|
Dagsordenens punkt 32-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
4. mødedag, tirsdag den 1. maj 2001
Det er også en 1.behandling. Inden den bliver forelagt af
Landsstyremedlem for Økonomi, så vil jeg anmode Landstingets Formand om, at
lede mødet.
Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.
Det er så Landsstyremedlemmet for Økonomi, der forelægger vedrørende
punktet, der er tale om.
Værsgo'.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.
Landsstyret har den 30. marts 2001 indgået en aftale med
regeringen om bloktilskud fra staten til Grønlands Hjemmestsyre for perioden
2002-2003. Regeringen har på baggrund af indholdet i aftalen udarbejdet et
forslag til Lov om tilskud til Grønlands Hjemmestyre.
Dette lovforslag, som betegnes L220 er den 4. april fremsat
for Folketinget med det sigte, at lovforslaget bliver færdigbehandlet inden
sommerferien.
Lovforslaget fremlægges hermed for Landstinget med henblik
på at afgive en udtalelse til regeringen. Udtalelsen vil efterfølgende tilgå
Folketinget.
Forhandlingerne om en ny bloktilskudslov blev påbegyndt i
november sidste år, og som nævnt afsluttet fredag den 30. marts. Det har været
en langvaring proces, hvor der fra såvel Finansministeriets embedsmænds side
som fra Hjemmestyrets embedsmænds side har været udført et grundigt arbejde.
Forhandlingerne med regeringen ved finansminister Pia
Gjellerup strakte sig over 3 dage. Forhandlingerne har været vanskelige, men de
blev også ført i en atmosfære af gensidig forståelse.
Der er truffet aftale om bloktilskuddet for perioden
2002-2003 samt om andre emner, således som det fremgår af lovforslaget samt
bilag 1 hertil, som indeholder den tekst, der blev aftalt mellem regeringen og
Landsstyret.
Hovedindholdet i aftalen er, at bloktilskuddet i årene 2002
og 2003 fastsættes til 2.877,3 mio. kr. regnet i 2002 pris- og lønniveau. Dette
indebærer, at bloktilskuddet er uændret i forhold til 2001, bortset fra, at der
er tillagt 8,5 mio. kr. årligt. De 7 mio. kr. heraf er et rammebeløb for
statens andel af udgifterne vedrørende redningsberedskab i Midtgrønland og
Disko-området. De resterende 1,5 mio. kr. vedrører områder, hvor Hjemmestyret
fra 2002 overtager tilsvarende udgifter.
Herudover er der på sædvanlig vis foretaget pris- og
lønregulering af bloktilskuddet. Fra 2001 til 2002 er der fremskrevet med 2,7%.
Den indgåede aftale omfatter kun 2 år og ikke som normalt 3
år. Baggrunden herfor var, at regeringen i en 3-årig aftale ønskede medtaget en
reduktion af bloktilskuddet.
Staten har siden 1992 fremsat krav om en gradvis reduktion
af bloktilskuddet. Indtil nu er en sådan reduktion ikke gennemført. Ved
forhandlingerne om bloktilskud fra 2002 har Landsstyret over for
finansministeren fastholdt, at man ikke kunne godkende en nedsættelse, bl.a.
med henvisning til, at Landsstyret havde nedsat en Selvstyrekommission, som
også skulle overveje den fremtidige fastsættelse af bloktilskuddet.
Som punkt 3 i aftalen er der optaget følgende tekst:
Med hensyn til fastsættelse af bloktilskuddet fra næste
bloktilskudsperiode fra 2004 er parterne enige om, at der på baggrund af
betænkningen fra den af Grønlands Hjemmestyre nedsatte Selvstyrekommission, som
forventes afleveret ultimo 2002, kan forhandles om principper for en gradvis
aftrapningsordning for bloktilskuddet, således at der sigtes mod, at Grønland
bliver mindre afhængig af bloktilskuddet, men også med hensyntagen til
solidaritetshensynet mellem de to samfund. Dette vil indgå i de generelle
forhandlinger om fastsættelsen af bloktilskud fra 2004.
Ved de næste forhandlinger om bloktilskud fra 2004, som skal
forsøges afsluttet i foråret 2003, vil der således, bl.a. på baggrund af
betænkningen fra Selvstyrekommissionen kunne drøftes principper for en gradvis
aftrapningsordning for bloktilskuddet. Dette vil ske med hensyntagen til
solidariteten mellem de to samfund.
Aftalen indeholder herudover, at staten i 2002 yder et
yderligere investeringstilskud på 11,0 mio. kr. til landingsbanen i Qaanaaq,
hvorefter der er enighed om, at statens tilskud til landingsbanen i Qaanaaq er
endeligt.
Ved forhandlingerne i 1998 om den nuværende
bloktilskudsaftale var der en forståelse mellem parterne om, at Grønlands
Hjemmestyre med virkning fra 1. januar 1999 skulle finansiere udgifterne til
førtidspension til beboerne, som er visiteret af grønlandske myndigheder efter
1. januar 1992 til ophold på specialinstitutioner for fysisk og psykisk
handicappede i Danmark.
Denne forståelse blev imidlertid ikke ført ud i livet,
hvorfor parterne denne gang har medtaget emnet som et punkt i aftalen, der blev
indgået den 30. marts. Dette indebærer, at der ikke sker regulering af bloktilskuddet
herfor, idet Hjemmestyret siden 1995 har haft tilsvarende besparelser på
udgifterne til døgnophold for fysisk og psykisk handicappede i Danmark.
Endelig indeholder forslaget, at pensionsbidraget for
tjenestemænd ansat af Grønlands Hjemmestyre og grønlandske kommuner fra 1.
april 2001 fremover fastsættes aktuarmæssigt. Det vil sige, at Hjemmestyret og
kommunerne for nye tjenestemænd skal betale det, det koster for staten at
varetage denne forsikringsordning. Bidragsprocentent er for tiden 16% af
lønnen. Bidraget for tjenestemænd, der er ansat før 1. april 2001 fastholdes
imidlertid uændret.
Landsstyret skal hermed til slut anbefale, at Landstinget
udtaler sin tilfredshed med det opnåede forhandlingsresultat, som i den givne
situation må anses for at være det bedst opnåelige. Det skal fremhæves, at
denne 2-årige aftale om bloktilskud giver Grønland en høj grad af sikkerhed i
den økonomiske politik i disse 2 år. Næste bloktilskudsaftale må forventes at
skulle forhandles i foråret 2003.
Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.
Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi, hvorefter
vi går videre til partiernes ordførere. Først er det Mikael Petersen, Siumut.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Indgåelse af en 2-årig aftale om bloktilskud mellem den
danske regering og Grønlands Landsstyre betragter vi fra Siumut, som et...godt
resultat. Her tænkes ikke på generelle aftaler indgåelser, der som sædvane skal
indgås.
For her sikres en almindelig og forsvarlig drift af det
grønlandske sundhedsvæsen, skolevæsen, kirke, socialvæsenet osv. Dette er
nødvendigt og her bliver det lyst mht. fremtiden.
Det er nødvendigt og er en løsning, som skuer fremad.
Aftalen indeholder herudover Staten og Hjemmestyret deler finansieringen af
landingsbanen i Qaanaaq med et beløb på 11 mio. kr. Selvom det fra Siumuts side
har været ønskeligt, at danskerne eller amerikanerne også deltog i driften af
landingsbanen i Qaanaaq.
Selvom man ikke i fuldt omfang har indgået aftale om
beredskab, så har man alligevel her sikret, at Staten deltager økonomisk i
udgifterne med et beløb på 7 mio. kr. Dette er også et godt resultat, man kan
være tilfreds med.
Herudover er der også for det nævnte foretagets pris- og
lønregulering, som det kaldes på dansk. Det er et resultat, som siden
Hjemmestyrets indførelse har kørt og det er glædeligt, at man for fremtiden vil
medtage det under drøftelserne.
Det er glædeligt, at man hjemtager sådanne forhold med og
det har man jo gjort siden, man indførte Hjemmestyret og har haft forhandlet
bloktilskuddet. Vi er vidner om, at der mhp. et selvstyrende Grønland er det et
af emnerne og opgaverne, som Selvstyrekommissionen vil behandle og det er i
aftalen optaget som tekst, at der på baggrund af betænkningen fra den nedsatte
Selvstyrekommission vil fremtidige forhandlinger sigte mod nye mål er vi i
Siumut fuldt ud enig i.
For danskerne er interesseret i solidaritet, som det på et
tidligere tidspunkt også har tilkendegivet. Det er jo utvivlsomt, at nye
ordninger vil være nødvendige i fremtiden, da det er målet, at vi inden for
Rigsfællesskabet opnår selvstyre.
Vi vil fra Siumut takke Landsstyret for dette gode resultat,
som i den givne situation må anses for at være det bedt opnåelige for Grønland
og for befolkningen.
Med disse bemærkninger støtter vi fra Siumut den indgåede
aftale i håb om, at partierne i det danske Folketing vil støtte det, således at
vores rettigheder i Rigsfællesskabet, der vedrører Grønland - uden større
omsvøb kan behandles til ende.
Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.
Vi siger tak til Mikael Petersen og herefter er det Augusta
Salling.
Augusta Salling, ordfører, Atassut.
Vi skal fra Atassut udtrykke vores tilfredshed i forbindelse
med afslutningen af forhandlingerne og tilslutter os, at Landstinget fremkommer
med en udtalelse.
Vi skal fra Atassut give udtryk for støtte til Landsstyrets
opfordring. Vi ved, at forhandlingerne har været hårde og langvarige, men der
er dog fra begge parters side vist forståelse for gensidig synspunkter. Atassut
er tilfreds med forhandlingsforløbet.
Vi kan fra Atassut med tilfredshed konstatere, at
tilskuddene for 2002-2003 er uændrede i forhold til år 2000. Da dette er af
Atassut magtpåliggende i Rigsfællesskabets ånd, således at udvikling i vort
land ikke skades og dette skal løses ved bloktilskud, altså i forhold til 2001.
Vi kan kun begynde at snakke om gradvis nedsættelse af
bloktilskuddet, når vi har fundet andre og sikre indtjeningsmuligheder. Det er
vort håb, at disse forhold er klarlagt fra Selvstyrekommissionen, når de
fremlægger deres undersøgelser i slutningen af 2002.
Derfor er Atassut tilfreds med, at Landsstyret ikke har
støttet en nedsættelse af bloktilskuddet, da det fremgik af
Landsstyrekoalitionen mellem Siumut og IA, at man gradvist begyndte at nedsætte
bloktilskuddet.
Men dette har Atassut i Landsstyrekoalitionen 1995-1996
forventes dette og vi kan fra Atassut med tilfredshed konstatere, at man er
gået bort fra dette, selvom det beklageligvis har medført, at forhandlingerne
skal foregå hvert år eller forkortes med et år.
Det er tilfredsstillende, at der er blevet enighed om, at
den gradvise nedsættelse af bloktilskuddet kommer på tale, når der kommer en
betænkning fra Selvstyrekommissionen.
Med disse ord skal vi tilkendegive vores tilfredshed med det
forelagte materialer.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Inuit Ataqatigiit går ind for Landsstyrets aftale om
bloktilskud for de næste 2 år. Der er to ting, som Inuit Ataqatigiit gerne vil
kommentere.
For det første er den nu indgåede aftale i forhold til
forrige år kun skal gælde i 2 år og ikke i tre år. I forbindelse med sin
forelæggelse gør Landsstyremedlemmet for Økonomi rede for, hvad årsagen hertil
er.
Man kan forstå udtalelserne fra landsstyret, således at man
i forbindelse med forhandlingerne om det tredje år, det er at man vil forhindre
bloktilskuddets kontinuerlige reduktion for næste år.
Inuit Ataqatigiit er tilfreds med dette forhold. Vores
tilfredshed begrundes ikke alene i den smule forskydning i periode for en
eventuel kontinuerlig reduktion af statens bloktilskud, men det er mere
fokuseret på baggrund for denne forskydning.
Det kan konstateres af Landsstyremedlemmets oplæg, at man
har argumenteret med nedsættelsen af Selvstyrekommissionen, hvor denne er
blevet pålagt at udarbejde en betænkning vedrørende fremtidige fastlæggelse af
bloktilskuddet.
Det skal påskønnes, at vores Landsstyre har kunnet formå at
sætte en aftale i stand med den danske regering i den svære forhandlingsprocedure.
Vi vil benytte lejligheden til at sige tak til Landsstyret på vegne af Grønland
for resultatet.
Inuit Ataqatigiit vurderer, at den danske regering har
forstået og respekteret vores nedsættelse af en Selvstyrekommission.
For det andet drejer det sig om en bevilling på 11 mio. kr.
i 2002 til anlæggelse af en landingsbane i Qaanaaq for fastvingede fly. Som
bekendt skal en landingsbane i Qaanaaq åbnes til efteråret.
Der er med sandsynlighed indtil ikke klarlagt hvorledes man
skal anlægge en landingsbane, vil vi forespørge over for Landsstyret, hvad
disse 11 mio. kr. skal dække? I det det forlyder, at den danske stats tilskud
til landingsbane er begrænset hertil. Hvordan skal man forstå denne gestus?
Med disse ord skal Inuit Ataqatigiit oplyse, at vi er
tilfredse med det resultat, som Landsstyret har opnået i forhandlingerne og vi
vil endnu engang sige tak for, at I har sat alle kræfter ind for at opnå dette.
Til slut konstaterer vi, at Grønlands økonomiske stilling
for de næste 2 år ser tilfredsstillende ud. Dog kan man forestille sig, at de
kommende forhandlinger i 2003 vil være af en tung og vanskelig karakter og
derfor vil det være nødvendigt med en veltilrettelagt og velargumenteret
forhandling.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Til oplægget fra Landsstyremedlemmet for Økonomi vedrørende
bemærkning fra Grønlands Hjemmestyre om lovforslag vedrørende tilskud til
Grønlands Hjemmestyre har vi fra Kandidatforbundet følgende bemærkning:
Resultatet af den langtrukne forhandling mellem Landsstyret
og regeringen vil Kandidatforbundet yderligere bemærkninger godkendt, også at
det gælder for 2 år mod tidligere 3 år. Grundlaget for aftalen er at
Selvstyrekommissionen skal aflægge rapport.
Vi vil fra Kandidatforbundet sige, at vi er forundret over
den midlertidige afgrænsning på 2 år p.g.a. Selvstyrekommissionens arbejde,
idet Selvstyrekommssionen ikke har noget med at Økonomidirektoratet at gøre.
Hvis Landsstyret havde bedre argumentationer under
forhandlingen ville aftalen uændret have galt for 3 år.
Vi vil fra Kandidatforbundet sige, at vi håber, at mani
fremtiden forhandler som tidligere, og det er at aftalen gælder for 3 år. Vi er
fra Kandidatforbundet spændt på om eventuelle konsekvenser af
Selvstyrekommissionens arbejde m.h.t. om staten skal nedtrappe på tilskuddet
for fremtiden. Vi håber derfor, at Selvstyrekommissionen kan aflægge en
gennemarbejdet rapport. Vi siger jo, at vi skal have større selvstyre, men vi
vil gerne have det samme tilskud fra den danske regering, så hvis vi skal være
med selvstyrende har vi brug for en god aftale om en nedtrapning af tilskuddet
fra Danmark.
Vi skal ikke komme nærmere ind på tilskuddets omfang i
aftalen. Vi ønsker dog, at man til næste forhandling går ind for en klar ordning
med regulering af tilskuddet. Selvom tilskuddet til den nye lufthavn i Qaanaaq
ikke er betydelig, så er vi alligevel spændt på om hvor meget Landsstyret har
afsat til den nye lufthavn.
Vi vil gerne takke for et godt samarbejde og en god
arbejdsindsats fra Landsstyremedlemmet for Økonomi, og hans embedsmænd og håber
at de afslutter forhandlingerne med gode resultater.
Med disse bemærkninger vil vi godkende 1. behandlingen.
Vi siger tak til Mogens Kleist. Dernæst er det Otto
Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Vedrørende nærværende udtalelse under et må jeg sige, at der
ikke er noget at hænge aftalen op på. Der er sikret, at bloktilskuddet
fortsætter uændret som i de foregående år.
Bloktilskuddet er uændret bortset at der er tillagt 8,5 mio.
kr. som skal betales at de danske ministerier, hvoraf en del er et beløb til
statens andel af udgifterne til redningsberedskab. Der er også blevet aftalt et
beløb på 11 mio. kr. til landingsbanen i Qaanaaq. Landingsbanen i Qaanaaq er
der måske basis for at drøfte nærmere, da man på baggrund af de seneste
erfaringer har erfaret, at Qaanaaq er inden for Thules interessesfære, og vi
ved endnu ikke om amerikanerne vil godkende at Thule kan beflyves og overflyves
ubegrænset eller om amerikanerne vil ligge skarpe hindringer i vejen herfor.
Men lad os bygge landingsbanen og vente på hvad amerikanerne siger.
Men det fremgår bag linierne i forelæggelsen, at så lød det
som om, at man kan tvivl på, om vores bloktilskud skal være på det nuværende
niveau i de kommende år. Fordi staten har jo som bekendt allerede fra 1999
krævet, At bloktilskuddet blev nedbragt løbende, som heldigvis ikke er blevet
til en realitet.
Man har taget Selvstyrekommissionen til indtægt for om
hvordan fremtiden vil se ud, for så vidt angår bloktilskuddet om disse skal
begrænse eller nedsættes trinvis eller være det samme. forstået på den måde, at
hvis Selvstyrekommissionen ligger op til det, så vil nedtrapningen af
bloktilskuddet begynde.
Jeg tænker her på, hvordan Færøerne er blevet behandlet. Vi
ved hvordan Færøerne ønsker selvstyre, hvor man på den anden side fra dansk
side har krævet, at statens bloktilskud til Færøerne ophører efter en kortere
periode. Det er som om, at denne tone også synes at ligge bag ved her, således
at vi får sammen behandling som Færøerne. Det er derfor en spændende fremtid vi
går i måde, ikke mindst for så vidt angår Selvstyrekommissionens arbejde,
Det fremgår at vi må være solidariske altså Danmark og
Grønland, som man har udtalt primær fra dansk side, så sætter det en tankerække
i gang, for det fremgår jo af Hjemmestyreloven, at for så vidt angår den danske
stats tilskud til Grønland, at tilskuddene skulle opretholdes sålænge at
Grønland har behov derfor. Og jeg mener, at allerede på nuværende tidspunkt, at
kunne sige, at jeg ikke forventer at Selvstyrekommissionen ser så positiv på
Grønlands økonomiske fremtid, at de ligger op til en gradvis nedtrapning af
statens bloktilskud.
Der er således ikke noget der tyder på, at
Selvstyrekommissionen har grundlag for at sige, at bloktilskuddet skal
nedtrappes trinvis.
Afslutningsvis skal jeg udtale, at jeg anser resultatet for
et meget godt resultat, og at forhandlingerne fortjener en rose.
Vi siger tak til Otte Steenholdt, og derefter er det
Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt med svar til partiernes
ordførerindlæg.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.
Indledningsvis vil jeg udtale, at for så vidt angår vores
udtalelser til den danske stat, at når vi bliver anmodet om at fremkomme med en
udtalelse, så bliver punkter kun behandlet éen gang, de bliver således ikke 2.
behandlet.
Men når dette er sagt, så vil jeg sige, at når jeg kikker
tilbage på forhandlingerne, som begyndte den 23. november sidste år, set under
et, så er jeg meget glad for den støtte som Landstinget tilkendegiver her.
Jeg skal præcisere her, at under Landsstyrets forhandlinger
med den danske stat, så har vi taget udgangspunkt i Landstingets ønsker og
krav. Under Landstingets efterårssamling i forbindelse med vores oplæg til
Strukturpolitiske handlingsplan, så regnede vi dengang med fra Landsstyrets
side, at den danske stat for så vidt angår statens bloktilskud til Grønland, at
udviklingen fortsatte med det beløb som vi havde i bloktilskud. Det blev hilst
velkommen fra Landstingets side, hvorfor vi også har taget dette med som
udgangspunkt i vores forhandlinger med den danske stat.
Vi har ikke ment at samtlige partier, at nedsættelse af en
Selvstyrekommission ikke skal være en narresut, Kommissionen er blevet nedsat
for at vurdere de økonomiske forhold mellem Danmark og Grønland, som har været
herskende siden Hjemmestyrets indførsel. Selvstyrekommissionen skal vurdere,
hvad der er behov for en vurdering af de økonomiske forhold mellem Danmark og Grønland.
Vi ved at Hjemmestyret lovede sig selv igennem begrænsninger
som vi måske ikke længere kan være enige i, at vi har behov for at komme lidt
udenfor selve Hjemmestyreloven, og det er blandt andet dette som har afstedkommet,
at vi også har inddraget Selvstyrekommissionens arbejde i
bloktilskudsforhandlingerne, således at vi også har det for øje i det
fremtidige arbejde.
Til Siumuts ordførers bemærkninger så er jeg glad for de
bemærkninger der er faldet om, at det er et flot resultat der er opnået, og det
siger jeg ligeledes til de andre partier. Samtlige ordfører kom ind på
landingsbanen i Qaanaaq uden t fortælle hele historien bag, så skal jeg
fortælle at Landsstyret er bekendt med, da man i slutningen af januar 1997, så
blev man enige om, at statens tilskud på 47 mio. kr. skulle bruges i
forbindelse med den såkaldte Dunkas ordning. og at disse penge skulle flyttes
til etablering af en landingsbane i Qaanaaq, hvor man også dengang aftalte, at
de 47 mio. kr ikke kunne genforhandles.
Men på trods af det har det nuværende Landsstyre arbejdet
hårdt for at dække en del af de merudgifter der har været efterfølgende, fordi
lufthavnen da den stod færdig kostede 120 mio. kr,., hvorfor vi fra
Landsstyrets side har fundet det vigtigt, at vi delte det beløb, hvorfor de 47
mio. kr. som inklusiv renter er kommet op på 49 mio. kr, så har vi opnået at
den danske stat gav yderligere 11 mio. kr, således at de 120 mio. kr. bliver
delt i 2, således at vores egen udgift bliver på 60 mio. kr.
Siumut nævnte at det havde været ønskeligt, at man fra dansk
og amerikansk side også deltog i driften af landingsbanen, men det har vi ikke
opnået endnu, men det har indgået i vores forhandlinger, og det vil
selvfølgelig også indgå i de videre drøftelser. måske via en anden ordning end
gennem bloktilskud.
For så vidt angår Kandidatforbundets bemærkninger om
Selvstyrekommissionen, hvorfor Selvstyrekommissionen har indgået i
bloktilskudsforhandlingerne, jeg mener at man må respektere Landstingets
beslutninger. Selvstyrekommissionen er nedsat af et samlet Landsting, og skal
bl.a. vurdere de fremtidige økonomiske forhold mellem Grønland og Danmark.
Selvstyrekommissionens anbefalinger må være udgangspunktet i
vores næste forhandlinger. Fra Landsstyret har vi ikke fundet det nødvendigt,
at gå uden om Landstinget. Hvis vi skal til at nedtrappe bloktilskuddet, så må
vi være enige herom her i denne sal. Som bekendt har staten lige fra
begyndelsen fra 90'erne arbejdet for, at man nedtrappede bloktilskuddene.
Man har også tidligere indgået 2-årige aftaler. Jeg mener,
at vores hidtige aftale der nu skal gælde i 2 år er i harmoni med det vi kan
forvente fra Selvstyrekommissionen, og Landsstyret håber selvfølgelig at
Selvstyrekommissionen vil fremkomme med anbefalinger, som vi kan bruge videre i
det fortsatte arbejde.
Da Selvstyrekommissionen blev etableret havde vi samtaler
med næsten alle partiformænd i det danske Folketing, hvor vi også har
orienteret Folketingets Præsidium om, hvad Selvstyrekommissionens arbejde
egentlig gik ud på, og hvad formålet var med nedsættelsen af en
Selvstyrekommission, hvorfor det er rigtigt som Inuit Ataqatigiits ordfører var
inde på, at nærværende aftale er en blåstempling af den nedsatte
Selvstyrekommission også fra dansk side.
I forhandlingerne er det altid godt, at man kender den anden
parts svagheder, hvorfor jeg mener, at de der skal forhandle den næste aftale
har de bedste redskaber for at opnå et godt resultat for Grønland.
For så vist angår Inuit Ataqatigiits opfattelse af, at man
har handlet med den 3-årige aftale, så kan det være noget rigtigt i det. Jeg
skal blot til orientering meddele, at vi udover de 11 mio. kr. til
landingsbanen i Qaanaaq også har aftalt 7,5 mio. kr. til redningsberedskab,
ligesom der udover det er aftalt et beløb til lærerkurser i Danmark.
Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.
Jeg siger tak Landsstyremedlemmet for Økonomi, men inden vi
går videre skal jeg udtale, at forslaget er på dagsorden som et forslag til
landstingsbeslutning, hvorfor den som tidligere kun blev behandlet engang, men
efter vores nye forretningsorden § 32 stk. 7 skal den under 2 behandlinger.
Men jeg erfarer, at samtlige ordfører er tilfredse med
aftalen, hvorfor 2. behandlingen kan ske når som helst.
Den næste der har bedt om ordet er Landsstyreformanden,
Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Som en tilføjelse til Landsstyremedlemmet for Økonomis
besvarelse, så er jeg også som Landsstyreformand glad for den meget positive modtagelse,
som aftalen har fået. Aftalen skal nu videre til Folketinget, og jeg vil i den
forbindelse præcisere, som det også allerede har været fremme, at man indenfor
Rigsfællesskabet. Jeg altid fundet det vigtigt, og har altid været med i at vi
fik et bloktilskud fra den danske stat, og jeg mener, at den forståelse der har
været fra dansk side, lige siden Hjemmestyrets indførelse, at den stadigvæk er
glædende, samarbejdsviljen er den samme, ligesom man også har bemærket, at man
nu har nedsat en Selvstyrekommission der skal arbejde for øget selvstændighed,
det er også helt på sin plads.
Hvis der skal ske ændringer i de økonomiske forhold mellem
Danmark og Grønland, så er det helt på sin plads, at man venter på arbejdet i
Selvstyrekommissionen, hvor vi på baggrund i Selvstyrekommissionens
anbefalinger drøfter sagen her i salen.
Det har vi også forsøgt at respektere i forbindelse med
forhandlingerne, hvor vi også har præciseret, at det ikke er på sin plads, at
man midt i det hele laver ændring, men at det er nødvendigt, at man venter på
Selvstyrekommissionens anbefalinger.
Derudover vil jeg siger vedrørende det ekstra der er beløb
der er kommet til landingsbanen i Qaanaaq, så er jeg glad for det.
Forhandlingerne vedrørende Thule og Qaanaaq, så har vi ikke opnået det vi har
ønsket, men vores ønsker om en opstramning af vores kontrakter med
amerikanerne, så har vi også på det sidste præciseret dette, således at vi mere
direkte kan drøfte sagen mere direkte med amerikanerne. Det er flere
hængepartier, for så vidt angår lettelser for vores muligheder ikke mindst
m.h.t. beflyvningen af Qaanaaq. Disse forhandlinger skal foregå i samarbejde
med den danske regering.
Vi siger tak til Landsstyreformanden. Dernæst er det Mogens
Kleist, Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Til Josef Motzfeldt, så er det blot en bemærkning om, at 2.
behandlingen finder sted den 29.maj, men alle er jo enige om at den godkendes,
at måske 2. behandlingen kan fremskyndes. For så vidt angår Landingsbanen i
Qaanaaq, så har det jo været et ønske fra Landstingets side.
Vi venter spændt på hvordan lufthavnen i Qaanaaq vil blive
brugt og det er en spænende tid vi går i møde.
For så vidt angår Selvstyrekommissionen så forventer vi ikke
at der vil ske de store ændringer, for så vidt angår bloktilskuddet., Vores 59
% af vores samlede indtægter får vi fra bloktilskuddet, så vi venter spændt på
om i fremtiden vil satse på en trinvis nedtrapning, hvordan kan vi erstatte det
? Jeg kan ikke umiddelbart se, hvordan vi kan erstatte dem hurtigt.
Så er det Mikael Petersen, Siumuts ordfører.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Indledningsvis er jeg glad for, at Landsstyremedlemmet for
Økonomi i sin besvarelse af vores indlæg også kom ind på de forhold der er
omkring en kommende drift af landingsbanen i Qaanaaq, at vi også kan komme i
overens med en aftale om delingen af driftsudgifterne, bl.a. ved inddragelse
fra amerikansk hold. Ikke mindst når vi ser på, hvordan befolkningen deroppe er
blevet behandlet, og hvordan deres situation er nu er afstedkommet af, at
amerikanerne har en base deroppe.
Vi har en pligt her som landstingsmedlemmer, at også give
ideer videre til vores Landsstyre, uanset hvem der sidder i Landsstyret, og
uanset hvilke partier der sidder i Landsstyret, hvorfor vi med denne pligt har
ret til at fremkomme med vores meninger og budskaber, hvorfor jeg er glad for
at erfare, at man har esser i baghånden, og vi glæder os til at få nærmere
oplysninger og bedre resultatet omkring dette spørgsmål.
Set under et, så har vi allerede fra Siumut udtalt, at vi er
glade for den nærværende aftale om bloktilskuddet og skal dertil også udtrykke
vores glæde over, at Landsstyremedlemmet for Økonomi også kom ind på, at for så
vidt angår vores Strukturpolitiske handlingsplan, så har vi allerede aftalt, at
vi skal ændre samfundsstrukturen i Grønland.
Det er også noget som vi må have for øje i det fortsatte
arbejde, ikke mindst i forbindelse med en nydrøftelse af forholdene mellem Grønland
og Danmark som nu bliver behandlet i Selvstyrekommissionen, hvorfor vi har stor
forståelse for, at aftalen løber til 2003.
På den baggrund har jeg lidt svært ved at forstå
Kandidatforbundets ordfører, som også selv sidder i Selvstyrekommissionen ikke
har forstået dette. For han siger jo selv i sit ordførerindlæg, at hvis
Landsstyret havde meldt et bedre aftalegrundlag, så havde man måske opnået et
bedre resultat, således at man havde opnået en 3-årig aftale. Har
Kandidatforbundet måske et bedre grundlag for en aftale? Har Kandidatforbundet
bedre argumenter end Landsstyret for en aftale?
Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.
Under mit første svar til ordførerindlæggene vedrørende mit
svar til Otto Steenholdt om hvordan solidaritet skal forstås, så skal det
forstås på den måde sådan at man uanset hvor man bor i Rigsfællesskabet, så
skal man arbejde for, at man har samme vilkår. Vi har i forhandlingerne forsøgt
at klarlægge, at vi også selv må være klar til at ofre for at opnå en øget
selvstændighed, hvis vi skal opnå øget selvstændighed.
Til Kandidatforbundets ordfører indlæg vedr. 2. behandlingen
skal jeg også udtale, som Siumuts ordfører også var inde på, så er der også en
arbejdsgruppe under Selvstyrekommissionen som skal kikke på de fremtidige
økonomiske forhold mellem Grønland og Danmark
Kandidatforbundet kom også ind på Selvstyrekommissionens
arbejde, hvor man stiller sig forundret over, at man inddrager
Selvstyrekommissionen idet Selvstyrekommissionen ikke har noget med
Økonomidirektoratet at gøre.
For så vidt angår pris- og lønreguleringen, så er denne
fremskreven med 2,7 %. Men et af de områder, som vi også må have øje på er, at
vi må også kikke på reallønsudviklingen i Grønland, at vi også må kikke på
inflationen. Hvis inflationen bliver højere end vores udlad, så mister vi også
noget på den konto, vi må også derfor i vores økonomiske politik have for øje,
at inflationen skal være lavere end verden omkring os.
Jeg vil også citere lidt fra Kandidatforbundets
ordførerindlæg. Vi ved at Kandidatforbundets medlemmer har hver deres egne
meninger, det kan selvfølgelig være til gene for os andre medlemmer, hvis vi
ikke ved hvad Kandidatforbundet egentlig mener, som et forbund. deres ordfører
har i dag sagt, at de penge vi får fra Danmark, så har man brug for en god
aftale om en nedtrapning af tilskuddet fra Danmark. Det fremgår af
Kandidatforbundets ordførerindlæg.
Sådanne forhold må vi til stadighed vurdere, og jeg skal
også til Mogens Kleist udtale, at for så vidt angår landingsbanen i Qaanaaq, så
er det rigtigt, at da man i Landstinget blev enige om, at man i stedet for en
såkaldt Dundas løsning, at de penge der var afsat hertil skulle bruges til en landingsbane
i Qaanaaq, og baggrunden herfor var at forbedre forholdene for de rejsende, der
rejste igennem Pituffik. Det er ikke vores skyld, at man skal flyve igennem
Pituffik. Pituffik eksistens er bundet af en aftale fra 1951 som Grønland ikke
har indflydelse på.
Næste taler er Mogens Kleist, Kandidatforbundet. Da det er
3. gang, for en ganske kort bemærkning.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Til den sidste taler, skal jeg begynde med det sidste først.
For så vidt angår vores bemærkninger omkring Selvstyrekommissionen, så vil jeg
blot præcisere, at Selvstyrekommissionen skal arbejde selvstændigt, og ikke
have noget med Økonomidirektoratet at gøre.
Til Mikael Petersen skal jeg udtale vedrørende hans
efterlysning om hvilke bedre argumenter vi har end Landsstyret så undrer jeg
mig over, at Mikael Petersen skal stille et sådan spørgsmål.
For så vidt angår lufthavnen i Qaanaaq, hvis vi havde
stillet skrappere krav, så havde det nok løst problemet, der er store
begrænsninger i dag.
Mikael Petersen har også bedt om ordet for en ganske kort
bemærkning for 3. gang.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
For en ganske kort bemærkning. Jeg vil blot til Mogens
Kleist udtale, at Selvstyrekommissionen har et meget stram kommissorium, hvor
arbejdsopgaverne er klart beskrevet, og det er det kommissorium, vi skal løse,
og på den baggrund fremlægge en betænkning overfor Landstinget.