|
Dagsordenens punkt 19-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
11. mødedag, onsdag den 16. maj 2001
Jørgen Wæver-Johansen, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Landsstyret fremlægger hermed redegørelse om principper for en fremtidig arbejdsløshedsforsikringsordning.
Hensigten med redegørelsen er at drøfte de overordnede principper for en fremtidig arbejdsløshedsordning før fremlæggelse af selve forordningsforslaget.
Landstinget har på deres forårssamling 2000 allerede givet sin tilslutning til, at der etableres en forsikringsordning, da redegørelsen vedrørende omlægning af de sociale sikringsydelser blev forhandlet i Tinget. I denne redegørelse indgik dels et forslag om at etablere en arbejdsløshedsforsikringsordning, dels at ændre offentlig hjælp ordningen og endelig at man afskaffe ordningen om takstmæssig hjælp.
Med henblik på rådgivning fra Landsarbejdsrådet blev der nedsat et hurtigtarbejdende arbejdsgruppe. Landsarbejdsrådet afgav herefter sine anbefalinger til Landsstyremedlemmet. Overordnet pegede Landsarbejdsrådet på, at målsætningen må være, at folk kommer i arbejde, at administrationen vedrørende arbejdsløse og syge foregår et sted og at der bør indføres regler om ret og pligt til aktivering, efteruddannelse, m.v. Landsarbejdsrådet afgav ikke anbefaling om bestemte modeller for en arbejdsløshedsforsikringsordning, men afleverede flere mulige modelforslag.
I denne redegørelse om principper for en fremtidig arbejdsløsforsikringsordning er Landsarbejdsrådets indstillinger i hovedtræk blevet fulgt.
Det første overordnede princip er, at den fremtidige ordning skal sikre incitament til selvforsørgelse. et skal kunne betale sig at arbejde. Med andre ord skal ydelsesniveauet for dagpengene ligge væsentligt under indtægten ved et lønarbejde, men over niveauet for offentlig hjælp, således at der er et incitament for en forsikringsordning.
Det andet overordnede princip er, at ordningen finansieres af lønmodtagere og arbejdsgivere. Landskassen kan give tilskud, men på sigt skal Landskassens bidrag stagnere eller formindskes gradvist. I arbejdsmarkedsreformen er partsstyring et væsentligt element og en finansiering af arbejdsløshedsforsikringsordningen af lønmodtagere og arbejdsgivere vil være et konkret udtryk for partsstyring. Der skal etableres en solidarisk bidragsordning og alle lønmodtagergrupper skal på sigt omfattes af ordningen.
På nuværende tidspunkt er de enkelte grupper på arbejdsmarkedet meget forskelligt stillet i tilfælde af arbejdsløshed og sygdom. SIK’s medlemmer er omfattet af taktsmæssig hjælp ordningen, mange ansatte med kortere eller længere uddannelse er tilmeldt en dansk arbejdsløshedskasse og øvrige primært ufaglærte er henvist til at søge offentlig hjælp i tilfælde af arbejdsløshed og sygdom.
For at de grupper der i dag er omfattet af en dansk arbejdsløshedskasse skal kunne blive omfattet af en grønlandsk arbejdsløshedsforsikringsordning, når de arbejder her i landet, skal der enten indgås en konkret overførselsaftale med de danske myndigheder eller der skal tages kontakt til de pågældende A-kasser med henblik på aftaler om at overføre anciennitet m.v.
Det tredje overordnede princip er ret og pligt til beskæftigelse/aktivering. De ledige skal sikres en ret til beskæftigelses- eller aktiveringstilbud og ret til rådgivning og vejledning under ledighed. Til gengæld får de ledige pligt til at modtage et uddannelses- og beskæftigelsestilbud inden for en kortere periode efter ledighed, f.eks. 3 måneder.
Det fjerde princip er, at al administration vedrørende den ledige foregår hos éen instans. I dag må den ledige henvende sig til flere kontorer, før der kan udbetales takstmæssig hjælp. Det er hensigten, at de kommunale arbejdsmarkedskontorer skal være den administrative instans, hvilket også betyder omlægning af de fleste kommunale forvaltninger. Det er således vigtigt, at de ledige ikke straks gøres til sociale klienter ved opstået ledighed, men at de bliver betragtet som midlertidigt ledige, som skal tilbydes rådgivning og vejledning om aktivering eller uddannelse. Herved sikres, at de ledige reelt vil stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Det femte princip er skattepligt for dagpenge som følge af arbejdsløshed og sygdom. Herved ligebehandles dagpengemodtagere med borgere, som modtager løn, pension og andre former for indkomster. Endvidere sikres ligebehandling i forhold til at modtage sociale ydelser, eksempelvis børnetilskud, hvor det er den skattepligtige indkomst, som er beregningsgrundlaget for de pågældende sociale ydelser.
Der er med denne redegørelse om principper for en fremtidig arbejdsforsikringsordning lagt op til, at ordningen retter sig mod lønmodtagere.
Landsstyret foreslår, at etableringen af en arbejdsløshedsforsikringsordning foregår i to faser. I første fase, d.v.s. som en overgangsordning foretages tilretninger i lovgrundlaget, eksempelvis indføres bestemmelser om ret og pligt til beskæftigelse og/eller aktivering. Endvidere afskaffes kravet om medlemskab af SIK, således at andre lønmodtagergrupper, herunder medlemmer af andre organisationer også vil kunne modtage takstmæssig hjælp.
Direktoratet har løseligt beregnet, at der reelt kun vil være tale om forøgelse af personkredsen med ca. 5%, idet de fleste berørte persongrupper allerede er dækket af SIK-overenskomster med forskellige arbejdsgivere. Forslag om tilretninger i Landstingsforordningen om takstmæssig hjælp kan fremlægges på efterårssamlingen i år med ikrafttræden 1. januar 2002.
I anden fase fremlægges forslag om en ny Landstingsforordning om ydelser og foranstaltninger ved arbejdsløshed og sygdom, hvor ordningen i hovedtræk finansieres af lønmodtagere og arbejdsgivere. Endvidere foretages eventuelt tilretning i anden lovgivning, såfremt der bliver behov for det. Forslag til en ny Landstingsforordning kan fremlægges på efterårssamling 2002 med ikrafttræden 1. januar 2003.
Jeg kan endvidere landstingsmedlemmerne om, at SIK specifikt er blevet forespurgt om, hvad de mente om forslaget for en kommende arbejdsløshedsforsikringsordning. SIK har tilkendegivet deres principielle ønske om, at bibeholde takstmæssig hjælp ordningen, men at SIK vil kunne gå med til en solidarisk arbejdsløshedsforsikringsordning, hvis der kan kompenseres for medlemmernes bidrag til en sådan ordning.
Det videre arbejde med såvel overgangsordningen som den fremtidige ordning, så vil dette ske i et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter, primært via løbende kontakt med Landsarbejdsrådet.
Med disse ord fremlægger Landsstyret redegørelsen om principper for en fremtidig arbejdsløshedsforsikringsordning til Landstingets drøftelse.
Så går vi over til ordførerrækken. Først er det Tomme Marø, Siumut.
Tommy Marø, ordfører, Siumut.
Vi er fra Siumut glade for, at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har fremlagt nærværende redegørelse om principper for en fremtidig arbejdsløshedsforsikringsordning.
Tankerne omkring en arbejdsløshedsforsikringsordning er ikke nyt. F.eks. har Socialreformkommissionen taget den med i sin betænkning i 1997, ligesom der er fremkommet forskellige forslag fra forskellige interessegrupper.
Det er som nævnt et af Socialreformkommissionens anbefalinger, at forskellige sociale ydelser skal være mere sammenhængende og med dette som udgangspunkt har Landsstyret udfærdiget nærværende redegørelse med indstillinger.
Fra Siumut er vi m.h.t. Landsstyrets forelæggelse enige i, at der ved arbejdsløshed skal ydes hjælp med udgangspunkt i årsagen til arbejdsløsheden. Det er væsentligt, at der skal være et incitament til selvforsørgelse for det må være muligt, at vi i samfundet alle i større grad tager del i byrden og dette er en af de vigtigste budskaber i denne sag.
Som tidligere nævnt, så er det hensigtsmæssigt, at en arbejdsløshedsforsikringsordning finansieres i fællesskab af lønmodtagere og arbejdsgivere, ligesom det er hensigtsmæssigt, hvis Landskassen kan give tilskud til ordningen.
Det er også hensigtsmæssigt, at der til arbejdsløse gives mulighed for aktiveringstilbud. Der ønskes sat en loft over, hvor lang tid arbejdsløse kan gå rundt og være ledige og det er nødvendigt, at retten til tilbud om uddannelse eller beskæftigelse redegøres nærmere.
Vi er tilfredse med formålet om, at man forenkler administrationen. Rammerne for rådgivningspligten skal endvidere underkastes en nærmere undersøgelse og vi er fra Siumut helt enige i, at der med rådgivning og vejledning skal ske forbedringer.
Vi finder det også vigtigt, at der på uddannelsesinstitutioner, at der foregår en korrekt vejledning for det er ikke hensigtsmæssigt, at uddannelsessøgende p.g.a. valg af uinteressante uddannelser eller hvor deres evner ikke rækker til, bliver arbejdsløse.
Landsarbejdsrådet har ikke givet anbefaling om en bestemt arbejdsløshedsforsikringsmodel, men har afleveret flere mulige modelforslag.
Vi skal fra Siumut understrege, at vi lægger vægt på, at arbejdsløse selv skal kunne vælge, og at vi i fuld udstrækning støtter målet med, at arbejdsløse snarest efter ledighedens opståen får tilbud om beskæftigelse, for de store omkostninger i det sociale system og de menneskelige konsekvenser ved arbejdsløshed afstedkommer en alt for stor ressourceforbrug i samfundet.
Hvis vi skal skabe et sundt, arbejdsvilligt og målorienteriet samfund er det vigtigt, at vi har de nødvendige arbejdspladser. Vi må skabe og etablere arbejdspladser for at bekæmpe arbejdsløsheden og etablere et solidt grundlag og rammer for at eksisterende virksomhed kan skabe yderligere arbejdspladser.
Og som en af vejene dertil kan vi pege på, at arbejdspladserne får et større medansvar, da det er vores opfattelse, at arbejdsløsheden kun kan bekæmpes på længere sigt ved at arbejdskraften aktiveres i samarbejde med arbejdsgiverne.
Med disse bemærkninger tager vi Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarkeds redegørelse om principper til efterretning.
Så er det Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til nærværende redegørelse om principper for en fremtidig arbejdsløshedsforsikringsordning.
Til at starte med skal vi fra Atassut præcisere og pointere, at fattighjælpsloven nu er en saga blot i Grønland.
I dag har vi i vort samfund ordnede forhold til at kunne give den nødvendige hjælp til folk, der bliver ramt af arbejdsløshed, af sygdom og i andre tilfælde, således at de enkelte og familierne er nu sikrede lovgivningsmæssigt.
Eksempelvis har man sikret, at de enkelte personer får mulighed for at kunne ernære sig selv eller for at kunne give en hjælpende hånd til familien, når behovet er til stede.
Endelig når folk ikke længere kan ernære sig p.g.a. arbejdsløshed er der mulighed for takstmæssig hjælp og ligesom at når folk får varige sundhedsmæssige problemer og når de er så svage og ikke længere har mulighed for at forsørge deres familie, så er der mulighed for førtidspension.
M.h.t. enkelte samfundsgrupper er der nu også mulighed for at kunne give hjælp på forskellig vis, så kan det for eksempel nævnes, at når familiernes samlede indkomst er så og så lav, så er der mulighed for at kunne give støtte til husleje via boligsikringsordningen og når børnefamilier har en for lav indkomst, så er der ligeledes mulighed for at give børnetilskud til huslejen.
Allerede nævnte sociale ordninger har vi været med til at lovgive fra Atassuts side og har taget hensyn til at befolkningen får den mest retfærdige behandling, idet vi i Atassut altid har taget hensyn og taget udgangspunkt i de bedste for individet.
De føromtalte sociale foranstaltninger er ikke nok til at sikre, at de arbejdsduelige har mulighed for at kunne ernære sig og det er nødvendigt, at vi ikke går uden om en arbejdsløshedsforsikrinsordning.
Derfor har i forbindelse med redegørelsen omkring ændringer af de sociale sikringsordninger under forårsmødet i 2000 opfordret Landsstyret til at arbejde for indførelse af en arbejdsløshedsforsikringsordning, og vi er derfor parate til at støtte Landsstyrets oplæg, ligesom vi er parate til at være med i det fortsatte arbejde.
Hvis der etableres en arbejdsløshedsforsikringsordning skal vi fra Atassut præcisere, at der ikke længere vil være basis for offentlig hjælp og endelig taktsmæssig hjælp.
Vi har i Atassut altid lagt vægt på, at hele befolkningen havde mulighed for samme hjælp og at man ikke tog hensyn til enkelte grupper, ligesom vi går ind for, at mulighederne for hjælp bliver lettere at styre fra kommunerne, idet det offentlige skal sikre at alle får samme behandling.
Landsarbejdsrådet har først og fremmest satset på, at der skal være arbejde til alle, hvilket vi i Atassut er enige i, idet det er det bedste og sundeste at raske mennesker sørger for sig selv. Det er vi enige i fra Atassut, idet man på denne måde kan undgå at folk bliver afhængige af mulighederne inden for de sociale sikringssystemer.
Som det andet princip nævnte Landsstyremedlemmet at det drejer sig om, at arbejdsløshedsforsikringsordningen økonomisk dækkes af lønmodtagerne og arbejdsgiverne.
Atassut mener, at man i forbindelse med en overgangsordning og med så meget arbejdsløshed må sikre, at det i tilfælde af at arbejdsgivere nægter at dække det her,.at der ikke kommer for store skævheder i den økonomiske konsolidering.
Ligesom dengang, da debatten drejede sig for alvor omkring A-kassen og da efter bygningerne var færdiggjorte og mens arbejderne havde store forventninger ikke blev til noget skal helst ikke gentage sig.
I forbindelse med vores indledende bemærkninger har vi udtrykt, at vi mener, at man i forbindelse med enhver form for socialhjælp, at man aldrig forskelsbehandler folk, hvorfor vi fra Atassut skal præcisere, at vi støtter at den nuværende ordning i forbindelse med den takstmæsige hjælp, som kræver medlemskab af SIK, som Landsstyret ønsker fjernet, får sin fulde opbakning fra Atassut, idet vi flere gange har givet udtryk for dette her fra nærværende talerstol.
Det blev ligeledes nævnt i redegørelsen, at midlertidige arbejdere i Grønland under deres arbejde i dette land også skal medtages i en arbejdsløshedsforsikringsordning i Grønland, og at dette tages med i forhandlingerne med de danske myndigheder, hvilket får fuld støtte fra Atassut. AT man har samme ordninger inden for Rigsfællesskabet og at man inden for Rigsfællesskabet har samme rettigheder har altid været Atassuts grundtanker.
Det blev ligeledes sagt, at al administration vedr. den ledige skal foregå hos en instans og det giver vi vores fulde opbakning til, idet forholdene i dag er sådan, at så må den ledige henvende sig til flere kontorer, før der kan udbetales takstmæssig hjælp.
Hjælp til at der fremlægges et forslag til ændringsordning i forbindelse med en overgangsordning til efterårssamlingen i år går vi ind for samtidig med, at vi etablerer en fuld arbejdsløshedsstøtteordning, at dette bliver taget op under efterårssamlingen i 2002 med virkning pr. 1. januar 2003 er vi også enighed i fra Atassuts side.
Da de påtænkte ændringer er omfattende, finder vi det vigtigt, at arbejdet køres i fred og ro, og at man får den fornødne tid til det.
Med disse bemærkninger tager Atassut nærværende redegørelse til efterretning og glæder os til at være med indtil arbejdet føres til ende. Tak.
Så er det Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
I foråret 2000 fremlagde Landsstyret overfor Landstinget en rapport over ændring af .. I den forbindelse blev det anbefalet, at der blev etableret en arbejdsløshedskasse som også fik opbakning fra et flertal i Landstinget.
Vi er fra Inuit Ataqatigiit glade for at Landsstyret nu fremlægger en redegørelse overfor Landstinget for det fortsatte arbejde og grundlaget herfor. Og dette viser, at Landsstyret ligger afgørende vægt på at inddrage Landstinget i det videre arbejde.
Hvis vi kikker på vort lands historie, så er vi opdraget til at hjælpe os selv i nødsituationer, og dette må fortsætte også i det videre arbejde. Befolkningen ønsker til stadighed, at få et medansvar, hvilket er blevet mere og mere klar i de senere år. Det viser, at oplysningsgraden blandt befolkningen har været stigende, og ligesom det viser, at befolkningen ønsker at deltage i det videre arbejde med udviklingen og dette må Landsstyret også have for øje.
Derfor er vi fra Inuit Ataqatigiit glade for, at Landsarbejdsrådet indstillinger til Landsstyret, så vidt muligt er blevet fulgt i nærværende redegørelse. Vi mener, at ønskerne omkring aktivering, uddannelse m.m. vil have meget stor indflydelse, og at det bør være en del af en arbejdsløshedsforsikringsordning.
Ved at man etablerer ordninger med uddannelse og beskæftigelsestilbud kan vi sikre, at de arbejdsløse har en fortsat kontakt til arbejdsmarkedet til glæde for samfundet på sigt. Et andet princip der fremlægges er, at administration vedrørende den ledige foregår hos en instans fremover, og det støtter vi fuldt ud, således at man også finder nogle mere hele løsninger på den enkelte arbejdsløses problemer.
For så vidt angår administrationen, hvis vi skal have den administration vi ønsker, så må der ændres på de fleste kommunale forvaltninger nævnes det i redegørelsen. I denne forbindelse skal vi meddele, at idet vi mener, at man allerede på nuværende tidspunkt undersøge de muligheder der er indenfor kommunerne for at løfte denne opgave videre. Der er behov for et tæt samarbejde mellem Hjemmestyret og kommunerne. Det er et spørgsmål til Landsstyremedlemmet om hvilke tanker de har i så henseende.
For så vidt angår de øvrige principper går vi ind for disse. Under forårssamlingen år 2000 i forbindelse med punkt 24's drøftelse, så gik vi ind for, at man ændrede organisationstvangen i forbindelse med den takstmæssige hjælp. Det fastholder vi, da vi ligger vægt på at alle har lige muligheder.
For så vidt angår lige behandling af alle, så har Socialreformkommissionen også anbefalet, at taktstmæssig hjælp ordningen gøres samlet for alle, således at den ikke er begrænset til bestemte lønmodtagergrupper. Nærværende arbejdsløshedsforsikringsordning påtænkes kun at vedrører lønmodtagere. For så vidt angår andre erhvervsgruppe som private, fiskere og fangere, uddannelsessøgende som også kan blive ramt af arbejdsløshed fremgår ikke tydeligt af nærværende redegørelse, hvorfor vi anmoder Landsstyremedlemmet om, at fremkomme med en nærmere forklaring.
Baggrunden for ønske her er at vi mener, at de 5 principper indenfor disse, at der er en del af disse grupper som vi mener bør være omfattet af nærværende ordning.
En arbejdsløshedsforsikringsordning påtænkes at blive finansieret af både lønmodtagere og arbejdsgiver med tilskud fra Landskassen. M.h.t. tilskud fra Landskassen, så må Landstinget være bekendt med, at vi må vide, hvor stort et omfang arbejdsløsheden vil have, da det også vil fremgå af finanslovene. Derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiit ønske, at man også foretager beregninger om, hvor meget dette vil koste for Landskassen, således at vi også kan være klar med dette arbejde i forbindelse med vores finanslovsarbejde.
Med disse bemærkninger giver vi vores tilslutning til de i redegørelsen fremlagte tidsplaner, hvorfor vi også tager nærværende redegørelse fra Landsstyret vedrørende fremtidig arbejdsløshedsforsikringsordning til efterretning.
Så går vi til Loritha Henriksen fra Kandidatforbundet.
Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet
Punktet drejer sig om Redegørelse for principper for en fremtidig arbejdsløshedsforsikringsordning. Vi har følgende bemærkninger fra Kandidatforbundet.
I Socialreformkommissionens betænkning fra 1997 kan man se, at kommissionen allerede var opmærksom på, at der var behov for regelsæt på området. Da arbejdet synes at være velfungerende, idet vi allesammen ønsker at arbejdet pågår tilfredsstillende. På denne baggrund fremlagde man på efterårssamlingen 2000 en fremtidsversion, og det blev fremlagt her i Tinget på efterårssamlingen 2000.
Dengang havde vi klare budskaber fra Kandidatforbundet, idet vi finder det væsentligt, at folk skal animeres til at arbejde også fordi det er blevet helt påkrævet med en arbejdsløshedsforsikring for fremtiden. På denne baggrund har vi anbefalet dette.
Vi har god tilslutning fra Kandidatforbundet til det fremlagte, hvad flere anbefalinger angår. M.h.t. de bemærkninger vi havde dengang. Samtidig ser vi det som hensigtsmæssigt, og tilslutter sig Landsarbejdsrådets overvejelser og anbefalinger ikke mindst på baggrund af, at man af og til kan formindske arbejdsløsheden i vort land og ikke mindst oprettelse af arbejdsløshedsforsikring kan man registrere hvilke personkredse der opnår betingelse for udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge og garantibestemmelserne. Og efter grundige og nøje undersøgelser, finder vi det som hensigtsmæssigt at bruge det i fremtiden.
Vi er ikke i tvivl om, at de grundlæggende målsætninger kan blive realiseret. Og man kan igennem den kan arbejdsløshedsdagpenge opnås hos de langtidsledige. Samtidig kan man også opnå selvforsørgelsen for de mennesker der er gået i stå, som jo ikke er sund for disse mennesker, og dertil kommer, at man kan komme med deres holdning, at utilfredsheden minimeres.
Det er hidtil fra disse mennesker, at det videre skal kunne betale sig at have et arbejde, i stedet for at hente sociale ydelser...
Vi tilslutter os Landsstyrets anbefaling, og med disse bemærkninger ser vi frem til forårsmødet 2001 fra Kandidatforbundet.
Og nu er det Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg har haft tekniske problemer desværre. Det drejer sig om redegørelse om en fremtidig arbejdsløshedsforsikringsordning som er nu blevet fremlagt, og det er allerede aftalt, at der skal etableres en sådan forsikringsordning. Enhver virksomhed ønsker jo, at der skal etableres sådanne forsikringsordning.
Her i denne redegørelse peges der på, at man skal inddrage SIK, og andre arbejdsgivere. Det er frivilligt om man vil forsikre sig, det er personen selv der skal bestemme om vedkommende vil have en forsikring.
Hvis man skal forsikre sig imod en eventuelt arbejdsløshed i fremtiden, det forstår jeg således, at det der gælder for en person, og at ordningen skal finansieres fra anden side, og altså ikke fra selve personen. Også fordi man snakker om f.eks. fonde i redegørelsen.
Når der etableres en arbejdsløshedsforsikringsordning så vil man ændre på sociale sikringsydelser, således at disse ordninger kan stoppes når denne forsikringsordning er indført. Derudover m.h.t. sygdom og arbejdsløshed, så skal disse sociale ydelser beskattes, og tilpasses størrelsen af disse.
Hver gang vi indfører skat på et eller andet, så forøger vi samtidig administrationen, således at udgifterne til en sådan administration kan blive større end det der er hensigten. Jeg håber ikke at dette bliver tilfældet med denne ordning. Rådet har påpeget at man tilsigter en animering til at folk får lyst til at arbejde, og at dette vil medføre .., således at indkomsten for samfundet bliver større derved.
Det er store forhåbninger som jeg kan se her, men når sagen er startet, så vil virkningerne komme frem af sig selv.
Der er 5 punkter som blev nævnt. Nemlig at de kommunale arbejdsmarkedskontorer skal være de centrale i ordning, og at der skal ske en ændring i den kommunale forvaltning. Arbejdsløse skal ikke længere ses som sociale klienter, men anses som arbejdsløse der kræver vejledning og rådgivning.
Og under denne periode skal de oplæres til at tage et arbejde. Især er en af dem, og tænker på de mennesker jeg skal forsørge. Mon jeg er i stand til at klare mine økonomiske forpligtigelser i hjemmet. Den arbejdsløse skal have en vejledning af sin hjemkommune, det er et spørgsmål om, hvor man bor, det er et spørgsmål om man har ressourcer til denne oplæring og om vi har arbejdet til disse personer.
Der nævnes også en overgangsordning, og om rettigheder og pligter, så skal der indføres en bestemmelse, men er nødt til at høre alle disse meninger, og så er jeg kommet frem til den side, som jeg har tabt.
M.h.t. SIK og den ordning om takstmæssig hjælp som ikke længere skal være gældende, nemlig m.h.t. at mange har påpeget det skæve i, at kun SIK-medlemmer er tiltænkt en sådan ordning. Men ved at åbne op for denne mulighed selvom man ikke er medlem af SIK, det er glædeligt at høre, at det ikke er så mange mennesker, der vil blive berørt af denne ordning, således at der ikke er så mange der bliver berørt af denne ordning.
Jeg finder det interessant at høre bemærkningerne fra SIK. Selvfølgelig har de haft deres betænkeligheder, men det jeg ikke bliver forundret over, det er at når der sker en ligestilling af medlemmer og ikke-medlemmer, så vil de også selv kræve bedre lønninger, det har vi allerede oplevet.
Hermed har jeg afsluttet min tale.
Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Jeg håber at jeg har flere ting jeg kan udenad. For det første så takker jeg for samtlige partiers ordførers og Kandidatforbundets og løsgængerens bemærkninger. Jeg bemærker, at der er fuld opbakning til mit forslag.
Jeg vil besvare kort de enkelte bemærkninger. Idet det er klart, at der ikke er behov for yderligere debat, idet et flertal ligesom har tilsluttet sig redegørelsen.
For det første Siumuts ordfører, Tommy Marø. Du har ret da du sagde, at det ikke ny med en tanke om arbejdsløshedsforsikringsordning, det har vi også allerede prøvet med en etablering af en A-kasse ordning tidligere, ligesom Socialreformkommissionen har været inde på det.
Loritha Henriksen var også inde på det, og mindede om det. Det er derfor, at vi skal påminde om, at det også er en realisering af Socialreformkommissionens anbefalinger, og det er derfor at jeg håber, at der sker en tilslutning hertil fra de partier vi har her, idet det er væsenligt for den grønlandske befolkning.
Siumuts ordfører var også inde på et vigtigt spørgsmål, m.h.t. resocialisering af arbejdsløse, at det skal være på sin plads, ja det er tilfældet, vi må allesammen i samarbejde prøve på at kunne opnå at skulle igangsætte disse mennesker inden de stopper helt.
Jeg bemærker, at Siumut har nævnt de væsentligste 5 punkter, og at de tilslutter sig disse 5 punkter, og at de vil tage redegørelsen til efterretning, og det takker jeg for.
Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit var inde på, og jeg takker hende, fordi jeg mener, at hun i sin ordførertale fremkom med, at det egentlige formål med Landsstyrets redegørelse nemlig er at der med etableringen af en sådan stor ordning, så skal man gøre det i godt samarbejde med Landstinget, og det har hun ret i denne betragtning.
Der er 3 spørgsmål fra Inuit Ataqatigiit.
For det første om hvilke samarbejdsform, der vil være mellem kommunerne og KANUKOKA i det videre arbejde. For det første skal jeg sige, at KANUKOKA ligesom kommunerne er repræsenteret i Landsarbejdsrådet og også kan tilkendegive deres meninger i denne instans. Desuden er der en fremlæggelse i KATUAQ omkring de initiativer der er i gang, og i efterlyste m.h.t. arbejdsmarkedskontorerne, og m.h.t. den fremtidige arbejdsløshedsforsikringsordning, vi har fra et samarbejde med et konsulentfirma, og har haft en undersøgelse af disse arbejdsmarkedskontorer bl.a. m.h.p. forbedring af vejledningen af klienterne, og så har vi ved at komme igang med Internettet.
Så er der også en kontinuerlig kursusvirksomhed for medarbejderne i arbejdsmarkedskontorerne. Det er altså en udmøntning af Landstingets vedtagelse 1999.
M.h.t. fremtiden, hvilke samarbejdsformer der vil være m.h.t. kommunerne og KANUKOKA. Jeg håber, at KANUKOKA fortsat vil samarbejde i Landsarbejdsrådet, således at de bruger der indfyldelse igennem dette forum. Derudover vil vi udsende indkaldelser til et seminar i Sisimiut i august måned, at drøfte samtlige arbejdsmarkedsforhold bredt. Derfor ligger der heri et tilbud om samarbejde med kommunerne og KANUKOKA.
Det andet spørgsmål som Inuit Ataqatigiit kom ind på, det er m.h.t. fremtidige ordning om det vil gælde udelukkende for lønmodtagere, hvad med de andre grupper blev der spurgt. Det er rigtigt, at fangere og fiskere, vi har drøftet deres mulighed for social hjælp for disse grupper. Selvfølgelig er vi klar til et samarbejde med KANUKOKA, det er klart. Og det vil være godt, at høre de andre partiers meninger.
Hvis arbejdsgiverne har behov for et yderligere samarbejde, så kan de rette en henvendelse, men deres budskab har været, t de ikke har sådan behov.
Som det tredje spørgsmål, som kom frem, hvordan vi vil organisere økonomien. I denne forbindelse skal det nævnes, at i forbindelse med overgangsordningen fra 2002, så har vi allerede afsat midler fra Landsstyret. Det er altså vedrørende den 5 % forøgelse i ordningen, altså disse midler er øremærket til denne gruppe. Det er derfor vi er klar, og man skal ikke være i tvivl om, at vi også vil indarbejde det i finanslovsforslaget.
Når den nye ordning bliver indført fra 2003, så er det spørgsmålet hvad angår økonomien, hvilke konsekvenser det får efter behandling i Landstinget. M.h.t. byrdefordelingen mellem lønmodtager og arbejdsgiverne, det vil vi vende tilbage til på forårssamlingen næste år. Alligevel vil jeg komme ind på, så er Landsstyret klar med en bevilling til næste år, nemlig år 2002.
Atassut sagde gennem ordføren Jakob Sivertsen, så ser jeg det som en fuld opbakning. Atassut sagde afslutningsvis, at de støtter redegørelsen, og vil være med i samarbejdet omkring gennemførelsen af projektet. Det siger vi tak for fra Landsstyrets side, og vi ser frem til et sådan samarbejde.
M.h.t. finansieringen, Jakob Sivertsen har en form for et forslag, hvilke ting man skal være forberedt på, og hvilke ting man skal tænke over. Ja selvfølgelig skal vi være overvågne overfor disse spørgsmål, også fordi vi ikke skal gentage erfaringerne med etableringen af A-kasserne her i Grønland. Vi skal lære af de fejl der er begået dengang.
Loritha Henriksen støtte skal jeg også sige tak til på vegne af Landsstyret. Det er klart, at samtlige partier og Kandidatforbundet er klar til at samarbejde omkring det videre arbejde. Otto Steenholdt fremlæggelse vil jeg gerne sige, at du har misforstået visse aspekter. Og for at undgå at debatten kører videre på baggrund af disse misforståelse, det er forsikringstagerne der selv skal finansiere forsikringspræmien. I min fremlæggelse på anden side står der, at ordningen finansieres af lønmodtagere og arbejdsgivere, det er et citat fra min egen fremlæggelse.
Her er det klart, at de skal deles om byrderne. M.h.t. det andet som du har sat et spørgsmålstegn ved. Hvorfor skal de forsikres når de har andre muligheder m.h.t. ydelser. Her fortæller man i redegørelsen, at som det vigtigste, at sagt på en anden måde, at med andre ord skal ydelsen af dagpenge ligger væsentligt under indtægten ved arbejde, men ovenover niveauet for offentlig hjælp, således at det er et incitament for en forsikringsordning, det står helt klart der.
Hvis man har forsikringer der er højere end de offentlige ydelser, så vil man også have incitament til at forsikre sig.
Jeg siger også tak for den gode opbakning bl.a. fra Kandidatforbundet. Vi kører videre med sagen på baggrund af den støtte vi har fået. Tak for de gode råd vi har fået her, jeg mener at i har fælles fodslag, og det håber jeg vil være udbytterigt.
Så er det Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. M.h.t. Landsstyremedlemmets besvarelse på vores spørgsmål, selvom jeg er tilfreds med dem, så mener jeg, at de kan være klare.
M.h.t. spørgsmålet om ændringen af den kommunale administration, hvordan. M.h.t. KANUKOKA’s medlemskab af Landsarbejdsrådet, og selvom vi måske har været inde på spørgsmålet i dette forum, men sådan en ordning som vil indeholde resocialisering og viljen til at arbejde, hvilke undersøgelser har der været i denne sammenhæng, det vil vi meget gerne vide ? Det er meget forskellige forhold fra by til by.
F.eks. hvis vi ser på Nuuk by m.h.t. resocialisering her, vi har meget gode betingelser her i Nuuk m.h.t. byens størrelse, fordi vi har mange flere muligheder, men hvis vi ser på mindre kommuner, så kan lærepladserne og arbejdspladserne være så få, at disse forsikringstagere og forsikringsselskaberne, at de i løbet af 3 måneder har meget små muligheder i løbet af disse 3 måneder.
Jeg ved ikke hvordan I har sikret denne ordning, men jeg vil meget gerne vide det, og Otto Steenholdt spurgte også, og som kan være interessant at få svar på, hvad hvis man har selvforsikret, hvad med de økonomiske forpligtigelser i Hjemmet m.h.t. familien, hvilket størrelsesorden snakker vi om her i denne sammenhæng ? Selvfølgelig m.h.t. at det er disse forhold man skal holde øje med i forbindelse med fremlæggelsen af forslaget til ny forordning. Det er altså de personlige økonomiske forpligtigelser som ikke vil blive ændret, men det er kun indkomsten der vil blive ændret. Det er derfor at man skal være klar m.h.t. aspekt i sagen.
Så er det Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg er ikke glad for Landsstyrets besvarelse af mine bemærkninger. Det jeg har efterlyst er, at vi for et par dage siden drøftede vi forsikringsforhold vedrørende fiskefartøjer, hvor det blev nævnt, at det er fartøjsejerens egen pligt at forsikre fartøjet. Det er på den baggrund, at jeg har efterlyst, at de folk der er med i en arbejdsløshedsforsikring om de selv skal betale. Men der snakkes kun om finansiering, hvor det står at det er lønmodtagerne og arbejdsgiverne der skal finansiere ordningen. Det fremgår ikke helt klart, hvor meget lønmodtageren selv skal have med.
Det jeg kritisere der, at ... (lang pause) Inuit Ataqatigiits ordfører har præciseret mit spørgsmål, der er også behov for vurdering om der lokalt, da der er stor forskel på forholdene fra sted til sted, for så vidt angår mulighederne for optimering, hvad hvis der ikke er muligheder herfor ?
Hans Enoksen udenfor partiordførerrækken.
Hans Enoksen, Siumut.
Til Olgas bemærkninger vedrørende, at der lokalt så er det fuldstændigt rigtigt, at nogle kommuner er klar, mens andre kommuner vil have nogle problemer med at administrere ordningen. Vi må derfor etablerer en ordning som alle kommuner kan være med i, således at også alle kommuner kan efterleve intentionerne bag ordningen.
Vi må sikre, at alle kommuner får samme mulighed for at efterleve formålet bag en sådan forsikringsordning med aktivering m.m., og det må man således vurdere fremover, og det ser jeg frem til, at dette bliver vurderet i berørte udvalg, og at man vurderer om alle kommuner har mulighed for at efterleve principperne bag en sådan ordning, og det vil jeg have, at Landsstyremedlemmet også har i baghovedet i det fortsatte arbejde.
Vi snakker om redegørelsen, det er ikke et beslutningsforslag, det er bare en redegørelse. Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Tak. Indledningsvis til Inuit Ataqatigiits ordfører Olga Poulsen skal jeg præcisere vedrørende hendes spørgsmål, at m.h.t. mine tidligere bemærkninger, så skal jeg bemærke, at det er planen, at der i slutningen af august måned afholdes et arbejdsmarkedsseminar med deltagelse af alle berørte parter i kommunerne.
Derudover har vi i direktoratet planer om, at vi tilbyde alle kommuner om, at vi etableret et idekatolog, og at vi kan være behjælpelig i dette arbejde, og der kan herudover heller ikke herske tvivl om, at alle kommuner er interesseret i, og bør være interesseret i, at for så vidt muligt, at alle arbejdsduelige er i beskæftigelse da dette i sig selv er bedst økonomisk for alle kommuner og for vort land som helhed, hvorfor jeg ikke er i tvivl om, at alle kommunerne vil hilse nærværende mulighed velkommen, og at de vil være arbejde for og være med i et sådan arbejde.
Det er rigtigt som Otto Steenholdt også kom ind på, at der visse steder lokalt kan være nogle overgangsproblemer, men vi må overfor os kunne kræve, at vi gør en vitterlig indsats for at sikre at arbejdsløse kommer tilbage til arbejdsmarkedet, og det er derfor, at vi for så vidt muligt..... boligsikringsordning, hvor vi klart redegøre for, hvilke ordninger, der er for fremtiden, og der fremgik det klart, at når der er ændringer i huslejeindtægten, så kan denne boligsikring også tages op straks, og det er der således allerede taget højde for i forbindelse med boligsikring- og lejeforordningen.
M.h.t. finansieringen så er jeg ikke i tvivl om, at kommunerne vil være interesseret i, at for så vidt muligt, at alle arbejdsduelige er i arbejdet, således at man også sikrer, at disse generer en værdi til glæde for kommunernes kasser, og vi har derfor en fælles interesse - Landskassen såvel som kommunerne, og jeg er ikke i tvivl om, at kommunerne kan etablere de nødvendige kurser m.m. til alles tilfredshed.
Til Hans Enoksens bemærkninger vil jeg gerne sige, at det vi snakker om her er en redegørelse, og det du snakker om vedrører aktiveringsdelen, revalideringsdelen som vi kommer senere ind på et senere tidspunkt i dag under et andet dagsordenspunkt.
Så er det Olga Poulsen måske for en afsluttende bemærkning.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Indledningsvis vedrørende mine forrige bemærkninger, så glemte jeg at nævne, at i forbindelse med Landsstyrets besvarelse af vort spørgsmål vedrørende Finansloven for 2002 og 2003 om den 5 % stigning på den persongrupper der vil modtage takstmæssig hjælp, om man er klar i Finansloven, så nævnte du, at man allerede har taget budgetmæssig højde herfor.
Men det vi har efterlyst er om man er klar på længere sigt, ikke mindst i forbindelse med ændringer indenfor arbejdsmarkedet. Det kan påregnes, at antallet af arbejdsløse vil stige og falde, og jeg mener, at der ikke er klare undersøgelse om, hvordan arbejdsløsheden vil kunne forventes at være i fremtiden, det har vi behov for, således at vi også ved eventuelle problemer, som vi kan støde på fremover, fordi vi bør vide disse forhold.
Vi har derfor fra Inuit Ataqatigiits side behov for, at vi får nogle analyse på, hvordan arbejdsmarkedet kan udvikle sig i en længere årrække fremover, således at vi også her i salen kan have et bedre beslutningsgrundlag for så vidt angår den økonomiske side af sagen.
For så vidt angår kommunernes tiltag så er vi heller ikke i tvivl om, at kommunerne vil være med i et sådan arbejde omkring etableringen af en arbejdsløshedskasse forsikringsordning, men .. taletiden er slut..
å er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Det er vigtigt, at vi arbejder med udgangspunkt i de faktiske forhold som IA’s ordfører sagde, og det er selvfølgelig også vores formål. Det er også derfor, at vi har forstået det sådan, at samtlige partier gik ind for de 5 forskellige principper, som vi har fremlagt her i denne redegørelse.
For så vidt angår finansieringen over en længere årrækken, så nævnte jeg i min 1.besvarelse, at det vil vi have nærmere klarhed over når vi arbejder i forbindelse med en egentlig arbejdsløshedskasseordning, det er derfor, at vi også har sat os det mål, at en sådan ordning først bliver til fulde realiseret om et par år. Også fordi vi vil undersøge de forhold som Olga Poulsen har forespurgt om.
I denne forbindelse skal det også siges, så har vi allerede de oplysninger, der er blevet ønsket, hvis vi kunne få dem godkendt, så kunne vi ... for de foreligger jo allerede i kommunerne, og hvis vi kunne få lov til at trække disse oplysninger ud fra kommunerne, så kunne vi have et langt klare udgangspunkt i at beregne, hvor meget en sådan ordning vil koste for Landskassen på længere sigt.
Jeg skal udtale, at Kandidatforbundet, Atassut, Siumut og Inuit Ataqatigiit tager redegørelsens principper til efterretning, og med disse bemærkninger mener jeg, at vi bør gå over til næste punkt på dagsordenen på baggrund af et absolut flertal ønske om, at arbejdet kører videre som anbefalet i redegørelsen.
Så er det Otto Steenholdt for en ganske kort bemærkning.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Hvis vi skal arbejde ud fra de reelle forhold, så er der blevet fremlagt en redegørelse om principper for en fremtidig arbejdsløshedsforsikringsordning.....
Finn Karlsen, 2. næstformand for Landstinget, Atassut.
Således er vi færdige med behandlingen af punkt 19; Redegørelse om principper for en fremtidig arbejdsløshedsforsikringsordning.