|
Dagsordenens punkt 35-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
6.
mødedag, mandag den 8. maj 2000
Overskriften er jo allerede blevet nævnt af formanden, hvorfor jeg går direkte til mit forslag.
Under Landstingets forårssamling 1997 fik Landstinget forelagt redegørelse for kapacitetstilpasning på Royal Greenland A/S´s landanlæg, hvor der blev ydet kaution fra Landskassen for et lån på 269 mio. kr. med virkning fra 1998 og med en løbetid på 5 år.
Baggrunden for bevillingen var en omlægning af fiskefabrikkerne i flere byer.
Efter Royal Greenland A/S-koncernens ordinære generalforsamling i begyndelsen af dette år fremsættes der allerede offentlige udtalelser om, at der bør skæres ned på de urentable aktiviteter, og med baggrund heri ønskes det oplyst, om det er planen at ramme de byer, hvis fabrikker skal omlægges og som ligger til grund for bevillingen, i forbindelse med målsætningen om en rentabel drift.
Da jeg under Landstingets forårssamling 1998 stillede en forespørgsel om, i hvilket omfang bevillingerne til kapacitetstilpasningen i Royal Greenland A/S´s landanlæg er blevet realiserede afgav Landsstyret løfte til Landstinget om, at oplysninger indeholdende en revurdering først vil kunne fremlægges i form af en midtvejsredegørelse.
Jeg mener, at tiden er inde til at opfylde dette løfte, hvorfor jeg igen stiller en forespørgselsdebat.
Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Simon Olsen med et svarnotat.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Siumut.
Landstingsmedlem Lars Karl Jensen efterlyser oplysninger om, i hvilket omfang bevillingerne til kapacitetstilpasningsplanen er blevet realiseret.
Indledningsvis skal jeg minde om, at kapacitetstilpasningen er blevet til på baggrund af, at Royal Greenland A/S på daværende tidspunkt var nødsaget til at reducere den overkapacitet af fabriksanlæg som var opbygget i tidligere perioder i virksomhedens historie. Denne tilpasning var nødvendig, for at undgå negative regnskabsresultater i Royal Greenland A/S.
For at undgå, at en ren kommercielt styret kapacitetstilpasning i Royal Greenland A/S skulle få voldsomme negative konsekvenser for beskæftigelse og økonomi i de berørte områder, blev der aftalt en række alternative produktioner i de områder, som ellers ville blive berørt af fabrikslukninger.
Da de pågældende aktiviteter ikke var rentable uden tilskud fra Landskassen, blev der aftalt en fast betaling for et bestemt antal mandeår, eller arbejdspladser i de forskellige aktiviteter.
Aftalen om kapacitetstilpasningsplanen indeholder en bestemmelse om, at der skal foretages en midtvejsevaluering af aftalen. Denne evaluering skal være tilendebragt senest den 1. juli i år - altså år 2000. Aftalen om kapacitetstilpasningsplanen udløber i øvrigt med udgangen af år 2002.
Midtvejsevalueringen er igangsat og der udarbejdes i den forbindelse bl.a.. revisorattesterede opgørelser over den realiserede beskæftigelse og vurderinger af udviklingen i effektiviteten i de forskellige projekter.
Landstingsmedlem Lars Karl-Jensen henviser i sit forslag til offentlige udtalelser fra Royal Greenland /S om, at der bør skæres ned på urentable aktiviteter. I den forbindelse efterlyses oplysninger om, hvorvidt det er planen at ramme de byer, hvis fabrikker skal omlægges, og som ligger til grund for bevillingen til kapacitetstilpasningen.
Til dette spørgsmål skal det oplyses, at Royal Greenland A/S eller Landsstyret ikke har planer om at lukke de aktiviteter, der er omfattet af kapacitetstilpasningsaftalen. Lukning af sådanne aktiviteter kan iøvrigt ikke gennemføres ensidigt af Royal Greenland A/S i strid med aftalens regler.
Det skal også fremhæves, at det er Landsstyrets politik, at Royal Greenland A/S skal drives på kommercielle vilkår, og at virksomheden til enhver tid, skal være konkurrencedygtig på verdensmarkedet.
Landsstyret har derfor også støttet, at Royal Greenland A/S har overdraget en lang række underskudsgivende samfundspålagte opgaver til Nuka A/S.
Det er ikke Landsstyrets hensigt at Royal Greenland A/S skal varetage samfundspålagte opgaver, og derfor vil Landsstyret heller ikke forsøge at begrænse Royal Greenland A/S´s bestræbelser på fortsat at effektivisere og rationalisere virksomheden.
Det er også vigtigt at fremhæve, at vi siden indgåelse af aftalen om kapacitettilpasningsplanen har oplevet en meget positiv udvikling i krabbefiskeriet. Endvidere har rejekvoterne kunne opretholdes på et relativt højt og stabilt niveau. Denne udvikling har givetvis medvirket til, at der i flere af de områder, som er blevet berørt og berøres af kapacitetstilpasningsplanen har været tale om en mere positiv udvikling i beskæftigelsen, end det har været muligt at forudse i 1997.
Det centrale spørgsmål for Landsstyret ved midtvejsevalueringen vil herefter være, i hvilket omfang de aktiviteter, der er omfattet af aftalen kan videreføres efter udløbet af aftalen i 2002.
I den forbindelse afventer Landsstyret med stor interesse vurderingen af effektiviteten i de enkelte aktiviteter. Denne vurdering kan måske antyde, hvilke aktiviteter, der er realistisk at videreføre efter 2002. Dette er for Landsstyret det vigtigste spørgsmål ved midtvejsevalueringen. Selv om det først er i år 2002, at vi skal tage beslutninger, der berører tiden efter udløbet af aftalen med Royal Greenland A/S, er det vigtigt, at vi i god tid kan forberede os på den situation, der opstår efter udløbet af aftalen. Tak..
Så går vi over til partiernes ordførere. Første taler er Mikael Petersen, Siumut.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Kapacitetstilpasning på Royal Greenland A/S´s landanlæg blev besluttet under Landstingets forårssamling i1997, hvor det daværende Landsstyre skabte en del indvendinger fra kysten, men ikke mindst fra de kommuner, hvor kapacitetstilpasningen havde sit største udslag omkring arbejdspladser og økonomi, og dette havde en stor indflydelse og medførte en stor forandring.
Siumut støttede et sådan forslag fra det daværende Landsstyre, hvor vi støttede forslaget blandt andet på følgende punkter:
1. Kapacitetstilpasningen tog udgangspunkt på fiskekvoterne
2. Fabrikkernes effektivitet blev forbedret.
3. At der blev skabt flere arbejdspladser i fabrikkerne samt endelig for det og ikke mindst
4. At andre fiskearter ville blive produceret som tidligere ikke er blevet udnyttet.
På daværende tidspunkt støttede vi en kaution fra Landskassen på et lån på 269 mio. kr., for kapacitetstilpasningen på Royal Greenland A/S´s landanlæg med førnævnte begrundelser.
Nu er der gået 3 år siden kapacitetstilpasningen er blevet indledt, og der er sket mange ting, indenfor de 3 år. Forespørgeren ønsker fra Landsstyret en statusredegørelse for kapacitetstilpasningen og at der vurderes om nugældende aftale skal fornys ved samme lejlighed.
Landsstyret har i deres svarnotat meddelt, at midtvejsevalueringen tilvejebringes senest den 1. juli 2000, ligesom det nævnes, at aftalen om kapacitetstilpasningsplanen udløber ved udgangen af 2002. I midtvejsevalueringen opgøres den realiserede beskæftigelse, ligesom der også skal være vurdering af udviklingen i effektiviteten af de forskellige projekter.
Det er af afgørende betydning for samfundet, at fiskefabrikkerne altid er effektive og at der er forståelse imellem befolkningen og de folkevalgte, hvor man skal sikre indhandling og rejer i hele året, og på den måde sikre beskæftigelsen.
Fra Siumut er vi derfor enig med forespørgeren i, at Landsstyret skal afkræves en midtvejsredegørelse og vil indstille at Landstinget forelægges en sådan redegørelse til efterårssamlingen.
Når redegørelsen har været forelagt, så kan vi tage stilling til, om den aftale eventuelt skal ændres eller om der eventuelt skal udarbejdes tillæg til den gældende aftale.
Med disse bemærkninger vil vi fra Siumut ikke undgå, at fremhæve følgende punkter, som vi gerne vil have medtaget i Landsstyrets videre arbejde omkring problemer indenfor fiskeriet, og som vi mener bør løses i større sammenhæng end kun med Royal Greenland A/S´s øjne.
Fra Siumut ved vi, at arbejdet omkring kapacitetstilpasningen i Royal Greenland A/S sker i dialog med de berørte kommuner, fiskeriforeninger og organisationer samt Landsstyret, og utilfredsheden kommer i mange tilfælde til udtryk, hvor man ønsker sikring af indhandlingssteder ud over den igangværende kapacitetstilpasning.
Med hensyn til hellefiskeriet og rejefiskeriet, så bør der tildeles kvoter efter antallet af fiskeriflåden, fiskefabrikker og indhandlingssteder, som tager udgangspunkt i, at fiskerne, fabrikkerne og lønmodtagerne får den største afkast. Der er behov for, at løse problemerne omkring hellefiskindhandlingen i Nordgrønland og derfor anmoder vi Landsstyret indtrængende om, at komme med et udspil, hvor de kommer med nytænkning, for at løse problemerne, heri blandt andet flytransport af fiskeprodukter til udlandet og samhandelsmuligheder.
Med disse bemærkninger skal vi indstille, at Landsstyret forelægger Landstinget status for kapacitetstilpasningsplanerne til Landstingets efterårssamling, og såfremt Landstinget vedtager dette punkt, vil vi kun glæde os over denne kommende debat.
Til allersidst skal vi fra Siumut opfordre Landsstyret til, at finde smidige og holdbare løsninger omkring fiskefabrikker og indhandlingssteder på kysten, i samarbejde med kommunerne, fiskeriorganisationer, lønmodtagerorganisationer, fiskeproducenter og produktmodtagere.
Dernæst er det Siverth K. Heilmann, Atassut.
Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.
Tak. Fra Atassut er vi glade for, at landstingsmedlem Lars Karl Jensen har fremsat nærværende forespørgselsdebat forslag om status for kapacitetstilpasningen af Royal Greenland A/S landanlæg, herunder om tiden ikke er inde til en fornyelse af den daværende aftale.
Inden landstingssamlingen 1997 havde vi en omfattende debat omkring godkendelsen af Landskassens garantistillelse på 269 mio. kr. i forbindelse med låntagningen for Royal Greenland A/S´s modernisering af sine landanlæg.
For at undgå enhver misforståelse skal vi fra Siumuts side sige, at vi dengang tilsluttede os forslaget med forskellige betingelser og opfordringer.
Landstingsmedlem Lars Karl Jensens bekymringer samt efterlysninger forstår vi udmærket i Atassut, for som han siger, så har der efter Royal Greenland A/S´s ordinære generalforsamling været offentlige udtalelser om, at der bør skæres ned på de urentable aktiviteter.
Forslagsstillerens forespørgsel om hvorvidt det er planen, at ramme de byer, hvis fabrikker skal omlægges, og i hvilket omfang bevillingerne til kapacitetstilpasningen i Royal Greenland A/S´s landanlæg er blevet realiseret bliver besvaret af Landsstyremedlemmet på Landsstyrets vegne med, at Landsstyret ikke har aktuelle planer om lukninger, hvorfor Atassut er meget tilfredse med besvarelsen, og føler sig mere beroliget.
Ændring og overgang til andre fiskerimetoder, bl.a. forsøgsfiskeri efter krabber samt økonomisk bevilling har haft en positiv effekt, hvor kan har konstateret, endda endnu bedre udvikling end forventet, hvilket vi fra Atassut er meget glade for.
Rejefiskeriet dominerende stilling som vigtigste fiskerierhverv har også indtil i dag også været det mest økonomisk givtige fiskeri, som vi ikke skal være uvidende om.
Atassut ligger mærke til, at det i Landsstyrets svarnotat fremgår at det ikke er Landsstyrets hensigt at ville forsøge, at begrænse Royal Greenland A/S´s fortsatte bestræbelser på, at effektivisere og rationalisere virksomheden. Landsstyret har hidtil fastholdt, at Royal Greenland A/S er eget af samfundet som igen har mange virksomheder.
Er det sådan, at lide meget hvad samfundet påpeger som skæve tilstande som bær rettes, så vil Landsstyret ikke blande sig ? Næppe ! For dem der forsyner virksomheden og det er fiskerne igennem deres organisationer både i byerne og bygderne bliver ved med at kræve og er med til at efterlyse ordninger der kan løse problemerne.
Atassut er selvfølgelig godt klar over, at lige meget hvilke krav man fremsætter, så er det ikke muligt, at realisere dem alle. Alligevel mener vi, at langsomme og tunge arbejdsmetoder skaber unødige forsinkelser. Atassut skal opfordre Landsstyret til en hurtigere arbejdsmetode for at kunne skelne mellem fordele og ulemper.
Med disse bemærkninger og med stor forståelse for forespørgerens bekymringer tager Atassut Landsstyrets meddelelse om, kapacitetstilpasningsplanens midtvejsevaluering skal være tilendebragt senest den 1. juli år 2000, altså i år, og at kapacitetstilpasningsplanen først udløber med udgangen af år 2002 - til efterretning.
Dernæst er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Under Landstingets forårssamling 1997 drøftede Landstinget kapacitetstilpasningsplanen vedrørende Royal Greenland A/S som punkt 12/97, hvorefter efterfølgende Hjemmestyret og Royal Greenland A/S indgik en aftale i juli 1997.
I henhold til aftalen kautionerede Hjemmestyret for et lån til Royal Greenland A/S pr. 1. januar 1998 med et beløb på 269 mio. kr., med en løbetid på 5 år. I denne forbindelse ydede Landskassen et samlet tilskud på 269 mio. kr., som i løbet af de 5 år skulle bevilliges til Royal Greenland løbende, således at man sikrede beskæftigelse forskellige steder på kysten, hvilket Landstinget også lagde afgørende vægt på.
Med disse indledende bemærkninger skal vi vedrørende landstingsmedlem Lars Karl Jensens forespørgsel hertil, hilse denne forespørgsel velkommen, da tiden snart er inde til en midtvejsevaluering af aftalen, som senest skal ske pr. 1. juli i år.
Det er derfor også vigtigt, at vide, at vores bevillinger til Royal Greenland, hvad dette har resulteret i, f.eks. arbejdspladser m.m. 269 mio. kr er mange penge, som ikke alene har været til glæde for Royal Greenland, men også forskellige kommuner på kysten.
I midtvejsevalueringen må det således være et være et centralt punkt, at Landsstyret lovning dengang i 1997 om at opretholdelse af arbejdspladser, hvordan disse er bliver realiseret og effektueres, og at vi på denne baggrund tilpasser kapacitettilpasningsplanen.
F.eks,. hvordan er situationen om det, der blev nævnt omkring Qasigiannguit dengang? Dengang lovede man udover frille-produktionen, en produktion af fantails, men på trods af det, er der hidtil i Qasigiannguit ikke indhandlet en produktion af hverken friller eller fantails. Med andre ord, har Royal Greenland så været indstillet på, at opfylde sine forpligtigelser i henhold til aftalen ? Når man har indgået en aftale, så må man regne med, at aftalen følges, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiit må udtale, at vi fuldt ud tror på, at RG A/S også lever op til sine forpligtigelser.
Det vil også være på sin plads, i forbindelse med evalueringen, at stille sig det spørgsmål, og vi har fået det , som vi har betalt for.
For såvidt angår initiativerne omkring anlæg til krabbeproduktion i Paamiut og Maniitsoq, selvom disse ikke indgår i kapacitetstilpasningsaftalen, har man allerede dengang forventet, at Royal Greenland A/S investerede i krabbeanlæg i disse byer, men som bekendt er dette heller ikke blevet realiseret hidtil, selvom krabbepriserne og kvoterne i dag giver grundlag for fabrikker, hvorfor vi fra Inuit Ataqatigiits side, skal indstille, at man er vågen overfor dette i forbindelse med midtvejsevalueringen, men også for så vidt angår Paamiut, og at vi skal opfordre Royal Greenland A/S til at indlede drøftelser med de initiativer der er omkring krabber i Paamiut.
Men vi har heldigvis i Paamiut kommune, også en kommune, som ikke venter på, at de centrale myndigheder skal tage initiativer, men at de selv på eget initiativ om i samarbejde med de lokale fiskere har gjort noget, og det er også noget, som Royal Greenland også må være åbne overfor i fremtiden.
Med andre ord, Royal Greenland A/S må i langt højere grad end hidtil viser vilje til at samarbejde med andre private og kommuner end tilfældet har været hidtil, det må vi også have for øje i - det videre arbejde.
Nærværende aftale, da vi drøftede den dengang, drøftede man at rejekvoterne de efterfølgende år skulle nedsættes løbende med 5 %, men efter indgåelsen af aftalen og på baggrund af biologernes anbefalinger, har der ikke sket et fald i rejekvoterne, hvorfor man nu kan sige, at forholdene i dag har ændret sig i en anden retning - end da man indgik aftalen.
På denne baggrund skal vi også fra Inuit Ataqatigiits side, skal vi give udtryk for, at dette også må indgå i midtvejsevalueringen, ikke mindst hvad angår rejeproduktion i Disko-bugten. Hvorfor en genåbning af rejefabrikken i Qeqertarsuaq må indgå i dette evalueringsarbejde, Qeqertarsuaq ligge som bekendt tæt på rejepladserne, og vandforsyningssituationen er bedre end de andre byer i Disko-bugten.
På baggrund af vores førnævnte bemærkninger er Inuit Ataqatigiit af den opfattelse, at aftalen med Royal Greenland A/S må vurderes nu, da situationen i dag er sådan, at forholdene har ændret sig, siden aftalen blev indgået. Jeg mener, at dette er nødvendigt, fordi rejekvoterne har ikke været faldende, der er høje krabbepriser, ligesom kvoterne samlet set er steget kraftigt siden dengang, ligesom Royal Greenland efter aftalen ikke længere driver samfundspålagte opgaver, som er blevet overdraget til Nuka A/S.
Med disse afsluttende bemærkninger, skal vi fra Inuit Ataqatigiit ønske, at Landstinget Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg, samt Landstingets Finansudvalg, at de løbende orienteres fra Landsstyret om evalueringsarbejdet, ligesom vi selvfølgelig også forventer, at vi også vender tilbage til midtvejsevalueringen her i Landstinget til efteråret.
Og den næste der får ordet er Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet
Mads-Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Først så vil vi gerne henvise til de bemærkninger, som vi kom med under bemærkninger vedrørende overgang fra garnfiskeri til langlinefiskeri, og med henvisning til det, har vi så følgende bemærkninger.
Fra Kandidatforbundet er vi glade for, at landstingsmedlem Lars Karl Jensen har stillet en forespørgselsdebat, og at det så er blevet realiseret nu. Og samtidig vil vi gerne minde om, at vi i forbindelse med tilpasningen, så har Mads Peter Grønvold stillet et forslag her sidste år, og ud fra det, så har Landsstyret lovet at det blev taget op i Landstinget til debat.
I Kandidatforbundet havde vi ellers håbet på og troet på, at vi skulle drøfte status for Royal Greenlands tilpasning, hvor der så ville fremkomme med et forslag, således at Landstinget kunne debattere det. Netop fordi Landsstyremedlemmet for Fiskeri havde lovet, at Landstinget her til foråret skulle drøfte status for Royal Greenlands tilpasning, og det mente han så, at man ikke kunne komme uden om.
Der er nu gået 4 2 år siden man begyndte at tilpasse, hvorefter man så skulle komme til en statusdebat, hvor vi så skulle revurdere selve tilpasningsordningen. Det er derfor Kandidatforbundet ikke er kommet med et direkte forslag, fordi Landsstyremedlemmet for Fiskeri allerede havde lovet, at det blev taget op.
I Kandidatforbundet er vi interesseret i, og anser det som noget man ikke kan komme uden om, at vi ser på selve status omkring Royal Greenlands tilpasning af sine landanlæg. Fra Kandidatforbundets side vil vi ikke undlade her i forbindelse med debatten, at sige, at man bør gå igang med en tilpasning i bygdeanlæggene, fordi vi ved, at bygdebefolkningen som har fartøjer, også fisker efter hellefisk, og lander et stort antal, og derfor kan det ikke være rigtigt at man komme med nogle restriktioner for bygdebefolkningens indhandling af hellefisk.
Og de har kun lov til at indhandle op til 2 tons hellefisk, og nr man så er nået op på disse to tons, så kan man ikke længere indhandle. Hvem er det så der bliver ramt, og det er fiskerne, og de har jo familie de skal forsørge ud over, at de har faste udgifter, som de skal afholde.
Og i den forbindelse kan vi også nævne, at i Qasigiannguit, så har de ikke nogle hellefisk som de kan bearbejde, og det har så betydet, at man ikke kan arbejde i landanlægget i 14 dage. på den anden side, så kan vi heller ikke komme uden om, at fiskerne ved Diskobugten, der må de så vente op til 4 dage, før de kan få lov til at indhandle, og alene disse ting viser, at det er på tide, at man drøfter selve tilpasningsproblematikken.
Fra Kandidatforbundets side skal vi nævne, at rejefiskerne, der skal Landsstyret i samarbejde med Royal Greenland arbejde for at finde en løsning på problematikken. Fra Kandidatforbundet side støtter vi fuldt ud fiskernes krav om, at der bliver etableret et 4 anlæg i Disko-bugten, og i støtter dette krav. Da vi drøftede dette sagde Landsstyreformanden dengang, at når det kystnære fiskeri ikke kan opfiske deres kvoter, så skal de så sælges til EU, men fra Kandidatforbundets side, så kan vi ikke komme uden om, at nævne, at vores fiskere allerede i dag må vente op til 4 dage, før de kan få lov til at indhandle deres fisk.
Og derfor er det rigtigt, når vi siger, at såfremt fiskere ikke kommer ud for problemer, så kan de fiske deres kvoter op, det er også helt vigtigt, at når man prioritere anlæggene, så må vi gå ud fra de faktiske forhold, som vi bør have som udgangspunkt.
Når vi siger det, så er det fordi, vi ser på at man i selve vurderingen også skal se på flåden, ligesom man også skal se på arbejdsstyrken i land. F.eks. er der 11 rejekuttere i Qasigiannguit og de lander hele deres kvote på knap 3.000 tons.
Landsstyremedlemmet for Fiskeri har ellers ret i, fordi han før har sagt, at produktionsstederne i Disko-bugten kan bearbejde alle de rejer, som de kan indhandle. Men man må huske på, at hele kvoten ikke kan landes, sålænge vores rejefiskere har problemer med at få is udleveret, fordi de mange gange må sejle efter i is, til andre byer, før de kan tage ud på fiskeri.
Til Landsstyret skal vi anmode om, at man etablerer et istårn i Qasigiannguit, således at fiskerne kan få deres is, i stedet for, at de skal sejle efter isen til andre byer. Vi må jo huske på, at det er Hjemmestyret der ejer Royal Greenland, og derfor kan vi ikke bruge den undskyldning, at fordi Royal Greenland er et aktieselskab, så kan Landstinget ikke drøfte selskabets fremtid.
Kandidatforbundet mener, at det er på sin plads, at i forbindelse med tilpasningen af Royal Greenland, så må Landstinget som ejere i samarbejde med Landsstyret og Royal Greenlands ledelse vurdere, hvordan fremtiden for Royal Greenland bør være, og på den måde kan vi jo heller ikke komme uden om, at vi også har et ord at have sagt i den forbindelse.
I samme forbindelse skal vi nævne, at det som Landsstyremedlemmet for Økonomi var bekymret om her sidste år, nemlig at Royal Greenland har op til 2 mia. kr. i gæld, og den tanke kan man ikke komme uden om, såfremt Royal Greenland går neden om og hjem, så er der mange fiskere og mange arbejdere på land, som bliver arbejdsløse, hvorfor det er meget vigtigt, at vi tilstadighed følger med i Royal Greenlands henvisning.
Og med disse bemærkninger, så vil vi her i forbindelse med 1. behandlingen opfordre til, at sagen bliver drøftet i Fiskeriudvalget forinden 2. behandlingen.
Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.
Der er ingen 2. behandling af en forespørgsel, der er tages ikke beslutninger under forespørgselsdebatter.
Næste taler er Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Ganske kort. Jeg ved ikke om jeg tager fejl, men jeg har altid anset Royal Greenland, som at være vores flotte ansigt udadtil. Vi er kendt fordi vi har Royal Greenland, og denne situation må vi også tage udgangspunkt i vores kommende arbejde.
Jeg vil i den forbindelse anmode Atassuts Ordføren om at præcisere deres synspunkter om, hvor de blandt andet sagde, at Landsstyret hurtigst muligt må veje fordele og ulemper.
Under den sidste generalforsamling i Royal Greenland sagde formanden et meget klart budskab. At man skal sanere de urentable dele af virksomheden, og at 3 produkter skulle bære selskabet fremover, nemlig hellefisk, rejer og krabber. Jeg mener, at disse 3 søjler kan bære et fremtidig Royal Greenland på almindelige forretningsmæssige vilkår. Jeg mener derfor, at når dette er sagt, så håber jeg også, at man ikke udhuler Royal Greenland økonomiske baggrund, således at denne ikke længere kan drives forretningsmæssigt.
Men jeg finder det vigtigt, at man holder, hvad man lover, så er jeg meget enig med forslagsstilleren i, at der fremlægges en midtvejsredegørelse.
Næste taler er forslagsstiller, Lars-Karl Jensen.
Lars-Karl
Jensen, forslagsstiller, Siumut.
Tak. Indledningsvis vil jeg overfor Kandidatforbundets ordfører anfører, at han ikke skal få det til at lyde som om, at jeg har stjålet hans forslag, jeg vil blot udtale, at jeg erindrer, at Mads Peter Grønvold alene fremsatte en forespørgsel på baggrund af forholdene i Qasigian-nguit, men midt forslag har udgangspunkt i det daværende Landstings vedtagelser i 1997, for så vidt angår kapacitetstilpasningsplanen.
Til de enkelte ordførere vedrørende deres bemærkninger, for så vidt angår mit forslag, så vil jeg først sige tak til jer alle. Da Royal Greenland lavede kapacitetstilpasningsplanerne, for så vidt angår Royal Greenland landanlæg, så havde vi her fra salen en hel del bekymringer, fordi vi har brugt en hel del millioner på at prøve at sikre arbejdspladser, og jeg har fundet det vigtigt, at vi får at vide, om pengene er blevet brugt til det, som de er blevet bevilget til.
Jeg vil sammenfattende til partiordførerne sige følgende: For så vidt angår hellefiskefiskeriet, det er meget stort lige for øjeblikket, en af planerne har været, at Qasigiannguit fabrikken ikke længere skulle producere rejer, men overgå til produktion af friller og fantails, som også Inuit Ataqatigiit´s ordfører Johan Lund Olsen var inde på.
Men vi har i dag erfaret, at den er blevet lavet om til en filletfabrik, det er også helt på sin plads, fordi Qasigiannguit ligger tæt på hellefiskepladserne, men dette viser allerede, at Landstingets beslutninger, at der er huller der, hvorfor vi ikke kan komme uden om, alle bemærkningernes ønsker om, at i uden at vente på den 5-årig periode, hvor aftalen gælder, at vi får en midtvejsevaluering og en midtvejsredegørelse, det er jeg glad for.
I begyndelsen af i år, så fremsatte Royal Greenlands repræsentantskab en udtalelse, som også blev tilstillet Landstinget medlemmer, for såvidt angår hellefiskeproduktionen, de steder hvor der er mest hellefisk, at priserne for transport af hellefisk, at der bliver gjort noget ved dette.
Jeg erfarer, at dette er en melding om tilskud til transport af hellefisk. I forbindelse med debatten om kapacitetstilpasningsplanerne, så berørte vi netop om dette emne i 1997, hvor undertegnet adskillige gange spurgte om dette, på baggrund af mit kendskab til forholdene, så var jeg dengang i mod, at Qeqertarsuaq blev lavet om til en frillefabrik som erstatning for rejeproduktionen, netop på den baggrund, at jeg dengang kunne se, at de ville få store udgifter til transport.
Jeg håber, at man tager dette for øje i det fortsatte arbejde. Der ligger godt nok en flot frillefabrik i Qeqertarsuaq , men produktionen må indstilles p.g.a. råvarermangel, det viser, at etableringen af en fabrik for 20-22 mio. kr., og som viser, hvordan planlægningen allerede er gået skævt.
Vi må i de kommende to år vurdere, hvordan aftalens beløb skal bruges fremover, således at kapacitetspasningsplanen tilpasses til forholdene i dag, og man kan ikke komme uden om Landstinget.
For så vidt angår de problemer der drøftes nu, for såvidt angår stenbiderrognproduktionen, så er jeg glad for, at Landsstyremedlemmet for Erhverv med svar til fiskerne også kom ind på Nuka A/S.
For såvidt angår vores fiskere i Paamiut, så har de allerede fra efteråret ansøgt om, at kunne indhandle stenbiderrogn, fordi så blev der sidste år indhandlet 13,6 tons stenbiderrogn, som medførte at jollefiskerne fik en indtægt på omkring 200.000 kr., man har ellers ønsket at dette også skete i år, men det har beklageligvis ikke været tilfældet. Produktionen sidste år skete på baggrund af leje af Royal Greenlands produktionsanlæg.
Det er meget betænkeligt for os, som valgt i Paamiut, at vi har et stort anlæg, som står ubenyttet hen, hvis man ser bort fra røgeriet. Hvorfor kan man ikke bare fremleje det til Nuka A/S, da en stor del af kapaciteten ikke bliver udnyttet, hvor der er lys og varme til ingen verdens nytte.
At Nuka A/S også udvikles, således at man er der, hvor fiskene er, så ønsker vi også dette fra Landstingets side, men det er også nødvendigt med et samarbejde og forståelse med hinanden med de forskellige parter. Nuka A/S har ikke selv egne midler til opstart af nye virksomheder. Lad dog Nuka A/S udnytte de fabrikker, som Royal Greenland ikke udnytter fuldt ud i dag.
Jeg glæder mig til midtvejsredegørelsen, og glæder mig til, at denne bliver fremlagt overfor Landstinget, vi må være åbne og vågen overfor ønsker om justeringer og jeg er også glad for Landsstyremedlemmets svarnotat og partiernes støtte hertil om, at midtvejsevalueringen efterfølgende drøftes her i Tinget, og drøfter eventuelle justeringer. Tak.
Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.
Lars-Karl Jensen har udnyttet sin taletid på 10 minutter, og jeg skal lige minde om et her, inden vi går videre med debatten.
Den
næste, der får ordet er Siverth. K.
Heilmann, Atassuts ordfører.
Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.
Det bliver ganske kort for mit vedkommende. Først vil jeg gerne lige undskylde, at jeg i min fremlæggelse, hvor vi opfordrede Landsstyret, det skal nok være en oplysningsfejl, det er jo slet ikke vores formål, at Landsstyret skal arbejde for nogle ulemper, der måtte mellem de ting, der skal arbejde for.
Men med henvisning til alle de bemærkninger man før har været inde på i 1997, der brugte vi 4 sider på, at fremlægge vores meninger, hvor vi sågar har prøvet på, at tage en masse andre ting med.
Men forslagsstillerens udtryk for sine bekymringer, det er vi i Atassut enig i, og jeg bemærker, at Atassut ligesom er blevet revisor for Atassut, men det vil være godt, såfremt Otto Steenholdt også selv kunne uddele sine indlæg, og jeg vil gerne undskylde for den fortalelse jeg er kommet med, og jeg håber, at Landsstyret forstår den fejloplæsning, der er sket for mit vedkommende, men man skal tilstadighed vurderer hvad det er, så vil det vigtigste være at Fiskeriudvalget også drøfter disse ting.
Og jeg skal også til forslagsstilleren sige, at de ting som fiskerne kommer med meldinger om, der håber jeg så på, at vi allesammen vil være vågne overfor disse ting, og arbejder positivt, for løsning af disse problemer.
Og partiordfører Mikael Petersen Siumut, og derefter er det Jonathan Motzfeldt, men først Mikael Petersen.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
m.h.t. de forskellige bemærkninger, der er kommet, der bemærker jeg, at de der er kommet fra de forskellige partier, de stemmer godt overens med hinanden. De forskellige partier er meget enige om, de ting som vi her drøfter.
Men det vi har fremført fra vores side, hvor vi til sidst ønskede, at vi overfor Landsstyret skal kræve, at finde smidigere og holdbare løsninger omkring fiskefabrikker og indhandlingssteder, og der mener jeg, at det er vigtigt, at man finder en løsning på dette - hurtigt.
Vi har efterhånden igennem flere år, hvert eneste år, drøftet uanset om det er rejer eller fisk, så bliver vi vender vi hvert eneste år tilbage til disse problemstillinger, og netop i disse dage, så skændes Landsstyret og KNAPK om stenbiderrogn, vi skal ikke bare lade stå til, men finde på nogle løsninger, og aftaler, som er positive.
Royal Greenland kom med en meget klar melding her sidste uge, hvor formanden Uffe Ellemann Jensen meget klart kom ind på, som Otto Steenholdt også kom ind på, den er vi også vågen overfor, nemlig det at det jo primært de rentable ting, som Royal Greenland skal drive.
Men i den forbindelse skal vi ikke glemme, at man i de nordgrønlandske bygder, hvor der er helelfiskeforekomster, hvor Royal Greenland også er ansvarlig og har ejerskabet overfor indhandlingsstederne, der har man allerede lukke 5 indhandlingssteder, og en del bygder, så er der allerede en masse midlertidige lukninger, så det er et spørgsmål om, at bør stoppe for Royal Greenlands ejerskab af produktionsstederne i de nordgrønlandske bygder.
Og i den forbindelse, så skal Royal Greenland ikke lade stå til, hvorfor vi fra Siumuts side, kraftigt opfordre til, at man finder er løsning på det.
Hvad angår indhandlingsproblemerne i hele Grønland som helhed, så må man også se på, og tage udgangspunkt i de forhold, som fiskeerhvervene har, langlinefiskerne, jollefiskerne, hellefiskefiskerne, trawlerne, det er nødvendigt, at de har en god drift, og jeg mener også at forholdene for jollefiskerne bør have bedre forhold, deres økonomiske forhold i dag er meget anstrengende. Det sagde vi også sidste år, og det sagde vi også for 2 år siden.
Men det som de nordgrønlandske kommuner også har været inde på, at der bør være 3 rejefabrikker i Disko-bugten, det bør ikke kun være Ilulissat og Aasiaat, og ser man på de faktiske forhold i dag, så er det ligesom blevet understreget, rejeforekomsterne er stigende, og i dag er der så mange, at man ikke har tilstrækkelig med indhandlingssteder, der er flere fartøjer, som må vente i op til 4 dage, før de kan få lov til at indhandle, og går der yderligere nogle dage, så bliver man nødt til at smide disse fangster ud, og det viser blot, at vi tilstadighed skal tilpasse i stedet for blot at vente et par år til.
Men selvom kapacitetstilpasningen endnu ikke er helt færdig, så viser det, at vi tilstadighed skal tilpasse.
Vi har haft kendskab til Qasigiannguit´s og Qeqertarsuaq´s problemer, der har vi snakket om i flere år, og vi kan ikke blot stå og se på de problemer der er i Qasigiannguit. Hellefiskeanlægget i Qasigiannguit til 60 mio. kr. det er lige tage i brug, men hvornår starter det så, jeg mener, at det er et problem med et byggeri af store fabrikker, der blot har produkt som de skal producere. Et nyt stort anlæg til 60 mio. kr., det skal kunne betale sig, såfremt der sker alt for mange indhandlingsstop, hvornår skal den så komme til, at betale sig ?
Og derfor bør man også arrangere det sådan, at når anlægget er så moderne, så må det også kunne bearbejde rejer. Man kan klare meget ved hjælp af teknik. Vi skal benytte os af råvarer uden udsmid, og derudover skal vi også tænke på, hvor der er medarbejdere til stede, hvorfor vi også skal se på fartøjernes kapaciteter.
Hvad angår Maniitsoq og Paamiut, dem snakkede vi meget indgående om i 1997, ikke mindst på foranledning af de fiskere der bor der. Og i Siumut er vi også vågne overfor, at man ikke har foretaget sig noget i Maniitsoq. Og hvad angår Royal Greenlands planer vedrørende krabbefiskeriet, også i samarbejde med det private, det er på tide, at det bliver realiseret.
I Paamiut bør vi også være glade for, også igennem kommunens gode initiativer, der er man også ved at opnå gode resultater, hvad angår krabbeproduktion, og det viser blot, at man i samarbejde med kommunen kan opnå gode resultater, hvorfor vi også opfordrer til, at kommuner, fiskere, medarbejdere og andre indkøbere, dem bør man samarbejde om, for at finde de bedste løsninger.
Og i den forbindelse, så bør vi heller ikke kun have Royal Greenlands øjne som udgangspunkt, det er ved at blive en vane, at vi altid tager udgangspunkt i Royal Greenlands meninger og øjne.
Og den næste der får ordet er Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, og derefter er det Per Berthelsen, Siumut, men først Jonathan Motzfeldt.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.
Inden Landsstyremedlemmet for Fiskeri kommer ind, så skal jeg lige minde om til Mads Peter Grønvold, at når vi diskuterer kvoter, så indblander vi heller ikke EU´s kvoter, men når vi forhandler kvoterne, så holder man et vågen øje med os - udefra, fordi de mener, at vi ikke kan fiske hele vores kvote op, og minde udtalelser herom, skal ikke forstås sådan, at det er med i vores forhandlinger, vores kvoter i Disko-bugten er en del af Grønlands kvote.
Jeg ved, at man kommer med en besvarelse til dette spørgsmål, og jeg ved også, at vi kommer til at drøfte det indgående her til efteråret, og derfor vil jeg blot minde om her, at vi her snakker om et anlæg, som i en meget konkurrencepræget verden nu også kan være med i konkurrencen og opnå gode resultater, og det er så også den kvalitet, som Royal Greenland også har opnået, som medarbejderne også har været med til at opnå, d.v.s. at de nu er blevet konkurrencedygtige i en meget konkurrencepræget verden.
Og m.h.t. fiskeriprodukterne, og som man f.eks. i Island og i Norway Seafood, der er de også med i den skarpe konkurrence i verden, og vi må bestræbe os på, at vi ikke svækker Royal Greenlands konkurrenceevne, hvorfor vi også bør støtte Royal Greenland.
Hvad angår produkter og eksporter, og når vi drøfter disse i vores planlægning, så kan vi heller ikke komme uden om, at vi også tilstadighed skal have arbejdskraft, og det er jo også noget vi også bør medtage, når vi til den tid skal drøfte det, således at vi også har kritiseret den arbejdskraft der er til rådighed, og det vil jeg blot nævne, at fordi jeg mener, at når man drøfter Royal Greenland, så må Landsstyret også komme med en klar melding om, at vi har vores tillid til generalforsamlingen, og det er jo den der tilstadighed skal bestå også gennem vores kontrol.
Royal Greenland har også store opgaver, nemlig at have gode kvalitetsvarer i den konkurrenceprægede verden, og vi må også være sikre på, at det også har sit udgangspunkt til efterårets debat.
Og derefter er det Per Berthelsen uden om partiernes ordførere.
Per
Berthelsen, Siumut.
Efter at have lyttet til de forskellige bemærkninger, så mener jeg, at det er på sin plads, at jeg som formand for Finansudvalget, fremkommer med et par bemærkninger.
Finansudvalget er udmærket bekendt med det vi nu drøfter, ligesom udvalget på sine rejser til kysten har fået en hel del tilbagemeldinger på disse problemer. En del af disse problemer, som drøftes i dag, så har Finansudvalget haft en drøftelse med Landsstyreformanden, og opfordret til en mere smidig arbejdsgang, for så vidt angår kapacitetstilpasningsplanerne, således ikke mindst for at undgå fabrikslukninger m.m.
I denne forbindelse er vi også bekendt med, at produktionsstop, indhandlingsstop m.m. ikke virker særlig animerende for lokal befolkningen, medarbejderne og fiskerne, de steder hvor dette sker, der er et problem der, og vi kan ikke komme uden om, at nævne, at konkurrence kan være en udvej.
Vi er fra Finansudvalget glade for, at debatten viser, at der arbejdes konstruktivt og aktivt for at løse problemerne. Det er jeg glad for, og jeg håber, at også fra medlemmerne af Finansudvalget arbejdes aktivt med problemerne.
Derefter er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Simon Olsen.
Simon
Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Siumut.
Samtlige partier, Siumut, Atassut, Inuit Ataqatigiit, Kandidatforbundet og løsgængeren har vist stor interesse for landstingsmedlem Lars Karl Jensens forespørgsel, og det er også glade for fra Landsstyrets side. Der er ikke gået mange år siden 1997, hvor vi dengang manglede råvarer, og på den baggrund drøftede en tilpasning af kapaciteten i samarbejde med Royal Greenland.
I forbindelse med vores svarnotat har Siumut påpeget flere ting, bl.a. omkring at vi ikke alene skal tage udgangspunkt og vurdere ud fra Royal Greenlands A/S´s egne øjne. Det er et tilbagevendende problem, det blev krævet, at der skulle findes nogle effektive løsninger på problemerne, og ligesom det blev henstillet, at vi får en mere tilbundsgående debat herom på efterårssamlingen, hvad Inuit Ataqatigiit også har krævet i Inuit Ataqatigiit´s ordførerindlæg.
For såvidt angår Atassuts indlæg om overgang til andre fiskerimetoder, og succesfulde, så bemærker jeg som Landsstyremedlem, og jeg vil gerne citere noget fra Atassuts ordførerindlæg, så siger de Aat Landsstyret hidtil har fastholdt, at Royal Greenland A/S er ejet af samfundet, som igen har mange virksomheder@, hvorefter de spørger Aom det er sådan, at lige meget hvad samfundet påpeger, om disse skæve tilstande, så skal rettes, så skal Landsstyret ikke blande sig@.
Dertil vil jeg udtale, at siden jeg blev Landsstyremedlem ofte har haft drøftelse med koncernen og fiskerne og fiskernes organisationer, og jeg har haft daglige kontakter med dem, til daglig, uden at der har været tale om egentlig møder. Ja jeg har ført adskillige drøftelser. Det Landsstyret ikke vil blande sig i, er de forhold som bliver reguleret ved aktieselskabslovgivningen, og det er de, vi er vågne overfor fra Landsstyret side. Jeg vender tilbage til dette på et seneste tidspunkt.
Inuit Ataqatigiit´s ordfører kom også ind på f.eks. forholdene i Maniitsoq, hvor det blev nævnt, at der ikke er sket noget, for såvidt angår krabbefiskeriet. Der er arbejde igang, og der er planer om, at der etableres en krabbefabrik i Maniitsoq i begyndelsen af oktober. Arbejdet er i gang, i så henseende, hvor det er et selskab med 3 parter, som vil drive fabrikken. Royal Greenland, Polar Seafood og Brødrene Lyberth, er med i dette projekt, men problemet har været fejlbudgetteringer, men vi håber, at projektet vil komme op og stå og fungere.
Man kom også ind på Paamiut, og det er glædeligt, at der sker noget med kommunal deltagelse. Da krabbefiskeriet kom op, så er der blevet brugt en hel del midler til krabbetegner, som i begyndelsen ikke viste så gode resultater, men så viste dette sig, at den canadiske og atlantiske krabbeproduktion ville falde med det følge, at priserne på krabbekød steg op ad. Med det resultat, at krabbefiskeriet nu kan betale sig.
Vi får flere og flere ansøgninger om indsættelse af krabbeskibe, det giver selvfølgelig nogle gode forhåbninger, men vi håber også ,at priserne ikke falder igen, i den kommende tid, således at vi får det største mulige udbytte af krabbefiskeriet.
Kandidatforbundet spurgte til løbende initiativer, der er sket en hel del konferencer og seminarer, der har også været et seminar for Disko-bugtens vedkommende. Indenfor kapacitetstilpasningsaftalen så indgår det, at der skal være en midtvejsredegørelse, o vi har under de afholdte konferencer og seminarer et godt kendskab til, hvilke problemer der ligger i forhold til kapacitetstilpasningsplanen.
Til Otto Steenholdts bemærkninger om andre initiativer, og om der ikke var uoverensstemmelse mellem Landsstyrets politik og Royal Greenland, så kan jeg ikke sige, at det er rigtigt, det kan jeg ikke på nogen måde sige, at det er. Landsstyret er bekendt med, at Landstinget selv og Landskassen, at den ejer Royal Greenland 100 %, men det skal selvfølgelig også være sådan, at befolkningen og de folkevalgte, at deres budskaber også berører os i Landsstyret.
Royal Greenland er blevet pålagt at køre på forretningsmæssige principper i konkurrence med andre virksomheder. Landsstyreformanden nævnte, at vi ikke skal berøve Royal Greenlands indtægtsgrundlag, men vi kan ikke komme uden om, at der er visse problemer i Grønland, som vi skal løse. Heldigvis har opstarten af Nuka A/S, har også haft en positiv indvirkning, for såvidt angår f.eks. stenbiderrogn, problemet er i år, at priserne er helt bund, forbruget på verdensplan af stenbiderrogn er på en sådan måde, sat produktionen har været for stor, således at det har medført, at der ligger et meget stort lager af stenbiderrogn, som også har afstedkommet at priserne er dykket katastrofalt.
Men vi har på trods af det afgivet midler, således at der kunne ske indhandling af stenbideren i et begrænset omfang. Men vi håber, at til næste år, at priserne vil gå lidt op, således at vi kan udnytte stenbiderrognen lidt bedre.
Jeg er glad for, at samtlige partier, Kandidatforbundet og løsgængeren, ønsker at kapacitetstilpasningen drøftes til efteråret, jeg håber, at vi til den tid, vil have klarhed over, om der er behov for ændring af aftalen. Vores budskab fra Landsstyret er, at vi skal evaluere og være færdige med denne evaluering 1. juli 2000, hvorefter vi vil tage rigtigt fat på evalueringen frem til en eventuel fremlæggelse i Landstinget, hvad er status, hvilke behov for ændringer er der, og om vi skal vente på de 5 år eller om der er behov for ændringer straks. Tak.
Næste taler er Ruth Heilmann, uden for partiordførerrækkerne, og derefter Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Ruth Heilmann, Siumut.
Først vil jeg lige nævne, at til forslagsstillerens bemærkninger, at han havde 10 minutter til rådighed, men i henhold til forretningsorden så har han mulighed for at bruge 10 minutter igen, og det var det jeg først lige ville understrege.
Men selvfølgelig er vi fra Siumuts side meget interesseret i Lars Karl Jensens debatoplæg, og de bemærkninger han så også er kommet med. For når vi ser på Grønland som helhed, der håber jeg så på, at man i fællesskab planlægger og støtter hinanden i større grad, fordi fiskerierhvervet er jo det bærende erhverv i Grønland, og m.h.t. vores status her i dag, så er det også vigtigt, at man udnytter de råvarer man har.
Man var inde på, at man ikke opfisker hele kvoten, men at man også på den anden side oplever, at Royal Greenland må sende sine medarbejdere hjem, og blandt andet, så var SIK inde på under sin q. maj tale, at man har været nødsaget til, at sende sine medarbejdere hjem, p.g.a. for få opgaver i anlæggene og det betyder så også større udgifter for kommuner, og mindre skatteindtægter, og det koster mange penge for kommunerne.
Og såfremt man skal undgå sådanne nogle ting, så er det vigtigt, at man opfisker hele kvoten. Fordi vi ved, at selvom medarbejderne har vilje til at arbejde, så kan man p.g.a. nogle andre årsager komme ud fra andre ting, hvilket vi også bør undgå i fremtiden,.
Vi er også glade for, at Inuit Ataqatigiit under sit indlæg var inde på, den gode udvikling der er m.h.t. Paamiut, hvor man har opstartet en del arbejdsopgaver, men Maniitsoq har endnu ikke haft den glæde at være med til, at indsætte et indhandlingsskib, og jeg håber så også på, at Landsstyret ikke forhaler sagen yderligere og samarbejder omkring det.
I formiddags fik jeg at vide, at krabbeindhandlingen ikke bliver til oktober, men først til marts, og det sådan nogle forskellige årsager, der ligger til grund for denne forsinkelse, og man har også påpeget, at Royal Greenland ikke har været meget aktiv i denne opgave, og der er så også brugt mange ressourcer, når de så også selv ofre noget, så bør man også større dem i større grad.
Og det er også vigtigt at Landsstyret internt informere hinanden om de forskellige problemstillinger man eventuelt kommer ud for, og de forskellige problemer, kan jo nogen gange eksisterer i lang tid, uden at man får kendskab til det, p.g.a. den manglende orientering, hvorfor det er vigtigt med et tæt samarbejde med hinanden.
Og så er det Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, og derefter Anthon Frederiksen.
Johan Lund-Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Vi er fra Inuit Ataqatigiit glade for, at vi i forbindelse med vores ordførerindlæg, at de andre partier også lægger op til, at det på nuværende tidspunkt er nødvendigt, at kapacitetstilpasningsaftalen vurderes og revurderes.
Det centrale i vort ordfører indlæg var, at de faktiske forhold i dag er meget forskellige, fra de forhold der var gældende, da aftalen blev indgået. Som eksempel, så nævnte vi at rejekvoterne ikke har været faldende, dengang var der planer om, at rejekvoterne årligt skulle nedbringes med 5 %, hvad der jo ikke er sket, og heldigvis også på baggrund af biologernes anbefalinger.
Alene det må faktisk være en grund til en revurdering af aftalen og tilpasning af kapacitetstilpasningsaftalen. Det samme er tilfældet, for såvidt angår krabberne, hvor priserne er ret høj, hvad de ikke var i 1997, og der er forhåbninger til, at priserne kan være på deres nuværende niveau, derfor kan der ikke herske tvivl om, at der er behov for en evaluering og tilpasning af den gældende aftale, vi har ikke råd til at vente til år 2002.
Det er blandt andet også derfor, vi i vores ordførerindlæg kom ind på, og efterlyste, for vidt angår de 269 mio. kr., som gælder for 5-års aftaleperioden, hvor man samtidig vedtog, at der skulle ydes et tilskud på 269 mio. kr. til Royal Greenland.
Vi finder også, at det er vigtigt, at dette også vurderes, fordi vores udgangspunkt har været, at vi stillede en kaution for et lån på 269 mio. kr., hvor Landstinget også drøftede hvad pengene skulle bruges til, det er derfor i vort ordførerindlæg også sagde, og tog udgangspunkt i Qasigiannguit, for så vidt angår fantailsproduktionen i Qasigiannguit ikke startet. Hvad med de penge, der oprindelig blev afsat til formålet? Hvordan skal de så bruges?
Jeg vil gerne til orientering meddele, at vi i 1997 til en plan om fantailsproduktion i Qasigiannguit dengang så blev der orienteret overfor Landstinget, at der skulle bruges 20,3 mio. kr. der til, men som bekendt har vi ikke set en fantailsfabrik i Qasigiannguit i nu.
Derfor mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at man må være vågen overfor, at hvis disse penge ikke bliver brugt til formålet i løbet af aftaleperioden, at vi baner vej for, at disse midler kan bruges til andre formål, f.eks. i Nordgrønland til sikring af indhandlingsmulighederne i de nordgrønlandske bygder, måske var det en god idé, hvis vi brugte pengene til dette formål. Jeg bemærker, at Siumuts ordfører i sit andet ordførerindlæg også nævnte det som et centralt punkt.
Vi er også bekendt med, at der i Sydgrønland også er tanker om hellefiskefiskeri, og hvis der er nogle penge, som ikke bliver brugt, så kan det være en god idé, at vi bruger disse penge, f.eks. til forberedelse af hellefiskeri i Sydgrønland. For forholdene som de er i dag, de er ikke acceptable, det kan ikke blive ved med at køre på den måde.
Og så er det også rigtigt, som et af medlemmerne sagde, at der tilstadighed kommer henvendelser til Fiskeriudvalget fra Nordgrønland ikke mindst fra bygderne,.hvorfor vi også må lytte til de bekymringer og problemer, som bliver fremført.
Problemet er, at der fra Ilulissat og nordover, for såvidt angår hellefiskefiskeri, så indgår disse ikke i aftalen med Royal Greenland, det er der vores problem ligger, hvorfor Royal Greenland selv kan bestemme, at de vil indstille produktion af hellefisk, der og der m.m., fordi de nordgrønlandske hellefiskedistrikter indgår ikke i kapacitetstilpasningsaftalen.
Men vi må vide, hvad de 269 mio. kr. bliver brugt til, og hvad de ikke bliver brugt til, det har vi brug for, at få at vide. Sagt med andre ord, så ønsker vi, at parterne, nemlig Hjemmestyret på den ene side, og RG på den anden side, at de arbejder mere smidig i forbindelse med kapacitetstilpasningen, også i forbindelse med evalueringen af aftalen.
Næste taler er Anthon Frederiksen, uden om Kandidatforbundets ordfører, dernæst er det Otto Steenholdt, løsgænger, Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Vi skal erindrer vedrørende produktionen, og ikke mindst hvad angår hellefiskeproduktion i Nordgrønland, så har jeg for såvidt angår det problem her jeg fremsat flere forslagspunkter overfor det siddende Landsting, men når vi kikker på debatten i dag, så lød det som om, at forståelse for problemerne er blevet større, og det er jeg meget glad for.
Jeg er også glad for, at formanden for Finansudvalget i sit indlæg nævnte, at Finansudvalget igennem sine møder og rejser ude på kysten ikke har undgået at bemærke, at der er nogle problemer inden for området, ikke mindst m.h.t. fiskernes indhandlingsmuligheder i bygderne.
Jeg mener også, som en af talerne var inde på, at man ikke kan komme uden om dette, hvor der blev sat spørgsmålstegn ved, om tilskuddet på 269 mio. kr. virkelig bliver brugt i henhold til aftalen. Jeg finder det meget vigtigt, at vi vender tilbage til dette.
Vi ved i dag, at Hjemmestyret også har en serviceaftale med Nuka A/S, hvor man snakker om et beløb på 58 mio. kr. årligt. Hvis vi tager dette som et eksempel og m.h.t. produktionsstop visse steder som landstingsmedlemmerne også har svært ved at acceptere, ikke mindst m.h.t. t en kontinuerlig produktion. I serviceaftalen med Nuka A/S, heri indgår også, at Hjemmestyret ikke har noget imod, at Nuka A/S midlertidigt kan stoppe produktionen.
Jeg mener også, at der bør sættes spørgsmålstegn ved, da Landstinget dengang godkendte kapacitetstilpasningsaftalen, for så vidt angår aftalen om at bevare arbejdspladserne, så må vi også have nøje tal på, hvad aftalen har betydet beskæftigelsesmæssigt.
For vidt angår Royal Greenlands kapacitetstilpasning, så er det også rigtigt som også flere ordfører var inde på, at det dengang blev sagt, for så vidt angår Qasigiannguit, at der skulle etableres en sådan fantailsproduktion i Qasigiannguit, som Inuit Ataqatigiit ordfører også var inde på. Hvad så med de penge, hvad er de blevet brugt til, som også Inuit Ataqatigiit´s ordfører var inde på.
Jeg tror, at Otto Steenholdt er medlem af Royal Greenlands repræsentantskab, hvor han også var inde på, at Royal Greenland har taget stilling til, at de 3 søjler, der skal bærer Royal Greenland er hellefisk, rejer og krabbeproduktion.
Landsstyremedlemmet nævnte i sit indlæg, at han har daglige drøftelser med Royal Greenland og fiskeriets organisationer, hvorfor vi forventer, at Landstingets bemærkninger også bliver bragt videre til Royal Greenlands ledelse.
Den næste, der får ordet er Otto Steenholdt, og derefter er det Lars Sørensen, men først Otto Steenholdt.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Til Anthon Frederiksen sal jeg blot sige at jeg har overværet generalforsamlingen, og det som så er blevet nævnt i forbindelse med formandsvalget, der har jeg blot sagt de ting, som er blevet sagt igennem medierne.
Og det er korrekt, at man også bør holde øje med, at de bevillinger man giver, at de bliver brugt til det de er bevilget til.
Og jeg er glad for, at Atassuts ordfører har rettet sin fejl op, fordi vi ved jo, at når det bliver trykt, så ville det jo have eksisteret i lang tid fremover.
Men jeg er glad for den besvarelse som Landsstyremedlemmet er fremkommet med, men efter at have sagt det, så må jeg også komme frem med, at Landstinget og Landsrådet har etableret et Sprognævn, hvor man også var inde på en terminologi, der vedrører krabber, og der skelner man så mellem de to grønlandske betegnelser, saattuat og assagiarsuit vedrørende krabbekød, hvor sprognævnet har sagt, at det er saattuat man skal bruge.
Og så er det Lars Sørensen.
Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit.
Først vil jeg lige nævne, at da vi havde en debat i 1997, så har forholdene ændret sig meget siden da, men vi må også bemærke, at det grundlag vi havde for debatten dengang, det har ikke ændret sig.
Men dengang, da så vi Royal Greenland som er befolkningens ejendom, den så vi som en fjende, og jeg mener, at borgernes ressourcer, det er jo hele befolkningens og ikke bare enkeltpersoners, og derfor er det også på tide, at Royal Greenland nu virkelig viser om den overhovedet er tilpasset det grønlandske samfund.
Hvad er det, der kan betale sig ? Og hvordan kan vi så gøre urentable ting, til rentable ting ? Og det er jo også sådanne ting, som Royal Greenland som en forretning også skal arbejde for at få afdækket, og finde en løsning for.
Mon ikke det er et problem, at den nuværende direktion, ikke kan løs deres opgaver, fordi man var jo inde på, at når en direktør f.eks. får op til flere millioner kroner, og ved andre virksomheder, så er det sådan, at man aflønner dem i henhold til det overskud de kan give en given virksomhed, og det er der, som Landsstyret bør finde en løsning for.
Der stilles meget store krav fra befolkningens side, og såfremt man så ikke finder en løsning på det, så vil det også være svært at rette op på Royal Greenland. Befolkningens ejendom må jo drives sådan, at det yderligere stiger i værdi, således at det får en god økonomisk konsekvens for fiskerne og ejerne, som helhed.
Og til Landsstyret vil jeg også nævne, at hvad angår krabbefiskeriet, det ser befolkningen op til, og der kan det godt være betænkeligt, fordi det canadiske Orion Seafood har store interesser i Grønland og er begyndt at opstarte noget, og jeg skal opfordre overfor Landsstyret til, at de ikke bliver inddraget ved etableringen af anlæg i Grønland, fordi de er jo aftagere af produkterne, hvorfor det kan være med til at presse priserne ned.
Årsagen til at jeg siger, at Royal Greenland skal øge sin indtjeningsmulighed, der har det grundlag i, at når man skal behandle et produkt to steder, så kan man ikke opnå gode økonomiske resultater, og vi må også sikre os, at hele fisken kan udnyttes således at det hele når ud til aftagerne, f.eks. i Belgien.
Afslutningsvis skal jeg sigt til Maniitsoqs borgmester, at såfremt i gerne vil have vejledning i hvordan man opstarter en krabbeproduktion, så kan i rette en henvendelse til os, og vi har nemlig opstartet en sådan produktion, i samarbejde med vores befolkning, som også har måtte give noget.
Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, hvorefter det så er Landsstyremedlemmet for Erhverv, men først Josef Motzfeldt.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.
Dette punkt på dagsordenen, som Lars Karl Jensen har stillet, da vi drøftede det i 1997, dengang var de så formålet, at vi i fremtiden skulle tilpasse Royal Greenlands kapacitet. Det er jo en meget interessant emne, og Landstinget var indstillet på, at give 9 mio. kr., og hvad var det så man ville købe dengang, for disse midler. Det var arbejdspladser på over 700, og det vi så skal vurdere er, om vi virkelig har fået disse arbejdspladser.
Og m.h.t. hvad der så sker når de 269 mio. kr. har været brugt, hvad vil der så ske med disse 750 arbejdspladser, vil de så kunne bærer sig selv, det vil være en del af det, som vi kommer til at beskæftige os med for finansloven for 2003, og vi må jo håbe på, at man har opnået, at de så til den tid, vil kunne bære sig selv.
Og tænker vi så på fiskerne, så igennem selskaber som Royal Greenland, opfordrer vi direktionerne til, at de skal dygtiggøre deres medarbejdere, og der tænker vi ikke blot på, at de skal arbejde på en dygtige måde overfor udlandet, men det man tilstadighed skal minde Royal Greenland om, at de eksisterer jo på baggrund af fiskerne, og det er serviceringen af netop denne gruppe, de skal være med til, at dygtiggøre.
Og de forhold som fiskerne har i forbindelse med deres indhandlinger, så skal kommunerne jo også tilstadighed informeres om, hvordan det går i sektoren.
Hvordan angår det, i hvor stor udstrækning de canadiske krabbefiskere skal inddrages, det skal jeg ikke komme ind på yderligere.
Men de planer der har været nævnt i aftalen, dem har man allerede afsat midler til, og for så vidt jeg husker dengang vi underskrev aftalen, så var det aftalen af Royal Greenland tilstadighed skulle give melding til Landsstyret, jeg ved ikke om det bliver fulgt, og nogle gange så er det noget vi tilstadighed venter på, og det er også rigtigt som Anthon Frederiksen også har haft det som forslag, og det er så det, som vi er i færd med, at midtvejsevaluere, og er glad for, at man nu har taget denne midtvejsevaluering til tiden.
Vi plejer at medtage de varer, som vi køber, men som før nævnt, så har vi købet de 750 arbejdspladser, og er de så blevet etableret eller om de ikke er det, det er det, som vi skal vurdere.
Men en anden mulighed er, at Royal Greenland, dengang det ikke kunne betale sig at rive disse anlæg, der gav vi så de penge, for at bevare disse arbejdspladser, men hvad så, når vi når frem til år 2002 og der stadigvæk er nogle af arbejdspladserne som til den tid ikke vil kunne betale sig, hvad gør vi så ? Og der må vi allerede på nuværende tidspunkt begynde at tænke på, hvad vi så til den tid gør.
Og så er det Simon Olsen, Landsstyremedlemmet for Erhverv, derefter er det Lars Karl Jensen, men først Simon Olsen.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Siumut.
Indledningsvis vil jeg vedrørende Lars Sørensens advarsel undersøge dette, da jeg også mener, at vi skal passe på, hvem vi indleder et samarbejde med.
Det er rigtigt, at i forbindelse med kapacitetstilpasningsaftalen indgik en hel klar aftale, hvor der også indgik beregninger om hvad vi fik for de penge, som vi bevilgede. Hvis det skulle vise sig, at en del af aftalen ikke har kørt tilfredsstillende, så er det meget spændende at vide, hvad det så er vi gør.
Sidste år før jeg blev Landsstyremedlem, så erfarede jeg, at kapacitetstilpasningsplanerne var i et stade, som man burde sætte spørgsmålstegn ved. Der pågår en debat om kapacitetstilpasningsplanerne forskellige steder, men vi har en aftale, som skal midtvejsevalueres, og det er en meget spændende tid, som vi går i møde, frem til vi skal drøfte dette igen i Landstinget til efterårssamlingen.
Fiskeriet set under et, s har vi stadigvæk en hel del uløste problemer. Der pågår en stærk udvikling, hvor vi får en varmere strøm, torsken er måske ved at ligge til, hvis nogle spørger, hvor er så fabrikkerne, hvis torsken kommer ? Det har vi ikke. Vi må være beredt på, at torsken eventuelt kommer, det har vi ikke taget med i planlægningen.
Tak til Ottos bemærkninger vedrørende landkrabber og havkrabber, det er rigtigt, at vi har en hel del aktieselskaber, som vi er ejer af, og vi ved, at vi i Landsstyrets drøftelser om disse, så drøfter vi om aktieselskabslovgivningen er i realitet med de grønlandske forhold.
Dernæst er det Lars Karl Jensen for en ganske kort bemærkning, da det er 3. gang han kommer op til talerstolen.
Lars-Karl Jensen, forslagsstiller, Siumut.
Indledningsvis vil jeg atter engang sige tak til den debat der er på baggrund af mit forslag, som det er sket tidligere så mener jeg, at denne debat, bliver drejet et sted, hvor den ikke hører hjemme.
Som jeg allerede har nævnt så er man enig i baggrunden for min forespørgsel, Landsstyret har planer om en midtvejsevaluering, som de herefter vil bringe videre til Landstinget, og jeg er glad for, at erfare, at Landsstyret også synes, at der er behov for en revurdering af aftalen, hvorfor jeg blot med disse korte bemærkninger fra min side vil udtale, at jeg glæder mig til at arbejde videre med sagen frem til efterårssamlingen. Tak.
Derefter er det Ruth Heilmann med en ganske kort bemærkning, derefter er det Mads Peter Grønvold.
Ruth Heilmann, Siumut.
Jeg vil blot præcisere, at jeg selvfølgelig er glad for, at vi har været med i arbejdet i Paamiut, at Paamiut og Maniitsoq kommuner har deltaget aktivt i at man løste problemerne omkring indhandlingsmuligheder i Midtregionen, og jeg er glad for, at dette har resulteret i et positivt resultat i Paamiut. Og jeg tror også at Paamiuts borgmester har grund til, at sige tak til os i Maniitsoq, fordi vi har deltaget aktivt i arbejde med at skabe indhandlingsmuligheder i Midtgrønland.
Paamiuts borgmester tilbud er selvfølgelig interessant, men de initiativer der er på området, og set i hensynet til, at vi hidtil ikke har fået ret meget ud af krabbefiskeriet. De problemer der er omkring Maniitsoq og krabbefiskeriet, så er der en hel del problemer, for såvidt angår selskabskonstruktion m.m., der burde måske være et tættere samarbejde mellem Landsstyret og berørte selskaber. Vores fiskere kan ikke indhandle i Maniitsoq og må derfor indhandle andre steder.
Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.
Inden vi går videre, så vil jeg lige udtale, at vi ikke drøfter, også gerne skulle undgå drøftelse af kommunale problemer.
Dernæst er det Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundets ordfører, og derefter er det Anthon Frederiksen.
Mads-Peter Grønvold, ordfører, Kandidatforbundet.
Indledningsvis vil jeg fra Kandidatforbundet erindre om, at vi skal udnytte vort lands ressourcer bedst muligt, uanset hvor vi kommer fra, vi skal udnytter ressourcerne til alles bedste.
For såvidt angår indhandlingsproblemerne i Royal Greenland, og grunden til at vi nævnte dette, så er jeg glad for, at Siumut-Ordføren også har lagt mærke til dette og givet sin støtte dertil. Hvis indhandlingsproblemerne kunne løses, så kunne vi udnytte kapaciteten bedre på fabrikkerne.
Der er også flere de har udtalt, at fabrikken i Aasiaat er en fejlplacering, som jeg også mener er rigtigt. Hvis vi ser på fiskeflåden, så er der ingen kuttere fra Aasiaat, der indhandler i Aasiaat. Vi kan heller ikke komme uden om, at drøfte disse i en vurdering, og vi skal også kikke på indhandlingssituationen, hvem er det der skal indhandle, og hvordan.
Til Landsstyremedlemmet for Økonomis bemærkninger, så vil jeg blot give udtryk for min støtte hertil, da han efterlyste om midlerne er brugt til formålet og i henhold til forudsætningerne.
Der blev lovet, at der skulle skabes 750 pladser på årsbasis, er det rigtigt ? Vi har tidligere drøftes, hvis der etableres en hellefiskefabrik i Saqqaq, så vil dette også afstedkomme negative konsekvenser for muligheden for indhandlingen til fabrikken til Qasigiannguit.
Der er to taler mere på listen, men som sagt, så skal vi vende tilbage til spørgsmålet til efterårssamlingen, som Landsstyret allerede var inde på. Nu er det Anthon Frederiksen og dernæst er det Mikael Petersen.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg vil fortsætte mine tidligere bemærkninger, da jeg finder det vigtigt, at der i forbindelse med evalueringen af kapacitetsaftalen, at vi også kommer ind på de mage produktionsanlæg i bygderne, som står ubenyttet hen, at der skal ske et eller andet på dette område.
Jeg er bekendt med, og jeg ved også, at andre er bekendt med dette, f.eks. produktionsanlægget i Ilimanaq, så har dette været stoppe i lang tid. Jeg ved, at der har været initiativer igang om en privat overtagelse af fabrikken, men der har været nogle hindringer på vejen, og jeg mener, at man bør være åbne overfor privat overtagelse af sådanne nogle produktionsanlæg, som ikke virker.
Fabriksanlægget i Qaarsut er blevet overtaget af et privat firma med hidtidige gode resultater. Hvis vi kikker på serviceaftalen med Nuka A/S, den ligger allerede rammer for, hvad man må indenfor aftalen, og hvis man kan undgå indhandlingsstop og fabrikslukninger, og som rammer beskæftigelsen, hvis vi skal løse problemet, så må dette også indgå i det videre arbejde.
Så er det Mikael Petersen, ganske kort, da det er 3. gang, han kommer op på talerstolen.
Mikael Petersen, Siumut.
Til Otto Steenholdt bemærkninger vedrørende Royal Greenlands forretningsgrundlag, nemlig en produktion af hellefisk, rejer og krabber, det er selvfølgelig helt på sin plads, og det er derfor at vi ikke må glemme, at vi også må drage omsorg for, at andre fiskearter også skal kunne indhandles. Det er derfor vi må åbne op for andre selskaber til at drive en rentabel fiskeindustri.
Vi kan heller ikke komme uden om, at undgå, for såvidt angår beskæftigelsen, så kan vi allerede se, at vores forhåbninger til skabelse af arbejdspladser nok går i den forkerte retning, fordi det af Royal Greenlands regnskaber fremgår, at for såvidt angår 1997, så har der været en beskæftigelse på 2000 medarbejdere her i Grønland.
For regnskabsåret 1998/99, viser dette at man har beskæftiget 1520 medarbejdere i Grønland. Altså et fald i beskæftigelsen på 480 i Royal Greenlands fabrikker på Grønland. Det fremgår af selskabets årsberetninger. Der har således været et fald i beskæftigelsen på 480.
For såvidt angår kravet om indsættelse af indhandlingsskib i Nordgrønland, så mener jeg, at Landsstyret hurtigst må arbejde derfor.