Dagsordenens punkt 14-1 |
||
1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
6. mødedag, mandag den 7. maj 2001
Jeg skal hermed på Landsstyrets vegne fremlægge Landskassens
Regnskab for finansåret 2000.
De positive økonomiske tendenser i samfundsøkonomien
fortsatte i 2000 og afspejles i regnskabet for 2000.
Landskassens resultat blev et overskud på 64 mio. kr. mod et
forventet underskud på 59 mio. kr. Forskellen på 123 mio. kr. er et resultat af
både positive og negative afvigelser, som jeg kort vil redegøre for.
Der blev i 2000 budgetteret med, at Landskassen ville få
indtægter på i alt 4.612 mio. kr., men de blev på i alt 4.720 mio. kr., altså
en merindtægt på 108 mio. kr. Det skyldes primært, at provenuet fra
landsskatten og fra finansforvaltningen blev større end forventet.
Landskassens samlede driftsudgifter blev i 2000 på 3.948
mio. kr. mod bevillinger på 3.979 mio. kr. Det vil sige, at der var et
mindreforbrug på 31 mio. kr. svarende til en afvigelse på 0,8%.
I budgetloven fra 1999 er det bestemt, at der fra år 2000
oprettes en budgetteknisk anlægs- og renoveringsfond, hvortil det årlige
bevilgede anlægsbeløb for de enkelte projekter overføres. Dette medfører, at
det enkelte års bevilgede anlægsbeløb udgiftsføres i det pågældende år. I takt
med, at anlæggene udføres og betales, fratrækkes udgiften i fonden. Fonden
indeholder således de bevilgede anlægsbeløb minus det, der faktisk er forbrugt
på anlæggene.
De samlede anlægs- og renoveringsudgifter var i 2000 849
mio. kr., mens de samlede bevillinger til anlæg og renovering var på 855 mio.
kr. Mindreforbruget på 6 mio. kr. er anlægsmidler, der ikke er fordelt ud på
konkrete projekter, den såkaldte anlægsreserve.
Af de 849 mio. kr. vedrørte de 735 mio. kr. egentlige
anlægs- og renoveringsudgifter, mens de 114 mio. kr. er udlænsfinansieret.
Der var ved regnskabsåret 2000's udgang 256 mio. kr. i
anlægsfonden.
I år 2000 er der for første gang udarbejdet en særlig
anlægsredegørelse, som behandles som punkt 23 på Landsstyrets forårssamling.
Jeg vil gerne henvise til denne anlægsredegørelse, som fremlægges af
Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur.
Hjemmestyrets udlån gav i 2000 indtægter i alt 44 mio. kr.
mod budgetterede indtægter på 49 mio. kr., dvs. en mindreindtægt på 5 mio. kr.
Den væsentligste årsag til denne afvigelse er husstandenes omlægninger på
boligområdet fra restancer til lån, som Landstinget muliggjorde i 1998. Disse
omlægninger har medført, at mange af de husstande, der var i boligerstancer, nu
er begyndt at betale renter og afdrag.
Endelig har der i 2000 været ekstraordinære udgifter
vedrørende Amutsiviit på 17 mio. kr. dvs. udgifter, som ikke kunne forudses ved
vedtagelsen af bevillingslovene. Der er tale om afskrivning af Amutsiviits træk
på sin trækningsrettighed i Landskassen og som Amutsiviit i forbindelse med
privatiseringen ikke har været i stand til at indfri.
Regnskabet for 2000 har af Hjemmestyrets eksterne revision
fået en blank revisionspåtegning. Det betyder, at der ikke er fundet væsentlige
fejl og mangler, samt at regnskabet anses for at være retvisende. Revisionen
har som tidligere år udarbejdet en revisionsprotokol. Denne vil Landsstyret
kommentere og sende kommentarerne til Revisionsudvalget. Landsstyret ser frem
til en god dialog med Revisionsudvalget herom.
Proceduren er nu, at Revisionsudvalget behandler regnskabet
for 2000 samt revisionsprotokollatet og fremkommer med en betænkning, som vil
blive behandlet på Landstingets efterårssamling.
Med disse ord vil jeg på Landsstyrets vegne overgive
Landskassens Regnskab for 2000 til Revisionsudvalgets behandling.
Lars Karl Jensen, ordfører, Siumut.
Vi har som sædvanlig i Siumut med interesse drøftet det af
Landsstyret forelagte regnskab for 2000 og har følgende bemærkninger:
For det første har vi lagt mærke til, at der i behandlingen
af bevilgede midler mod et forventet underkud på 59 mio. kr., som Landstinget
har godkendt, i stedet har resulteret i et overskud på 64 mio. kr. og således
opstået en difference på 123 mio. kr.
Ligeledes har vi med glæde bemærket, at der på Landskassens
indtægtside i 2000 er fremkommet et merindtægt på 108 mio. kr.
Dette viser, at flere har fået arbejde, og at landsskatten
er nyttig, for indtægterne er øget med 52 mio. kr., ligesom
olieefterforskningen på Fylla-feltet har påvirket en stigning i
skatteindtægter.
Uden at komme nærmere ind på andre indtægter skal vi fra
Siumut allerede nu udtale, at vi glæder os til at behandle lovarbejdet om
etablering af nye arbejdspladser finansieret af udenlandske midler, hermed kan
det opnås, at Grønland bliver mere attraktiv for eventuelle iværksættere til
nye arbejdspladser og således vil det kunne sikres, at endnu flere
arbejdspladser bliver etableret.
Landsstyret fremsætter, at der på grund af forsinkelser på
anlægsprojekter, at nogle af de bevilgede midler i henhold til de gældende love
overføres til en anlægs- og renoveringsfond. I Siumut betragter vi denne som
værende på plads og ser ingen hindringer i denne praksis.
Men vores erfaringer indenfor de sidste år viser, at der
projekteres mere end hvad bygge- og anlægssiden kan klare. Denne praksis er
umiddelbart svært, at ændre, da det har sit udgangspunkt i licitationsloven.
Derfor lægger vi i Siumut vægt på, at revurdere og modernisere prioriteringen
af anlægsogaverne. Grunden til, at vi siger det er, at der i de mindre byer,
hvor der ikke er en større byggeri, at Landsstyret gennem projektering og
prioritering igangsætter renoveringsarbejdet.
Afslutningsvis vil vi rose Landsstyret for den
letforståelige udarbejdelse af Landskassens Regnskab for 2000, ligesom vi i
Siumut har undgået at bemærke, at Landstinges Revisionsudvalg i forhold til
sidste år har foretaget indskærpelser af deres forretningsgang, og at man
allerede nu kan se resultatet af dette, ligesom vi glæder os til udvalgets
frmlæggelse til efteråret om det nye forslag om ændring af forretningsgangen.
Endelig glæder vi os også til, at se revisionsprotokollatet,
da vi gennem Revisionsudvalget skal deltage i arbejdet.
Med disse bemærkninger fra Siumut tager vi Landsstyrets
forelæggelse af Landskassens Regnskab for 2000 til efterretning. Vi indstiller som
sædvanlig, at sagen sendes til viderebehandling i revisionsudvalget iden
2.behandling.
Daniel Skifte, ordfører, Atassut.
Landskassens regnskab for 2000 udviser et overskud på 64
mio. kr. hvorved man har undgået det forudsete underskud på 59 mio. kr. og
dette resultat er vi tilfredse med fra Atassut, selvom man kan finde og påpege
flere negative afvigelser ved nærmere gennemsyn af regnskabet, men disse
afvigelser skal først fremsættes og drøftes under Landstingets efterårssamling.
Atassut er glad for, at Hjemmestyrets eksterne revision har
givet Landskassens regnskab en blank revisionspåtegning.
Dette er Atassut tilfreds med, også fordi vi kan se, at
afvigelserne er mindre i forhold til de senere års regnskaber. Vi skal ikke
yderligere tage stilling til Landskassens regnskaber, da de endnu ikke er sendt
til godkendelse og hvor afvigelsen er på 123 mio. kr.
De nævnte tal viser jo også, at regnskabet er bedre end i
forhold til regnskabet for 1999 med mindre afvigelser. Vi er fra Atassuts side
stadig bekymret for Hjemmestyrets stigende driftsomkostninger, også fordi vi
kan mærke, at inflationen er stigende. Vi skal også regne med, at
anlægsmidlerne for år 2000, at der her er alt for store ubrugte midler. For at
sige det korrekt, så er det sådan, at hvis man lægger de ubrugte midler sammen
for 1999 og 2000, så er disse i en størrelsesorden 367 mio. kr.
Det er mange penge, det drejer sig om, også fordi man plejer
at sige, arbejdsgiverne og arbejderne på kysten sulter efter arbejdsopgaver.
Derfor vil vi meget gerne fra Atassuts side høre, hvad Landsstyret har tænkt
sig for at gøre noget ved disse problemstillinger.
Endvidere må man gerne forbedre en grundig forklaring for,
hvorfor man i sundhedsvæsenet ekstraordinært har forbrugt ikke-bevilgede midler,
og ligesom Amutsiviit nok helt sikkert også vil blive medtaget i debatten til
efteråret.
Med disse korte bemærkninger afgiver vi Landskassens
regnskaber til Revisionsudvalget til viderebehandling, ligesom vi ønsker
Revisionsudvalget en god arbejdslyst.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Ved fremlæggelsen af Landskassens regnskaber for 2000 fra
Landsstyremedlemmet for Økonomi kan vi fra Inuit Ataqatigiit endnu engang
konstatere forbedringen af regnskabsopstillingen og forståeligheden af disse.
Dette stemmer overens med Landstingets tidligere fremsatte ønsker.
De positive økonomiske tendenser i samfundsøkonomien er
fortsat. Dette underbygges af merindtægterne fra skatte og afgifter. Man havde
forventet et underskud i Landskassen på 59 mio. kr. inklusive
tillægsbevillingerne.
Landskassens resultat blev et overskud på 64 mio. kr. Derfor
kan man sige, at resultatet blev 123 mio. kr. bedre end forventet. Dette
resultat er vi fra Inuit Ataqatigiit tilfredse med, ikke mindst da overskuddet
ikke skyldes merindtægter fra skatter.
Regnskabet har af Hjemmestyrets eksterne revision fået en
blank revisionspåtegning. Vi bemærker, at der ikke er fundet væsentlige fejl og
mangler. På denne baggrund ser Inuit Ataqatigiit Landskassens regnskab for 2000
for retvisende.
Selvom Landskassens regnskab udviser et forbedret resultat,
hvad angår indtægterne, skal Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret til, også i
fremtiden at fortsætte med en balance i indtægter og udgifter i drifts-,
anlægs- og udlåndsregnskabet.
Vi bor, der bor i polarområdet ved, at livsbetingelserne
ændres år for år. Det skal ikke glemmes, at selvom krabbefiskeriet er kommet
godt op at køre i nogle dele af kysten, er hellefiskefiskeriet i tilbagegang og
eksportpriserne på rejer er dalende og det kan få stor betydning for
Landskassens regnskab.
Vi fra Inuit Ataqatigiit er glade for, at Landskassens
driftsudgifter i det store og hele stemmer overens med Landstingets beslutning.
Dette viser, at Landsstyret har god kontrol med økonomien
efter Landstingets anvisninger og dette bør fortsætte.
Som bekendt har Landskassens overskud i tidligere år tildels
skyldtes, at anlægsmidlerne ikke er blevet forbrugt fuldt ud. Ved budgetlovens
indførelse i 2000 medførte anlægs- og renoveringsfonden et mindre retvisende
resultat for Landskassens regnskaber.
Ved regnskabsårets afslutning i 2000 var der 256 mio. kr. i
anlægsfonden. Hos Inuit Ataqatigiit regner vi med, at dette skyldes en
forskydning i anlægsmidlerne.
Da Landsstyrets redegørelse for anlægs- og renoveringsfonden
vil blive drøftet som et særskilt punkt 23, vil vi på nuværende tidspunkt ikke
fremkomme med yderligere bemærkninger til dette.
Vi har som sædvanlig fremkommet med vores foreløbige
kommentarer til regnskabet og vil fra Inuit Ataqatigiit være med i den nøjere
behandling af regnskabet i Landstingets Revisionsudvalg og vil til
efterårssamlingen fremkomme med vore kommentarer til det enkelte
landsstyreområdes regnskabsmæssig resultat for 2000.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Om forslaget fra Landsstyret vedr. godkendelse af
Landskassens regnskaber for 2000 har Kandidatforbundet følgende korte
bemærkninger.
Først vil vi udtrykke vores glade for, at resultatet af
Landskassens regnskaber er bedre end budgetteret, idet det budgetterede
underskud på 59 mio. kr., men der er et overskud på 64 mio. kr., som
Landsstyremedlemmet for Økonomi sagde om differencen.
Desuden er vi glade for de øvrige skatteindtægter, nemlig
108 mio. kr. Desværre er drifts- og anlægsfonden ikke rigtig sat i gang med den
konsekvens, at fonden har en likviditet på 256 mio. kr., således at pengene,
der ellers skulle cirkulere i kommunerne ikke anvendes.
Vi vil ikke komme nærmere ind på anlægsfonden, da det er med
under forespørgselsdebatten. Mht. værfterne vil vi gerne nævne, at
Revisionsudvalget burde undersøge, hvor meget planerne for værfterne har kostet
samfundet, ligesom de andre sager.
Vi er interesseret i at få undersøgt om forløbet af
Sirius-kontakten? er foregået korrekt, da vi også skal komme ind på mange andre
ting i Revisionsudvalget.
Med denne korte bemærkning tager vi fremlæggelsen fra
Landsstyremedlemmet for Økonomi til orientering og forventer, at
Revisionsudvalget vil drøfte sagen nærmere.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg mener, at man uden yderligere bemærkninger må gå ind for
forelæggelsesnotatet, men jeg er glad for, at det af forelæggelsesnotatet
fremgår, at der fsva. 2000 har været et overskud på 64 mio. kr., at vi har haft
merindtægter på 108 mio. kr., ligesom vi fra finansforvaltningen, at vores
indtægter via finansforvaltningen, er blevet større end forventet.
Ligesom vi har haft et mindre forbrug på 31 mio. kr. på
driftudgifterne. Jeg har også stor forståelse for, fsva. Amutsiviit, at man har
eftergivet 17 mio. kr.
Ekstern revision har heller ikke haft nogle kommentarer,
hvorfor jeg godkender regnskabet.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlemmet for Økonomi,.
Fsva. de enkelte ordføreres indlæg. Først til Siumut vedr.
anlægs- og renoveringsafgifterne, så er det beklageligt, at alle midler ikke
bliver brugt. Det må vi væk fra. Det er vi alle enige om.
Det kom vi også ind på under drøftelserne af vores første
punkt, nemlig den Økonomisk-Politiske redegørelse, hvor jeg bl.a. sagde, at
arbejdet for at komme væk fra dette, så må vi bruge alle midler.
Fsva. de mindre byer og de anlægsaktiviteter, der er, så kan
en af vejene være, at vi bruger en del af de uforbrugte midler der. Det kan
være en vej, ligesom en af vejene kunne være, at man også giver midler til at
arbejdskraften i Grønland bliver mobil. Det er flere ting, der kan være der,
men det vi er enig om er, at vi må være varsomme med ikke at - eller næsten
forbyde, at bruge anlægsmidler til drift. Det er vi vist alle enige om.
I denne forbindelse mener jeg dog, at der er grundlag til at
komme med en kort forklaring om, hvad formålet er gennem en etablering af en
bygge- og anlægsfond. Det har været kendt længe, at ikke alle midler blev
forbrugt.
Dette formål er nu ændret ved oprettelsen af bygge- og
anlægsfond, således at vi får klare regler og regnskaber, men baggrunden for
oprettelse af bygge- og anlægsfonden har også været, at man for så vidt muligt
gør anlægsplanlægningen mere løbende, således at man ikke kun planlægger for et
år af gangen, men planlægger for flere år af gangen, således at man kan gøre
anlægsaktiviteten mere løbende og bevillingsforløbet mere løbende.
Men vi er nok alle enig om, at de midler, vi bevilger i et
år også skal bruges i bevillingsåret.
Atassut påpeger, at da engang de stigende driftsudgifter, at
Landsstyret så vidt muligt ikke satser på at forøge driftsudgifterne, men for
at realisere Landstingets ønsker, uanset hvor meget vi strammer livremmen ind
for at tilpasse vores økonomi til Landstingets ønsker, så tror jeg, at kunne sige,
at vi med al kraft forsøger at nedbringe driftsudgifterne, men vi må
nødvendigvis også se på Landstingets ønsker.
Fsva. inflationen, så indgår det heri, at aftaler inden for
arbejdsmarkedet har indflydelse herpå, men der er også udefra kommende faktorer,
som har indflydelse på inflationen, f.eks. stigende oliepriser, som vi ikke har
indflydelse på.
Men som jeg også tidligere har været inde på, så har vi
overført 58-59 mio. kr. fra KNI's energidivision. Disse beløb er blevet brugt
til nedsættelse af oliepriserne, godkendt af Landstinget.
Atassut påpegede også visse ting vedr. de overskridelser,
der har været inden for sundhedsområdet. Godt nok har vi været inde på det, så
mener jeg dog, at der er grundlag for en kort forklaring. Vi har tidligere i dag
forklaret, at der har været et merforbrug inden for visse direktorater, nemlig
inden for sundhed, kultur m.m.
Men jeg mener ikke, at man kan sige, at der er tale om
forbrug af ikke-bevilgede midler. Landsstyret godkendte i 1999 budgetloven,
hvor der også blev snakket om driftsreserver. Landstyret er bundet op, således
at hvis vi ser, at der vil være et merforbrug på områder, så fremsætter en
ansøgning til finansudvalget, men før det sker, så prøver vi på at finde midler
inden for vore egne områder. Hvis vi ikke kan finde de nødvendige midler inden
for vores eget område, så bliver der ansøgt til Landsstyret om brug af
driftsreserven og hvis Landsstyret går ind for det, så bliver sagen sendt
videre til finansudvalget.
Det har Landsstyremedlemmet for Sundhed gjort i efteråret i
forbindelse med overskridelse af budgetterne, fordi der var dækning herfor i
driftsreserverne, jvf. budgetloven. Således blev arbejdet fuldført i
overensstemmelse med budgetloven, hvorfor det ikke er rigtigt som Atassut
siger, at der har været et forbrug af ikke-bevilgede midler.
Man har fuldt de spilleregler, der er gældende, men det vil
nok blive vurderet nærmere i Revisionsudvalget.
Jeg bemærker, at IA's ordførers bemærkninger om Landskassens
regnskaber også er et positivt tegn i retning af, at vores samfundsøkonomi
stadigvæk går i den rigtige retning. Vi har tidligere i dag drøftet, at der er
grænser for alt. Udviklingen kan også begynde at gå i den modsatte retning.
Og jeg siger tak til samtlige partiers tilslutning til regnskabet.
Per
Rosing-Petersen, Siumut.
Som formand for Revisionsudvalget vil jeg fremkomme med
korte bemærkninger.
Med hensyn til bemærkningen fra partierne, Kandidatforbundet
og løsgængeren, så vil vi tage sagen op som sædvanlig, og som tidligere sket,
så har vi ændret praksis, nemlig at revisionspåtegningen ...før vi går videre
til Landsstyret. Selvfølgelig skal vi også have vore udtalelser med i vores
undersøgelser.
Jeg konstaterer, at samtlige i salen er tilfredse med
regnskabet. Selvfølgelig vil vi også foretage vore vurderinger fra de faldne
bemærkninger her i salen.
Anders Andreassen, mødeleder, Siumut.
Således er 1. behandlingen af punkt 14, nemlig forslag om godkendelse af Landskassens regnskab for 2000 afsluttet