Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 14-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

8. mødedag, onsdag den 26. maj 1999

 

Dagsordenens punkt 14;

Forslag til Landstingslov om Grønlands Statistik, 1. behandling.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge Forslag til Landstingslov om Grønlands Statistik.

 

Med lovforslaget formaliseres Grønlands Statistiks faglige uafhængighed af det politiske system, og Grønlands Statistik får desuden formaliseret muligheden for at drive samfundsvi­denskabelig forskning.

 

Landstinget  vedtog i 1989 den første lov om statistisk virksomhed i Grønland. Siden da har statistik-virksomheden, ligesom resten af samfundet -  udviklet sig.

 

Grønlands Statistiske Kontor blev etableret som selvstændig institution for at sikre en uafhængig indsamling og analyse af oplysninger, hvor de administrative myndigheder tidligere selv havde produceret statistik på deres arbejdsfelter. Yderligere ønskede man at sikre stordriftsfordele og undgå dobbeltarbejde ved at samle mest mulig statistikproduktion på ét sted.

 

I 1994 justerede Landstinget loven om Grønlands Statistik. Én af ændringerne var at flytte beslutningskompetence om den løbende statistikproduktion fra Landsstyret over til de offentlige brugere, som var repræsenteret i det rådgivende statistikudvalg.

 

Nu er der så gået yderligere fem år, Grønlands Statistik har fået flere opgaver, herunder analyse- og externt finansierede forskningsopgaver, og det stiller nye krav til lovgrundlaget. Fra 1989 til 1992 overførtes en lang række opgaver til Grønlands Statistik med midler.

 

Siden har Grønlands Statistik overtaget og fået pålagt nye, finansierede opgaver indenfor bygde- og turismestatistik, pristalsberegninger og statistik over befolkningens bevægelser.

 

Samtidig har man udvidet opgaverne med blandt andet en engelsksproget årbog, egen internethjemmeside, en administrativ, økonomisk og statistisk ordbog og flere grønlandsk­sprogede udgivelser. Men behovene for at prioritere arbejdsopgaverne har medført,  at visse vigtige statistikområder ikke kunne prioriteres så højt som både brugere og Grønlands Statistik kunne ønske sig.

 

Blandt andet derfor lægges der i lovforslaget op til ændringer i Grønlands Statistiks ledelses­struktur.

 


Det rådgivende statistikudvalg er i øjeblikket sammensat af embedsmænd fra Hjemmestyrets direktorater, der er blandt Grønlands Statistiks vigtigste brugere, et medlem fra KANUKOKA og et medlem fra Danmarks Statistik.

 

Denne sammensætning har været naturlig mens den centrale statistikvirksomhed var under opbygning. Man havde behov for de primære brugeres fokusering på, hvilke områder der skulle satses på.

 

Nu, hvor statistikproduktionen på en række af de væsentlige samfundsområder fungerer stabilt, kan det overvejes at overlade det overordnede ansvar for Grønlands Statistiks drift og videre udvikling til en mere uafhængig bestyrelse. En bestyrelse vil kunne få det overordnede ansvar for at videreføre og udvikle statistikproduktionen, og for at koordinere statistik og eventuel forskningsvirksomhed i samme virksomhed.

 

Lovforslaget foreslår, at bestyrelsens medlemmer vil blive udpeget på grundlag af deres personlige kvalifikationer, det vil sige et indgående kendskab til grønlandske samfundsforhold B også i historisk perspektiv, eller stor viden om statistikkens anvendelsesmuligheder til analyse af samfundsudviklingen eller begge dele.

 

Bestyrelsens medlemmer skal ikke repræsentere bestemte myndigheder eller organisationers interesser, og imødekommelse af f.eks. Hjemmestyrets og kommunernes databehov vil blive sikret bl.a. gennem videreførelse af de nuværende brugergrupper.

 

Selv om der endnu ikke udarbejdes grundlæggende statistik på de sociale og sundhedsmæssi­ge områder, og der endnu ikke er  tilfredsstillende data om f.eks. arbejdsmarkedet, er det grønlandske folk blandt de bedst beskrevne i Arktis. Forskellige offentlige myndigheder har oplysninger om vore boliger, vore indkomster, hvor mange af vore medborgere, der er tvunget til at søge hjælp på grund af manglende beskæftigelsesmuligheder eller sygdom og mange flere oplysninger.

 

Den samfundsvidenskabelige forskning i Grønland har hidtil været udført primært af Ilisima­tusarfik. Hvis Grønlands Statistik også skal kunne drive forskning, vil Ilisimatusarfik blive partner til fælles videreudvikling af samfundsforskningen i Grønland. En styrkelse af samarbejdet mellem de to institutioner vil på lidt længere sigt også muliggøre, at megen forskningsaktivitet og -viden vedrørende Grønland, som i dag ligger hos institutioner udenfor landets grænser vil kunne forankres i Grønland.

 

Landstingets Sundhedsudvalg fremkom under efterårssamlingen 1998 med en betænkning, der anbefalede, at Grønlands Statistik fik status som @sektorforskningslignende institution á la Naturinstituttet@. Udvalget betingede sig, at Grønlands Statistik samtidig blev formelt uafhængig af det politiske system.


Sundhedsudvalgets betænkning har været et af grundlagene for det nu foreliggende forslag om  Grønlands Statistik.

 

Forslaget vil indebære at Grønlands Statistik får formaliseret sin mulighed at drive forskning, samtidig med at den vigtigste opgave stadig vil være at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistik vedrørende samfundsforhold.

 

Lovforslagets gennemførelse forventes ikke at få økonomiske og administrative konsekven­ser.

 

Udgifterne ved den ændrede ledelsesstruktur vil afhænge af, hvor mange bestyrelsesmedlem­mer, der bor uden for Nuuk. Det forudsættes dog, at udgifter hertil afholdes over institutio­nens drift. Forskningsprojekter forventes typisk eksternt finansieret. Forslaget vil dog ikke forhindre Landstinget i at yde midler til finansiering af Grønlands Statistiks forskningsaktivi­teter generelt, eller i at støtte konkrete projekter af særlig interesse.

 

Med hensyn til enkelthederne i lovforslaget vil jeg henvise til forslagets bemærkninger.

 

For at give muligheder for en grundig debat, vil forslaget kun blive 1. behandlet på denne samling, 2. og 3. behandling vil finde sted på efterårssamlingen 1999 og der bliver så tid til at Grønlands Statistiks samarbejdspartnere og Landstingets medlemmer kan vurdere forslaget grundigt.

 

Med disse bemærkninger vil jeg overlade Forslag til Landstingslov om Grønlands Statistik til Landstingets behandling. Tak.

 

Og så går vi over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

 

Vittus Mikaelsen, Siumut.

Vi har følgende bemærkninger til det fremlagte forslag til Landstingslov om Grønlands Statistik.

 

At behovet for velunderbygget data, der bl.a. benyttes i forbindelse med landstingsarbejdet har største prioritet, hvilket vi fra Siumuts side tidligere har påpeget, og derfor ønskede en ændret lovgrundlag for statistisk virksomhed i Grønland.

 

Vi er derfor tilfredse med, at der nu kommer en lov, der kan erstatte den eksisterende. Vi synes også, at det ligger på sin plads, at man i forbindelse med forberedelsesarbejdet af nærværende forslag har skelet til Sundhedsudvalgets betænkning, da vi behandlede spørgsmå­let om statistisk virksomhed.                                  


I Siumut mener vi, at der i forbindelse med de øgede opgaver omkring statistisk virksomhed er behov for ændringer i Grønlands Statistisks ledelsesstruktur og mener, at der ikke er nogen vej uden om, at gøre statistisk kontor uafhængigt af centraladministrationen, men at der bør nedsættes særskilt bestyrelse.

 

Vi er ikke i tvivl om, at der i forbindelse med den nye struktur kan sikres bedre arbejde for samfundet. Den statistiske virksomhed skal således også sikre løbende henvendelser til de offentlige virksomheder om faktuelle oplysninger fra centralt hold kan underbygges med veldokummenteret og objektive data som løbende justeres ud fra de faktiske forhold.

 

Dermed ikke sagt, at vi mener, at de nuværende forhold ikke er til at stole på, men som det fremgår af lovforslaget vil man gøre tingene endnu bedre ved blandt andet at koordinere tingene mellem de eksisterende institutioner, øge den samfundsvidenskabelige forskning m.v.

 

Vi mener også at det er vigtigt, at det i fremtiden sikres, at dygtige statistiske medarbejdere får flere videre dygtigggørelsesmuligheder, ikke mindst m.h.t. grønlandske statistikkere og derfor håber vi, at flere og flere unge vil få øje på de muligheder, der også ligger her.

 

Afslutningsvis og med konstatering af, at de igangværende opgaver i statistisk kontor fortsætter, er det vores antagelse, at det vil ligge på sin plads, at der i de berørte udvalg fortsat behandler lovforslaget inden det bliver 2. og 3. behandlet til efterårssamlingen, idet det også skal nævnes, at det statistiske kontor prioritering af sine opgaver også er af stor betydning.

 

Hidtil har de forskellige publikationer fra Grønlands Statistiske Kontor indeholde resumeer på engelsk, således at oplysninger også har været tilgængelige for udenlandske brugere, det mener vi er er et stort plus og vi ønsker at takke alle medarbejderne på kontoret for deres indsats og ønsker dem fortsat godt arbejde.

 

Med disse ord ønsker vi fra Siumuts side, at forslaget går videre til 2. og 3. behandling, som vi har fundet ud af vil blive til efterårssamlingen. Tak.

 

Jakob Sivertsen, Atassut.

Vi ligger vægt på i Atassut, at man skal have klare oplysninger som grundlag ved planlægning og vedtagelse i det politiske arbejde i Grønland, og hermed er vi i Atassut meget taknemmeli­ge for, at Grønlands Statistik er begyndt at udarbejde statistiske oplysninger.

 

Vi har i Atassut deltaget i behandlingen af loven om Grønlands Statistik fra 1989, hvor vi fuldt ud støttede den, og vi indså dermed, at man ikke kunne undgå statistiske oplysninger i vores politiske arbejde, specielt m.h.t. stillingtagen til finansielle opgaver.

 


Grønlands statistiske oplysninger var udvidet ved lovens justering i 1994, hvor den løbende statistiske produktion blev flyttet fra Landsstyret til virksomheder, der dagligt benyttede sig af oplysningerne. Samtidigt med at det rådgivende statistik udvalg blev repræsenteret. En sådan ændring har været en forbedring og har medført stigning i oplysningerne.

 

I Atassut går vi ind for Landsstyrets formål med at også forskningen tages med i den fortsatte forbedring og udvidelse af statistikproduktionen, som samfundet er meget tilfredse med.

 

Vi har jo i Illisimatusarfik i forvejen som vi allerede benytter eller har udnyttet godt her i Grønland. Vi ligger vægt på i Atassut, at bestyrelsesmedlemmerne i institutionernes ledelse skal have et godt kendskab til institutionens formål, herunder de kommende bestyrelsesmed­lemmer i Grønlands Statistik skal have kendskab til anvendelse af data, samt til det grønlands­ke samfund og historie, hvilket vi i Atassut går ind for denne givne mulighed i formålet med lovforslaget.

 

Udviklingen og strukturændringen i Grønland er meget hurtigt og vi i Atassut ligger vægt på og ser nødvendigheden i Grønlands Statistiks mere fleksibel mulighed for sin videre virksom­hed og vi skal hermed udtrykke, at vi støtter forslaget fuldt ud.

 

Selvom det blev nævnt, at lovforslaget om Grønlands Statistik ikke vil få økonomiske og administrative konsekvenser, så har vi i Atassut regnet med, at arbejdsområdet bliver større og at vi vil kunne stille krav om en grundig vurdering af de økonomiske konsekvenser.

 

Idet vi i Atassut følger med og deltager i udviklingen i Grønland og under henvisning til en god udvikling af virksomhederne vi har brug for, går vi fuldstændigt ind for lovforslaget.

 

Med disse bemærkninger går vi i Atassut ind for lovforslaget, ligesom vi går ind for forslagets færdiggørelse efter 2. og 3. behandlingen til efteråret. Tak.

 

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Til Landsstyrets forslag til Landstingslov om Grønlands Statistik vil Inuit Ataqatigiit kommentere følgende.

 

Grønlands Statistiks funktion for betalt indsamling af data, bearbejdelse af statistisk materiale og udgivelse af data blev yderligere øget med forskning og således blev der åbnet lovgiv­ningsmæssige muligheder for disse funktioner.

 


Dette betragter vi som gavn for Hjemmestyrets institutioner, kommuner, organisationer og for private virksomheder. Denne mulighed gav grundlag for brugerne for en større udvikling og planlægning. Dog finder vi det vigtigt, at samfundsforhold som bliver indplaceret under Finansloven fortsat bliver forvaltet som hidtil.

 

Vi er også tilfredse med, at det er en pligt, at offentlige myndigheder og offentligtejede virksomheder underlægges at orientere Grønlands statistik når de skal til at udarbejde rapporter og indsamle statistiske oplysninger, således at man på den måde kan indsamle oplysninger samlet.

 

Der stilles krav om, at den kommende bestyrelser skal have indgående kendskab til Grønland. Vi skal fra Inuit Ataqatigiit ønske, at bestyrelsen sammensættes med folk, der også har kendskab til befolkningens ve og vel og grønlændernes tænkemåde. Den kommende bestyrel­se bliver bemyndiget til at nedsætte faste udvalg eller adhoc udvalg. Vi finder det hensigts­mæssigt, at f.eks. når der arbejdes med forhold som fiskeri og fangst, at der så kommer erfarne grønlandske fangere og fiskere som brugere.

 

Landsstyremedlemmet nævnte i sin forelæggelse, at de offentlige myndigheder har mange forskellige oplysninger om samfundsforhold, men at der ikke er mange oplysninger om sundheds- oh arbejdsmarkedsforhold. Inuit Ataqatigiit skal kræve eller opfordre til, at Grønlands Statistik påbegynder registreringen af sådanne oplysninger.

 

Som tidligere nævnt er Inuit Ataqatigiit tilfredse med, at Grønlands Statistiks funktion også omfattes af forskning, især m.h.t. det kommende samarbejde med Ilisimatusarfik. Ikke mindst er vi meget tilfredse med, at forskning om Grønland som foregår under Grønland hjemtages. Denne lovmæssige åbning af muligheder i takt med de ting, der blev nævnt i Landstingets Sundhedsudvalg betænkning fra efteråret 1998. I betænkningen er det tanken at der etableres en afdeling af  Ilisimatusarfik i Grønlands Statistik. Loven giver mulighed for forskning uden at etablere noget stort omkring forskning.

 

At der ikke forventes økonomiske og administrative konsekvenser skal vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre, at dette realiseres gennem en professionel planlægning.

 

Med disse ord anbefaler vi, at punktet overlades til behandling i udvalget for Kultur, Uddan­nelse og Forskning inden overgang til 2. behandlingen her i salen. Tak.

 

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

I forbindelse med 1. behandlingen af forslag til Landstingslov om Grønlands Statistik, så har vi fra Kandidatforbundet følgende bemærkninger til bemærkningerne fra Landsstyremedlem­met for Økonomi og Handel.

 


Vi er glade for at Landsstyret foreslår, at Grønland Statistik bliver en helt uafhængig institu­tion. Det er vigtigt, at Grønlands Statistik bliver en institution, der er uafhængig af andre myndigheder eller private institutioner, og således bliver en uafhængig institution.

 

Vi ved hvor omfattende opgaver Grønlands Statistik udfører i dag samt hvor vigtige disse opgaver er for myndighederne, de private og uddannelsesinstitutionerne. De eksempler der er nævnt, skal vi ikke nærmere komme ind på, da de allerede er nævnt, dog klart kan vi forestille  os, at institutionens fremtidige opgaver klart bliver mere omfattende og institutionens fremtidige samarbejdspartnere, der må formaliseres af ledelsen sammen med institutionens medarbejdere.

 

I Landsstyret stiler man også efter at Grønlands Statistik ikke bliver bundet til nogen side bestyrelsesmæssigt, således at sammenslutninger, Grønlands Hjemmestyre eller KANUKO­KA ikke mere bliver fast repræsenteret og at institutionen fremover får en mere uafhængig bestyrelse og dermed bliver mere frit stillet m.h.t. den daglige drift. Vi vil fra Kandidatforbun­det støtte dette som vigtigt.

 

Landsstyret anfører, at selvom Grønlands Statistik kan savne forskellige fuldstændige informationer i sit arbejde, eksempelvis ved samfundsrelaterede oplysninger udgiver Grøn­lands Statistik dog nogle af de bedste oplysninger, der kan udgives i arktisk om vores samfund.

 

Vi vil dog nævne en institution, der er anført som en mulig samarbejdspartner for Grønlands Statistik og det er Ilisimatusarfik. Vi vil fra Kandidatforbundet anbefale et udvidet samarbejde fremover mellem Grønlands Statistik og Ilisimatusarfik. Vi mener det må være et mål, at meget af forskningen om landet her, der foregår i udlandet efterhånden kan forankres bedre her i landet ved samarbejde med Ilisimatusarfik.

Fra Kandidatforbundet vil vi gerne anføre, at såfremt institutionens samarbejde med Ilisimatu­sarfik skal etableres må forholdene i Ilisimatusarfik søges ordnet politisk som højt prioriterede opgaver.

 

Hvordan vil samfundet kunne gennemføres når de studerende på Ilisimatusarfik kun har en internetforbindelse og 5 computere til ca. 100 studerende ? Derfor vil vi fra Kandidatforbun­det opfordre Landsstyret, såfremt de forestiller sig, at Ilisimatusarfik som en fremtidig samarbejdspartner for Grønlands Statistik til at være vågen overfor de forhold der først bør bringes i orden.

 

Det skal også i den forbindelse anføres, at underviserne og de studerende i flere år har haft et tæt samarbejde med hinanden i flere år om forskellige problemer. Vi skal endvidere anføre, at Grønlands Statistik allerede har et indledt et større samarbejde med udlandet og vi vil fra Kandidatforbundet anbefale, at dette område fortsat bliver videreudviklet.

 


M.h.t. forskellige udgifter håber vi at Landsstyret fremkommer med en tilfredsstillende løsningsforslag vedrørende driften af Grønlands statistik m.h.t. fremtiden.

 

Vi er overbevist om, at Grønlands Statistik fremover får en betydningsfuld placering i samfundet, og at institutionen bliver et center i forskellige forsknings tiltag fra forskellige forskere. Det er jo sådan, at studerende der er igang med videregående uddannelser ofte henter omfattende informationsmateriale fra Grønlands Statistik.

 

Med disse bemærkning har Kandidatforbundet afgivet sin holdning til sagens 1. behandling uden af komme nærmere ind på enkelthederne i sagen. Vi vil henstille, at sagen går til drøftelse i relevante udvalg inden den forelægges til 2. behandlingen. Tak.

 

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, der kommer med en besvarelse til partierne og Kandidatforbundet.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

Der blev fremdraget kloge ord fra partierne og Kandidatforbundet og det viser vej i hvilken retning arbejdet bør gå videre.

 

Atassuts ordfører kom indledningsvis helt rigtigt ind på, som jeg har bidt mærke nemlig, at når man i det politiske arbejde i Grønland, er det vigtigt, at have statistisk korrekt materiale og det er Jakob Sivertsen, der på Atassuts vegne kom ind på, hvilket også er korrekt. Grønlands Statistik fodrer os med betydningsfulde oplysninger i vores arbejde og ikke alene det, men også i forhold til samfundet. Og vi får jo vigtige oplysninger denne vej og det er det man skal være opmærksom på.

 

Fra Atassut blev der blandt andet også sagt, at Atassut ikke regner med at der vil blive tilført større økonomiske midler, men såfremt arbejdsområdet skal udvides, så skal Landsstyret også sørge for at der er økonomi bag og såfremt Grønlands Statistik får arbejde udefra, så er det op til den kommende bestyrelse, og dem der udlicitere arbejdet til statistisk kontor, at aftale hvilken pris der skal gælder, for at udføre denne opgave.

 

At der skal flere grønlandsksprogede medarbejdere i statistisk arbejde, det var der flere der kom ind på, det finder vi vigtigt fra Landsstyrets side, og regner med at åbningen for statistisk kontors udvidelse af arbejdsområdet, at det bliver brugt mere at uddannelsesinstitutionerne, således at de studerende allerede under deres studietid også får mulighed for at komme ind på det forskningsmæssige område.

 


Vi er i Landstinget er nogle af brugerne, vil vi fortsat have en indflydelse på det gennem bevillingerne og de der gerne vil studere edb, så vil der også blive banet vejen derfor via den vej.

 

Inuit Ataqatigiit lægger vægt på, at de kommende medlemmer i bestyrelsen har kendskab til grønlandske forhold, hvilket Landsstyret også set det som et vigtigt punkt. F.eks. hvis oplysninger vedrører fiskeri og fangst, så ser Landsstyret, at det er naturligt at man har et samarbejde med de erhververe, der beskæftiger sig med dette inden for dette erhverv. Ilisimatusarfik vil ikke have en specifik afdeling i Grønlands Statistik.

 

Og oplysninger der vedrører Sundhedsområdet og Arbejdsmarkedsområdet, så er det rigtigt, at uanset om vi åbner op for mulighederne for forskning, så er det vigtigt for os, at vi har statistisk materiale, der er retvisende, og Landsstyret mener, at opgaver der vedrører Grønland skal have første prioritet i udførelsen af opgaverne.

 

Og der blev sagt at anden forskning kan flyttes til Grønland, der er sådan, at såfremt uden­landske forskere, der søger om at forske i grønlandske forhold, der vil de få tilladelse her til. Her vil der blandt andet blive banet vej for, at de oplysninger, der bliver indsamlet også bliver tilgængelige her i Grønland.

 

Mogens Kleist fra Kandidatforbundet kom ind på at man skal have samarbejde med Ilisimatu­sarfik, hvilket Landsstyret også ligger vægt på. Hvad angår internet er det i forbindelse med prioriteringen i Direktoratet for Kultur og Uddannelse vil det blive medtaget i forbindelse med vurderingerne der og som sagt mener jeg også at vi får mulighed for at de studerende i f.eks. Ilisimatusarfik også får mulighed for at arbejde i Statistisk Kontor, således at de også kan komme ind på det område som de studerer i Ilisimatusarfik.

 

Vi har endnu ikke lovhjemmel, men Grønlands Statistik er et centralt område hvad angår arktisk forskning og her er der allerede omfattende samarbejde med f.eks. Norge, Canada og Atlaska og det er hensigten at der skabes en lovhjemmel her.

 

Og jeg er glad for at forslaget bliver positivt modtaget i forbindelse med 1. behandlingen og jeg skal så viderebringe den ros som medarbejderne i Grønlands Statistik har fået i denne samling.

 

Og ud over partiernes ordførere, så har Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit bedt om ordet.

 

Maliinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg vil blot komme med en tilføjelse til det der er blevet fremlagt fra vores parti. Det er korrekt, at vi ikke kan undgå Grønlands Statistik, fordi vi ofte får statistiske oplysninger om fangst, fiskefangst, hotelovernatninger med meget mere.


Men m.h.t. fremtiden, så bør man også være opmærksom på, også m.h.t. at udnytte ressour­cerne, også i kraft af edb er blevet bedre og bedre, så vil man kunne gøre dem offentligt tilgængelig gennem edb-maskinerne, d.v.s. internettet. Skal man udnytte de økonomiske ressourcer på den bedst mulige måde og øge samfundsdebatten i højere grad, så bør udvalget også tænke på, at man på den måde også udgiver nogle månedlige oplysninger om samfundets politiske ståsted, det er jo også et sted, man kan vække den politiske interesse i samfundet, ligesom man også gør det i andre lande.

 

Vi som politikere har også interesse i, at følge med i det termometer man kan stikke ned for at føle, hvor man politisk står i samfundet og det er nok en mulighed, som udvalget bør tænke på inden 2. behandlingen af forslaget. Det behøver nødvendigvis være månedligt, men i starten kan man vel gøre det hvert halve år. Tak.

 

Og på vegne af Kandidatforbundet har ordføren bedt om at få ordet igen.

 

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Jeg siger tak til Landsstyremedlemmet for Økonomi og Erhverv for hans besvarelse og som før nævnt, et eventuelt samarbejde med Ilisimatusarfik, så bør Landsstyremedlemmet for Uddannelse, Kultur og Forskning også være åbent over for det. I Ilisimatusarfik er det sådan, at der er stor lærermanglen og de studerende har også problemer ikke bare lærermæssigt, men også m.h.t. manglen på edb-maskiner, og jeg vil være taknemmelig, såfremt man kommer ind på det til efterårssamlingen ved en prioritering, og jeg er glad for, at man kom ind på det nu.

 

Og jeg håber de relevante udvalg forinden 2. behandlingen også vil tage en snak med de personer som har relationer til Grønlands Statistik, fordi det er jo dem der har det daglige arbejde og det vil vi være meget åbent overfor.

 

Og den afdeling det vil sig Geofysisk Observatorium i Godhavn, vi må huske på, at der også er en afdeling der oppe, som Grønlands Statistik eventuelt vil kunne samarbejde med.

 

Og et andet stort problem er vedrørende udarbejdelsen af statistikken vedrørende de arbejdslø­se, og jeg ved at man bruger forskellige beregningsmetoder og det har kommunerne blandet andet også været inde på, nemlig vedrørende beregningen af arbejdsløse, både i kommunerne og i bygderne, og jeg håber, at man vil behandle disse i udvalget grundigt, når sagen kommer videre til udvalget.

 

Med disse bemærkninger har jeg blot kommet med kommentarer til debatten på en kort måde.

 

Og nu til Landsstyremedlemmet for Økonomi og Erhverv.

 


Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Erhverv.

M.h.t. de mange publikationer der bliver sendt ud, det er korrekt nok, d.v.s. at den der modtager publikationerne selv kan begrænse det de modtager, men Grønlands Statistik har sin egen hjemmeside, som man kan taste sig ind til, hvor man så kan se på de forskellige publikationer som Grønlands Statistik har. Derudover er der også en databank, som man også kan hente oplysninger fra.

 

Men hvad angår opinionsundersøgelser som Grønlands Statistik eventuelt ville kunne påtage sig, det vil nok være et punkt som udvalget vil komme ind på under deres behandling, fordi såfremt forslaget bliver 2. og 3. behandlet og bliver vedtaget, så er det vigtigt, at man til den tid, ved hvad det er for nogle opgaver, som kontoret skal have.

 

Men til Kandidatforbundet skal jeg blot nævne, at der er lang flere midler vi gerne ville bruge i Finansloven, hvorfor vi til efteråret vil komme med en prioritering og vi er allesammen spændt på det endelige resultat, men det vi ved er, at alle partier under de korte drøftelser der har været gennem her i salen, der går samtlige partier ind for, at vi går en ekstra indsats indenfor uddannelse.

 

Og m.h.t. Geofysisk Observatorium i Qeqertarsuaq og om man så eventuelt kan samarbejde med Grønlands Statistik, men det er vist nok Københavns Universitet, der har et samarbejde med Geofysisk Observatorium og hvorvidt man så kan samarbejde der, så vil det jo også være helt naturligt, at man ser på hvordan man kan have sine samarbejdsrelationer, såfremt forskningsopgaverne samles et sted.

 

Men m.h.t. arbejdsløshedsstatistikken der er det korrekt som Mogens Kleist var inde på, der fører man jo statistikken fra centralt hold og i kommunerne og der er en masse ting man er uenige i den form for beregning, men som det før er blevet nævnt her i salen, så er statistikken vedrørende arbejdsløshed, den skal man bearbejde med varsomhed, fordi den netop også rammer en masse mennesker, og der er det så arbejdsmarkedskontorerne, kommunerne og Grønlands Statistik, der skal samarbejde om, at finde ensartede regler for beregning af netop disse talmaterialer.

 

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Og der er ikke flere der har bedt om at få ordet, hvorfor punkt 14, der er vi ved med at være færdig med 1. behandlingen af forslag til Landstingslov om Grønlands Statistik, men forinden vi er helt færdige med den, så har Inuit Ataqatigiit ønsket at punktet bliver behandlet i Kultur- og Uddannelsesudvalget forinden 2. behandlingen og såfremt der ikke er nogen der er imod dette forslag, så vil jeg blot henstille til, at sagen bliver sendt til dette udvalg forinden 2. behandlingen. Og det er så tilfældet.