagsordenen ellers siges at være tilendebragt og drøftet til ende.
Der er forskellige forhold omkring rensdyr som vi kunne drøfte her. Indenfor lovgivningens rammer, så arbejder Landsstyret på baggrund af et tæt samarbejde mellem f.eks. Fangstråd og kommuner, og på baggrund af gældende lovgivning. Vi kan ikke gå udenom disse, og vores muligheder for, at gå udenom disse er begrænsede, hvorfor jeg ikke mener, at der er behov for yderligere drøftelse af punktet, hvorfor vi faktisk burde indstille punktets drøftelse.
Der er en hel del forhold som debatten har afstedkommet som vi burde drøfte nærmere f.eks. er der spørgsmålet om vores kødforsyningssituation. Jeg håber, at vi ikke skal vende tilbage til den frie fangst, hvor man skyder til højre og venstre, det ønsker jeg ikke genindført, men at vi for fremtiden kan have en jagt der er reguleret og kontrolleret på alle leder og kanter.
Det er ikke Landsstyrets politik herom, og vi vil ikke tillade, at man nedslagter dyr efter lyst, vi må i tæt samarbejde med f.eks. KNAPK og kommunerne komme til drøftelse om, hvordan vi skal regulere.
Finn Karlsen, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.
Inden vi går videre skal jeg erindre om, at et flertal ønsker at forslaget behandles i udvalget, hvorfor jeg skal anmode om, at de sidste talere kommer med forholdsvis korte bemærkninger, da I vil have mulighed for at fremkomme med yderligere synspunkter i forbindelse med udvalgsbehandlingen, og i forbindelse med betænkningen.
Jeg synes, at vi gentager os selv, det må vi så vidt muligt undgå. Det var blot til erindring.
Så er det Hans Enoksen.
Hans Enoksen, Siumut.
Tak. Når vi nævner rensdyr så får alle lyst til at snakke, også fordi kødet er eftertragtet. M.h.t. vinterjagt på rensdyr, det er ikke med i forslaget. Forslaget er i sin enkelthed fri jagt på rensdyr i en bestemt periode, hvis der skal reguleres på anden måde, så kan vi først tage det op til efterårssamlingen.
I vores ordførertale så var det Siumut og IA gik imod forslaget, nemlig at forslaget om fri jagt, at det skal afslås. Det er kernen i debatten her. Det er derfor, at jeg finder det meget uforståeligt, at disse muligheder som ikke er med i forslaget har afstedkommet en sådan debat og er blevet kernen i debatten her.
Atassuts ordfører var inde på, at vi vil begrænse rettighederne for det enkelte menneske, altså hvis vi ser på rettighederne generelt, så kan vi ikke begrænse os til, at kun erhvervsfangere skal kunne afsætte kødet. Hvis vi ser på andre grupper nemlig sæsonledige f.eks. i vintermånederne, skal vi udelukke dem fra at afsætte deres fangst ?. Der er altid mulighed for en fanger, at tage et lønnet arbejde, man kan altså ikke fremkomme med et ensidigt forslag ud fra princippet om, at vi har samme rettigheder.
M.h.t. fri jagt, så kan man også frygte, at der kan blive ubalance mellem de naturgivne ressourcer, hvis vi altså giver fri jagt, så vil befolkningen her i Nuuk tage ind til det nærmeste sted. Nogle steder vil bestanden begynde at vokse, det er derfor, at jeg mener at vi ikke kan forsvare sådanne tilstande. Vi skal også tænke på, at vi efterhånden indsamler data til brug for fremtidens beslutninger.
Vi skal ikke som mennesker være alene om at bestemme tidspunkterne. Dyrene har også behov for bestemte perioder i forbindelse med deres reproduktion. M.h.t. de 13.000 rensdyr, som ikke blev opfanget, det skyldes måske en forkert fordelingsnøgle, altså hvis denne form for fordeling bliver forbedret, så vil flere måske få mulighed for at nedlægge et rensdyr.
Jeg skal til at slutte her, jeg skal meddele at Siverth Heilmanns forslag om fri jagt, det har vi afslået. M.h.t. andre former for jagt, så skal vi bruge en anden tid til sådanne forslag.
Finn Karlsen, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.
Jeg mener ellers at det vil være unødvendigt, at skulle påminde om det allerede sagte, sagen skal jo nemlig til udvalgsbehandling.
Så er det uden for partiernes ordfører, Edvard Geisler, Atassut. Og efterfølgende er det Lars Karl Jensen.
Edvard Geisler, Atassut.
Det er beklageligt, at Siverth K. Heilmanns forslag har fået afslag, idet det var et velbegrundet forslag. Vi er heller ikke bange for m.h.t. den store radius som fartøjerne har, at man er bange for, at for et for stort jagttrykt, men vi må den anden side sige tillykke til vores fangere, som har anskaffet sig disse hurtige både.
Jeg ikke vil undlade at nævne, at der efterhånden som kravene bliver strenge, så kan man heller ikke komme udenom, at man skal anskaffe sig disse moderne både. Men forstår jo, at efterhånden som vi anskaffer os bedre fartøjer, så vil vi også forøge jagttrykket, men det er ikke traditionen for en grønlænder, at skulle drive uhæmmet jagt.
Vi laver ikke disse restriktioner for restriktionernes skyld, disse restriktioner kan bunde ud i de faktiske forhold. Vi har ligesom ikke hørt de erfarne fangere, men nu om dage er det ligesom om at fangerne har fået gehør.
Jeg har et eksempel, den nævnte 6 timers regel, nemlig at fangsten skal være fremme på produktionsstedet indenfor 6 timer. Hvis man ser på de gamle rensdyrjægeres fangst som måtte bæres i lange afstande i mange timer, er kvaliteten ringere af den grund ?. Nej til er ikke tilfældet. Vi har op til vores dage spist det kød, der er frembragt på denne måde.
Det er derfor man er foranlediget til at anbefale, at vi også skal tage følgende forhold med i betragtning: Landets klimatiske forhold som er særlig, som sagt, frisk kød bliver jo transporteret til alle steder her i Grønland, men den regel man her snakker om er opstået i varme lande med et fugtigt klima, men forholdene her i Grønland er anderledes.
Hvis vi skal afhjælpe situationen for fangerne, så må udfærdige regler, der er tilpasset grønlandske forhold. også m.h.t de andre landes regler. Vi skal tage handelsmæssige og markedsmæssige forhold med i betragtning, det kan vi ikke komme uden om, vi må derfor tage andre forholdsregler i brug, hvis vi skal afhjælpes fangernes situation.
Lad mig tage et eksempel, nemlig tørring af kød, det er udbudt til salg i butikkerne, som er tørret i mange timer, det er velsmagende. Rensdyr og sælkød og tørret fisk, det må også tages med i betragtning, vi kan bare ikke sige, at vi skal stoppe produktionen bare p.g.a. disse regler.
Med disse korte bemærkninger har jeg været fremme med nogle påmindelser, og håber at de bliver taget med i betragtning i det videre arbejde.
Finn Karlsen, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.
Forinden skal jeg lige påminde om, at punktet vil blive taget op i udvalget, det er derfor at jeg opfordre til, at vi holder os til kernen i forslaget. Vi skal nok fremkomme med vores bemærkninger når vi har hørt udvalgets betænkning.
Det er nu Lars Karl Jensens uden for partiordførerne.
Lars Karl Jensen, Siumut.
Ja. tak. Vedrørende rensdyr eller andre fangstdyr, så udleder det jo mange bemærkninger, vi kan måske i den forbindelse nævne den anbefaling om at fange bukke og kalve, nu snakker man om, at simler skal have 1. prioritet i årets jagt. Siverth K. Heilmann har fremsat et forslag om ændring af gældende regler for rensdyrjagt med et forslag om en fri jagt i en 5-årig periode. Det er flertallet der imødegår dette.
I henhold til § 49, så foreslår jeg, at punkt 48 afsluttes hermed.
Finn Karlsen, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.
Ethvert medlem af Tinget har lov til at fremsætte et skriftligt forslag. Er der nogen der er imod ? Jeg anbefaler derfor, at vi stopper behandlingen af dette punkt.
Og forinden 2. behandlingen overgår punkt til udvalgsbehandling. Der er ingen der imod. Tak. Dermed er punkt 48; Beslutningsforslag om ændring af gældende regler for rensdyrjagt afsluttet, og går forinden 2. behandling til udvalgsbehandling.