|
Dagsordenens punkt 09-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
2.
mødedag, tirsdag den 2. maj 2000
Jeg siger tak til Anders Andreassen, og vi går videre til punkt 9, og ifølge forretningsordenen, har Landsstyremedlemmet ikke ønsket, at fremkomme med sin forelæggelse.
Og første ordfører er Mikael Petersen, Siumut.
Mikael Petersen, ordfører, Siumut.
Fra Siumut støtter vi forslaget om ændring af landstingslov om Hjemmestyrets budget, men vi mener, at udskydelsen af fristen for vedtagelsen af Finansloven skal ske senest den 15. november i stedet for det foreslået 1. december.
Vi vil ligeledes gøre opmærksom på, at vi i Landstinget og Landsstyret for såvidt muligt ikke beslutter noget som vedrører kommunernes aftaler, kommunale tilskud, anlægsopgaver eller andre aftaler, der har betydning for kommunernes økonomi.
Vi vil ligeledes fra Siumut anbefale, at Finansudvalget forhører sig hos Kommunernes Landsforening KANUKOKA om førnævnte forhold inden sagens 2. behandling.
Med disse bemærkninger skal vi hermed indstille sagen til behandling i Finansudvalget inden sagen behandles her i Landstinget.
Og så er det Anders Nilsson, ordfører, Atassut.
Anders Nilsson, ordfører, Atassut.
Landsstyrets argument for at forskyde fristen for vedtagelsen af Finansloven med 1. måned fra den 1. november til den 1. december, det er en forventet ændring af Landstingets forretningsorden, hvorefter efterårssamlingens start kan udskydes med op til 2 uger.
Vi kan i Atassut ikke forstå, hvorfor det skulle være nødvendigt, at lægge 4 uger til i den sidste ende, når der kun kan forsvinde op til 2 uger i starten. Specielt ikke når KANUKOKA har meddelt, at flere kommuner er betænkelige ved den forestående ændring, da det skaber problemer for den del af de kommunale budgetter, som hænger sammen med Landstingets finanslove.
For at imødekomme såvel Landstingets behov for den samme arbejdstid for såvel at behandle og færdiggøre Finansloven, som kommunernes behov for at kende det endelige resultat af Finansloven, før de vedtager deres kommunale budgetter, der skal vi fra Atassut foreslår, at fristen for færdiggørelsen af Finansloven rykkes med 2 uger, fra den 1. november til den 15. november.
Så går vi over til næste partiordfører Paninnguaq Olsen, Inuit Ataqatigiit.
Paninnguaq
Olsen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.
Landsstyremedlemmet for Økonomi fremsætter på Landsstyrets vegne forslag om ændring af en enkelt bestemmelse i Budgetloven.
Ændringsforslaget omhandler tidsfristen for, hvornår Landstinget skal have færdigbehandlet og godkendt Finansloven. Forslaget ligger op til, at Finansloven fremover skal være godkendt senest den 1. december - altså en udskydelse i forhold til den nugældende frist som er senest den 1. november.
Fra Inuit Ataqatigiit har vi følgende kommentarer:
Det centrale i ændringsforslaget handler om tidspunktet for færdigbehandlingen af Finansloven. Set ud fra Inuit Ataqatigiit synspunkt er det vigtigt, at tidsterminerne for forhandlingerne af finanslovsforslaget lægges til rette på en måde, så der sikres de bedst optimale betingelser. Det vil sige, at der skal være tid til grundige politiske drøftelser, som også inddrage befolkningen og interessegrupper i videst muligt omfang.
En eventuelt udsættelse af tidsterminen for den endelige vedtagelse, vil i langt højere grad tilgodese dette mål. Vi er opmærksomme på nødvendigheden af, at der sikres en koordinering med kommunerne og deres budgetlægning. Kommunerne har i flere år beklaget deres vanskeligheder m.h.t. at tilpasse de kommunale budgetter til Landstingets Finanslove. Kommunerne har udtrykt deres betænkeligheder, hvilket vi fra Inuit Ataqatigiit kan følge, idet vi er opmærksomme på, at der forestår en række praktiske opgaver, som kommunerne går i gang med at løse, så snart Finansloven er forhandlet færdig.
F.eks. færdigbehandlingen af kommunens budget, anlægsopgavernes budgettering samt udskrivning af skatteprocenten.
Landsstyret mener, at en ordentlig koordinering med kommunerne i hele finanslovsprocessen vil kunne sikre kommunernes interesser, også ved en eventuelt udskydelse af vedtagelsen af Finansloven til senest at være godkendt den 1. december.
En vigtig forudsætning for, at Landsstyrets forudsætning kan opfyldes er, at der fremsættes få indgribende ændringsforslag til finanslovforslaget mellem de forskellige behandlinger, som overhovedet muligt. Tidligere var denne skik udbredt. Alt tyder dog på, at denne uskik er blevet historie. Under behandlingen af finanslovsforslaget for år 2000 behandlede Landstinget blot lidt over 60 ændringsforslag til 2. behandlingen og 38 ændringsforslag til 3. behandlingen. Dette er udtryk for en meget høj grad af opstramning.
Inuit Ataqatigiit forventer, at Landsstyret fastholder den opstramning, som de lagde ud med sidste efterår. Det vil betyde, at kommunerne på et tidligere tidspunkt end før hen, vil kunne få en nogenlunde retvisende signal om de fleste bevillinger og tilskud til kommunernes drift- og anlægsopgaver tidligt i Landstingets arbejde med finanslovsforslaget.
Vi mener ikke, at Landstinget kan sidde kommunernes betænkeligheder helt overhøring, hvorfor vi vil foreslå, at fristen for vedtagelsen af Finansloven fastsættes til senest midt i november.
Som vi tidligere har påpeget, bakker Inuit Ataqatigiit Landsstyret op i reformarbejdet vedrørende budgetlægning og budgetstyring. Vi har dog et spørgsmål vi finder vigtigt, at gøre opmærksom på. Under henvisning til, at Finansloven afspejler, og er udtryk for en politisk prioritering af de samfundsmæssige opgaver, så vil vi gerne benytte denne lejlighed til at spørge Landsstyremedlemmet for Økonomi, hvilke overvejelser han går sig forhold til - formelt eller uformelt - at inddrage Landstingets partier og medlemmer tidligt på året i spørgsmålet om de overordnede principper for prioriteringen.
Med disse bemærkninger henviser vi Landsstyrets ændringsforslag til Budgetloven til viderebehandling i Finansudvalget.
Så går vi over til Kandidatforbundets ordfører Anthon Frederiksen.
Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.
Til ændringsforslaget om Hjemmestyrets budget skal vi fra Kandidatforbundet give følgende korte bemærkninger.
Fra Kandidatforbundet har vi altid været opmærksom på, at når man nu ændre de forskellige love og forordninger, at man engang imellem ser sig nødsaget til at ændre dem, for at tilpasse dem til anden forskellig lovgivning.
F.eks. da man på baggrund af at man ændrede forretningsorden for Landstinget ved Landstingets efterårssamling, som har afstedkommet, at vi nu bliver nødt til at ændre ovennævnte lov.
Samtidig ved vi også, at i følge styrelsesloven, så skal kommunernes budgetter være vedtaget inden den 1. december.
Fra Kandidatforbundet er vi tilfredse med, at man har haft et høringssvar fra Kommunernes Landsforening m.h.t. ændring af loven, samtidig med fremlæggelsen sagde Landsstyret jo også, at Kommunernes Landsforening i et høringssvar har meddelt, at flere kommuner har udtrykt betænkelighed ved ændringen af ' 10, for vi ved nemlig, at når kommunerne planlægger næste års anlægsopgaver, er fristen for at aflevere ynglingsønsker til Hjemmestyret, så er fristen den 1. marts.
Derfor vil vi gerne vide, om der er begrundelse til betænkelighed ved ændring af loven, og om der kan være nogle konsekvenser for kommunerne og hvad og hvilke grunde der er til kommunernes betænkeligheder.
Med disse bemærkninger henstiller vi, at sagen bliver drøftet i Landstingets Lovudvalg inden 2. behandlingen i Landstinget.
Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt med et svar til partiordførerne.
Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.
Samtlige ordførere har sat spørgsmålstegn ved den foreslået frist til 1. december. Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit foreslår at fristen bliver sat til senest den 15. november.
Baggrunden for vores forslag om ændring til enkelte kommuners betænkeligheder, og det bliver også nævnt fra Atassuts side, at vi fra Landsstyrets side ikke finder at Landsstyrets møder foregår fra midten af september og hele november med, men vi vil gerne have mulighed for en tidshorisont, således at vi får en frist selvom Finansloven måske bliver vedtaget tidligere. Vi forventer at Finansloven bliver vedtaget i begyndelsen af november.
Men i har været nødsaget til, at sætte en dato på, vi har i første omgang sat en dato til den 15. november, men vi har uden yderligere begrundelser ønsket, at vi fik en længere elastik i fastsættelsen af denne tidsfrist, således at vi udarbejde Finansloven, på et så forsvarligt et grundlag som muligt.
Inuit Ataqatigiit kom også ind på, at kommuner i flere år har påpeget, at de har haft lidt problemer med at få deres budgetter i harmoni med Finansloven, det er selvfølgelig ikke direkte, men som flere ordfører var inde på, at kommuner får nogle problemer, så mener jeg ikke, at det er helt rigtigt.
Der kan selvfølgelig være noget rigtigt i det, kommuner og Hjemmestyret forhandler om forskellige ting, som vi har, f.eks bloktilskuddene, så sker de om sommeren, det næste der sker, er anlægsplanlægningen, hvor Hjemmestyret deler udgiften med kommunerne.
Men som en ordfører var inde på, ar så vidt angår ændringsforslag til 2. og 3. behandlingen, så har der tidligere været ret mange ændringsforslag, hvor der nogle gange var helt op til 150 ændringsforslag, men det er rigtigt at vi har strammet os gevaldigt op på dette område, og de 60 ændringsforslag, som Inuit Ataqatigiit nævnte, så var der kun 3 af dem, der vedrørte kommunernes anlægsønsker, nemlig en minihal i Kangaatsiaq, en børnehave i Kangaatsiaq og en lufthavn i Paamiut, det var de eneste budgetbidrag, der vedrørte kommunerne.
Så ændringsforslag til Finansloven som har med kommunerne at gøre, de er minimale, men det sker.
Men alle de 3 partier har nævnt betænkeligheder, om den er reel, Kandidatforbundet nævnte også KANUKOKA´s bemærkninger om kommunernes betænkeligheder, og stillede spørgsmålstegn ved, hvad betænkelighederne er. Jeg mener, at det er på sin plads, at Finansudvalget bliver pålagt, at undersøge dette, således at man får klar besked om, hvad kommunernes betænkeligheder egentlig er.
Tidspunktet fra Finanslovens fremlæggelse til godkendelse, den tid der er, den skal være ret længe, således at vi altså arbejder ihærdigt på, at vi på et tidligt tidspunkt kan fremlægge finanslove. Men Landstinget har heldigvis vedtaget en Budgetlov, som bl.a. bestemmer, hvilke tidsfrister, der skal være i forbindelse med udarbejdelsen af finanslove, således at vi også derigennem har fået et meget godt grundlag for at udarbejde finanslove.
Til Inuit Ataqatigiit direkte spørgsmål omkring hvordan vi inddrager politiske partier, organisationer m.m. i forbindelse med det forberedende arbejde til Finansloven, og hvilke overvejelser vi har, så har vi fra sidste år, så småt begyndt ved igennem orienteringer til Finansudvalget mundtligt og skriftligt, dette arbejde er allerede begyndt, og denne orientering vil vi gerne forstærke og øge.
Det vi skal have for øje, det er at Landsstyret og Landstinget, det er Landsstyret finanslovsforslag vi fremfører, men det skal ikke være til hindring for, at vi på forhånd giver melding til Finansudvalget om, hvilke overvejelser vi har.
Finanslovsforslaget for i år, skal være færdig den 22. juni - politisk, og om hvilke retningslinier vi skal have i udarbejdelsen af Finansloven, så har vi allerede givet besked om dette til Finansudvalget. Så Finansudvalget er bekendt med, under hvilke retningslinier vi arbejder i forbindelse med finanslovsudarbejdelsen, og dette ønsker vi, at arbejde for at styrke.
Der er en der har bedt om ordet uden for partiernes ordførere, det er Mikael Petersen, Siumut, der har bedt om ordet igen.
Mikael Petersen, Siumut.
Til partiernes og Kandidatforbundets ordførernes indlæg, og de stillede spørgsmål, så vil jeg ikke kommentere dem nærmere.
I forbindelse med Landsstyrets arbejde omkring en bedre procedure m.m., så vil jeg gerne give vores fulde tilslutning hertil fra Siumuts side.
Til Atassuts ordførerens indlæg, om tidsperioder for Landstingets møder skal forlænges, om man ikke blot kan begynde lidt tidligere, jeg mener at Atassut ordførerens bemærkninger herom, dem kan jeg ikke være enig i, om fremskyndelse af efterårssamlingerne, vi ved, at der op til efterårssamlingerne foregår et stort arbejde omkring udarbejdelse af Finansloven m.m., der foregår forhandlinger, også med kommunerne, og derudover bruger vi den korte sommer, til en hel del aktiviteter, som også har indflydelse på, der er en hel del konferencer m.m., hvorfor jeg ikke mener, at det vil være på sin plads, at fremskynde begyndelsen af Landstingets efterårssamlinger.
Jeg mener at det blot vil skabe en utryghed i samfundet. Jeg mener, at hvis vi skal løse vores arbejde forsvarligt og i overensstemmelse med kommunerne, så viol det bedste være, at vi udskyder afslutningen på efterårssamlingerne lidt.
Fra vores side er vi selvfølgelig glad for, at man fra Landsstyrets side har styrket de informationer, der blev givet videre til Finansudvalget i forbindelse med udarbejdelsen af Finansloven og den pågældende debat, der er herom.
Det
er vi meget glade for at høre, og vi glæder os til at være med i dette
samarbejde også fremover.
Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit..
Der er ikke flere der har bedt om ordet til punkt 9; Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget.
Da der ikke er flere, der har bedt om ordet er 1. behandlingen af forslaget færdig, og jeg skal foreslå, at forslaget henvises til behandling i Landstingets Lovudvalg. Flere partier har ellers foreslået at den bliver sendt videre til Finansudvalget, men da det ikke er et finanslovsanliggende men en lovanliggender, så foreslår vi, at den henvises til Lovudvalget, det er det vi indstiller.
Der er ingen indsigelser, hvorfor jeg betragter det som vedtaget, det er vedtaget.