|
Dagsordenens punkt 37-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
6. mødedag, mandag d. 8. maj 2000
Så er det forslagsstiller Augusta Salling, der vil fremlægge sit forslag.
Augusta Salling, forslagsstiller, Atassut.
Jeg har i medfør af ' 35 i forretningsordenen for Grønlands Landsting foreslået, at der etableres en maskinmesteruddannelse i Grønland.
Baggrunden for mit forslag er følgende:
Vi har i dag mangel på uddannede maskinmestre i Grønland, hvorfor virksomheder, der mangler maskinmestre må skaffe arbejdskraft udefra. Mens vi på den anden side gennem tiltag ændre, at maskinisteleverne stiller sig tilfreds med deres uddannelse, når de er færdiguddannede, fordi de ikke har mulighed for videreuddannelse, selv om de har lyst til at videreuddanne sig.
Dette er jeg ikke i tvivl om, da de nuværende maskinistelever allerede siden vinters er begyndt at efterlyse etablering af en maskinmesteruddannelse i Grønland og de oplysninger de harm samlet er yderst interessante, når vi tillægger disse den eksisterende viden, som vi ikke kan sidde overhøring.
I dag er der i Grønland mindst 182 maskinmesterstillinger, hvoraf kun 14 er besat med hjemmehørende. Og tallene fra Grønlands Statistik viser, at der gennem årene kun er uddannet 8 grønlandsk maskinmestre, tiltrods for at der er over 100, der ellers har startet på uddannelsen. Og der kan ikke herske tvivl om, at uddannelesafbrydelserne har været meget bekostelige for Grønland.
Hvis vi sammenligner vore store mangel på maskinmestre med forholdene på Færøerne, så må man sige, at der er en maskinmesterskole i Færøerne, de har nu uddannet alle de maskinmestre de har brug for, og de resterende finder arbejde i andre lande, og endda, hvor nogle af disse er maskinmestre om bord på trawlere i vort land, som tager hjem til deres land når de har ferie. I disse tider, hvor vi har stor mangel på maskinmestre i vort land, er vi nødt til, at benytte disse, selvom vi har stor interesse i, at der skal være så stor omsætning i vort land som muligt.
De maskinister der igennem tiderne er blevet færdiguddannede i vort land, har i dag stillinger som 2. mester, det er en tilstand vi ikke kan komme over, da man i de meget store søgående trawlere som tager på langfart for at fiske rejer, torsk og lignende, har krav om, at maskinisten skal have en maskinmesteruddannelse, hvor der igen kræves, at vedkommende skal have gennemgået en udvidet maskinmestereksamen.
For at komme videre er det helt nødvendigt, at vi opstarter en maskinmesteruddannelse, for hvis vi ikke gør det, vil det være yderst ubetænksomt gjort af os, for der er ingen tvivl om, at vi i større grad end i dag, for fremtiden vil få brug for uddannede maskinmestre. Eksempelvis i forbindelse med krabbefiskerier, som er under fuld udvikling i dag og som vi har sat stor lidt til, er man allerede begyndt at anvende maskinmestre i stor stil.
Følgende er af allerstørste vigtighed for vort land: Eksisterende arbejdspladser, som vi i dag ikke udnytter fuldt ud, bør udnyttes bedre, og en anseelig sum penge, som ellers kunne skabe omsætning i vort land, den mister vi, når vi henter arbejdskraft udefra. Og der er ingen tvivl om, at vi igennem oprettelse af et uddannelsessted vil gavne vort lands økonomi, da vi vil blive i stand til at besætte omtalte arbejdspladser, med lokal arbejdskraft.
- Der eksisterer et uddannelsessted, som er godkendt af Søfartsstyrelsen, og som har de vigtigste redskaber til undervisning.
- Elevgrundlaget er til stede, idet de blot venter på en mulighed i Grønland, det drejer sig bl.a. om nogen, der allerede har stiftet familie, og derfor ikke har kunne tage til et andet land for at videreuddanne sig.
Med disse begrundelser for forslaget, håber jeg på en god og konstruktiv debat.
Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke med et svarnotat.
Lise Skifte-Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.
Tak. Landsstyret er enig med forslagsstilleren Augusta Salling Atassut i, at tilgangen til uddannelsen er for lille i forhold til antallet af stillinger i fiskeriflåden, handelsflåden, ved el-tjeneste, varmeværker, sygehuse m.v. Der er tale om varetagelse af vitale funktioner i samfundet, som kræver veluddannede maskinmestre.
Årsagerne til den manglende tilgang til uddannelsen er flere. Ikke tilstrækkelig og tidlig information om arbejdet som maskinmester, beskæftigelsesmulighederne og aflønningsforhold, indgange til uddannelsen, optagelsesbetingelser og uddannelseslængde for at blot nævne nogle årsager.
Desværre må det også konstateres, at der er alt for mange, som ikke gennemfører uddannelsen. Hovedårsagerne hertil vurderes at være mangelfulde teoretiske og sproglige forudsætninger, samt at uddannelsen i et traditionelt forløb er meget lang. I værste fald er uddannelsen op til 8 år fra at man starter på en faglig uddannelse, til at man har bestået maskinmestereksamen.
I 1999 blev den danske maskinmesteruddannelse ændret. Den eksisterende skibsmaskinistuddannelse er nu ikke længere en del af maskinmesteruddannelsen og vil derfor blive nedlagt, når det nuværende hold er færdiguddannet til december i år.
Adgangskravene til maskinmesteruddannelsen er ligeledes ændret, således at der nu kræves gymnasialt niveau i en række fag, for at kunne påbegynde uddannelsen. Det må derfor forventes, at de kommende års ansøgere til maskinmesteruddannelsen vil komme fra GU og måske især fra HTX-uddannelsen.
I forbindelse med nedlæggelse af den eksisterende skibsmaskinistuddannelse er der i Danmark udviklet en ny skibsmaskinistuddannelse, der fremstår som en selvstændig uddannelse, uafhængig af maskinmesteruddannelsen. Denne uddannelse får et noget anderledes forløb end den eksisterende, idet der indlægges praktikperioder, der som regel ville skulle foregå til søs.
Det vil betyde, at rederierne, hvis de ønsker uddannelsen iværksat, at de ville skulle forpligte sig til at tage maskinmesteraspiranter ombord i større omfang end tilfældet er i dag, hvor stort set kun Royal Arctic Line og Royal Greenland har en egentlig uddannelsespolitik på området.
Om denne uddannelse skal etableret her i Grønland, vil afhænge af rederiernes behov og interesse for at beskæftige de færdiguddannede. På Jern- og Metalskolen pågår der vurderinger og sonderinger herom.
Etablering af en maskinmesteruddannelse må først og fremmest afhænge af, at der er et tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgere til uddannelsen. Erfaringerne fra den nuværende skibsmaskinistuddannelse og forsøget på at gennemføre en maskinmesteruddannelse i 1987 viser, at det ikke er muligt, at skabe et forsvarligt pædagogisk miljø med så små elevtal. Desuden må omkostningerne ved etableringen af en uddannelse vurderes, da der skal investeres i meget kostbart udstyr.
Ressourcerne bør derfor kunne anvendes bedre ved at styrke deltagernes grundlag og forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen i Danmark- det overvejes at udvide forberedelseskurserne til at omfatte relevante fag på GU-niveau. Desuden skal det undersøges, om den praktiske uddannelse, der er en forudsætning for at blive optaget på maskinmesteruddannelsen, kan gøres væsentligt kortere.
Det skal overvejes at iværksætte en uddannelse, der kombinerer værkstedsskoleundervisning med GU-enkeltfag og efterfølgende praktik ombord på skibe eller ved et elværk. Elever, der kommer direkte fra folkeskolen, vil således efter 2 2 år kunne påbegynde maskinmesteruddannelsen, således at de i alt efter 5 2 år har gennemført den fulde maskinmestereksamen. Elever, der vælger den traditionelle vej, altså med en ca. 4-åring grunduddannelse skal kunne starte på et forkursus på GU-niveau af 40 ugers varighed, og vil således kunne gennemføre maskinmesteruddannelsen på i alt 8 år, efter at de har forladt folkeskolen.
Jeg forventer i løbet af efteråret at kunne fremlægge forslag til en struktur på området, der vil kunne motivere flere til at søge ind i maskinmesteruddannelsen, og som vil kunne sikre deltagerne et stærkere grundlag for at gå i gang og som kan gøre vejene til uddannelsen kortere. Tak.
Tak. Så går vi over til partiernes, Kandidatforbundets og løsgængerens ordførere. Først er det Per Berthelsen, Siumut.
Per Berthelsen, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til landstingsmedlem Augusta Salling Atassuts forespørgsel vedrørende etablering af maskinmesteruddannelse i Grønland. Fra Siumut prioriterer vi højt, at uddannelser er placeret her i Grønland, men at dette først skal ske efter nøje overvejning og strukturering af uddannelsesinstitutioner.
M.h.t. landstingsmedlem Augusta Salling forslag om etablering af en maskinmesteruddannelse, så mener vi fra Siumut, at forslagsstillerens argumenter ikke er tilstrækkelige til at etablere en egentlig maskinmesteruddannelse i Grønland, og at der skal udarbejdes et grundigt forarbejde, som kan danne grundlag for en beslutning.
Vi har erfaringer med den tidligere maskinmesteruddannelse, hvor de færdiguddannede var for få, og resultaterne heraf var ikke tilfredsstillende. Vi ved, at en afgørende hindring var, at de uddannelsessøgendes forudsætninger, lå tilstrækkeligt langt under adgangskravene til uddannelsen. Vi ved, at maskinmesteruddannelsen er krævende, og kravene ikke bliver mindre i fremtiden. I år bliver således adgangskravene til maskinmesteruddannelsen i Danmark yderligere skærpet, hvor kravene for optagelse på uddannelsen bliver, at man skal have mindst en gymnasial uddannelse, eller en uddannelse, som kan sidestilles hermed, for at komme i betragtning til uddannelsen.
Fra Siumut ved vi, at der i disse år stadig er for få studerende, der færdiggøre de gymnasiale uddannelser, og vi frygter, at der vil være færre, som kan komme i betragtning, for at komme i førnævnte uddannelse, og at der skal tilføres mange penge, for at dække udgifterne dertil.
Fra Siumut er vi dog fortrøstningsfuld over, at der via den nye HTX-uddannelse, vil opmuntre flere til at søge ind på maskinmesteruddannelsen, og der i fremtiden vil være bedre grundlag, for at vurdere en eventuel etablering af en maskinmesteruddannelse.
Med disse bemærkninger mener vi fra Siumut således, at tiden endnu ikke er moden til, at etablere en egentlig maskinmesteruddannelse, og fra Siumut støtter vi fuldt ud de indstillinger, som Landsstyremedlemmet for Uddannelse har fremlagt i sit svarnotat.
Tak. næste taler er Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til landstingsmedlem Augusta Salling forespørgselsdebat vedrørende etablering af en maskinmesteruddannelse.
En af mærkesagerne fra Partiet Atassut er, at partiet finder en hvilken som helst uddannelse vigtigt. Derfor er der behov for, at vi har de uddannelser i Grønland, som vi har brug for, og som vi ønsker. Endvidere er uddannelse samfundets støttepæle, afhængig af hvilken højere uddannelse, der er brug for, og som ikke kun giver den enkelte kompetence, men også er et vital grundlag for en hvilken som helst folkefærds udvikling.
Derfor skal folkeskolen og uddannelserne i Grønland udvikles, og det grundlæggende indhold udformes i henhold til det grønlandske samfunds opgaver, hvis vi selv skal overtage flere og flere arbejdspladser, og hvis vi skal undgå, at tilkalde udefrakommende arbejdskraft, som vi gør den dag i dag.
Derfor er det i forbindelse med vores indgang til et nyt årtusinde vigtigt, at de nuværende uddannelsessystemer i Grønland bliver vurderet grundigt m.h.t. nye og andre muligheder. Hvis vores stilling som verdensborgere skal stå klart, er det nødvendigt med indlæring og tilegnelse af fremmede sprog, så vi på den måde kan markere, at vi grønlændere følger godt med. Ikke nok med det, vi skal nemlig også huske på, at vores sprog er vores rødder.
Augusta Sallings begrundelser i sit forslag om etablering af maskinmesteruddannelse, kan man ikke undgå, at blive berørt af, nemlig hendes udtalelser om, at ud af 182 maskinmesterstillinger, så er det kun de 14, som er besat af fastboende maskinmestre. Dette viser i hvor høj grad, der i Grønland er behov for veluddannede og fastboende arbejdskraft.
Atassut byder derfor forslaget om etablering af en maskinmesteruddannelse meget velkommen. Dette viser nemlig også klart, at det er på sin plads, og meget vigtigt, at der også i Grønland arbejdes for at modernisere uddannelserne, så vi også på den måde etablerer ny uddannelser, så den fastboende befolkning, bliver klar som arbejdsstyrke i fremtiden.
I forbindelse med forslaget om etablering af en maskinmesteruddannelse fremkomme Landsstyremedlemmet i sit svarnotat klart og tydeligt, at det er med i vurderingerne, hvilke krav der skal stilles til de kommende ansøgere til uddannelsen.
Dette er vi i Atassut meget taknemmelige for. Før eventuelle studerende går i gang med uddannelsen, så er det nødvendigt at vide på forhånd, hvilket sprog, her især med fokus på den danske sprog, der er behov for, at de studerende skal have opfyldt i deres optagelseskrav.
Atassut har allerede erfaringer med, at manglende konkretisering af optagelseskrav kan skabe problemer for de studerende.
Vi er bekendt med, at der tidligere i forbindelse med Jern- og Metalskolen er oprettet en maskinistuddannelse, som allerede flere studerende har gennemført, men hvis disse maskinister skulle videreuddanne sig til maskinmestre, så skulle de først til Danmark for at studere videre. Efter af flere af dem allerede har stiftet familie, derfor har videreuddannelse til maskinmestre været et problem.
Atassut er meget taknemmelig for, at der er fremlagt nærværende forslag, om etablering af en maskinmesteruddannelse, som på den måde, kan give dem, som måtte ønske, at uddanne sig som maskinmestre, at de kan gennemføre uddannelsen, uden først at skulle forlade Grønland.
Maskinmesteruddanelsen i Grønland vil være en nyskabelse, og derfor skal vi fra Atassuts side kræve, at uddannelsen skal opstartes med en god planlægning. Det er også vigtigt, at de studerende sikres de optimale muligheder, for at kunne gennemføre deres uddannelse, hvorfor vi kræver, at en del af de vigtige elementer i uddannelsen gives mulighed for, at blive gennemført i Danmark.
Atassut skal også på det kraftigste kræve, at de kommende studerende bliver sikret ansættelse efter end uddannelse, for hvad nytter det, hvis vi får uddannede som ikke kan blive ansat efter ende uddannelse?
Der bliver flere og flere unge, som i dag bliver færdige med gennemføre højere uddannelser, så som læger, psykologer, lærere, præster og lignende. Det er vi meget glade for fra Atassuts side. Dette viser, at de unge viser en højere viljestyrke, og beviser på den måde, at selv grønlændere også kan. For som en af vores store digtere har udtrykt det i en sang AGrønlændere står op, og går fremad som et folkefærd, det er dejligt at eje sit menneskeværd, så find jeres individuelle meninger uden at stoppe ved modstand@.
Det er vigtigt, at et hvilket som helst ungt menneske forstår, hvor vigtigt det er, at tilegne sig, andre sprog, især det danske, da et godt kendskab til andre sprog er vigtige redskaber til at uddanne sig på international plan og få mulighed for at få højere stillinger.
Med disse bemærkninger tilslutter vi os nærværende forslag fuldt ud, og venter allerede med spænding på Landsstyremedlemmets i sit svarnotats bemærkninger om, at der til efteråret vil blive fremlagt en attraktiv uddannelsesplan for maskinmesteruddannelsen i Grønland.
Tak. Den næste taler er Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Forslagsstilleren begrunder sit forslag med, at der er en stor mangel på maskinmestre. Dette må siges, at være korrekt, og det bør nævnes, at der er mange på uddannede maskinmestre i resten af verden, og dette er således ikke alene vores problem her i Grønland.
Vi skal fra Inuit Ataqatigiits side sige, at vi ikke kan lade som om, at vi overhører de samfundsmæssige problemstillinger. Derfor vil vi tilskynde Landsstyret til, at igangsætte tiltag, af veltilrettelagte kurser, for at uddanne flere maskinmestre på grund af den situation vi er i dag, hvor der mangle uddannede maskinmestre.
Det fremgår af Landsstyremedlemmets svarnotat, at det vil blive meget dyrt i dag, at genopstarte en egentlig maskinmesteruddannelse. På grundlag af vores undersøgelser har vi erfaret, at da man i 1984 opstartede maskinistmesterskolen, så var formålet netop, at etablere en sådan skole. Men uddannelsen har måtte stoppes på grund af manglende tilgang af elever til skolen.
I den forbindelse er det ønskeligt, at man fremover laver flere informationskampagner i GU skolerne for at fremme højere uddannelser, der er til gavn for samfundet, som vi har så hårdt brug for.
Vi er enige ,med Landsstyremedlemmet, der siger som sin begrundelse, at tilgangen til uddannelsen ikke har været stor p.g.a. den manglende informationskampagne. Vi fra Inuit Ataqatigiit mener, at ved hver igangsættelse af nye uddannelser bør der være en bred og sober informationskampagne.
En anden grund til, at uddannelsen ikke lykkedes var, at alt for mange elever holder op med uddannelsen i utide, og den største årsag hertil, at de nystartede elevers grundlæggende faglige kunden er for lavt i forhold til læseplanen. Dette faktum findes også i andre læreranstalter, hvor frafaldet også findes. Derfor er det meget vigtigt, at man optimere den grundlæggende faglige kunnen i Grønland fra folkeskolen.
Vi ved jo godt, at hvis vi ikke igangsætter forbedring af folkeskolen, så kan vi ikke få de elever med den nødvendige grundlæggende faglige kunnen. Således vil det ikke lykkes for os, hvis vi starter en maskinmesteruddannelse.
Efter forslagsstillerens oplysning er der mindst 182 besatte maskinmesterstillinger, hvoraf de 14 er hjemmehørende i Grønland, og dette kan selvfølgelig ikke accepteres og ikke lades passeres som om vi ikke ser det.
Det er også glædeligt, at man fra Jern- og Metalskolen har igangsat undersøgelser, fordi man i Danmark vil ændre på maskinmesteruddannelsen, og som også modtager grønlandske elever. Inuit Ataqatigiit mener, hvor der bruges maskiner langs kysten, i byer og bygder, i arbejdspladserne, så må vi også have en skole, som er tilpasset forholdene her i Grønland.
Derfor mener vi også, at det er på sin plads, at vente til, at Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke forventede forslag til efterårssamlingen.
Selvom man ikke starter en stor maskinmesterskole, at så starte en maskinrelateret skole.
Tilsidst vil vi fra udtale, at vi ikke finde det på sin plads, at Jern- og Metalskolen ikke har haft en forstander i en så lang periode, og derfor vil vi gerne spørge Landsstyremedlemmet, hvordan man vil forholde sig m.h.t. at besætte stillingen.
Med disse bemærkninger, har vi så givet vores mening tilkende vedrørende landstingsmedlem Augusta Sallings forespørgsel.
Den næste taler er Mogens Kleist, Kandidatforbundet.
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til forslag til forespørgselsdebat vedrørende etablering af en maskinmesteruddannelse i Grønland.
Det af Augusta Salling fremlagte spørgsmål, anser vi fra Kandidatforbundet for værende af meget stor interesse, og m.h.t. fremtiden vil vi også fra Kandidatforbundets side anbefale, at der sker en intensiveret maskinmesteruddannelse. Vi er alle vidende om, at der er mangel på maskinmestre i trawlerflåden, og endvidere er vidende om, hvor meget det vil koster samfundet, at få uddannet maskinmestre, og at vi i samfundet uden videre ikke vil kunne etablere denne uddannelse.
Men allerede fra nu af, så må vi af hensyn til udviklingen på sigt arbejde med sagen, for at løse problemet.
Landsstyremedlemmet anfører i sit svarnotat klart, de mange der midt i et uddannelsesforløb stopper med uddannelsen, og nævnte herunder muligheden m.h.t. fremtiden, at få gennemført den uddannelse igennem Hjemmestyrets selskaber.
På nuværende tidspunkt varetager de store aktieselskaber, nemlig Royal Arctic Line selv denne uddannelse indenfor sit regi og det forhold går efter det vi kan erfare, ganske udmærket, og man har således også opnået gode resultater.
Fra vores side er vi spændt på, hvor mange uddannelsesforløb, der igennem igangsættelse af den nye HTX-uddannelse vil blive åbnet for, og herunder også indenfor de tekniske uddannelser, som der er så stor mangel på her i landet.
Såfremt der etableres en maskinmesteruddannelse, så må vi se på de meget forskellige problemer. Vil uddannelsen kunne betale sig, og hvor mange maskinmestre vil man kunne sikre sig. Fra vores side sal vi indføre, at de af Landsstyremedlemmet forelagte forhold er af stor interesse, samt at det han lovede til efterårssamlingen, så imødeser vi dette.
Og med disse bemærkninger så tager vi Landsstyremedlemmets svarnotat til efterretning.
Næste taler er Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Jeg er ikke glad for, at når vi erfare, at der er uddannede grønlændere, som ikke kan få arbejde, fordi de stillinger er besat af udefrakommende, men det fremgår af svarnotatet, at vi ikke uden videre kan skaffe de maskinmestre, som vi har brug for, vi kan ikke etablere en dyr skole ude elevgrundlag, og efter svarnotatet, så lovede Landsstyremedlemmet, at fremlægge noget herom til efteråret.
Vi skal ikke have en minimeret uddannelse, vi skal have en uddannelse, som kan konkurrere med andre maskinmesteruddannelser på verdensplan. Vores krav skal være ligeså store som de internationale krav, men vi kan nok alle blive enige om, at det kan være nødvendigt med en skole, men spørgsmålet er, om vi kan skaffe de nødvendige elever.
Jeg håber, at man etablerer et godt samarbejder med maskinmesteruddannelserne i Grønland, hvor man giver mulighed for, at grønlændere kan uddanne sig til maskinmestre.
Men jeg synes også, at vi må indlede et tættere samarbejde med uddannelsesinstitutioner i Island og Færøerne indenfor Vestnorden og jeg venter spændt på, hvad der vil blive fremlagt til efteråret, men jeg forventer, at kravene vil være lige så skrappe til de krav som stilles i den verden vi lever i.
Så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.
Lise Skifte-Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.
Jeg siger tak til at samtlige partier støtter mine anbefalinger i mit svarnotat, og da der blev stillet et par spørgsmål, så vil jeg også tillade mig at besvare disse.
Fra Siumut ønsker man at en sådan maskinmesteruddannelse at man inden at den bliver etableret, at vi får et godt fundament for at starte uddannelsen, og at vi først bagefter etablerer en egentlig maskinmesteruddannelse i Grønland med en skole.
Til Atassutordføreren Jakob Sivertsen så bemærker jeg også, at Atassut principielt har forståelse for de krav, der stiles, ikke mindst med hensyn til sprogkravene, og jeg siger tak for deres præciseringer af disse, men jeg vil også sige, at der ud over sprogkravene er ret skrappe krav indenfor matematik, kemi og fysik, at kravene indenfor disse fag også er ret høje, hvad vi også må have for øje i den videre planlægning.
Til Atassutordføreren til hans afsluttende bemærkninger om at vi har planer om etablering af en maskinmesteruddannelse, vi har ikke planer om at etablere en maskinmesteruddannelse, men det vi skal lave til efteråret, det er, at vi lavet et udredningsarbejde omkring maskinmesteruddannelsen med forskellige indfaldsvinkler, f.eks. hvordan man kommer videre fra folkeskolen og så ind i maskinmesteruddannelsen.
Jeg vil også tilføje, som Otto Steenholdt også efterlyste, så er det ikke vores plan, at få en minimeret uddannelse med slækkede krav, men som jeg har sagt i min forelæggelse, så synes 8 år, at være en for lang tid.
Inuit Ataqatigiits ordfører Olga Poulsen nævnte du i dit indlæg vedrørende højere uddannelser, at vi bør øge vores informationskampagner, for at få flere ind i de højere uddannelser. Det indgår selvfølgelig altid i vores planlægning, hvor der pågår store informationsoplysningskampagner i GU, men det kan også være nødvendigt, at begynde dette oplysningsarbejde også i folkeskolen, således at også flere får lyst til at tage en maskinmesteruddannelse.
Inuit Ataqatigiits ordfører spurgte i sin forelæggelse mig direkte vedrørende forstander stillingen på Jern- og Metalskolen, dertil vil jeg gerne besvare jeres spørgsmål med, at der er et opslag på vej, så vi forventer at stillingen vil blive opslået i løbet af næste uge, men viceforstanderen fungerer selvfølgelig som forstander indtil der bliver ansat en hel ny forstander.
Jeg siger også tak til Kandidatforbundet støtte til vores forslag. Tak.
Og så har forslagsstilleren bedt om, at få ordet igen, Augusta Salling, Atassut.
Augusta Salling, forslagsstiller, Atassut.
Tak. Jeg siger tak til de bemærkninger der er kommet på baggrund af min forespørgsel. Jeg siger også tak til Landsstyremedlemmets besvarelse.
Hvad angår det som Landsstyremedlemmet har lovet os, således at hun kan komme med et forslag om en maskinmesteruddannelse, som er mere attråværdigt for flere, og skal henstille til, at udover det som Jern- og Metalskolen skal gave afdækket, og hvor den eksisterende maskinmesterskole allerede har foretaget en masse arbejdsopgaver, således at de så bliver inddraget i arbejdet, og hvad angår, at man så skal bruge en masse penge på en etablering på en uddannelse, ligesom Kandidatforbundet og Otto Steenholdt også var inde på det, hvor man var tilbageholdende med at bruge en masse penge på en uddannelse.
Men det er meget vigtigt, at tænke på de penge, som kunne være i omløb i Grønland, men vi må jo huske på alle de mange penge, der kommer ud af landet, fordi vi har folk ansatte, som ikke er fastboende i Grønland, og vi kender jo en masse maskinmestre, som er ansat i elværker og i trawlere, ligeså snart de så har ferie, de tager det første fly og holder ferie i deres hjemlande, og dermed også tager en masse penge ud af landet, og det kan vi imødegå, ved at vi får ansat nogle maskinmestre, som er fastboende i Grønland.
Men såfremt man opnår det mål der siger at vi får maskinmesteruddannelsen til Grønland eller bare en del af det, det vil være et stort skridt fremover.
Og den næste der får ordet er Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Jeg skal lige komme med en berigtigelse til Landsstyremedlemmet, fordi Landsstyremedlemmet sagde, at jeg havde misforstået noget, men jeg skal blot lige nævne, hvor Landsstyremedlemmet var inde på, at jeg forventer, at jeg i løbet af foråret kan fremlægge forslag til en struktur på området, som vil kunne motivere til at søge en i maskinmesteruddannelsen, og som vil kunne sikre deltagerne et stærkere grundlag for at gå i gang, og som kan gøre vejen til uddannelsen korte, og det er så til efteråret.
Og til det har vi så svaret, at vi venter allerede med spænding på Landsstyremedlemmets i sit svarnotats bemærkninger om, at der til efteråret vil blive fremlagt en attraktiv uddannelsesplan for maskinmesteruddannelsen i Grønland, og det er derfor jeg mener, at jeg ikke har misforstået noget, das jeg kom med mine bemærkninger, som ordfører for partiet.
Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og jeg skal lige minde om, at det er en forespørgselsdebat vi har på dagsordenen lige nu, og forespørgselsdebatter kan vi ikke holde nogen afstemning om, ligesom der ikke kan tages endelig stilling, og Landsstyremedlemmet har allerede lovet, at der vil komme yderligere til efteråret.
Og den næste der så igen får ordet er Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Udgangspunktet for, at jeg er kommet med nogle bemærkninger om uddannelsen bliver kortere, hvor vedkommende Landsstyremedlem allerede har sagt, at man vil kunne sikre deltagerne et stærkere grundlag for at gå igang, og som kan gøre vejen til uddannelsen kortere, men det jeg er usikker på er, at såfremt vores uddannede maskinmestre skulle have en lavere uddannelse i forhold til vores nabolande, og dermed bliver nedprioriteret i forhold til disse, men jeg forstår dit yderligere svar på det, men jeg vil gerne minde om, at det ikke vil færre tilfældet.
Men jeg mangler en besvarelse om det ikke er på tide, at vi indgår et tættere samarbejde med vores nabolandes uddannelsesinstitutioner. Nu er jeg ikke længere medlem af Vestnorden, hvorfor jeg ikke konkret kan arbejde for det, og det mangler jeg så en besvarelse på, således det eventuelt kan diskuteres sammen med islændingene og færingerne.
Og den næste der igen får ordet er Mogens Kleist, Kandidatforbundet
Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.
Jeg er glad for den støtte som Landsstyremedlemmet har støttet vores bemærkninger. Vi mangler jo den uddannelse i stor udstrækning, men såfremt man kunne ændre om på den uddannelsesstøtte de interesserede studerende har, det burde også være en udvej. F.eks. ved vi, at der mangler politibetjente, det er staten der gør det, men i kraft af, at man aflønner dem under deres uddannelse, så er manglen på politibetjente i stærkt tilbagegang.
Og lad os nu se på vestnordiske samarbejde, således at man af den vej også kan åbne vejen for, at man eventuelt i samarbejde med dem, kan løse denne problematik, det er noget der er værd at se på.
Og den næste der har bedt om at få ordet, er Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Det bliver ganske kort, som løsgængeren Otto Steenholdt det han var inde på, som vi gerne vil støtte, nemlig at såfremt uddannelsen genoptages eller hvis man eventuelt kommer med nogle forslag til forbedring af den, så bør man tage stadighed sørge for, at de skal kunne sammenlignes med andre landes tilsvarende uddannelser, det skal vi allesammen sikre os bliver gjort.
Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Og jeg skal lige minde om, at Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har understrege, at en af de ting, som skal undersøges i forbindelse med fremlæggelsen til efteråret er, at uddannelsen bliver mere attraktivt, og det er så en af de ting, som sal medtages i den fremlæggelse, som skal være her til efteråret.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, for yderligere besvarelse.
Lise Skifte-Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.
Tak. Til forslagsstilleren Augusta Salling vil jeg gerne sige, idet jeg bemærker, at du også ønsker, at eventuelt kun en del af uddannelsen skal kunne tages i Grønland, det er selvfølgelig en af de ting, som er et led i vores undersøgelse. Men på stående fod kan jeg ikke love, hvilke dele af uddannelsen, der eventuelt vil kunne foregå i Grønland eller hvilke dele der bør foregå i udlandet.
Men jeg tror, at det Otto Steenholdt efterlyser, der er ingen der vil gøre uddannelsen korte, det er en og samme uddannelse, som skal godkendes af Søfartsstyrelsen, der er ikke tale om, at vi skal gøre kvaliteten dårligere.
Og hvad angår samarbejdet med Vestnorden, vi har allerede indledt et samarbejde indenfor uddannelsesområdet, hvorfor vi tager dit forslag, som en positiv ting, også fordi vi kan hente nogle erfaringer, som man allerede har indhøstet - både på Island og på Færøerne.
Og Kandidatforbundets Mogens Kleist og han opfordring om størrelsen af uddannelsesstøtten eller uddannelsesløn, den kan jeg ikke blande mig i, hvorfor jeg ikke vil kommentere det.
Og så har Godmand Rasmussen uden om partiordførerne bedt om at få ordet.
Godmand Rasmussen, Atassut.
Til nærværende forslag, snakker vi hele tiden om, at vi mangler uddannet arbejdskraft i Grønland, det er et klart forslag, der er blevet fremlagt, der blev også nævnt, at vi ikke kunne samarbejde med de andre vestnordiske lande og hvor der også blev sagt, at problemet ikke kun er vores problem.
Vi snakker om selvstændighed, og maskinmesteruddannelsen er meget vigtigt, burde vi ikke først klare dette før vi bliver selvstændige?
Vort land og dens befolkning er i stadig udvikling. Vi har haft en maskinmesteruddannelse, som er ophørt, derfor er det vigtigt med oplysning om hvor vigtigt maskinmesteruddannelsen er. Det blev nævnt at uddannelsen kan vare op til 8 år, men man har undladt at bemærke, at maskinmestrene i deres uddannelse for at få deres bevis, at det også er et krav, at de også skal have sejlet i en del år som ordførerne ikke er kommet ind på
For såvidt angår HTX-uddannelsen, så er det blevet nævnt, at man også skulle etablere en HTX-uddannelse i Nuuk. I forbindelse med udredningsarbejdet, så kan man heller ikke komme uden om, at man bruger Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. Jeg mener, at når uddannelsen tager så lang tid, og når der er så mange, som stopper deres uddannelse, at vi undersøger de muligheder, der er her i Grønland, for at gøre uddannelsen mere attraktivt.
Der stilles store krav til maskinmestre, de har vitale funktioner i Grønland, og jeg håber, at Landsstyremedlemmet opnår goder resultater i udredningsarbejdet. Jeg mener ikke, at vil komme for sen, hvis vi opstarter en uddannelse, vi kan godt etablere en uddannelse i Grønland.
Næste taler er Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit har bedt om ordet for 3. gang, for en ganske kort bemærkning.
Olga Poulsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Til Godmand Rasmussen udtalelser, så vil vi fra Inuit Ataqatigiit gøre det klart, at vi ikke mener, at vi har givet udtryk for, at vi ikke kan. Enhver uddannelsesinstitution i Grønland, som vi har brug for, hvis vi havde råd, så ville vi selvfølgelig gerne have den her. Grundlaget for vores stillingtagen her forbindelse med denne forespørgsel, hvor man ikke tager en beslutning er vores nuværende økonomiske situation.
Vi ved, at man under sidste valgkamp fra Atassuts side advarede imod, at vi etablerede nye uddannelser i Grønland. Jeg ved ikke om Atassut har glemt dette. Jeg mener, at man under sidste valgkamp endda snakkede om, at flytte en del af uddannelserne til Danmark, da disse på den måde ville kunne drives billigere. Jeg håber ikke, at Grønland har glemt dette.
Tak. Så har Anthon Frederiksen også bedt om ordet uden om partiordføren.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg mener, at når vi skal til at opstarte noget nyt, så er det meget nødvendigt med velovervejede beslutninger. Jeg er gået ind for oprettelsen af HTX-uddannelsen, men vi har nok glemt dem, der skal arbejde, og hvad med kollegiefaciliteter m.m.
Vi har også i forbindelse med styrkelsen af Dronning Ingrids Hospital, så ved vi, hvad det er som mangler, det er personaleboliger. Man har også glemt nærboliger og kollegiefaciliteter i forbindelse med oprustningen af Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut. Vi er selvfølgelig glade for, når vi kan etablere noget, men nogle gange, så glemmer vi også følgeinvesteringerne.
Jakob Sivertsen har også bedt om ordet igen, da det er 3. gang for en ganske kort bemærkning.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Til Olga Poulsens bemærkninger, så vil jeg blot komme med en lille præcisering. Valgkampen er over, og valgkampen foregår uden for denne sal, og det er også på det grundlag som vi arbejder her.
Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.
Debatten er ved, at tage en anden drejning, hvor man nu kommer en på boligproblemer m.m., men skal blot erindre om, at vi ikke kan tage en beslutning her, ligesom det klart er blevet udtalt, at Landstinget også støtter, at der kommer et udredningsarbejde frem til efteråret,
Augusta Salling har også bedt om ordet for en ganske kort bemærkning.
Augusta Salling, forslagsstiller, Atassut.
Tak. Man vender gang på gang tilbage om vi har råd til at etablere en sådan uddannelse i Grønland. Vi må også kunne beregne det omvendt, om vi har råd til ikke, at etablere en sådan uddannelse i Grønland, det må også indgå i overvejelserne. Og jeg er ikke i tvivl om, at dette også vil indgå i de fremtidige overvejelser.
Til Inuit Ataqatigiit´s ordførers indlæg vedrørende valgkamp m.m., så vil jeg gerne sige, at det af valgkampen fremgik klart, at der må ske en vurdering af, hvad det er fro nogle uddannelser, vi virkelig har brug for her i Grønland, og at vi vurdere hvilke uddannelser, der kan foregå i andre lande, uden at kvaliteten blive dårligere af det. det er også det vi fra Atassut ligger vægt på nu, at man vurdere nødvendigheden af, om det er rigtigt, at vi etablere en maskinmesterskole her i Grønland.
Det blev nævnt, at det vil være dyrt, at etablere en egentlig skole, en af mulighederne kunne være, at vi også undersøger mulighederne for en bedre udnyttelse af de eksisterende faciliteter i f.eks. Jern og Metalskolen. Om Jern- og Metalskolen kan udnyttes bedre ved etablering af en maskinmesteruddannelse. Der har tidligere været nogle planer om en egentlig maskinmesteruddannelse, hvor man allerede har de nødvendige lærebogsmateriale dertil.
Hvad med de nødvendige medarbejdere, lærerressourcer m.m., hvor skal v få dem fra spurgte Kandidatforbundet. Der blev sagt, at der skal ske en vurdering, så skal dette selvfølgelig indgå i vurderingen, således at man også inddrager lærerbehov, boligbehov m.m.
Med disse bemærkninger siger jeg tak for den store interesse, der har været omkring mit forslag, og jeg glæder mig til Landsstyrets arbejde.
Per Berthelsen, Siumut har også bedt om ordet.
Per Berthelsen, ordfører, Siumut.
Jeg mener, at jeg må præcisere, for såvidt angår Inuit Ataqatigiit´s ordførers oplæg om valgkamp, så skal jeg også sige, at det er på baggrund af en debat her i salen, at det blev sagt, at mindre uddannelser måske med fordel kunne pågå i Danmark.
Jeg er glad for Kandidatforbundets Anthon Frederiksens bemærkninger om, at vi skal se det hele under et. Det er rigtigt, at vi mangle maskinmestre i Grønland. Men jeg mener, at vi ikke kan sige, at vi kan løse problemet, ved at etablere en maskinmesteruddannelse.
Man kom også klar ind på, at med en sådan uddannelse, så skal man kunne konkurrere med maskinmesteruddannelser andre steder. Jeg mener derfor fuldt ud, at vi bør støtte Landsstyrets intentioner omkring maskinmesteruddannelsen og vi må derfor med glæde se frem til et forslag om ny struktur på området, så det vil kunne motivere flere til at søge ind til maskinmesteruddannelsen.
Men jeg er meget glad for, at man også fra Atassuts side også støtter hvad vi allerede har sagt fra Siumuts side tidligere, at vi så vidt muligt har skoler til de uddannelser, som vi har behov for her i Grønland. Tak.
Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.
Således er behandlingen af punkt 37, Forespørgselsdebat vedrørende etablering af en maskinmesteruddannelse i Grønland færdig.