|
Dagsordenens punkt 34-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
8. mødedag, onsdag den 9. maj 2001
Jeg skal dertil orientere, at man ikke tager beslutning
under forespørgsler, ligesom disse ikke sendes til udvalgsbehandling.
Jakob Sivertsen, forespørger, Atassut.
I henhold til §35 i Forretningsorden for Grønlands Landsting
fremsætter jeg hermed følgende forespørgslesdebat. Forespørgsel vedrørende
mulige ændringer i finansieringsforhold for BSU-huse.
Forespørgselsdebatten vedrører muligheden for ydelse af
rente- og afdragsfrietilskud på 20 % af den resterende del af gælden for
person, der har anskaffet BSU-huse igennem låntagning, muligheden for
rentefribetaling af den resterende del af gælden eller nedsættelse af rente på
lånet fra 6 % til 2 %, mulighed for forhøjelse af den almindelig tilskud fra 30
til 50 % samt mulighed for nedsættelse af terminsydelsen fra 7 % til 5 %.
Da vi under debatten i forbindelse med efterårssamlingen
2000 vedrørende renter på lån i forbindelse med anskaffelse af boligstøttehuse
ikke var tilfredse med besvarelsen, lovede vi at fremkomme med en fremsættelse,
hvilket vi hermed gør.
Efter forhøjelsen af renten på boligstøttehusejeres lån i
1990 fra 4 % til 6 % er udgifterne til husene steget markant, hvilket har
resulteret i, at en hel del BSU-huse i byerne og bygderne er blevet forladt, da
man ikke længere kan leve op til forpligtigelserne, hvilket igen har medført,
at tidligere boligstøttehusejere har været nødsaget til, at ansøge om tildeling
af bolig til trods for den udtalte boligmangel med det resultat, at antallet af
boligsøgende i vort land øges endnu mere.
Da renterne på lån i forbindelse med anskaffelse af lån til
boligstøttehuse skulle forhøjes fra 4 % til 6 % har medarbejderne indenfor boligområdet,
d.v.s. embedsmændene tydeligvis ikke foretaget en nøjere vurdering af de
økonomiske konsekvenser af forhøjelsen, idet de allerfleste boligstøttehuse er
opført i byerne og bygderne i yderdistrikterne, så som Qaanaaq,
Ittoqqortoormiit, Tasiilak, Qeqertarsuaq, Uummannaq og Upernavik, hvor
indtægtsgrundlaget i disse byer er betydelig lavere i forhold til resten af
landet.
Ikke mindst for så vidt angår Qaanaaq, Ittoqqotoormiit og
Tasiilak, hvorfor det er nødvendigt med en genvurdering af muligheden for en
sænkning af renten for den resterende del af BSU-lånene, da det er nødvendigt,
at stoppe de offentliges profit på den del af befolkningen der har den laveste
indtægtsgrundlag, og som har været nødsaget til at anskaffe sig
boligstøttehuse, da de ikke havde andre muligheder igennem årelange og høje
rentebetalinger.
Tager man udgangspunkt i loven i forbindelse med anskaffelse
af f.eks Godmand på 102 kvadratmeter der i opførelsessummen andrager 1.406.988
kr., skal der oven i prisen af huset tillægges 6 %, d.v.s. renten andrager
88.200 kr., hvortil der skal lægges 6 % til i rente årligt oveni den resterende
del af lånet frem til at hele lånet er indfriet, hvorfor man ledes til at
spørge om en ufaglært lønmodtager eller fanger ud over sine forpligtigelser har
råd til at betale renter på 88.200 kr ?
Enhver der kan tænke lidt vil svare benægtende på
spørgsmålet, hvorfor det ikke er overraskende, at en del boligstøttehuse i de
senere år er blevet forladt.
Til vurdering har jeg endvidere fremlagt muligheden for en
forhøjelse af det almindelige tilskud fra 30 % til 50 %. Tager man udgangspunkt
i Godmand 102 der i opførelsessum andrager 1.406.988 kr. er det bestemt, at der
årligt skal betales 7 %, hvilket svarer til 98.490 kr. og 30 % af dette, d.v.s.
29.547. kr. ydes som tilskud. I min forelæggelse nævnte jeg, at dette tilskud
skulle forhøjes ti 50 %, hvilket i givet fald vil andrage 49.245 kr. og jeg
skal hermed understrege, at uanset om tilskuddet forhøjes til 50 %, så vil
afdragene fortsætte i det uendelige, såfremt rentesatsen på 6 % i forbindelse
med opførelsen af husene ikke ændres.
Som en af de muligheder der kan medtages i vurderingen har
jeg endvidere fremlagt muligheden for nedsættelse af den årlige betaling af
værdien af huse fra 7 % til 5 %. Hvis vi også her tager udgangspunkt i Godmand
102, så er 5 % af opførelsesværdien på 70.350 kr., så skal dette betales
årligt, hvilket skal ske uden ændring af tilskuddet på 30 % samt afskaffelse af
rentesætningen. Først på denne måde vil man betale kostægtepriser på huset.
Endvidere vil jeg have, at man tager stilling til om den
resterende del af lånet på huset kan ydes som et rente-og afdragsfrit tilskud
på 20 % i det boligstøttehusejerne i mange år har betalt til renterne af lånet
på huset, hvilket ikke har haft synderlig indfyldelse på husværdien, hvorfor
det er på sin plads, hvis indbetalte renter fratrækkes husets værdi, og hvis
dette ikke bliver tilfældet kan man forestille sig, at afdragsperioden på 33 år
bliver længere.
Da betalingsordningerne samt rentesætningen på
boligstøttehusene ikke længere er tidssvarende, kan man ikke længere komme
udenom en reform, hvorfor jeg har fundet det nødvendigt, at fremlægge
nærværende forslag til forespørgselsdebat med det formål, at finde frem til en
løsning til vores efterårssamling, og det er mit håb, at samtlige partier,
Kandidatforbundet og løsgængeren i Landstinget vil deltage i en livlig debat
herom.
VI siger tak til forespørgeren. Så er det
Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur med et svarnotat til Jakob
Sivertsens forslag, Steffen Ulrich Lynge.
Steffen Ulrich Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Landstingsmedlem Jakob Sivertsen forespørgsel berører nogle
centrale boligpolitiske forhold. Forespørgsel rejser nemlig efter Landsstyrets
opfattelse det principielle spørgsmål om tiden ikke er inde til helt at få
afviklet boligstøtteordningen der stammer fra en svunden tid.
Indsatsen kunne i stedet intensiveres omkring de mere
moderne ordninger der allerede er blevet indført. Her tænkes der primært på
selvbyggerordningen, 60-40-50-ordningen og andelsboligordningen.
Landsstyret er velvidende om, at der findes familier, hvis
samlede boligøkonomi er særdeles anstrengt. disse familiers økonomiske råderum
levner formodentlig ikke mulighed for opsparing til periodiske større
vedligeholdelse og fornyelser af huset.
Det er Landsstyrets vurdering at boligstøttelånene hos nogle
af de mest økonomisk betrængte familier bør afpasses efter deres økonomiske
formåen. Og dette kan meget vel indebære, at der er lån der må eftergives helt
eller delvist.
Landsstyret mener derfor, at der er behov for en drøftelse
her i Tinget af, hvad der skal ske med boligstøtteordningen. Landsstyret vil
derefter tage initiativ til at finde konkrete løsninger i den pågældende
lovgivning.
Landsstyret finder anledning til at påpege, at der er tale
om store samfundsværdier som man på et tidspunktet for udstedelsen af lånene
forventede at få tilbagebetalt. En eftergivelse vil få konsekvenser for
Landskassen i de budgetterede indtægter i givet fald vil udeblive. Omvendt vil
en eftergivelse medføre, at fremtidige udgifter til subsidier i
terminsydelserne ikke skal afholdes.
Landsstyret foreslår, at Landstingsmedlem Jakob Sivertsens
forslag skal indgår i det fremtidige analysearbejde.
Landsstyret efterlyser i den forbindelse Landstingets
tilkendegivelser om fremtiden for boligstøtteordningen, herunder en principielt
tilkendegivelse af, om Landsstyret skal arbejde videre med en afvikling af
ordningen. Tak.
Så går vi over til ordførerrækken. Først er det Tommy Marø,
Siumut.
Tommy Marø, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger i forbindelse med
Jakob Sivertsens forespørgsel vedrørende mulige ændringer i finansieringsformen
for boligstøttehuse.
Siumut er klar til at deltage i det videre arbejde omkring
en revurdering af den gældende ordning. i dag er det blevet muligt, at få hus
via mere moderne ordninger som allerede er blevet indført til glæde for mange.
Vi skal fra Siumut præcisere, at vi altid fra slutningen af
90'erne altid har ønsket at man ændrede boligstøtteordningen og at man ændrede
finansieringsformerne, hvorfor vi atter engang fra Siumut skal opfordre til, at
man arbejde videre med sagen.
Vi har fra Siumut svært ved at acceptere, at de lejere eller
de husejere der har fået hus gennem boligstøtten, at de afvikler deres gæld,
således at de i sidste ned kommer til at betale det dobbelte af hvad huset er
værd. Derfor er vi enig med forslagsstilleren i, at man opfordrer Landsstyret
til, at de fremsætter forslag til efterårssamlingen, ligesom vi i Siumut er af
den opfattelse at boligstøtteordningen må nyvurderes med det formål, at man i
sidste ende afvikler ordningen.
Med disse bemærkninger giver vi vores tilslutning til Jakob
Sivertsens forslag vedrørende ændringer i finansieringsforhold for
boligstøttehuse.
Derefter er det Finn Karlsen, Atassut.
Finn Karlsen, ordfører, Atassut.
Vi har flere gange i denne sal tidligere drøftet de forhold
som nævnes i forespørgslen fremsat af Landstingsmedlem Jakob Sivertsen dog uden
synderlige og tydeligere resultater.
Forslagsstilleren har klart givet udtryk for, at
boligstøttehusejere har haft store byrder efter lovens ændring ved at man
forhøjede renterne fra 4 % til 6 %, hvilket Landsstyremedlemmet også klart
udtaler i sit svarnotat.
Problemet er stort ikke mindst hos de lavestlønnede SIK'ere
ikke mindst på yderdistrikter og problemet indebærer tit og ofte, at man må gå
fra hus og hjem. Derfor er vi i Atassut af den opfattelse, at man m.h.t. de
problemer som både forslagsstiller og Landsstyremedlem nævner bør ændrer
renteafdragene ved at reducere rentesatserne, således at det bliver nemmere at
afvikle renterne, og her må vi heller ikke glemme de folk, der har optaget § 4
lån, der sidder endnu hårdere i det.
Her skal man også erindre om, at Socialreformkommissionen i
sin betænkning påpegede, at ovennævnte problemer indenfor boligområdet, at de
ikke må glemmes, og at der skal rettes op på disse forhold. Som bekendt er der
mange på vores vidtstrakte kyst, der ellers har anskaffet sig huse gennem
boligstøtteordningen, men som har været nødsaget til at forlade disse, og
husene der er blevet forladt bliver renoveret ind til de kommende ejere af
husene, og dette er også meget omkostningskrævende, og er en byrde.
Hvorfor vi støtter Landstingsmedlem Jakob Sivertsens forslag
om reducering af rentesatserne fuldt ud. Afslutningsvis skal vi fra Atassut i
princippet tilslutte os, som Landsstyret nævner, at man gradvis afvikler
boligstøtteordningen, der stammer fra en svunden tid, og at andre ordninger
f.eks. selvbyggerordningen, 60-40-50 ordningen og andelsboligordningen, at
brugen af disse må intensiveres.
Og med disse bemærkninger støtter vi både forslagsstillerens
forslag og Landsstyrets svarnotat.
Vi går videre til Inuit Ataqatigiit, Maliinannguaq Markussen
Mølgaard.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Hos Inuit Ataqatigiit finder vi muligheden for egen bolig
med eget ansvar for vigtigt, og anser det som et mål for fremtiden, at styrke
denne mulighed. I de senere år har vi her i denne sal flere gange drøftet
boligstøtteordningen, og senest har vi bl.a. fra vores side foreslået, at man
etablerer mulighed for at sætte nogle af renteindtægterne for boligstøttehusene
til side til nødvendige renoveringer af disse huse, men dette forslag var det
ingen tilslutning til, da disse renter for boligstøtteordningen blev brugt til
nye boligstøttehuse.
Og det vigtigste spørgsmål er, hvorledes man på anden måde
kan skaffe disse penge. Det kan ikke skjules og benægtes, at forhøjelserne af
renterne fra 4 til 6 % ikke mindst har ramt de mindst bemidlede familier. Ikke
mindst familier i yderdistrikterne med lave indkomster, der har måtte forlade
deres hjem p.g.a. alt for høje afdrag på renter.
Landsstyrets overgivelse af Jakob Sivertsens forslag til
forespørgselsdebat til drøftelse i Landstinget m.h.t. hvilken fremtidig ordning
der skal udarbejdes hilser vi velkommen fra vores side. Dette spørgsmål er af
overordentlig stor betydning, og vil have store økonomiske konsekvenser som nok
ikke uden videre kan realiseres uden meget nøje undersøgelser og vurderinger.
Derfor må det meget nøje undersøges om der virkelig skal
eftergives lån til det mest økonomisk trængte familier, hvilket konsekvenser dette
vil få og hvilken ordning der kan indføres i stedet for den nuværende ordning.
Det må desuden vurderes om den nuværende ordning skal afvikles lidt efter lidt,
og ligeledes hvilken ordning der skal erstatte den nuværende ordning.
i denne anledning vil vi fra vores side opfordre ejere af
boligstøttehuse om at oprette boligstøttehusejerforeninger, således at de har
bedre muligheder for at medvirke til at forme en nyordning, da vi mener, at det
er hensigtsmæssigt, at boligstøttehusejerne også deltager i dette arbejde.
Afslutningsvis skal vi udtrykke, at vi er enig i
Landsstyrets opfordring til deltagelse i den videre undersøgelse.
Så er det Tom Ostermann, Kandidatforbundet.
Tom Ostermann, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til
forespørgslen. efter at have gennemgået forslaget grundigt kan vi godt forstå
forslagsstillerens bevæggrunde, ligesom vi allerede tidligere har fremført fra
denne sal, om de mange problemer der er omkring boligstøttehuse, ikke mindst
under vores efterårssamling sidste år.
Kandidatforbundet finder Landsstyrets svarnotat interessant,
hvor de bl.a. ligger op til, og spørger om tiden ikke er inde til helt at få
afviklet boligstøtteordningen der stammer fra en svunden tid, og i stedet for
intensivere indsatsen omkring de mere moderne ordninger som allerede er
indført.
På baggrund af forslagsstillerens klare budskaber og
velbegrundede argumenter, så vil vi fra Kandidatforbundet være med i det videre
arbejde, idet der endnu er flere ting, som skal vurderes som f.eks. at man
vurderer nyværdien på et hus sammenholdt med den nuværende værdi, og hvis
målsætningen skulle være, at man eftergiver gælden, at man får nogle forbedrede
afdragsordninger, hvis man vil eftergive, hvad er det der skal eftergives m.m.
Vi ved også at der er en del ejere af boligstøttehuse som
blive eneforsøger. Der er flere ufaglærte lønmodtagere der bliver arbejdsløse
om vinteren, og ikke mindst så skal man også tænke på, at de stadigvæk også har
regninger som de skal betale til f.eks. til el, telefon, forsikringer.
Vi er glade for, at Landsstyremedlemmet for Boliger i sit
svarnotat udtalte, at Landsstyret i den forbindelse efterlyser vores
tilkendegivelser om fremtiden for ordningen, herunder en principielt
tilkendegivelse af om Landsstyret skal arbejde videre omkring en afvikling af
ordningen. Idet vi mener, at vi alle i denne sal ikke er i tvivl om, at vi nu
skal til at arbejde for at lette vilkårene for dem der har anskaffet et
boligstøttehus.
Med disse bemærkninger skal vi tilkendegive, at vi også vil
arbejde for, at man forbedre vilkårene for boligstøttehusejerne.
Og videre til løsgængeren, Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg mener, at forslagsstilleren har bragt de faktiske forhold
frem i lyset, som vi bør drøfte og give vores tilslutning til. For at lette
boligsituationen på bygder og yderdistrikter har man indført en
selvbyggerordning. Forslagsstilleren fremlægger i sit forslag, klare forslag
omkring finansieringen af boligstøttehuse.
For det kan jo ikke passe, at man ikke kan følge med i
afdragene, selvom det tidligere har været sådan, at alle kunne dølge med. Men
ændring af rentesatserne har afstedkommet, at flere har måtte ty til at måtte
forlade deres boligstøttehuse, og det må vi have løst.
Jeg har altid ment, at hvis jeg skulle udleje min egen
bolig, at det er mit eget ansvar at vedligeholde huset. Det burde også være
tilfældet for så vidt angår boligstøttehuse, således at det var dem der har
givet lånene der drager omsorg for, at husene blev vedligeholdt, således at man
derigennem sikrer, at boligerne blev stående længere.
Men kort sagt, så må långiveren også have ansvaret for at
vedligeholde huset og søge tilsyn med det. Hvis det ikke sker, og som det også
fremgår af svarnotatet, så vil store samfundsværdier gå tabt.
Afsluttende skal jeg udtale, at jeg er helt enig i
Landsstyret svarnotat, således at vi for fremtiden kan etablere bedre
ordninger.
Så er det Landsstyremedlem Steffen Ulrich Lynge.
Steffen Ulrich Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.
Vedrørende nærværende forespørgselsdebat s skal jeg sige tak
for de faldne bemærkninger, som jeg har forstået på den måde, at et flertal
ønsker, at den nugældende boligsttøteordning afvikles og at den nuværende
ordning efterhånden erstattes af andre ordninger bl.a. de gældende.
Jeg forstår det også sådan, at man ønsker en nærmere
vurdering af, hvordan man eftergiver gælden, ligesom at jeg også forstår det på
den måde, at man ønsker en vurdering af de nugældende rentesatser.
Disse forhold må løses i tæt samarbejde med Boligudvalget,
og jeg glæder mig til det videre arbejde.
Så er det forslagsstilleren, Jakob Sivertsen.
Jakob Sivertsen, forslagsstiller, Atassut.
Jeg siger tak for den modtagelse mit forslag har fået, og
den store opbakning der er. Jeg mener også, at da min bevæggrunde for
forespørgslen er svære at komme uden om, fordi jeg har indsamlet en hel del
oplysninger i forbindelse med udarbejdelsen af forespørgslen, således at vi gik
til bunds i sagen, hvorfor jeg uden yderligere bemærkninger er glad for, at man
endelig aktivt vil gøre noget for at lette finansieringsforholdene for
boligstøttehusejere, ikke mindst for så vidt angår yderdistrikterne.
Og det er jeg glad for, således at man i de kommende år kan
lette disses forhold, og det er jeg glad for som forslagsstiller.