|
Dagsordenens punkt 15-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
1.
mødedag, fredag den 28. april 2000
Landsstyret fremlægger hermed ændring af landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap. Forslaget indeholder dels ændring af aldersgrænsen fra 60 til 63 år, dels tilføjelse af bestemmelse om årsberetninger fra døgninstitutionerne for vidtgående handicappede.
Landsstyret lovede på efterårssamlingen 1999 at fremme forslag til ændring af alders grænsen fra 60 til 63 år i landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap, så den kommer i overensstemmelse med aldersgrænsen i pensionsforordningen således, at personer med vidtgående handicap kan få hjælp efter handicapforordningen, indtil de går på alderspension og derefter overgår til hjælp efter pensionsforordningen.
Landsstyret fremlægger derfor med glæde forslaget, hvilket betyder, at personer som er fyldt 60 år og dermed overgået til pension, men endnu ikke er fyldt 63 år, som tidligere har fået hjælp efter handicapforordningen og som i år 2000 får hjælp som vidtgående handicappet gennem de personlige tillæg til pensionen, fra 1.1. 2001 igen vil kunne få hjælp efter handicapforordningen indtil det fyldte 63. år.
Det har desværre ikke være muligt at få ændringen af aldersgrænsen på plads, så den kunne nå at træde i kraft med virkning for den 1. januar 2000. Eftersom der således ikke er bevillingsmæssig hjemmel og at man som udgangspunkt ikke kan lovgive med tilbagevirkende kraft, så vil ændringen tidligst kunne træde i kraft den 1. januar år 2001.
Ændringen vil medføre en øget landskasseudgift, idet kredsen af personer, der omfattes af forordningen udvides. På baggrund af beregninger foretaget af Landsstyreområdet, anslås størrelsen af denne udgift at beløbe sig til 3-4 mio. kr. i år 2001 og 5-6 mio. kr i år 2002, hvorefter den gerne skulle stabilisere sig. Tallene er dog forbundet med en vis usikkerhed, det antallet af aldersbetinget opstået vidtgående handicap er vanskelige at forudse.
For det andet må det i en overgangsperiode forventes at medføre en øget administrativ byrde hos især regionalkontorerne, der skal godkende kommunens forventede øgede antal indstillinger om hjælp efter handicapforordningen. Den øgede administrative byrde i regionalkontorerne forventes dog alene at give forsinkelse i sagsbehandlingen af de kommunale ansøgninger i overgangsperioden.
Landstinget besluttede på efterårssamlingen 1999, at der i lovgivningen tilføjes en bestemmelse om, at samtlige døgninstitutioner for børn og unge og handicappede årligt udarbejder en årsberetning til Landstinget.
Landsstyret fremlægger på denne forårssamling forslag om ændring af landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap samt ændring af landstingsforordningen om hjælp til børn og unge, således at der indføjes en bestemmelse om en pligtig årsberetning fra døgninstitutionerne for vidtgående handicappede samt døgninstitutionerne for børn og unge.
Årsberetningen for det forgangne år foreslået afgives senest ved forårssamlingen.
Af administrative grunde foreslås det, at Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for årsberetningens aflevering og nærmere form og indhold.
Årsberetningen forventes at skulle indeholde en beskrivelse af grundprincipperne og -ideerne for det pædagogiske og behandlingsmæssige arbejde, udmøntningen af disse, opnåede resultater, antal ind- og udskrevne, samarbejde med forældre og kommuner, udviklingsperspektiver m.v.
Landsstyret finder det vigtigt, at årsberetningerne indeholder disse elementer for derved at give Landstinget det bedst mulige grundlag i fremtiden.
Årsberetningen foreslås træde i kraft den 1. januar 2001, således at døgninstitutionerne med virkning fra næste år skal afgive en årsberetning. Dette af hensyn til, at Landsstyret har brug for at få fastlagt de nærmere regler for årsberetningens form og indhold i samarbejde med døgninstitutionerne og relevante samarbejdspartnere.
Dette arbejde forventes at være på plads inden årets udgang, således at døgninstitutionerne fra og med årsskiftet er klar til at foretage de registreringer, der i løbet af året er nødvendige at få registreret forud for årsberetningens afgivelse.
Det vil ikke være muligt at få udarbejdet retningslinier for årsberetningen form og indhold m.v. således, at der kan afgives årsberetning allerede for indeværende år, idet døgninstitutionerne allerede fra årsskiftet har brug for at få at vide, hvad det er for oplysninger, der ønskes registreret og medtaget i den årlige redegørelse.
Forslaget forventes ikke at have direkte økonomiske konsekvenser for Landskassen, men administrativt vil såvel i døgninstitutionerne som i Direktoratet naturligt give et vist medarbejde.
Med disse ord fremlægges forslaget til videre behandling i Landstinget.
Så går vi over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere. Først er det Ruth Heilmann, Siumut.
Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.
Vi har fra Siumut følgende bemærkninger til forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap.
Fra Siumut arbejder vi målbevidst om fortsat forbedring af vilkårene for vidtgående handicappede, og derfor glæder det os, at Landsstyret forelægger forslag til forbedring af vilkårene. Landstinget har i mange tilfælde ønsket sådanne tiltag, og derfor glæder vi os fra Siumut over Landsstyrets hurtige initiativ på dette område.
Forslaget er tidligere blevet fremsat af Socialreformkommissionen, hvor denne indstillede en hurtig realisering af dette forslag og ønske, hvor man i samme tilfælde ønskede forhøjelse af aldersgrænsen for berettigelse til pension ændret fra 60 til 63 år.
Fra Siumut har vi deltaget aktivt i udmøntningen af førnævnte forslag, og vi glæder os over initiativet.
Spørgsmålet om begrænsning af registrerede vidtgående handicappedes mulighed for modtagelse af hjælp efter handicapforordningen for dem der er fyldt 60 år er længe blevet betragtet som skævt og fra Siumut betragter vi det som naturligt, at aldersgrænsen ændres fra 60 til 63 år i landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap.
Det er ønskeligt for os i Siumut, at personer med vidtgående handicap stadigvæk kan få hjælp i henhold til denne forordning, og at arbejdet videreføres for at opfylde ønsket om, at sikre disse personers muligheder.
Fra Siumut støtter vi tilføjelse af bestemmelse om årsberetning fra døgninstitutionerne for vidtgående handicappede i landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap, og vi håber at dette ikke vil medføre tungere arbejdsbyrde for de ansatte i døgninstitutionerne.
Med disse bemærkninger går vi ind for Landsstyrets udmøntning af Socialreformkommissionens anbefalinger og vi vil indstille, at sagen sendes videre til 2. behandling. Tak.
Så er det Jakob Sivertsen, Atassut.
Jakob Sivertsen, ordfører, Atassut.
Vi har fra Atassut følgende bemærkninger til forslag om ændring af landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap.
For
det første vil vi fra Atassuts side foreslå, at forordningens grønlandske
overskrift bliver ændret således, at Ainnorluutillit@ bliver tilføjet i den grønlandske
overskrift. Når vi beskæftiger os med
Ainnorluutillit@, så er det vi mener, at dem der er født med handicap og
ligesom
Ainnarluutillit@ er dem der f.eks. efter en ulykke bliver handicappede. Derfor foreslår Atassut, at man med denne ændring af forordningen tilføjer Ainnorluutillit@, således at det mere specifikt fremgår af titlen, hvad der er selve baggrunden for forordningen.
Fra starten af i år blev pensionsalderens grænse forhøjet fra 60 til 63 år. Dette skal ske på baggrund af en beslutning under Landstingets efterårssamling 1998, hvor samtlige partier og Kandidatforbundet godkendte beslutningen om forhøjelse af pensionsalderens grænse. da pensionsalderen blev forhøjet havde man i Socialdirektoratet glemt at ændre forordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap. Denne forglemmelse betragter Atassut som noget kedeligt, og skal derfor henstille, at sådant ikke gentager sig.
Ændringen af forordningen vil resultere i, at kommunerne for i år, altså for år 2000 vil få merudgifter på ca. 2 mio. kr. som de ikke ellers har regnet med. Derfor skal vi fra Atassut kræve, at kommunernes merudgifter skal dækkes med tilbagevirkende kraft ved behandlingen af finanslovsforslaget for år 2001, og gennem bloktilskud til kommunerne, da kommunerne er uden skyld i disse merudgifter.
Derfor forstår vi fra Atassuts side, at det er uundgåeligt, at forordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap ændres med et års forsinkelse, som Atassut vil samarbejde om, og vil være med til at godkende.
Atassut er også tilfredse med, at de økonomiske konsekvenser i forbindelse med ændringen af forordningen vil blive sikret under behandlingen af Finansloven for år 2001 og Finansloven for åer 2002.
Endvidere støtter Atassut fuldt ud tilføjelsen i forordningsforslaget om årsberetninger, da Atassut gerne ser, at den hjælp der ydes til personer med vidtgående handicap sker så korrekt som muligt.
Med disse bemærkninger vedrørende ændringsforslag til forordningen, så lover vi, at vi vil være med til den nærmere behandling af forslaget i Socialudvalget.
Så er det Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit.
Asii Chemnitz Narup, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender fremkommer med to ændringsforslag til landstingsforordningen om hjælp til personer med vidtgående handicap.
Man må sige, at det første ændringsforslag kun er en tilpasning i forbindelse med ændringen af aldersgrænsen for at kunne modtage den offentlige alderspension. Gennem ændringsforslaget forsøger man, at forhøje aldersgrænsen fra 60-63 år for personer med vidtgående handicap, der har ret til at modtage hjælp.
Det andet ændringsforslag er indholdsmæssigt nyt, og der foreslås det, at døgninstitutioner for vidtgående handicappede, skal afgive årsberetning til Landstinget. Inuit Ataqatigiit tiltræder begge ændringsforslag.
Vores tiltrædelse har følgende begrundelser:
Som bekendt er reglerne om, at modtage offentlig alderspension ændret med virkning fra 1. januar i år, hvor aldersgrænsen for at kunne modtage alderspension blev hævet fra 60 til 63 år. Som en konsekvens af denne ændring har man måtte ændre landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap, således at personer med vidtgående handicap kan modtage hjælp indtil de fylder 63 år.
Vi må sige, at de personer med vidtgående handicap, og hvis alder ligger imellem 60 og 63 år ikke er særlig godt placeret lovgivningsmæssigt, hvilket vi fra Inuit Ataqatigiits side finder meget beklageligt og uforsvarligt. Derfor tiltræder vi Landsstyremedlemmets ændringsforslag til forordning, så man på den måde sikre den lovgivningsmæssige beskyttelse af personer med vidtgående handicap.
Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at den hjælp og service som ydes til personer med vidtgående handicap ikke bliver forringet efter man er fyldt 63 år. det er meget vigtigt, at de vidtgående handicappede modtager den specielle hjælp som de har behov for, og at deres lovgivningsmæssige rettigheder ikke bliver ringere ved, at de modtager hjælp i følge en anden forordning. Dette spørgsmål henstiller vi, at det bliver vurderet nærmere af Socialudvalget.
Inuit Ataqatigiit er meget glad for Landsstyremedlemmets forslag om indføjelse af en bestemmelse i forordningen om, at døgninstitutionerne for vidtgående handicappede skal afgive en årsberetning til Landstinget.
Under sidste års forårssamling, foreslog vi dette fra Inuit Ataqatigiit, og dengang var samtlige medlemmer principielt enige i forslag. Inuit Ataqatigiit betragter det som noget meget vigtigt, at vi i Landstinget skal udarbejde ud fra grundige og veldokumenterede oplysninger. Årsberetninger er en af vejene, og vi glæder os allerede til at gennemgå disse til næste år.
Vi skal være opmærksomme på, at årsberetningerne ikke må indeholder om oplysninger om enkeltpersoner. Indholdet skal i stedet være de mere generelle og mere fælles oplysninger, hvor grundlæggende spørgsmål og som har arbejdsmæssige relationer samt forhold der kan bruges af de folkevalgte, for at følge med i udviklingen.
Der er også et enkelt spørgsmål som vi genre set bliver vurderet nærmere af Socialudvalget. Som Inuit Ataqatigiit foreslog under efterårssamlingen har Landsstyremedlemmet fremkommet med et ændringsforslag til forordningen. Dengang foreslog vi, at årsberetningerne skal stiles til Landstinget, da oplysningerne er meget vigtige for Landstingets arbejde. Efter vores forslag har vi under den efterfølgende vurdering af forslaget spurgt os selv, om det ikke var mere hensigtsmæssigt, at årsberetningerne bliver stilet til Landsstyret under forsøget på at adskille de forpligtigelser og kompetencer i henholdsvis udvalg og Landsstyre.
Med disse korte bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit gentage, at vi tiltræder Landsstyremedlemmets fremlæggelse og henstiller at forslaget videresendes til viderebehandling i Socialudvalget inden 2. behandlingen. Og endelig så ønsker vi, at man vurdere hvem årsberetningerne skal stiles til.
Så er det Loritha Henriksen, Kandidatforbundet.
Loritha Henriksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Til ændringsforslaget til landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap har vi fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger.
Fra Kandidatforbundet ønsker vi, at man nøje vurderer ændringsforslaget med følgende begrundelser.
Vi ønsker, at man afskaffer aldersgrænsen, idet vi anser dette som en selvfølge. For erfaringerne har vidst klare tendenser, hvor en person med et handicap er blevet ramt på de forskellige materielle goder personen ellers kan få, ikke mindst i de kommuner, der har det svært med økonomien.
Erfaringerne har også allerede vist klare tendenser med at en person med et handicap, som allerede har problemer i forvejen bliver endnu mere svag, hvorfor dette også påvirker samtlige familiemedlemmer. Derfor bør samfundet og Landskassen have råd til at yde den bedste service til de handicappede.
Dog skal vi præcisere, at vi eller har været imod, at man hævede aldersgrænsen fra 60 til 63, da vi ved, at der stadigvæk er mennesker der har arbejdet hårdt eller før i tiden har arbejdet under vanskelige forhold i samfundet, og hvor de har sundhedsskader, selvom de endnu ikke er blevet så gamle, hvorfor de ikke længere kan arbejde fuldt tid, men hvor de er nødsaget til at vente til de bliver 63 år. Vi mener, at sådanne forhold ikke bare kan overses.
Samtidigt skal vi fra Kandidatforbundet kræve, at Landsstyret arbejder seriøst for at ordne de forskellige forhold i kommunerne for mennesker, der har alderspension og førtidspension, idet der også er nogle kommuner, hvor der endnu ikke er den samme service overfor ovennævnte persongrupper.
Med disse bemærkninger indstiller vi ændringsforslaget til en mere tilbundsgående drøftelse i Socialudvalget.
Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, Jørgen Wæver Johansen med et svar til partierne og Kandidatforbundet.
Jørgen
Wæver-Johansen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked,
Siumut.
Tak. Indledningsvis til samtlige partier og Kandidatforbundet, så vil jeg gerne sige tak for den støtte, som de to ændringsforslag vedrører, at de støtte disse forslag. Jeg bemærker, at man fra Kandidatforbundet, Atassut og Inuit Ataqatigiit ønsker, at forslaget drøftes nærmere i Socialudvalget, det er jeg enig i, og skal gerne allerede nævne, at udvalget selvfølgelig altid er meget velkommen til at rette henvendelse til mig, hvis man vil have svar på yderligere spørgsmål samt uddybninger.
Når dette sagt vil jeg til de enkelte partiers og Kandidatforbundets indlæg fremkomme med et par ganske korte bemærkninger.
Til Siumut og deres fulde støtte til vores forslag, det vil jeg gerne sige tak for, og jeg siger også tak til den ros som gives til Socialdirektoratet, som jeg også vil bringe videre til mine medarbejdere, det vil de blive meget glade for.
Fra Atassut ønsker man, at man ændrer den grønlandske titel lidt, og dette synes jeg også bør drøfte nærmere i Socialudvalget, og vedrørende kompensation til kommunerne for i år på 2 mio. kr., og for såvidt angår bloktilskuddene for næste år i forbindelse med forhandlingerne, så mener jeg, at også dette bør drøftes i Socialudvalget, men derudover er jeg bekendt med, at man i forbindelse med udarbejdelsen af Finansloven har en reserve der kan bruges til eksempelvis uforudsete sociale udgifter, til regulering af de sociale ydelser. Men resultatet med forhandlingerne med kommunerne er selvfølgelig det der bliver afgørende, men jeg vil henvise til, at dette også bliver drøftet i udvalget.
For såvidt angår Inuit Ataqatigiit´s bemærkninger, og deres fulde støtte til de to forslag, så er jeg også glad for dette, og siger tak herfor, og jeg mener at landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, det hun nævnte om, at der er et hul, hvor der er nogle der ikke er særlig godt placeret lovgivningsmæssigt, det er netop for at fylde dette hul, at vi har fremlagt nærværende forslag, således at personer med vidtgående handicap bliver ligestillet med andre handicappede.
Jeg bemærker også, at Inuit Ataqatigiit og også Kandidatforbundet har fremsat til overvejelse, om aldersgrænsen kan blive ophævet, og dette vil blive undersøgt nærmere.
Dette vil jeg gerne tage til efterretning og de oplysninger i forbindelse hermed, vil jeg i samarbejde med mit Direktorat vurdere det nærmere, for at vurdere, hvor meget f.eks. en ophævelse af aldersgrænsen for modtagelse af støtte for vidtgående handicappede vil koste Landskassen.
Men dette vil uden tvivl resulterer i, at Landskassens udgifter bliver forøget. Sådanne spørgsmål må selvfølgelig også vurderes i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget.
Med disse korte bemærkninger siger jeg tak til samtlige partiordfører og Kandidatforbundets ordførers indlæg, og jeg siger tak til den støtte som de giver ændringsforslaget, og endelig vil jeg ønske Socialudvalget et godt arbejde.
Finn Karlsen, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.
Der er ikke andre der har bedt om, at få ordet, og punktet vil blive behandlet i Socialudvalget, forud for 2. behandlingen.