Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 46-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

6. mødedag, mandag den 7. maj 2001

Punkt 46

Forslag til landstingsbeslutning om anvendelse af et enkelt skattekort i forbindelse med, at man har flere arbejdsgivere.
(1. behandling)

Lars Karl Jensen, forslagsstiller, Siumut.

 

Landstinget pålægger Landsstyret til at bane vejen for, at personer med bierhverv fremtidigt benytter et enkelt skattekort i forbindelse med skattebetaling.

Mine begrundelser for forslaget er:

Jeg har fra flere personer fået henvendelser om, at de i disse år, hvor mange af fabrikkerne og især fiskefabrikkerne mangler arbejdskraft ellers gerne vil arbejde udover deres normale arbejde, men holder sig tilbage, fordi indkomster fra bierhverv ikke er fradragsberettiget.

Siden beskatningens indførelse i Grønland har samme fremgangsmåde været benyttet frem til i dag, nemlig at der skal betales skat med udgangspunkt i fradragsberettigede indkomster fra fast arbejde, og at indkomster fra bierhverv ikke er fradragsberettigede.

Gennem samtaler med de personer, der har rettet henvendelse har jeg bemærket, at en eventuel indførelse af et enkelt skattekort i forbindelse med dobbeltjob ville medføre flere personer på arbejdsmarkedet og at folk ville have bere råd til at opfylde deres økonomiske forpligtelser.

Gennem ændringer i beskatningsformen bør samfundet drage fordel af de personer, der har kræfter og lyst til beskæftigelse udover deres egentlige arbejde, især i disse år, hvor vi efterlyser personer, der er i stand til at arbejde.

Med disse bemærkninger fremsætter jeg med henvisning til Landstingets Forretnignsorden, mit forslag om, at Landsstyret pålægges at bane vejen for, at personer med bierhverv fremtidigt benytter et enkelt skattekort i forbindelse med skattebetaling.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi.

Det er Landsstyrets opfattelse, at forslagsstillerens forslag ikke lader sig gennemføre rent teknisk, og at forslaget i øvrigt bygger på nogle misforståelser omkring den skattemæssige forskudsregistrering og den deraf foretagne beregning af de skattemæssige fradrag på skattekortet.

Forskudsregistreringen har til formål at sikre, at den foreløbige skat, som indbetales i løbet af indkomståret er så tæt på den endelige skat, at den pågældende person undgår en restskat.

Dette formål sikres bl.a. ved, at den pågældende person udfylder et forskudsskema, hvor den indkomst, som er B-indkomst angives samt størrelsen af de skattemæssige fradrag. Har den pågældende ikke indsendt et forskudsskema ansætter den kommunale skatteforvaltning størrelsen af en eventuel B-indkomst og de skattemæssige fradrag.

På baggrund heraf fastsættes de skattemæssige fradrag på det skattekort, som udsendes til samtlige skatteydere. Da vi som bekendt har et proportionalt skattesystem, vil den foreløbige skat være identisk med den endelige skat såfremt den forskudsregistrerede B-indkomst og de skattemæssige fradrag er ansat korrekt, uanset størrelsen af den pågældendes A-indkomst.

Lønmodtagerens hovedarbejdsgiver skal trække A-skat i enhver udbetaling af A-indkomst på baggrund af lønmodtagerens hovedskattekort, som er påført et skattefrit fradragsbeløb, udregnet pr. måned, 14 dage, uge og dag samt opbevare lønmodtagerens skatteskort. Har lønmodtageren et eller flere bijobs skal han aflevere sit bikort til disse arbejdsgivere. Bikortet er et skattekort, der alene oplyser med hvilken procent, der skal trækkes A-skat og ikke påført et skattefrit fradragsbeløb.

Grunden til at bikortet ikke er påført et skattefrit fradragsbeløb er den enkle, at uanset hvor mange bijobs en lønmodtager måtte have, så ændrer det ikke ved størrelsen af hans skattefrie fradragsbeløb.

Afskaffer man bikortet, således at flere arbejdsgivere skal trække A-skat efter lønmodtagerens hovedskattekort vil lønmodtageren få et dobbelt eller tredobbelt skattefrit fradragsbeløb, som vil udløse en restskat på et tilsvarende beløb.

Landsstyret har ikke planer om at lette beskatningen af indtægter fra bijobs og kan således ikke støtte forslaget.

Per Berthelsen, ordfører, Siumut.

Landstingsmedlem Lars Karl Jensen har fremsat forslag om anvendelse af et enkelt skattekort. Som begrundelse nævner han, at når fiskefabrikkerne mangler arbejdskraft ønsker enkelte ellers at arbejde udover deres normale arbejde, men holder sig tilbage, fordi indkomster fra bierhverv ikke er fradragsberettiget.

I Siumut lægger vi vægt på, at et sundt menneske for opretholdelse af sit liv så vidt muligt skal have gode muligheder. Og i Siumut er det vores mening, at vi skal have en mere smidig beskatning, der tilskynder til beskæftigelse og er enkel og billigst i sin administration.

Derfor skal vi opfordre til, at Landsstyret i stedet for ikke at støtte forslaget underkaster forslaget en grundig undersøgelse, for det er Siumuts opfattelse at i stedet for at forkaste forslaget har det behov for en nærmere undersøgelse.

Det er ikke ualmindeligt i andre lande - eksempelvis i Island, at mennesker kan have forskellige arbejdspladser. Der er deres vilje og kræfter de afgørende og det skaber højst sandsynligt gode muligheder for opretholdelse og sundhed for et menneske, derfor er det nyttigt at tage udgangspunkt i dette.

I Siumut er vi ikke bekendte med hvordan skatteordningen eksempelvis i Island er og fra Siumuts side sidder vi ikke klar med et forslag for at tilnærme os nærværende forslag, hvordan denne kan løses, for vi kan godt se, at det kan være problemer, ligesom Landsstyret i deres svarnotat klart redegør for det.

Men vi skal fra Siumut opfordre til, at med udgangspunkt i forslaget foretager en grundig vurdering, for man må nøje holde sig for øje, at det fortsat skal være tiltrækkende kun at have en arbejdsplads, men med udgangspunkt i manglende arbejdskraft i samfundet skal dem, der har lyst til at arbejde ud over deres normale arbejde indenfor beskatningen have en mere imødekommende ordning end det er i dag.

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut overfor Landsstyret kræve, at de fremlægger en redegørelse om de nævnte forhold og indstille til, at forslaget sendes videre til behandling i Landstingets skatteudvalg inden 2.behandlingen her i denne sal.

Godmand Jensen, ordfører, Atassut.

Landstingsmedlem Lars Karl Jensen har fremsat forslag om anvendelse af et enkelt skattekort i forbindelse med flere arbejdsgivere. Efter nøje at have genenmgået forslaget vil vi fra Atassut fremkomme med vores følgende stillingtagen samt udtalelse.

Vi er bekendt med, at vi er forpligtet til at betale det samme i skat, uanset hvor vi befinder os og at vi netop på grund af det bliver påkrævet at vi udfylder et forskudsskema med det formål, at den betaling i skat i løbet af et indkomstår vidt muligt svarer til den faktiske skat for at undgå, at skatteyderne på et senere tidspunkt igen bliver opkrævet for yderligere betaling af skat.

Vi er ligeledes bekendt med, at vi anvender den samme beskatning, og at den egentlige betaling skal være svarende til den skat, vi har betalt i løbet af året, såfremt den forskudsregistrerede B-indkomst, som skattefradraget har været fastsat korrekt, uanset størrelsen af den pågældendes A-indkomst.

I Atassut har vi den opfattelse, at vi som skatteydere i respektive kommuner med hensyn til beskatningen og lovgivningen har gode vilkår og vil derfor ikke tilslutte os forslagsstillerens forslag. Som en af begrundelserne herfor kan vi nævne, at ...af bikortet vil blive afskaffes som forslaget, hvis flere arbejdsgivere trækker skat efter lønmodtagerens hovedskatteskort, således at lønmodtageren får et dobbelt- eller tredobbelt skattefradragsbeløb.

Dette kan medføre, at man opkræver restskat på et tilsvarende beløb.

Med disse bemærkninger er vi ikke enige i forslagsstillerens forslag og vi tilslutter os Landsstyremedlemmets besvarelse, således at vi tager den til efterretning.

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Landsskatteprocenten fastsættes af Landstinget. På baggrund af denne beføjelse har Landstinget endvidere bestemt ens beskatning for alle i Grønland.

Derfor bliver skatteborgerne i Grønland beskattet ens, uanset indkomstens størrelse. I denne skatteform er der en bestemmelse, der kan siges at være til fordel for skatteborgerne. Og det er forskudsregistreringen. Med forskudsregistreringen undgås for det meste, at mange skatteborgere kommer til at betale efterskat.

Vi mener, at denne ordning er betryggende for skatteborgerne. Ved en eventuel beslutning om anvendelse af et enkelt skattekort i forbindelse med flere arbejdsgivere er der ingen tvivl om, at vi vil komme til at betale efterskat.

Dette vil ikke være betryggende for skatteborgerne.

Med disse bemærkninger tilslutter vi os Landsstyremedlemmets svarnotat og afslår forslagsstillerens forslag.

Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.

Efter en nøje gennemgang af beslutningsforslaget har Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

Vi er fra Kandidatforbundet indforstået med, at forslagsstilleren efterlyser dette, for vi hører altid om arbejdsløsheden nogle steder. Derfor mener vi fra Kandidatforbundet, at folk, der vil arbejde gives bedre muligheder mht. skat.

Vi mener ikke fra Kandidatforbundet, at afvisning for anvendelse af et enkelt skattekort på nuværende tidspunkt ikke er på sin plads, derfor vil vi fra Kandidatforbundet opfordrer, at man undersøger nøje om anvendelse af et enkelt skattekort i forbindelse med flere arbejdsgivere.

Vi mener fra Kandidatforbundet, at man burde sætte en større undersøgelse i gang end hidtil af et enkelt skattekort, da man f.eks. i Island bruger et enkelt skattekort. Derfor mener vi ikke fra Kandidatforbundet, at forslaget ikke bør afvises, som Landsstyret nu indstiller med afvisning af forslaget.

Vi ved fra Kandidatforbundet, at nogle mennesker, som ellers gerne vil arbejde forhindres pga. det skattemæssige. Derfor opfordrer vi fra Kandidatforbundet, at man undersøger muligheden for forslaget.

Vi mener fra Kandidatforbundet, at hvis Grønland bliver selvstændig, må man efterlyse i større grad end nu mennesker, der kan arbejde, ligesom man i Island har lavet en ordning inden for skatteområdet.

Derfor kræver vi fra Kandidatforbundet, at man undersøger nøje konsekvenserne ved indførelse af en skatteordning i Island før man afviser forslaget. Derfor indstiller vi fra Kandidatforbundet, at foreslaget vurderes nøje i Skatteudvalget mht. forslagets potentiale.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Ved gennemgangen af forslaget, så har jeg fundet det meget betænkeligt, nemlig med henvisning til et stort administrativt arbejde, det vil medføre.

En gang imellem, så tænker jeg tilbage over og forstår, at man bliver skuffet, når andre partikammerater afviser ens eget forslag.

Nogle kan undre sig, at man bliver afvist fra ens egne rækker. Hvor stort en tilslutning inden for et interesseområde kan være det er et spørgsmål. Det er lige som om, at vedkommende forslagsstiller skulle have forhørt sig hos de andre kammerater og i forvejen have vist, at forslaget ville blive afslået. Men det er ikke tilfældet.

Hvis vi ikke fremsender et forskudsregistrering, så vil kommunen selv fastsætte størrelsen af vores indkomst, men selvom jeg har haft disse tanker, så mener jeg, at besvarelsen skal støttes, men jeg vil dog ikke helt afvise forslaget, også fordi nogle af ordførerne har været inde på forholdene i Island.

Det er derfor og jeg siger gerne, at forslaget går videre til et udvalg og der får en gennemgribende behandling forinden forslaget bliver sendt tilbage til Landstinget.

Og jeg vil stille mig afventende og går ind for Landsstyrets besvarelse.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi.

Det er enkelte talere forstår jeg således at Siumuts ordfører ikke helt afviser forslaget og finder det ønskværdigt at man undersøger sagen nærmere og selvfølgelig kan man også tænke på i forbindelse med reformarbejdet kan man evt. tage sagen i reformarbejdet, men det er et beslutningsforslag og derfor skal den videre til Skatteudvalget.

Skattereform kan vi ikke kun være, at vi fjerner afgiften på parfume f.eks., men her tænker man nærmere på en mere ligelig fordeling af goderne imellem borgerne. Landsstyret har slet ikke noget imod, at vi enkeltvis prøver på, at klare os selv. Men vi mener dog at opholdelsesdriften ikke skal udhules ved at indføre flere arbejdspladser på et enkelt menneske.

Og derfor vil jeg være afventende over for udvalgets eventuelle henstillinger. Men det er også et spørgsmål om, hvilken befolkningsgruppe, man vil lette for ved skattetrykket. Vi ser også, at de mennesker ude i gangene blandt andet rengøringspersonalet, som har et bijob som rengøringspersonale.

Mht. den skatteprocent vi har i dag er meget lav i forhold til andre lande. Gennemsnitligt ligger den på 42%, hvor man i andre lande er det den sidsttjente krone.

Vi har også i Landsstyret været ude for, når vi har fået trukket fradraget fra. Det er så familier, som kan komme helt op til 106.000 kr. uden at betale i skat - det drejer sig om familier med børn og så er der nogle, der spekulerer i skat for derved, at undgå at betale skat.

Det er derfor, at Landsstyret har afslået forslaget, men som sagt fra Kandidatforbundet og fra Siumut, så er meget relevant at skulle undersøge sagen nærmere.

Jeg har ingen kommentarer mht. islandske forhold og det er derfor, at jeg henviser forslaget til skatteudvalget.

Lars Karl Jensen, forslagsstiller, Siumut.

Mht. besvarelserne vil jeg ikke komme ind på enkeltvise besvarelser. For det første til Otto Steenholdt, skal jeg påminde dig om dine bemærkninger i dag, at dem, der har Landsstyrekoalitionen altid går ind for Landsstyrets forslag.

Vi, der er medlemmer af Landstinget skal varetage borgernes interesser og vi spørger ikke først Landsttyret, hvad vi skal gøre ved det. Det er spørgsmål og det forbud fra borgerne fremsætter vi her i Landstinget og det er jo Landstinget, der skal beslutte om disse forespørgsler eller forslag skal videre til udvalgsarbejde eller afvises her i salen lige med det samme.

Det er derfor mig en glade i dette tilfælde, at Landsstyremedlemmet i sin besvarelse fremsatte, hvilke forhold, der eksisterer i skattelovgivningen ikke kan kendes af ret mange mennesker. Vi er alle sammen bekendt med, at vi skal udfylde en forskudsregistrering.

Det, der er primært for os, er nok hovedindkomst, og hvis vi har haft biindtægter er det bindende - disse indtægter. Det kom folk under mine samtaler med vælgerne, de har svært ved at forstå, så kom de i tvivl, fordi A-kortet skal forefindes hos arbejdsgiveren, men med henvisning til forretningsordenen og eftersom der er nogle, der mener, at mit forslag er interessant og eftersom forslaget henvises til udvalgsbehandling, så har Kandidatforbundet og også Siumut har ret i, at de nabolande, vi har igennem flere år end os har haft skatteforhold, som muligvis kender bedre til fordele, der kan medføre med sådanne ordninger og hvilke og hvordan de kan forøge deres omsætning ved at omlægge deres skatteforhold..

Med hensyn til det reformarbejde, som Landsstyremedlemmet har været inde på, selvfølgelig er det ikke kun enkeltmennesker vi skal tænke på, siger jeg tak for de bemærkninger, der er faldet her i salen.

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.

Jeg skal bare understrege, at vi som medlem i Skatteudvalget fra Inuit Atqatigiit, at Landstinget i punkt 16 forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om indtægtskat, heri er der allerede fastsat, at man 1. januar 2002 skal fradraget være 40.000 kr. og med hensyn til normeringen til at arbejde, det er det fradrag, som kan tilrettes, således at man får 4 arbejdspladser.

Det er et skatteteknisk foretagende. Det er bare et spørgsmål om man er registreret i de forskellige arbejdspladser. Det er derfor, at jeg som medlem af Skatteudvalget har svært ved at godtage forslaget, nemlig fordi det er allerede muligt, at skulle foretage skattetekniske tiltag og det kan ordnes gennem den nuværende lovgivning.

Daniel Skifte, ordfører, Atassut.

Jeg skal bare lige understrege, at Landsstyremedlemmet for Skatter m.m. og afgiften mht. parfume, så er det lige som om, at Atassut vil ændre på skattelovgivningen. Jeg skal understrege og påminde jer om, at det ikke kun er Atassut, men da sagen var inde og vende i Skatteudvalget, så er det ændringen af skatteloven, der blev indlemmet i dette arbejde.

Grunden til at jeg kom herop - den anden grund til at jeg kom herop er, vi har hørt rygter om, men også læst i Sermitsiaq, at Landsstyrets forslag om ændring af skatteloven, da den var til h høring, så har organisationerne og de forskellige foreninger haft forskellige bemærkninger og det var på grund af disse tilbagemeldinger, at Landsstyret har udsat sagen til efterårssamlingen med det i baghovedet har vi sagt, at man skal huske på, at det Anders Nilsson har lavet ikke skal glemmes.

Det er en generel ændring, vi arbejder for og ikke sådant et punkt og det er derfor mig en glæde.

Til sidst så konstaterer jeg, og hvis jeg tager fejl, så vil jeg gerne have nogen til at rette mig, nemlig det flertallet har afvist, så vil man gerne have dem til udvalgsarbejde.

Der er 15 personer, der har afslået forslaget, men Simon og Jonathan er ikke her, så hvis der bliver en afstemning her, så vil flertallet afslå forslaget. Hvis jeg har taget fejl og hvis de tal er forkerte, så vil jeg gerne have en besvarelse fra Landsstyremedlemmet for Økonomi.

Jeg mener, at flertallet har afslået forslaget.

Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.

Tak. Jeg skal lige understrege, at der ikke er sket en afstemning her. Vi mangler nogle af medlemmerne her - blandt andet fra Atassut, men partiordførerne med deres baglande, de har et flertal. Siumut 12, Kandidatforbundet 4. Det er 16 medlemmer. dermed har de et flertal.

Jeg forstår således også, at løsgængeren også er med og at Landsstyret også går ind for, at sagen går videre til udvalget.

Jeg mener, at eftersom der er flere sider af sagen, der skal undersøges, vil det være bedst, at henvise sagen til udvalgsbehandling.

Dernæst er det Per Berthelsen, Siumut.

Per Berthelsen, ordfører, Siumut.

Ja, meget kort. Jeg er kommet herop med den begrundelse, at jeg gerne vil sige som formand for skatteudvalget, at dette udvalg er meget god til sit arbejde, ikke bare fordi det drejer sig om en sag, som evt. kan give hovedpine.

Jeg mener, at udvalget vil være i stand til at klare sit arbejde i den sammenhæng. Det, at nogle medlemmer ikke skal tro, at en sag, som er vanskelig ikke bare skal skubbes væk. Det skal man også kunne klare med gåpåmod. Vi skal også kunne arbejde med sager, som trænger til en dyberegående undersøgelse. Det skal vi kunne klare, som sagt. Det er slet ikke ualmindeligt, at man har tre forskellige arbejdspladser i Island.

Det påviser også, at man slet ikke kender noget til skatteforholdene, så kan Skatteudvalget måske bl.a. tage på en studietur til Island. Det er slet ikke partidiciplinen jeg tænker på, at jeg ikke går ind går ind for sager af denne karakter skal bare skubbes væk. Det er ikke mit spor.

Med henvisning til Landsstyremedlemmet for Økonomis bemærkning om, at forholdene her ud fra den skatteprocent, som vi har, den kan jeg ikke lige uden videre sluge, at vi sammenligner vores skatteprocent med andre lande, hvor vi kun kan konstatere, at det er priserne, der kan være meget højere i forhold til de andre lande, som vi sammenligner os med.

Hvis der er nogle, der kan finde frem til en ordning, hvor vi af alle kræfter her i samfundet kan øge omsætningen og en tilfredsstillende service, det er disse aspekter af sagen, som jeg gerne ser bliver undersøgt nærmere.

Det kan godt være, at det bliver nødvendigt at man skal bruge 2 bikort. Det kender vi ikke noget til og det ved vi ikke. Første bikort, som har et mindre skatteprocent - det ved jeg. Det kan godt være, at det ikke kan lade sig gøre, men ud fra de bemærkninger henviser jeg til udvalgets evne til at arbejde for sådanne vanskelige sager.

Jeg håber, at vi kan benytte os af denne evne i udvalget.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg skal sige til Atassuts formand, at jeg klart har fremhævet, at sagen eller forslaget går videre til udvalgsbehandling.

Når sagen har været til undersøgelse i dette udvalg, så stiller jeg mig sådan, at jeg genvurdere sagen.

Jeg finder det heller ikke på sin plads, at debatten her i Landstingssalen skal foregå på baggrund af rygter, men det vi har hørt fra Landsstyret, at det skal danne grundlag i vores debatter. Sådan siger jeg, fordi jeg helt bestemt mener, at det ikke er passsende, at tage en debat her i Landstingssalen på baggrund af rygter.

Jeg finder det væsentligt, også fordi Landsstyrekoalitionen finder det væsentligt, at de skal forsvare deres medlemmer. Hvis altså forslagsstilleren stiller sig på bagbenene, når selvom partifællerne ikke støtter ham, så er det ikke forargeligt for Landsstyret.

Der er ellers nogle, der allerede er begyndt at tælle de tilstyrende? medlemmer, at Landsstyret bliver væltet på den baggrund, det er lige som om, at en partifælle ligesom står uden for partiet, så kan det være meget farligt at stille sig i disse parlamentariske forsamlinger, når nogle altså står uden - eller hopper ud af partiet et øjeblik. Det er bare lige en påmindelse og en advarsel.

Lars Karl Jensen, forslagsstiller, Siumut.

Jeg kan ellers kun sige tak. Meget kort. Hvis jeg altså ikke har fremhævet i mit forslag. Jeg regner ikke med, da jeg stillede mit forslag, at det skal være gennemført før 2002, men i forbindelse med de videre undersøgelser og da Landsstyret gerne vil tage den med i deres videre overvejelser er jeg meget beæret, således håber jeg også, at udvalget ikke vil få hovedpine af at behandle sagen.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi.

Forslagsstilleren har i sin anden tale sagt, at når loven bliver vedtaget, så er det Landsstyret, der sætter den ikraft, så skal den være gældende herefter. Skatteloven har i Grønland været gældende i 26 år, nemlig fra 1975, men efter, at Landsstyret blev dannet, så kan man godt undre sig over, at Landsstyret ikke har informeret om loven.

Samtlige kommuner her i landet har et skattekontor, de har en skatteinspektør, en skattekonsulent i kommunerne, da flere borgmestre var her, så var det - vil jeg også, fordi flere borgemstre er her, så vil jeg påminde dem om, at de også skal informere befolkningen.

Så er der nogle af talerne, der var inde på, at vedkommende har hørt rygter om, at Landsstyret foreløbigt har stillet deres forslag i bero. hvis vi altså, at det er høringssvar, vi ser, at - altså, at vi kan foretage vore videre vurderinger på baggrund af de indkomne høringsvar, at vi har lavet disse dyberegående undersøgelser.

Jeg har været inde på, så er der parfume, der indbringer 3 mio. kr. til Landskassen. Det er altså det, som Atassut som baggrund for sit forslag. Det er altså mere stilling imellem befolkningsgrupperne, hvis det er det, at man stiler efter, så kan man godt gå ind for det.

Til Siumuts ordfører kan jeg kun sige, selvfølgelig hvis vores arbejde skal munde ud i hovedpine, men dette spørgsmål anses fra Landsstyret som grund til hovedpine. Mht. islandske forhold og mht. landet her og andre lande, så er det meget svært at skulle sammenligne med andre lande, fordi forholdene er meget anderledes, selvfølgelig hvis forholdene skal undersøges i Island, det kan vi godt acceptere. Vi mener også, at det er et godt initiativ at gøre sådan noget. Også fordi to grupper med 16 medlemmer har ønsket dette - et flertal.

Godmand Rasmussen, Atassut.

For en meget kort bemærkning. Jeg er i tvivl, hvad skal man gøre? Jeg mener, at ordstyreren har fejlvurderet. Det er 1.behandling, det drejer sig om. Og det er helt klart, at Landsstyret har afvist forslaget. De vurderer Siumut til at være 12 medlemmer. Der skal ikke stemmes her i 1.behandlingen.

Hvis jeg har misforstået noget, så må jeg meget undskylde. Hvis der skal laves grundlæggende undersøgelser - selvfølgelig kan man også tage et andet tidspunkt til at undersøge sagen, men har også mange erfaringer med hensyn til skatten.

Jeg har flere arbejdsgivere, som jeg betaler skat til. Det, der skete i fjor, dengang da Landsstyret støttede os fik vi flertal, hvordan skal det forstås? IA, Siumut og Landsstyret har afslået - Har vi ikke flertal her? Det er dem, der er med som valgte medlemmer. Det er det, jeg sigter efter.

Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.

Hvis Godmand Rasmussen ikke har forstået det, så har Landsstyret lige sagt, at det ikke er til hindrer for, at sagen går videre til udvalgsarbejdet. Derfor ud fra det jeg kan se her i salen, så er det flertallet, som ønsker at forslaget går til udvalgsbehandling.