Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 33-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

5. mødedag, fredag den 5. maj 2000

 

Dagordenens punkt 33

 

Beslutningsforslag om, at Landstinget pålægger Landsstyret, at Grønlands Hjem­mestyre opkøber 1 mio. Sikublokmursten, uden at der er tale om, at der ydes direkte tilskud til Sikublokprojektet. Endvidere med den tilføjelse, at Sikublok skal kunne benyttes i forbindelse med byggeri af ESU-huse samt en tilsvarende ordning m.h.t. Illorput-2000 byggeri.

(1.behandling)

 

Per Rosing-Petersen, forslagsstiller, Siumut.

 

I henhold til ' 32 stk. i forretningsordenen fremsætter undertegnede nemlig Anthon Frederik­sen, Finn Karlsen og undertegnet følgende beslutningsforslag.

 

Beslutningsforslag om, at Landstinget pålægger Landsstyret, at Grønlands Hjemmestyre opkøber 1 mio. Sikublokmursten, uden at der er tale om, at der ydes direkte tilskud til Sikublokprojektet. Endvidere med den tilføjelse, at Sikublok skal kunne benyttes i forbindel­se med byggeri af ESU-huse samt en tilsvarende ordning m.h.t. Illorput-2000 byggeri.

 

Sikublokprojektet har efter nøje analyse af den kuldeisoleringsevne opnåede den fornemste og solideste godkendelse af Danmarks Teknologiske Institut, den 27. marts 2000, og er således klar til at blive anvendt ved byggeri.

 


Opfinderen der har ofret sig med mange knaster, at overvinde undervejs, har behov for en realisering af de løfter, der blev givet under landstingsvalgkampen, hvor hans idé blev anvendt, som en god gang valgflæsk. Dette kan ske ved opkøb af 1 mio. Sikublokmursten, der kan animeres ved byggeri, uden at der er tale om, direkte tilskud. Dette  materiale kan anvendes ved Hjemmestyrets opførelse af ca. 90 huse med en størrelse på ca. 100 kvadratme­ter.

 

Som bekendt importeres der byggematerialer for adskillige hundrede millioner kroner på årsbasis, der betyder en stor byrde, for vort lands økonomi, derfor vil opkøb af Sikublokmur­sten have en gavnlig virkning for byggeriet - uden at der er tale om direkte tilskud, ligesom der også tidligere har været foretage investeringer i Sikublok uden direkte tilskud ved opførelsen af familieboligen i Narsarsuaq og ved udvidelsen af den lokale erhvervsskole i Narsaq.

 

Derved vil der også kunne etableres vedvarende beskæftigelsesmuligheder for 10-15 personer. Tak.

 

så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, Steffen Ulrich-Lynge, med et svarnotat, Steffen Ulrich-Lynge.

 

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Inden jeg svarer, så har der været en lille fejl i omdelingen, så er det den version, der er dateret den 30., der er gældende.

 

I januar måned 2000 traf Landsstyret beslutning om, at støtte produktudviklingen af Sikublokmursten ved at finansiere en række prøvninger m.v som grundlag for, en introduk­tion af murstene i det grønlandske byggeri.

 

Virksomheden Siku-blok Aps. indgik derefter aftale med Teknologisk Institut, DTI, om dette projekt, igennem testprøvninger m.m., skulle den nødvendige dokumentation for, at mursten opfylder kravene i Grønlands byggereglement fremskaffes. Der er med gode resultater gennemført styrke og frostbestandighedsprøvninger af et antal mursten. Der foreligger således en begrænset dokumentation for, at Sikublokmursten opfylder kravene i bygnings­reglementet.


Men inden rådgivere generelt kan påtage sig ansvaret for at projektere husbyggeri beregnet på opførelse med Sikublokmursten, så skal de endelige data for stenene, altså en varedeklara­tion tilvejebringes. Til dette formål er der behov for yderligere prøvninger af 500 mursten på Danmarks Teknologiske Institut. Denne proces må påregnes at vare ca. 3 måneder, inklusiv fremstilling, forsendelse og udførelse af prøveemner.

 

Inden Sikublokmursten kan anvendes i byggeriet, skal der på virksomheden indføres procedurer til styring og kontrol af produktionen. I følge Siku-blok Aps, vil sådanne procedurer bliver indarbejdet.

 

Det er i Landsstyrets interesse, at nye virksomheder til produktion af byggevarer på hjemme­markedet, og dermed også Siku-blok Aps nyder størst mulig fremme og sikres en hurtig opstart.

 

Landsstyret har derfor accepteret, at mursten fremstillet af Siku-blok Aps indgår i udvidelsen af aldersdomhjemmet i Narsaq efter nærmere retningslinier. ESU-huse og selvbyggerhuse Illorput 2000 er projektet, som træhusebyggeri, og disse hustyper kan derfor ikke uden videre opføres som muret byggeri.

 

For at få afprøvet Sikublokmursten er det altså nødvendigt, at udvikle en eller flere hustyper beregnet på opførelse som muret byggeri. Landsstyret har endvidere opfordret Siku-blok Aps til at arbejde videre med at færdiggøre sin produktudvikling, så den nødvendige og fyldest­gørende dokumentation for, at Sikublokmursten lever op til kravene i Grønland bygningsreg­lement kan tilvejebringes.

 

Landsstyret tager til efterretning at Siku-blok Aps har taget kontakt til SULISA A/S m.h.p. at videreudvikle virksomheden og dens produktion, og at virksomheden i samarbejde med SULISA A/S undersøger muligheden for at udvikle nye typer beregnet på opførelse med Sikublokmursten.

 

Landsstyret indstiller derfor, at nærværende forslag ikke støttes.


Så går vi over til partier, Kandidatforbundet og Løsgængers indlæg. Først er det Tommy Marø Siumut.

 

Tommy Marø, ordfører, Siumut.

Mange tak. Efter nøje vurdering og debat skal vi fra Siumut komme med følgende bemærk­ninger.

 

Fra Siumut kan vi i princippet god forstå forslagsstillerne, men vi kan dog ikke acceptere, at der stilles krav til Hjemmestyret om køb af 1 mio. mursten, men vi skal fra Siumut understre­ge, at vi støtter og følge udviklingen i Sikublok nøje. Men vi vil tilgengæld anmode Landsstyret, at de på baggrund af Sikublok aktuelle økonomiske situation sikrer, at virksom­heden ikke bliver insolvent.

 

Fra Siumut går vi helt ind for udnyttelse af landets egne ressourcer ved boligbyggeri, da det er nødvendigt med en begrænsning af importen af materialer udefra. Det er ikke mindst nødvendigt, at vi her landet selv udfører arbejdet fra bunden af.

 

Siumut har i adskillige år fuldt nært med i udviklingen af Sikublok ved regelmæssig gensidig orienteringer. Fra Siumut er vi glade for, at Landsstyret har været med til at finansiere tekniske godkendelser af Sikublok produkter, og videreudvikling af virksomheden.

 

Vi politikere skal ikke skjule, at vor tekniske viden kan være begrænset, og må derfor til daglig respektere embedsmændene og teknikernes vurderinger. Men de professionelle sagkyndige indenfor byggebranchen har ikke troet på og har været direkte imod Sikublok, den egnethed som byggemateriale, men dette er dog ikke noget særsyn i en konkurrencepræ­get hverdag.

 

Men uanset dette er det lykkes Sikublok af foretage vellykkede forsøgsbyggerier både i Narsarsuaq og Narsaq. Sikublok for nylig ultimo marts de sidst udviklede mursten vurderet af Danmarks Teknologiske Institut, DTI, og her blev konklusionen at murstenen har en kvalitet, som ligger over de internationale standardkrav.


Fra Siumut betragter vi denne stempling, som en blåstempling af murstenenes egnethed som byggemateriale, i lighed med andre. Vi skal derfor udtrykke vores glæde over Landsstyrets melding om, at Sikublok mursten bliver brugt i forbindelse med byggematerialer ved udvidelsen af aldersdomhjemmet i Narsaq, og vi er derfor i Siumut overbeviste om, at den endelig tekniske godkendelse af murstenene er nær.

 

Vi skal anmode Landsstyret om, at foranledige, at muligheden for benyttelsen af Sikublok produkter ved fremtidige familiehusebyggerier bliver indarbejdet i boligstøtteordningen. Her skal det sikres, at produkterne både skal kunne bruges ved 60-40 byggeri og 10-40-50 byggeri.

 

Fra Siumut skal vi erindre Landstinget om, at byggeri med Sikublok produkter snart må igangsættes på baggrund af virksomhedens aktuelle økonomiske situation. Hvis vi snart skal i gang med byggeriet af Sikublok produkter, så må dette følges op med uddannelse af murere, og vi skal derfor anmode Landsstyret om, at de undersøger og baner vejen for, at muliggøre en mureruddannelse. Vi har i Grønland kun nogle ganske få uddannede murere, og her skal der ligeledes påpeges at behovet ligeledes vil stige i forbindelse med renoveringen af den offentlige boligmasse.

 

Fra Siumut skal vi samtidig anmode Landsstyret om udarbejdelse af en forordning om tilskudsmuligheder i forbindelse med etablering af vedvarende landbaserede arbejdspladser, også om at man undersøger muligheden for at indføre tilskudsordninger. For en sådan ordning har vi allerede set at den har haft en positiv effekt på udviklingen af turismerelatere­de erhverv.

 

Den forordning som giver grundlag for støtte til turisterhvervet er landstingsforordning nr. 15 af 31. oktober 1996 vedrørende mulighed for opnåelse af tilskud til etablering af turimere­laterede erhverv.

 


Fra Siumut vil vi hertil sidst lykønske og takke Jakob Knudsen for de positive resultater som han har opnået i sin selvstændige utrættelige bestræbelse på, at højne brugen af vort lands naturgivne ressourcer. Vi er bekendt med, at de lykkes for ham, fordi han har troet på sin idé, også selvom han undervejs er støt på en masse sorte murer.

 

Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut, at ovennævnte bliver støttet af Landstinget. Tak.

 

Så er det Godmand Rasmussen fra Atassut.

 

Godmand Rasmussen, ordfører, Atassut.

Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til forslag til beslutningsforslag om, at Landstinget pålægger Landsstyret, at Grønlands Hjemmestyre opkøber 1 mio. Sikublokmursten, uden at der er tale om, at der ydes et direkte tilskud til Sikublokprojektet.

 

Vi har fra Atassut fundet beslutningsforslaget meget interessant, et forslag som vi har følgende bemærkninger til.

 

For det første vil vi gerne nævne, at denne talerstol har været brugt af mange forskellige mennesker, som talerør for meningstilkendegivelser i forbindelse med opstart af, gud ved hvor mange virksomheder, og det har ikke kun været det eneste. Under valgkampe til kommunevalg, ja endda til landstingsvalg har der været brugt mange meningsløse ord omkring opstart af virksomheder.

 

Heldigvis er det blevet tid til, at en af vores grønlandske frænder efter mange års tålmodigt arbejde har udviklet noget teknisk og opfundet noget, som man i Grønland kan forvente sig meget af i fremtiden. Det er vi selvfølgelig også meget stolte af i Atassut, og omtalte skal have meget ros for selv om han sikkert har måtte være igennem en helt masse skuffelser i løbet af processen.

 


Opstart af nye virksomheder betyder meget for kommunernes og Landskassens skatteindtæg­ter, og det er heller ikke kun det drejer sig om. I Atassut tror vi fuldt og fast på, og vil fortsat med at støtte at uvirksomme folk skal ophøre med at føle sig unyttige i samfundet, men i stedet for være glade for, at være med at drive samfundet, og på den måde føle sig selvtil­fredse med deres tilværelse.

 

Gad vide hvor mange virksomheder, som man har ville opstarte her i Grønland, som er blevet vurderet som urentable og er blevet kvalt i opstarten. Der har i nogle tilfældet været synlige beviser på, at indtægterne vil være større end udgifterne. Alene dette viser, at der er mangel­fuld støtte til dem, som ønsker at igangsætte virksomheder.

 

Atassut skal derfor støtte forslagsstillerens forslag om opkøb af Sikublokmursten også fordi vi ikke er i tvivl om, at Boligudvalget fuldt ud med interesse vil støtte forslaget. Gennem pressen har vi nemlig erfaret, at selv de strengeste krav er blevet opfyldt under prøverne.

 

Dette er for vores samfund meget glædeligt, og man kan ikke undgå , at være stolt over, at man måske på den måde kan etablere et varigt foretagende i Grønland.

 

Med disse bemærkninger skal vi meddele, at vi støtter forslaget fuldt ud. Tak.

 

Næste taler er Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

 

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

3 landstingsmedlemmer har i fællesskab og sammen foreslået, at Hjemmestyret skal opkøbe 1 mio. Sikublokmursten, og at disse mursten skal benyttes i forbindelse med byggeri af ESU-huse samt en tilsvarende ordning m.h.t. Illorput 2000 byggeri.

 

Vi er fra Inuit Ataqatigiit glade for, at Sikublok i forbindelse med udviklingen af murstenene i foråret har taget videre skridt til forbedringer. Dermed er der igennem de forskellige test blevet fastslået, at murstenenes styrke og frostbestandigmæssigt er egnede. Det har været muligt, at gennemføre nogle af testene med støtte fra Landskassen.

 

Vi mener fra Inuit Ataqatigiit, at vores landsmænd skal motiveres innovationer og ikke blokeres i så henseende. Men man bør også være p vagt overfor og være påpasselige med følgende.


Hvordan og hvorledes myndighedsinstanser, som f.eks. Landstinget skal blande sig i igangsættere af ny e arbejdspladser ? M.h.t. debatten om Sikublok, er det som om, at mange ting blandes sammen, igangsætning af produktionsvirksomheder samt færdiggørelse af krav til produktet.

 

Vi mener fra Inuit Ataqatigiit, at vor myndighedsmæssige område er følgende: At vi baner vejen for, at det kommende projekt opfylder forskellige betingelser, om nødvendigt at yde støtte. Derfor er vi glade for, at Landsstyret har ydet støtte til en del af undersøgelserne. Vi bør opmuntre innovatorer til samfundsmæssige fordele. Sikublok vil udvikle flere samfunds­mæssige fordele. Arbejdspladser skal etableres lokalt, man begrænser import af byggemateri­aler udefra, og derudover kan det tænkes, at en eksport til udlandet, kan påbegyndes, når produktionen af mursten er i fuld gang. Derfor bør den endelige udvikling af murstenspro­duktion færdiggøres til realisering af alle krav til byggeriet.

 

Og såfremt, det er muligt, at der vil være behov for støtte, så skal vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre Landsstyret til, at være forberedt på, at yde den nødvendige støtte.

 

Derudover vil vi venligst opfordre Landsstyret til, at vurdere om der er mulighed for en øgning af tilskud til byggeriforsøg ved behandlingen af finanslovsforslaget for 2001. Vi opfordrer til dette, idet vi allerede ved, at der er behov for fortsat forsøg, i forbindelse med udviklingen af Sikublokmursten.

 

Vi finder fra Inuit Ataqatigiit, at det er på sin plads, at roser udviklingen af Sikublok for hans utrættelige indsats, selvom han på vejen har stødt på mange problemer. Realiseringen af visionerne er et eksempel til efterfølgelse.

 

Med ovennævnte bemærkninger skal vi fra Inuit Ataqatigiit meddele, at vi ikke kan støtte forslaget og er enig i Landsstyrets svarnotat. Tak.

 

Den næste som får ordet er Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

 


Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Vi støtter forslaget fuldt ud, ikke fordi virksomheden er grønlandskejet, men fordi vi tænker på, at vi i større udstrækning kan gøre brug af virksomheden i forbindelse med husbyggeri, også fordi virksomheden kan indebære skabelse af flere arbejdspladser, ligesom pengene kan blive i Grønland.

 

I forbindelse med opstart af Sikublok, der har igangsætteren brugt en masse tid, ligesom han har stødt på en masse problemer, og i løbet af den sidste tid, så har der blandt andet været nævnt, at Sikublok har været godkendt til en produktion, ligesom det også har været nævnt, at såfremt virksomheden ikke får støtte fra det offentlige, så kan den blive flyttet til Island, og det betyder, så at arbejdspladserne og de eventuelle skatteindtægter til kommunen og Landskassen også går ud af landet, og det har vi svært ved at acceptere fra Kandidatforbun­dets side.

 

Landsstyremedlemmet påpegede, at udvidelsen af alderdomshjemmet i Narsaq, der skal man bruge Siku blok, og det er vi glade for fra Kandidatforbundets side. Og vi håber så på, at ,man ud fra de indhøstede erfaringer, at det så vil indebære, at man i større grad bruger Siku blok.

 

Og husbyggeri i fremtiden bør kunne tilpasses grønlandske forhold, og vi håber så på, og fra Kandidatforbundets side, så vil vi nævne, at vi ønsker, at man ønsker, at man i større omfang gør brug af grønlandske produkter ved husbyggeri. Vi ved jo godt, hvilke krav, der bliver stillet m.h.t. husbyggeri et. Vi ved jo godt, at GTO, dengang de havde ansvaret, så stillede de  nogle høje krav til husbyggeri et.

 

Muligheden for, at Sikublok kan gå i gang med at begynde med deres produktion, der har der været store problemer, der har været krav fra DTI, og der har været nogle strenge test, og man har yderligere ønsket 500 mursten til yderligere test. Og så vil vi sige, hvor mange prøver man egentlig skal igennem før det endeligt bliver godkendt ?

 


Forslagsstillerne har stillet et beslutningsforslag om, at Hjemmestyret køber 1 mio. mursten, således at de kan bruges til husbyggeri.

 

Men fra Kandidatforbundet vil vi indstille, at man stiller et krav om, at man bruger Siku blok i forbindelse med husbyggerier, og ligesom Landsstyret skal være vågne overfor, at disse mursten i større grad bliver brugt i Grønland. Vi ved godt, at Sikublok i mange år har brugt en masse ressourcer for at imødegå den store boligmangel i Grønland, og vi ønsker så, at man støtter virksomheden, og såfremt vi skal sikre, at Sikublok fortsætter, så må vi også kunne stille rentefrie lån til rådighed for Sikublok.

 

Og med disse bemærkninger, så støtter vi forslagsstillerne fuldt ud, således at vi er åbne overfor, at man i større grad gør brug af Sikublok, fordi såfremt det lykkes for denne produktion, så kan vi åbne op for et større produktion af et grønlandsk produkt til nytte for det grønlandske husbyggeri. Tak.

 

Så er det Otto Steenholdt.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Såfremt jeg skal bygge et hus, som jeg gerne vil bo i mange år, så vil jeg selvfølgelig kræve, at det bliver fremstillet af de bedste materialer, og jeg har jo ikke større viden om husbyggeri­er, og så vil jeg derfor også først indhente oplysninger om, hvem den husbygger, jeg så vil gøre brug af, således at jeg kan vurdere vedkommnede forudgående arbejder vedkommende har udført, ikke mindst ved at foretage en høring hos dem der bor i de huse som vedkommen­de har bygget.

 

Når vi nu har så stor boligmangel i Grønland, så bliver man skuffet mange gange, når man oplever, at de store boligblokke inden der er gået 2 år, erfarer at de er dårligt bygget, og hvor man så bliver nødt til, at bruge en masse midler på at gøre dem bedre igen, og såfremt der skal bygges de bedste boliger, så må vi også sikre os, at det er de bedste materialer man gør brug af.

 


Jeg skal ikke komme længere ind på de huse der er bygget med Siku blok, selv om jeg har fulgt med i bygningen af disse. den vurdering der så er kommet ud fra de blokke, der har været, der har jeg en skrivelse herom, men jeg forstår, at man nu har fundet nogle endnu bedre blokke, og i går var der en tv-udsendelse, en udsendelse der viste nogle meget lovende resultater af byggerierne.

 

Enhver bygning der bliver rost af beboerne, så bliver der en større efterspørgsler af disse. vi har mange eksempler på det. F.eks. er der mange private næringsdrivende, der nu har udviklet egne typer, og de startede allerede fra Aasiaat, men de bliver jo ro, og det bliver tilstadighed rost, og der er også stor efterspørgsel på dem, og det er et godt eksempel, at tage frem.

 

Forslagsstillerne har stillet et forslag om, at man køber et stort antal mursten uden de nødvendigvis skal bruges til husbyggeri, og det sætter jeg et stort spørgsmålstegn ved. Vi har brug for enhver nytænkning, men såfremt vi skal til at fremstille noget uden at vide, hvad man senere skal bruge det til, det kan være en stor dumhed, at begå. Lad os undersøge, hvad de kan udnyttes til og lad os få en kommentar af dem der bygger husene, og dem der gerne vil benytte sig af disse materialer, og såfremt der er en masse murere eller tømre for den sags skyld, så vil det betyde, at vi så kommer med et produkt, som der er god efterspørgsel på.

 

Lad os komme med et kort eksempel. Da vi startede PUISI A/S uden at vi havde sikres os afsætningsmuligheder, det betød en masse tab på det, og derfor vil jeg også komme med et ordsprog til forslagsstillerne, ALad være med, at sælge før bjørnen er skudt@. Tak.

 

Og så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, der kommer med en besvarelse.

 

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.


Tak. Jeg kan mærke, at Siumut, Inuit Ataqatigiit og Otto Steenholdt ikke går ind for, at man køber disse 1 mio. Siku blok, men Inuit Ataqatigiit og Siumut opfordrer til, at man igennem forsøgsbyggerier har afsat nogle midler, og at man også bruger disse midler i samarbejde med Sikublok, og her er det også vigtigt, at sige, at man også i samarbejde med SULISA A/S, etablerer et samarbejde omkring typehuse, således at selve byggeriet, kan være mere stabilt. Og m.h.t. år 2000, så er man også åbent overfor, at der kan afsættes flere midler til forsøgs­byggeriet.

 

Og jeg vil også nævne, at det som Kandidatforbundet var inde på det, hvem det er der har ansvaret for anlægsopgaverne, og det er selvfølgelig Hjemmestyret, som har udstukket nogle regler, men vi har ikke noget sted, hvor vi kan foretage forsøg, og så er det så det nærmeste man kan komme til, det er så Danmark, d.v.s. at det er Sikublok selv, som har taget forbindel­se med Danmarks Teknologiske Institut, og har indgået et samarbejde omkring udviklingen af Siku blok og det gør de så i fællesskab. Tak.

 

Den næste der har bedt om, at få ordet er en af forslagsstillerne, det er Per Rosing Petersen, og derefter er det så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet, men først Per Rosing Petersen.

 

Per Rosing-Petersen, forslagsstiller, Siumut.

Tak.  Jeg vil gerne sige tak til ordførerne fra partierne, Kandidatforbundet og løsgængeren Otto Steenholdt.

 

Det bliver nogle forsigtige bemærkninger, fordi det sker nogle gang, at de bemærkninger man kommer med blot udvikler sig fra 1 fjer til 10 høns. Men som før nævnt, så er man i Danmark, d.v.s. i Teknologisk Institut, der skal foretage de forskellige test, og m.h.t. den styrke, der er den helt op på 35, hvor de almindeligere krav er på 20 i Danmark, og Jakob har selv foranlediget, at den bliver testet for dens kuldeisoleringsevne og blokken har så også bestået prøverne.

 

Kandidatforbundet og Atassut støtter forslaget fuldt ud, og synes også, at det er godt gjort af manden, der har udviklet Siku blok.

 

Og til Siumuts ordfører Tommy Marø, hvor du var inde på, at man sikrer, at Sikublok aktuelle økonomiske situation, at virksomheden ikke bliver insolvent, ligesom man også gerne vil støtte Sikublok.


Og fra Inuit Ataqatigiits side, så var Asii Chemnitz inde på, at såfremt der skal komme nogle udgifter, at Landsstyret bør være åbne overfor, at være klar til yderligere støtte, hvor Kandidatforbundet også kom ind på, at for at sikre Sikublok beståen til stadighed, at de så får mulighed for, at få rentefrie lån, og derfor er det så klart, at samtlige partier og Kandidatfor­bundet gerne vil støtte Sikublok og det vil jeg blot konstatere og siger tak for det.

 

Og derefter er det så Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet også som forslagsstiller.

 

Anthon Frederiksen, forslagsstiller, Kandidatforbundet.

Jeg siger også tak til samtlige ordførerindlæg. Det er ikke første gang, der er blevet fremsat heller ikke af undertegnet vedrørende Sikublok, hvor jeg også selv har fremsat forslag og spørgsmål herom.

 

Jeg er glad for, at man principielt fra salen alle støtter, at man støtter Sikublok, selvom Inuit Ataqatigiit i sit ordførerindlæg siger, at de ikke kan støtte forslaget. Det blev ikke nævnt i selve indlægget, men jeg mener, at Inuit Ataqatigiit også går ind for, at man på en eller anden måde støtter Sikublok.

 

Jeg er glad for, at Jakob Knudsen endelig har fået dokumentation for murstenenes bestandig­hed, men på den anden side, sagde Siumutordføreren, hvor det lød som om, at man på den ene side støtter Sikublok, men at man på den anden side ikke støtter det. Hvorfor da en af forslagsstillerne også er fra Siumut, så forventer jeg, at Siumut giver sin fulde opbakning til vores forslag. Hvis man ser bort fra Inuit Ataqatigiits indlæg, jeg håber at de i forbindelse med deres andet indlæg, præciserer deres synspunkt til vores forslag.

 

Jeg har ikke bemærkninger til Atassuts og Kandidatforbundets klare støtte til vores forslag. Siumut er imod, at Hjemmestyret opkøber 1 mio. Sikublokmursten, og i den forbindelse er det beklageligt, men jeg er glad for, at Siumut i deres ordførerindlæg klart er åbne for, at Siku blok kan bruges f.eks. i forbindelse med byggeri af BSU-huse. Det væsentlige er, at vi åbner op for, at vi i industriel omfang kan anvende Sikublok i den grønlandske byggebranche. Tak.

 


Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Inden næste taler, så skal jeg som ordstyrer ønske, at I siger jeres meninger klart fremfor at kives med hinanden.

 

Landsstyremedlemmet for Kultur og Uddannelse har bedt om ordet, Lise Skifte Lennert.

 

 

 

Lise Skifte-Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut.

 

Siumuts ordfører Tommy Marø kom ind på og ønskede at Landsstyret gik i gang med en mureruddannelse. Da Bygge- og Anlægsskolen startede, så var mureruddannelsen en del af tilbudene. I løbet af 80'erne faldt antallet af ansøgere stærkt, som resulterede i, at man i forbindelse med tekniske skoler i Danmark lavede en ordning, hvor uddannelsen foregår i Danmark., men hvor praktikken foregår her i Grønland. For såvidt angår 2001 har Bygge- og Anlægsskolen planer om opstart af mureruddannelsen.

 

Det er planen, at der til næste år skal optages 10 nye elever, og det forberedende arbejde er allerede sket i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget for næste år. lige nu p.t. er der kun 2 under uddannelse til murer, men i det sidste årti har 13 fået en mureruddannelse, og før vi igangsætter uddannelsen på ny, så er der planer om en informationskampagne om uddannelsen.

 

Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Da der er flere, der har bedt om ordet, så skal jeg erindre om, at der er principielt enighed i Tinget, hvorfor jeg skal anmode om, at bemærkningerne er korte og præcise.

 

Så er det Daniel Skifte, Atassut.

 

Daniel Skifte, Atassut.


Efter at have lyttet til de hidtige bemærkninger, så mener jeg ikke, at der er stor enighed, der er ikke fuld enighed, der har været nogle klare svar.

 

Jeg mener ikke, at Siumut har udtrykt sig uklart, jeg mener personligt, at vi ikke kan forhale sagen, vi må i gang, hvorfor forslagsstillerne må gives deres fulde opbakning, Atassut lægger vægt på, at vi udnytter vores naturgivne ressourcer bedst muligt også inden for byggeriet.

 

Og jeg skal afslutningsvis erindre om til Inuit Ataqatigiit og Siumut, at de i deres koalitions­aftale specielt nævnte Sikublok. Tak.

 

Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Jeg skal atter engang gentage, at der er principielt enighed.

 

Næste taler er Godmand Rasmussen, Atassut.

 

Godmand Rasmussen, Atassut.

Jeg har en lille korrektion til vores formand, så vil jeg blot præcisere at Inuit Ataqatigiit i deres ordførerindlæg ikke støttede vores forslag efter at jeg har læst Inuit Ataqatigiit´s ordførerindlæg.

 

En del af ordførerne nævnte også, at skal vi bygge til evighed uden at vide, hvad det er vi skal bruge bygningerne til. INI A/S venter bare på en officiel godkendelse af murstenene. INI A/S er klar, det er mursten vi snakker om og ikke isbjørne. Vi kan nok alle være enige om, at der er fremkommet med nogle uklare meldinger fra visse partiers side,  men det vil jeg ikke hænge mig så meget i.

 

Under sagens drøftelse i Boligudvalget, så har vi givet vores støtte til Sikublok, men jeg mener, at vi alle må erkende, vi har fra Atassut klart udtalt, at vi fra denne talerstol, at den bliver brugt meget til lovning af varige arbejdspladser.

 


Det er rigtigt, at Sikublok er blevet godkendt og har gennemgået test, der viser, at den er egnet til byggeri i Grønland. Illorput 2000 bliver bygget af plader, som ikke er egnet til Grønland. Vi har nu fået materiale, som er egnet, og jeg mener, at vi bør åbne op for mulighe­den for anvendelse af Sikublok i Illorput 2000, og andre typehuse.

 

Man snakker meget om manglende bygningsmasse, f.eks. mangler på kirker, f.eks. snakker man om, at der er behov for en kirke i Nuussuaq. Vi må ikke være i tvivl, og vi må give projektet vores fulde opbakning. Tak.

 

Så er det Finn Karlsen, Atassut.

 

Finn Karlsen, Atassut.

Som forslagsstiller, vi er jo 3 forslagsstillere, og jeg er en af dem. Allerede fra 1996 har jeg brugt talerstolen her vedrørende dette punkt, og det er først nu jeg erfarer, at der er så stor interesse om det, og det er jeg glad for.

 

Selvom Landsstyret i sin fremlæggelse siger, hvor han er meget alene med sin besvarelse, hvor han også kom ind på, at der stadigvæk mangler nogle prøver m.m., men jeg skal siger, at den 27. marts, der blev det godkendt som det bedste fra teknologisk institut i Danmark, og derfor har jeg svært ved, at forstå, hvorfor Landsstyremedlemmet bruger nogle flere ord på, at

den stadigvæk mangler nogle prøver.

 

Såfremt vi har vilje kan vi starte det meget hurtigt, og m.h.t. Siumuts bemærkninger, så er der en masse ting, man kan være enig i, men tænker man på hvornår man skal starte, så kan man komme i tvivl, fordi de støtter Landsstyret. Der er mange ting, man kan være enige om, men vi har svært ved, at se, at man ønsker, at man starter produktionen.

 

Jeg vil gerne sige tak til Kandidatforbundet og Atassut, fordi de ønsker, at man starter op snarest muligt.

 

Og m.h.t. Inuit Ataqatigiits bemærkninger. Det er jo meget positive ord de kommer frem med, hvor de så til allersidst siger, at de ikke kan støtte forslaget, men blot tager Landsstyremed

                                                                        304


lemmets bemærkninger til efterretning.

 

Hvornår skal vi starte når vi bliver ved med at forhale sagen ? Og efter min mening, så bør vi tage en principielt beslutning om, hvornår vi skal starte, fordi vi fra efteråret skal starte med vores økonomiske lovgivning. Den har allerede været igennem alle kravene, og i 1995 allerede, har den bestået og blevet produceret i store blokke, nu skal den produceres i murstensstørrelse, og vi har allerede bygninger i Narsaq og Narsarsuaq, og den har allerede bestået styrkeprøven, og jeg har svært ved at godtage, at man ikke kan bestemme sig for, hvornår den skal sættes i produktion.

D.v.s. flertallet støtter principielt forslaget, men skal man så tror på flertallet, så er det usikkert, hvornår produktionen kan startes.

 

Efter min mening, så bør den igangsættes med det samme, og som førnævnt, at såfremt hjemmestyret kunne købe 1 mio. mursten, så kunne disse 1 mio. blokke bruges til husbyg­geri, vi mangler jo huse i stor udstrækning, så kan de jo bruges til bygning af huse.

 

Nu skal alderdomshjemmet i Narsaq bygges med Siku blok, der skal bruges mange hundrede mursten, og såfremt man køber 1 mio., så kan man ikke sige, at man ikke kan bruge dem til noget, fordi der er brug for dem. Tak.

Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

For at der ikke skal være tvivl om det, så kan arbejdet ikke uden videre udarbejdes færdigt her, den bliver nødt til at gå igennem Finansudvalget, vi kan selvfølgelig gå ind for det principielt, men fordi den indebærer noget økonomi, så skal den behandles i Finansudvalget, så kan man igen fremkomme med en anden indstilling.

 

Og så er det Tommy Marø på vegne af Siumut for anden gang.

 

Tommy Marø, ordfører, Siumut.



Tak. Først skal jeg nævne, at vi kommer til at ligne et Landsting mere og mere, selvom samtlige landstingsmedlemmer principielt støtter Siku-blok. Vi skændes om, at vi støtter den, de andre støtter den ikke, det er gensidige beskyldninger, det er ikke sådan man arbejder, og til Daniel skifte, så skal jeg lige minde om, at radioen holder op med at udsende direkte kl. 16.30, så skal man ikke få det til, at lyde som om, at det er valgflæsk man kommer frem med her.

 

I Siumut siger vi, at vi principielt støtter forslaget, men at vi ikke kan støtte at Hjemmestyret køber 1 mio. mursten, men at vi kommer med nogle forskellige forslag om, hvordan vi kan sikre, at Siku-blok kan fortsætte, og det er nogle meget klare meldinger fra Siumuts side, og Siumut har fuldt tæt med i Sikublok udviklingen, vi har flere gange holdt møde og Sikublok opfinderen har flere gange deltaget i Siumuts generalforsamlinger, fordi Siumut netop er så interesseret i selve udviklingen af SIKU-blok, og jeg er glad for, at samtlige partier går ind for, at de støtter Siku blok, og det er ikke korrekt, når de siger, at Siumut ikke er klar til at starte snarest.

 

Men når man så skal starte produktionen, så må vi også sikre os, at vi har uddannede murer til at bygge husene.

 

Og til Godmand skal jeg blot kort nævne, at i Boligudvalget har vi ikke drøftet det, hvorfor jeg er lidt forsigtigt med, at skulle købe 1 mio. mursten, det er blot en berigtigelse, hvor han inddrager Boligudvalget, fordi det netop ikke har være behandlet i Boligudvalget, hvorfor det selvfølgelig også skal afvejes i de bemærkninger man kommer med.

 

Jeg stoppe her.

 

Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Jeg mener, at jeg for lidt siden sagde, og ønskede at få god ordens skyld, så skal man ikke gå til angreb på hinanden, og hvis man ikke følger det, så vil vi så gå over til næste punkt, og inden da, så skal jeg endnu engang understrege, at punktet her skal fortsætte til behandling hos Finansudvalget, så skal man så vurdere den indstilling man kommer frem med her efter en betænkning, det er så det vi så skal arbejde videre ud fra.

 


Men vi fortsætter lidt, og den næste der får ordet er Mogens Kleist, Kandidatforbundet, og jeg skal endnu engang sige, at såfremt man går til angreb på hinanden, så stopper jeg behandlingen af punktet her, og man kan ikke gå imod en mødeleders beslutning.

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Jeg mener, at der er uenighed mellem Landsstyrets svarnotat, og Siumuts ordførerindlæg. Landsstyret siger i sit svarnotat, at produktet er godt på vej, og på den baggrund kan Landsstyret ikke anbefale, at Landstinget tilslutter sig beslutningsforslaget på nuværende tidspunkt.

Inuit Ataqatigiit siger også, at Inuit Ataqatigiit skal meddele, at de ikke kan støtte forslaget.

 

Vi må ikke forhale vi må tage en beslutning, jeg håber at vi kan tage en beslutning. Tak.

 

Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

For at undgå misforståelse, så skal jeg præcisere, at beslutningsforslaget skal igennem to behandlinger, vi kan ikke tage en beslutning nu, den endelig beslutning kan først tages ved en 2. behandling efter et udvalgsbehandling.

 

Næste taler Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.

 

Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Flere har stillet spørgsmål til Inuit Ataqatigiit om, hvad vi egentlig mener, og Inuit Ataqatigiit og Daniel Skifte erindrede også omkring samarbejdsaftalen mellem Inuit Ataqatigiit og Siumut, hvor Sikublok specifikt nævnes, men du skal ikke til at få det til, at lyde som om, at vi flygter fra vores koalitionsaftale, det er ikke på nogen måde tilfældet.

 

Vi støtter principielt opstarten af Sikublok, næste spørgsmål er så, hvordan vi støtter Sikublok. I finanslovsforslaget under behandlingen af finanslovsforslaget for i år, under efterårssamlingen, påpegede vi specielt kontoen til forsøgsbyggeri.

 


Der er afsat 500.000 kr. der og til 2. behandlingen i Finansudvalgets betænkning, så udtrykte vi klart overfor Landsstyret, at vi ønskede, at disse midler blev nyvurderet, for at finde ud af om det nu var nok til formålet, og her nævnte vi også, om støtten til Sikublok var nok, og vi bad Landsstyret overveje det.

 

I forbindelse med vores indlæg, så nævnte vi også specielt, at vi med glæde har noteret os, at Landsstyret har givet støtte fra denne konto til projektet, nemlig til de forsøg, der har være på Danmarks Teknologiske Institut, hvor man har sikret, at produkterne kan leve op til reglerne i Grønlands Bygningsreglement, det er efter vores opfattelse en klar støtte til Sikublok, man skal således ikke få det til, at lyde som om, at Inuit Ataqatigiit ikke længere støtter Sikublok. Spørgsmålet er, hvordan vi støtter projektet.

 

Vi støtter at der gives tilskud til forsøgene også via Landsstyret. Der arbejdes for, at murstene kan leve op til kravene igennem tilskud fra Landskassen, det vi er imod, er at vi på forhånd sætter os fast på et opkøb af 1 mio. mursten, det er det vi er imod.

 

Vi kan ikke støtte en sådan forslag, det er det samme, som at foreslå, at vi siger, at vi til næste år, at der hvis bliver opstartet et privat selskab, så kan vi ikke på forhånd fra Landstingets beslutte, at vi på forhånd køber og reservere en hel masse billetter, det er ikke på den måde vi kan kører dette land. Støtten skal ske på andre måder, og vi fra Inuit Ataqatigiit understrege også, at der er behov for yderligere test, og det er disse forsøg, vi giver vores støtte til, at der bliver ydet tilskud.

 

Jeg skal atter engang gentage, at vi er imod forslaget om opkøb af 1 mio. mursten.

 

Tommy Marø nævnte i sit indlæg og efterlyste tilskudsmuligheder til opstart af virksomhe­der, jeg mener, at for så vidt angår i henhold til landstingslov om støtte til landbaserede erhverv, så mener jeg, at denne giver mulighed for, at der kan gives tilskud til støtte at opstart af landbaserede virksomheder.

 

Jeg er glad for, at Landsstyret er bekendt med, at der er fuldt opbakning til Sikublok her fra salen. Lad et være nok for denne omgang. Tak.

 

Næste taler er Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, Steffen Ulrich-Lynge.


 

Steffen Ulrich-Lynge, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur, Siumut.

Jeg er meget glad for indlæggene, det kan godt være, at jeg skal beklage, hvis mit svarnotat ikke var klart nok, men jeg udtrykte klart i mit indlæg, så sagde jeg, at Siumut, Inuit Ataqati­giit og løsgængeren ikke støttede opkøbet af 1 mio. Sikublok mursten.

 

Men det vigtigste er, at vi giver Sikublok den støtte den har behov for i henhold til hvad vi har mulighed for. Vi har i de sidste uger og dage haft en hel del møder med Sikublok, om hvordan det fortsatte samarbejde skal foregå, således at dette sker hurtigst muligt.

 

Men vi skal selvfølgelig overholde de regler, der endnu engang gælder, for så vidt angår byggeriet. vi arbejder således aktivt og konstruktivt for, at bane vejen for at Sikublok kan produceres.

 

Jeg skal også udtale at vores svarnotat blandt andet har sit udspring i de møder, der har været med Sikublok, og jeg er glad for, at der gives fuld støtte til, at vi bruger de midler, der er afsat til forsøgsbyggeri dertil. Jeg mener også, at kunne tolke meldinger således, at der er behov for yderligere midler på denne konto.

 

Da der er endnu flere, som har bedt om ordet, så skal jeg anmode dem om, at fremkomme med korte og klare bemærkninger. Næste taler er Finn Karlsen, Atassut, og derefter er det så Otto Steenholdt.

 

Finn Karlsen, Atassut.

Først så skal jeg sige, at Landstingsformanden siger, at vi ikke kan komme uden om Finans­udvalget, jeg troede, at det var Landstinget, der tog de endelige beslutninger, når Landstinget tager en beslutning, så skal udvalgene arbejde ud fra det.

 

Og til Tommy skal jeg sige, at du får mine udtryk til at lyde som om, at Siumut ikke er interesseret i det, men det der er nu er kommet tvivl om er, det er hvornår vi skal opstarte en produktion. Og det samme til Inuit Ataqatigiit.


Vi ved godt, at man principielt støtter forslaget, men det vi har svært ved at forstå, hvornår man har i sinde, at opstarte produktionen. Men de kommer ni med en klar melding om, at de går imod forslaget om opkøb af 1 mio. blokke, de forskellige krav er nu opfyldt, det eneste der mangler nu er en produktion af disse.

 

Det er klart, at der er et flertal de går imod forslaget, og det er det vi nu har bestræbt os på at opnå, fordi personen selv har brugt egne midler, og har brugt en masse personlige ressourcer, for at opnå sidst mål. Mursten er godkendt til endelig produktion, men jeg ved godt, at

man har nogle Landsstyremøder, omkring dette punkt, hvorfor har maj ikke behandlet punktet på et tidligere tidspunkt i Landsstyret.

 

Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Og jeg skal lige understrege overfor den sidste taler, at punktet her blev afleveret som et beslutningsforslag og i henhold til ' 32 stk. 7, så står der klart, at forslag til landstingsbeslut­ning underkastet 2 behandlinger før endelig vedtagelse kan ske.

 

Det vil sige, at vi ikke kan tag en endelig beslutning under 1. behandlingen, først under 2. behandlingen.

 

Og den næste der nu får ordet er Otto Steenholdt.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Mine bemærkninger kan der ikke herske nogle tvivl om, og uanset om, hvordan man fremkommer med sine bemærkninger, så må man også tænke på den overskrift man giver dem, hvor de så foreslå, at det er et beslutningsforslag om opkøb af 1 mio. Siku blok, det er det beslutningsforslaget går ud på, og det er det vi drøfter.

 


Og jeg kom med en meget klar besvarelse. Der står ikke noget om, hvad disse blokke skal bruges til, hvor store blokke skal bruges til, og hvad skal man bygge ud fra det, det hænger ligesom i luften, er det et skur, er det et hus eller er det en blok man skal bygge ? Man kan ikke købe uden at vide, hvad det er man køber, og derfor kan Godmand heller ikke vide noget om, om man kan sammenligne bjørne eller mursten med hinanden.

 

Men Inuit Ataqatigiit kommer også meget med en klar melding om, at de ikke kan støtte selve forslaget om opkøb af disse 1 mio. mursten, selvom de støtter projektet som helhed. Tak.

 

Og den næste der får ordet er Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit, og som den næste igen en af forslagsstillerne Per Rosing Petersen, men først Johan Lund Olsen.

 

Johan Lund-Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Jeg kommer med undrende øjne herop på talerstolen, fordi punktet her, som jo er meget klar her ved debatten, at de selvstændige erhvervsdrivende og igangsætterne for så vist også, dem skal man ikke konkurrere med fra det offentliges side, det siger Atassut, og det er jo også et af deres principielle partiholdninger.

 

Og siden Atassut startede i 1978, så har det være en af deres politiske holdninger, at man ikke skal bruge det offentliges midler til at konkurrere med de private næringsdrivende, og derfor giver det grund til undren, fordi man prøver på, at få Landstinget til at tage en beslutning om, at bruge Landskassens midler til at købe 1 mio. Sikublokmursten, hvad så med de andre næringsdrivende, skal vi så også gøre det overfor dem ?

 

Det er derfor jeg mener, at Atassut ligesom går imod sine grundholdninger, når de nu hele tiden har sagt, at man ikke skal bruge det offentliges midler til at konkurrere overfor de private næringsdrivende, men nu vil de så gøre det sådan, at de vil bruge det offentliges midler til, at konkurrere med andre eksisterende næringsdrivende.

 


Der er ingen der vil arbejde imod Sikublok, og vores partiordfører har allerede uddybet, at de endelige test eller de forskellige test, og andre i Danmarks Teknologiske Institut, dem har vi allerede støttet, ligesom vi igennem INI A/S og driften af disse, så har Inuit Ataqatigiit også været med til, at vedtage, at der skal bygges 6 huse med Sikublok, i Narsarsuaq har vi også bygget et hus, og her tog vi så også en beslutning om her i salen, at man skulle bruge Sikublok og her var Inuit Ataqatigiit også med.

 

Det vi mangler her og nu er, at Sikublok, som Landsstyret ganske rigtigt også var inde på, at de allersidste prøver og resultaterne af disse, dem mangler vi stadigvæk, og det har Lands­styret allerede meget klart været inde på.

 

Men lad Atassut først lige komme med en klar melding om, om de nu er ved, at gå væk fra deres principielle politiske holdning, som de har haft siden starten af.

 

Den næste der får ordet er Per Rosing Petersen, Siumut.

 

Per Rosing-Petersen, forslagsstiller, Siumut.

Til partiernes og ordførernes bemærkninger, til vores forslag, vi er alle principielt enige i intentionerne bag vores forslag, vi har godt nok foreslået, det vigtigste er ikke, om der bliver opkøbt 1 mio. Sikublok materiale, men det vigtigste er, at vi sikrer, at virksomheden kan kører videre, det er bl.a. på den baggrund vi har fremført forslaget. Og jeg tror også jeg er enig her i.

 

Inuit Ataqatigiit´s ordfører var også ind på, at Landsstyret må være klar med økonomisk støtte, hvis der er behov herfor.

 

Alle synes i princippet, at støtte vores forslag, jeg mener ikke at der er grundlag for at kives, og jeg vil derfor gerne foreslå, at vi overgår til næste punkt på dagsordenen, da der ikke er uenighed om selve intentionerne bag vores forslag.

 

Anders Andreassen, 2. næstformand for Landstinget, Siumut.

Der er foreslået, at vi overgår til næste punkt på dagsordenen, er der nogle der er imod. Der er fremsat forslag fra et medlem om, at vi overgår til næste punkt på dagsordenen, er der nogle der er imod, da jeg mener, at debatten kører i en forkert retning, så mener jeg, at debatten må stoppe her.

 


Hvorfor jeg i henhold til ' 49, så kan mødelederen eller et landstingsmedlem stille et forslag om, at forhandlingerne afsluttes og at Landstinget træffer afgørelse herom, uden videre drøftelse.

 

Det har Per Rosing Petersen nu foreslået, og jeg har så spurgt efterfølgende om dette kunne godkendes.

 

Som mødeleder spørger jeg om landstingsmedlemmets forslag kan accepteres ? Som mødeleder, så må jeg stoppe mødet, og således må behandlingen af denne sag stoppe, men bliver sendt videre til Finansudvalget, som efterfølgende fremlægger en betænkning til 2. behandlingen, hvor debatten kan fortsætte. Forslaget er godkendt.

 

Således er vi færdige med behandlingen af 1. behandlingen af punkt 33.