Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 19-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

3. mødedag, torsdag den 3. maj 2000

 

 

Dagsordenens punkt 19

 

Forslag til landstingsbeslutning om dansk ratifikation af 2 UN/ECE-protokoller om henholdsvis tungmetaller og persistente organiske forureningsstoffer, de såkaldte POP´er uden forbehold for Grønland.

(1. behandling)

 

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Inuit Ataqatigiit.

 

Forslag til landstingsbeslutning om dansk ratifikation af 2 UN/ECE-protokoller om hen­holdsvis tungmetaller og persistente organiske forureningsstoffer, de såkaldte POP´er uden forbehold for Grønland.

 

Jeg vil fremlægge forslaget på vegne af Landsstyret.

 

Landsstyret har fremsat forslag om, at der i Landstinget træffes beslutning om, at man meddeler Miljøstyrelsen, at Danmark kan ratificere de to UN/ECE-protokoller om henholds­vis tungmetaller og persistente organiske forureningsstoffer, de såkaldte POP´er uden forbehold for Grønland.

 

Danmark underskrev i juni 1998 de to protokoller, som i første omgang har dom hovedfor­mål at begrænse luftforureningen stammende fra de tre tungmetaller bly, kviksølv og cadmium samt fra en række organiske stoffer - de såkaldte POP´er.

 

Flere eksperter har peget på, at disse stoffer kan være en årsag til en række sygdomme og skader på mennesker, dyr og planter, herunder bl.a. nedsat reproduktionsevne samt forringel­se af den psykisk og fysisk udviklingsevne, og da luftforureningen i høj grad er grænseo­verskridende, har man fundet det nødvendigt med international aftaler for at formindske udledningen af de nævnte stoffer.

 

Samtidig har undersøgelse vist, at der specielt i de arktiske egne er sket en ophobning af disse stoffer i mennesker og dyr til trods for, at her ikke findes væsentlige forureningskilder. Derfor har man i forordet til POP-protokollen erkendt, at de arktiske egne og især disse egnes oprindelige befolkning er særligt udsatte. Det er bl.a. på denne baggrund, at man fra dansk side finder det væsentligt, at Danmark ratificerer protokollerne uden forbehold for Grønland.

 

Grænseoverskridende forurening er et problem som har Landsstyrets opmærksomhed.

 

Til det fremlagte materiale skal jeg på Landsstyrets vegne udtale, at Landsstyret helst ser, at den slags sager fremsendes til de grønlandske politiske myndigheder oversat til grønlandsk, når de skal forelægges for Landstinget.

 

Jeg kan i øvrigt henvise til forslaget og de tilhørende bilag og vil foreslå, at forslaget henvises til behandling i Landstingets Miljø- og Fredningsudvalg for en nærmere gennem­gang af sagen inden 2. behandlingen.

 

Med disse bemærkninger overgiver jeg sagen til Landstingets videre behandling.

 

Så giv vi videre til partiernes ordførere. Først er det Ruth Heilmann, Siumut.

 

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Tak. Landsstyrets forslag vedrørende disse to protokoller, nemlig om bly, kviksølv og cadmium, og som har til formål, at bekæmpe forureningen har vi følgende bemærkninger til, fra Siumut.

 

I de pågældende protokoller blev det nævnt, at de arktiske egnes befolkninger, eventuelt kan blive ramt af visse stoffer, samt at disse stoffer er skadelige for mennesker og dyr og planer, heri medregnet luftforureningen, som er grænseoverskridende.

 

Det fremlagte fra Landsstyret beklager vi ikke er mere udtømmende, også fordi fremlæggel­sen indeholder næsten uforståelige sprogbrug, der skal der specielt tages hensyn til befolk­ningen og lytterne, og i kræver overfor Landsstyret, at dette efterleves - fremover.

 

Fra Siumut skal vi fremhæve, at der findes videnskabelige beviser for, at grønlændernes krop indeholder højere indhold af tungmetaller, og dette er blandt andet bekræftiget ved undersø­gelse af de 400-årige mumiekroppe fra Qilakitsoq.

 

Det er derfor glædeligt, at der fra udlandet er interesse for konsumering af vores produkter fra havet i sundhedsmæssig øjemed.

 

Fra Siumut betragter vi vore land, som et rent land. Det er nødvendigt, at der fortsat bygges forbrændingsanstalter, for at bevare denne rene natur og miljø, og vi vil opfordre til, at der føres tilsyn med disse anstalter. For der findes nemlig nogen som ikke fungerer efter hensigten.

 

Fra Siumut skal vi opfordre Landsstyret til, at arbejde for at fremme energibesparende og forureningsfrie kilde til el og varme, således at disse også bruges i boliger.

 

Fra Siumut finder vi det betænkeligt, at vores føde betragtes som risikabelt eller direkte farlig at indtage, at såfremt vi skal tilslutte os Landsstyrets forslag vil vi opfordre Landsstyret til, at indføre nye regnskabsmetoder, som kan bruges som indikatorer til, at mindske forureningen, bl.a. m.h.t. til Siumuts fremsatte forslag.

 

Vi kan blandt andet fremhæve Nukissiorfiit som allerede har indført et såkaldt miljøregnskab, og vi vil fra Siumut opfordre Landsstyret til, at pålægge andre hjemmestyreejede virksomhe­der til at udarbejde disse miljøregnskaber hvert år.

 

Fra Siumut finder vi det ønskeligt, at der er redskaber til at bekæmpe forureningen, og at der skal være metoder til, at udarbejde statistisk materialer.

Fra Siumut synes vi, at det er vigtigt, at der ydes en indsats for at beskytte miljøet og bevare den så vores efterkommere også kan nyde den rene natur og miljø, og det er vores allesam­mens ansvar, at sikre - dette.

 

I Grønland har befolkningen altid benyttet naturen og dyrene fra land og havet i generationer, og vi grønlændere kan ikke undvære, grønlandsk mad, og derfor er det ønskeligt og nødven­digt, at vi yder en ekstra indsats for at bevare erhvervene, naturen og miljøet.

 

Fra Siumut vil vi ligeledes opfordre til, at der arbejdes for at sikre mod forurening af eventuelt udvinding af olie og mineraler.

 

Med disse bemærkninger fra Siumut skal vi indstille, at sagen sendes videre til Frednings- og Miljøudvalget.

 

Så er det Siverth K. Heilmann, Atassut.

 

 

Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.

Tak. Vi skal fra Atassut allerede nu og uden betænkeligheder meddele vores fuldstændige tilslutning til dansk ratifikation af protokollerne om tungmetaller og persistente organiske forureningsstoffer uden forbehold for Grønland.

 

Vi har fra Atassut bemærket, at det understreges, at der er sket en ophobning af disse stoffer i mennesker i de arktiske egne, på trods af, at her ikke findes væsentlige forureningskilder, og at det klart er blevet påpeget, at den oprindelige befolkning er særlig udsat, ligesom der tidligere via medierne og andet er meddelt, at kønsorganerne hos nogle af de nedlagte isbjørne ved Ittoqqotoormiit har vist, at kønsorganerne er deforme, og at isbjørnene er tvekønnede.

 

Vi vil fra Atassut stille en forespørgsel til Landsstyret om, om Landsstyret er bekendt med den danske regerings initiativ til at sikre bekæmpelsen af forureningen i det nordlige Rusland. For det andet vil vi gerne vide, om man er vidende om omfanget af forureningen af de mange fly, der hver dag krydser Grønlands luftrum.

 

Selvom sagen endnu ikke er oversat fra engelsk til grønlandsk skal vi fra Atassut kort meddele, vores klare tilslutning til henvendelsen, ligesom vi er af den opfattelse, at sagen ikke behøver at blive henvist til de relevante udvalg, såfremt samtlige partier og Kandidatfor­bundet samt Landstinget går ind for sagen. Tak.

 

Så er det Paninnguaq Olsen, fra Inuit Ataqatigiit.

 

Paninnguaq Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Vi har fra Inuit Ataqatigiit følgende bemærkninger til Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø Alfred Jakobsen redegørelse om Hjemmestyrets udtalelse om forelæggelse af UN/ECE-protokoller, tungmetaller og POP´er.

 

Inuit Ataqatigiit er glade for, at den danske regering ikke har haft tvivl omkring ratificeringen af UN/ECE-protokoller, der vedrører Grønland, og har tilsagn om, at der i fremtiden skal ske en høring om eventuelle hændelser, og at der er en åben mulighed for, at Grønland kan være med til beslutninger omkring sager, der vedrører Grønland.

 

Herved vil Inuit Ataqatigiit opfordre de grønlandske politikere til at være yderst overvågen omkring denne sag.

 

Vi er endvidere glade for, at man på nuværende tidspunkt allerede er i gang med at stramme de eksisterende initiativer til forebyggelse af de vigtigste luftforureningskilder, og at man har taget højde for, befolkningen i de arktiske egne i betragtning.

 

Som bekendt findes der ikke markante og synlige årsager til konsekvenser af forurening af tungmetaller og persistente forureningsstoffer, og det er glædeligt at konstatere, at Danmark på vegne af Grønland vil gå ind for ratificering af begrænsningen af den globale forurening.

 

Endvidere finder Inuit Ataqatigiit det vigtigt, at de enkelte byer forsynes med forbrændings­anlæg, selvom det ikke har særlig betydning for den globale forurening, dog er det vigtigt, at man nu er igang med at tage initiativ til, at samtlige byer og bygder fuldt ud forsynes med aktive forbrændingsanlæg.

 

Inuit Ataqatigiit mener, at man også må være forberedt på eventuelle luft- og miljøforurenin­ger i fremtiden, såfremt der igangsættes enhver form for råstofudvinding.

 

Inuit Ataqatigiit finder det beklageligt at materiale om UN/ECE -protokoller om henholdsvis tungmetaller og persistente organiske forureningsstoffer er blevet fremsendt fra de den danske Miljøstyrelse, ikke oversat fra dansk til engelsk og vi vil ønske, at materiale og lignende protokoller der fremover skal fremsendes til Grønlands Hjemmestyre i overvejende skal være oversat til Grønlands.

 

Til slut skal Inuit Ataqatigiit anbefale, at konkrete nærmere oplysninger om forureningskilder ved udvinding af råstoffer, olie og deslige, herunder forureningskilder på land og hav samt nedbrydningen af ozon-laget, som også ligger i Grønlands luftrum skal indhentes,

 

Idet Inuit Ataqatigiit finder det meget vigtigt, at vi til stadighed er af besiddelse af kendskab til kilder, til vores nationale medansvar for miljø, vil vi præcisere, at vi alle skal værne om, at vi skal have et rent miljø, og vi har vist allesammen et gode øje for dette.

 

Med disse ord vil Inuit Ataqatigiit anbefale at Landsstyremedlemmets redegørelse, og vi vil også have begrundelse for, at disse undersøgelser går videre til Landstinget.

 

Med disse ord vil Atassut anbefale af UN/ECE´s anbefalinger vedrørende henholdsvis tungmetaller og persistente organiske forureningsstoffer i sin nuværende form viderebehand­les i Landstingets Fredningsudvalg før 2. behandlingen her i Landstingssalen.

 

Så er det Mogens Kleist, Kandidatforbundet

 

Mogens Kleist, ordfører, Kandidatforbundet.

Som man allerede ved fremlagde Landstingsformanden det vi nu drøfter ved Landstingets åbning i fredag, og udtrykte klar vigtigheden i, at oversætte de vigtige dagsordenspunkter til  grønlandsk inden det bliver fremlagt i Landstinget.

 

Og m.h.t. dagsordenen vi nu drøfter, så er det beklageligt, at Landsstyret m.h.t. fremlæggel­sen ikke har oversat arbejdet på et tidligere tidspunkt, Som man allerede ved begyndte sagen, da man i Århus afholdte en konference i 1998 og selvom vi ikke er direkte medlem af det europæiske samarbejde. Vi vil udtrykke vores beklagelse, at Landsstyret ikke havde deltagere med eller som observatør til konferencen. Det viser klart, at de forskellige landes affald påvirker vort land på det kraftigste, især hvis man tænker på den forurening som ikke kan ses med det blotte øjne.

 

Jeg ved, at landene i Europa og ikke mindst Østeuropa forurener meget genne industrien. Derfor er det glædeligt at høre, at verdenssamfundet nu er begyndt at arbejde seriøst med at mindske forureningen, men vi ved dog, hvor meget de Østeuropæiske lande har forurenet igennem industrien, og hvor vi ikke kan se direkte, eller hvor meget det har påvirket vort land.

 

Men det viser dog klart, at de dyr som vi ikke kan undvære, at man nu på dem kan påvise, at  de indeholder de forskellige tungmetaller. Blandt andet p.g.a. af lægernes undersøgelser, som har vist at forskellig grønlandsk mad nu har forskellig tungmetaller og at det nu er tankevæk­kende, og det som vi plejer at sige, at vort land er det reneste i verden. den reneste i verden, om der nu er hold i dette.

 

Hvis man ikke nu kun tænker på landjorden, så kan vi også se på, hvordan dyrene har det. isbjørnene er nok en af de klareste beviser, vi har nemlig hørt meget om det igennem pressen, hvilke påvirkninger forureningen har for isbjørnenes fertilisation.

 

Hvis vi tænker på vort land i forbindelse med forskellige tungmetaller, at skal vi fra Kandi­datforbundet frembringe, at man også skal være vågen overfor konsekvenserne, at den stadig større brug af snescootere, idet snescooterne kan køre langt og deres forurening bliver liggende på jorden, og hvor det også kan ramme ikke mindst vores forskellige vandreservoir. Vi vil fra Kandidatforbundet henstille til Landsstyret og i samarbejde med kommunerne, at man efterser regelsæt vedrørende brug af snescootere i kommunerne.

 

Fra Kandidatforbundet udtrykker vi vore glæder over, UN/ECE-protokollernes høringssvar til Grønland. Dog skal vi fremover huske på, hvilke indflydelse den globale forurening kan få på længere sigt, for vi ved nemlig at vores land overbeflyves daglig af store flyvemaskiner og som bruger meget brændstof. Det vil vi have, at Man følger meget nøje med i.

 

Med dusse bemærkninger henstiller vi punktet til behandling i Miljøudvalget og øvrige andre rette udvalg.

 

Uden for partiernes ordførere, Otto Steenholdt.

 

Otto Steenholdt, løsgænger.

Jeg vil med korte bemærkninger opfordre Landstinget til at gå ind for forslaget vedrørende de såkaldte POP´er.

 

Ud fra forskellige undersøgelser har man en formodning om, at disse tungmetaller allerede forefindes i vort land i den grad, at man har observeret isbjørne, der er blevet tvekønnede.

 

Vi ved med bestemthed at denne forurening af luften, jorden og havet ikke .. til vort land, hvor havstrømmene og vind, og gør det usikkert for os, at leve at de levende ressourcer.

 

Derfor er det helt på sin plads, at opfordre Landsstyret til, at vi arbejde for, at være opmærk­somme på den forurening, der kommer fra atomkraftværket i England, send anmodning om, at lukke dette atomkraftværk bl.a. fordi færingerne er meget opmærksomme på denne forurening, og at indgå i samarbejde med færingerne, men vi har blandt andet fået fortalt at forureningen her i Nuuk er blevet så forurenet, at det kan sidestilles med storbyerne i Europa.

 

Derfor er det helt på sin plads, at gå helhjertet ind for forslaget.

 

Så er det Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø, dernæst er det Landsstyreformanden.

 

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø, Inuit Ataqatigiit.

For det første vil jeg gerne takke partiordførerne og Kandidatforbundet og landstingsmedlem Otto Steenholdt, for deres indlæg, for deres støtte, at forslaget kan gennemføres om disse to protokoller, det er altså protokoller, der er ratificeret i Europa. Det er mig en stor glæde, at opdage, at Landstinget støtter dette skridt.

 

Også fordi forureningen er grænseoverskridende og når vores land igennem luften, for derved kan vi have et værktøj til at bekæmpe denne form for forurening.

 

Denne forurening opstår jo ved afbrænding af olie, industri, ved den store trafik på vejene og ved brugen af kemikalier, og de der har ratificeret denne bestemmelse, forpligtiger sig til, at ligge en dæmper på denne forurening, det er det der bl.a. kan ske ved, at der er lavet et forbud mod brugen af disse farlige stoffer. Herved har vi fået mulighed for, at indgå i samarbejde med de andre internationale organer.

 

M.h.t. partiernes og Kandidatforbundets og landstingsmedlemmets bemærkninger, heri blev der efterlyst og forespurgt, så vil jeg på vegne af Landsstyret foreslå, at disse spørgsmål bliver taget op i Landstingets Miljøudvalg.

 

jeg er også rede som landsstyremedlem for området, at arbejde for et svar på dem spørgsmål, der fremkom her, også inden 2. behandlingen vil ske, og vil bruge den mulighed til, at redegøre for disse spørgsmål. Tak.

 

Så er det Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, derefter har Siverth K. Heilmann bedt om at få ordet igen.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

Jeg har en lille tilføjelse til Landsstyremedlemmet for Miljøs besvarelse. Sådanne aftaler som er verdensomspændende konventioner, når Danmark ratificerer og bliver sendt til høring hos os, for såvidt angår disse, så er det rigtigt, som påpeget i dag fra forskellige ordførere, at det er meget vigtigt, at disse er oversat til grønlandsk, og det er et ansvar, som den danske regering har.

 

Derfor vil dette også blive bragt frem igen overfor den danske stat, selvom vi har præciseret de områder, som måtte vedrøre Grønland. Men jeg ønsker, at konventionerne oversættes samlet til grønlandsk.

 

For såvidt angår opfølgningen af protokollerne, så er det meget vigtigt, at man har for øje, hvor den danske stats ansvar og økonomiske forpligtigelse er i sådanne nogle spørgsmål indenfor Rigsfællesskabet. Landsstyret mener ikke, at når konventioner også gældende for Grønland, at det alene er Hjemmestyret der afholder de dermed forbundne udgifter.

 

Der må også i forbindelse med sådanne konventioner, så må vi også have de økonomiske problemer og forpligtigelser, der eventuelt måtte komme mellem Landsstyre og regering.

 

Til afslutningsvis vedrørende mulig olieforskning, selvom det ikke har noget med dette punkt, så  vil jeg meddele, at disse forhold er løst igennem konventionsaftaler mellem olieselskaberne og Landsstyret. Der er nogle ret strenge krav, for såvidt angår arbejde for at forhindre forurening, ligesom vi også har forskellige aftaler med f.eks. Canada om bered­skabsplaner i forbindelse med eventuelt olieforurening, og også den danske stat er med som observatør.

 

Så er det Siverth K. Heilmann, Atassut.

 

Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut.

Tak. For en ganske kort bemærkning Landsstyremedlemmet for Miljø sagde i sit svar til ordførerindlæggene, så vil jeg sig tak for hans klare svar, og skal blot sige, at i sagde ellers at Atassut mente, at den ikke burde behandles i udvalg, men det vil jeg gerne trække tilbage, på baggrund af Landsstyremedlemmet for Miljøs svar, at han gerne vil afgive svar om, også til vores spørgsmål her i forbindelse med 1. behandlingen.

 

Vi glæder os til Landsstyremedlemmets svar som han vil fremkomme med til de stillede spørgsmål.

 

Jeg siger tak for besvarelsen.

 

Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.

Og da der ikke er flere der har bedt om ordet i forbindelse med 1. behandlingen af punkt 19, er 1. behandlingen af forslaget færdigt, og jeg skal foreslå, at forslaget henvises til videre behandling i Landstingets Frednings- og Miljøudvalg.