Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 31-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

5. mødedag, onsdag den 2. maj 2001

Punkt 31
Forslag til Landstingsbeslutning om etablering af en universitetspark, "Ilimmarfik".

(1. behandling)

Lise Skifte Lennerth, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Landsstyret forelægger hermed forslag til landstingsbeslutning om etablering af en universitetspark, "Ilimmarfik".

Jeg skal gøre opmærksom på, at man i forberedelsen har brugt betegnelsen "Ilimmarfik" og jeg bruger denne betegnelse i min forelæggelse.

Ilimmarfik handler grundlæggende om viden og om udvikling og fremskridt.

Med etableringen af Ilimmarfik vil vi kunne skabe så gode faglige uddannelsesmiljøer, at vi kan have en berettiget forventning om både, at kunne få flere unge til at vælge at uddanne sig her og samtidig få en mærkbar stigning i kvaliteten af uddannelserne. Også inden for forskningsområdet vil der blive skabt rammer, der gør det attraktivt både for vore egne "gode hoveder" at forske her og muliggøre skabelsen af en solid basis for opbygning af et internatinalt netværk af forskere med interesse i arktiske forhold. Det vil også gøre det muligt, at oprette forskeruddannelser her.

Dette gør, at vi ville kunne vende "hjerneflugten" til en vidensopbygning, -deling og -opsamling her i stedet. Denne vidensopsamling som også omfatter opsamling af særlig viden om vore egne traditioner og vor egen kultur, vil være helt fundamental for enhver udvikling af landet. Vi vil få opbygget en samlet videnskapacitet, som vil kunne give et særdeles velunderbygget grundlag for fremtidige politiske overordnede beslutninger, herunder nødvendige data i forbindelse med gennemførelse af reformer indenfor forskellige samfundssektorer, som eksempelvis sundhedssektoren, den sociale sektor og uddannelsessektoren.

Sikringen af et højt uddannelsesniveau og uddannelser, der er afstemt med vort samfunds behov, vil desuden være afgørende i vore bestræbelser på at tackle de store problemer vi i dag slås med og de store udfordringer vi vil blive mødt med i tiden fremover. Dette stiller krav om, at vore medarbejdere har et uddannelsesniveau, der også er internationalt konkurrencedygtigt.

Opbygningen af en videnskapacitet her i landet vil desuden, ikke mindst, være en dynamo for erhvervsudviklingen. I det globaliserede samfund, vi lever i dag, er viden således forudsætningen for enhver økonomisk vækst. Medarbejdere, der er veluddannede opbygning af særlig ekspertise indenfor bestemte områder er dele af den blanding, der kræves for, at vore virksomheder vil kunne overleve og udvikle sig i den internationale konkurrence.

Gennem vidensopbygning skaber vi grobund for udvikling. Gennem styring af udviklingen i den rigtige retning, når vi fremskridt. Fremtiden kommer af sig selv, men det kræver vores aktive indsats at skabe fremskridt.

Har vi så råd til realiseringen af projektet? Ved besvarelsen af dette spørgsmål skal Landsstyret for det første pointere meget kraftigt, at der ikke reelt er tale om et valg mellem at investere et stort millionbeløb i projektet og spare alle pengene. Hvis vi ikke vælger at etablere Ilimmarfik, er der en land række praktiske problemer, der er så presserende, at de under alle omstændigheder skal løses og det koster store summer. Der er massive pladsproblemer, der forstærkes af stigende ungdomsårgange. Der er en større andel af de unge, der vælger at tage en gymnasial uddannelse. Der er problemer med opbevaring af bøger og arkivalier, der fortsat strømmer til Groenlandica og Grønlands Nationalmuseum og Arkiv. Dette blot nævnt som eksempler.

Forskellen er bare, at vi med Ilimmarfik-projektet har en berettiget forventning om, at kunne få en væsentlig del af udgifterne finansieret af eksterne midler. Afgørende for bestræbelserne på at skaffe fondsmidler er imidlertid, at vi giver potentielle bidragsydere et klart signal om, at vi selv tror på projektet og har viljen til at gennemføre det.

Er der så plads både til Ilimmarfik og til renovering og udbygning af folkeskolens bygningsmasse i forbindelse med realiseringen af Atuarfitsialak? Hertil skal Landsstyret indledningsvis erindre om, at renoverings- og udbygningsbehovet ikke er en følge af Atuarfitsialak. Behovet har hele tiden eksisteret. Atuarfitsialak har blot tydeliggjort, at der ved indretningen af nutidens skole er andre behov end tidligere.

Derudover vil Landsstyret i denne forbindelse også pointere, at folkeskolen, uddannelse og forskning hænger uløseligt sammen. En ny flot skole er intet væred, hvis vi ikke har gode veluddannede lærere. Lærerne er folkeskolens vigtigste ressource. Vi må simpelthen se i øjnene, at nutidens og fremtidens krav til såvel folkeskolen og til uddannelserne er, at de er forskningsbaserede. Og hvad vil det så sige? Det vil sige, at vi vedvarende er nødsaget til at betragte, analysere, vurdere, evaluere og ændre for hele tiden at blive bedre. Det kræver, at lærerne og administratorerne er veluddannede og at de indgår i et løbende samspil med forskerne. Forskerne er således ikke blot nogen, der gransker, men også nogen, der i lige så høj grad formidler resultaterne af deres arbejde. Forskning bidrager til at forny uddannelserne og til at holde og udvikle kvalitetsniveauet. Det er her igennem aktuelt og relevant undervisningsmateriale kan udviles. Efter Landsstyrets opfattelse vil det derfor være inkonsekvent og uhensigtsmæssigt, at iværksætte Atuarfitsialak, hvis vi ikke samtidig har viljen til at skabe de rammer, som er forudsætningen for, at Atuarfitsialak ikke kun bliver en succes på tegnebrædtet, men også i virkerligheden.

I Landsstyret tror vi på de to projekter. Vi tror på, at virkningerne af de to projekter vil medføre, at vi langt om længe kan blive selvforsynende med egen arbejdskraft. Vi tror på dem, fordi vi har 20 års værdifuld erfaring på uddannelsesområdet og vi tror på dem, fordi begge forslag er bygget op på baggrund af vore egne erfaringer, vores behov, og fordi forslagene ikke er dårlige kopier af et andet samfunds system. Vi tror på dem, fordi vi med den tværgående forskning, der er lagt op til i Ilimmarfik, som politikere vil få redskaber til at styre udviklingen i vores samfund og ikke omvendt.

Vi ved også godt i Landsstyret, at der skal mod til at satse, og at en stillingtagen til det her projekt kræver politisk mod og fremsynethed. Det var fremsyn, da Ilinniarfissuaq blev til for over 150 år siden. Et prægtigt sted efter datidens målestok. Da Ilinniarfissuaqs nuværende hovedbygning blev bygget i 1907 diskuterede man også dengang, hvad man skulle med sådan en stor bygning. Med den betydning Ilinniarfissuaq siden har haft for vort samfunds udvikling, er der ingen der i dag stiller spørgsmålstegn ved rigtigheden af den trufne beslutning. At være visionær er, at turde tage springet.

Spørgsmålet er, om vi nu tør tage springet igen - det spring, der bringer os udvikling og fremskridt. Vi har hundene, - vi kan se slædesporet, - vi ved, hvor vi vil hen, så lad os bygge slæden, så vi kan komme afsted i ungdommens og forårets farver. Ikke sort-hvide farver, men visionære farver.

Landsstyret finder, at der indenfor den korte tidsramme herfor er udarbejdet et godt og dækkende beslutningsforslag. I den forbindelse vil Landsstyret gerne hermed rette en stor tak til de mange personer, der med deres store indsats har været medvirkende til opnåelsen af dette resultat.

Med disse bemærkninger overlades forslaget hermed til Landstingets velvillige behandling.

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Efter børneåret 2000 fulgte den gode skole og den gode dagsinstitution og nu her i løbet af i år skal vi nu tage stilling til en universitetspark, som man politisk skal tage stilling til om dette skal realiseres.

Der har i længere tid været en drøm om at bygge en sådan og nu vil man realisere et helt billede, som vi selv skal farvesætte. Vi har grund til at være glade, at vi her i overgangen til et nyt århundrede skal tage afsted med en realistisk god udvikling og bedre tider.

Fra Siumut ønsker vi at deltage med Landsstyret i de nye spor fremad og at benytte os af de åbne muligheder med det gode budskab, således at vi får mulighed til at overrække vore børn og unge og generationer fremover i lys fremtid, som vil have stor betydning for fremtiden.

Uddannelse er udvikling, viden og forståelse og udvikling, viden og forståelse skaber for mennesket og samfundet tryghed og bevidsthed.

Vi vurderer i Siumut, at vores nuværende universitet er blevet alt for lille, for gammel og er blevet utidssvarende og har forstået, at der er ikke er mulighed for at udbygge noget renovering pga. sin placering, da de benyttede bygninger er fredede og derfor bør respekteres. Vi forstår godt dette i Siumut og derfor har vi anmodet Landsstyret om, at undersøge andre muligheder her fra Salen.

De højere uddannelsesinstitutioner i dag ligger meget spredt og er af ældre dato og bliver dyrere og dyrere at drive, hvorfor vi i Siumut mener, at det er på sin plads, at der med henblik på en mere interessant, nyt og med henblik på bedre udnyttelse, fremsætter forslag til etablering af en universitetspark.

Det er universitetsparkens formål, at højere uddannelser og forskningen i Grønland skal være tidssvarende, have udbygningsmuligheder og have et godt miljø at arbejde i samt at vores grønlandske kulturarv ikke for så vidt angår de grønlandske skrifter, at disse opbevares forsvarligt, således at man bedre kan benytte dem og mere.

Da sådant et mål stemmer overens med vores egne mål i Siumut, har vi grund til tilslutte os. Vi er et folk, der har et ønske om at være udviklet, derfor har vi respekt for uddannelsesmulighederne, benyttet sig godt af mulighederne siden gammel tid.

Undervisning har før 1900-tallet været i udvikling og opstartet, selvom undervisningen dengang i højere grad blev kørt med religion med udgangspunkt, så har vores forfædre med interesse og loyalt forbilledligt udviklet sig til velfærd, åndeligt og psykisk og således har de kulturelt vist os vejen.

Den grønlandske uddannelsessystems historie har været beskrevet og forfattet flere gange. Forfattere har sørget for det i bogform, således at samfundet og ungdommen på uddannelsesstederne og forskningsmæssigt kan tage stilling og vurdere det.

Vi kan blot her nævne romaner, som Sinnattugaq af Mathias Storch samt romanen: Ukiut 3-hundredeunngornerat af Augo Lynge. I bogen har det været visionen, at grønlænderne i fremtiden vil blive veluddannede og være et selvstyrende folk, og hvorledes dette kunne realiseret, som for den tids generation har været fængslende og opmuntrende, hvor det kræves, at vort land skulle være civiliseret og vi ansvarsfuldt skal foretage arbejdet.

Derfor er vi i Siumut parate til, at tilslutte os Landsstyrets forslag til en veltilrettelagt og ansvarsfuldt Landstingsbeslutning om etablering af en universitetspark for at få muligheden til at give vores ungdom en lys fremtid.

Vi har nu grundlag til uden yderligere udskydelse, at give vores principielle støtte og byde projektet velkommen. Da man allerførste gang fremlagde omfattende planer omkring universitetsparken har vi i Siumut ikke i fuld omgang tilsluttet, da det efter vores mening har været nødvendigt at få mere tilbundsgående oplysninger om driftsudgifterne. Derfor har vi i Landstingets udvalg efterlyst omfattende oplysninger og vi vil her benytte lejligheden til at takke Landsstyrets velvilje til at afgive oplysninger, idet vi mener, at der nu foreligger tilbundsgående oplysninger for Landstinget.

Vi har fra Siumut også sikret, at planlægningen ikke kom med hindringer på de nødvendige kræfter og udgifter til realisering af Atuarfitsialak.

Da Landsstyret i sit forelæggelse redegør for det grundigt er vi blevet mere rolige i Siumut. I Siumut er vi også enig med Landsstyret i, at såfremt Atuarfitsialak skal lykkes, så må vi sikre ungdommen gode muligheder for videreuddannelse. Derfor mener vi i Siumut, at Landsstyret har til hensigt, at der samlet udvikles et projekt, hvor mulighederne i Grønland bliver bedre for Atuarfitsialak og andre videreuddannelsesinstitutioner samt for forskningen.

I Siumut mener vi og vil meddele, at dette er det helt rigtige.

Pensummet i dag i de højere uddannelser ligner hinanden meget. Eksempelvis kan samfundshistorie forelæses inde i en stor sal med deltagelse af mange deltagere med vidt forskellige studier og dette medfører en god udnyttelse af lærerkræfter med specialviden, som på sigt kan blive rentabelt med omfattende besparelser til følge.

I Siumut er vi ikke i tvivl om, at en god udnyttelse samt en praksis med det sigte, at være økonomisk selvbærende vil være de bedste for samfundet.

I Siumut tror vi på visionen om, at vores lærerkræfter udnyttes bedre, hvis uddannelserne samles. I Siumut har vi også lagt vægt på, at modtage de universitetsstuderendes bemærkninger omkring den nye universitetspark og vi skal med glæde meddele, at vi har modtaget flere bemærkninger om etablering af den nye universitetspark hvor alle støtter tanken.

En af dem har enighed med hensyn til etablering af universitetet fremsat følgende bemærkninger.

Og jeg vil gerne citere.

"Man kan i realiseringen af projektet regne med, at livet som studerende vil blive mere interessant og vil blive mere livlig. Sagt på godt dansk, så vil der blive skabt en stor og sund studentermiljø. Det mangler man blandt andet i Ilisimatusarfik, fordi miljøet og de omgivelserne er for trange, ligesom der er dårlige muligheder og jeg ved, at man ude omkring i samfundet har bemærket dette, da det ude i samfundet siges, at vi er alt for tillukkede. Ved etablering af en universitetspark kan man regne med, at disse problemer vil forsvinde, for på tværs af de forskellige uddannelser, vil de studerende kunne mødes på tæt hold og gennem drøftelser af deres studier vil de uundværligt give hinanden inputs.

Citat slut.

En anden studerende havde blandt andet følgende bemærkninger:

Citat:

Vi har betænkeligheder ved at den Ilimmarfik med følgende punkt: Ilimmarneq - en åndemaners rejse bliver ikke udført af mennesker. Åndemanerens opgave kan ikke forstås af almindelige mennesker og hvor vi er vidende om, at man som et almindelig menneske, så er denne verden meget tvilvsom og meget farefuld at rejse til, hvorfor man tildeler denne opgave til angakkok.

Videnskabscenter er forståelig og det vil så vidt muligt i fremtiden være tydeligt, at studerende har udgangspunkt fra de almindelige mennesker. Derfor mener vi, at det er mere passende, at bruge ordet: Ilisimatusarfik. Flere og flere uddannelsessteder i vestlige lande ser pludselig - eksempelvis oprindelig folks viden, hvor vigtig den er m.h.t. til den fremtidige udnyttelse af land og af levende ressourcer. Dvs. at grundprincip for vor viden og vores syn på miljøet i fremtiden vil være uvurderligt, ikke fordi vi skal tilbage til den gamle levemåde, men at vi lægger vægt på de fykiske sammenhold, bæredygtig udnyttelse af ressourcerne m.m.

Citat slut.

Vi vil fra Siumut side sige tak for de bemærkninger, der er fremkommet fra ungdommen.

I Siumut mener vi, at universitetsparken skal hedde Ilisimatusarfik og at dette fra nu bliver benyttet efter Landstingets principbeslutning og at denne alene bliver benyttet i det videre arbejde.

Når Landstinget i dag tager en principbeslutning vil projektet om etablering af Ilisimatusarfik blive påbegyndt, derefter kan Landsstyret starte med at samle på midlerne og etablere et fond og det forstår vi tilslut også i Siumut.

Denne fremlæggelse vil være fuldt i tråd med Siumuts politiske mål og som vil være et bærende element til vores fremtid, som et uddannet folk til ungdommens glæde og til åndelig og fysisk styrkelse for det grønlandske folk.

Med disse bemærkninger fra Siumut accepterer vi og går ind for det forslag og skal meddele, at forslaget i denne form sendes videre til 2.behandling.

Augusta Salling, ordfører, Atassut.

Landsstyret har fremlagt et omfattende arbejde, som vedrører etableringen af Ilimmarfik, som en landstingsbeslutning.

Atassut har vurderet de klare budskaber, der er i forslaget og det er helt i orden og det vil være væsentligt at skulle bruge disse dokumenter i forbindelse med beslutning. Vi må nok sige, at forelæggelsen er udarbejdet godt, idet man får lyst til at blive hensat i tanker.

Atassut finder det væsentligt, at videregående uddannelser og forskning i Grønland i det hele taget, skal give muligheder for gode miljøer.

Med disse bemærkninger skal vi fortsætte at beslutningen skal med i koordineringen af sagerne. Hvis denne skal realiseres mener Atassut, at vi har mange andre presserende sager, som kræver bevillinger og at vi derfor må vente med etableringen af Ilimmarfik. Vi må have overset skolerne på kysten trænger til renovering og at lokalerne ikke længere er tidssvarende, bl.a. med containere, som bruges i undervisningen. Containere i arkiverne og gangene.

Man bliver nødt til at bruge det danske udtryk, som hedder: Man starter ikke med at bygge et hus ved at starte med skorstenen. Vi ved, at da fundamentet er meget væsentlig for at huset kan bestå i længere tid. Det er også tilfældet i forbindelse med barnets udvikling. Det vi snakker om er, at forholdene for børnene skal være så gode, at de animerer videre undervisning i skolerne og miljøerne skal man heller ikke glemme i denne forbindelse.

Indtil dato finder Atassut det væsentligt bedre dokumentation i forbindelse med koordinering, men uheldigvis har man til dato ikke vidst, at man i forbindelse med etableringen af Atuarfitsialak endnu ikke har lavet et fyldestgørende budget. Det kan godt være, at der vil være behov for ikke underordnet 100 mio. kr. Hvis vi kommer ind igen i koordineringen må vi sige, at der også mangles midler i forbindelse med sundhedsvæsenet.

vi møder til daglig vore medborgere, som har smerter og kræver behandling. Vi kan ellers nævne mange andre ting, men lad os blot disse, som et eksempel. Boligmanglen er meget stor her i Grønland og vi ved, at boligen er meget væsentligt i det sociale liv. der er ellers mange eksempler, men vi mener i Atassut at vi har fremsat de eksempler, der er behov for at kunne forstå sagens alvor.

Der er ikke ret mange nyheder i det fremlagte i forhold til efterårets fremlæggelse af planerne om Ilimmarfik.

Jeg beklager, at man griner af den holdning, vi har her. Det er på baggrund af vore undersøgelse og på baggrund af vore vurderinger, at vi fremsætter disse tanker.

I de foregående år har vi bygget flere landingsbaner og pludselig er vi ved, at komme i gang med at bygge Ilimmarfik, der koster mange penge. Atassut mener, at det ikke er på tide, at man fremsætter sådanne tanker. Atassut finder det væsentligt, at vi skal prioritere børneskolen.

Ole Lynge, Landstingsformand.

Jeg skal som ordfører blot nævne, at man ikke forstyrrer de, der er oppe i talerstolen. Derefter er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Et selvstændige land bør være et land, hvor det er befolkningen, der styrer med eget sprog, som redskab. Et selvstændige land bør være et land med fælles byrdefordeling og lige deling af ressourcer. Vort land bør være et land, der blandt andre lande ansvarligt varetager opgaver og forsvarer samt samarbejder med andre oprindelige befolkninger. Et selvstændigt Grønland bør ligeledes være et land, der ude fra er værd at besøge, hvor det er muligt, at møde veluddannede med selvtilliden i orden.

Disse ord har Inuit Ataqatigiit tidligere brugt fra dennes talerstol i forbindelse med debatten om vort lands større uafhængighed. Vi mener derfor, det er på sin plads, at lægge ud med disse ord i dag, hvor Tinget skal beslutte etableringen af universitetsparken "Ilimmarfik". Ordene passer godt i sammenhængen, da vi jo også i disse år er i fuld gang med at arbejde for vort lands større uafhængighed både politisk og økonomisk. Vi har taget skridt til nye samarbejdsformer indenfor Rigsfælleskabets rammer - På baggrund af Landstingets tilslutning - arbejder Selvstyrekommissionen nu for disse tiltag.

Da færingerne for 50 år siden indførte Hjemmestyret og da Island slap tøjlerne til Danmark, har begge lande lagt stor vægt på, at undervisningen og kundskabsniveauet opgraderes og har alvorligt arbejdet for at optimere mulighederne og det er selvom de har fastholdt praksis med at sende studenter til udlandet. De har været i stand til seriøst at opgradere undervisningen og kundskabsniveauet, da de tror på, at det er deres vej til større uafhængighed.

Siden vi indførte Hjemmestyret for 22 år siden, har vi naturligvis altid prioriteret undervisningen højt og vi har da opnået resultater indtil nu. Men vores resultater på området kan endnu ikke sammenlignes med resultaterne i Island og Færøerne, da disse lande nu jo forsyner sig selv med uddannet personale.

Vi tror på i Inuit Ataqatigiit, at vi grønlændere også selv kan opnå tilsvarende resultater - vi må derfor seriøst danne grundlaget, da vi jo som andre ønsker et selvstændigt nation; det arbejder færingerne nu for, Island har opnået det.

Bestræbelser på økonomisk uafhængighed og realisering af denne er forudsætning for øget selvstændighed. I den forbindelse må søjlerne være uddannelse, forskning, viden og et videncenter. Vi er i Inuit Ataqatigiit overbevidst om, at vi derfor i de kommende år må være i stand til og have evne til disse tiltag.

Vi har bestræbt os på, at udvikle fiskeriet, udvinding af ikke levende ressourcer og turismen. Og uden at minimere indsatserne på disse områder er tiden nu inde til at komme videre som folk, også ved hjælp af etablering af "Ilimmarfik" - for det er jo en kendsgerning, at vi må åbne os mere udadtil og etablere forbindelser, da vi jo også lever i en tid, hvor mangfoldiggørelse af viden via internettet er under rivende udvikling (IT-udviklingen), en udvikling, der kræver opgradering af uddannelsesniveauet.

Det er derfor i starten af 2000 årene en nødvendighed, at vi opgraderer niveauerne både i folkeskolen og i dele af uddannelsessektoren. Selvom vi har opnået mange gode resultater både indenfor folkeskolen og uddannelsessektoren, er det fortsat en nødvendighed, at vi bestræber os på, at blive endnu bedre, da behovet for uddannet arbejdskraft er til stede og altid vil være til stede hos et folk, der er på vej til større selvstændighed og politisk uafhængighed.

Sagt på en anden måde: Vi har simpelthen ikke råd til ikke at træffe beslutning om opbakning til ønsket om højere uddannelser og højnelse af videnniveauet. Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at vi via etablering af universitetsparken "Ilimmarfik" bør vise, at vi har mod på og kan stå ved at højne uddannelsesniveauet og ikke mindst have råd til etableringen, ikke mindst i denne tid, hvor Atuarfitsialak står højt på dagsordenen og begge tiltag hænger jo godt sammen. Sagt på godt en anden måde: den ene må ikke udelukke den anden.

Hvis nogen spørger om der er grundlag nok til at træffe beslutning om etablering af "Ilimmarfik" vil vi i Inuit Ataqatigiit sige - Ja! Vi mener, at vi under denne forårssamling bør træffe den endelige beslutning. Samtidig må vi give mulighed for, at det bliver muligt, at besvare eventuelle spørgsmål.

Vi er bekendt med, at nogle af kardinalspørgsmålene i forbindelse med behandlingen vil være, hvad man vil gøre med bygningerne i Socialrådgiverskolen, journalistskolen, Groenlandicas bygninger og landsarkivet som jo bliver overflødige. Det er ligeledes heller ikke utænkeligt, at man også vil sætte spørgsmålstegn ved, at bygningen er blevet vurderet til 26 mio. kr.

Dette spørgsmål er besvaret i den særskilte redegørelse for bygge- og anlægsudgifterne, altså bilag 3 i redegørelsen.

Jeg skal gøre opmærksom på, at redegørelsen peger på, at der efterhånden er stor pladsmangel i Seminariet, i Midtgrønlands gymnasiale uddannelser og at "Den gamle Sygehus" (ISI) må beslaglægges til en af stederne. Vi må her huske på, at flere og flere unge ønsker optagelse på de gymnasiale uddannelser (inkl. HTX-uddannelsen i Sisimiut) og disse unge kan jo ikke afslås, hvis de har opfyldt kravene for optagelse. En del af de lokaler i journalistskolen ønskes overtaget af sygeplejeskolen på grund af manglende lokaler der, de benyttede lokaler af Groenlandica ønskes overtaget af landsbiblioteket og landsarkivets lokaler ønskes overtaget af landsmuseet, da landsmuseets genstande øges konstant - på grund af, at flere og flere kulturgenstande overdrages fra Danmark.

Et andet tvivlsspørgsmål kan være, at beslutningen kan afstedkomme afledte investeringsbehov, her tænkes der specielt på byggeri af kollegier til studerende samt byggeri af boliger til lærerne. Her skal understreges, at personaleomsætningen vil blive reduceret markant i forbindelse med etableringen af Ilimmarfik, det er nemlig ganske afgjort sikkert, at en mere attraktiv arbejdsplads vil reducere personaleomkostningerne.

Vi i Inuit Ataqatigiit mener også, at det er yderst vigtigt i forbindelse med behandlingen at pointere, at kun halvdelen af dem vi sender på uddannelse andre steder vender tilbage. Dem, der ikke vender tilbage udgør altså knap 50%.

Etableringen af Ilimmarfik vil animere unge til at vende tilbage og enda få flere unge til at blive her i landet, uddanne sig på "Ilimmarfik" og vi må jo roligt regne med, at stedet også vil bive et attraktivt sted i takt med udviklingen af forskningsmulighederne og udviklingen af et videncenter - dette vil i sidste ende blive et gangske godt aktiv for samfundet.

Da intentionerne i forbindelse med etableringen af Ilimmarfik er, at få plads til nedennævnte, går Inuit Ataqatigiit i princippet ind for forslaget. Disse vil etableres:

- ikke alene større, men også mere attraktive samlingssteder både for studerende og lærere, som også vil minimere for elevernes frafald og personaleomsætningen blandt lærerstaben

- større smidighed, som vil afstedkomme mere effektiv udnyttelse af kræfterne, her tænkes både på lærerstaben, som på undervisningsmaterialerne

- vort lands kulturværdier vil blive mere tilgængelige og nye muligheder for mangfoldiggørelse vil opstå

- samarbejdsmulighederne blandt og sammen med andre lande vil blive øget

- nye muligheder for videreuddannelser for lærerkræfterne både i folkeskolen og i uddannelsessektoren

- og ikke mindst centralisering af viden og distribution af viden til et folk, der tilegner sig større selvstændighed

Med disse ord giver IA sin principbeslutning til forslaget, men skal samtidig ytre ønske om, at forslaget inden 2.behandlingen i Tinget bliver fremlagt både i Kultur- og uddannelsesudvalget og finansudvalget. Dette for at eventualiteter kan blive fanget og vurderet indgående. Vi er jo bekendt med, at specielt Kultur og undervisningsudvalget under sagsforløbet har stillet flere relevante spørgsmål til Landsstyret - dog har de ikke fået fyldestgørende svar på alle spørgsmål.

Da man ligeledes regner med fremmed finansiering af en del af anlægsomkostningerne er det også ønskelilgt, at Landsstyert i.f.t. Finansudvalget redegør både for dette, som de evt. budgetmæssige følger, der er i forhold til de kommende års Finanslove og de prioriteringsspørgsmål, der ligger heri.

Vi skal dog i Inuit Ataqatigiit understrege, at vi ønkser etableringen af Ilimmarfik og tilkendegiver hermed vores støtte til etableringen af denne. Vi er villige til at støtte forslaget, fordi man politisk i alt for mange år har prioriteret materialismen med det resultat, at man mere eller mindre har nedprioriteret sikringen af uddannelsen af vores børn og unge - både indholdsmæssigt og udstyrsmæssigt. Vi bliver nødt til at tage en anderledes skridt. Vi er fuldt ud klar over, at vort lands økonomiske uafhængighed forudsætter, at vi optimerer vores evne til at få indtægter ved handel. Vi skal dog endelig ikke glemme, at opprioritering af uddannelsessektoren er lige så meget værd og er fundamentet for større selvstændighed.

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Til Landsstyrets beslutningsforslag om etablering af en universitetspark har vi fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger.

Først skal vi henvise til vores bemærkninger herom under Landstingets efterårssamling, dog har vi på grundlag af de nye oplæg følgende yderligere bemærkninger.

Efter at have gennemgået de omfattende redegørelser om planer om universitetsparken, skal vi bemærke, at en etablering vil være yderst interessant, men vil dog sætte et stort spørgsmålstegn ved den økonomiske planlægning.

Det er interessant at sammenlægge forskellige uddannelsesområder og de mange muligheder inden for bedre udnyttelse af lærerstaben er værdigfulde. Der er indtil videre tale om etableringen af 7 forskellige uddannelsesområder og man er åben over for en udbygning, men vi vil fra Kandidatforbundet forespørge Landsstyret om, hvorfor uddannelsesområderne fortsat skal være i Nuuk, for nogle af de nævnte uddannelser kan uden problemer fordeles til kysten, f.eks. kunne det være, at socialrådgiverskolen kan uden videre problemer flyttes ud til kysten og hvorfor kan nogle af uddannelsesområderne ikke på deres oprindelige plads?

Ikke mindst vil vi gerne sætte et stort spørgsmålstegn ved, hvordan man vil skaffe de nødvendige midler fra fonde, for der er ikke tale om små beløb. Der er nævnt beløb mellem 45 og 71 mio. kr.

Hvis vi kun skaffer en lille del af pengene, hvem skal så betale resten? Det kan jo ikke blive befolkningen selv. Mht. vore tilligere bemærkninger om Atuarfitsialak og ikke mindst mht. bygdeskolerne, som samtidig fungerer som kirkekapeller, er det uforståeligt, at Landsstyret ikke vil se disse forhold i øjnene.

Vi må spørge om, hvorfor planerne skal gennemføres så hurtigt, selvom vi allerede i 1993 at emnet har været fremlagt.

Og ikke mindst, hvorfor kan pengene, som Landsstyremedlemmet nævnte istedet ikke bruges til den gode skole. De udsendte bilag er omfattende og man har også nævnt antallet af uddannelsessøgende vil blive forøget og disse dokumentationer er uklare for os. Vi ved jo i dag, at der er stort frafald blandt de uddannelsessøgende, ligesom der er 2.250 unge, som tager på efterskole om året.

Man får lyst til at spørge om, hvorfor de tager til efterskole. Kan det skyldes, at eleverne på den gode skole har utilstrækkeligt danskkundskab, når 250 unge hvert år tager til Danmark for at gå i skole eller er det pga. lærermanglen, at de unge grønlændere bliver nødt til at rejse?

Landstingsmedlem Jakob Sivertsen har efterlyst, at der også skal findes en løsning på bygdeskolerne, der samtidig fungerer som kapeller. Der er mange ting, der skal løses, dog har Landsstyret lukket ørerne.

Vi vil derfor spørge om forslaget fra Landsstyret om de forventede udgifter er korrekte, for vi ved, at anlægsudgifter til større projekter altid bliver overskredet betydeligt. Vi må prioritere de opgaver, der er vigtigere i stedet for at gennemføre projekter, man ikke har sikret økonomisk.

Derfor vil vi fra Kandidatforbundet sige, at vi ikke kan godkende Landsstyrets beslutningsforslag, selvom projektet er værdifuldt.

Med disse bemærkninger glæder vi os til at medvirke i debatten fra Kandidatforbundet.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Det er universitetsparken, som vi snakker om. Det er vurderet til at koste omkring 159 mio. kr. Mht. driften og den årlige driftudgifter beløber sig til 40 mio. kr., så kommer man til at tænke på den ceremonihal, som man var inde på i forbindelse med kommunalbestyrelsesvalget.

Lad os lige tænke på de 159 mio. kr. Hvor meget af dette beløb kan hæves ved starten af byggeriet af den ceremonihal. Budgettet blev jo fordoblet allerede inden starten af byggeriet. Vi kan fornemme at beløbet kan nemt blive det dobbelte af det beløb, der er sat.

Til daglig er disse citeringer, som ikke passer med realiteterne. Det er det, vi skal have i baghovedet. Men mht. uddannelser og lærerstaben, da vi var inde på det, så kom vi ind på vore børn skal undervises af disse gode lærere, idet vi i dag har krav på, at finde eller rekruttere ufaglærte lærere.

Det er altså tale om, at man turde, men det er lige som om, at der er visse forbehold, som vi skal tage i forbindelse med disse forslag.

Men vi kan ikke kun blive enige om, at vi i fremtiden skal skabe en bedre undervisning, men det er bare et spørgsmål om tid og hvor mange penge vi har til den tid. Ilisimatusarfik i Nuuk, jeg har tænkt over benævnelsen - som sagt af Siumut. Nu er vi så også inde på angakokker, fjeldgængere og kajakker og umiakker, det er lige som om, at de er forbundet hermed, denne Ilisimatusarfik - er det ikke bedre, at kalde den Angakkussarfik - et sted, hvor Angakokken oplæres, men betegnelsen må vente til den tid.

Vi plejer, at kalde Ilisimatusarfik i Nuuk, som verdens mindste universitet. Det nuværende forslag fra Landsstyret drejer sig om et egentligt universitetspark. Det meget realistiske forslag kræver nærmere vurdering. Det er ikke sådan ligetil, men bla. med henvisning til de forskere uden for Grønland, som postuleres med, at de blander sig i ting, som de ikke har forstand på. Ja, som sagt så skal vi have lærermanglen i baghovedet.

Da jeg gennemgik forslaget - forelæggelsesnotatet kom jeg til at tænke på et forslag, som jeg har fremsat flere år tidligere, nemlig at vi skal centralisere visse videregående uddannelser i visse steder her på kysten med gode lærere. Vi må forbedre de unge til at skulle være ansat i forvaltningen med danske ledere. Forslaget bygger på etableringen af en universitetspark, således at vore gode hoveder kan beholdes her i landet, som jo har kendskab til dette land.

Man kan ikke blive ved med at sætte sig i mod forslaget. To vigtige sager skal etableres samtidigt, nemlig Atuarfitsialak og denne universitetspark, selvom vi endnu ikke har fået det serveret på et fad og hvor vi nogen lunde er sikret etableringen af Atuarfitsialak, men det er nogenlunde sikkert, dog med visse modifikationer, men vi nærmer os realiseringen.

Vi har ikke lærere til det påtænkte universitetspark, men må tilkalde dem som sædvanligt. Vi er jo omkring 50.000 mennesker her i landet og vi påtænker etablering af en universitetspark med - mon vi har nok af studerende til denne universitetspark? Det er kun de to eksempler, selvom der vil være andre.

Og bl.a. begyndervanskeligheder i forbindelse hermed. Vi har i børneskolen stor mangel på seminarieuddannede lærere, hvor vi blev nødt til at lave en lovgivning, for at give andre mulighed faggrupper, som kan bruges i børneskolen.

Men hvis vi tænker på universitetsparken som gerne skulle have lærere, der er akademikeruddannede og vi har endnu ikke hørt om vi får rekrutteret de nødvendige kvalificeret arbejdskraft. der blev spurgt om vi har råd til etableringen og spørgeren, nemlig Landssttyremedlemmet prøvede på at besvare dette spørgsmål, nemlig med den stemme, at - om vi får mulighed for at få tilskud til driften fra fondsmidler. Det er vi her i Landstinget endnu ikke bekendt med.

Der er flere og flere unge mennesker, der påtænker at tage en uddannelse eller en højere uddannelse. Mon det ikke vil være bedre om vi i stedet udnytter vore nabolandes universiteteter.

Ved at sikre sådanne uddannelser i disse lande. Jeg siger det, idet jeg mener, at vi ikke har nok af studerende til sådan en universitetpark. Når vore unge vender tilbage fra de andre lande og er blevet kvalificeret til at være undervisere i sådanne uddannelser. Kan vi ikke afvente sådanne situationer? De gymnasielle uddannelser skal de blive..det er de gymnasielle uddannelser, vi skal benytte os af her i landet.

Da mine meninger muligvis er blevet forstået behøver jeg ikke flere forklaringer. ...til det vi er i stand til. Mht. Ilinniarfissuaq/Grønlands Seminarium, så er der en historisk begivenhed, som blev taget med i forelæggelsen og det er godt nok, men vi må ikke glemme, at da Ilinniarfissuaq er blevet brugt til at uddanne grønlandske kateketer.

Landstinget er blevet spurgt om vi har viljen til at være med i realiseringen af fremlagte planer. Fremlæggeren spurgte os om eller postulerede med, at vi har hundene og at vi ved hvor vi skal hen. Hun vil gerne have os til at fremstille en slæde og vi skal også have nogle mget gode kuske med, godt udrustet med gode piske, der smælder.

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Indledningsvis her på Landsstyrets vegne sige tak til de partier, som støtter etableringen af en universitetspark.

Landstinget efterlyste på efterårssamlingen yderligere oplysninger, det har vi løst og som også bliver nævnt af de partier, som støtter etableringen af en universitetspark her i dag.

Jeg har et par bemærkninger til de enkelte ordførerindlæg. Først til Siumut, så siger jeg tak fordi de nævner sammenhængen mellem uddannelse og viden og at man skal satse på en bedre udnyttelse af de nuværende kræfter, der er inden for området gennem en etablering af en universitetspark, ligesom Siumut fsva. den økonomi side af sagen også henviser til, at man gennem etablering af en universitetspark udnytter de tilstedeværende ressourcer bedre, altså lærerkræfter og bygningsmasser.

Jeg forventer selvfølgelig, at udvalget kigger nærmere på det. I den fortsatte behandling fandt de som vigtigt, at der blev etableret en egentlig studentermiljø.

Inuit Ataqatigiit gav også deres fulde tilslutning til, at vi fortsatte planerne om etablering af en universitetspark og det siger jeg også tak for, hvor IA også fsva. sammenhængen med Atuarfitsialak, hvorom de siger, at den ene ikke udelukker den anden. Og det siger jeg mange tak for.

Til Atassuts ordfører vil jeg indledningsvis sige, at jeg undrer mig over, at Atassut, som i deres valgkamp lægger vægt på uddannelse og undervisning, nu ikke kan gå ind for nærværende forslag om etablering af en universitetspark. Jeg ved, at Atassut i starten har været fuldt ud enig med etablering af en universitetspark, men har foretaget en vurdering, hvor man har priorieteret Atuarfitsialak højere.

Jeg skal dertil udtale, at Landsstyrets planer omkring Atuarfitsialak er vi i Landsstyret selvfølgelig bekendt med, ligesom vi også i samarbejde med Landsstyremeldemmet for Boliger og Infrastruktur allerede har store planer omkring den nødvendige renovering af skolemassen.

Der bliver også fremlagt en redegørelse herom her under denne samling. Der er ikke sammenhæng mellem renovering og universitetspark.

Og det har jeg klart gjort rede for i min forelæggelse.

Til Kandidatforbundets ordfører skal jeg blot henvise til mine bemærkninger til Atassuts bemærkninger, hvor Landsstyret mener, at den ene ikke udelukker den anden. Vi kan således gå i gang med Atuarfitsialak samtidig med Ilimmarfik.

Landsstyret mener ikke, at der vil være nogle problemer der. Atassut sagde godt nok, at der ikke var noget nyt i beslutningsgrundlaget, men det kan jeg have svært ved at forstå, fordi der har været et omfattende arbejde i gang, ligesom man har uddybet beslutningsgrundlaget herfor i forhold til efterårssamlingen.

Til løsgængerens bemærkninger, så efterlyser Otto Steenholdt oplysninger om, vi nu vil have studerende nok. Dertil skal jeg udtale fsva. de 17 og 21 årige, så vil der i de kommende år være store ungdomsårgange, således mener jeg ikke, at der vil - der vil i den kommende tid flere og flere kommer i den uddannelsesalder, hvorfor jeg har tiltro til, at vi ikke vil mangle de nødvendige antal studerende.

Til bemærkningerne om finansieringen, så kom jeg ind i mit forelæggelsesnotat, at hvis Landstinget giver sin principielle tilslutning til, så kom jeg i svarnotatet ind på, at hvis Landstinget giver deres principielle tilslutning til, så går vi i gang med at indlede drøftelser med diverse fonde m.h.t. finansieringen.

Vi siger tak til Lise Skifte Lennert. Derefter er det Godmand Rasmussen uden for partiordførerrækken. Derefter er det Augusta Salling.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Jeg vil komme ind på forskellige område, men skal indledningsvis udtale, at hvis vi skal arbejde i demokratiets ånd, så kan vi fra Atassut ikke acceptere, at man ikke respekterer talerne.

Til Landsstyrets forelæggelse og i det sidste svar, så undrede Landsstyremedlemmet sig over Atassuts holdning, for så vidt angår uddannelsen. Jeg mener, at Landsstyremedlemmet bør læse vores indlæg nøjere, for vi er jo ikke i mod en etablering af en Universitetspark, men har fremlagt, at vi ikke mener at tiden er inde nu. Lad os tage et eksempel. Vi hører i radioavisen, at der er nogle problemer for så vidt angår fiskeriet, hvor fiskerne truer med havneblokade m.m.

Jeg skal atter engang understrege, at Atassut ikke på nogen måde er imod etablering af en Universitetspark, men at vi af hensyn til vort lands økonomiske situation, så mener vi, at det ikke er på sin plads, at vi etablerer den nu. Vi har ikke noget principielt imod etableringen.

Det undrer mig også, at det vi skal drøfte her er et beslutningsforslag. Siumuts ordfører citerede fra høringssvar for så vidt angår uddannelsessøgende...

For så vidt angår Aqqaluk Lynges bog, så er jeg glad for det, men det er ikke blevet realiseret endnu.

Atassut har som bekendt principielt ikke noget imod etableringen af en Universitetspark, men vi skal arbejde for Grønland som helhed. Gad vide hvad der er bedt, at vi har nu har en skole hvor der er skoleelever der bliver undervist i f.eks. containere. Skolemassen i bygderne er lang tilbage at ønske, og et spring til at blive undervist i containere til at bliver undervist i en Universitetspark, det vil der være meget stor forskel på. Jeg mener at der er en hel der, som vi ikke har råd til i Grønland.

Jeg vil gerne spørge partierne, dem jeg sidder i udvalg med, om at alt samles i Nuuk, for Landsstyret har jo sat sig det mål, at disse skal spredes til kysten. Vi må have grundlaget i orden.

Vi skal endnu engang gentage, at ...

Jeg skal blot erindre om, at Godmand måske ikke har forstået, hvad Landstingsformanden har sagt, og jeg skal endnu engang opfordre til, at man holder sig til punktet.

Derefter er det Augusta Salling, Atassuts ordfører. Derefter er det Mogens Kleist fra Kandidatforbundet, men først Augusta Salling.

Augusta Salling, ordfører, Atassut.

Tak. De fleste bemærkninger er blevet sagt af Godmand, men jeg finder det påkrævet at skulle understrege her fra talerstolen, at vi også i forbindelse med vurderingen i forbindelse med koordineringen af finansieringen under landstingssamlingen i efteråret var der et flertal for at helt bestemte krav skal fremsættes også i forbindelse med realiseringen af dette forslag.

Nemlig renoveringen af børneskolen, hvor store midler vi skal bruge til denne renovering, og hvilke tidsrammer vi skal have i forbindelse med denne realisering. Disse oplysninger har vi ikke fået udleveret i dag, og det jeg frygter er, at Landsstyremedlemmet sagde i sin forelæggelse, at vi kan se til, at vi må hente midler fra andre udenlandske investorer og fonde, men det er endnu ikke sikkert.

Det er disse forhold der mig bekymret. Vi har behov for mange penge i forbindelse med udviklingen af Grønland. Hvis vi havde alle disse midler, så havde vi klaret alle disse problemer, men vi har ikke råd. Vi har været inde på i Atassut, at børneskolen skal prioriteres i forbindelse med renoveringsopgaverne, der skal løses i de nærmeste år. Det er bl.a. disse forhold som gør, at vi i Atassut finder det væsentligt, at plane her skal ned i de andre prioriteringer.

Jeg mener endnu videre, at det grundlag vi har brug for det er ikke med, bl.a. fordi vi har fundet det påkrævet, at vi skal have disse begrundelse af hensyn til alle de renoveringer der er i sigte.

Der blev ikke sagt, at dengang man prøvede at tage en beslutning i efteråret, så er der jo ikke nok oplysninger. Det vi derfor forstår i forbindelse med fremlæggelsen i fjor, så har der været en større information til landstingsmedlemmerne, eksterne konsulenter har været sammen med os, og bl.a. brugt forskellige materialer, og derfor er det der blev fremlagt i dag ikke en nyhed for os.

Atassut støtter uddannelsen, derfor finder vi det også væsentligt, at højere uddannelse til børnene skal have bedre rammer i uddannelsen. Det er derfor vi i høj grad støtter Atuarfitsialak, men vi er også bekendt med, at miljøet skal være i orden i børneskolerne, således at børnene har viljen til at lære. Det er derfor vi i vores prioriteringer finder det væsentligt, at man prioriterer børneskolen, selvom der blev sagt bl.a. fra IA, at det ikke skal sammenblandes, det skal køres sideløbende,

Men hvis vi ser på de forhold der er foregået i tidligere år, vi har udsat renoveringer af børneskolen p.g.a. manglende midler, vi kunne komme over disse problemer, hvis vi havde bedre prioritering. Foreløbig. Tak.

Så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Lad os lige kikke på materialet her, hvor mange uddannelsesinstitutioner er der ? 1, 2, 3. Hvor mange er der forresten som ikke er uddannelsesinstitutioner, 1, 2, 3, 4, 5. D.v.s. at Hjemmestyrets institutioner som har med uddannelse gøre, altså institutioner ejet af Hjemmestyret. Hvor mange millioner kroner har man brugt til projekteringen af dette projekt ?

Siumut siger, at vi ikke har manglet oplysninger. Ja der er mange gode visioner her, men hvad med finansieringen ? 45 og 71 mio. kr. Har i sikret disse midler ? Har Landsstyret sikret disse midler ? Skal vi den mellemliggende tid så bruge reservemidler fra Finansloven ?, det er sådanne jeg forstår Landsstyret og Siumut.

Hvis vi ser samlet på projektet der er selvfølgelig gode argumenter, men hvad med midlerne ?

Så siger de jo, at resten af midlerne kan hentes fra fondsmidler, det er derfor vi efterlyser yderligere materiale i forbindelse med vurderingen af forslaget. Hvis vi spøger medborgerne på gaden om de vil have en Universitetspark til 150 mio. kr. eller vil I hellere prioritere boligløse mennesker, så er svaret klart.

Johan Lund Olsen fra IA har sagt, at der er frafald på op til 50 % af de studerende på Universitet, det er altså 50 % der ikke vender tilbage til Grønland. Er det dem der skal optages i Universitetsparken Ilimmarfik ?

Færøerne er selvforsynende med disse akademikere. Færøerne udnytter Danmark i sådan en grad, at de også lader Danmark betale for deres uddannelser, men vi må selv klare uddannelsemiljøerne når vi sender unge til Danmark på højere uddannelser. De arealer der er brug for i forbindelse med opførelsen af Universitetsparken er op til 8.000 kv.m. Vi kender byplanen for Nuuk, og man kan også spare store arealer ved en sådan Universitetspark. Det er alle disse forhold vi skal tage med i vurderingen. Skal vi sige ja til Atuarfitsialaks planer, så de er sikret ?

Hvad med skolekapellerne i bygderne ? De trænger i høj grad til renoveringer. Det er også disse forhold vi finder væsentligt fra vores side. Det er derfor vi ikke direkte er imod forslaget, men det er midlerne og de fondsmidler man har nævnt som vi er i tvivl om.

Man har snakket om at de uddannelsessøgendes antal vil stige i forbindelse med en sådan Universitetspark, men hvor mange gennemføre uddannelsen ? Det er ikke plads mangle i det nuværende universitet der gør, at man har fremsat et sådan flertal. Det er også vigtigt, at man skal bruge lærerkræfterne centralt, hvorfor kan vi ikke flytte planerne om Ilimmarfik ud til kysten, hvorfor vi derved også kan afhjælpe boligmanglen ? Det er derfor vi skal tænke os godt om, før vi igangsætte et sådan byggeri af en stor Universitetspark.

Hvis vi på den anden side samler alting i Nuuk, men i den forbindelse bliver vi nødt til at sige, at det er de tanker der er ved at blive realiseret her, hvorfor skal Grønlands Landsting være i Nuuk ? Er det nødvendigt at Universitetsparken skal være i Nuuk ? Hvis vi f.eks. ser på Sprogcenteret, skal det være i Nuuk ?

Vi må decentralisere, og de forskellige uddannelser som er under Universitetsparken, de kan også decentraliseres. Det der blev nævnt i forslaget om Groenlandica med m.m. Det har ikke noget med uddannelse at gøre, det er institutioner under Hjemmestyret.

På baggrund af, at man ikke har sikret midlerne, selvom vi er for forslaget, så er vi ikke meget for at godkende forslaget. Tak.

Og så er det Ruth Heilmann, Siumut, og derefter det Jonathan Motzfeldt.

Ruth Heilmann, Siumut.

Selvfølgelig er jeg også enig i, at alting ikke skal samles i Nuuk, men det der er ved at være på trapperne, så går Nuuk kommune også ind for etableringen af en sådan Universitetspark her i Nuuk. Det er ligesom der ikke er noget der er til hindring for etableringen her i Nuuk, men andre uddannelse kan eventuelt flyttes ud til kysten.

Atassut kom ind på boligmanglen, og mange andre problemer her i samfundet. Jeg mener, at vi også her er bekendt med, hvilke problemer der forefindes i samfundet. Det skal infiltreres i det her forslag. Vi plejer jo at sige, at vi ikke kan leve af brød alene, vi skal også have et åndelig liv.

Vi kan ikke blive ved med at sende vores uddannelsessøgende ud til udlandet, som også blev sagt fra IA. Når de så bliver sendt ud til udlandet, så er det kun 50 %, der vender tilbage. Og det vi tænker på er, at de unge, dem har vi behov for her i Grønland. Det er derfor, at hvis vi ikke stater, hvornår skal vi så starte, det er derfor at vi mener, at bør starte allerede nu.

Kandidatforbundet og Atassut er bekendt med, at de har været med til at godkende et beløb på 200 mio. kr. til kollegiebyggeri, det er derfor at vi også går ind for sådanne et forslag, fordi vi også har ressourcerne hertil. Vi skal heller ikke glemme de andre i forbindelse med vores drøftelser her, selvfølgelig skal vi også drøfte de andre problemer.

Jeg er helt enig i IA's ordfører Johan Lund Olsens om, også fordi han har støttet forslaget, at folk der går ind for uddannelse, de støtter også uddannelse, vi plejer også at sige, at vi støtter uddannelsen, det er derfor uforstående for mig, at nogle af medlemmerne ikke er meget for en etablering. Jeg går også ind for IA's forslag eller bemærkninger om, at der er visse spørgsmål som ikke er blevet besvaret her, det er derfor man kan tage forslaget op i udvalget. Det kan vi gå ind for.

Og til sidst. Jeg mener, at ideen burde støttet, det er ligesom om, at der er nogle af os der ikke er rigtigt for eller imod, det er ligesom om, at de ikke rigtigt vil tage en beslutning her. Tak.

Næste taler er Landsstyreformanden Jonathan Motzfeldt. Derefter er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, Steffen Ulrich Lynge, men først Jonathan Motzfeldt.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Det er rigtigt som Landstingsformanden var inde på, at vi skal huske på, hvad det egentlig er at vi drøfter. Når Godmand Rasmussen har taget ordet, så får debatten en drejning til højre og venstre, og jeg er derfor fuldt ud enig i, at vi skal holde os til det vi drøfter.

Under efterårssamlingen var der visse krav fra Landstingets side før man tog en endelig beslutning om etablering af en Universitetspark, og det var på det grundlag vi har arbejdet videre med sagen, og jeg skal her henvise til de 4 bilag og redegørelser.

Jeg mener, at så stort arbejde der er blevet udført siden efterårssamlingen er et stort arbejde, hvor folk er blevet anmodet om, at fremkomme med oplysninger således at man derfor ikke kan sige, at der ikke er noget nyt i det fremlagte. Der har været udført et stort stykke arbejde på baggrund af Landstingets ønsker. Hvis man går ind for en etablering som jeg forstår et flertal ønsker, så vil der blive afsat de nødvendige midler de kommende år på finanslovene.

For så vidt angår mulighederne for fremmed finansiering, så er den største forudsætning, at Landstinget giver sin fulde tilslutning til etableringen, og det er sket i dag, selvom der er nogle der har tvivl om det. Men jeg håber, at vi ikke stopper ved dette, og at vi går videre med planerne p.g.a. et landstingsflertals ønske om etableringen af en Universitetspark.

Vi har haft en vane at vi sendte vores folk til videreuddannelse til udlandet, og jeg kan også være enig i, at vi fremover også indleder et større samarbejde med andre lande end Danmark. Det vil vi selvfølgelig også bibeholde fremover ud over Universitetsparken, men det vigtigste er her, at vi i dag tager en endelig beslutning om etableringen af en Universitetspark.

Som også vores Landsstyremedlem for Uddannelse har fremlagt det, så er det glædeligt at erfare at man fra Siumuts og IA's ordførere Ruth Heilmann og Johan Lund Olsen i deres tilslutning vedrører kernen i det vi drøfte, hvorfor vi i dag, jeg mener at jeg har grund til at være stolt over, at vi nu har taget en beslutning om, at vi styrker vores uddannelse i Grønland, således at vi selv fremover tager et stort skridt henadvejen, for at vores unge kan tage en videreuddannelse her i Grønland. Det vil være til glæde for ungdommen i Grønland og styrke det grønlandske folk, som også vil være til gavn for det øvrige uddannelsessystem.

Jeg mener derfor, at vi må være glæde for at et flertal støtter etableringen, og det vil være en opmuntring i vores videre drøftelser med eksterne fonde m.m., og det er jeg glad for. Det er heller ikke et særsyn i verden omkring os, at man også samarbejde med fonde og universiteter i forbindelse med etableringen af et Universitet.

Jeg vil afslutningsvis sige, at det grønlandske folk, at vores viden nu er blevet lagt i kasser, det skal vi væk fra også i Grønland. Lad os se hvad vi har, tage materialerne op fra kasserne og bruge det i uddannelsesystemet.

Atuarfitsialak, boligområdet m.m. drøfter vi under andre punkter, og under vores øvrige prioriteringer. Det vi drøfter i dag er om vi skal tage et afgørende skridt henimod udviklingen af en egentlig grønlandsk Universitetspark. Jeg mener derfor, at der er grundlag for at ønske det grønlandske folk tillykke med, at flertal i Landstinget giver deres tilslutning til etableringen af en universitetspark, og det er jeg fuldt ud tilfreds med.

Edvard Geisler, Atassut udenfor ordførerrækken. Derefter er det Godmand Rasmussen også uden for ordførerrækken.

Edvard Geisler, Atassut.

Udenfor ordførerrækken ønsker Edvard Geisler at præcisere, at partier og Kandidatforbundet m.m., at man ikke er imod etableringen af en Universitetspark. Vi er i Atassut ikke i tvivl om, hvad vi mener om en Universitetspark, det er vi ikke i mod, men vi har præciseret, hvad vi også ligger vægt på.

Vi har store problemer som vi endnu ikke har løst, og hvis vi går i gang med Universitetsparken uden at have løst disse, så får man også andre udgifter.

Vi bliver erindret om, at vi skal kikke fremover, man vi må også her erindre og huske på, at vi må have et solidt grundlag til at kikke videre med. Vi har fra Atassut præciseret, at hvis vi skal sikre, at Universitetsparken får de elever de skal have, at vi også kikker på grundlaget herfor.

Der er store problemer i forbindelse med bygdeskolerne, hvor der er et stort behov for renovering. Der er nogle der siger, at vi ikke skal blande tingene sammen, men vi skal først have løst problemerne før vi går i gang med noget nyt.

Hvid vi ser på fremtiden, så er der også nogle gange behov for, at vi også kikker lidt tilbage. For 50 år siden blev folk sendt på uddannelse i Danmark, hvor de blev nødt til at være i Danmark i 4 år af gangen.

Lad mig tage et eksempel, hvis vi ser på de studerende ved det juridiske fakultet i Københavns Universitet, så er der omkring 50 færinger , der læser til jurister på Københavns Universitet.

Hvis vi skal skabe et folk der tror på sig selv, så må fundamentet være, at vi giver vores børn de bedste vilkår, for så vidt angår Folkeskolen. Lad mig endnu engang erindre om, at vi ikke er imod etablering af en Universitetspark, og jeg er ikke i tvivl om, at vi i fremtiden vil realisere det, men vi må nødvendigvis prioritere mellem de problemer samfundet har, og vi skal tage velovervejede beslutninger, hvorfor Atassut som bekendt ligger vægt på, at vi reformere uddannelsen fra grunden af. Tak.

Vi siger tak til Edvard Geisler, Derefter er det Godmand Rasmussen udenfor partiordførerrækken, derefter er det Johan Lund Olsen, men først Godmand Rasmussen.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Enhver som kan høre må vurdere, at det vi snakker om er Ilimmarfik, lad mig lige understrege, at Landsstyreformanden nævnte Siumut og IA, men du har ikke forstået det. Der er ikke et eneste parti der er imod forslaget, men det er tidspunktet for etableringen, som vi mener er forkert. Vi snakker bl.a. om midler engang imellem får jeg glædelige budskaber.

Ærede Landsstyremedlem du gjorde mig glad da du sagde, at der .. når jeg står her på talerstolen. Man kan ikke være uenig om, at vi har mange presserende problemer, også i fremtiden. Vi kan ikke trøste os med at de unge der tager en uddannelse i Danmark, at 50 % af dem ikke vender tilbage, lad os spørge, hvor mange af dem der ikke vender tilbage p.g.a. boligmanglen her ?. Vi hører også om mennesker der ansøger om en stilling, som ikke får stillingen p.g.a. manglende bolig, det er ligesom om, at disse problemstillinger er en hæmsko, det er som om Hjemmestyrets ånd ikke er i den retning. Det i ånden var, at vi så vidt muligt skal overtage alle de stillinger der forefindes her i landet.

Det vi postulerer fra Atassut det er, jeg gentager, at Atassut ikke er imod forslaget, vi støtter forslaget, det er tidspunktet vi er imod. Hvis man tænker grundigt over det, så er det ligesom Atassut har det rigtige budskab. Vi er slet ikke imod forslaget, vi skal nå det, men vi har ikke ressourcerne til det i dag. Tak.

Så er det Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit. Herefter er det Landsstyremedlemmet for Økonomi.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Tak. For det første vil jeg selvfølgelig takke Landsstyret, at de også støtter vores forslag om at tage det næste skridt i forbindelse med etableringen af Ilimmarfik, at de tager godt imod forslaget, men selvfølgelig er vi blevet skuffet over et andet parti, som er imod dette forslag, men deres begrundelser er for spinkle. De har ingen kraft.

Vi bliver nødt til at sige, at så vidt jeg husker, dengang Atassut var i koalitionen, hvor de havde Landsstyreområdet for Kultur og Uddannelse og Forskning, og havde ansvaret for det. Allerede dengang har man været inde på det forslag der blev fremsat i dag. Dem der tog det alvorligt dengang det var Daniel Skiftes partifæller, som sad i Landsstyret. Dengang satte man ikke et spørgsmålstegn ved om vi har råd til det eller ej. Dengang sagde man, at vi burde have midlerne parat. Det er derfor vi har svært ved at forstå de begrundelser der kom fra oppositionspartiet.

Når vi snakker om pengene så skal Tingets medlemmer også huske på, at vi i anlægsområdet, at udisponerede anlægsmidler da vi udarbejde finansloven, så er der et forslag om at der skal afsættes 70 mio. kr. til Atuarfitsialak. Det er i hovedkonto 80.00.00, men det rigtige er det. M.h.t. dem der skal finansiere udefra, det kan kun ske, hvis vi her i Landstinget kan udmelde om, at vi tror på projektet og tror på finansieringen, så vil eksterne finansieringskilder dukker op af sig.

Vi kan tage Abanguitfik som et eksempel, som også henter midler fra udlandet. Det er derfor vi skal nu udmelde klart, at vi tror på projektet, også fordi det grønlandske samfund har brug for det i forbindelse med vores problemer. Det er derfor meget skuffende, at oppositionen siger, at vi ikke har råd til et sådan projekt. Vi burde have disse midler netop fordi vejen til selvstyre her i Grønland er, at styrke uddannelserne.

Dengang Atassut havde et Landsstyremedlem i dette direktorat, så brugte de samme udtryk, men omvendt gør de nu. Det er derfor, at jeg håbet at Atassuts formand kan forklare nærmere, hvorfor man gør det, netop bl.a. fordi de siger noget som ikke er velgennemtænkt her fra talerstolen.

Den anden ordfører fra Kandidatforbundet, jeg skal lige påminde om, at viden først kan styrkes ved at opsamle til stadighed viden. M.h.t. ansatte i Grønlands Statistik, Groenlandica og de andre akademikere. Når de i samarbejde med de forskellige uddannelsesinstitutioner. Det er derved, at man udvider viden, det er styrkelse af vort viden vi vil arbejde for bl.a. ved at give vores uddannelsessøgende mulighed for etableringen af Ilimmarfik, det er derfor at det er skuffende.

Hvis Mogens Kleist ikke har vidt om disse forhold også fordi vi er bekendt med at du har været på Universitet i kortere tid.

Vi skal gøre opmærksom på fra Inuit Ataqatigiit, at vi i forbindelse med beslutningen her er det vigtigt, at de uddannelsessøgende skal kunne samles omkring et sted ikke kun for de uddannelsessøgendes skyld, men også for at øge tilgangen af lærere, således at en sådan etablering kan medføre en formindskelse af frafald i uddannelsen, og den store udskiftning af lærerkræfterne. Derved kan man effektivisere brugen af ressourcerne til nyttig for samfundet, det er derfor at det er meget skuffende, at man ligesom har overset disse forhold, og er imod forslaget.

Samtlige partier her i Landstinget og Kandidatforbundet har været med til etableringen af Selvstyrekommissionen for at bane vejen for et mere selvstændigt Grønland, og vejen hertil er opsamling af viden og uddannelse. Det er derfor, at det er mere påkrævet, at fremkomme med koordinerede begrundelser.

Så er det Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi. Derefter er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet, men først Josef Motzfeldt.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi.

En af de ting der blev nævnt under nærværende debat er, at det ene initiativ ikke burde udelukke det andet.

Hvis der er tvivl om den økonomiske side af sagen, så hvis man mener at der er manglende grundlag herfor, så er man meget velkommen til det i udvalgsbehandlingen. Vi har jo allerede afsat midler på Finansloven til formålet. Ligesom vi nok allerede kan beregne, hvor store driftsudgifterne vil være når Universitetsparken bliver etableret, set i forhold til de udgifter der nu, hvor uddannelsesinstitutioner og de andre institutioner ligger spredt.

Vi har fra Inuit Ataqatigiit og fra Landsstyrets side forstået Hjemmestyret på en sådan måde, at befolkningen har ønsket Hjemmestyre.

Landstinget bør være samlet om, at man indenfor samfundets muligheder, at for så vidt angår renoveringen af Folkeskolen er der allerede afsat de nødvendige midler hertil over de næste mange år. Vi ved hvor omfattende arbejdet er, og vi har allerede i Landsstyret drøftet, at vi vil bruge op til 1 mia. kr. til renoveringen indenfor folkeskoleområdet de næste 15 år. Landstinget har allerede bevilget 105 mio. kr. i de kommende år til renoveringer, men i de næsten 15 år, så vil det tager 15 år at renovere Folkeskolen, så den kommer op på det ønskede niveau.

Og hvis vi skal vente 15 år på at etablere Universitetsparken, så vil det være for sent. Jeg mener ikke, at vi skal vente 15 år på at etablere en Universitetspark. Vi kan f.eks. nævne udviklingen af et fiskeerhverv, hvor man over en 15-årig periode, at man først i løbet af de 15 år der er gået, at vi begynder at etablere produktionsanlæggene.

Vi har sikret midlerne til Folkeskolen. Man kan ikke sige, at vi først skal løse boligproblemer m.m., det hele hænger sammen, vi skal se på samfundet som en helhed, og vi må derfor se på tingene som en helhed og ikke bide mærke i bestemte området.

For så vidt angår spredning af institutionerne, så kan det være en idé at tage det op, men her må vi fra Landsstyrets side præcisere, at det ikke mindst i de sidste par år har været sådan, at vi skal formindske vores driftsudgifter, og en af de ting vi har vovet er, at vi har samlet funktioner, hvis det kan afstedkomme besparelser på driftsbudgettet, således at vi også udnytter ressourcerne bedre.

Det er nødvendigt med Atuarfitsialak ikke kun kikker på bygningsmassen. Man kommer ind på bygningsmassen. Vi vil renovere bygningsmassen, men vi skal heller ikke glemme indholdet af vores Folkeskole. Vi skal også se på fremtiden, og have den nødvendige base herfor, og jeg mener således at etablering af en Universitetspark kan sikre det nødvendige grundlag for, at vi kan udfylde den gode skole på bedste vis og ikke kun kikke på det fysiske miljø.

Derefter er det Mogens Kleist, da det er 3. gang, for en ganske kort bemærkning. Jeg vil præcisere at vi i henhold til vores Forretningsorden, at når vi siger for en kort bemærkning, så er det max. 2 minutter.

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Til Josef Motzfeldt og Johan Lund Olsens bemærkninger sige, at vi allerede har et Universitet, at det eksisterer allerede.

Til Josef Motzfeldt og Ruth Heilmann vedrørende vores tvivl, så er vi ikke i tvivl om, at så har vi allerede i dag fra denne talerstol sagt, at vi er betænkelige ved den økonomiske side af sagen, fordi vi mener at man ikke har sikret det nødvendige økonomiske grundlag.

For så vidt angår kollegiebyggeriet, så har nærværende punkt ikke noget at gøre kollegiebyggeri, det har vi allerede drøftet sidste år. Vi kan som sagt ikke sælge skindet før bjørnen er skudt. Derfor er det vigtigt, at man sikre de nødvendige midler. Man snakker om, at der skal skaffes op til 70 mio. kr. til ekstern finansiering. Hvis man ikke skaffer alle midlerne, hvem skal så dække resten ?

Vi siger tak til Mogens Kleist. Derefter er det Augusta Salling, da det også er 3. gang, for en ganske kort bemærkning. Derefter er det Daniel Skifte.

Augusta Salling, Atassut.

Tak. Til Johan Lund Olsens påpegninger overfor os i Atassut, så skal jeg præcisere, at vi finder der vigtigt, at man undersøger og vurdere forskellige ting, og det fastholder vi, og det agter vi også at forfølge og håber på, at alle partier og Kandidatforbund taget det op i udvalgene, således at de spørgsmål som vi stiller bliver vurderet nærmere i udvalgene, således at vi derigennem får flere oplysninger herom.

Det er også områder, som vi for 6 måneder siden her i salen har ønsket bliver kulegravet. Vi mener, at det ikke er blevet kulegravet til fulde. Det er derfor, at vi forfølger det herfra denne gang.

Til de allerede afsatte midler til Ilimmarfik for de kommende år, så var det under forudsætning, at man fra Landstinget tilsluttede sig en etablering af Universitetspark.

Til Johan Lund Olsens bemærkninger, så mener jeg ikke at der er grund herfor. jeg skal blot erindre om, at I under efterårssamlingen også har ønsket yderligere oplysning. Vi mener, at I har vendt 180 grader. Vi har allerede under efterårssamlingen meddelt, at vi havde vores tvivl omkring det, og det fastholder vi. Vi har sagt, at det er nødvendigt med en prioritering.

Så er det Daniel Skifte uden for partiordførerrækken.

Daniel Skifte, Atassut.

Indledningsvis skal jeg udtale, at baggrunden for at jeg tager ordet er, at IA's ordfører angreb Atassut, og jeg mener, at der er grundlag for at jeg som partiformand udtaler mig.

Først vil jeg lige rette en ting, at da Atassut var i landsstyrekoalitionen, så havde Atassut ikke ansvaret for forskningsområdet, hvor forskningsområdet hørte ind under Marianne Jensens ansvarsområde. Det er blot en præcisering.

Forrige taler udtalte, at IA havde vendt 180 grader det vil jeg ikke uddybe yderligere. spørgsmålet er hvem der har vendt deres meninger. Det er ikke os. Jeg mener også at det er på sin plads at udtale, at Landsstyreformanden ønsker det grønlandske folk tillykke, og det er på sin plads, men jeg skal blot erindre Landsstyreformanden om, at de vi drøftede etableringen af KATUAQ, så var man enig om at udgifterne skulle fordeles med 20 mio. kr. til Hjemmestyret, kommunen og Nordisk Råd. Dengang var et af formålet, at Groenlandica også blev etableret i forbindelse med KATUAQ, men da midlerne var for få blev den ikke en del af KATUAQ.

Der har været forskellige planer om Groenlandica, og Atassut støtter selvfølgelig arbejdet for at Groenlandica bliver placeret på sin rette plads. Jeg vil også sige, at KATUAQ skulle koste 60 mio. kr., men kom stil at koste 100 mio. kr.

Jeg vil afslutningsvis præcisere, at Atassut vil være med i de nøjere vurderinger i Uddannelsesudvalget og Finansudvalget. Tak.

Vi siger tak til Daniel Skifte. Herefter er det Hans Enoksen udenfor partiordførerrækken. Og derefter er det Mikael Petersen-

Hans Enoksen, Siumut.

For en kort bemærkning. Jeg konstaterer, at Siumut og IA i enighed om at etablere Ilimmarfik. Selvom vi i forbindelse hermed også skal tage os af boligmanglen bl.a., men vi skal have viljen til at få veluddannede grønlændere her i landet og så ofre midler hertil.

Vi har ikke råd til at fortsætte vores nuværende status. Vi har ikke råd til at blive ved med manglende uddannede grønlændere, det er derfor jeg mener, at vi skal ikke stoppe ved manglende midler, det er et spørgsmål om vi har viljen til at gennemføre projektet.

Vi har en afsætning på 5 mia. kr. pr. år, det er blot et spørgsmål om, hvem der har viljen til at løse problemerne. Jeg mener at hvis man skal forbedre børnenes vilkår, således at de får et bedre social liv i voksenlivet, så er de fysiske rammer - uddannelsen som skal forbedres.

M.h.t. centraliseringen i Nuuk, det er ikke lige det jeg er enig i, men jeg kan alligevel se i denne her sammenhæng, at der er fordele i forbindelse med dette forslag. Vi skal udnytte vores muligheder i denne sammenhæng.

Atassut sagde bl.a. at vi ikke har ressourcer til at etablere sådan en Universitetspark. Vi skal have de ressourcer vi har brug for, og vi har heller ikke ressourcerne til at lade være. det er vores efterkommeres levevis vi snakker om, og det er derfor vi allerede nu skal ofte noget, for at forbedre deres vilkår. Det er derfor jeg er forundret over, at mange medlemmer af Tinget ligesom er bange for, at disse henviser til manglende midler, og ligesom prøver på at begrænse disse initiativer.

Las os i flok løfte opgaverne, således at vi kan forbedre vores muligheder end i dag.

Vi siger tak til Hans Enoksen, så er det Mikael Petersen udover Siumuts ordfører.

Mikael Petersen, Siumut.

Der er vist ikke noget uenighed om etableringen af Universitetsparken, Ilimmarfik, som er fremlagt her i Tinget. Allerede i begyndelsen af 90'erne har vi politikere drøftet dette emne. Allerede i 80'erne har vi i Siumuts hovedbestyrelse drøftet spørgsmålet, vi har haft mange indgående drøftelser, og vi har taget et mindre skridt at gangen.

I 1993 da der var et seminar om uddannelse her i Nuuk, så formulerede man emnet mere gennemskueligt dengang. I 1998 besluttede det daværende Landsstyre, at man skal starte planlægningen, det var dengang Daniel Skifte var med som Landsstyremedlem for Økonomi. Jeg var også med dengang.

Vi har udviklet planerne i de forskellige landsstyreområder, og det store arbejde blev tilendebragt nu. Under efterårssamlingen da vi behandlede finanslovsforslaget, så var jeg også med som medlem af Finansudvalget.

Landsstyret fremsatte i forbindelse med forslaget til Finansloven et beløb til brug for etableringen af Ilimmarfik. Vi må heller ikke glemme, at vi i de forskellige partier her i salen havde mange forskellige meninger. Dengang, så vist jeg husker besluttede vi på baggrund af betænkningen fra Finansudvalget, at de afsatte midler skal omrokeres til konto 90, således at Landsstyret kan fremkomme med et mere velfunderet forslag.

Og Landstinget krævede også dengang, at Landsstyret skal fremkomme med et forslag i 2001 med det formål, at i tilfælde af at forslaget bliver vedtaget her, at forslaget bliver indarbejdet i finanslovsforslaget.

Det har Landsstyret nu gjort. De har indsamlet meget omfattende informationsmaterialer, også m.h.t. finansieringsmodellen. Det vi snakker om her i dag, og som skal danne grundlag for vores beslutning, det er fremkommet med 8 linier, det er det der vedrører finansieringen, resten af stakken af papirer er informationsmaterialer. Hvis nogen mener, at disse informationsmaterialer er mangelfulde, så vil det være meget underligt.

Det er derfor vi siger, at vi har utvetydige oplysninger, og vi har grundlag til at tage en beslutning m.h.t. igangsættelse af byggeriet af Ilimmarfik, Universitetsparken. Sådan ligger sagen. Det er derfor vi i Siumut har vores ufravigelige mening, det er derfor at vi går ind for Landsstyrets forslag og er med i vedtagelsen.

Og efterfølgende så skal beslutningen her i salen, så skal den sendes videre til Finansudvalget, og det er også derfor, at jeg glæder mig til at være med til igangsætningen af Ilimmarfik.

Vi siger tak til MIA. Mads Peter Grønvold udover Kandidatforbundets ordfører. Og efterfølgende er det Landsstyremedlemmet for Uddannelse.

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Jeg føler at jeg skal fremkomme med følgende bemærkninger. Hvor er vores kultur ? Bl.a. m.h.t. de bemærkninger der også berører enkelte personer, som bliver fremsat her fra talerstolen. Det er ligesom om, at debatten skal gå mere og mere velordnet.

M.h.t. det emne som vi snakker om, så sagde Kandidatforbundet, at udgifterne i forbindelse med anlæggelsen skal prioriteres bedre.

Til sidste m.h.t. debatten her, så kræver jeg at vi stopper debatten her i salen, bl.a. m.h.t. enkelt personer og partierne bliver angrebet. Der er allerede fremkommet, hvilket budskabet hver især har. Vi fra Kandidatforbundet er imod sådan en etablering af en Universitetspark, det er helt klart og det er utvetydigt. Alle partierne har også fremsat deres klare meninger, og lad os holde op med denne form for en snak, hvor vi angriber enkeltpersoner.

Vi har allerede taget den nødvendige debat, og det er den mening vi har. Tak.

Ole Lynge, Landstingsformand.

Det skal lige bemærkes som ordstyrer, at debatten er ved at være slut, og ud fra det jeg kan se, så er der så store personlige angreb, at vi må tage hensyn til de der skal besvare de andre talere.

Næste taler er Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Uddannelse. Derefter er det Olga Poulsen.

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Tak. Selvom jeg i min tale har sagt, at jeg i Landstinget kræver at Landsstyret skal fremkomme med et forslag, og det har vi gjort, og det informationsmaterialer vi har udleveret håber vi vil være tilstrækkelig som baggrundsmaterialer i denne forbindelse.

Alligevel er der nogle der mener, at tidspunktet endnu ikke er kommet, og nok har overset, at uanset om vi etablere Ilimmarfik eller ej, så bliver vi nødt til at lave en sådan udvikling, fordi det er meget påkrævet for de eksisterende uddannelsesinstitutioner, og i forbindelse hermed vil der være brug for mange penge. M.h.t. bilag 3, så har vi også alternative muligheder, og hvilke beløb det drejer sig om her i.

Samtlige pladser i GU er optaget i disse år, og som jeg også har været inde på at fra 2001 til 2009, der vil der være 1500 unge mennesker, som vil have brug for sådanne uddannelsesinstitutioner, og hvis vi skal have plads til disse unge for en sådan videreuddannelse, så må vi gøre noget, og der skal være plads til dem, og hvis Ilimmarfik ikke bliver en realitet, så bliver vi nødt til at gøre et eller andet, for at være forberedt for den forøgning af de unge, og det vil være meget dyrt, det er det aspekt jeg vil komme ind på, som en påmindelse.

Og der var også nogle der efterlyste m.h.t. bevillingen med en bemærkning om, at vi ikke har sikret bevillingen på budgettet. Jeg skal derfor lige gentage, det er altså Landstingets klare holdning vi må efterlyse, før vi henvise os til eventuelle eksterne finansieringsinstitutter. Det er derfor jeg mener, at det materiale vi har er dokumentation nok til at gå videre med sagen.

Det er derfor, at vi har en platform til at finde frem til disse midler. Tak.

Så er det Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit udenfor ordførerne, og derefter Godmand Rasmussen.

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Det jeg vil kommentere er Atassuts formandens bemærkninger vedrørende at man har vendt 180 grader. Det er rigtigt, at vi under Landstingets efterårssamling i forbindelse med behandlingen af Finansloven da vi drøftede Ilimmarfik, så var samtlige partier her inde i salen godkendte principielt etableringen, men samtlige partier rejste også spørgsmål i forbindelse med Ilimmarfik ikke mindst for så vidt angår den økonomiske side sagen, hvor vi blev enige om, at vi gav Landsstyret det oplæg, at udarbejde et nærmere beslutningsgrundlag om en etablering.

Landsstyret har nu fremlagt en redegørelse på mere end 200 sider, hvor jeg mener, at Landsstyret fuldt ud har levet op til Landstingets ønske om det bedste beslutningsgrundlag som overhovedet muligt.

Jeg mener således at Landsstyret har levet op til Landstingets ønsker. Vi har ikke vendt 180 grader, jeg mener blot at vi nu har det nødvendige grundlag for etableringen af en Universitetspark.

Vedrørende eventuelle mangler som man måtte have på nuværende tidspunkt, så har vi flere spørgsmål som vi ønsker uddybet i udvalget. Der har været et ønske fra samtlige partigrupper om, at man i udvalget undersøgte visse spørgsmål nærmere, og det skal vi selvfølgelig være med til.

Til Atassuts formands bemærkninger om, at I har været imod ved forårssamlingen. I Inuit Ataqatigiit står vi sammen om det der foreligger. Da vi finder det vigtigt, at vi tager en samlet beslutning.

Så er det Godmand Rasmussen for en ganske kort bemærkning, da det er 3. gang. Derefter er det Daniel Skifte.

Godmand Rasmussen, Atassut.

Ganske kort. Men først vil jeg til sidste talers spørgsmål, og da vi drøftede sagen under efterårssamlingen, hvor Ruth jo var i Qanorooq.

Jeg vil blot ønske, at præcisere, at der ar været stort tvivl. Atassut er som ikke sagt imod etableringen af en Universitetspark, men finder bare at tiden ikke er inde endnu.

Til Johan Lund Olsen, vil jeg erindre om, at vi som opposition, at vi ikke føler os nødsaget til, at først at spørge til om, hvad vi skal sige. Vi er selvfølgelig i vores fulde ret til selv ..

Ordstyren anmoder om, at man holder sig til punktet, nemlig Ilimmarfik.

Næste taler er Daniel Skifte, og derefter er det Otto Steenholdt, men først Daniel Skifte.

Daniel Skifte, Atassut.

Tak. Først vedrørende Ilimmarfik, så sagde det ansvarlige landsstyremedlem, så sagde hun, at oppositionen underforstået os, at vi åbenbart havde glemt det problem der er omkring de eksisterende uddannelsessteder, og mulighederne for en forbedring af disses vilkår.

Jeg vil gentage hvad vi har sagt i vores oplæg om, at Atassut mener, at det der er fremlagt er et godt grundlag for at tage en beslutning. Det er blot en præcisering af at Atassut mener, at beslutningsgrundlaget er klart. Jeg har ikke misforstået noget. Vi har blot sat spørgsmål ved økonomien.

Afslutningsvis vil jeg gerne sige tak til Inuit Ataqatigiits ordfører, fordi han mindede det øvrige Landsting om, at Atassut for så vidt angår Ilimmarfik, at Atassut ikke er imod etableringen af en Universitetspark, hvor jeg også som Landsstyremedlem var enig i, at man samlede uddannelsesinstitutionerne, for at spare på driften af vores uddannelsesinstitutioner.

Atassut er ikke imod etableringen af en Universitetspark.

Så er det løsgængeren Otto Steenholdt, derefter er det Olga Poulsen for en kort replik.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg undrer mig over den sidste taler. Jeg tror at Atassuts formand har nogle problemer på baggrund af sine sidste udtalelser. Når man har gået ind for etablering, så må man også være for resten af vejen.

Under mit første indlæg udtrykte jeg klart, at jeg går ind for etablering af en Universitetspark, men satte spørgsmålstegn ved, om vi kan etablerer den samtidig med at vi igangsatte Atuarfitsialak. På denne baggrund har jeg lyttet til debatten her i salen, jeg har ikke afvist etableringen, men har blot ønsket, at få mere præcise oplysninger omkring finansieringen.

Jeg har lyttet med spænding på Landsstyremedlemmets bemærkninger. Jeg synes, at mine tvivl ikke er så stærke nu. Jeg mener, at Landsstyreformandens og Landsstyremedlemmet for Uddannelse og Landsstyremedlemmet for Økonomis bemærkninger, så mener jeg, at deres udtalelser kan tydes sådan, at der vil være økonomisk grundlag for etablering af en Universitetspark - uden at det går ud over noget andet.

Jeg er således efter debatten blevet mere positiv overfor etableringen af en Universitetspark. Landsstyremedlemmerne kender deres eget ansvar, hvorfor jeg tænker på at sætte økonomien i centrum, og mener nu, at jeg forstår det således, at der ikke er noget til hindring for, at vi kan etablere Atuarfitsialak samtidig med etableringen af Universitetsparken. Og jeg er glad for Landsstyrets klare præciseringer der.

Vi har behov for klare svar, det hjælper ikke at stejle når man får klare svar, og jeg skal her meddele, at efter de enkelte landsstyremedlemmers henvendelser, så mener jeg, at jeg går ind for etableringen af en Universitetspark på baggrund af Landsstyrets oplysninger om, at vi sagtens kan etablere en Universitetspark samtidig med at vi indfører Atuarfitsialak, og derfor har jeg besluttet, at gå ind for, og stemme for at vi tager beslutning om at etablere en Universitetspark.

Så er det Inuit Ataqatigiits ordfører, Johan Lund Olsen. Ganske kort da det er 3. gang.

Johan Lund Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Til den sidste taler, så mener jeg, at vi har grund til at være glade for, at vi her har medlemmer som på baggrund af klare oplysninger kan ændre deres principielle holdning. Det er meget vigtigt, at vi i forbindelse med vores beslutning i dag, så er det vigtigt, at man i arbejdet med at fremskaffe eksterne investorer, at det er vigtigt, at Landstinget står samlet, således at vi også derigennem kan opnå de bedste resultater, og jeg håber at vi frem til 2. behandlingen kan komme til enighed om, at det er et samlet Landsting, der beslutter sig for etablering af en Universitetspark.

Jeg har tager materialet med herop til talerstolen, som har været udarbejdet på baggrund af vores ønsker i Landstinget under efterårssamlingen. Dette omfattende materiale er udarbejdet af Landsstyret, og det har vi manglet under efterårssamlingen. Det har vi nu, et sobert og solidt grundlag at tage beslutning over.

Og endelig skal vi huske, at netop under sidste valgkamp, så gik Atassut til valg på uddannelse, uddannelse og atter uddannelse, og vi har netop nu de bedste muligheder for at realisere dette.

Ole Lynge, Landstingsformand.

Der er ikke flere der har bedt om ordet. Således er vi færdige med 1. behandlingen af punkt 31. Men jeg skal udtale, at som ønsket vil sagen blive sendt til viderebehandling i et relevant udvalg inden 2. behandlingen, som ønsket nemlig i Kultur- og Uddannelsesudvalget, som kan kontakte øvrige instanser herunder Finansudvalget, hvis der er behov herfor.

Således er vi færdige med behandlingen af den godt nok lange debat vedrørende punkt 31.