|
Dagsordenens punkt 30-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
5.
møde, fredag den 5. maj 2000
Da formanden har oplæst forslaget, så vil jeg blot fremsætte minde begrundelser her.
Udover de i dag kendte og udnyttede fiskearter, såsom rejer, hellefisk og krabber, er der som bekendt i dag kun få udviklingsmuligheder for alternativ fiskeproduktion.. I den nuværende situation, hvor der ligeledes manes til forsigtighed med hensyn til den indenskærs hellefiskefiskeri, som vi også lige har drøftet, er der derfor al mulig grund til en øget indsats inden for undersøgelses- og udviklingsprojekter i fiskerierhverv et de kommende år - såfremt væsentlige nye erhvervstiltag inden for fiskeriet og dermed nye indtægtsmuligheder skal kunne lykkes.
Fiskeriet har været og er fortsat det erhverv, som bidrager mest til vort lands valutaindtjening. I Nordgrønland har der især i 90'erne været drevet et ganske betydeligt fiskeri efter hellefisk, hvilket dog må siges at have nået et niveau, hvor det må konstateres at sammensætningen af hellefiskefangsten gennem de senere år har bevæget sig i retningen af, at mindre fisk udgør en stadig større andel. Samtidig må man sige, at fiskeri af øvrige arter endnu er yderst beskeden. Disse fiskerier er blandt andet fiskeri efter torsk, fjordtorsk, laks, kammuslinger, helleflynder, havkat, skolæst og rødfisk.
I modsætning til de foregående års budgetbidrag, er muligheden for udvikling af opdræt af fiskeriprodukter som der kan bevilges landskassemidler til, desværre ikke nogen mulighed længere - hvilket jeg finder er uheldigt.
Mit nuværende forslag skal derfor ses i det lys - samtidig med at jeg mener, at Hjemmestyret - i lighed med Island, bør oprette en ABifangst-Bank@ med henblik på et bredt spektrum af fiskeprodukter, som man i fremtiden kan udnytte kommercielt. På Island har ordningen med en ABifangst-Bank@ - især i årene fra 1989 til 1997 bidraget ganske væsentligt til en ny valutaindtjening på Island, og som har skabt stor interesse hos de islandske fiskere. På sigt har dette projekt ligeledes øget interessen for aftagerne af disse nye produkter/råvarer på de udenlandske markeder.
For så vidt angår muligheden for opdræt af fisk og skaldyr, så vil jeg pege på muligheden for opdræt af skaldyr; såsom blåmuslinger og kammuslinger som er et nyt initiativ, som Norge har udviklet de seneste år, og som jeg tror grønlandsk fiskeri også kan lade sig inspirere af og udvikle som et muligt nyt indtægtskilde.
Nordmændene er langt fremme i udviklingen af anlæg for kommerciel opdyrkning/opdræt af skaldyr, og deres analyser viser, at der er store muligheder i det. Priserne er høje og efterspørgslen er nærmest umættelig på det europæiske marked.
Det interessante ved disse indlæg er anlæggenes størrelse - nemlig to søbaserede anlæg på 300 X 50 meter og et landbaseret anlæg for start af yngel og forarbejdning for eksport. Og alene de søbaserede anlæg har omregnet en udstrækning på 30.000 kvadratmeter svarende til et areal på størrelse med den indre havn i Nuuk fra Fiskerbyen til Værftet.
Det er således kolossale anlæg, men de er forholdsvise billige at starte, og netop det forhold gør det værd at undersøge - hvorfor udviklingsprojekter med sigte på opdræt også bør nyde støtte fra Landskassens side.
Jeg er naturligvis klar over, at skaldyr i Grønland naturligt vokser langsommere end de norsk, da Norge som bekendt har en gren af Golfstrømmen langs Vestkysten og dermed mere næring i vandet. Men på den anden side, så har Skaldyr fra arktisk vande som bekendt et mere fast kød og dermed også mere efterspurgte på markederne - det ved vi jo allerede for såvidt angår koldvandsrejer.
Jeg må også erkende, at der på grund af havisen kan være tekniske problemer med dyrkningen af muslinger, men problemet er jo til for at blive overvundet. Blandt andet er det muligt at flytte anlæg i truende situationer, men også dyrkning på områder med relativt flat havbund med god strøm er en mulighed. Eventuelle problemer er derfor til at blive overvundet.
Grønland eksporterede i 1998 omkring 526,6 tons kammuslinger til en eksportværdi på omkring 44,5 mio. kr., hvilket giver en gennemsnitlig kilo-pris for kammuslinger på 84,60 kr/kg kammusling. Til og med 3. kvartal i 1999 blev der eksporteret 427,6 tons til en værdi af ca. 27 mio. kr., hvilket er et fald i den gennemsnitlige kilo-pris. ved opdræt ønsker Norge at tidoble produktionen af kammuslinger om fem til otte år, og hidtil har de kun fisket/opdrættet omtrent 80 tons kammuslinger årligt.
Ved opdræt synes der derfor at være gode muligheder for en tiltrængt ny-indtægt til det grønlandske fiskeri og dermed for samfundet som helhed. Det fordrer imidlertid en udviklingsindsats - også inden for opdræt især, hvorfor jeg tillader mig, at fremsætte dette beslutningsforslag.
Og jeg håber, at Landstinget tager vel imod forslaget.
Så er det Landsstyremedlemmet for Erhverv, Simon Olsen med et svarnotat.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Siumut.
Det fremsatte beslutningsforslag har til formål at sikre, at der i bevillingsforudsætningerne for hovedkonto 50.01.02 i finansloven, Fiskeri, Fangst og Landbrug skaves mulighed for at bevilge tilskud vedrørende opdrætsprojekter og en ABifangst- Bank@.
Teksten i budgetbidraget til den nævnte konto i finansloven blev i begrænset omfang redigeret i finanslovsforslaget for år 2000 i forhold til de forudgående år.
Af bevillingsforudsætningerne i budgetbidraget fremgår det, at citat AKontoen omfatter bevillinger til undersøgelses- og udviklingsprojekter indenfor erhvervene fiskeri, fangst og landbrug@, citat slut.
Efterfølgende er der opregnet forskellige hovedtyper af aktiviteter som fiskeriområdet og de øvrige områder omfatter. Når der er anført hovedtyper, så skal dette forstås på den måde, at andre typer af aktiviteter også kan komme på tale.
Budgetbidraget i de tidligere års finanslove indeholdt foruden den generelle indledning et par afsnit som beskrev forskellige typer af projekter, der var omfattet under henholdsvis fiskeridelen og fangst- og landbrugsdelen. I denne generelle indledning var bl.a. udvikling af opdræt også nævnt. Disse afsnit er ikke medtaget i budgetbidraget for indeværende års finanslov.
Det er Landsstyrets opfattelse, at den generelle bestemmelse om, hvad kontoen omfatter, at denne betyder, at der bl.a. kan ydes tilskud fra kontoen til undersøgelses- og udviklingsprojekter af den type, som konkret nævnes i beslutningsforslaget. Den brede formulering af bevillingsforudsætningerne udelukker således ikke nogen form for aktivitet, der iøvrigt kan betragtes som undersøgelses- og udviklingsprojekter inden for erhvervene fiskeri, fangst og landbrug.
Landsstyret vil dog naturligvis være indforstået med, at revidere teksten i budgetbidraget til det kommende forslag til finanslov for 2001. Landsstyret vil derfor være opmærksom på, at budgetbidraget i det kommende finanslovsforslag revideres. Dette skal sikre, at der ikke skal hersker tvivl om, at den type aktiviteter, som er nævnt i beslutningsforslaget er omfattet af bevillingsforudsætningerne for kontoen.
Jeg skal afslutningsvis bemærke, at Landsstyret er enig i, at der bør foretages undersøgelser af mulige nye aktiviteter inden for udnyttelse af vore levende ressourcer. Når det er sagt, skal det også nævnes, at der er en lang og ofte bevillingskrævende vej forude, inden et undersøgelsesprojekt eventuelt kan give resultater i form af etableringen af økonomisk selvbærende projekter.
Så går vi over til partiernes ordførere. Først er det Lars Karl Jensen, Siumut.
Lars-Karl Jensen, ordfører, Siumut.
Fra Siumut har vi følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Johan Lund Olsens beslutningsforslag i henhold til Landstingets forretningsorden ' 32.
Indledningsvis vil vi gerne bemærke, at forslaget er blevet drøftet i henhold til de forskellige retninger, som forslagsstilleren har foreslået.
Fra Siumut mener vi, at udvikling og opdræt af fisk ikke uden videre kan indføres til Grønland efter andres landes erfaringer, og at der udover de kvoter, der fiskes op, ikke kan udvides med undersøgelses- og udviklingsprojekter, for som forslagsstilleren fremhæver, så har andre nordiske lande en havtemperatur, og andre vilkår for opdræt af fisk og skaldyr.
Fra Siumut har vi ingen indvendinger mod undersøgelses- og udviklingsprojekter og vi mener, at det er vigtigt, at være påpasselige med, at ændre naturens og dyrenes adfærd. Vi ved, at ethvert dyr i naturen i årevis tilpasser sig det miljø, som det lever i og at dyrene skal tilpasse sig det miljø i mange år, som de flytter til.
Derfor mener vi fra Siumut, at såfremt der skal igangsættes forsøgs- og udviklingsprojekter i Grønland, at det altid er fisk og skaldyr, som lever i vores hav, og at der skal samarbejdes meget tæt med og i fuld forståelse med Naturinstituttet.
Fra Siumut er vi grundlæggende enig i forslaget om bifangst, og vi er fortrøstningsfuld over, at de nye trawl i rejefiskeriet med rist forhindrer opfiskning af andre fiskearter, som man fisker efter.
Fra Siumut er vi af den faste opfattelse, at vi i fremtiden må finde løsninger til at bearbejde bifangst og viderebearbejdning af udsmid. M.h.t. viderebearbejdning af udsmid, så vil vi opfordre Landsstyret til at fremlægge forslag til ændring af loven, således at man får mindre udsmid. Som eksempel kan man nævne Royal Greenland fiskefabrik i Ilulissat, som bruger rester af fedt fra hellefiskeproduktionen til produktion nu, hvor det tidligere blev smidt væk.
Fra Siumut mener vi også, at man fortsat skal udvikle muligheder for, at bearbejde udsmid af fisk samt produktion af andre skaldyr, som man endnu ikke er begyndt at producere, sådan som Landstinget tidligere har drøftet i forskellige samlinger. Det er netop disse forhold, som dannede grundlag for etableringen af NUKA A/S, og som kan være en god støtte til landets økonomi.
Fra Siumut mener vi, at Fiskeriudvilings- og forsøgsfiskerirådet, som en mis må udarbejde bedre planer end i dag, om hvordan bevillingerne skal fordeles fra år til år, således at disse penge bruges til undersøgelser og udvikling af nye produktionsmetoder.
Fra Siumut skal vi afslutningsvis fremhæve vores tilfredshed med Landsstyrets svarnotat, at før et forslag kan medtages ved ændring af formålsteksten for konto 50.01.03 om hvad bevillingerne skal bruges til, og at der i den forbindelse tages hensyn til undersøgelser og udvikling ved udarbejdelsen af forslag til finansloven for næste år - år 2001.
Med disse bemærkninger skal vi fra Siumut, således tilkendegive vores støtte til Landsstyrets indstillinger vedrørende landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag.
Så går vi over til næste partiordfører, Finn Karlsen, Atassut.
Finn Karlsen, ordfører, Atassut.
Vi har fra Atassut følgende korte bemærkninger til landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag om ændring af budgetforudsætninger for hovedkonto 50.01.03 i Finansloven for i år, således at bevillinger således at bevillingerne til fiskeri, fangst og landbrug også skal omfatte udvikling af opdræt samt til oprettelse af en ABifangst-Bank@.
For det første vil vi gerne give forslagsstilleren ret i, at de fiskearter der kommercielt udnyttes i Grønland er alt for få, og i nogle tilfælde så bliver bi-fangstens størrelser mindre og mindre.
M.h.t. udtalelsen om, at udnyttelsen af bi-fangsterne, som bliver smidt ud næsten uden begrænsning, at udnyttelsen af disse skal være mere omfattende, og at dette for alvor skal blive virkeliggjort. I nogle tilfælde er der f.eks. indenfor landbruget et stort behov for at udnytte de utilsigtede opfiskede fiskearter som foder for husdyravlen, samt til gødning, så den omfattende import af disse vare fra udlandet bliver nedsat.
Landsstyrets besvarelse af forslaget, som efter vores opfattelse er omfattende, og klar redegørelse, så skal vi undlade, at kommentere den yderligere, men udtale, at vi tager besvarelsen i hele dens ordlyd til efterretning.
Med disse korte bemærkninger tilslutter vi os Landsstyrets besvarelse af forslaget, og tager den til efterretning.
Næste taler er Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
I forbindelse med vores efterlysning af budgetforudsætninger for nærværende konto, for såvidt angår, at disse også omfatter bevillinger til udvikling og opdræt, samt oprettelse af en ABifangst-Bank@, så er dette blevet taget ud af finanslovene.
Fra Inuit Ataqatigiit mener vi, at vi har et stort behov for, at kunne udvikle og udnytte andre fiskearter kommerciel end tilfældet er i dag, vi er derfor meget enig med forslagsstilleren i, at der er behov for en udvikling af f.eks. opdræt og oprettelse af en ABifangst-Bank@.
Landsstyrets svarnotat giver udtryk for det samme, og at man er enig med forslagsstilleren, og da Landsstyret er åbne over for, at budgetforudsætningerne tilrettes, skal vi fra Inuit Ataqatigiit med disse korte bemærkninger, give udtryk for vores glæde herfor, og skal afslutningsvis blot indstille, at Finansudvalget også er vågen overfor dette.
Så er det Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Vi har fra Kandidatforbundet nøje og indgående drøftet Johan Lund Olsens forslag og vil på denne grundlag fremkomme med følgende bemærkninger.
Forslagsstilleren har ret i, at vi ikke udnytter vores muligheder fuldt ud, for såvidt angår udnyttelse af ikke udnyttede fiskearter, således at disse også kommer fiskerierhverv et til glæde. Kort sagt, der er en hel del fiskearter, som ikke bliver udnyttet i dag kommercielt.
Vi skal fra Kandidatforbundet minde om, at man i forbindelse med nedskæring af den kystnære rejeflåde, at vi tidligere fra Kandidatforbundet side har fremsat et forslag, som ligner nærværende forslag, men som ikke dengang blev drøftet af Landstinget.
Fiskeriet er stadig Grønlands hovederhverv, derfor er det meget vigtigt, at vi tilstadighed finder nye muligheder for fiskerne. Fra Kandidatforbundet mener vi også, at der skal gives mulighed for, at alle fiskearter skal kunne indhandles, og at vi må gøre noget mere ud af produktudvikling i Grønland, således at for såvidt muligt, at en stor del af bearbejdningen sker i Grønland.
For såvidt angår bygdeproduktionsanlæggene, så må der også fortsat foregå en udvikling af bygdeproduktionsanlæggene, f.eks. igennem fryseanlæg, køleanlæg m.v., udviklingen må ikke stoppe.
Forslagsstilleren nævnte i sit forslag forskellige fiskearter, men vi regner fuldt og fast med, at også andre fiskearter som ikke nævnes, at man også baner vej for udnyttelsen af disse fiskearter, her tænker vi bl.a. på lodder, håising m.m. Vi mener endda, at for såvidt angår ikke udnyttede fiskearter, så er der ikke behov for flere undersøgelser, da der visse steder allerede er grundlag for en produktion af disse arter, men selvfølgelig også på baggrund af årstiderne og hvilke fisk der er snakket om.
Fra Kandidatforbundet mener vi også, at man i forbindelse med erhvervsudviklingen, ikke kan komme uden om støtte til denne påtænkte udvikling, fordi forholdene i dag er således, at uanset hvilke fiskearter, der er tale om, så kan Royal Greenland eller NUKA A/S, selv bestemme, hvad de vil producere, således at vi i dag rent faktisk kun udnytte de fiskearter, som kan indhandles.
Jeg mener også, at man politisk må kræve, at man også drøfter indhandlingsmulighederne. Vi ved at de samfundsejede produktionsvirksomheder, at man ikke er så glad for politisk indblanding, fordi de kører som aktieselskaber.
Vi ved også, at de fleste produktionsanlæg er samfundsejede. Vi mener, at vi som folkevalgte har pligt til, at arbejde for, at hvis der er nogle problemer, så har vi pligt til, at få løst disse problemer, i stedet for at finde forklaringer, og vakse hænder.
Vi bør jo ikke kun snakke om mulighederne for udnyttelse af andre fiskearter, vi må også gøre noget for, at udnytte vores produktion af f.eks. fugle bedre, og vi må undersøge de muligheder der er. Vi må ikke kun kikke på de uudnyttede fiskearter, vi må også kikke på udnyttelsen af andre dyr, som kan bane vej, for øget økonomisk cirkulation i Grønland, ikke mindst vil dette være en glæde for bygdebeboerne.
Der er en del dyrearter, som ikke udnyttes i dag, Lad mig f.eks. nævnte, at man før i tiden i Saqqaq producerede mattak og kød fra hvidhvaler, som nu er indstillet. Det er sådanne forhold, som giver betænkeligheder, hvorfor vi her kraftigt vil opfordre Landsstyret til, at de som ejer gør noget ved de offentligtejede produktions selskaber, således at man udnytter de muligheder der er i Grønland til indhandling - meget bedre.
Kandidatforbundet mener, at de mange muligheder der er for en produktion, som også forslagsstilleren var inde på, at man derigennem kan få en tiltrængt valutaindtjening, hvorfor vi er enige i, som forslagsstilleren, at der ændres i budgetforudsætningerne for finansloven for næste år. Det støtter vi fuldt ud fra Kandidatforbundet.
Jeg vil ligeledes benytte denne anledning til at kræve, at der i de nordgrønlandske hellefiskedisktrikter, at udviklingen af produktionsanlæg ikke stopper, fordi der på visse steder alene er tiltrængt med fryseanlæg, således at man derigennem også udnytter ressourcerne bedre. De uacceptable produktionsforhold på visse steder, så må fiskerne i mange tilfælde og i lange perioder indstille deres fiskeri, selvom de tæt ved deres boplads, har fisk som ikke bliver udnyttet, sådan forhold skal rettes op.
Vi er derfor glade for Landsstyremedlemmets svar, og håber, at der kan etableres en løsning som kan være til glæde til vores fiskere og fangere.
Med disse bemærkninger skal vi indstille, at forslaget henvises til behandling i Finansudvalget inden 2. behandlingen.
Og så er det Otto Steenholdt, løsgænger.
Otto Steenholdt, løsgænger.
Forslaget er langsigtet og bør derfor støttes. Rejer, krabber og hellefisk, dem beskæftiger vi os med, og det er dem vi primært eksporterer. Men når vi nu spørger os om, hvorfor vi også kan benytte os at de andre, det er det spørgsmål vi drøfter. Der er nogle fiskearter, som bliver fanget i mindre omfang, og her tænker jeg så også på isingen, den har flere grønlandsk navne, fordi den er så kær, og velholdt, og det er sikkert, at bestanden er så stor, at man sagtens kan fange den i større grad, eventuelt ved garnfiskeri.
Hvad angår opdrætssteder, det tjener man store penge på, både I Island, Færøerne og Norge, og man bør undersøge mulighederne for en bedre udnyttelse af disse, og her jeg tænker jeg på laks og ørred.
Man hvad angår bifangst, så har jeg før stillet nogle forslag om, at man udnytter bifangsten bedre, hvor jeg også har været inde på for flere år siden, at man også pålagde rejefiskerne, at udnytte bifangsten. Men det er ikke blevet efterfulgt.
Men forslagsstilleren kom ind på, hvor stor en fordel islændingene har med deres bifangster, og når vores naboland kan udnytte deres bifangster, der er ligefrem noget man kan blive forbavset over.
Og hvad angår en udnyttelse af blåmuslingerne, dem er der mange af rundt omkring på kysten, men de bliver jo heller ikke udnyttet, og jeg har flere gange været inde på, at man i større grad skal udnytte denne ressource, således at man kunne udnytte det - i økonomisk øjemed. Vi samler selv nogle til eget forbrug, selvom man f.eks. i Limfjorden opdrætter blåmuslinger, og sælger dem i Grønland, uden at vi så udnytter vores egne ressourcer. En bedre udnyttelse af disse bør planlægges, således at man eventuelt samler dem, eller har dem i nogle muslingemarker.
Og jeg støtter, at man afsætter nogle midler til det, og jeg håber, at når punktet nu bliver udvalgsbehandlet, så håber jeg så, at man også kommer ind på, hvilke ting man kan bruge som andre ressourcer, og ser på det, og kommer med en planlægning herom.
Og så er det forslagsstilleren, Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Johan Lund-Olsen, forslagsstiller, Inuit Ataqatigiit.
Det bliver ganske kort. Jeg vil blot sige tak for den støtte, som jeg fået, idet jeg erfarer, at samtlige partier og Kandidatforbundet og endelig også Otto Steenholdt alle og Landsstyret også, støtter mit forslag, og de intentioner, der ligger bag mit forslag.
Og derfor vil jeg gerne sige inderlig tak, og jeg mener også, at Otto Steenholdt har ret i, at vi bør tænke på længere sigt, og udarbejde nogle planer herom, det kan vi ikke komme uden om, hvorfor jeg også har stillet dette forslag med disse intentioner, hvorfor jeg er meget glad for den støtte det har fået.
Og det er også vigtigt, at man udnytter de erfaringer man allerede har indhøstet i udlandet, og sågar i Norge, så er man begyndt, at opdrætte havkatte m.h.p. eksport af disse. Og derfor mener jeg, at vi også i større grad bør bestræbe os på, at gøre det, ligesom samtlige partier, Kandidatforbundet og Otto Steenholdt og også Landsstyret støtter mit forslag, og dem vil jeg gerne sige tak til.
Og for nogle afsluttende bemærkninger, Simon Olsen, Landsstyremedlemmet for Erhverv.
Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Siumut.
Men hensyn til forslaget, og de meldinger, der er kommet fra partierne, de er allesammen meget klare, og man forstår, at vi alle bør tænke på nye produkter, og man kan også regne med, at der bliver stillet nogle midler til rådighed, og jeg er også glad for, at man i Siumut også støtter en bedre udnyttelse af bifangsterne, og jeg bemærker også, at man bør forbedre driften af AFIS.
M.h.t. Atassuts bemærkninger om, at det er en klar melding, som Landsstyret er kommet med, det skal vi selvfølgelig takke for fra Landsstyret side, og som før nævnt, samtlige partier, Kandidatforbundet kommer med en melding om, idet Kandidatforbundet klart kommer med en melding om, at samtlige fiskearter bør kunne indhandles, og det er det vi har påpeget, og at man bør give midler til udvikling, og også påpeget, at Landsstyret i større grad bør følge op på de produktionssteder, som kører utilfredsstillende.
Og
hvad angår ising, det har også en anden grønlandsk betegnelse, den har mange grønlandske
betegnelser, og det alle har støttet, det er jeg meget glad for, som
Landsstyremedlem for Fiskeri, således at vi i større grad kan se på, hvilke
yderligere produkter, man kan finde. Tak.
Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.
Og der er ikke flere der har bedt om ordet, og hermed er 1. behandlingen af forslaget færdig. Og som før nævnt skal jeg forslå, at forslaget henvises til Landstingets Finansudvalg, og hvis ingen gør indsigelse mod dette, så betragter jeg det som vedtaget, og det er hermed vedtaget.