Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 37-1-2-3

1. behandling 2. behandling 3. behandling

8. mødedag, onsdag den 26. maj 1999

 

Dagsordenens punkt 37;

Forslag til ændring af Landstingslov om tjenestemænd ansat i Landstingets Institutioner.

(1., 2. & 3. behandling)

 

Johan Lund Olsen; Landstingsformand.

 

På Formandsskabets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til ændring af Landstingslov nr. 4 af 20 maj 1998 om tjenestemænd ansat ved Landstingets institutioner.

 

På Landstingets forårssamling vedtog Landstinget Landstingslov om tjenestemænd ansat ved Landstingets institutioner.

 

Efter trykningen af Landstingslov blev der opdaget, at ' 49 stk. 3 i Landstingsloven var faldet ud af den grønlandske udgave. Dette forslag til ændring af Landstingsloven indsætter således 'v 49 stk. 3 i den grønlandske udgave, således at der er overensstemmelse mellem den grønlandske og danske udgave af Landstingsloven.

 

Med disse bemærkninger skal jeg på Formandsskabets vegne overlade forslaget til Landstin­gets velvillige behandling, således at Landstinget uanset fristen i forretningsordenens ' 38 straks overgår til 2. behandlingen og endelig vedtagelse ved 3. behandlingen.

 

Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

 

Hans Enoksen, Siumut.

Ganske kort. Der er ikke noget at skændes om i det forelagte, hvorfor vi fuldt ud støtter det der bliver forelagt fra Landstingets Formandsskab.

 

Otto Steenholdt, Atassut.

At man sætter et dagsordenspunkt frem på bordet for at få det behandler eller fordi man har overset et afsnit af loven kan måske af nogle landstingsmedlemmer opfattes som et forsøg på at løse problemet i hu og hast til trods for, at der kun er 5 linier i det forelagte punkt vurderer Atassut det som en meget kedelig fejl.

 

Vi skal bede juristerne vurdere, om den sene indsættelse af ' 49 stk. 3 i dag har resulteret i en ændring af hele loven, hele den samlede lov inklusive paragrafferne og afsnittene har et samlet budskab til den grønlandske befolkning og da en mindredel af budskabet mangler, f.eks. her i ' 49 stk. 3, så er hele budskabet ødelagt, således at det ser ud som om man må gentage lovarbejdet helt fra starten af.

 


Der har været alt for mange fejl i Landstingets Lovgivningsarbejde især i år og specielt m.h.t. oversættelse af lovteksterne til grønlandsk. Lovudvalget meddelte forleden til Landstinget, at den pågældende lov har uenslydende overskrifter på dansk og grønlandsk og ud over denne her sag skal vi i hast lave korrektioner i andre love.

 

Vi er alle klar over, at der forefindes et Lovkontor under Landsstyreformanden. Vi forventer tilstadighed at lovforslagene som skal vedtages af Landstinget udformes på bedste vis på dette kontor og at de derfra videregives til behandling i Landstinget fejlfrit formuleret både på grønlandsk og dansk.

 

Vi forventer ligeledes at Lovkontoret udfærdiger hele loven og har korrekturlæst den omhyggeligt efter færdigbehandlingen i Landstinget, således at der overhovedet ikke er nogen kritikpunkter er til loven og at den er forfattet helt klart på grønlandsk og dansk, sådan at Landsstyremedlemmet sammen med sine øverste embedsmænd kan underskrive den til sidst.

 

Vi har erfaret, at der er mangler i denne lov som vi skal have tilføjelse til og som er blevet underskrevet af Landsstyreformanden.  Herhjemme er vi blevet dygtigere til at være opmærk­som på, at vi først ønsker at finde ud, hvad vi underskriver og hvilket konsekvenser det kan medføre.

 

Den øverste embedsmand må have overrakt denne lov til Landsstyreformanden for at få ham til at skrive under for at loven kan træde i kraft, men det viser sig at den lov som han under­skriver i tillid til sin embedsmand har mangler. Man kunne kritisere Landsstyreformanden i meget skarpe vendinger for at have underskrevet en mangelfuld lov, men ansvaret ligger hos hand embedsmand.

 

Vi skal i Atassut benytte denne lejlighed til at bemærke, at vi overhovedet ikke finder det rigtigt, at landstingsmedlemmerne bebyrdes med forhastede og derfor fejlagtige lovforslag.

 

Inden 3. behandlingen af dette lovforslag burde man have fundet den manglende del og indarbejdet dette, lad os sige i vort land. Det er ikke mindst flovt, at fejlen ikke blev fundet herhjemme, men i Statsministeriet, d.v.s. i Danmark.

 

Vi er klar over, at flere lovforslag er blevet udskudt til senere behandling, selvom disse er berammet til behandling under denne samling og selvom befolkningen i høj grad har behov for ikrafttrædelse af disse.

 

De faktiske grunde til udskydelserne som vi ikke har hørt klart og tydeligt her i Landstinget er, at man har måtte indstille lovarbejdet midlertidigt p.g.a. for mange fejl. Her tænkes der på lovforslag til sundhedsvæsenet, lovforslag til erhvervsuddannelsesområdet, specielt STI-uddannelserne samt lovforslag om Jagt og Fiskeri.

 


Dermed fremsætter vi i Atassut vores mange bemærkninger til det korte punkt, for derved at få understreget, at Landstingets hovedopgave, nemlig lovgivningen altid bør ske ubeklageligt og korrekt. Det er vores evige holdning i Atassut.

 

I Atassut er vi klar over at Landstingets øverste embedsmænd er begyndt, at holde tilsyn med at lovforslagene udfærdiges omhyggeligt, det er betryggende at høre, fordi et enkeltmandsar­bejde har vist sig at der er for mange fejl, hvilket bebyrder Landstinget med unødigt arbejde.

 

Fra Atassut vil vi gå ind for, at Atassut vil stemme for 2. og 3. behandlingen, men vi må gentage vores bemærkninger, vi må ophøre med, at lave så mange fejl, og må have bedre kontrol med det.

 

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Inuit Ataqatigiit har stemt for vedtagelsen af Landstingsloven nr. 4 af 20. maj 1998 om tjenestemandsansatte ved Landstingets Institutioner og Inuit Ataqatigiit meddeler hermed, at vi går ind for den ændring af ' 49 stk. 3's indsættelse, vil vi også stemme for vedrørende 2. og 3. behandlingen og vi skal benytte lejligheden til at sige, at vi siger på grønlandsk .....dut og ikke Landsting når vi taler grønlandsk. Tak.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

På Kandidatforbundets vegne beklager vi også meget den konstaterede fejl, og vi der sidder her i Landstingssalen skal ikke kaste fejlen på vores embedsmænd, det er os der er beslut­ningstagere, der her i salen, der har begået den fejl, hvorfor vi med stor beklagelse har konstateret det, og må rette det uden at kaste skylden på andre.

 

Kandidatforbundet går ind for forslaget der er fremsat her.

 

Og den næste er Landsstyreformanden.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Jeg beklager det ekstra arbejde en fejl giver, men jeg skal også nævne, at man i det daglige arbejde, så arbejder vi med to sprog, hvorfor vi forholdsvis bruger langt mere tid i forhold til andre, og det er det vi lever under vores to-sprogede samfund, hvorfor der er nogle gange opstår fejl og dem retter vi op, vi hjælpes ad med at rette dem op, og jeg har allerede und­skyldt den fejl, der desværre er opstået.

 

Udvalget kan jo også igennem der arbejde hjælpe os, hvorfor jeg ikke ser den fejl her som en katastrofe, men blot vil sige tak for, at vi i samarbejde med hinanden gerne skal fortsætte med sagen.

 

Og den næste taler er Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel.


Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

Som en tilføjelse til Landsstyreformandens bemærkninger skal jeg her nævne, som Lars Sørensen på vegne af Inuit Ataqatigiit nævnte, det er i det to-sprogede samfund, at når der så er divergens mellem de to sprog, så må man også tænke på, hvilken formulering man må anse for at være den gældende, og Inuit Ataqatigiit har før nævnt, at de love der bliver udarbejdet i Grønland, såfremt de så bliver udarbejdet på to sprog, som må anse den grønlandske lovgiv­ning for at være den gældende og det må være noget som Landstinget også må tage endelig stilling til og regner med at Formandsskabet vil tage sig af den opgave. Tak.

 

Og der er ikke andre der har bedt om at få ordet, hvorfor vi må sige, at vi er færdige med 1. behandlingen af punkt 37 og jeg skal nu nævne, at det som Landsstyremedlemmet for Økonomi, det vil vi fra Formandsskabets side undersøge og jeg kan se, at der er en anden, der har bedt om at få ordet, nemlig Siumuts ordfører.

 

Lars Karl Jensen, Siumut.

IA=s ordfører og Landsstyremedlemmet for Økonomi vil jeg ikke modsige, men når en lov er skrevet på grønlandsk og når man så har glemt et afsnit som det desværre var tilfælde i det forrige punkt.

 

Og så har Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel bedt om at få ordet igen.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

Ikke fordi jeg vil gøre det længere, men inden vi tager stilling til hvilket sprog, der så bliver gældende, så vil en korrekturlæsning ske igen, før vi tager stilling til, hvilket sprog lovgivnin­gen er gældende, hvorfor vi må tage stilling til, hvilken af dem, der er gældende.

 

Atassuts ordfører har bedt om at få ordet igen.

 

Otto Steenholdt, Atassut.

Jeg har også hørt Inuit Ataqatigiits ordfører, fordi vedkommende sagde, at når der er tvivl om hvilken lov, der er den gældende, der anser man så den grønlandske tekst for at være den gældende, og det har jeg ikke noget imod, men når man så ellers går ud fra, at det er den grønlandske tekst, der er gældende, så opdager vi så at ' 49 stk. 3 ikke er med i den grøn­landske tekst, hvorfor vi skal regne med at den grønlandske tekst er fuldstændigt.

 

Og efter vores forretningsorden ' 30 stk. 2 og måske stk. 3, står der, at forslag, at det er Landsstyrets ansvar, for at det er den rigtige formulering, der står, men er man den lovgivende myndighed og arbejder for, at arbejdet pågår korrekt, så er det jo anstrengende at der opstår fejl indimellem.

 


Det er blot mine korte bemærkninger, fordi vi i vores arbejde ikke skal sige, at man på grund af en forkert lovgivning, så er der sket det og det, men vi vil arbejde for, at vi arbejde fejlfrit.

 

Og jeg er slet ikke enig med Kandidatforbundets ordfører når han siger, at det er vores egen sag, men når man bliver folkevalgt, så er vi jo ikke lovkyndige som sådan, hvorfor vi har vores embedsmænd, som også har juridiske uddannelser. Vi tager jo stadigvæk udgangspunkt i juristernes formuleringer. Når man ikke selv er jurist, så er det vanskeligt for os allesammen, at formulere en given lovgivning. Tak.

 

Og nu Anthon Frederiksen på vegne af Kandidatforbundet, da det er for 2. gang skal det være ganske kort.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Jeg vil ikke undlade, at svare Otto. Otto og jeg burde jo have læst hele loven som helhed, da vi vedtog den, og så burde vi også have opdaget, at man have undlad noget, og det kan vi gøre uanset om vi er juridisk uddannede eller ej, men fejlen ligger hos Otto og undertegnede og måske også andre landstingsmedlemmer, at vi ikke har læst hele loven som helhed.

 

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Og vi er nu færdige med punkt 37, men jeg skal lige gentage det, jeg har nævnt før. Punkt 35, 36 og 37, så skal vi undgå samme fejl, hvorfor vi i vores nye Lovtekniske Afdeling i Lands­tingets Bureau, der må vi så i samarbejde med direktoraterne, arbejde for at sådanne fejl ikke opstår igen.

 

Og dermed er vi færdige med 1. behandlingen af punkt 35, 36 og 37, hvorfor vi nu går videre til 2. behandlingen af de samme forslag. Og der er ikke nogen, der har bedt om, at få ordet, hvorfor jeg vil foreslå, at vi stemmer om punkt 35, 36 og 37 under et.

 

Og de der går ind for at punkt 35, 36 og 37 overgår til 3. behandlingen i deres foreliggende form bedes rejse sig. 31 Tak.