|
Dagsordenens punkt 31-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
4.
mødedag, torsdag den 4. maj 2000
Jeg har fremsat punkt forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag på efterårssamlingen om, at barselsorloven forlænges med en uge gældende for alle
Dette for at opnå, at børnefamiliernes vilkår kan få de bedste betingelser, endvidere er det nødvendigt med konkrete tiltag i forbindelse med Børneåret.
Det er af allerstørste vigtighed, at en nyfødt vises omsorg af forældrene så længe som muligt. Dertil knytter det sig, at forældrene så vidt muligt i længere tid er sammen med barnet hele dagen, da dette er mest betryggende for alle.
Sidst der skete en mindre forlængelse af barselsorloven i forbindelse med fødsel og adoption var i 1996, hvor man også lidt senere indførte en lidt større forlængelse af barselsorloven i forbindelse med tvillingefødsel. Dette er helt på sin plads, og efter min mening er det nødvendigt, at vi følger de gode danske vilkår på området.
Derfor mener jeg at barselsorloven for samtlige mødre, fædre og tvillingeforældre bør forlænges med en uge. Endvidere mener jeg, at man allerede på nuværende tidspunkt, bør gå i gang med at arrangere planlægningen, således at samme forlængelse igen kan ske om tre-fire år.
Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Jørgen Wæver- Johansen med et svarnotat.
Jørgen Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Tak. Landstingsmedlem Ruth Heilmann har fremsat forslag om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag på Landstingets efterårssamling 2000 om, at barselsorloven forlænges med en uge gældende for alle med virkning fra år 2001.
Forslaget er af Landstingets Formandskab henvist til behandling som et beslutningsforslag.
Landstingsmedlem Ruth Heilmann begrunder forslaget med, at børnefamiliernes vilkår kan få de bedste betingelser, og at det er af allerstørste vigtighed, at en nyfødt vises omsorg af forældrene. Landsstyret er meget enig i disse betragtning og har dermed med glæde behandlet forslaget.
Orlovsretten er i gældende lovgivning delt op i fire orlovstyper: graviditetsorlov, restitutionsorlov, fædreorlov og forældreorlov.
Efter gældende lovgivning har moderen ret til orlov før forventet fødsel, (graviditetsorlov), normalt i 2 uger, samt restitutionsorlov i 14 uger til hvile efter fødslen samt pasning af barnet. Derudover har faderen ret til barselsorlov i 2 uger efter barnets fødsel.
Endvidere er der ret til forældreorlov i 6 uger efter udløbet af barselsorloven, hvor forældrene selv vælger, hvem der afholder orlov; dog kan de ikke holde orlov samtidigt. Der er for tvillingeforældre indført ret til en længere barselsorlov til moderen på 18 uger samt ret til en længere forældreorlov på 10 uger.
For moderens vedkommende udgør orlovsperioden i alt 2 ugers graviditetsorlov og mellem 14 og 20 ugers restitutionsorlov, og for faderens vedkommende mellem 2 og 8 uger, afhængig af hvem af forældrene, som benytter forældreorloven. For tvillingeforældrenes vedkommende har moderen ret til i alt mellem 18 og 28 ugers orlov efter fødsel og faderen mellem 2 og 12 uger, afhængig af hvem af forældrene, som benytter forældreorloven.
Det skal bemærkes at lovgivningen vedrører orlovsretten. Om orlovsperioden kan afholdes med løndækning eller ej er et forhandlingsanliggende mellem arbejdsmarkedets parter. Fuld løndækning i orlovsperioden i gældende landstingsforordning er indarbejdet i flere overenskomster. Indtil en yderligere forlængelse af orlovsperioden med én uge er indarbejdet i forskellige overenskomster, vil udgifterne til barselsdagspenge påhvile Landskassen.
På Finansloven er afsat en bevilling til mødre og fædre, som efter lovgivningen har ret til barselsdagspenge. Bevillingen på Finansloven for i år er på 17, 2 mio. kr. Bevillingens størrelse afhænger af antal fødsler, adoptioner og udnyttelsesgraden af orloven. En del overenskomstansatte får fuld løn under orloven og har derved ikke ret til barselsdagspenge, mens andre ikke udnytter orlovsmuligheden fuldt ud.
Administrationen af ansøgninger om barselsdagpenge efter landstingsforordningen om orlov m.v. og dagpenge ved graviditet, barsel og adoption, sker i bopælskommunen og udgifterne refunderes 90 % af Grønlands Hjemmestyre.
Landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag om forlængelse af barselsorloven med en uge til samtlige mødre, fædre og tvillingeforældre kan implementeres på flere måder.
En mulighed er, at mødrenes barselsorlov/ restitutionsorlov forlænges fra 14 henholdsvis 18 uger til 15 henholdsvis 19 uger og fædrenes barselsorlov efter fødslen forlænges fra 2 til 3 uger.
En anden mulighed er, at forældreorloven forlænges fra 6 uger henholdsvis 2 uger til 7 henholdsvis 11 uger. Ved en forlængelse af forældreorloven med 1 uge vil både mødre og fædre imidlertid ikke kunne få orlov, da de ikke kan udnytte orlovsmuligheden samtidigt.
For såvidt angår udgifterne for Landskassen ved en forlængelse af barselsorloven med 1 uge til samtlige mødre, fædre og tvillingeforældre, d.v.s. en forlængelse af mødrenes henholdsvis fædrenes orlov, vil disse skønsmæssigt beløbe sig til 825.000 kr de første år, hvorefter beløbet vil kunne reduceres efterhånden, som det indarbejdes i overenskomsterne.
Landsstyret er enig med landstingsmedlem Ruth Heilmann i, at det er vigtigt, at sikre børnefamilien så gode betingelser som muligt ved at give forældrene mulighed for at være sammen med det nyfødte barn i en længere periode. Såfremt Landstinget ønsker, at der ske forlængelse af barselsorloven agter Landsstyret at fremlægge ændringsforslag herom på området til efterårssamlingen i år.
Så
går vi over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Vittus
Mikaelsen, Siumut.
Vittus Mikaelsen, ordfører, Siumut.
Fra Siumut støtter vi fuldt ud landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag om forlængelse af barselsorloven med 1 uge gældende med virkning fra år 2001.
Landstingsmedlem Ruth Heilmann har uddybet sit forslag med, at vilkårene skal forbedres for familier med småbørn. Fra Siumut glæder vi os over, at Landsstyret har taget godt imod forslaget.
Vi er fra Siumut vidende om, at børnene har størst behov for, at blive passet af deres mor og far i de første leveår, og denne tid er afgørende for barnets videre opvækst.
Landsstyret har i forbindelse med deres svarnotat til landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag fremhævet, at der på Finanslov 2000 er afsat 17,2 mio. kr. i forbindelse med deres barselsdagpenge. Vi vil fra Siumut opfordre Landsstyret til at vedtage forslag om forlængelse af barselsorloven med 1 uge til samtlige mødre, fædre og tvillingeforældre ved udarbejdelse af forslag for næste års Finanslov, og i vil i givet fald fuldt ud støtte en sådan merbevilling til dette forslag.
Fra Siumut anser vi det som naturligt, at vi i forbindelse med det internationale Børneår i år 2000, at året markeres med en sådan støtte, og derfor kræver vi, at Landsstyret udarbejder forslag til godkendelse til Landstingets efterårssamling.
Afslutningsvis skal vi fra Siumut venligst anmode Landsstyret om redegørelse for hvornår og til hvilket formål bevillingerne på 1,6 mio. kr. i forbindelse med det internationale Børneår, som Landstinget tidligere har besluttet, at afsætte på Finansloven, skal bruges til.
Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut indstille, at forslaget sendes til Socialudvalget, før forslaget behandles videre i Tinget.
Så er det Atassuts ordfører, Finn Karlsen.
Finn Karlsen, ordfører, Atassut.
Vi støtter forslaget og har støttet forslaget siden begyndelsen. Nu hvor der er sket en mindre ændring vil vi støtte forslaget m.v.
Vi fra Atassut finder det væsentligt, at de små børn skal have deres forældre i nærheden af deres opvækst. Vi har endda krævet, at en sådan orlov skal varer i 3 år. Med disse bemærkninger støtter vi forlængelsen med 1 uge af barselsorloven.
I forbindelse med arbejdsgiverens omkostninger i forbindelse hermed, har vi kendskab til, at de har omkostninger i forbindelse med en sådan orlov. Derfor vil vi anmode Landsstyret om, at undersøge om der kan etableres en fond eller en form for forsikring i forbindelse med en sådan orlov, og vi finder det også meget væsentligt, at samtlige forældre skal have samme økonomiske muligheder.
Med henvisning til ' 9 i forordningen, at ægtefæller til private næringsdrivende har mulighed for orlov, det vil vi gerne have sikret ved, at understrege, at fåreavlernes og fiskernes ægtefæller også bliver medtaget i forordningen.
Med disse bemærkninger støtter vi fuldt ud, forslaget med henvisning til vores henstillinger og spørgsmål, selvfølgelig med henvisning til også at det bliver indarbejdet i finanslovsforslaget for år 2001, og har ikke noget imod det.
Så er det Lars Sørensen fra Inuit Ataqatigiit.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Landstingsmedlem Ruth Heilmann foreslår forlængelse af barselsorloven med en uge gældende for alle med virkning fra næste år. Forslaget er i sig selv godt nok, og hvem vil ikke ønske, at stille børnefamilierne de bedste vilkår under deres opvoksningstid.
Hvis man skal vurdere forholdene uden af tage hensyn til andre aspekter er det svært at afslå forslaget. Men hvis man skal vurdere mere ud fra helheden og generelt, så kan man ikke undgå, at stille sig selv mange spørgsmål. Disse må man tage med i betragtning, og veje op mod hinanden, og man vil arbejde politisk på en tilfredsstillende måde, også i denne sammenhæng.
Når der fremkommer nogle forslag af social karakter til Landstinget er det vores kutyme i Inuit Ataqatigiit, at undersøge om forslagene er blevet underlagt stillingtagen og indstilling i Socialreformkommissionen, da vi føler, at det er hensigtsmæssigt, at tage udgangspunkt i kommissionens arbejde
Socialreformkommissionen fastslår i sin betænkning at kommissionen ikke har ønsket, at vurdere særskilt forordningen om barselorlov, fordi der dengang ikke var nok af erfaringer i retningslinierne, og vi ved også i dag, at sagen ikke er blevet dybere overvejet.
Andre overskrifter i betænkningen er nærmere uddybet, og blevet vurderet og indeholder indstillinger til forbedring. Heraf kan man konstatere, at disse er blevet bearbejdet grundigt. Men det er underligt, at der er fremsat forslag om ændringer vedrørende barselsorlov uden at det er nærmere undersøgt, selvom spørgsmålet er meget vigtigt for børnefamilier og disses muligheder for barselsorlov.
Man får lyst til at fremsætte følgende spørgsmål ? Hvad er den eksisterende forordnings gode og dårlige sider ? Hvordan er kommunernes erfaringer omkring praktiseringen af forordningens bestemmelser, lever disse op til behovet ? Hvad skal formålet med barselsforordningen være, og er moderen hviletid efter fødsel indarbejdet i forordningen, således at det er til gavn for moderen eller spædbarnets tarv, f.eks. hvad angår, at man ligger grundlag for en god kontakt til moderen eller faderen. Er det rigtigt, at en forlængelse af barselsorloven er forbedrende til forældrenes grundlæggende vilkår, når der alene er tale om en uges forlængelse?
De nordiske lande ikke mindst Sverige har misundelsesværdige ordninger, for såvidt angår barselsorlov. Man bør i Grønland debattere, med hvilke ordninger man kan opnå den bedste fremtid for børnene. Hvad kan samfundet gøre for opførelse af ansvaret for forældrenes opfostrelse og opdragelse af det nyfødte barn ?, bør man f.eks. forkorte forældrenes arbejdstider ? Skal vi tilbyde lempelse af skattebyrden ? Eller skal vi forlænge barselsorlovsperioden. Hvilke ordninger for børn skal vi prioritere ?
Vi har i Inuit Ataqatigiit bemærket, at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender indtil videre altid har taget højde for, at det politiske arbejde gøres grundigt og ikke overilet. Han anmoder os om, at vurdere, hvordan man bedre kan udnytte bevillingerne.
Vi mener, at kunne konstatere, at Landsstyremedlemmet erkender vigtigheden af prioritering. Det kan være, at vi har misforstået noget, men det lader til, at Landsstyremedlemmet i sit svarnotat til forslagsstilleren ikke har lagt sit sædvanlige grundlag til grund. Inuit Ataqatigiit finder, at dette ikke alene er beklageligt, men også tvivlsomt.
I år skal vi her i Landstinget debattere vigtige spørgsmål om børns vilkår, nu er man rigtigt i gang med at diskutere børns vilkår på en mere konkret måde. Et spørgsmål om døgninstitutioner, som er fremlagt til denne samling, ligesom Landsstyremedlemmet i juni måned arrangere et seminar i Sisimiut, hvor socialarbejde og børn og unges vilkår, ligesom man senere skal fokusere på arbejdet omkring de handicappede børn.
Det er disse ting, som vi i Inuit Ataqatigiit glæder os til, at debattere. Vi har forstået det på den måde, at vi er på vej til at tage et skridt for at gennemskue børnenes vilkår, og det føles som om, at vi er med til at sætte brikkerne på plads i et puslespil, for at danne os et mere præcis billede af børns vilkår som helhed.
Gennem dette arbejde, ser det ud til, at formålet er, at man efterlyser en politik for grundlæggende ordninger for børn og børnefamilier.
Barselsorlovsordningen er selvfølgelig en del af dette puslespil, som et supplement til andre initiativer, dette for at opnå, at børnene udvikler sig under trykke forhold, at de bliver sunde og raske, og føle, at deres udviklingsmuligheder bliver stimuleret.
Vi mener i Inuit Ataqatigiit, at vi skal arbejde henimod, at barselsorlovsordningen også imødekommer børnenes behov og tarv, og derfor bør man endnu engang undersøge mulighederne for, forlængelse af barselsorlovsordningen. Det er også ønskeligt, at få noget at vide om andres landes ordninger på dette område.
Vi finder det også, at tiden er inde til at debattere helt konkret, hvilke formål, der skal ligges til grund for en forældrepolitik.
Med disse ord, anmoder vi Landstingets Socialudvalg om en grundig vurdering, selvom vi grundlæggende er enig i forslaget.
Så er det Loritha Henriksen fra Kandidatforbundet.
Loritha
Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har vedrørende nærværende forslag til landstingsbeslutning om forlængelse af barselsorloven med en uge gældende for alle med virkning fra 2001 følgende bemærkninger fra Kandidatforbundet vedrørende landstingsmedlem Ruth Heilmanns forslag, vi har selvsagt med stor interesse drøftet forslaget nøje.
Vi tillægger det også en stor betydning, at der findes frem til en god løsning på forholdene vedrørende orlov i forbindelse med barsel og adoption, også med hensyn til en fremtidig ordning og en engangsordning.
Gennem flere konferencer og debatter igennem flere år har man sat sig det som mål, at man forlænger orlovsperioden ikke mindst i Ligestillingsrådet, igennem debatter om børns forhold, hos forebyggelsespersonalet, hos vuggestuepersonale og ikke mindst som et ønske hos vordende forældre, er det fremsat som et mål, der skulle søges realiseret.
Imidlertid er jeg glad for, at spørgsmålet bliver rejst som et debatoplæg, men det ærgrer mig meget, at forslaget kun opererer med 1 uges forlængelse af orlovsperioden.
Kandidatforbundet finder det vigtigt, at når der skal foretages revision, så bør disse gennemføres, således at de kan gælde for en længere tid, idet sagen er et tungt område, og får økonomiske konsekvenser. Vi er vidende om, at der i dag er opnået en orlovsperiode på 24 uger i Danmark i forbindelse med barsel og adoption, og som i dag er vurderet som værende en god ordning i henseende til børn og forældre.
Derfor ønsker Kandidatforbundet, at der findes frem til en ordning, der strækker sig mere end 1 uge, velvidende at ordningen får økonomiske konsekvenser. Men vi taler alle om, og giver udtryk for, at vores børn er vort lands fremtid, men hvis et barn skal have en tryg opvækst, har det fra fødslen brug for at være sammen med, og modtage omsorg fra forældrene - i længere tid. Ved opfyldelse af disse krav vil barnet opnå større selvtillid, og bedre tilpasning i forhold til omgivelserne, når barnet integreres i samfundet.
Med disse ord indstiller vi, at dette interessante og vigtige spørgsmål henvises til behandling i Landstingets Socialudvalg.
Vi siger tak til Loritha. Så er det forslagsstilleren Ruth Heilmann, derefter det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Jørgen Wæver Johansen, værsgo Ruth.
Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.
Indledningsvis siger jeg tak for partiordførernes indlæg og Kandidatforbundets indlæg, og den støtte der blev tilkendegivet overfor forslaget, ikke mindst den støtte der er givet fra Atassut, Kandidatforbundet og dels fra Inuit Ataqatigiit, selvom Inuit Ataqatigiit rejser en del principielle spørgsmål i deres ordførerindlæg. Jeg er også glad for Landsstyrets svarnotat, hvor man støtter mit forslag, hvor selvfølgelig Landstingets beslutning vil være afgørende for, om forslaget bliver realiseret.
Inuit Ataqatigiit´s ordfører kom ind på en hel del ting vedrørende børn og unges vilkår samt forældreområdet, hvor man også nævnte muligheden for orlov i helt op til 1 år. Atassut kom også ind på, at de engang havde haft i tankerne, at der blev indført en 3-års orlovsperiode, som måske ville være det bedste for barnets tarv.
Man kom også ind på Socialreformkommissionens indstillinger på området, og jeg vil dertil sige, at det er rigtigt, som også Inuit Ataqatigiit var inde på, at Socialreformkommissionen ikke mere indgående har drøftet dette problem, som blandt andet skyldes, at man dengang under Socialreformkommissionens arbejde, at Landsstyret tog et konkret initiativ omkring forlængelse af orlovsperioden, hvor man ændrede den gældende lovgivning, uden at vente på færdiggørelsen af Socialreformkommissionen s arbejde, hvor orlovsperioden dengang blev forlænget med flere uger, og som også blev støttet af Landstinget.
I debatten dengang vedrørende forlængelse af orlovsperioden og forordningen blev ændret, så tog man dengang den beslutning, at det for nærværende var godt med denne forlængelse, men man blev også enig om, at man revurderede forordningen for at eventuelt forlænge orlovsperioden igen, at man altså vente tilbage til spørgsmålet, alt efter samfundsøkonomien, for at finde ud af, om vi havde råd til yderligere forlængelse.
Jeg mener, at vi også fra Landstinget bør være åbne overfor dette, og jeg er glad for, at Landsstyret også er åbent, det er blandt andet også på den baggrund at jeg har fremsat mit forslag.
Jeg har i forbindelse med forslagsstillelsen selvfølgelig tænkt på, om jeg skulle foreslå 1, 2 eller flere uger, men set henhold til samfundsøkonomien, så har jeg foreløbig foreslået, at orlovsperioden bliver forlænget med 1 uge, og at vi i den forbindelse kan tage beslutning om, at vi vil tage spørgsmålet op igen om 3-4 år, men det er selvfølgelig Landstinget selv, der tager denne beslutning, og jeg finder det på sin plads her, at sagen henvises til videre behandling i Landstingets Sundhedsudvalg.
Alle som har fået børn eller som er blevet adoptivforældre, vi ved alle, at det er en stor følelsesmæssig belastning ikke mindst for moderen, men også for faderen og søstre og brødre. Det er ikke mindst vigtigt for moderen, at hun er med barnet i længst mulig tid, og vi er selvfølgelig også glade for, at fædreorloven også er blevet indført.
For såvidt angår mit forslag, så mener jeg, at disse tanker og vurderinger, som anses som vigtige også fra de andre partier og som også blev nævnt fra de andre partier, hvor blandt andet Siumuts ordfører Vittus Mikaelsen sagde, at en god opdragelse også ligger grund for barnets videre positive udvikling, jeg finder det meget vigtigt.
Derfor er jeg glad for den støtte der er givet udtryk for her fra salen, og da jeg mener, at vi må kører videre, at vi igen må tage et næste skridt, så mener jeg, at det er på tide, at tage det næste skridt nu, således at vi forlænger orlovsperioden med 1 uge.
Vi skal selvfølgelig skele til de økonomiske muligheder der er, og hvor meget det vil koste, men Landsstyremedlemmet var inde på, hvor meget det vil koste, men Landsstyret kan også selv tage beslutning om, om forlængelsen skal være 1 uge eller 2 eller mere, men det må vurderes nærmere i forbindelse med udvalgsbehandlingen.
Men som sagt, så er mit grundlag for at stille forslag, at forlængelsen sker med 1 uge i første omgang, og at vi om et par år vurderer om orlovsperioden skal forlænges igen. Tak.
Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen
Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked,
Siumut.
Tak. Til partiernes og Kandidatforbundets ordførere, så vil jeg komme med besvarelser på de stillede spørgsmål.
Til Siumut-ordføreren Vittus Mikaelsens indlæg, så ønsker man, for såvidt angår en redegørelse for de midler, der er blevet sat af til Børneåret, det er altså de midler der oprindelig var afsat til Børneåret, som er på 1,6 mio. kr.
Vi har i de 3 berørte landsstyreområder udarbejdet budget for, hvordan disse midler skal bruges, og vi har fremsendt en ansøgning til Finansudvalget, men denne ansøgning bliver sendt frem og tilbage mellem Finansudvalget og direktoraterne. Men i de kommende dage og uger, så håber jeg, at vi for sidste gang kan lægge hånd på en endelig ansøgning, som kan godkendes af Finansudvalget, hvor Finansudvalget selvfølgelig vil have mulighed igen, for at vurdere den.
Vi har udarbejdet et budget, hvor vi har lagt os fast på, at beløbet skal bruges til følgende formål: Landstinget har besluttet, at en del af midlerne skal bruges til oplysning om børns rettigheder, det er et ønske fra Landstingets side.
Der er også afsat midler, hvor kommuner skal søge til konkrete projekter, og vi ved alle, og ikke mindst medlemmerne af Socialudvalget, vil vide, så ønsker vi også, at der bliver afsat penge til kurser for de folk der til daglig beskæftige sig med børn og unge.
Vi foreslår, at der indledes en oplysningskampagne, hvis jeg ikke husker forkert, så har vi dertil foreslået, at der afsættes 250.000 kr. til dette formål, til kurser har vi foreslået, at der bliver afsat 800.000 kr., således at der kan ske kurser regionalvis, hvor vi samler de medarbejder der beskæftiger sig med børn og unge regionsvis, hvor vi også derigennem vil gøre vores medarbejdere og kommunernes medarbejdere bedre, således at de bedre kan servicere børn og unge. Vi har endvidere endelig foreslået, at der bliver afsat 550.000 kr., som en pulje som kommunerne kan søge.
Men vi har som også Inuit Ataqatigiit´s ordfører var inde på flere initiativer i gang, for såvidt angår Børneåret, det vigtigste må siges, at være den Børne- og ungekonference, som afholdes i begyndelsen af juni i Sisimiut, lige efter afslutningen på denne samling. Der vil også Ruth Heilmann forslag fra vintersamlingen om logo m.m. også blive berørt på denne konference.
I forbindelse med vores aftale med Socialudvalget med prioriteringer på det sociale område, i ved, at vi har en handicapuge i år, og vi har i denne prioritering sammen med socialudvalget lagt vægt på, at årets handicapuge, at man i denne uge fokuserer på børn og unge med handicap.
Endvidere er der gennem konto 30.14.14 i Finansloven, så har vi meddelt alle kommunerne, at der er blevet afsat 500.000 kr til projekter i kommunerne, hvor der er flere forskellige ansøgningsfrister i løbet af året. Disse midler skal bruges til initiativer med henblik på at forbedre børn og unges vilkår, og initiativer der kan styrke det lokale forebyggelsesarbejde, hvor man ligger vægt på, at kommunernes initiativer bliver styrket. Der blev fordelt midler 1. marts og næste ansøgningsfrist har været 1. maj.
For såvidt angår Ruth Heilmanns beslutningsforslag om forlængelse af barselsorloven med 1 uge gældende med alle med virkning fra næste år, så har jeg bemærket, at Siumut støtter forslaget fuldt ud, og ønsker at sagen inden 2. behandlingen henvises til behandling i Socialudvalget.
Atassutordføreren Finn Karlsen, så nævnte denne i dette indlæg, at Atassut giver sin fulde støtte til forslaget, og derudover nævnte Atassut og krævede overfor Landsstyret, og jeg skal dertil sige, for såvidt angår ' 9, Atassuts spørgsmål vedrørende ' 9, så kan jeg meddele hvem det er dette forslag vedrører. Vi har allerede konkretiseret, at det fremgår af bekendtgørelsen 4096 om hvilke persongrupper i ' 9 i barselsforordningen dækker.
Jeg vil gerne citerer lidt fra denne bekendtgørelses ' 1 stk. 2, citat AVed denne bekendtgørelse er en selverhverver en selvstændig erhvervsdrivende som mester, arbejdsgiver, handlende, fiskere, fangere, fåreholdere, landbrugere@, det er denne persongrupper, som forordningen dækker, som det fremgår af bekendtgørelsen.
Anmodningen om en undersøgelse, så vil dette ikke være så svært, hvis man tager udgangspunkt i bekendtgørelsen, altså hvor meget en forsikringsordning for private kan indføres. For såvidt angår private selverhververe og disse medarbejderes vilkår, for såvidt angår barselsorloven, så er dette ikke helt lige til, men jeg vil gerne love, at jeg gerne vil besvare dette skriftligt overfor Atassut på et senere tidspunkt og jeg håber, at Atassut kan acceptere dette.
Til Inuit Ataqatigiit´s ordfører, Inuit Ataqatigiit, så nævnte Lars Sørensen helt klart, at forslaget først vurderes nøje i Landstingets Socialudvalg, og set i forhold til andre initiativer på det sociale område.
For såvidt angår den gældende forordning og Inuit Ataqatigiit´s spørgsmål dertil, så vil dette selvfølgelig kunne indgå i forbindelse med ændringsforslag til forordningen til efterårssamlingen, hvor vi vil prøve på, at besvare de af Inuit Ataqatigiit stillede spørgsmål, og selvfølgelig også de spørgsmål som har med forordningen at gøre, også fordi jeg finder, at disse er meget vigtige.
For såvidt angår, så siger jeg tak for den ros, som jeg har fået fra Inuit Ataqatigiit´s side, men skal på den anden side også overfor Inuit Ataqatigiit gøre det klart, som Landsstyremedlem, at jeg støtter behovet for, at vi prioritere nøje, men jeg håber også, at Inuit Ataqatigiit ordfører også forstår, at for såvidt angår mit ansvarsområde som Landsstyremedlem, at jeg finder det meget vigtigt, at Landstinget, som altså er Landsstyrets arbejdsgivere, at vi respekterer flertallets afgørelse i landsstyrearbejdet.
Det er ikke forslag som jeg har fremlagt, det er et beslutningsforslag fra et landstingsmedlem, som Formandskabet har henvist til behandling, som et beslutningsforslag, og vi er alle gået ind for, at forslaget behandles som sådan, i forbindelse med godkendelsen af dagsordenen.
For såvidt angår Kandidatforbundets ordfører landstingsmedlem Loritha Henriksen, så har jeg også bemærket, at Kandidatforbundet støtter forslaget fuldt ud, selvom de nævner, at en forlængelse med 1 uge måske er for lidt, og at forlængelsen burde være lidt længere.
Der er mange spørgsmål, der er rejst, som må vurderes nærmere, hvorfor samtlige partier og Kandidatforbundet i forbindelse med deres støtte til forslaget har henvist forslaget til behandling i Socialudvalget før 2. behandlingen, og jeg vil atter engang blot gentage, at jeg som Landsstyremedlem for Sociale Anliggender altid er klar til at blive indkaldt til samråd omkring problemet.
Og med disse bemærkninger siger jeg mange tak for de fremførte indlæg.
Siumuts ordfører Vittus Mikaelsen har bedt m ordet for 2. gang.
Vittus Mikaelsen, ordfører, Siumut.
Tak. Jeg har en lille korrektion i forbindelse med et indlæg fra Siumuts side, hvor vi overfor Landsstyret krævede, at 2001 i forbindelse med udarbejdelsen af Finansloven for år 2001, at jeg har udtrykt mit lidt uklart, det er for såvidt angår den grønlandske, hvor jeg fremkom med en korrektion til mit indlæg, hvor jeg nævnte år 2000 i den grønlandske, det er selvfølgelig år 2001.
Derudover har vi stillet spørgsmål fra Siumut omkring bevillingerne for i år. Vi ved, at der er blevet afsat en bevilling på 1,6 mio. kr. i forbindelse med Børneåret. Jeg mener, at vi fra Landstinget overfor Finansudvalget må kræve, at de snarest beslutter sig, der er en hel del kommunalbestyrelsesmedlemmer her, som heller ikke ved, hvordan de skal planlægge deres arbejde i forbindelse med Børneåret.
Det kan være, at de afsatte bevillinger i forbindelse med Børneåret ikke bliver til glæde for yderdistrikterne, hvis Finansudvalget ikke snart tager en klar stilling til Landsstyrets ansøgning, det var på denne baggrund, at jeg spurgte som anført. Det er på tide, at Finansudvalget snarest tager stilling til de afsatte 1,6 mio. kr., således at vi for klar besked om, hvordan midlerne skal fordeles.
Derudover vedrørende nærværende forslag, så har jeg selv bemærket, at partierne går ind for forslaget, men hvor Inuit Ataqatigiit har nogle betænkeligheder mere generelt. for såvidt angår Kandidatforbundets ordfører, så er det selvfølgelig sådan at vi også fra Siumut finder det ønskeligt, at orlovsperioden kunne være længere, men som sagt, så må vi også skele lidt til Landskassens økonomi, og vi vil derfor altid være glad for, hvis Landskassen giver råderum til forlængelse af orloven.
Vi ved, at der er et landstingsmedlem, at selvom hun har overstået sin orlovsperiode, at hun har bedt om orlov fra arbejdet her fra Tinget ud over denne almindelige orlovsperiode. Vi kan nok alle blive enige om, at orlovsperioden er for kort, men vores økonomi sætter nogle naturlige grænser for forlængelsen af den.
Så mener jeg, at Siumuts spørgsmål i indlægget, at den er blevet klart besvaret fra Finansudvalget, og at den ikke direkte vedrører nærværende punkt.
Alle ordførerne har foreslået, at se henvises til Socialudvalget. Men Lars Sørensen fra Inuit Ataqatigiit har bedt om ordet for 2. gang.
Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Tak. Det er blot nogle præciseringer, som jeg vil fremkomme med.
Til Siumut-ordførerens sidste indlæg, så skal jeg udtale, at vi i Inuit Ataqatigiit ikke er imod forslaget, men vi sal også erindre om, at da man nedsatte Socialreformkommissionen, så var formålet med etableringen, at enkeltstater ikke blot blev taget op i ny og næ, men at man så på sagerne som en helhed, således at man fremkom med helhedsløsninger, det var netop baggrunden for Socialreformkommissionens nedsættelse, og det prøver jeg på, at efterleve fra Inuit Ataqatigiits side.
For såvidt angår børn og unges vilkår, så mener jeg, at hvis de skal løses, så må vi samle den samlet i stedet for lappeløsninger hist og pist. Det er meget vigtigt, at drøfte og debattere om vi, som forældre, ikke har for lang arbejdstid ? Det må vi også drøfte i denne forbindelse.
Vi skal om et par dage drøfte en daginstitutionsredegørelse, hvoraf det fremgår, at behovet for institutionspladser er så stort, at vi for at løse dette problem må bruge en hel del midler. Vi har begrænset økonomisk råderum, hvorfor hvis der skal findes et løsningsproblem, så skal vi se det hele samlet, det er derfor vi fra Inuit Ataqatigiit udtalte, at Landsstyremedlemmet har en del redegørelser og tiltag m.m., som vil blive fremlagt i den kommende periode
Hvad sagde Tommy Marø for et par dage siden, han sagde, at de unges vilkår er så dårlige, at vi må søge at løse problemerne omkring fritidshjem m.m. Hvis sådanne forhold skal løses, så er det absolut nødvendigt, at vi ser problemet, som en helhed, og at vi fremkommer med en helhedsløsning.
Vi finder at dette vil være det bedste for alle. Derfor hvis vi skal forbedre befolkningens levevilkår, så er det derfor vi spurgt om arbejdstiden skal formindske ? Om børnefamiliers skattemæssige vilkår skal lettes og mere, det var derfor vi stillede de spørgsmål vi stillede i vores første indlæg.
Som Landsstyremedlemmet sagde, så kan Landstinget jo beslutte, hvad de vil,. men det er også Landsstyrets pligt, da de økonomiske midler er begrænsede, at der sker en prioritering, som jeg også allerede var inde på i mit første indlæg, så vil jeg blot tage som et eksempel de vilkår, som de ældre lever under, så har vi helt glemt, hvad de ældres problemer bunder i.
Vi kan ikke løse børn og unges problemer blot ved at forlænge orlovsperioden. Det er derfor også nødvendig, at vi vurderer tingene samlet, og at finder det bedst, vi kan jo alle være enige om, at orlovsperioden forlænges, men m.h.t. prioriteringen, så er det meget nødvendigt, at vi kikker på forholdene under et, det har jo netop været baggrunden for, nedsættelse af Socialreformkommissionen, at man fremkommer med helhedsløsninger og jeg håber meget, at vi ikke kommer væk fra dette princip.
For såvidt angår børn og unge, så er det selvfølgelig også nødvendigt med et logo m.m., men vi må ikke prioritere dette fremfor andet, hvis vi skal forbedre vilkårene for børn og unge, så må området endevendes, vi finder det bedst på den måde.
Afslutningsvis vil jeg blot gentage, at fædreorlov, at man også skal undersøge, om begge forældre samlet kan afholde orlov, og at man baner vej herfor. Det er store krav og ønsker vi stiller, det er også nødvendigt, at Socialudvalget tager dette store område op, og da det er nødvendigt med en prioritering, så har vi blot præciseret dette, fra Inuit Ataqatigiits side.
Ruth ved det også som tidligere formand for Socialreformkommissionen, jeg håber, at Ruth heller ikke løber fra Socialreformkommissionen principper om helhedsløsning.
Næste taler er Atassuts ordfører Finn Karlsen, derefter er det forslagsstilleren Ruth Heilmann,
Finn Karlsen, ordfører, Atassut.
Jeg vil blot lige redegøre for følgende meget kort.
Her tænker vi ikke på lønmodtagernes arbejdsvilkår, her tænker vi på en forøgelse af skatten, således at der kan dannes flere overførselsindkomster på den anden side, også m.h.t. at de mindre arbejdsgivere også har problemet med deres omkostninger i denne forbindelse.
Vi har blandt andet noget der hedder arbejdsgiverbidrag, det er lignende ordninger jeg her efterlyser, uden at skulle hente midlerne direkte fra Landskassen m.h.t. at alle skal behandles lige m.h.t. barselsorloven, og de dagpenge der følger hermed. Fordi vi efterlyser, at man undersøger mulighederne.
Næste taler er forslagsstilleren, Ruth Heilmann, meget kort da det er 3. gang du er heroppe på talerstolen.
Ruth Heilmann, forslagsstiller, Siumut.
Til Inuit Ataqatigiit´s ordfører Lars Sørensen skal jeg understrege, at jeg er helt bekendt med de henstillinger fra Socialreformkommissionen bl.a. fordi jeg har været formand for Socialreformkommissionen.
Men jeg siger det i forhold meget særskilt dengang under reformarbejdet, så forlængede man barselsorloven i forbindelse med adoption. Jeg mener trods alt, at disse ordninger igennem årene skal søges forlænget, det er derfor, at jeg har fremsat et forslag om en forlængelse med sølle 1 uge. Det er et forsigtigt skøn, som jeg har fremsat her.
Selvfølgelig kan vi komme ind på alle mulige forhold omkring børn og unge. Disse forhold er jeg også bekendt med som forslagsstiller, men vi kan ikke få alting på engang. 1 års orlov ligger langt ude i fremtiden mener jeg, men for at gå videre med forslaget, så mener jeg, at 1 uge er meget passende og at Landstinget, som helhed går ind for et sådan forslag, også fordi de spædbørn vi tænker på, og forældrenes vilkår.
M.h.t. henvisningen til den lange arbejdstid som forældrene har, så kan man tage problematikken op med arbejdsgiverne. Tak.
Lars-Karl Jensen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.
Jeg skal lige minde om, at samtlige der har været op på talerstolen henviser til den videre behandling i Landstingets Socialudvalg, Her kan man så vurdere forslaget, og så udarbejde en betænkning.
Sidste taler er Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Jørgen Wæver Johansen.
Jørgen Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Siumut.
Jeg bemærker, at Socialudvalget har et godt grundlag for en grundig debat.
For såvidt angår Lars Sørensens indlæg om at man kikker på helheden, så har jeg stor forståelse for dette, men jeg mener ikke, at vi her i forbindelse med nærværende forslag, det udelukker ikke, at vi kan drøfte nærværende forslag, jeg synes også, at du er enig med dette, fordi du nævnte også i dit indlæg, at vi alle kan gå ind for forslaget.
Men vi må have tid til de nødvendige lovændringer, også i forbindelse med udarbejdelsen af Finansloven. Jeg mener derfor også, at Socialudvalgets behandling kan danne grundlag herfor.
For såvidt angår økonomien i forslaget, så er det 825.000 kr. vi snakker om, det er den udgift, som forslagets implementering vil have. Til orientering, så har vi et samlet budget på 3,9 mia. kr., for såvidt angår hele Finansloven, og det beløb vi snakker om er alene på 0,0021 %, og som jeg ikke mener vil forrykke vores prioriteringer.
Jeg siger tak til Finn Karlsen, Atassuts bemærkninger og præciseringen der, om disse præciseringer så mener jeg, at kunne sige, at vi kan undersøge området nærmere og fremkomme med en skriftlig besvarelse på det stillede spørgsmål.
Der er yderligere en, der har bedt om ordet, nemlig Landsstyremedlem for Økonomi Josef Motzfeldt.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.
Det også noget at gøre med økonomien, og det vil selvfølge også indgå i vores arbejde med udarbejdelsen af Finansloven m.m.
Vi kan ikke få alt hvad vi peget på, det er rigtigt, men hvad skal vi prioritere, det må vi tage op i Landsstyrets prioriteringsarbejde, vi kan ikke realisere Landstingets beslutninger, hver gang, jeg kan f.eks. nævne, at så har vi afsat en pulje på 100 mio. kr. til Landstingets ønsker, men der er fremkommet ønsker på 450 mio. kr., vi har pligt, det har vi fået pålagt fra Landstingets side, at vi i Landsstyret prioriterer, og at vi ikke mindst prioriterer Landstingets ønsker.
Jeg mener, at vi på bedste måde søger, at løse dette, det kan selvfølgelig ikke undgås, at der er nogen der synes, at de venter lidt for længe.
For såvidt angår Socialreformkommissionens betænkning og deres manglende stillingtagen til barselsorloven, dengang så havde man ingen erfaringer på området. Vi må i dag sige, at der ikke er foregået nogen undersøgelse om, hvordan ordningen fungerer, om hvad det reelle behov er, og jeg må sige, at vi er glade for fra Landsstyrets side, at spørgsmålet vender først i Socialudvalget.
Lars-Karl Jensen, 4. næstformand for Landstinget, Siumut.
Således har vi færdigbehandlet punkt 31.