|
Dagsordenens punkt 40-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
6. mødedag, mandag den 7. maj 2001
Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.
I henhold til §32 i Forretningsorden for Grønlands Landsting
fremsætter jeg hermed følgende beslutningsforslag:
Forslag til Landstingsbeslutning om, at Landsstyret
pålægges at arbejde for afskaffelse af skattebetaling af renter på opsparing i
banken.
I disse tider, hvor økonomien har en central placering i
vort liv er det en nøvendighed at have opsparing.
Heldigvis er der her i landet mange personer, der har arvet
forfædrenes kultur og evne til at sikre sig til dårlige tider og vintre ved, at
de gennem mange år har oparbejdet opsparing i banken, de har således sikret sig
og deres familie mod dårlige tider og alderdom gennem opsparing i banken, i
stedet for blot at sætte deres lid til det offentlige: en værdifuld arv, der
bør fortsættes af de grønlandske generationer og som bør støttes.
Enhver borger i landet, der oppebærer en indkomst skal
betale skat af sin indtægt; personer, der har indtjening ved siden af den faste
indkomst, såsom lønmodtagere, fangere, fiskere, førtidspensionister samt
personer, der modtager offentlig pension og endelig personer, der gennem mange
år har sikret sig mod en usikker fremtid gennem opsparing i banken, skal betale
b-skat af renterne af deres opsparing.
Det centrale i mit forslag ligger i, at der også skal
betales skat af renter på opsparing oparbejdet gennem indtægt og indkomst, der
allerede er betalt skat af, da dette er en dobbelt beskatning, har jeg altid
anset det som et forhold, der må rettes op på; folks opsparing i banken er en
forsikring til fremtiden og til familien. Derfor må det offentlige udvise
respekt for renterne, da renter er nødvendige for, at opsparingerne kan vokse.
Økonomisk opsparing prioriteres højt af Landsstyret og
Landstinget, endda i sådan grad, at de unges opsparing til sikring af fremtiden
i form af bolig eller opstart af selvstændig virksomhed præmieres med et
Landskassetilskud på 4% oveni bankens rente på samme størrelse, men det er
beklageligt, at renterne fra de unges opsparing også beskattes og i og med, at
opsparingen vokser, vokser skattebetalingen også.
Derfor er det ikke hensigtsmæssigt, at det offentlige
anmoder folk om at spare, hvor man med den ene hånd giver tilskud til renterne
af de opsparede midler, mens man med den anden hånd tager renterne af
opsparingerne.
For god ordens skyld skal jeg præcisere, at Landskassens
tilskud til renter af de unges opsparing ikke beskattes. Det eneste, der
beskattes er den almindelige renteindtægt af opsparing i banken.
Økonomisk opsparing i Grønland er noget, vi alle finder
vigtigt, især anser jeg det helt nødvendigt og uomtvisteligt, at unge, mens tid
er, oparbejder opsparing til sikring af fremtiden, hvorfor må vi for at gøre
det endnu mere attraktivt i forhold til i dag arbejde for at gøre renterne af
opsparede midler i banken skattefrit.
Med disse bemærkninger overlader jeg dette vigtige
beslutningsforslag til Landstingets velvillige behandling.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Landsstyret er enig med forslagsstilleren i, at det er
vigtigt, at arbejde for at den private opsparing øges. Derfor har det nuværende
Landsstyre også taget initiativ til forskellige tiltag for at fremme specielt
de langsigtede opsparingsformål gennem skattebegunstiget opsparing til bl.a.
uddannelsesformål, erhvervelse af bolig og etablering af selvstændig
virksomhed, herunder opsparing, som børneopsparing samt skattebegunstigede
pensionsopsparingsordninger.
Det særlige fordelagtige i disse opsparingsordninger består
i, at de opsparede beløb forrentes med en grundrente, der er skattepligtig, men
tillige med en præmierente og en rentetilskud på i alt 8%, som begge er
skattefrie.
Det fordelagtige i opsparingsordningerne består i, at den
enkelte kan fratrække de løbende indbetalinger til pensionsordninger med
løbende udbetalinger eller til rateforsikringer oprettet i grønlandske
livsforsikringsselskaber, ligesom man ikke årligt beskattes af værditilvæksten
af pensionsordning, således at skattebetalingen udskydes indtil den løbende
pension udbetales.
Generelt for den opsparing, der i dag finder sted i bl.a.
banker gælder, at de skattefrie beløb for B-indkomst, der som bekendt udgør
10.000 kr. for ægtepar og 5.000 kr. for enlige bevirker, at et ægtepar, der
ikke har andet B-indkomst end renteindtægter i dag kan opspare et beløb på over
200.000 kr. førend renteindtægterne vil udvise en skattebetaling.
Landsstyret kan imidlertid ikke støtte forslagsstillerens
forslag om en total afskaffelse af beskatning af renter af indestående beløb i
banker. En sådan skattefrihed vil i urimelig grad favorisere den lille del af
befolkningen, som via deres høje indkomster er i stand til at spare langt mere
op end hovedparten af befolkningen og derved medvirke til, at de i forvejen
store indkomstforskelle, der eksisterer i dag vil blive yderligere forøget.
Endvidere vil sådan en skattefrihed for renteindtægter være
at spille hasard med Landskassen og kommunernes skatteindtægter, idet sådan en
ordning ville være en ren pengemaskine for de personer, der kan låne penge i
bl.a. banker og kreditforeninger. Selvom renteudgiften ved et lån i banken er
større end renteindtægten ved at sætte et tilsvarende beløb i banken, så vil
kombinationen af, at renteudgiften er fradragsberrettiget og renteindtægten er
skattefri medføre, at en sådan transaktion vil give overskud.
Det kan godt være, at vi på et tidspunkt skal se på, hvordan
vi kan tilskynde til yderligere privat opsparing i samfundet, men det er
Landsstyrets klare opfattelse, at en sådan tilskyndelse ikke skal ske ved at
renteindtægterne skal være skattefrie.
Hans Enoksen, ordfører, Siumut.
Landstingsmedlem Jakob Sivertsen, Atassut foreslår en
afskaffelse af skattebetaling af renter på opsparing i banken og vi har til det
fra Siumut følgende bemærkninger.
I Siumut støtter vi fuldt ud, at borgerne økonomisk blvier
bedre rustede og vi skal sige, at vi på alle måder lægger vægt på, at alle
borgere gennem lovarbejdet får lige vilkår.
Vi støtter fuldt ud, at opsparing i banken bliver benyttet
af alle borgere og så vidt muligt tilskynde til, at den bliver benyttet og vi
har i Siumut deltaget i, at renteindtægterne fra opsparingen bliver
skattebegunstiget og i dag findes der finde begunstigelser med hensyn til
opsparinger i banken og i Siumut mener vi, at folk er tilfredse med
løsningerne, og at det ikke er nødvendigt at ændre disse i dag.
Der gælder i dag følgende skattebegunstigelser, opsparing
til huskøb, opsparing til opstart af eget firma, børneopsparing og disse
ordninger betragter vi som gode ordninger og mener ikke, at de skal ændres på
nuværende tidspunkt.
I Siumut kan vi slet ikke være enig i et formål, hvor vi i samfundet
økonomisk skal stå endnu mere ulige og derfor indstiller vi til, at forslaget
afslås med følgende begrundelser: Kun folk med høje indkomster vil blive
favoriseret og efter vores mening vil dette give en endnu ulige vilkår blandt
befolkningen, som vi helt skal undgå, for vi kan hos mange arbejderfamilier,
fiskerfamilier, fangerfamilier se, at de ikke i fuld omfang kan drage nytte af
goderne og kun folk med høje indkomster vil blive favoriseret og det vil kun
være en start til en endnu større ulig vilkår blandt folk og det skal vi undgå.
En skattefrihed for renteindtægter vil også have stor
virkning op kommunernes og Landskassens økonomi og hvordan tabet på
skatteindtægterne fra renterne skal dækkes har forslagsstilleren ikke taget
stilling til, hvorfor vi fra Siumut vil indstille til, at forslaget afvises.
Saaleeraq Johansen, ordfører, Atassut.
Efter en grundig og interessant drøftelse har forslaget,
nemlig om afskaffelse af skattebetaing af renter på opsparing i banken fra
Jakob Sivertsen, vil vi fra Atassut fremkomme med følgende udtalelse.
Atassut støtter forslagsstillerens fremlæggelse vedrørende
vigtigheden af, at man arbejder for, at man øger den private opsparing.
Da forslaget er vigtigt for at sikre økonomien hos børn og
unge i fremtiden, vil vi fra Atasssut stille krav om, at Skatteudvalget
undersøger forslagsstillerens fremsatte argumentation nærmere.
Med disse korte bemærkninger støtter vi forslaget fra
Atassut og indstiller forslaget til nøjere vurdering i udvalget inden 2.behandlingen.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Fra Inuit Ataqatigiit forstår vi udmærket det principielle
indhold i Landstingsmedlem Jakob Sivertsens intentioner om større opsparing end
tilfældet er nu blandt befolkningen i Grønland.
På baggrund af Grønlandsbankens beretninger i de seneste år,
så er folks langsigtede opsparinger øgende og det er vigtigt, at der er en
vedvarende politisk opbakning til denne tendens.
Som nævnt i Landsstyremedlemmets svarnotat forklares det, at
der er banet vej for forskellige skattebegunstigede opsparingsmuligheder for
befolkningen og disse tiltag er vi i Inuit Ataqatigiit tilfredse med, da disse
giver opsparingsmuligheder til mange i befolkningen. Desuden vil de også komme
til at påvirke økonomien i Grønland i en positiv retning, da større opsparing
medfører, at der bliver flere penge i landet og arbejde.
Forslagsstilleren prøver i sit forslag, at opnå afskaffelse
af renter for enhver med opsparing i banken og dette kan vi fra Inuit
Ataqatigiit ikke tilslutte os.
Nærværende forslag om afskaffelse af skattebetalinger af
opsparing i banken vil komme til at gælde for alle og dette bliver en realitet,
så vil forskellene på befolkningens indkomster, som allerede nu er meget store
blive endnu større og dette må undgås for enhver pris.
En anden negativ konsekvens af, at gå ind for forslaget kan
blive, at der fra udlandet indføres store mængder kapital for at opnå
skattefrie renter og som vil blive ført ud af landet igen efter at der er tjent
store renteindtægter.
Det kan vi fra Inuit Ataqatigiit ikke være med til, hvorfor
vi meddeler, at vi tilslutter os Landsstyrets svarnotat og ikke går ind for
forslagsstillerens forslag.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet følgende korte bemærkning til
nærværende beslutningsforslag fra Jakob Sivertsen om landstingsbeslutning om,
at Landsstyret pålægges at arbejde for afskaffelse af skattebetaling af renter
på opsparing i banken.
Vi vil nævne, at forslagsstillerens baggrund for fremlæggelsen
fsva. skattebetalinger af renter er interessant, men vi vil dog støtte
Landsstyremedlemmet i, at enkelte borgere, hvis forslaget bliver en realitet,
så kan de i forhold til andre blive bedre stillede, som nævnes i besvarelsen.
I dag er mulighederne åbne for befolkningen og vi ved, at
folk på den måde allerede har muligheder med hensyn til skattebetalinger af
deres opsparing, for i dag har vi jo klare regler herom og vi vil også støtte
Landsstyremedlemmet i de ting, som han fremfører i svarnotatet.
Vi kan jo heller ikke forsvare, at de bedre-stillede får
endnu bedre muligheder, men vi vil dog udtale, at hvis vi kan finde en ordning,
som er til gode for hele befolkningen, så kan vi gå ind for dette.
Med denne korte bemærkning støtter vi Landsstyremedlemmets
svarnotat og er ikke enig med forslaget.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Nærværende forslag kan umiddelbart anses for at være til
glæde for spekulanter. Det er rigtigt, at man heldigvis har banet vej for
skattebegunstigede opsparingsordninger, som det bl.a. fremgår af
Landsstyremedlemmets svarnotat, f.eks. til uddannelsesformål, erhvervelse af
egen bolig og etablering af selvstændige virksomhed og også opsparing som
børneopsparing m.m.
Der kan, hvis vi ikke havde haft flere banker, så havde det
været muligt at man også indfører andre skattebegunstigede opsparingsordninger.
I andre lande, så har f.eks. den ældre del af befolkningen ikke tendens til at
have store opsparinger i banken, måske med samme begrundelse som
forslagsstilleren, at man mener, at der er alt for store forrentning af
renterne.
Hvis forslaget bliver en realitet vil der være basis for
spekulation i renterne, som det også bliver påpeget i svarnotatet, således at
man kan få en rentefri indtægt resten af sit liv, hvis man - og jeg forstår
fuldt ud, at forslaget bliver afvist og på baggrund af min tidligere udsagn, så
kan man godt, hvis man er spekulant, og det er jeg jo ikke og på den baggrund
går jeg ikke ind for forslaget.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Der er jo fremkommet nogle bemærkninger til
forslagsstillerens forslag. Der er 24 medlemmer, der ikke kan gå ind for
forslaget. Det er altså en bred opbakning til Landsstyret, men jeg har grund
til at fremkomme med yderligere begrundelser.
Jakob Sivertsen skrev bl.a. "Det centrale i mit forslag
ligger i, at der også skal betales skat af renter på opsparing oparbejdet
gennem indtægt, som allerede er blevet betalt skat af, det er dobbeltbeskatning
og fordi jeg anser disse forhold for ikke rigtige.
Altså opsparingen beskattes jo ikke, men renten beskattes i
mindre omfang. Vedkommende skrev bl.a., at enhver borger betaler skat. At de
unges opsparing beskattes, at det er beklageligt. Det var det, som Jakob
Sivertsen bl.a. skrev, at opsparingen vokser og vokser og skattebetalingen
også. Den beskatning på 4% er rente fra banken beskattes ikke. Primærrenten på
4% skal ikke beskattes, men pengene isættes i banken i en bunden opsparing,
således at de ikke kan hæves f.eks. i morgen og renten er derfor kun en ottende
del procent. Det er den procentsats, som skal beskattes.
Nul komme en-to%, hvis man har opsparet 5.000 kr., så er
beskatningen 0,12%, nemlig i kroner og øre 625 kr., altså det kan beskattes, fordi
det er langt under 5.000 kr., der skal friholdes for skat. Det er derfor
Landsstyrets forhåbning, at forslaget afvises blankt.
Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.
Som forslagsstiller vil jeg komme med uddybende
bemærkninger. For det første, Kandidatforbundet har vist nok ikke undersøgt
forslaget nærmere, det er ligesom om, at de kun har henholdt sig til
Landsstyrets besvarelse.
De forslag, som jeg har fremsat, det beklager jeg, at de
ikke bliver forstået. Bl.a. i januar måned er fremsat et forslag af Jørgen
Wæwer Johansen, nemlig et forslag om børneopsparing, således at forældrene
pålægges en bunden opsparing. Det er derfor, at besvarelsen fra
Landsstyrekoalitionen ikke er relevant med henvisning til de tidligere
fremsatte forslag.
Landsstyremedlemmet kom bl.a. ind på i sin besvarelse mht.
friholdelse af beskatningen af opsparede midlers renter. Det kan jeg ikke gå
ind for, fordi det blev påstået som misbrug af systemet.
Kernen i forslaget er at man barndommen af til man bliver
ung, at man kan opspare penge, altså de dygtige unge, som er visionære, som kan
spare helt op til en halv million kroner, hvis vi hjælper andre faktorer. Jeg
er også bekendt med her i salen, hvor meget de låner i bankerne i forbindelse
med deres uddannelse, især hvis de har stiftet familie. Det er derfor
beskatningen af renten er som et forslag, at der bliver misforstået. Det kan
jeg ikke gå ind for. Pensionsopsparing har jeg slet ikke berørt i mit forslag.
Det er derfor, at jeg ikke kan godkende afvisningen, altså vi kan ikke godtage
den holdning, vi har over for vore børn og unge. Det er ligesom om, at jeg vil
forskelsbehandle mennesker.
Det centrale i mit forslag er, at de unge, som skal kunne
opspare for deres egen fremtid, vi gamle mennesker har ikke nok af midler, det
er såkaldte vores fremtiden - de unge, det er dem, jeg tænkte på i mit forslag
og det er derfor, at jeg ikke vil stoppe her.
Bl.a. mht. opsparingsbeskatningen i banken er det - eller
Landskassemidlerne hører ind under skattedirektoratet og Landskattetilskuddet
er under skattedirektoratet og det er banken, der forrenter de opsparede
midler. Det er altså de almindelige regler for opsparingen, som skal beskattes.
Det er ikke et spørgsmål om det er opsparing mht. fremtiden.
Beskatningen af renterne er en stor byrde for adminstrationen. Enhver, der har
opsparede midler, så får de en opgørelse over de opsparede midler. Samtlige,
der har opsparede midler får sådan en opgørelse. Mens vi snakker hele tiden om,
at vi skal spare penge, og hvornår man så fremsætter sådant et forslag, så
bliver den afvist og det finder jeg meget mærkeligt, og det er derfor, som
sagt, så vil jeg ikke stoppe her. Jeg vil undersøge sagen nærmere og så skal
man regne med, at jeg genfremsætter et forslag, der er mere uddybende end det
fremlagte.
Som sagt kan jeg heller ikke gå ind for i forbindelse med
mit arbejde for at sikre børns og unges fremtid.
Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.
Jeg konstaterer, at flertallet ikke ønsker, at sagen går
videre. Forslaget går videre til udvalgsbehandling og at flertallet afviser
forslaget, men alligevel så skal jeg bemærke, at det er et beslutningsforslag
og i henhold til vores forretnignsorden §32, stk. 7, så skal den til
2.behandling.
Derfor skal den til 2.behandling, selvom det ikke skal tilgå
udvalget.
Dernæst er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og
efterfølgende er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Det er en afsluttende bemærkning over for forslagsstilleren.
Forslagsstillerens forslag har følgende overskrift: Forslag til
landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges, at arbejde afskaffelse af
skattebetaling af renter for opsparing i banken.
Med henvisning til det gældende, som jeg har kendskab til i
Landsstyret, at renterne af de opsparede midler med tilskud fra Landskassen er
skattefrie. Men som sagt er renten af anfordringskontoen en ottendedel procent
skal beskattes.
Som sagt, bl.a. fra Jakob Sivertsen, hvis den unge har
opsparet en halv million kroner, så drejer det sig om 625 kr., så vil beløbet
være skattefrit, hvis først beløbet kommer op på 5.000 kr., så skal det først
beskattet. Det er derfor, at forslagsstilleren skal være glad for det forhold,
som vi har opnået, der er hensigten i forslaget. Tak.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender.
Landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag og det forslag,
jeg eller mit debatoplæg i april måned er meget forskellige indholdsmæssigt.
Det er derfor, at jeg ikke kan gå ind for, at de skal sammenlignes umiddelbart,
men den ide, jeg har fået og som jeg har fremsat som debatoplæg, så agter jeg
at forfølge mit forslag.
Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.
Så er 1.behandlingen af punkt 40 færdig og går videre i den
foreliggende form til 2.behandlingen. Så kommer vi frem til punkt 47, sidste
punkt på dagsordenen i dag.
Punkt 47 Beslutningsforslag om, at provenuet fra en
omsætningsafgift på driften af enarmede tyveknægte i Hjemmestyrets virksomheder
(hoteller og skibe), tilfalder Grønlands Idrætsforbund.
Jeg vil anmode forslagstilleren om at fremlægge sit forslag.
Lars Karl Jensen, forslagsstiller, Siumut.
Indledningsvis skal jeg udtale, at jeg i forbindelse med
vores efterårssamling har fremsat et lignende forslag til efterårssamlingen,
som jeg blev nødt til at trække tilbage, som jeg nu genfremsætter med følgende
ordlyd:
Mine begrundelser for beslutningsforslaget er, at jeg har
erfaret, at tilladelserne til at drive sådanne spilleautomater kun gælder for
en bestemt periode, benytter jeg denne lejlighed til at fremsætte forslag om,
at Landsstyret pålægges at søge at bane vejen for, at samtlige indtægter fra
såkaldte "enarmede tyveknægte", opsat i Hjemmestyrets virksomheder,
såsom hoteller, skibe o.lign., kommer Grønlands Idrætsforbund til gode.
Da vores håndboldlandshold skulle deltage i et
internationalt stævne i begyndelsen af dette år, fremgik det klart, at vore
idrætsfolk havde viljen til at visse Grønlands ansigt udadtil, men at de havde
store problemer med at få dækket udgifterne til deltagelsen og tabt
arbejdsfortjeneste.
Jeg er overbevist om, at en eventuel positiv modtagelse af
mit forslag vil medføre en økonomisk løftestang i forbindelse med de
grønlandske idrætsfolks bestræbelser på at opnå internatinale resultater.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Det er Landsstyrets principielle opfattelse, at det store og
vigtige arbejde som Grønlands Idrætsforbund i lighed med mange andre frivillige
forbund og foreninger udfører med så stor dygtighed, selvfølgelig skal støttes
af det offentlige og det bliver det da også ved bl.a. bevillinger, hvis
størrelse fastsættes af Landstinget gennem vedtagelse af de årlige finanslove.
Desuden er Grønlands Idrætsforbund gennem landstingslov nr. 13 af 11. november
2000 om fordeling af tips- og lottomidler sikret en væsentlig del af Grønlands
andel af Dansk Tipstjenestes overskud.
På denne måde er der fuld åbenhed om de offentlige tilskud,
som de omhandlede forbund og foreninger modtager.
Derudover er det Landsstyrets opfattelse, at hverken
Landstinget eller Landsstyret kan pålægge et aktieselskab, som eksempelvis
Arctic Umiaq Line A/S, at der på selskabets skibe skal opstilles "enarmede
tyveknægte", hvis indtægter skal tilfalde Grønlands Idrætsforbund. Og med
hensyn til hoteller er det rigtigt, at der er opstillet "enarmede
tyveknægte" i lufthavnshotellet i Kangerlussuaq, hvis overskud tilfalder
Grønlands Lufthavsvæsen. Fjerner man denne indtægt fra den nettostyrede
virksomhed som Grønlands Lufhavnsvæsen er, så må den årlige bevilling på
finansloven til virksomheden forventes tilsvarende øget.
Med disse begrundelser kan Landsstyret ikke støtte
forslagsstillerens forslag om, at provenuet fra en omsætningsafgift på driften
af enarmede tyveknægte i Hjemmestyrets virksomheder skal tilfalde Grønlands
Idrætsforbund.
Ruth
Heilmann, ordfører,
Siumut.
I Siumut forstår vi således godt forslaget fra
Landstingsmedlem Lars Karl Jensen, Siumut. Vi er vidende, at man i vid
udstrækning udøver idræt i Grønland, og at idrætsforeninger er meget aktive og
vi er alle bekendte med, at dette har en sund virkning til alles tilfredshed.
Idrætten er sund for alle aktive børn, unge og ældre, der både giver psykisk og
fysisk tilfredshed i lang tid fremover, og således er dette et godt redskab i
det forebyggende arbejde.
Kommunerne har store økonomiske udgifter til idrætten og til
fritiden, alligevel har de problemer med at få andel i de bevilgede midler i
fuld omfang. Foreningernes fremskaffelse af midler er til tider ikke nemt. For
hvis man ser på priserne indenfor trafikken kan udgifterne her blive meget
omfangsrige. De kan også til tider ikke være billigt med idrætsudstyr
eksempelvis, hvis man er udøver indenfor skidiscipliner.
Forslaget om, at provenuet fra en omsætningsafgifter fra
enarmede tyveknægte tilfalder Grønlands Idrætsforbund kan tænkes at give en
hjælpende hånd til idrætsforeningerne, men i Landsstyrets svarnotat fremgår
det, at ejerne af disse tyveknægte vil miste indtægt og fremviser som eksempel
Grønlands Lufthavnsvæsen i Kangerlussuaq.
Derfor er det Siumuts mening, at der ad andre veje politisk
skal søges en øget tilskud til Grønlands Idrætsforbund.
Med disse ord fra Siumut skal vi indstille, at forslaget
sendes videre til skatteudvalget inden dets 2.behandling.
Naimanngitsoq Petersen, ordfører, Atassut.
Vi har i Atassut naturligvis vurderet Landstingsmedlem Lars
Karl Jensens fremsatte forslag. Vi er bekendt med, at idrætsforbundet får
midler fra Dansk Tipstjenestes overskud og vi har i Atassut i følge dette som
udgangspunkt den opfattelse, at man i dag igen bør vurdere de midler, som
idrætsforbundet får tildelt.
Mht. idrætsudøvelsen i Grønland og deltagelse i stævner i
udlandet, så er det mærkbart at flere og flere deltager i aktiviteterne,
ligesom en økonomisk støtte ikke længere kan undværes.
Man må igen revurdere tilskuddene. Vi har dygtige
idrætsudøvere i Grønland og vi mangler ikke landsholdet, men savner den
økonomiske støtte.
Og vi er i Atassut af den opfattelse, at man må tilstræbe,
at vi får flere midler fra Dansk Tipstjenestes overskud. Vi har i Atassut
tidligere nævnt, at man må undgå eventuelt misbrug af enarmede tyveknægte,
hvilket vi skal gentage.
Med disse korte bemærkninger går Atassut ind for
Landsstyrets svarnotat.
Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
At idrætsmæssige aktiviteter, såvel som for kroppen som for
sjælen er en sund aktivitet for alle, hvad enten det drejer sig om børn, de
voksne som de ældre i samfundet er hævet over enhver tvivl.
Dette er ganske vist og netop derfor bør samfundet og det
offentlige til stadighed støtte sporten, da idrættens verden ligeledes
bibringer samfundets borgere national følelse af national sammenhold,
fællesskab, stolthed og glæde.
Landstingsmedlem Lars Karl Jensen fremsætter nu
beslutningsforslag om, at provenue, som Hjemmestyrets virksomheder indtjener
igennem de såkaldte enarmede tyveknægte i fremtiden bør tilfælde
idræstsforbundet.
Selvom vi har stor forståelse for baggrunden og intentionerne
bag forslaget, skal vi imidlertid give udtryk for, at vi i øvrigt i lighed med
Landsstyret ikke kan bakke op om forslaget, da indtægter fra skatter såvel som
afgifter bør bruges og udnyttes ud fra en helheds betragtning og en
planlægning, der også kan tilgodese en samlet prioritering af de
forhåndenværende midler.
Dette skal ikke tages som udtryk for, at Inuit Ataqatigiit
nedprioriterer sporten og idrætten, men skal ses i lyset af, at det altid er
forbundet med en vis usikkerhed, at forudsige et indtægtsprovenue af denne art
og at der derfor kan være risiko for, at støtte midlerne til gode formål i takt
med en eventuel provenuenedgang også kan blive mindre, uanset hvor godt
formålet end kan være.
Derfor finder vi det ikke på sin plads, at man som
forslagsstilleren forestiller sig det, bør bruge form for finansiering gennem
spilleautomatvirksomhed, fordi vi som tidligere nævnt foretrækker en mere
direkte og gennemskuelig og stabil støtte til idrætten, eksempel gennem de
årlige finanslove, som den indtægt, vi får igennem overskuddet af tipsmidlerne.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Til nærværende beslutningsforslag har vi følgende
bemærkninger. Forslaget er i sig selv interessant, for vi vil jo alle støtte
sporten endnu mere, men vi vil fra vores side nævne, at tilskuddene til
sportsforeningerne bør øges.
Uden yderligere bemærkninger om nærværende forslag om
afgifter, så vil vi blot opfordre til, at man gennem Landstinget finder en
løsning for øget tilskud til sporten.
Vi ved alle sammen, at da vores håndboldslandshold åbnede
dørene til verden, så blev der sat ekstra fokus på vort land, derfor vi vil
Kandidatforbundet sige, at vi er åbne over for, at man inkluderer
forslagsstillerens forslag i forbindelse med budgetlægningen fremover med
hensyn til tilskud.
Med disse korte bemærkninger støtter vi Landsstyremedlemmets
svarnotat.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Indledningsvis skal jeg til Landsstyremedlemmet og dennes embedsmænd
stille dette spørgsmål om, det er helt umuligt, at man kan tillægge øl og
sodavandspriserne end forslag om en ekstra krone som skal tilfælde sporten, om
det er helt umuligt.
Der har tidligere været forslag fremme med samme intentioner
og jeg har stor forståelse for, at Landsstyret ikke er enig i nærværende
forslag. Da forslagsstilleren kommer ind på de såkaldte enarmede tyveknægte, så
mener jeg, at vi må undersøge nøje i vis lommer, de midler, som man kommer til
- tilfalder.
Jeg mener ikke, at det er på sin plads, at sige, at man nøje
ved, hvem der tjener på de enarmede tyveknægte, hvorfor jeg vil overfor
Landsstyremedlemmet for Økonomis embedsmænd vil stille den opgave at undersøge
hvem, det er der ejer disse enarmede tyveknægte og hvor meget, der tjenes på
dem og hvordan kontrollen er, at der på en eller anden måde tilstilles
Landstinget disse oplysninger, således at vi ved, hvor store problemer, der er
omkring de enarmede tyveknægte, således at vi også på denne baggrund kan tage
stilling til spørgsmål.
Med disse bemærkninger går jeg også ind for Landsstyrets
svarnotat og deres afvisning af beslutningsforslaget.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi.
Mht. til punkt 47, forstår jeg at Siumut, IA, Atassut og
Otto Steenholdt har afslået forslaget, men at Siumut ønskede at forslaget går
videre til udvalgsarbejde forinden 2.behandling.
Til Otto Steenholdt skal jeg sige, at de gældende forhold,
der eksisterer i dag og vi var også inde på det i 1999 med Jørgen Wæver
Johansens forslag, den omsætning, der sker i forbindelse med disse enarmede
tyveknægte, så er der forskellige former for beskatning af de forskellige
indtægter. Landskassen får ca. 13 mio. kr. derved, men da Jørgen Wæver Johansen
var medlem af Landstinget forinden han med medlem af Landsstyret, så sagde jeg
til Wæver dengang, at der skal udarbejdes en redegørelse til Landstinget, hvor
man afleverede denne redegørelse til landstingsudvalget - jeg kan ikke lige
huske hvilket udvalg. På den baggrund, så fik udvalget redskaber til at vurdere
sagen nærmere.
Det er måske ikke første gang, at sådant et forslag er
fremsat her i salen, men hvis man skal bekoste sådant et forslag, så er det
meget svært, at skulle stille sådant et forslag, det er fordi netop dem driver
sådanne automater ikke rigtigt vil vide, hvor meget de vil få ud af sådan en
virksomhed.
Det er selve Landstinget ved deres prioritering ved deres
udarbejdelse i forbindelse med finansloven om efteråret, som kan komme ind i
sagen, men altså hvis vi skal til at prioritere i forbindelse med udarbejdelsen
af finansloven, så er det selvfølgelig flertallet i Landstinget, der vil
beslutte herom.
Lars Karl Jensen, forslagsstiller, Siumut.
Tak. Jeg siger ikke tak fordi jeg fik afslag for mit
forslag. Jeg siger tak til dem, der har været her med deres bemærkninger, fordi
de har brugt tid til mit forslag.
Heri Landsstyrets svarnotat mht. de enarmede tyveknægte, hvis de har haft gavnlig virkning også for selskabers drift og hvis havde været til gavn, så vil jeg studse, at også Landskassen også kom ind i billedet. Det havde været spændende for mig i henhold til forretningsordenen §32, altså min fremsættelse af forslaget, så er det jo Landstinget, der skal pålægge Landsstyret, hvilke tiltag, der skal køres her. Det har vi ikke gjort, vi har måske af hensyn til rimeligheden, så har flertallet støttes Landsstyrets svarnotat og det respekterer jeg. Tak.