|
Dagsordenens punkt 07-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
4. mødedag, tirsdag den 1. maj 2001
Inden jeg går igang vil jeg sige tak for Landstingsformands lykønskning
for de 22 for Hjemmestyrets indførelse. Vi har mangt og meget at ønske og vi
vil fejre det i dag. Ligeledes vil ønske lønmodtagerne tillykke med deres
internationale kampdag.
Landsstyret skal herved fremsætte forslag om ny
landstingslov om tilskud til politisk arbejde.
Den 1. januar 1996 trådte den første Landstingslov om støtte
til politisk arbejde i kraft. Den blev senest ændret i forbindelse med EM 2000.
Landstingets Lovudvalg anbefalede i forbindelse med ændringen en mere
omfattende revision af Landstingslov om støtte til politisk arbejde.
I lovforslaget foreslås det, at de i Landstinget
repræsenterede partier, Kandidatforbund og medlemmer uden for partierne
fremover vil modtage tilskud på baggrund af det antal mandater, de har hver den
1. januar i ansøgningsåret.
De i Landstinget repræsenterede partier og Kandidatforbund
modtager et fast tilskud på 160.000 kr. for det første mandat og 80.000 kr. for
hvert af de følgende mandater.
Enkeltkandidater vil opnå støtte svarende til det første
mandat for et parti eller Kandidatforbund. Grunden til, at der er forskel på
tilskuddet for det første mandat og de efterfølgende mandater er, at behovet
for bl.a. sekretærbistand ikke vokser proportionalt med antallet af mandater.
Medlemmer, der er udtrådt af et parti vil efter forslaget
modtage 40.000 kr. Niveauet for det økonomisk tilskud til politisk arbejde for
medlemmer af Landstinget, der er udtrådt af et parti eller Kandidatforbund er
fastlagt, så det ikke tilskynder til udtræden af parti eller Kandidatforbund på
baggrund af økonomiske overvejelser.
Efter den tidligere lovgivning er tilskud blevet ydet som et
fast tilskud samt et tilskud for hver stemme, der blev opnået ved et
landstingsvalg. Som følge af Lovudvalgets betænkning på EM 2000/10 blev der
anbefalet en ændring af denne fordelingsmetode.
Tidligere blev tilskuddet ydet for en fireårig periode og
der skete således først en regulering ved nyvalg. I forslaget er der lagt op
til, a der skal ansøges om tilskuddet én gang om året således, at det i den
forbindelse bliver muligt, at foretage en årlig regulering af tilskuddet i
overensstemmelse med den faktiske mandatfordeling.
Med disse ord skal Landsstyret derfor anmode om Landstingets
tilslutning til forslag til Landstingslov om tilskud til politisk arbejde.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Vi skal fra Siumut sige, at vi bifalder Landsstyret i
henhold til Landstinget fremsatte ønske her til forårssamlingen kan fremlægge
et nyt forslag til en landstingslov.
Det er rigtigt, at det er på tide, at revidere Landstingslov
om tilskud til politisk arbejde, for den gældende skal i forhold til forholdene
og i Landstingets nye arbejdsvilkår, der er i forhold til tidligere forhold er
helt anderledes, revideres og gøres mere hensigtsmæssigt.
Landsstyret foreslår, at partier, Kandidatforbund og
medlemmer uden for partierne, modtager et fast tilskud på 160.000 kr. for det
første mandat og for hvert af de følgende 80.000 kr.
Endvidere forslås det, at medlemmer, der er udtrådt af et
parti eller af Kandidatforbundet modtager et tilskud på 40.000 kr.
Vi skal fra Siumut understrege, at da det foreliggende
lovforslag blev sendt til partier og Kandidatforbundet har vi tilkendegivet
klare bemærkninger og vi fastholder vores svar, som lyder:
At tilskuddet kan gives, således at alle Landstingsmedlemmer
bliver betragtes ens og vurderes lige, uden at den første mandat i partierne
eller i Kandidatforbundet tildeles større og resten mindre, og således ikke
betragte Landstingsmedlemmer i partierne eller i Kandidatforbundet eller uden
for partierne særskilt.
Fra Siumut foreslår vi, at der tildeles et beløb pr. mandat
på 100.000 kr. og vi håber, at man vil tilslutte sig dette forslag.
I Landstingsarbejdet bliver det administrative opgaver
større og der vil de i de kommende dage stadig vokse. Derfor tror vi Siumut, at
såfremt de administrative opgaver skal vurderes, er det ikke spørgsmålet om
hvor mange partiet har af medlemmer.
Vi tilslutter os resten af det i lovforslaget nævnte forhold
og krav.
Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut henstille til, at
lovforslaget sendes til Lovudvalget inden forslagets 2.behandling.
Daniel Skifte, ordfører, Atassut
Atassut har følgende bemærkninger til forslaget. Først skal
vi udtale, at vi støtter forslaget, som det foreligger, ligesom vi udtalte vor
støtte til forslaget under sagens høring i Atassut.
Tilskuddet og fordelingsnøglen vedr. økonomi, som den ser ud
nu, hvor partierne, Kandidatforbundet og løsgængeren bør snarest og senest den 1.
januar 2002 godkendes.
Men alligevel har Atassut iagttages, at den af Landstinget
pålagte opgave ikke fuldt ud er blevet løst på en tilfredsstillende måde.
Atassut har den opfattelse, at punktet ikke længere har det samme indhold,
således som det forelægger i dag og som oprindeligt blev behandlet i
Landstinget i efteråret 2000.
Da punktet for første blev behandlet i Landstinget, gjorde
man opmærksom på, at punktet skulle behandles i Landstingets Lovudvalg,
hvorefter et enigt Lovudvalgs betænkning blev tiltrådt af Siumut, Atassut,
Inuit Ataqatigiit samt Kandidatforbundet.
Der blev fra udvalgets side anbefalet, at der nedsættes et
udvalg, hvor der også skal tages sekretærspørgsmål i det videre arbejde.
Et enigt Lovudvalgs betænkning fik støtte fra alle
partierne, Kandidatforbundet samt løsgængeren. Derfor er Atassut af den
overbevisning, at forslaget blev godkendt principielt af Landstinget, men da
noget af det der står i punktet nævnte beslutning ikke forelægger færdiggjort
bør den selvfølgelig færdiggøres. I øvrigt er der god tid endnu til at
færdiggøre arbejdet.
På denne baggrund ønsker vi i Atassut, at
Landsstyreformanden besvarer følgende spørgsmål:
Hvor langt er man noget med det af Landstinget pålagte opgave og
Hvornår agtes sagen fremlagt, herunder sekretærspørgsmålet?
Med disse ord skal vi anbefale, at punktet bliver behandlet
i Landstingets Lovudvalg før 2.behandlingen i Landstinget.
Maliinannguaq Markussen Mølgaard, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Inuit Ataqatigiit er klar over, at det politiske
arbejde bør udføres ordentligt, uanset om det er partier eller uafhængig, er
det nødvendigt med økonomisk tilskud til politisk arbejde.
Inuit Ataqatigiit mener desuden, at såfremt partier arbejder
landspolitisk er det grundlæggende vigtigt, at disse i forhold til deres
medlemstal selv kan være med til at finansiere arbejdet.
I dag er det kun muligt, at ændre økonomisk tilskud efter et
valg, uanset om medlemmer skifter til et andet parti.
Og Inuit Ataqatigiit finder det på sin plads, at disse
revurderes årligt med udgangspunkt i medlemsantallet i Landstinget.
Mht. beløbsstørrelserne har vi en lidt andet ønske end det
foreslåede, idet vi mener, at såfremt alle medlemmer skal behandles ligeligt,
bør et medlem tilgodeses med 100.000 kr., 1. medlem med 160.000 kr. og de
restende med 80.000 kr.
Med disse bemærkninger ønsker Inuit Ataqatigiit disse
ændringer til økonomisk tilskud til politisk arbejde og anmoder om, at de
bliver behandlet i Lovudvalget.
Mads Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Efter grundigt at have gennemgået forslaget til
landstingslov om tilskud til politisk arbejde, skal vi fra Kandidatforbundet
fremkomme med følgende bemærkninger.
Først vil vi fra Kandidatforbundet på nuværende tidspunkt,
ser vi fra Kandidatforbundet, at størrelsen af tilskuddet til politisk arbejde
er passende. Vi mener fra Kandidatforbundet, at tilskuddet til politisk arbejde
først skal ændres efter Landstingsvalget.
Til dette krav har vi fra Kandidatforbundet følgende
argumenter:
Efter valget kan man først konstatere, hvem eller hvilke
partier, der har fået flest stemmer ved landstingsvalget.
Det nuværende tilskud for politisk arbejde er fastsat efter
hvor mange stemmer, man har fået. Nu har de folkevalgte partier,
Kandidatforbundet og løsgængeren også mulighed for at få tilskud til
administration i forbindelse med politisk arbejde.
Derfor mener vi fra Kandidatforbundet, at tilskuddet til
politisk arbejde bør forblive uændret. I dag er der bl.a. politiske
arbejdstagere, som ikke besøger byer og bygder under deres politiske arbejde,
derfor vi fra Kandidatforbundet, at når udvalgene under Landstinget til de
ovennævnte, skal man i fremtiden afholde borgermøder.
Vi mener fra Kandidatforbundet, nu hvor vi er midtvejs til
Landstingsvalget, at man ikke behøver at ændre tilskuddet til politisk arbejde,
idet vi fra Kandidatforbundet ser høringer af befolkningen i det seneste år som
meget utilfredsstillende og derfor mener vi fra Kandidatforbundet at disse skal
bringes i orden først i det politiske arbejde.
F.eks. da jeg, som Landstingsmedlem for første skal skulle
på ekskursion til Tasiilaq kommune, har Formandskabet forlangt, at den
billigste billet: Y-max?, idet Formandskabet forlanger, at rejseudgifterne så
vidt muligt holdes nede.
Under min ekskursion eller orienteringsrejse, har jeg som
det vigtigste mål sat mig for fiskeribygderne Kuummiut og Sermiligaaq, men pga.
dårligt vejr kunne rejsen ikke gennemføres.
Vi kræver fra Kandidatforbundet, at Landstingsmedlemmer, der
rejser på ekskursion eller orienteringsrejse, i fremtiden skal benytte
billetter, der kan ændres. Man må i fremtiden sørge for, at ekskursionen eller
orienteringsrejsen lykkes, derved sikrer man rejsen til ovennævnte og når
målgruppen.
Under politisk arbejde er det grundlæggende for
Landstingsmedlemmerne, såfremt det er muligt, at rejse til beboede steder på
orienteringsrejse/ekskursion, derfor mener vi fra Kandidatforbundet, at
Landsstyret og Formandskabet i samarbejde prioriterer høringer blandt
lokalbefolkningen under politisk arbejde.
Som Landstingsmedlem sejler jeg med min egen båd på
ekskursion/orienteringsrejse, f.eks. sejlede jeg til Uummannaq kommune sidste
år, hvor jeg afholdt borgermøder der. Mit forehavende var til glæde for den
lokale befolkning og jeg har planlagt at sejle op til Upernavik i år.
Som Landstings- og udvalgsmedlem er det grundlæggende for
mig, at afholde borgermåder, derfor vil vi fra Kandidatforbundet opfordre til,
at man snarest forbedrer høringer og borgermøder.
Vi mener ikke fra Kandidatforbundet, at tilskuddet til
administration i politisk arbejde skal vurderes ud fra de enkelte medlemmer
f.eks. under Landstingssamlingerne eller alle arbejdsopgaverne er ens, uanset
om man folkevalgt under et parti, kandidatforbund eller løsgængere.
Derfor mener vi fra Kandidatforbundet, at alle
administrative opgaver er ens, både??? tilskud til administration ændres på
nuværende tidspunkt.
Til sidst mener vi fra Kandidatforbundet, at tilskuddet til
administration kører fortsat som hidtil, f.eks. har Landstinget tidligere også
på nuværende tidspunkt et medlem, som er løsgænger.
Hele befolkningens ret til at være med til at styre landet
demokratisk hører politisk i Grønland, ligesom man også politisk befinder sig
her i dette rum.
Derfor ser vi helst fra Kandidatforbundet, at man bruger en
mere passende og ligestillet administrationstilskudsordning mht. arbejdet i
Landstinget.
Med disse bemærkninger indstiller vi fra Kandidatforbundet,
at lovforslaget ikke godkendes.
Augusta Salling, mødeleder, Atassut.
Jeg skal inden næste taler gøre opmærksom på, at punkt 39 på
dagsordenen, nemlig om orienteringsrejser for Landstingsmedlemmer er blevet
udsat, således at den skal behandles den 14. maj. Herefter er det Otto
Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Inden jeg går med mit indlæg skal jeg gøre opmærksom på, at det der er blevet fremsat af Landsstyreformanden, at man har punkt 10 i efterårssamlingen 2000. Det drejer sig om en betænkning, fremsat af Landstingets Lovudvalg, som jeg ikke vil citere i sin helhed.
Jeg vil gerne citere nogle af de punkter, som kan være af
interesse. Der blev det sagt, at et enigt Lovudvalg er enig i det, man søger at
opnå gennem forslaget, således at alle, der har politisk arbejde skal kunne få
økonomisk tilskud til politisk arbejde.
Jeg vil gerne fortsætte med en citat: Det drejer sig om, at
følgende fra Lovudvalget, at da Lovudvalget finder, at sådan en regulering bør
gennemføres efter nøje overvejelser, bl.a. mhp. ens behandling omkring omkring
sekretærbistand.
Det var så det, der blev fremlagt fra Landstingets
Lovudvalg, som et enigt Ting har godkendt.
Mens jeg var i gang med at forberede dette lovforslag, så
var jeg ikke helt tryg ved den, da den berørte mig meget personligt. Derfor har
jeg ikke ønsket, at udtale mig om min person, men for en sikkerheds skyld har
jeg tænkt, hvad der kan ske med de øvrige Landstingsmedlemmer - er de såkaldte
venner, når de bliver udsat, således bliver ramt ud fra deres følelser, når de
må træffe beslutning om, hvordan de skal gå videre i det politiske arbejde.
Jeg vil gerne lige komme med noget andet. Det er glædeligt
for mig og jeg er taknemmelig for, at jeg har mange års erfaring og
Landstingsmedlemmerne kan nok mærke, at udtalelser, ordførerindlæg for 12 eller
13 medlemmer, må jeg selv klare alene og jeg er i stand til at følge med.
Der er jo også medlemmer her i blandt, som ikke kan skrive
på maskine eller EDB. Det er jo ikke et krav, at alle Landstingsmedlemmer skal
være veluddannede. Det er ikke meningen, at man ikke kan følge med i det
politiske arbejde, når man ikke kan benytte sig af de tekniske hjælpemidler.
Når man bliver smidt ud eller udtræder af et parti eller et
Kandidatforbund, så vil vedkommende person blive straffet ved, at man kun yder
vedkommende 40.000 kr. til sekretærbistand m.v. Det forslår ikke.
Landstingets Lovudvalg har i sin betænkning, som citerede
klart sagt, at denne her lov skal beskytte mod sådanne forhold.
I forbindelse med forelæggelsesnotatet og i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, så har man begreber i forbindelse med det
juridiske arbejde, som man er meget påpasselig med på internationalt plan, som
man benytter sig af her. Det vil jeg gerne citere, og det lyder:
Citat:
"Medlemmer, der er udtrådt af et parti vil efter
forslaget modtage 40.000 kr., hvorefter der fortsættes med medlemmer af et
parti, der er udtrådt af et parti eller Kandidatforbund, der fastsætter man,
således at man fastsætter beløbet, så det ikke tilskynder til udtræden af parti
eller Kandidatforbund på baggrund af økonomiske overvejelser med streg under.
Jeg er helt forundret over, at enhver, som er folkevalgt og
arbejder ud fra det får vilkår, at arbejde under, hvor det ellers er kutyme, at
vedkommende skal være uafhængig. Og vi har hidtil ikke kunnet opnået, at folk
behandlet anderledes.
Når man skal beskytte de folkevalgte, så må man også
beskytte gennem en tilfredsstillende lovgivning, således man ikke forfordeler
nogle folkevalgte frem for andre, således at de får samme behandling som alle
andre folkevalgte.
Når en person, der træffer afgørelser om dette, må denne
også have i baghovedet, at det bliver meget tungt at være løsgænger, men dette
her forslag er helt modsat. Der er ellers behov for at hjælpe pågældende, men
her er forslaget udformet således, at man mistænkeliggør vedkommende ved, at
det blot er pga. økonomiske overvejelser gør det, og at man derved vil begrænse
vedkommendes muligheder, således at.... man ikke vil betale for
sekretærbistand.
Jeg betragter ikke forslaget værende vendt i mod mig. Jeg
mener, at både Landsting og Formandskab må afvise sådant et forslag, som er en
forskelsbehandling af et parti eller et kandidatforbund. Jeg mener, at det vil
være en meget stor fejl, hvis man skal betragte min udsmidning fra et parti, at
det er blevet gjort pga. økonomiske overvejelser, således at jeg kun få
halvdelen af det beløb, som andre Landstingsmedlemmer får.
Jeg har selv sagt, at det første beløb på 160.000 kr. burde
ydes til en løsgænger og jeg har sagt, at hvis det ikke kan være tilfældet, så
vil det være mere retfærdigt, at det vil være mest passende, at jeg får det
samme som de øvrige 80.000 kr.
Mit arbejde som enkeltperson som løsgænger uden for
partierne, burde vurderes nøje i Lovudvalget, hvor jeg arbejder med opgaver til
næste dag uden sekretærbistand og det er de samme opgaver, som udføres af
partier med 12 til 13 medlemmer.
Det medfører tungt arbejde for en løsgænger for at kunne
følge med. I forbindelse med høringen af forslaget har jeg øjnet lys forude,
idet jeg har læst partiet Siumuts forslag, at man søger at finde frem til et
kompromis og jeg håber, at de øvrige partier og Kandidatforbundet kan samles om
Siumuts forslag, således at man kan undgå forskelsbehandling i lovforslaget
ved, at følge Siumuts kompromisforslag.
Det var så mine overvejelser omkring forslaget og det er mit
absolutte håb, at vi først et godt samarbejde i dette Ting ved, at indføre
ordninger, som ikke forskelsbehandler medlemmerne og ikke mistænkeliggør dem også
i forbindelse med udøvelse af tilskud.
Og det er jo blevet anmeldt hidtil i lovgivningen, som vi
har fuldt og den holdning bør vi fortsat følge.
I forbindelse med behandlingen af dette forslag føler jeg,
at det først nu er vigtigt med, at Landstingsmedlemmerne hjælper hinanden,
således at et enkelt af de øvrige medlemmer skal forsvares i det politiske
arbejde og ikke bliver forskelsbehandlet, således at selv en løsgænger også får
muligheder for rimelige arbejdsvilkår og det vil jeg gerne opfordre Landstinget
til, at indstille overfor Landsstyret.
Og med disse bemærkninger udtaler jeg, at jeg ønsker en god
debat om forslaget.
Augusta Salling, mødeleder, Atassut.
Vi siger tak til Otto Steenholdt og herefter er der svar til
indlæggene og det er Landsstyreformanden, Jonathan Motzfeldt. Værgso'.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Jeg siger tak for partiernes ordførerindlæg, ligesom man
også har et grundlag for det fortsatte arbejde. Indledningsvis vil jeg gerne
sige, at i forbindelse med udarbejdelsen af nærværende forslag, så har man også
sat sig til mål, at den gerne skulle være budgetneutral i forhold til de
midler, der bliver bevilget i dag, således at man holdt forslaget budgetneutral
i forhold til de gældende forhold.
Vi ved fra Landsstyret, at den nugældende ordning ikke kan
siges, at være fuldt ud retfærdig. Jeg vil ikke konkret besvare Otto
Steenholdts spørgsmål, da jeg også mener, at vi i forbindelse med Landsstyrets
forslag har lagt vægt på, at vi ikke har lavet et fuldt og fikst færdigt
arbejdet. Jeg mener, at Landstinget, der selv færdiggør loven og det er også
det jeg forstår af de meldinger, der kommer herfra i dag.
Vores forslag er kun et udgangspunkt for den fortsatte
debat, som kan ændres i forbindelse med udvalgsbehandling, hvorefter det er op
til Landstinget selv, at tage endelig beslutning i forbindelse med
3.behandling. Det er også den bedste form, da det er Landstinget selv, det
drejer sig om i dette tilfælde, således at Landstinget også selv kan fremlægge
forslag til hvordan deres sekretariats betjening skal være internt i partierne.
Hvis vi skal kigge på forholdene i dag, så er det
Kandidatforbundet, der har størst fordel af den nugælgende i forhold til andre
partier. Det kan man beregne ud fra den gældende ordning, hvorfor der er en
skæv fordeling allerede i Landstinget, og det er det, vi vil væk fra og det er
på den baggrund, man skal se på vores forslag og jeg synes også, at Siumut har
fremlagt et forslag, som også Inuit Ataqatigiit i sit ordførerindlæg - jeg
formoder, at med de 100.000 kr., at dette undersøges nærmere i et passende
udvalg, ligesom Atassuts ordfører også ønskede, at man kommer til enighed.
Atassut sagde godt nok i sin ordførertale - Atassut mente,
at nærværende lov ikke var med i Lovudvalgets betænkning. Det kan jeg godt til
dels give ret i, men det er op til Jer selv i Landstinget, at arbejde videre
med lovforslaget.
For så vidt angår sekretariatbetjeningen af
Landstingsmedlemmerne, skal jeg dertil udtale, at det også her er tilfældet, at
de midler, som skal vedtages, at når Landstinget har vedtaget midler, så er det
op til de enkelte partier selv, at de selv ordner deres sekretariatsbetjening
ud fra de givne bevillinger.
Jeg mener, at det er Landstingets arbejde, at give rammer
til tilskuddet til de politiske partier, mens resten om, hvordan disse midler
skal bruges er op til de enkelte partier og Kandidatforbundet. m.m.
Til Kandidatforbundets bemærkninger om rejser m.m., om
enkeltmedlemmers midler og Formandskabets godkendelse af udvalgsrejser skal jeg
henvise til, at man tager disse til efterretning i Formandskabet.
Jeg mener også som Landstingsmedlem, at
Landstingsmedlemmernes muligheder for rejser skal arrangeres smidigt og jeg er
glad for, at have erfaret, at interessen for at rejse er stor bl.a. ved hjælp
af egne både, men der bør være nogle klare herfor om, hvordan. Det er dette
arbejde, altså kontakt med vælgerne kan klares og det er således en opgave, som
primært ligger i Formandskabet.
Jeg forventer derfor, at nærværende lovforslag behandles
videre i et relevant Landstingsudvalg og at arbejdet kører videre på baggrund
af de faldne bemærkninger i dag.
Augusta Salling, mødeleder, Atassut.
Vi siger tak til Landsstyreformanden. Næste taler er
Landstingsformand. Ole Lynge. Jeg skal før Ole Lynge gøre det endnu klart for
så vidt angår spørgsmålet om Landstingsmedlemmers rejser skal ikke drøftes i
dag. Vi har et særskilt punkt, nemlig punkt 39, som vi drøfter senere. Ganske
kort til Ole Lynge
Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.
Til Mads Peter Grønvold, så vil jeg blot præcisere for så vidt angår partitilskuddene i forbindelse med arbejdet, så har Landstingets Formandskab via sit Bureau deltaget i arbejdet. Men selvfølgelig vil Formandskabet også tage de faldne bemærkninger til efterretning og vende tilbage til de rejste spørgsmål.
Daniel Skifte, ordfører, Atassut.
Indledningsvis skal jeg udtale, at i forbindelse med vores
første indlæg, så har jeg glemt en sætning, hvor Atassut også lægger vægt på,
at vi også finder det vigtigt, at 1. maj også er dagen, hvor vi har rejst vort
flag for første gang, ligesom vi også fra Atassuts side ønsker arbejderne
tillykke med deres kampdag.
Uden at gå ind på de øvrige partiers ordførertaler, så er vi
enig i de faldne bemærkninger, ikke mindst for så vidt angår, at sagen skal
sendes videre til Lovudvalget og indevendes der, hvor man der kan vende tilbage
til de enkelte spørgsmål, og så måske tage partigrupperne med på råd.
Jeg vil selvfølgelig deltage aktivt i dette arbejde, men for
så vidt angår løsgængerens bemærkninger, så har jeg stor forståelse for den og
siger tak herfor og bemærker, at netop det, som løsgængeren har citeret fra
betænkningen fra efterårssamlingen sidste - det er også på den baggrund, at vi
har arbejdet videre på baggrund af de klare meldinger, der har været om en mere
ligelig og retfærdig fordeling af tilskuddene til politisk arbejde.
Jeg vil blot præcisere, at fsva. vort spørgsmål til
Landsstyret, netop det centrale i vort spørgsmål er, at så mener jeg, at det er
vigtigt, at vi tager sekretariatsspørgsmålet mere indgående og sikrer, at
partigrupperne reelt får mulighed for sekretærbistand i et passende niveau, da
det er nødvendigt, at vi tager emnet op - jeg finder det vigtigt, at dette
punkt også bliver op i de fortsatte udvalgsarbejde.
Men på trods af det fsva. Landsstyreformandens bemærkninger
hilser vi dem velkommen, hvis dette resulterer i, at Landstinget selv vedtager
lovgivning, det vil vi gerne være med til, men vi skal tilføje, at under
efterårssamlingens debat og drøftelse af lovudvalgets betænkning, så blev sagen
henvist til de ansvarlige på dette område, nemlig Landsstyreformanden.
Men Landsstyreformandens udtalelser skal tolkes på en sådan
måde, at det egentlige ansvar bør ligge i Landstingets Formandskab og
Landstingets Bureau og de hilser vi velkommen.
Landstinget har pålagt Landsstyreformanden, at udarbejde et
lovforslag, som vi nu drøfter, fordi de midler, der ydes bliver jo styret af
Landsstyrets sekretariat. Jeg mener, at vi også kan drøfte, om midlerne ikke
skal styres af Landstinget selv.