|
Dagsordenens punkt 17-2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
18. mødedag, tirsdag den 29. maj 2001
Asii Chemnitz Narup, formand for Socialudvalget, Inuit Ataqatigiit.
Til orientering skal jeg meddele, at jeg skal fremlægge en forkorte udgave af betænkningen, men jeg kan allerede se, at jeg bliver nødt til at forkorte selvom den er forkortet.
Socialudvalget har efter 1. behandlingen af indeværende samling gennemgået Forslag til Landstingsforordning om boligsikring i lejeboliger med tilhørende bemærkninger.
Udvalget har i tilknytning hertil gennemgået Landstingsmedlem Tommy Marøs beslutningsforslag om anvendelse af den aktuelle indtægt som grundlag for tildeling af boligsikring samt Landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag om forhøjelse af indtægtsgrænsen for ansøgning om boligsikring.
Udvalget skal oplyse, at udvalget som sædvane og som normalt praksis har indhentet kopi af afgivne høringssvar, ligesom udvalget har deltaget i et orienteringsmøde vedrørende forslaget, ligesom udvalget har modtaget skrivelser fra henholdsvis Landstingets Lovtekniske Funktion og Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender vedrørende forslagets tekniske forordning. Disse skrivelser blev fulgt op at ændringsforslag fra Landsstyret.
Udvalget opfordrer Landsstyret til at iværksætte et omfattende oplysning, således at borgerne sikres kendskab til den nye forordningen forinden den træder i kraft. Om forslaget indhold skal udvalget indledningsvis med tilfredshed bemærke, at forslaget til Landstingsforordning om boligsikring i lejeboliger følger Socialreformkommissionens anbefalinger om boligsikring af boliger og boligbørnetilskud.
Det indkomst uafhængige boligbørnetilskud ændres, således til en indkomstafhængig ydelse. De midler der frigøres som følge af denne omlægning overføres til boligsikringsydelsen, idet indkomstgrænsen for boligsikring hæves. Ligeledes i overensstemmelse med Socialreformkommssionens anbefalinger er indkomstberegningsgrundlaget baseret på den skattepligtige indkomst. Forslaget kommer til at omfatte både private og offentlige lejeboliger. Antallet af børn er direkte integreret i boligsikringsordningen, og bliver et direkte tilskud til den pågældende husleje.
Boligsikringsåret følger kalenderåret. Omberegning midt i boligsikringsåret ved en væsentlig nedgang i indkomst, hvad det så endt betyder.
Udvalget finder ovennævnte ændringer positive idet der herved sker en omfordeling af de sociale ydelser fra højindkomst til mellem- og lavindkomstgrupperne. Da den nye forordning om boligsikring i lejeboliger medføre nye principielle tildeling og udmålingskriterier skal Socialudvalget anmode Landsstyret om at blive inddraget som høringspart ved udsendelse af forslag til bekendtgørelse til forordningen om boligsikring.
Udvalget opfordre ligeledes Landsstyret til, at de efter et år efter forordningens ikrafttræden, at de foretager en vurdering af den samlede effekt af den vedtagne forordning eller en vurdering af den samlede effekt af Landstingsforordningen om boligsikring i lejeboliger samt Landstingsforordning om lejeboliger. Fordi Socialudvalget ønsker, at der efter et år efter ordningens ikrafttræden skal kunne vurderes om de målgrupper som ordningen skal tilgodese virkelig er blevet tilgodeset, og for at kunne vurdere om der er faldgrupper. Udvalget skal anmode om, at vurderingen forelægges Landstingets Socialudvalg til orientering.
Udvalget skal ligeledes opfordre Landsstyret til at sikre, at de der skal administrere den nye boligsikringsordning modtager en grundig oplæring, kursus samt at der udarbejdes udførlige instrukser om den kommende ordning inden forslaget til boligsikring træder i ikraft.
Dette skal sammenholdes med materiale, ligeledes opfordres Landsstyret til at iværksætte en omfattende borgeroplysning, således at borgerne får en indgående kendskab til den nye forordning inden den træder i kraft.
Et enigt Socialudvalg indstiller forordningsforslaget til vedtagelse iden form det har når Landsstyret med de af Landsstyret fremsatte ændringsforslag i overensstemmelse med udvalgets betænkning.
Med disse bemærkninger overgiver Socialudvalget forslaget til 2. behandling.
Udvalget har ligeledes drøftet punkterne 97 og 167 som vedrører Landstingsmedlem Tommy Marøs beslutningsforslag om anvendelse af den aktuelle indtægt som grundlag for tildeling af boligsikring.
Et enigt Socialudvalg finder ikke anledning til at tilslutte sig forslaget, idet der er i forslaget til Landstingsforordning om boligsikring i lejeboliger allerede er taget højde herfor, således at den aktuelle indkomst skal anvendes som grundlag for tildeling af boligsikring. Udvalget indstiller derfor forslaget til forkastelse.
Vedr. Ruth Heilmann forslag for så vidt angår punkt 100, så finder udvalget heller ikke anledning til at tilslutte sig forslaget da der i nærværende forslag om Landstingsforordning om boligsikring i lejeboliger allerede er taget højde for at indtægtsgrænsens grundbeløb for ansøgning om boligsikring forhøjes. Hvorfor udvalget indstiller forslaget til forkastelse.
Udvalget har bestået af følgende medlemmer: Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut, Landstingsmedlem Mikael Petersen Siumut, Landstingsmedlem Jakob Sivertsen Atassut, Landstingsmedlem Loritha Henriksen Kandidatforbundet og endelig Asii Chemnitz Narup Inuit Ataqatigiit.
Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Indledningsvis skal jeg anmode ordstyreren om da svarnotatet allerede er omdelt og ret langt, at jeg kan forkorte det lidt. Tak.
Socialudvalget har behandlet forslag til Landstingsforordning om boligsikring i lejeboliger og er fremkommet med en betænkning hertil 2. behandlingen. Et enigt udvalg indstiller forordningsforslaget til vedtagelse i den form det har når Landsstyret har fremsat ændringsforslag i overensstemmelse med udvalgets betænkning.
Udvalget fremkomme med flere bemærkninger ligesom de har anmodet Landsstyremedlemmet om at fremsætte ændringsforslag til 2. behandlingen.
Socialudvalget var forud for betænkningen allerede orienteret om, at Landsstyret ville fremsætte ændringsforslag til § 2, 3 og 14. Som udvalget har taget orienteringen om de påtænkte ændringer af § 2, og 14 til efterretning. Ændring af § 2 er en sproglig tilretning, ligesom § 14 foreslås ændret for at begrænse sager til Det Sociale Ankenævn ved, at det kun er sager hvor kommunen reelt har foretaget en individuelt vurdering, der kan indbringes for Nævnet.
Landsstyret har fremsat forslag om at § 3 stk. 1. fjernes. Den foreslåede ændring vedrører ikke det reelle indhold i paragraffen, men det tydeliggøres, at der kun kan ydes boligsikring i lejeboliger, hvor der højest er 1 rum mere end der er beboere. Kommunen har som hidtil mulighed for at dispensere for denne betingelse når der forelægger særlige omstændigheder. Hermed tænkte navnlig på den situation, hvor forældre ønsker at flytte til en mindre lejebolig når børnene er flyttet, men at de p.g.a. boligforholdene ikke er mulig at bytte til en mindre lejebolig.
Socialudvalget fremkom i sin betænkning med et forslag om en yderligere ændring, idet de foreslog at hele § 3 udgår. Begrundelsen for dette forslag er, at bestemmelsen efter udvalgets opfattelse er udtryk for en alt for stram formynderisk styring af lejerne samt antal rum ikke sikrer en retfærdig tildelingskriterie af boligsikring. En fjernelse af den pågældende § 3 nemlig § 3 vil indebære, at et af formålene af huslejereformen nemlig om en bedre udnyttelse af boligmassen har sværere ved at blive realiseret, idet dette vil give en mindre .. politik, såvel i det offentlige som de private lejeboliger, hvor incitamentet til at flytte fra en stor bolig til en mindre bolig vil forsvinde. dette vil betyde at kommende eller nye børnefamilier vil få sværere ved at få en større og mere passende bolig.
Det har et socialt sigte at tilgodese at familier i så stor udstrækning som muligt kan få en bolig af passende størrelse. Den økonomiske konsekvens ved en fjernelse af § 3 vil være, at alle dem som i dag har en bolig som indeholder mere end 1 værelse ud over husstandens størrelse automatisk vil kunne opnå boligsikring, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Økonomidirektoratet har meddelt, at den årlige merudgift dertil vil beløbe sig til omkring 8-12 mio. kr., som der ikke er finansieringsmæssig dækning i den foreslåede huslejereform.
For at begrænse merudgiften har det været overvejet om der i givet fald kunne tildeles boligsikring i forhold til en reduceret husleje svarende til en husleje der ville skulle betales for en tilsvarende bolig med færre rum. Dette vil imidlertid medføre et stort administrativt arbejde i kommunerne, og de uheldige virkninger for boligmarkedet med mindre mobilitet vil stadig være der. Landsstyret kan derfor ikke tilslutte sig forslaget fra Socialudvalget om at hele § 3 ophæves.
Socialudvalget tilkendegiver endvidere, at de forventer at Landsstyret sikrer, at de nuværende ejere af boligstøttehuse ikke stilles ringere end i dag, når den nuværende boligsikringsordning for boligstøttehuse ophæves. Efter det fremlagte forslag ophæves boligsikring i boligstøttehuse med virkning fra den 30. april 2002.
Under mødet med Landstingets Socialudvalg og Boligudvalg så var der enighed om at problemet for nuværende boligstøttehuseejere skal løses i forbindelse med afviklingen af den gældende boligstøtteordning. Denne afvikling sker inden 1. maj 2002, hvorved der ikke bliver problemer når boligsikringsordningen for boligstøttehuse ophæves.
Landsstyrets Socialudvalg opfordrer Landsstyret til, at de 1 år efter med den nye forordning om boligsikring i lejeboliger foretager en samlet vurdering om de målgrupper som ordningen skal tilgodese blive tilgodeset og om der er faldgrupper i ordningerne. Udvalget har ønsket at blive orienteret om vurderingen. Landsstyret kan tilslutte sig dette forslag, og vil efter vurderingen give en orientering til Landstingets Socialudvalg.
Landstingets Socialudvalg opfordrer Landsstyret til at sikre, at der bliver grundigt vejledning i administration af den nye ordning, og ligeledes at der iværksættes en omfattende borgeroplysning. Landsstyret kan i den forbindelse meddele, at der allerede er taget initiativer til udarbejdelse af vejledningsmateriale til kommunerne samt oplysning til borgerne. Dette materiale vil være klart til udsendelse i god tid inden forordningens ikrafttræden 1. januar 2002.
Gennem undersøgelse af kommunernes administration af den nuværende ordning har administrationen et godt kendskab til, hvor der i særlig grad skal sættes ind med information.
Med disse bemærkninger overlades forslaget til Landstingets debat med indstilling om, at de af Landsstyrets fremlagte ændringsforslag vedtages, hvorefter forslaget kan gå videre til 3. behandlingen.
For såvidt angår punkterne 67 og 100. Først vedrørende Tommy Marøs beslutningsforslag om anvendelse af den aktuelle indtægt som grundlag for tildeling af boligsikring, så indstiller Socialudvalget at forslaget forkastes, da der allerede er taget højde for forslaget i det fremlagte forslag til boligsikring i lejeboliger. Landsstyret er enig i Socialudvalgets indstilling om at forslaget forkastes.
Ruth Heilmann har ligeledes fremsat beslutningsforslag om forhøjelse af indtægtsgrænsen for ansøgning om boligsikring som drøftes som punkt 100 under nærværende samling. Udvalget indstiller at forslaget forkastes, da der allerede er taget højde for forslaget i det fremlagte forslag til boligsikring i lejeboliger. Landsstyrets er således enig i Socialudvalgets indstilling om, at forslaget forkastes.
Så går vi over til ordførerrækken. Først er det Ruth
Heilmann, Siumut. Inden da skal jeg lige orientere om, at punkter 67 og 100, at
der skal være særskilt afstemning herom. Værsgo Ruth Heilmann.
Ruth Heilmann,
ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til betænkningen fra Socialudvalget og til Landsstyrets svarnotat.
Vi skal fra Siumut takke for, at de fleste af vores krav fra 1. behandlingen for det meste er imødekommet. Men til Socialudvalgets indstilling om at fjerne hele § 3 så bemærker vi i Landsstyrets svarnotat, at såfremt hele paragraffen skulle fjernes, så vil det føre til omfattende økonomiske konsekvenser og at dette vil begrænse mulighederne for en hensigtsmæssig tildeling af bolig efter husstandens størrelse. På baggrund af dette ønsker vi fra Siumut, at udvalget og Landsstyret finder en løsning inden 3. behandlingen af punktet. Derfor ønsker vi ligeledes, at der i Socialudvalget arbejdes i enighed omkring ovennævnte forhold.
Vi håber fra Siumut meget, at man inden 3. behandlingen i enighed om de administrative konsekvenser kan finde en tilfredsstillende løsning for alle, og det vil vi gerne arbejde videre med.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Vi har fra Atassut følgende bemærkninger her i forbindelse med 2. behandlingen af forslag til Landstingsforordning om boligsikring i lejeboliger.
Igennem årenes løb har vi her i salen adskillige gange drøftet de alt for høje huslejepriser, men takket være, at vi efter landstingsvalget i 1995 var blevet part i Landsstyrekoalitionen har vi nedsat en Kommission som skulle arbejde med forbedringer af det sociale område samt boligsikringsordningen. Vi er fra Atassuts side glade for, at vi hidtil har været med i at realisere Socialreformkommissionens anbefalinger.
Ved en nærmere undersøgelse af det nye forordningsforslag har man fra udvalgets side lagt mærke til uregelmæssigheder i visse paragraffer, f.eks. i § 3 stk. 3, hvorfor et enigt udvalg har foreslået at denne paragraf skal fjernes, da ordlyden blot vil resultere i, at man umyndiggøre lejeren, men da vi også forventer at dette også vil resultere i en del bureaukrati. Ved en fjernelse af § 3 i stedet for dette, så kan Landstinget ved brug af deres lovgivningsmæssige kompetencer og bemyndigelser indføre nye regel og bestemmelser omkring tildeling af boliganvisning som kommunerne kan bruge.
Men Landsstyremedlemmet har i sit svarnotat til udvalgets betænkning vedrørende fjernelse af § 3 nævnt noget om de økonomiske konsekvenser af en ophævelse af paragraffen på omkring 8-12 mio. kr. Fra Atassuts side vil vi godt vide, hvilke beregningsform der er blevet anvendt i denne beregning da svarnotatet ikke er blevet bilagt med taloplysninger.
Vedr. § 14 der handler om ankeafgørelse fra kommunen til Det sociale Ankenævn i henhold til § 5 stk 2, § 10 og § 12 stk. 1, så sætter vi spørgsmålstegn ved Landsstyrets ændringsforslag idet vi mener, at alle bør have ret til at indsende klage til Det Sociale Ankenævn, hvis de synes at de er blevet behandlet på en forkert måde.
Den nuværende indkomstgrænse for at opnå boligtilskud er på 128.000 kr. for de personer der er uden børn. 180.000 kr. for dem der har et barn. 372.000 kr. Fra Atassut støtter vi forslaget om de foreslåede nye indtægtsgrænser.
Formålet om, at man kan yde boligsikring til familier, der har flere børn er ved at blive til en realitet, for vi ved jo at forsørgelse af børn samt udgifter til børneinstitution ikke er billigt. Når den nye boligsikringsordning træder i kraft, så vil den bare ikke resulterer i bedre lejeforhold, men også vil også få den konsekvens at forældrene får mere købekraft, og det er vi glade for fra Atassuts side. Kort sagt, så har vi også fra Atassuts side lagt mærke til, at indkomstgrænsen for modtagelse af boligsikring forhøjes fra 128.000 kr. til 180.000 kr årligt, og dette vil være til stor hjælp for familier samt aldersrentemodtagere samt førtidspensionister.
Således vil modtagerne af boligsikring mærkbart stige i antal når den nye forordning træder i kraft, og vi er derfor fra Atassuts side glade for, at vi har været med til at udforme den nye forordning.
Socialudvalget har under sin behandling af nærværende forslag til en ny forordning om boligsikring bl.a. drøftet, hvordan man også kan lave en ordning vedrørende dem der bebor boligstøttehuse, så disse ikke behandles anderledes m.h.t. den nye boligsikringsforordning. Fra Atassuts side mener vi, at det er på sin rette plads, at man også fra Socialudvalgets side har drøftet dette, da det er jo er sådan, at hvis man ikke inddrager disse i den nye forordning, så vil boligsstøttehusejerne måske begynde at forlade deres boligstøttehuse i højere grad end det sker i dag.
på baggrund af dette støtter vi derfor fra Atassuts side Socialudvalgets henstilling til Landsstyret om, at de fremkommer med løsningsforslag til Landstingets efterårssamling omkring problematikken om støtte til boligstøttehusejere. Ligesom man også under vores nærværende samling også har støtte undertegnedes forespørgselsforslag vedrørende mulige ændringer i finansieringsforhold vedr. ESU-huse.
Udvalget har indstillet at man afviser to forslag vedrørende nærværende emne og uden at kommentere det yderligere støtter vi udvalgets henvisning om dette i Atassut.
Med disse bemærkninger støtter vi forslaget som udvalget også har henvist til viderebehandling, og hvis der er behov herfor er vi også parate til at deltage i at undersøge de kommende forordningsforslag mere grundigt.
Så går vi videre til Inuit Ataqatigiits ordfører, Paninnguaq Olsen
Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Vi skal fra Inuit Ataqatigiits side henvise til vores bemærkninger under 1. behandlingen af nærværende forslag.
Vi bemærker at forordningsforslaget har været grundigt behandlet i Landstingets Socialudvalg, ikke mindst for så vidt angår enkelte paragraffer. Vi bemærker ligeledes, at de 3 spørgsmål som vi har stillet under 1. behandlingen har været nøje vurderet i udvalget, og det er vi glade for.
I henhold til forordningsforslagets § 3 kan der først ydes boligsikring når antallet af rum er i nøje overensstemmelse med antallet af beboere. Vi bemærker fra Inuit Ataqatigiits side, at et enigt udvalg har indstillet til Landsstyret, at de fremsætter et ændringsforslag, således at hele § 3 tages ud af forordningsforslaget. Fra Inuit Ataqatigiit kan vi går ind for, at § 3 stk. 1. sløjfes. Fra Inuit Ataqatigiit skal vi opfordre til, at en eventuelt ophævelse af det foreslåede § 3 stk. 2 og 3, og dettes mulige økonomiske konsekvenser, at de i forståelse med hinanden fordi Landsstyret har meddelt at dette vil koste omkring 8-12 mio. kr., at vi drøfter dette inden 3. behandlingen.
Ligeledes vil vi indstille til, at for så vidt angår § 14 vedrørende ankemulighederne til Det Social Ankenævn, at der også findes en ordning i forståelse mellem Landsstyret og udvalg.
Da boligsikring til boligstøttehusejere skal ophæves fra den 30. april 2002, så blev der i mødet med Social- og Boligudvalget enighed om, at man i forbindelse med den påtænkte afskaffelse af den pågældende boligstøtteforordning, så ønskede man at der også skulle finde en løsning på dette, og dette er vi glade for, og skal præcisere, at børnetilskuddet til boligstøttehusejere vil fortsætte.
Vi har forstået at den nye ordning ikke vil få de store økonomiske konsekvenser for kommunerne. Og da vi er enig i de øvrige punkter i forslaget har vi ikke nogen kommentarer hertil.
Afslutningsvis skal vi fra Inuit Ataqatigiits side præcisere, at for så vidt angår indtægtsgrænsen for at modtage boligsikring, som foreslås forhøjet fra 128.000. kr til 180.000 kr. for enlige uden børn, og til husstande med et barn til 372.000 kr. og mener at disse foreslåede indtægstgrænser sikrer, at mellemindkomstgrupperne får bedre forhold end i dag.
Afslutningsvis skal vi sige, at for så vidt angår punkter 67 og 100 som også vedrører boligsikring, at vi uden yderligere bemærkninger støtter udvalgets indstilling om, at forslagene afvises.
Med disse bemærkninger og henstillinger skal vi opfordre til, at forslaget henvises til behandling i Landstingets Socialudvalg inden 3. behandlingen.
Så er det Loritha Henriksen, Kandidatforbundets ordfører.
Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til forslag til Landstingsforordning om boligsikring i lejeboliger fra Kandidatforbundets side.
Vi skal udtrykke vores tilfredshed med, at de punkter vi har stillet spørgsmålstegn og har ment var uklare formulerede under 1. behandlingen er blevet redegjort klart og omformuleret fra udvalgets side. Vi skal dog også udtrykke ønske om, at disse som lovet bliver givet videre til befolkningen i form af en grundig information og oplysning.
Vi ved allesammen at en omfattende oplysning altid er af stor værdi, såfremt man skal undgå misforståelse ikke mindst m.h.t. medarbejderne eller sagsbehandlingen i kommunerne og de kommende brugere. For vi ved, at der altid er vanskeligheder i forbindelse med ikrafttræden af nye forordninger eller ved ændringer i gældende forordninger og bestemmelser, og at brugerne plejer at bruge meget tid i forbindelse hermed for at sætte sig ind i sagerne.
Vi ønsker igen i denne nærværende forbindelse at anføre, at vedrørende familier med boligstøttehuse, at så bliver boligtilskuddet efterhånden afskaffet i den nuværende form, og vi vil som vigtigt anføre, at man fremover er forberedt på, hvordan man forholder sig m.h.t. denne gruppe. Vi vil også henstille, at man også for så vidt angår denne gruppe også sikrer en form for støtte. Der er jo ingen der ønsker, at disse får betingelser der er ringere end de betingelser der eksisterer nu.
Til trods herfor har vi også forhåbninger og forventninger til det som Landsstyret lovede i deres svarnotat, at de også vil iværksætte en undersøgelse, der skal sikre at de forhold som boligstøttehusejerne får, at de ikke får ringere betingelser, og lover at sagen bliver forelagt til efterårssamling. Og vi glæder os allerede til denne forelæggelse, og vil være klar til samarbejde.
Med disse skal vi atter engang henvise til vores udtalelser under 1. behandlingen her, og inden sagen går til 3. behandling i sin foreliggende form også m.h.t. punkterne 67 og 100. Til slut skal vi med henvisning til ændringsforslaget i § 13 og § 14 ud fra Landsstyrets besvarelser foreslå at sagen inden 3. behandlingen går tilbage til Landstingets Socialudvalg.
Så er det Landstingsmedlem Otto Steenholdt, og jeg vil samtidig anmode de medlemmer der ikke er til stede om at indfinde sig.
Otto Steenholdt, løsgænger.
M.h.t. mine bemærkninger under 1. behandlingen, så mener jeg, at der ikke er grundlag for yderligere bemærkninger, hvorfor jeg går ind for, at forslaget henvises til vedtagelse i den foreliggende form.
Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.
Tak. Inden jeg kommer ind på partiernes ordførere, så vil jeg generelt sige, at der er generelt tilslutning til den form forslaget er fremlagt, men der er to punkter, som man er uenige om. det er § 3 .. at forholdene ikke bliver forværret. Ruth Heilmann Siumuts ordførere ønskede og efterlyste i sit indlæg, at hvad angår § 3, at Socialudvalget og Landsstyremedlemmet finder frem til en løsningsmodel. Det er klart, også fordi to landsstyremedlemmer allerede er indkaldt til et samråd.
Hvad angår Atassuts ordfører, Jakob Sivertsen skal jeg bemærke, at vedkommende har lagt mærke til det arbejde der er udført i Socialreformkommissionen, men jeg henviser til at samtlige partier har været med i dette arbejde og Kandidatforbundet. Atassut ønskede også, at man fjerne § 3. Vi har ikke kunne se hvor vi kunne hente midlerne, det er derfor, at vi har fremsat sådan en indstilling, fordi Landsstyreområdet for Økonomi har vurderet det til 8 mio. kr.
Jeg håber at Landsstyremedlemmet for Økonomi vil fremkomme med en redegørelse for, hvordan de er kommet frem til dette beløb, nemlig hvis man fjerner § 3.
Hvad angår § 14, m.h.t. klagemuligheden, så har Atassut været inde på det, man har ikke fjernet klagemuligheden, men man understregede at det først er kommunen har vurderet, så er det kommunens vurdering der skal klages om. Det betyder jo ikke, at man ikke kan klage til Hjemmestyret, men 1. instans er jo kommunen, der er klageinstans. Vi finder det væsentligt at borgerne skal have denne mulighed for at klage, og i forbindelse med vores samråd med Socialudvalget, så vil vi eventuelt fremkomme med en løsningsmodel til videre vurdering.
Atassut var også inde på de forskellige grænser, og støtter forslaget hermed. Og hvad angår boligstøttehuse, at man ikke forringer mulighederne for denne gruppe. Det er allerede sikret ved debatten på baggrund af Jakob Sivertsens forslag, at vi til efteråret fremsætter et forslag hvad angår kategori 4 huse. Jeg bemærker også at Atassut vil være med i det samarbejde og takker for det.
Hvad angår Paninnguaq Olsen Inuit Ataqatigiit, Inuit Ataqatigiit støtter fjernelse af § 3 stk. 1, og at de ønsker at § 3 stk. 2 og 3 at vi kommer frem til forståelse med hinanden, hvad angår disse bestemmelser. Inuit Ataqatigiit fastholder også, at man ikke forringer forholdene for boligstøtteejerne.
Kandidatforbundet fandt det væsentligt fra Loritha Henriksen, at der skal ske en information til borgerne. Det skal vi varetage fra Landsstyrets side, det har vi også orienteret om i forbindelse med vores samråd i udvalget. Og Kandidatforbundet vil også gerne have sikre, hvad angår boligstøttehusene, som sagt vil vi fremkomme med et forslag, det har vi allerede sikret herved.
Kandidatforbundet ønsker at hele § 3 skal fjernes, det lagde jeg mærke til. Som sagt skal vi heller ikke glemme, at det vil komme til at koste 8 mio. kr. Jeg skal lige erindre om, t vi også varetager disse forskellige beløbsstørrelser. Landstinget generelt ønsker jo ikke, at man yderligere udsætter anlægsarbejder, det skal vi have i baghovedet.
Otto Steenholdt indstiller, at forslaget går videre i den foreliggende form.
Lars Karl Jensen, 3. næstformand for Landstinget, Siumut.
Der er ingen andre der har bedt om ordet ved punkt 17, Forslag til Landstingsforordning om boligsikring i lejeboliger. Landsstyrets forslag i sin helhed er imødekommet, der er visse forhold der skal afdækkes.
Og der er et ønske om, at det inden 3. behandlingen så skal forslaget overgå til udvalgsbehandling, så skal jeg spørge .. vi kan ikke høre hvad han siger (tolkene) Hvem går ind for at forslaget går videre i den foreliggende form. 27. Samtlige tilstedeværende.