Dagsordenens punkt 02

Dagsordenens punkt 2

Redegørelse for dagsorden.

(Landstingets Formandsskab)

Finn Karlsen, mødeleder, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Formandskabet skal henvise til allerede omdelt forslag til dagsorden og skal indstille, at samlingens sidste dag bliver tirsdag den 23. maj 2000.

Landsstyret har til forårssamlingen fremsat forslag til landstingsforordning og seks forslag til ændring af landstingslov eller landstingsforordning. Endvidere har Landsstyret fremsat seks forslag til landstingsbeslutning samt fremlagt Landskassens regnskaber, der efter forretningsordenen skal behandles som et forslag til Landstingsbeslutning. Derudover har Landsstyret fremlagt Politisk-Økonomisk Redegørelse 2000, der efter forretningsordenen altid forhandles. Endelig har Landsstyret anmodet om, at fire redegørelser forhandles.

Formandskabet har efter forretningsordenens ' 34, stk. 4 give tilladelse til forhandling af disse fire redegørelser.

Vedrørende punkt 19; Grønlands Hjemmestyres udtalelse om dansk ratifikation af 2 UN/ECE-protokoller om henholdsvis tungmetaller og persistente organiske forureningsstoffer (POP´er) uden forbehold for Grønland foreligger selve traktaterne alene på engelsk.

Da det ikke har været muligt at få oversat de to protokoller til hverken grønlandsk eller dansk, har Landsstyret som kompensation herfor udarbejdet tre notater, som sammen med de engelske protokoltekster er omdelt til samtlige landstingsmedlemmer i forbindelse med beslutningsforslaget.

Notaterne skulle gerne give en fyldestgørende udredning af baggrunden for de to protokoller samt de administrative, lovgivningsmæssige og tekniske konsekvenser for Grønland.

Landstingets Formandskab har besluttet, at Formandskabet efter omstændighederne ikke vil kræve, at protokollerne bliver oversat til grønlandsk inden behandlingen i Landstinget.

Formandskabet har herved lagt vægt på, at protokollerne er meget omfattende og meget tekniske i deres formulering, og at Landsstyret har oplyst, at undersøgelser har vist, at der specielt i de arktiske egne er sket en ophobning af disse stoffer i mennesker og dyr til trods for, at der ikke her findes væsentlige forureningskilder. Derfor har man i forordet til POP-protokollen erkendt, at de arktiske egne og især disse egnes oprindelige befolkning er særlig udsatte. Det er bl.a. på denne baggrund, at man fra dansk side finder det væsentligt, at Danmark ratificerer protokollerne uden forbehold for Grønland.

Formandskabet skal understrege, at det må være den absolutte hovedregel, at alt materiale til et punkt på dagsordenen foreligger på grønlandsk.

Formandskabet finder, at det er vigtigt, at Landstingets medlemmer til bunds kan sætte sig ind i det materiale, som Landstinget skal tage stilling til. Herved sikres det også, at Landstingets behandling af dagsordenspunkterne bliver grundigere.

Landsstyret har efter forretningsordenens ' 29, stk. 2 anmodet om, at Landsstyret får lov til mundtligt kort at redegøre for følgende forslag, og det er:

Punkt 12: Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om skattebegunstiget opsparing.

Punkt 15: Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om hjælp til personer med vidtgående handicap.

Punkt 16: Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om hjælp til børn og unge.

Punkt 17: Forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om slædehunde samt hunde- og kattehold og endelig.

Punkt 18: Forslag til landstingsforordning om sundhedsvæsenets styrelse og organisation.

Ligeledes har Landstingets Sundhedsudvalg efter forretningsordenens ' 17, stk. 4 anmodet om mundtligt at forelægge et kort resumé af udvalgets betænkning vedrørende forslag til landstingsforordning om tobak og sikring af røgfrie miljøer samt mærkning af tobaksvarer samt beslutningsforslag om indførelse af en aldersgrænse for køb af tobaksvarer.

Formandskabet har besluttet at imødekomme Landsstyrets og Sundhedsudvalgets anmodninger.

Landstingets medlemmer har indsendt 47 forslag.

Af disse skal Formandskabet indstille, at otte forslag behandles som forslag til landstingsbeslutning, 8 forslag som forespørgselsdebat og 25 som spørgsmål til Landsstyret. Endelig indstilles 5 forslag afvist.

Alle medlemmer har efter forretningsordens ' 40 fået skriftlig meddelelse om, hvorledes Formandskabet agter at indstille deres forslag behandlet, eller om forslaget indstilles afvist.

Landstingsmedlem Lars-Karl Jensen har, efter eget ønske, trukket sit beslutningsforslag om, at indtægter fra Aénarmede tyveknægte@ kommer Grønlands Idrætsforbund til gode, tilbage. Beslutningsforslaget var optaget som punkt 27 på dagsordenen.

Formandskabet har selv fremsat et forslag til ændring af forretningsordenen for Grønlands Landsting.

Da dette forslag er fremsat for sent i henhold til fristen for fremlæggelse af forslag, skal Formandskabet efter forretningsordenens ' 41 indstille til Landstinget, at Landstinget dispenserer fra fristen i forretningsordenens ' 39, således at forslag til ændring af forretningsordenen kan blive behandlet på denne samling.

Formandskabet skal gøre opmærksom på, at tiltræder Landstinget nærværende redegørelse for dagsordenen, har Landstinget hermed også efter forretningsordenens ' 35, stk. 2 afgivet samtykke til, at de 8 forannævnte forespørgselsdebatter kan stilles.

Endelig

Punkt 4: Valg til udvalg, råd, nævn og repræsentationer sat på dagsorden mandag den 22. maj 2000 som sidste punkt.

Med disse bemærkninger skal Formandskabet indstille, at Landstinget tiltræder det omdelte forslag til dagsorden. Redegørelse for dagsordenen vil blive taget op igen, hvis der opstår behov herfor.

Vi går nu videre til partiernes og gruppernes bemærkninger. Først er det Siumutgruppens ordfører, Ruth Heilmann, der får ordet.

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Fra Siumut godkender vi hermed Formandskabets redegørelse for dagsorden, og skal i den forbindelse tilføje følgende:

At punkt 34 først drøftes efter behandling af punkt 24, og at følgende medlemsforslag bliver revurderet af Formandskabet, nemlig;

Landstingsmedlem Hans Enoksens forslag vedrørende anlæg af en ventesal for helikopterpassagerer i Kangaatsiaq.

Landstingsmedlem Tommy Marøs beslutningsforslag vedrørende undersøgelse af mere tidssvarende fritidsfaciliteter for børn og unge samt undersøgelse af klubmedarbejdernes uddannelse.

Landstingsmedlem Mikael Petersens beslutningsforslag vedrørende overdragelse af driften af Royal Greenlands produktionsfaciliteter vedrørende hellefiskeproduktion på bygderne i Nordgrønland. Ligeledes hans forslag vedrørende tilføjelse til landstingsforordning om Forbrugerrådet m.m.

Landstingsmedlem Per Rosing-Petersens beslutningsforslag om, at Landstinget pålægger Landsstyret om at tage initiativ til, at der indføjes en bestemmelse i loven om bl.a. salg af grønlandsksprogede reklamer anvendes permanent i medierne som udgangspunkt samt endelig;

Landstingsmedlem Ruth Heilmanns beslutningsforslag om forlængelse af syv-dages reglen efter jagtsæsonen for salg af vildt, rensdyr- og moskusoksekød på brædterne og forslag om overførsel til Grønland af kompetence, der henhører i Miljøstyrelsen under Miljøministeriet.

Siumuts landstingsgruppe mener, at forslaget om forlængelse af syv-dages reglen efter jagtsæsonen for salg af vildt, nemlig af rensdyr- og moskusoksekød på brædterne, bør drøftes i forlængelse af punkt 29. Punkt 29 vedrører nemlig mit forslag.

Med disse bemærkninger tager vi Formandskabets redegørelse for dagsorden til efterretning og ønsker fra Siumut, at førnævnte forslag revurderes i Formandskabet til drøftelse i Landstinget.

Siverth K. Heilmann, ordfører, Atassut:

Atassut skal hermed tilkendegive sin godkendelse og tilfredshed til den af Formandskabet fremlagte redegørelse for dagsorden, som jo også vil kunne blive fremlagt igen, når dette bliver aktuelt.

Atassuts landstingsmedlem Jakob Sivertsens vil selv fremkomme med udtalelser til sine forslag om passagerbesejling af Upernavik Kommune samt oprettelse af et aktivitetscenter for børn og unge.

Endvidere vil landstingsmedlem Otto Steenholdt selv fremkomme med udtalelser i forbindelse med sit forslag.

Jeg forventer også, at andre medlemmer vil tage ordet i forbindelse med indstillingerne vedrørende deres forslag.

Med disse korte bemærkninger tiltræder Atassut Formandskabets indstilling om godkendelse i Landstinget af dagsorden.

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit:

Landstingets Formandskab, hvor samtlige partier og Kandidatforbundet er repræsenteret, har i forbindelse med nærværende forårssamling fremlagt en redegørelse for dagsorden, som vi under ét godkender fra Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit mener dog, at punkt 24 under dagens forsamling som omhandler, at der skal være ens regler for den i Grønland ydede økonomiske hjælp til arbejdsledige. Forslaget fra Mogens Kleist om fastsættelse af mindstegrænsen for økonomisk hjælp er sat som punkt 24 til behandling tirsdag den 16. maj i år, når redegørelsen for ændring af sikring vedrørende sociale ydelser skal drøftes.

Vi ønsker, at punkt 34 skal være med til drøftelse, da de to forslag er forbundet tæt med hinanden; dagsordenspunkt 19 til den 3. maj 2000, som omhandler tungmetaller og dét, som omhandler forurening af levende ressourcer og som er bestandige. Grønlands Hjemmestyres udtalelser i forbindelse med UN/ECE fremlægger protokoller, hvis oversættelser til grønlandsk endnu ikke er færdiggjort, skal vi til Formandskabet henstille at følge nærmere med i oversættelse af disse.

Til slut vil vi fra Inuit Ataqatigiit gerne være med til den nyskabelse, som Formandskabet i forbindelse med landstingsmøderne har skabt, og vil gerne være med til, at dette lykkes.

Med disse korte bemærkninger godkender Inuit Ataqatigiit redegørelsen for dagsorden.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet:

Selvfølgelig har vi fra Kandidatforbundet respekt for udvalgsbeslutninger også vedrørende Formandskabets beslutninger, men vores meninger kan selvfølgelig divergere lidt, og vi vil gerne komme ud med vores egne meninger.

Ikke mindst her set under denne samling som ét, og de mange punkter som skal drøftes, så har vi et lille hjertesuk, fordi det vedrører den samling, som vi begynder i dag, og som slutter den 23. maj. Vi kan i det fremlagte forslag til dagsorden se, at der er mange dagsordenspunkter, som selvfølgelig, hvis vi skal behandle dem allesammen, må bruge meget tid på at drøfte.

Vi har tidligere fra Landstinget krævet, at vi får god tid til og ikke hastebehandler sagerne, og set med hensyn til dette under ét, så finder vi fra Kandidatforbundet, at vi må påpege, at man alene p.g.a. et partis generalforsamling, har fastsat en dato, som ikke er passende og som ikke er forsvarlig, hvis vi skal løse vores arbejde forsvarligt.

Vi kan jo se, at under f.eks. vores sidste møde og under tidligere samlinger, så er det ikke et særsyn, at mange punkter hober sig op i slutningen af samlingerne, hvorfor vi atter engang vil henstille og indstille, som også Formandskabet også har været inde på, som Formandskabet har prøvet at sige, at vi ikke må fastsætte Landstingets mødedatoer udfra tilfældige partiers Landsmøder eller konferencer.

Hvad angår punkt 19, vil vi gerne sige, at Hjemmestyrets udtalelse vedrørende punkt 19, at vi der kan se, at det omhandlende materiale allerede har været færdigbehandlet i 1998 i Folketinget, men først bliver fremlagt for Landstinget her under denne samling. Vi mener, at dette materiale godt kunne være fremlagt tidligere.

I den forbindelse blev det sagt, at der ikke har været tid til en hel oversættelse af protokollen til grønlandsk, selvom vi finder, at forslaget efter vores opfattelse er meget vigtig for Grønland, som jo er blevet ramt af den forurening, protokollen vedrører. Vi finder det derfor vigtigt, at protokollen oversættes til grønlandsk.

Hvad angår punkt 34, som vi skal drøfte i dag, har Siumut krævet, at dette punkt drøftes i forbindelse med punkt 24, som drøftes på et senere tidspunkt, og det vil vi gerne støtte fra Kandidatforbundets side, da de to punkter har en nær tilknytning til hinanden.

Med disse korte bemærkninger godkender vi principielt fra Kandidatforbundets side Formandskabets forslag til dagsorden.

Godmand Rasmussen, Atassut:

Jeg skal støtte Siumuts ordfører i forbindelse med vildt, rensdyr- og moskusoksekød, og jeg vil anmode om, at det bliver taget med, fordi det er noget, som fangerne lægger stor vægt på. Og for det andet, så vil jeg også kræve, at når vi begynder at drøfte mågeæg, så vil jeg henvise til, at mit forslag endnu ikke er blevet drøftet, og her tænker jeg på, at man skal have lov til at sælge mågeæggene, og det vil jeg genre anmode om, at Formandskabet også tager stilling til.

Otto Steenholdt, Atassut:

Dengang PUISI A/S, så at sige forliste har fiskere og fangere i Nanortalikområdet forberedt sig på at skulle indhandle, hvorefter de så har investeret gennem lån til både, og der har jeg så stillet et forslag om, at man giver en erstatning til disse fangere, men det har ikke været muligt at tage det med som et punkt, fordi man ikke har kunne finde midler til det, men jeg vil ikke trække mit forslag tilbage, men vil gerne have, at man behandler dette forslag, og vil gerne have, at det bliver taget med op som et dagsordenspunkt.

Jakob Sivertsen, Atassut:

Først vil jeg nævne, at har jeg fremsat 2 forslag til denne forårssamling, og det første er passagerbesejling af Upernavik Kommune i sommermånederne, hvor jeg ønsker, at kystpassagerskibene kommer til Upernavik Kommune i de nævnte sommermåneder. Først blev det fremsat som et forespørgselspunkt.

Og på vegne af befolkningen har borgmesteren i Upernavik fremsendt et brev til Landsstyret, og henvendte sig den 2. januar 2000 igen til Landsstyret, og spurgte om, hvad Landsstyret mente om denne problematik, og det er ærgerligt, at man inden udgangen af 1999 ikke har undersøgt sagen mere indgående, fordi vi ved, at Upernavik Kommune er den arealmæssigt største kommune i hele Grønland, den har mange bygder, og ikke alle kan befordres med helikopter, hvorfor jeg mener, at vi fra Atassuts side finder det vigtigt, at man drøfter dette problem her i Landstinget.

Såvel Trafikudvalget som Finansudvalget har drøftet emnet, men har ikke færdigbehandlet det Man har ikke løst befolkningens problem på en tilfredsstillende måde, hvorfor jeg også mener, at vi prøver på at finde en løsning på dette problem. Det er ikke kun udvalget, der skal behandle disse vigtige sager, og det er også vores pligt som landstingsmedlemmer også at drøfte disse.

For det andet har jeg til forårssamlingen her fremsat et forslag om, at man opretter et direktorat for børn og unge, f.eks. under Landsstyreområdet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, fordi det er blevet nødvendigt p.g.a., at børn og unge jo har store problemer, som de lever under, og ligesom det også er kommet frem under et møde, som for nyligt blev afholdt i Aasiaat.

I juni måned vil der blive afholdt en konference i Sisimiut, hvor man skal drøfte de store problemer, som vores børn og unge lever under, og jeg erfarer, at konferencen i Aasiaat har givet udtryk for, at man ønsker, at man opretter et mindre direktorat, som skal varetage børn og unges problemer, således at man reelt kommer til at arbejde med de store problemer, som børn og unge har, i stedet for, at man blot skubber dem hen.

Og så er det Landstingsformand Ole Lynge, som kommer med en besvarelse.

Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit:

Det kan være, at jeg lige skal starte med det sidste. Jeg forstår godt landstingsmedlemmernes bemærkninger, hvor nogle af medlemsforslagene er blevet sendt videre som forespørgsler til landsstyremedlemmerne, og jeg forstår godt, at man ikke er helt tilfreds med denne løsning.

Som Jakob Sivertsen var inde på, vil Formandskabet drøfte disse under mødet i morgen, men jeg regner ikke med, at den beslutning, som er blevet taget i Formandskabet, bliver ændret i større omfang.

Selvfølgelig har Formandskabet under sin vurdering set dem med kritiske øjne, og det kan man ikke komme uden om, og i henhold til vores forretningsorden, så kan man genfremsætte et forslag, såfremt man ikke har været tilfreds med det svar, som man har fået fra Landsstyret.

Og jeg bemærker, at der er flere forslag, som de enkelte medlemmer har stillet, uden at stille et forslag om, hvordan de skal behandles. Fra Formandskabet har vi hele tiden opfordret til, at, når landstingsmedlemmerne fremsætter et forslag, så kan de igennem vores sekretariat få råd og vejledning i, hvordan punktet skal behandles her i Landstinget. Men det er ikke noget, der bliver benyttet i større omfang af landstingsmedlemmerne.

Med hensyn til det, som Otto Steenholdt var inde på vedrørende PUISI A/S og med hensyn til det, som Godmand Rasmussen var inde på, ved vi, at det er noget, som Landsstyret skal afgive en skriftlig besvarelse på.

Med hensyn til punkt 19, så skal Formandskabet endnu engang vurdere, som Kandidatforbundet var inde på, hvorfor vi også bør finde ud af, hvorfor det ikke er blevet oversat, og det har vi selvfølgelig også i Formandskabet stillet et spørgsmålstegn ved, fordi det er naturligt, at vi allesammen skal kunne læse det fremsatte forslag, på et sprog, som vi forstår. Men flertallet i Formandskabet anser selve problematikken for at være så hastende, men det er endnu en ting, som Formandskabet endnu engang skal tage stilling til i morgen.

Under Landstingets efterårssamling er der sat datoer for mødeafholdelser, og vi må jo også ikke hindre nogle partier i at holde møde, og når det har været planlagt længe, og med hensyn til, at vi har fastsat den sidste mødedato til den 23. maj, fastholder Formandskabet denne beslutning. Med hensyn til, at mødets start er blevet udskudt, så har årsagen til det været, at vi har fået udskudt starttidspunktet for samlingen med et par dage, men jeg kan godt være enig i, at vi også bør kunne planlægge på en smidigere måde.

Men Siumut og Inuit Ataqatigiit var inde på, at der var 2 punkter, som hører sammen, og det skal vi selvfølgelig også i Formandskabet vurdere, og årsagen til, at det er blevet sat på den måde, var et beslutningsforslag, som Mogens Kleist har stillet, og vi skal finde ud af, om det så kan ske på den måde, som Siumut var inde på.

Og vi vil også tage stilling til de ting, som Siumut også har været inde på. Og selv om jeg har god forståelse for den kritik, der har være fra medlemmerne, så skal jeg blot understrege, at det er Formandskabet som helhed, der har sammensat dagsordenen, sådan som den ser ud nu.

Så er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Jørgen Wæver-Johansen, Siumut, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Tak. Vedrørende punkt 34, så har Inuit Ataqatigiit og Siumut foreslået, at denne drøftes i forlængelse af punkt 24. Da punkt 34 er fastsat til at blive drøftet i dag, så må vi tage stilling nu, om den skal udsættes.

Jeg har forstået det således, at der er et flertal for, at dette punkt drøftes i forbindelse med punkt 34, således at punkt 34 ikke drøftes i dag, men senere i denne samling, det er bare det jeg gerne vil foreslå. Jeg mener, at der er flertal herfor.

Finn Karlsen, Atassut, 1. næstformand, Landstingets Formandskab.

Den er ellers sat på programmet i dag, da et flertal kræver, at dette punkt udsættes, så må vi tage dette til efterretning.

Så er det Lars Sørensen der har bedt om ordet, og derefter er det Otto Steenholdt.

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Til de enkelte medlemmer. For såvidt angår Anthon Frederiksens bemærkninger vedrørende partikonference m.m., at dette har været medvirkende til fastsættelse af dagsorden. I den forbindelse skal jeg udtale, at vi fra Inuit Ataqatigiit aldrig har anmodet om, at man tager dette for øje.

Vi har i denne samling en pause mellem den 9. og 16. maj, hvor der vil være rigelig mulighed for udvalgsarbejde. Derfor mener jeg vedrørende organiseringen af denne samling, så har Formandskabet heller ikke undgået at bemærke, at vi under sidste efterårssamling allerede ellers blev enig om, at dette møde startede den 7. april, men som senere er blevet udsat, og det har vi beklaget før.

Jeg håber derfor, at Anthon Frederiksen ikke skal prøve på at lægge skylden på bestemte partier vedrørende organiseringen af denne samling.

Som Formand for Trafikudvalget skal jeg til Jakob Sivertsens forslag vedrørende Upernavik meddele, at vi fra udvalgets side er blevet enige om vedrørende skibstrafikken til Upernavik, at dette punkt vil blive taget op igen under Trafikudvalgets kommende møder.

Så er det Otto Steenholdt.

Otto Steenholdt, Atassut.

Det er vedrørende PUISI A/S igen vedrørende mit forslag. Vi ved ikke, hvor længe denne sag vil blive behandlet. Som fanger og fisker er det utilfredsstillende, hvis man skal vente på, at man på en eller anden måde skal ydes erstatning til fangere og fiskere, der har investeret med PUISI A/S for øje, så må jeg overfor Landsstyremedlemmet for Erhverv allerede nu indstille, at der allerede nu bliver taget initiativer til, at der på en eller anden måde kan ydes erstatning til fangere og fiskere, og ikke forhale sagen i langdrag.

Jeg vil derfor atter engang indstille overfor Landsstyremedlemmet for Erhverv, at der allerede tages initiativer i den henseende.

Hans Enoksen har bedt om ordet, derefter er det Jakob Sivertsen.

Hans Enoksen, Siumut.

Tak. For såvidt angår mit forslag vedrørende Kangaatsiaq, og der kan jeg se, at det svar som jeg har modtaget har den ordlyd, at det er et lokalt problem, som drøftes, og som derfor ikke kan drøftes i Landstinget.

Men på den anden side, så kan jeg se, at der på dagsordenen er sat et punkt op omkring forlængelse af landingsbanen i Ilulissat. Hvad er forskellen på mit problem og forslaget om forlængelse af landingsbanen i Ilulissat ?

Jeg mener, at mit forslag vil løse et stor problem i forbindelse med trafikbetjeningen i Kangaatsiaq, at dette bør drøftes i Landstinget.

Jeg undrer mig over, at man som begrundelse har afvist mit forslag, som et lokalt problem, mens man på den anden side har godkendt et medlemsforslag om en anden lokal lufthavn, og har taget det med på dagsordenen.

Jakob Sivertsen, da det er 3. gang han er oppe på talerstolen, for en ganske kort bemærkning. Derefter er det Mikael Petersen.

Jakob Sivertsen, Atassut.

For såvidt angår trafikbetjeningen i Upernavik, så er jeg glad for Lars Sørensens meddele om, at Trafikudvalget vil drøfte dette videre, og jeg håber, at problemet kan løses, før sæsonen rigtigt går igang.

For såvidt angår skriftlige besvarelser, så har vi netop lavet forretningsordenen om, således at langt flere forslag bliver drøftet her i salen. Derfor må der, i forbindelse med alle medlemsforslag, tages stilling til hvert enkelt forslag for sig, således at Landstinget selv tager beslutning om, forslaget skal påtages eller ej.

Så er det Mikael Petersen, derefter er det Anthon Frederiksen.

Mikael Petersen, Siumut.

Jeg har til Landstingets nærværende samling fremsat to forslag. Jeg er ikke tilfreds med det svar, som jeg har fået fra Formandskabet vedrørende mine forslag, og vi har som landstingsmedlemmer også pligt til at bruge denne sal, når vi ikke er tilfredse med Formandskabets besvarelser.

Jeg er derfor glad for, at Siumuts ordfører har ønsket, at mine medlemsforslag bliver revurderet af Formandskabet, nemlig for det første mit forslag om, at en del af Royal Greenland produktionsfaciliteter i bygderne i Nordgrønland overdrages til andre .Jeg mener, at mit forslag vil være god som udgangspunkt for en forespørgselsdebat.

I de nordgrønlandske hellefiskedistrikter er der store problemer, for såvidt angår produktionsfaciliteterne i forbindelse med driften. Vi er bekendt med, at der er en stor debat i kommunerne herom. Fiskernes forbund har også en stor drøftelse herom. Debatten foregår i samfundet, i bygderne, ikke mindst m.h.t. de mange økonomiske muligheder, der ikke bliver udnyttet i bygderne. Derfor er det vores pligt at drøfte disse forhold her i denne sal, hvis vi mener, at tingene ikke kører ordentligt. Derfor skal jeg atter engang overfor for Formandskabet indstille, at dette forslag bliver vurderet på ny.

Hvis vi mener, at der er noget, som ikke hænger sammen i samfundet, så er det vores pligt at påpege dem, drøfte dem og forsøge at finde løsninger.

For såvidt angår mit andet forslag vedrørende Forbrugerrådet; forslag om tilføjelse til Landstingsforordning om Forbrugerrådet m.m., den pågældende lov er fra 1986, så har man besvaret mit forslag med, at den pågældende lov, at hvis denne skal ændres, så skal jeg udarbejde en egentlig ændring til lovforslag. Men jeg er ikke jurist, og jeg mener derfor, at det er en juridisk opgave, at der udarbejdes et lovforslag. Jeg håber derfor, at Landstingets Bureau kan hjælpe mig med udarbejdelsen af et sådan lovforslag.

Det jeg har foreslået, er, at der bliver givet mulighed for klager i forbindelse med huslejefastsættelsen m.m. I dag kan vi kun klage til A/S Boligselskabet INI, hvis vi ikke klager direkte til Landsstyret. Derfor mener jeg, at der må åbnes op for, at Forbrugerråd og Forbrugerklageudvalg kan drøfte klager vedrørende husleje m.m.

Jeg har overfor Formandskabet krævet, at Landsstyret kommer med en forklaring om, hvordan Forbrugerrådets opgaver kan forbedres, og hvordan dens virke kan forbedres. Jeg mener, at det er væsentligt og ønskeligt, at Forbrugerrådets arbejde bliver mere mærkbart og synligt.

Med disse korte bemærkninger og præciseringer, skal jeg overfor Formandskabet opfordre at revurdere indstillingerne, da vi finder disse forslag væsentlige.

Finn Karlsen, Atassut, 1. næstformand for Landstinget.

Inden vi går videre, skal jeg erindre landstingsgrupperne om, at man forventer, at Formandskabet har accepteret, at gruppernes bemærkninger bliver revurderet.

Så er det Anthon Frederiksen. Og det skal være for en kort bemærkning, da han har været på talerstolen flere gange.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Fra Kandidatforbundet vil vi gerne støtte Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggenders forslag om, at man udsætter behandlingen af punkt 34, således at den bliver behandlet i sammenhæng med det andet punkt, som det har sammenhæng med.

Og jeg er også glad for, at landstingsmedlem Jakob Sivertsen erindrede os om, at Landstinget flere gange har givet et ønske om, at forslagene ikke blot bliver skriftligt besvaret, således at de bliver behandlet her i salen, og det er jo et ønske og et krav, som man flere gange er fremkommet med, og vi vil jo også gerne respektere de forskellige udvalgs indstillinger, men det er vigtigt, at man også behandler sager, som medlemmerne har stillet et forslag om.

Og jeg kan bemærke og se, at der er flere landstingsmedlemmer, som ikke er tilfredse med de skriftlige besvarelser, som de blot har fået, og jeg håber, at Formandskabet også vil tage det til efterretning.

Og m.h.t. mødets længde, ved vi hvorfor, man har fastsat den sidste mødedato til den 23. maj, og vi kan se, at man heller ikke er tilfreds med, at der er 5 punkter, som er blevet afvist, hvor man også har været inde på, at det er p.g.a. en bestemt generalforsamling, hvorfor vi ikke kan forlænge mødet til efter den 23. maj. Landstinget skal jo arbejde for hele landet som helhed, og ikke kun arbejde for et bestemt parti, hvorfor jeg ikke synes, at man kan acceptere, at man henholder sig til et bestemt parti, fordi vi skal jo løse vores opgaver her.

Finn Karlsen, Atassut, 1. næstformand for Landstinget.

Og jeg skal lige minde om, at punkt 34 jo skal behandles på et senere tidspunkt, og jeg skal igen minde om, at jeg ikke vil have gentagelser.

Og jeg kan forstå, at Mogens Kleist trækker sig og så er det Mads Peter Grønvold.

Mads-Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

M.h.t. Landstingets forårssamling, har jeg stillet 5 forskellige forslag, og man har blot optaget 1 af dem i dagsordenen.

Det blev også nævnt, at, når vi har stillet et forslag, så skal vi også stille et forslag om, hvordan punktet skal behandles, men vi er jo ikke jurister, hvorfor vi ikke altid kan løse det. Men der var jo kun 1 jurist på kontoret i den periode p.g.a. forskellige rejser, hvorfor jeg ikke har haft mulighed for at få juridisk bistand, og jeg har lagt vægt på, at man skal grønlandisere de forskellige direktører hos de hjemmestyreejede selskaber, og såfremt vi ikke gør noget ved det, så kan vi jo heller ikke grønlandisere i større omfang, fordi det er dem som også ansætter personalet. Grønlandiseringen bliver blot tomme ord, såfremt vi ikke gør noget ved det.

Og så er det Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur, og derefter Landstingsformanden.

Steffen Ulrich-Lynge, Siumut, Landsstyremedlem for Boliger og Infrastruktur.

Jeg vil ikke gentage det, der har været nævnt. M.h.t. trafikproblemerne ved Upernavik, har Landsstyret i samarbejde med Trafikudvalget, og også selvfølgelig også i samarbejde med Finansudvalget, mener vi at have fundet løsningen, fordi vi allerede har afsat 1,2 mio. kr., hvorfor jeg også mener, at problemet er løst.

Og så er det Landstingsformanden, Ole Lynge.

Ole Lynge, Landstingsformand, Inuit Ataqatigiit.

Som nævn før, så skal jeg på Formandskabets vegne, måske med undtagelse af Anthon Frederiksen, skal jeg meddele, at Formandskabet nok skal behandle de forskellige kritikpunkter.

Jeg skal ikke komme ind på de forskellige forslag, som ikke er blevet optaget, men jeg vil ikke undlade at bemærke, at såfremt man ønsker, at alle forslag bliver taget op igen, så vil vi kunne gøre det, men det er så de enkelte medlemmers eget ansvar, hvordan det bliver behandlet her.

Men der er flere der er blevet taget op som spørgsmål overfor Landsstyret, og selvfølgelig skal vi også tage stilling til det, og vurdere det, såfremt man ikke er tilfreds med det svar, man har fået.

M.h.t. hellefiskeindhandlingen i Nordgrønland, og andre punkter, så mener jeg ikke, at det er på sin plads, men vi kan jo ikke selv ændre på formuleringen af de forslag, som er blevet fremsendt af forskellige medlemmer, og det er jo åbent for alle og enhver, at såfremt man mener, at det har vigtighed for samfundet, at man så indsender disse som forslag.

Og for mig og for hele Formandskabet, er det ikke et spørgsmål om, hvor længe samlingen skal vare, men vi må jo også tænke på vores embedsmænd, som også vil have et arbejde at udføre, og flere udvalg har også givet udtryk for, at tage på rejse, og det er også sådanne nogle ting, som også skal hænge sammen. Vi har bemærket, at, når forskellige udvalg er ude og rejse, så sker det jo, at nogle af embedsmændene også må rejse med, hvorfor Mads-Peter Grønvold også har været uheldig med ikke at kunne få den bistand, som han ellers havde behov for.

Selvfølgelig skal vi ikke henholde os til Inuit Ataqatigiit landsmøde m.h.t. fastlæggelse af sidste mødedato, det kan vi allesammen blive enige om.

M.h.t. de forskellige forslag, så skal jeg blot henvise til, at vi ikke er tankelæsere i Formandskabet, og ikke kender deres baggrund for deres formulering af deres forslag, men partierne kunne jo også bruge deres partikontorer i større omfang.

Men som før nævnt, så skal de ting, som har været nævnt blive behandlet i Formandskabet i morgen, og det afhænger så heller ikke af, hvor meget tid, vi bliver nødt til at bruge.

Så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, Josef Motzfeldt.

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi, Inuit Ataqatigiit.

Landskassen giver tilskud til partiernes arbejde, også til Kandidatforbundet. Disse tilskud bliver brugt således, at vores arbejde bliver så politisk velfunderet som muligt. Tilskuddene bliver ikke brugt til lystture, og det skal de heller ikke bruges til.

For at servicere samfundet på bedste vis lægger vi allesammen vægt på her fra denne sal, og fordi jeg mener, at vi skal undgå, at vi ikke gensidigt spænder ben for hinanden arbejde i forbindelse med vores arbejde for samfundets bedste.

Hvis man er medlem af et parti eller et Kandidatforbund, så må vi arbejde med gensidig respekt for hinanden. Hvis dette sker, så opnå vi også de bedste resultater, men spørgsmålet er om Kandidatforbundet genre vil være med i dette arbejde, det står ikke klart i Anthon Frederiksens udtalelser. Han er også medlem af Formandsudvalget, og han siger, at han respekterer flertallets afgørelser, hvorfor skal han så bruge denne sal, og fremføre sine særstandpunkter gang på gang.

Formandskabet og Anthon Frederiksen indstiller, at denne samling foregår fra den 28. april til den 23. maj, og Formandskabet har også besluttet at indstille, at der midt i denne samling er en pause på 2 uger, således at Landstinget kan passe udvalgsarbejdet m.m.

Dagsordenspunkter og behandlingen af disse bliver taget af Formandskabet som er valgt, og som nogle vi har tillid til. Jeg mener derfor ikke, at vi skal bruge denne stol til sager, som egentlig ikke vedrører Formandskabets arbejde, lad os arbejde sammen og med respekt for hinanden.

Finn Karlsen, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Så er det Ruth Heilmann, og inden Ruth Heilmann taler, så mener jeg ikke, at vi kan drøfte mødets afslutning. Kandidatforbundet er de eneste der er fremkommet med bemærkninger vedrørende mødets sidste mødedag.

Jeg mener derfor, at vi må stoppe denne debat vedrørende sidste mødedag, som formanden også har været inde på.

Så er det Ruth Heilmann, værsgo.

Ruth Heilmann, ordfører, Siumut.

Jeg mener også at Mads Peter Grønvold har ret i, at der også bør være folk i Landstingets Bureau på det tidspunkt, hvor vi skal til at aflevere vores forslag. Jeg mener også at vi til næste samling har lært noget her af denne sag, således at også Landstingets Bureau og Formandskabet drager omsorg for, at der er de nødvendige folk til stede, når vi skal til at udarbejde vores forslag, før de skal afleveres. Det er et problem som bør løses på en eller anden måde.

Jeg er glad for, at vores ønsker om, at mine medlemsforslag bliver taget op af Formandskabet igen, det er vi fra Siumut glade for, og vil aflevere noget yderligere materiale vedrørende dette.

Anton Frederiksen for en meget kort bemærkning.

Anthon Frederiksen, ordfører, Kandidatforbundet.

Fra Kandidatforbundet har vi altid ment, at vi fra denne talerstol skal kunne udtrykke os frit, det er landets vigtigste talerstol, og det er også tilfældet i udvalgene, hvor mindretal har mulighed for at fremkomme med deres bemærkninger, hvorfor jeg ikke kan acceptere, at Landsstyremedlemmet for Økonomi prøver på, at begrænse vores ret til at bruge denne talerstol, jeg kan ikke bruge sådanne kommunistiske metoder til noget.

Lars Sørensen også for en ganske kort bemærkning.

Lars Sørensen, ordfører, Inuit Ataqatigiit.

Til Anthon Frederiksen vil jeg blot præciserer, at du som medlem af Formandskabet ved, hvilke forretningsorden der er. I udvalgene er arbejdet meget frit hvor mindretal m.m. altid har mulighed for at fremkomme med mindretalserklæringer, kommunistmetoder er ikke på sin plads at bruge sådanne ord her fra denne talerstol.

Jeg mener, at hvis vi skal styrke Landstingets arbejde, så må vi også styrke arbejdet i de enkelte Landstingsgrupper. Vi er delt op i forskellige partier, med hver vores synspunkter, jeg mener, at problemet kan løses med, hvis formandskabet samarbejder mere med de enkelte partigrupper, således at vi undgå, at vi især uden for grupperne skal tage spørgsmål op her vedrørende dagsordenen.

Formandskabet bør kontakte de enkelte landstingsgrupper mere, når de har fået et forslag, og nogenlunde ved, hvordan man ønsker denne sag behandlet. Vi har alle behov for, at vi styrke vores landstingsgrupper, således at samarbejdet kan styrkes.

Finn Karlsen, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Jeg skal gentage igen, at der ikke er nogle problemer i forbindelse med redegørelsen for dagsordenen. Det der drøftes nu har ikke noget med selve redegørelsen at gøre.

Og så er det Vicelandsstyreformanden med en afsluttende bemærkning, Josef Motzfeldt. Derefter er det Landsstyreformanden, nej det er kun Landsstyreformanden som vil sige noget, fordi Josef Motzfeldt har trukket sig.

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand, Siumut.

De sidste bemærkninger, nemlig Inuit Ataqatigiits gruppeformand, det er korrekt, det han giver udtryk for. vi har jo selv udarbejdet vores forretningsorden for Landstinget, og dem skal i jo også følge og i ' 4 står der, Aat Landstingets Formandskab fungerer som Landstinget Dagsordensudvalg@, og det er en beslutning som vi allerede har taget, og ligeledes i 4 der er der 8 stykker, der siger hvordan udvalgene skal arbejde, hvor der bl.a. også står om udvalgets bemærkninger skal drøftes her i salen eller om det blot skal være noget som udvalget skal beholde som deres.

Og som medlemmet var inde på, at såfremt der er givet et ønske om en mindretalsudtalelse, så er det noget vi også kan drøfte her, og det vil jeg blot minde om her, også fordi det er korrekt, som før har været nævnt, fordi vi har bemyndiget Landstingets Formandskab, som Dagsordensudvalg, og der er så de forskellige stykker under ' 4 som siger noget om, hvordan udvalgene skal arbejde.

Finn Karlsen, 1. næstformand for Landstinget, Atassut.

Og der er ikke flere der har bedt om bemærkninger vedrørende redegørelsen for dagsordenen og som før nævnt vil det blive genbehandlet i Formandskabet, hvorefter vi nu er blevet færdige med punkt 2.

[ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 02
1. behandling	2. behandling	3. behandling