Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 20-21-24-25-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

7. mødedag tirsdag den 8. maj 2001

 

Punkt 20.

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af lov om skibsmåling,

1. behandling.

Punkt 21.

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af love om ændring af søloven og ophævelse af lov om skibsregistrering m.v.

1. behandling

Punkt 24.

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs.

1. behandling

Punkt 25.

Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om skibes besætning.
1. behandling

 

Steffen Ulrich Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

 

Tak. Jeg skal fremlægge en korte udgave af det der er blevet omdelt. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af lov om skibsmåling.

De internationale regler for måling af skibe findes i Målingskonventionen, som tilvejebringer ensartede principper og regler vedrørende fastsættelse af tonnage for skibe som er beskæftiget i international fart. Konventionen omfatter Grønland og er gennemført ved "Lov om måling af skibe af 1959" og "Lov om skibsmåling af 1998"

Den danske "Lov om skibsmåling" blev ændret i 1992. Lovændringen blev ikke sat i kraft for Grønland, men er gennemført i praksis. Hovedindholdet i lovændringen er, at målingen nu udføres af klassifikationsselskaber, andre virksomheder eller enkeltpersoner, der er autoriseret hertil af Søfartsstyrelsen. Fra 1. januar 1993 har måling af skibe i Grønland ikke været udført af Søfartsstyrelsen.

Så er det næste Punkt 21. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af love om ændring af søloven og ophævelse af lov om skibsregistrering m.v.

Landsstyret fremsætter hermed forslag til Kongelig Anordning om ikrafttrædelse af lov om ændring af søloven og ophævelse af lov om skibsregistrering m.v.

De gældende regler om skibsregistrering i Grønland findes i "Lov om skibsregistrering" som blev sat i kraft ved Kongelig Anordning i 1961. Den danske "Lov om skibsregistrering" blev i 1998 ophævet og indarbejdet i søloven.

Landsstyret foreslår at sølovsændringen sættes i kraft for Grønland for at sikre, at der ikke skal anvendes forskellige regelsæt i forbindelse med registreringsforretningerne.

Så er der punkt 24. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs.

Landsstyret fremsætter hermed forslag til Kongelig Anordning om ikrafttrædelse af lov om sikkerhed til søs.

Søfartslovgivningen er et Rigsanliggende, hvis regler tager udgangspunkt i de internationale konventioner, som udarbejdes indenfor den Internationale Maritime Organisation IMU. Søfartsstyrelsen i Danmark er ressourcemyndighed for området, og har ansvaret for sikkerhed for søs for hele Rigsfællesskabet. Søfartsstyrelsen råder over betydelig kompetencemæssige ressourcer og en ekspertise der tillige bruges i Grønland.

Der arbejdes til stadighed på, at forenkle regelgrundlaget, derfor er "Lov om skibes sikkerhed m.m." sammenskrevet med "Lov om skibsfartens betryggelse" i den nye "Lov om sikkerhed til søs". Endvidere er en række arbejdsmiljøforeskrifter fra Søfartslovgivningen samt enkelte bemyndigelsesbestemmelser fra Havmiljøloven samlet i den nye lov.

Loven omfatter derfor såvel skibes bygning og udstyr samt det menneskelige element om bord på skibe og i de tilknyttede landbaserede funktioner. "Lov om sikkerhed til søs" vil kunne finde anvendelse i Grønland, idet den lovgivning som den afløser stort set allerede er i kraft i Grønland. Der synes ikke at være noget der taler for særskilt regulering for Grønland for så vidt angår lovens anvendelsesområde.

På grund af den begrænsede administration ved kun et enkelt regelsæt må det overordnet anset for hensigtsmæssigt, at loven sættes i kraft for Grønland.

Og så er det sidst punkt 25. Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om skibes besætning.

I Grønlands glæder "Lov om skibes besætning" og "Lov om sønæring", der begge er fra 1975, og er ophævet i Danmark. Den gældende lovgivning i Grønland for bemandings- og sønæringsområdet har i en årrække været utidssvarende. Bemanding, sønæring og uddannelse er områder som i Danmark er blevet behandlet som en samlet lovpakke, når nye regler fro det ene eller andet område skulle tilpasses.

Bemandingsreglerne opstiller krav om kvalifikationer, sønæringsbeviser for besætningen på skibe. Sønæringsreglerne angiver, hvorledes beviserne kan erhverves ved praktisk og teoretisk uddannelse, og uddannelsesloven fastsætter rammerne for uddannelserne. I dag administreres bemandings- og sønæringsreglerne for Grønland af Søfartsstyrelsen.

De forældede regelsæt indebærer det at man i vidt omfang er nødsaget til at dispensere fra reglerne, ligesom der opstår en række administrative problemer. Ved ikraftsættelsen af den danske "Lov om skibes besætning" ved Kongelig Anordning bringes både bemandings- og sønæringsområdet således ajour.

Til sidst skal jeg lige bemærke, at Landsstyret i forbindelse med deres fremsættelse af deres forslag har fulgt anbefalingerne i sidste års landstingssamling.

Så er det partiernes, Kandidatforbundet og uafhængiges ordførere. Først Lars Karl Jensen, Siumut.

Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.

Først skal vi bemærke, at disse punkter, nemlig punkt 20, 21, 24 og 25 og inklusiv rettelsesbladet, som der vedrører punkt 25 at vi uden betænkeligheder kan indstille, at de bliver positiv modtaget

Fra Siumut skal vi udtale følgende om det forelagte forslag.

Fra Siumut er vi glad for, at Landsstyret har nedsat en arbejdsgruppe m.h.p. revision af de efterhånden forældede søfartslove. Som alle ved har vi allerede behandlet arbejdsgruppens indstillinger vedr. søfartsuddannelserne. Den uddannelsesmæssige side har allerede båret frugt, idet vi for få dages side i Grønlands radio kunne høre, at kvaliteten på Søfartsskolen er anerkendt på linie med den danske uddannelse.

Dette betyder, at de grønlandske uddannelser er accepteret i henhold til den Internationale STCW-konvention, og det skal vi være glade for. Fra Siumut skal vi benytte denne lejlighed til at takke arbejdsgruppen bestående af repræsentanter fra Hjemmestyret og Søfartsstyrelsen for det store og givtige arbejde der er udført.

Efter grundige drøftelser hilser vi fra Siumut forslagene om revision af Søfartslovgivningen velkommen. Forslagene viser, at det er på tide, at revidere den gældende forældede Søfartslovgivning.

Når det gælder punkt 20 varetages skibstilsyn af Søfartsstyrelsen i henhold til Hjemmestyreloven igennem dennes grønlandske afdeling. Derfor indstiller Siumut, at forslaget til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af lov om skibsmåling tiltrædes idet tiltrædelsen vil lette skibstilsynsarbejdet.

Efter det i punkt 21 omhandlede forslag er en følge af lovrevisionen skal vi uden yderligere bemærkninger anbefale positiv modtagelse.

Hvad angår punkt 24; Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs lægger vi fra Siumut vægt på, at loven tiltræde, da vi må leve op til de internationale regler i henhold til EMU.

Vedrørende punkt 25; Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om skibes besætning er vi fra Siumut glade for, at der skal skabes klare regler om skibsføreres og navigationsofficerenes opgaver og placeringer ved sejlads i vores farvande. Det skal også lige bemærkes, at det er første gang, at det sker her i Grønland, idet vi har fulgt hidtil den danske lovgivning, som vedrører de danske farvande, det er her de grønlandske farvande det gælder.

Vi skal lykønske vores søfarende med, at de nu kan få internationalt anerkendt certifikat. Langt om længe kan grønlandske skibsførere og styrmænd få 1. prioritet her i landet.

Med disse bemærkninger tilsiger vi fra Siumut vores tilslutning til det forelagte forslag, og skal indstille, at forslagene overgives til behandling i Lovudvalget inden 2. behandlingen her i salen.

Så er det Godmand Rasmussen, Atassut.

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Indledningsvis skal jeg sige, at når vi ikke har ændringsforslag, og når vi går ind for forslagene, så er det vores princip, at vi kunne fremkommer med korte bemærkninger.

Hvis der ikke er nogen der har noget imod det, så vil jeg gerne sige vedrørende de 4 punkter, at da vores ordførerindlæg er omdelt, så har jeg blot en lille kommentar. De 4 forslag mener vi fra Atassut, at der ikke er nogen grundlag for korte bemærkninger, da forslagene resulterer i, at fordelene er synlige, hvorfor jeg er glad for forslagene, og vil gerne ønske søfolkene tillykke med loven om skibets besætning, og går ind for at forslagene 2. behandles i deres nuværende form.

Så er det Ole Lynge, Inuit Ataqatigiit.

Ole Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Fra Inuit Ataqatigiit vil vi også kommentere punkterne samlet, men vi har allerede udarbejdet ordførerindlæg til de forskellige punkter, men jeg forventer selvfølgelig, at vores ordførerindlæg som allerede er omdelt, skal tages op i udvalgsbehandling inden 2. behandlingen.

Men ganske kort vil jeg sige, så tilslutter Inuit Ataqatigiit sig forslagene, men jeg finder det på sin plads, at vi har bemærket, at der i nærværende forslag til landstingsbeslutning, at der i de grønlandske oversættelser er flere uhensigtsmæssigheder, at der er flere ting som vi ønsker at påpege i forbindelse med oversættelserne i selve lovforslagene, som så vidt muligt bør rettes inden 2. behandlingen.

Til punkt 24 vedrørende lov om sikkerhed til søs, så vil jeg dertil sige, at som nævnt i forelæggelsesnotatet, så er det formålet, at man forenkler regelgrundlaget. Derfor vil "Lov om skibes sikkerhed", "Sikkerhed om bord", arbejdsmiljøreglerne samt bemyndigelsesbestemmelser fra Havmiljøloven og "Skibes bygning og udstyr" som det menneskelige element både ombord på skibe og de tilknyttede landbaserede funktioner blive sammenskrevet i den nye "Lov om sikkerhed til søs".

Inuit Ataqatigiit tilslutter sig selvfølgelig denne forenklede sammenskrivning af lovgivningen. Inuit Ataqatigiit mener ikke, at det er nødvendigt med en særskilt lovgivning gældende for Grønland, da de flest er internationale anerkendte regler.

Vedrørende "Lov om skibes besætninger" punkt 25, så finder vi det vigtigt at fremhæve, at søfartsuddannelserne i vort land hele tiden skal tilpasses, således at kvalifikationerne for besætningerne på skibe følger de gældende bemandingsregler.

På den måde sikres det nemlig, at grønlandske søfolk kan erhverve sig sønæringsbeviser, ligesom andre søfolk med udgangspunkt i internationale konventioner. Som Landsstyret også fremlægger i deres forelæggelsesnotat er der ved vedtagelsen af Landstingsforordningen også sikret, at disse gennemføres på grundlag af den såkaldte STCW-konvention. I denne forbindelse vil det være naturligt at spørge Landsstyremedlemmet idet det er blevet fremført, at der i forbindelse med indførelse af kvalitetsstyring i uddannelsen er sat frist til 1. februar 2001 til igangsættelsen, og at dette er sket formelt.

Således har vi fremkommet med vores bemærkninger til 20, 21, 24 og 25. Vi går således ind for forslagene og indstiller at forslagene før 2. behandlingen, at disse bearbejdes af de berørte udvalg.

Så er det Tom Ostermann, Kandidatforbundet.

Tom Ostermann, ordfører, Kandidatforbundet.

Indledningsvis skal jeg ligesom de forrige ordførere læse det hele op, således at jeg læser korrektur på det fremlagte.

Vedrørende punkt 20, så har jeg læst lovforslaget og vil kort meddele, at vi tilslutter os anbefalingen, og henviser forslaget til 2. behandling, det er vedrørende punkt 20.

Vedrørende punkt 21, så har vi følgende bemærkninger. Da jeg har læst loven, så er der følgende stavefejl i den første side i den grønlandske forelæggelsesnotat efter den 2. linie. Den danske lov om skibsregistrering blev i 1998 ophævet, men selvom det står i den danske lov om skibsregistrering blev i 1998 ophævet m.m.

På næste side starter den grønlandske oversættelse således. I søloven se lov 170 af 16. marts 1954 m.v. selvom der i den danske står i medfør af § 517 i søloven jf. loven nr. 170 af 16. marts 1954 m.v. Så har man glem starten af lovens budskab, hvor der skulle have stået i medfør af § 517 samtidig det forkortede ord jf.: er oversat således citat "se", ordet "jf." har ellers den betydning i henhold til paragraf eller medfør paragraf.

Det vil sige, at ovennævnte lov er blevet oversat til det modsatte i den danske paragraf startede det ellers således eksempel i medfør af § 517 jf. lov nr. 17 som ændret ved lov nr. 205 af 29. marts § 5 i lov nr. 394 af 22. maj 1996 om ændring af lov om beskyttelse af havmiljø m.v. i den grønlandske oversættelse så står det således, i søloven se lov som ændret m.m. Derfor skal man flytte § 5 i dette er selve grundlaget for paragraffen.

Derfor har vi nu også benyttet lovteksten i den første til den anden paragraf, idet man har benyttet paragrafferne om både i den første og den anden lovtekst, hvor det så bliver modstridende og forvirrende.

Den første side i selve lovteksten stk 4. citat "4. § 4, nr. 5, § 28., stk.3 m.v.", citat slut, finder vi det også påfaldende, da der står således i den danske efter det næste komma citat "Da der i god tro indgås med den umyndige", citat slut, hvor der så er oversat i den grønlandske citat "uvidende for det der skete" citat slut, selvom ordet citat "i god tro" citat slut skal forstås således at man har tiltro og fortsættelsen "Det samme gælder om lavværgemål" citat er ikke oversat.

Den næste side citat "9. så ved jeg ikke hvad der står nr. 7, ændres i § 514, stk. 4 m.v. står ordlyden i den danske således Straffeloven, hvor der så er skrevet således i den grønlandske foranstaltningen, hvor der ellers skulle have stået Straffeloven, og dette ord foranstaltning har ellers ikke noget at gøre med Søloven, men hvor det alligevel er oversat sådan.

Og § 514a for overtrædelse af bestemmelserne, står der ved næste komma, står der, at der således kan idømmes foranstaltninger ved Kriminalloven, og denne ordlyd er oversat således i den grønlandske ord har man brugt dette ord kan sagsøges, hvor der ellers skulle have brugt kan idømmes foranstaltninger.

Og oversættelserne i § 3 og 4 skal rettes i oversættelsen er lovordlydens § er kommet ved den sidste ordlyd, hvor det derimod skulle have stået forrest.

Og i stk. 6 på den næste side står det således i den danske i § 1 nr. 2 opfattes § 479 stk, 2, således at i tilfælde af sammenstød med et udenlandsk skib kan der dog kun afholdes søforklaringer m.v., og dette er oversat således til grønlandsk, dog kan der kun afholdes forklaringer ved tilfælde af et sammenstød med et udenlandsk skib m.m. Ordlydens starts er påfaldende, for hvis vi skal følge den danske ordlyd skulle ordlydens ellers hvis være, at man i tilfælde af sammenstød med et udenlandsk skib kan afholde søforklaring, idet ordet søforklaringens betydning har noget at gøre med igennem retsvæsenet.

Med disse bemærkninger skal vi meddele, at vi ikke kan godkende så uregelmæssigt og dårlig oversættelse, og henviser den til revision i Landstingets Lovudvalg.

Vedrørende punkt 24 har vi også lignende bemærkninger i forbindelser med oversættelserne, og vi vil fra Kandidatforbundet fremkomme med følgende korrektur til forslaget, og hvor vi også stiller krav om, at de enkelte i oversættelsen bliver oversat snarest og stavefejlene bliver rettet, ligesom vi stiller krav om, at de ting man harm overset i oversættelsen, også bliver oversat og medtaget.

For det første i overskriften under stk. 2 d.v.s. § 1 stk. 2, som fremgår af den sidste sætning, .......... på dansk og på grønlandsk skal i stedet for oversættes således ......, hvor der tilføjes og som hører ind under grønlandske fiskerimyndigheder

På den næste side er der en ting vi gerne vil komme med vores bemærkninger til. For det første den første sætning efter det andet punktum i § 29 stk. 1, hvor der står det samme gælder, hvis den pågældende foreslår vi at oversættelsen ændres, der er ligeledes 2 stavefejl i § 29 stk. 2 efter kommaet, ligesom der er et par ord under denne sætning, der skal rettes til, hvor der står............. som gælder for spisning af skibe, det skal selvfølgelig rettes, således at den bliver rigtigt.

I § 23 eller § 29 som det står i den danske, så er der også et ord der skal ændres, ligesom brugen af .... som betaling for rusmidler ændres, til ............. som er godkendt af Sprognævnet som betegnelsen for rusmidler, ligesom der også er et andet ord der skal ændres.

Der også i afslutningen af sætningen i § 20 noget der skal rettes fordi man i den grønlandske oversættelse, så har man ikke taget lovgrundlaget med.

Men for så vidt angår § 32, så mangler der også noget i den grønlandske oversættelse, hvor der mangler en sætning i oversættelsen. I den grønlandske § 32 er det den samme som i den danske § 35, og det henstiller vi også bliver rettet.

Til sidst skal vi indstille, at man efter overskriften i § 2 ... ændrer ordet .... til at man ændrer den til .......

Til rettelsesbladet så har vi også en del mangler der vedrørende § 1 stk. 1, hvor der mangler noget vedrørende krigsskibe og lignende. Det mener vi, at for så vidt angår punkt 25, så mener vi også at lov om skibes besætning at på baggrund af alt for mange fejl også bør undersøges nøjere.

Med disse bemærkninger kan vi ikke godkende et sådan forslag, som er blevet oversat som det foreligger, fordi vi ikke kan godkende forslag, der er fyldt med så mange fejl, og skal derfor indstille, at forslaget vurderes nøjere inden 2. behandlingen.

Det var hvad vi havde at sige til de 4 punkter som vi har til drøftelse.

Så er det Otto Steenholdt, løsgænger.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Til forriges talers korrekturlæsning, så er jeg helt enig i det fremførte, hvor jeg mener, at vi må vurdere dem nøjere, der er ingen vej udenom, jeg har måtte læse de danske, da jeg ikke har kunne forstå store dele af det grønlandske, jeg er fuldt ud enig i, at det er uacceptabelt med en så dårlig oversættelse, da man ikke kan tillade sig, at fremsætte et lovforslag, der er så dårligt forberedt på grønlandsk.

Vedrørende punkt 20 så finder jeg det mærkeligt, at den gældende lov om ændring af lov om skibsmåling fra 1992 ikke allerede dengang er blevet sat i kraft for Grønland.

Landsstyret opfordrer til. ..

Vedrørende punkt 21, så går jeg ind for, at man harmonisere lovgivningen, selvom der i det fjerde afsnit i den grønlandske udgave foreslås, at man sikrer, at man ikke skal følge forskellige regelsæt, det kan man jo ikke sige på grønlandsk.

Til punkt 24 vedrørende lov om sikkerhed til søs, så kan denne lov være gældende i Grønland fordi praksis er, at loven i praksis allerede gælder for Grønland, hvorfor det ikke er nødvendigt med særlige regler, hvorfor det er passende, at lovens iværksættes til ikrafttræden for Grønland.

Men da forslagene skal til udvalgsbehandling, vil jeg kræve, at man også tager lovproblematikken om skibes hjemsted op i forbindelse med udvalgsbehandlingen, således at man også drøfter, hvilke økonomiske konsekvenser det kan have for forskellige lande, for f.eks. så er KNI's skibe jo registreret i Danmark, og det vil jeg gerne have at man undersøger, om det ikke kan være sådan, at de kan være registreret i Grønland er det økonomisk problem ? Og vil det være en fordel for Grønland at disse skibe bliver registreret i Grønland ?

Vedr. punkt 25, så mener jeg altid, at hvis man kikker på skibenes besætning, så mener jeg, at man bruger for lidt grønlandske besætninger i skibe der besejler de grønlandske farvande. Skyldes det, at reglerne styres af den danske Søfartsstyrelse, selvom fiskefartøjer er udenfor nærværende lov, så har jeg altid fundet det mærkeligt, at man i forbindelse med besætningen på Royal Greenlands trawlerflåde.

Så mener jeg og er betænkelig ved, at det i Royal Greenlands skibe er således, at besætningerne primært er færinger, og jeg ved ikke hvad det skyldes om bemandingschefen er færing, og jeg vil gerne have at Landsstyret undersøger det nærmere p.g.a. deres ejerskab af Royal Greenland.

Med disse bemærkninger håber jeg, at Kandidatforbundets påpegninger også vurderes, eller om vi ikke burde returnere sagen til de danske myndigheder. vi kan ikke tillade os, at behandle et lovforslag på den måde. Skal vi returnere den, og så først behandle den igen bagefter, det vil jeg gerne have at Formandskabet vurderer.

Så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur,

Steffen Ulrich Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Jeg siger tak til partiordførernes indlæg. Jeg bemærker, at Atassut og Siumut går ind for lovforslagene, men der er selvfølgelig forskellige påpegninger, som man selvfølgelig sal undersøge.

Vi skal udtale, at oversættelsen er udført af Statsministeriets tolke, hvorfor jeg vedrørende det fortsatte arbejde forventer, at de fejl der er påpeget i oversættelsen også bliver rettet. Tak.

Så er det Landsstyremedlemmet for Uddannelse, Lise Skifte Lennert.



Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Til Inuit Ataqatigiits ordfører spørgsmål til Landsstyret vedrørende uddannelsesdelen i forbindelse med punkt 25, i forbindelse med kvalitetsstyringen af uddannelserne, om dette er blevet indført, så skal jeg kun bekræfte at dette er sket.

Som det fremgår af en pressemeddelelse i dag, så er uddannelserne i Søfarts- og Fiskeriskolen i Paamiut blevet godkendt i forbindelse med at man har indført kvalitetsstyring i uddannelsen, således at de gældende regler skal bruges i forbindelse med de kommen de eksamener på Søfartsskolen i Paamiut, således at eksamener foregår på baggrund af den nye lovgivning.

Derudover kan jeg som oplysning give, at der er blevet bevilget midler til en simulator som også nu er blevet etableret.

Så er det Lars Karl Jensen, Siumut.

Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.

Det Otto Steenholdt efterlyste selvom det måske ikke er min pligt. Siden min ansættelse i Søfartsskolen, så har vi haft nogle problemer vedrørende lovgivning på søfartsområdet, fordi der er mangler og visse skævheder, fordi Landstinget ikke har fornyet lovgivningen på søfartsområdet.

I forbindelse med brancheudvalgsarbejdet så har man indstillet overfor Landsstyret, at nedsætte en arbejdsgruppe, således at lovgivningen indenfor søfartsområdet og andre relevante fornyelser kan behandles. Resultatet af dette arbejde er omdelt til landstingsmedlemmerne sidste år. Allerede her blev det påvist at visse love som ikke er gældende i Danmark fortsat er i kraft her i Grønland.

M.h.t. besætningsmedlemmerne, så er der her tale om, hvilke tonnage grupper der skal have styrmænd og skibsfører, jeg mener, at de forskellige bestemmelser her i Grønland og det der er blevet behandlet i arbejdsgruppen, at det anses at være uden for lovgivningen det er måske en hæmsko.

Vi også nærlæst Kandidatforbundets fremlæggelse. M.h.t. 20, 21, 24, og 25 dem går vi ind for, og selvfølgelig vil vi arbejde for forbedringer i forbindelse med udvalgsarbejdet, og i vores deltagelse udvalgsarbejdet, og jeg håber at de små oplysninger har været til gavn.

Til sidst er vi glade for fra Siumut, så er der blevet gjort tiltag for forbedre lovgivningen indenfor søfartsområdet her i Grønland, således at vi har et udgangspunkt til at forholde o til internationalt,.

Så er det Tom Ostermann og derefter er det Ole Lynge.

Tom Ostermann, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg vil ikke gøre det stort, men m.h.t. et så dårligt arbejde som er blevet fremlagt her i Landstinget. M.h.t. ikraftsættelse af lovgivning, så bruger man en hel masse tid på det videre arbejde, det er derfor jeg mener, at der er en sag, som Landsstyremedlemmet for Infrastruktur og hans embedsmænd har været ansvarlige for, men jeg er glad for de bemærkninger der er faldet

Så er det Ole Lynge.

Ole Lynge, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Meget kort. det skal lige bemærkes, som ordfører for Inuit Ataqatigiit, selvfølgelig skal vi revurdere den form for en oversættelse under udvalgsarbejdet, om vi skal tilbagesende materialet til den rette vedkommende, det er det forhold som udvalget skal tage stilling til.

Grunden til, at jeg kom herop på talerstolen, det er bare den, at Formandskabet har årlige kontakter med Folketingets Formandskab i forbindelse med udarbejdelse af love, som skal ikraftsættes for Grønland. Vi har gang på gang nævnt, at fristen er for kort, f.eks. det der er sket i denne her sag m.h.t. oversættelsen og de forskellige definitioner af de enkelte ord.

Der går en hel masse tid selvom vi siger, at den almindelige lovgivning for søfart er gældende i Grønland, så kører den slags sager i meget lang tid. Der kan gå flere år før sådan en lovgivning kan ikraftsættes for Grønland, det er disse forhold, som Formandskabet er opmærksom på.

Under et møde i Uummannaq med Formandskabet her og Folketingets Formandskab har vi også haft drøftelse vedrørende den slags sager, således at vi får mere tid til den slags lovgivning, som skal ikraftsættes for Grønland.

Så er det Otto Steenholdt.

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg mener, at det der blev fremlagt i dag skal tænkes på den måde fra Landstingets side, at forberedelsen er dårligt, at det er det som vedkommende Landsstyremedlem skulle have gjort, ikke er blevet gjort.

Så efter en gennemgang af både den danske og den grønlandske tekst, at før man fremsætter et sådan lovforslag, så skulle man have gennemlæst materialet på begge sprog, men eftersom der er tale om et så dårlig arbejde, så kan vi altså ikke leve med dette, den slags forberedelser er utålelige, altså starten til et forberedende arbejde, starter under 1. behandlingen, og det kan ikke accepteres, hvis indholdet er så dårligt.

Så kam man også sige om man kan udsætte sagen, således at der kan foregå en bedre forberedelse, for ikke at kun leve med et forslag der er til godkendelse her i Landstinget.

Finn Karlsen, næstformand for Landstinget.

Der er ikke andre markering, så har vi været igennem punkt 20, 21, 24. og 25., 1. behandling. Og der er klart budskaber om, at forberedelsen har været meget dårligt, og det er udvalget der skal vurdere, hvordan den videre sagsbehandling skal foregår. Det er udvalget der bestemmer, hvornår vi kan tage det til 2. behandlingen.