Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 12-2

1. behandling 2. behandling 3. behandling

7. mødedag, tirsdag den 25. maj 1999

 

Dagsordenens punkt 12;

Forslag til Landstingstillægsbevillingslov I, 1999 - 2. behandling.

 

Jørgen Wæver Johansen, formand for Landstingets Finansudvalg, Siumut.

 

Betænkning afgivet af Landstingets Finansudvalg vedrørende forslag til

Landstingstillægsbevillingslov 1 1999 afgivet til Landstingets 2. behandling skal hermed forelægges.

 

Landstingets Finansudvalg har under behandlingen bestået af

 

Formand, Landstingsmedlem Jørgen Wæver Johansen, Siumut

Næstformand, Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit

Landstingsmedlem Anders Nilsson, Atassut

Landstingsmedlem Per Berthelsen, Siumut

Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, Enkelt kandidat

 

Betænkningen som forelægges her omfatter:

 

1.           Indledning.

2.           Finansudvalget generelle bemærkninger.

3.           Finansudvalgets bemærkninger i øvrigt.

Landsstyrets ændringsforslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1999.

1.                                                   Finansudvalge­ts henstillinger.

2.                                                   Budgetbidrag for Landsstyrets ændringsforslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1999.

 

Inden jeg går videre skal jeg anmode formanden om, at læse betænkningens resumé, i og med, at selve betænkningen er omdelt til Landstingets medlemmer.

 

Landsstyret fremsatte på Landstingets møde onsdag den 12 maj 1999 forslag til Landstingstil­lægsbevillingslov 1 for 1999. Finansudvalget har gennemgået lovforslaget grundigt. Lands­styret har den 18. maj 1999 afleveret 29 ændringsforslag.

 

Generelt tilslutter Finansudvalget sig Landsstyrets forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1999 med de ved forelæggelsen fremlagte budgetbidrag. Finansudvalgets indstilling til de mellem 1. og 2. behandlingen fremsatte ændringsforslag vil fremgå efter de generelle bemærkninger og Finansudvalgets bemærkninger iøvrigt.

 


Finansudvalget skal til Landstingets 2. behandling af forslaget til Landstingstillægsbevillings­lov 1 for 1999 fremsætte følgende bemærkninger.

 

Finansudvalget skal på linie med Landstingets samtlige finanspolitiske ordførere tilslutte sig ønsket om en revurdering og generel stramning af såvel bevillingsprocessen som økono­mistyringen i Grønlands Hjemmestyre.

 

Det er således med glæde, at Finansudvalget erfarer, at Landsstyret vil arbejde for en bevillingsreform. Finansudvalget ønsker aktivt at bidrage til en sådan reform. 

 

Finansudvalget vil her kort over for Landstinget ridse udvalgets ønsker til en sådan reform op:

 

1)                                                  Landstingets Finansudvalg bør have beslutningskompetence hele året.

2)                                                  Formkrav til bevillingsansøgninger, hvorved et fyldestgørende beslutningsgrundlag tilvejebringes.

3)                                                  Landstingstillægsbevillingslovene bør ændres i antal til én årlig (fremlagt på forårs­samlingen).

4)                                                  Indholdet af Landstingstillægsbevillingsloven bør begrænses til Finansudvalgets beslutninger.

5)                                                  Udarbejdelse af en egentlig budgetlov.

6)                                                  Bevillingerne på Finansloven deles op i følgende grupper:

Lovpligtige udgifter.

Driftsudgifter.

Anlægsudgifter.

Tilskud og øvrige udgifter.

7)                                                  Den enkelte institution gives mulighed for en afgrænset opsparing til brug for større indkøb, etc.

8)                                                  Formkrav til finanslovsbidragene, hvorved et fyldestgørende beslutningsgrundlag tilvejebringes.

9)                                                  Anlægsområdet skilles ud i en anlægsfond.

10)                                              Finanslovsdatabase, hvorved Landstingsbevillingslovene sikres gennemsigtighed og gennemskuelighed, vel og mærke med adgang for alle.

 

Efter således at have beskrevet Finansudvalgets ønsker til den kommende reform af bevil­lingsprocessen vil udvalget nu gå nærmere ind på indholdet af forslag til Landstingstillægsbe­villingslov 1 for 1999.

 


Finansudvalget glæder sig over nærværende forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1999. Forslaget ses at være et skridt på vej i retningen af den ønskede revurdering og stramning, idet udvalget naturligvis indser at disse ønskede ændringer ikke kan ske umiddel­bart.

 

Landstingets Formandskab har til denne Landstingstillægsbevillingslov fremsendt forskellige forslag. Det skal bemærkes at Finansudvalget ikke behandler dette aktivitetsområde, da dette vedrører Landstingets eget område.

 

Landsstyret har med denne Landstingstillægsbevillingslov fremlagt et genbevillingsbehov på godt kr. 127.000.000,-. Udvalget har taget dette til efterretning og skal i den forbindelse pege på udvalgets ønske I - Anlægsområdet skilles ud i en anlægsfond - til reformen af bevillings­processen.

 

Landsstyret har med denne Landstingstillægsbevillingslov fremlagt et afsnit som følge af ressortomlægninger, der fulgte af dannelse af det nye Landsstyre. Udvalget har taget dette til efterretning.

 

Finansudvalget har fundet anledning til at udtale bekymring omkring det forhold, at det nu med udgangspunkt i Greenland Tourism A/S og Greenland Cruise A/S står klart, at Grønlands Hjemmestyre i sidste ende altid vil stå som garant for eventuelle låneforpligtigelser, de Hjemmestyreejede selskaber indgår. Finansudvalget har på denne baggrund vurderet, at udvalget må anmode Landsstyret overveje, hvorvidt disse selskabers forpligtigelser kan indgå som eksempelvis et separat bilag i forbindelse med Finansloven.

 

Finansudvalget har siden den konstituerende samling endvidere taget udvalgets arbejdsform op til yderligere vurdering og det er udvalgets opfattelse, at eksempelvis udvalgets beslutning om at øge offentlighedens adgang til udvalgets materiale i forbindelse med bevillingssager har været til gavn for såvel den offentlige som den politiske debat i Grønland.

 

Finansudvalgets bemærkninger i øvrigt:

 

Landsstyreformanden - aktivitetsområde 10-19.

 

Hovedkonto 87.72.10, Personaleboliger.


Landsstyret ansøger om en budgetneutral rokering af kr. 1.650.000,- fra hovedkonto 87.72.13, Særlig renovering til nærværende hovedkonto. Finansudvalget har i perioden mellem efterårssamlingen 1998 og indeværende samling fået forelagt denne bevillingsansøgning. Finansudvalget indkaldte Landsstyreformand hr. Jonathan Motzfeldt til samråd den 19. maj 1999.

 

På samrådet blev der mellem Finansudvalget og Landsstyreformanden opnået en gensidig politisk forståelse for, at behandlingen af dette punkt udsættes til endelig afgørelse i forbindel­se med 3. behandlingen af Landstingstillægsbevillingslov 1/99. Landsstyreformanden og Finansudvalget var således enige om, at der var poster i ansøgningen, hvor en nærmere vurdering var nødvendig.

 

Landsstyremedlemmet for Sociale anliggender og Arbejdsmarked- aktivitetsområde 30-39.

 

Finansudvalget havde i forbindelse med Landsstyreområdets forslag til Landstingstillægsbe­villingslov 1/99 indkaldt Landsstyremedlemmet hr. Mikael Petersen i samråd den 19. maj 1999. Samrådet bibragte udvalget indsigt i Landsstyreområdets forslag. I denne forbindelse var der dog et par punkter, hvor udvalget må udtale kritik.

Hovedkonto 30.01.10, Ydelser uden for kommunal inddeling.

Finansudvalget er mellem Landstingssamlingerne tillagt bevillingsmæssig kompetence på vegne af Grønlands Landsting. Udvalget kan således, hvis en bevillingsansøgning er af enten uforudset eller særligt hastende karakter godkende ansøgningen inden for få timer.

 

Når udvalget er tillagt denne kompetence er det, efter udvalgets overbevisning, både beklage­ligt og kritisabelt når et Landsstyreområde efter at have konstateret et uopsætteligt behov for en merbevilling ikke straks ansøger Finansudvalget om disse midler. I dette tilfælde finder udvalget det endvidere skærpende, at Landsstyreområdet har brugt uhjemlede midler på forventet efterbevilling.

 

Finansudvalget skal endvidere anmode Landsstyret overveje, hvorvidt det er muligt at enten øge bevillingen eller øremærke en del af den nuværende bevilling på hovedkonto 20.11.50, Driftsreserven til udgifter af denne karakter.

 

Landsstyremedlemmet for Erhverv - aktivitetsområde 50-59.

 

Hovedkonto 52.12.01, Turisme.

Finansudvalget indstiller, at endelig beslutning om dette ændringsforslag sker ved 3. behand­lingen af Landstingstillægsbevillingsl­ov 1/99. Landsstyret forventes inden da at fremsende yderligere specifikation for de kr. 19,0 mio. En specifikation kunne tænkes opdelt på følgende fire hovedområder:

 


fremtidige aktiviteter - drift

2.           servicekontrakter

omstrukturering

1)                      afvikling.

 

Denne specifikation vil betyde en større gennemsigtighed for så vidt angår indholdet af den givne bevilling. Endvidere forudsætter Finansudvalget, at Landsstyret månedligt fremsender redegørelse for forbrug af økonomiske midler fra denne hovedkonto til Greenland Tourism A/S. Disse forventes fremsendt til såvel Finansudvalget som Landstingets udvalg til revision af Landskassens regnskaber.

 

Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Kirke - aktivitetsområde 60-69.

 

Hovedkonto 60.10.13, Grønlænderhjemmet.

 

Finansudvalget har under sin udvalgsrejse til Færøerne og Danmark besøgt Grønlænderhjem­met. Finansudvalget må desværre konstatere, at Grønlands Hjemmestyre med Grønlænder­hjemmet ikke tilbyder den bedst mulige pleje for de af vore medborgere, der har behov for ophold på Grønlænderhjemmet i forbindelse med behandling i Danmark.

 

Finansudvalget er af den overbevisning, at de fysiske rammer er utilstrækkelige, hvis aktivitetsniveauet skal fortsætte på det nuværende niveau. Endvidere ses der en manglende sammenhæng mellem Grønlænderhjemmets bevilling og det til dato stigende aktivitetsniveau.

Det tidligere Finansudvalg har over for det tidligere Landsstyremedlem for Sundhed påtalt disse forhold uden at dette har ført til en bedring af forholdene på Grønlænderhjemmet.

 

Den foreslåede bevilling løser efter udvalgets opfattelse således ikke de grundliggende problemer, hvorfor udvalget skal anmode Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Kirke om snarest at fremlægge planer for den videre drift af Grønlænderhjemmet herunder en varig løsning, der indebærer andre fysiske rammer og muligheden for, at Grønlænderhjemmets bevilling følger aktivitetsniveauet.

 

Landsstyrets ændringsforslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1999.

 

Landsstyret har den 18. maj 1999 afleveret 29 styk ændringsforslag til Landstingstillægsbevil­lingslov 1 for 1999.

 

Ændringsforslag nr. 1, Hovedkonto 10.01.97, Budgetregulering.

Finansudvalget indstiller, at ændringsforslaget godkendes.


Ændringsforslag nr. 2, Hovedkonto 10.06.10, Tilskud til politiske partier.

Finansudvalget har den 15. januar 1999 godkendt forslaget.

 

 

Ændringsforslag nr. 3, Hovedkonto 10.13.13, Aktieindskud.

Finansudvalget indstiller, at forslaget udsættes til 3. behandlingen af Landstingstillægsbevil­lingslov 1/99.

 

Ændringsforslag nr. 4, Hovedkonto 20.11.51, Budgetteknisk reserve.

Finansudvalget indstiller, at forslaget udsættes til 3. behandlingen af Landstingstillægsbevil­lingslov 1/99.

 

Ændringsforslag nr. 5, Hovedkonto 30.13.02, Fællesudgifter for handicapinstitutioner.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.

 

Ændringsforslag nr. 6, Hovedkonto 30.13.02, Fællesudgifter for handicapinstitutioner.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.

 

Ændringsforslag nr. 7, Hovedkonto 30.14.12, Tilskud til organisationer.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.

 

Ændringsforslag nr. 8, Hovedkonto 30.14.14, Forebyggende oplysningsvirksomhed.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.

 

Ændringsforslag nr. 9, Hovedkonto 40.01.01, Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Forskning.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.

 

Ændringsforslag nr. 10, Hovedkonto 40.14.18, KNR - Grønlands Radio.

Finansudvalget har den 15. januar 1999 godkendt forslaget.

 

Ændringsforslag nr. 11, Hovedkonto 50.06.10, Indhandlingstilskud, fiskeri.

Finansudvalget indstiller at forslaget godkendes.

 

Ændringsforslag nr. 12, Hovedkonto 50.90.11, Great Greenland A/S.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.

Ændringsforslag nr. 13, Hovedkonto 52.12.01, Turisme

Finansudvalget har den 5. maj 1999 godkendt forslaget.


Ændringsforslag nr. 14, Hovedkonto 52.12.01, Turisme

Finansudvalget indstiller, at forslaget udsættes til 3. behandlingen af Landstingstillægsbevil­lingslov 1/99.

 

Ændringsforslag nr. 15, Hovedkonto 60.01.01, Direktoratet for Sundhed og Kirke.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.

 

Ændringsforslag nr. 16, Hovedkonto 83.30.10, Institutioner for børn og unge.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.

 

Ændringsforslag nr. 17, Hovedkonto 84.40.10, Kommunale skoler.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.

 

Ændringsforslag nr. 18, Hovedkonto 87.11.98, Central renoveringspulje.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.

 

Ændringsforslag nr. 19, Hovedkonto 87.71.32, Nukissiorfiit - Grønlands Energiforsyning, renovering

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.

 

Ændringsforslag nr. 20, Hovedkonto 87.72.13, Særlige renovering.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.

 

Ændringsforslag nr. 21, Hovedkonto 87.72.13, Særlige renovering.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.

 

Ændringsforslag nr. 22, Hovedkonto 87.72.15, Andelsboligbyggeri.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.

 

Ændringsforslag nr. 23, Hovedkonto 87.73.20, Udbygning af landingsbanestruktur.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.

 

Ændringsforslag nr. 24, Hovedkonto 87.73.20, Udbygning af landingsbanestruktur.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.

 

Og vi går over til Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger.

 

Ændringsforslag nr. 25


Til hovedkonto 20.11.51, Budgetteknisk reserve

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.

 

Ændringsforslag nr. 26

Til hovedkonto 50.06.18, Driftsaftaler, produktionsanlæg

Nr. 1.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.

 

Ændringsforslag nr. 27

Til hovedkonto 50.06.18, Driftsaftaler, produktionsanlæg

Nr. 2.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes.

 

Ændringsforslag nr. 28

Til hovedkonto 52.12.01, Turisme.

Nr. 1.

Finansudvalget indstiller - med henvisning til udvalgets henstilling nr. 3 og udvalgets bemærkninger under Landsstyrets ændringsforslag nr. 3 og nr. 14 - at forslaget udsættes til 3. behandlingen af Landstingstillægsbevillingslov 1/99.

 

Ændringsforslag nr. 29

Til hovedkonto 52.12.01, Turisme.

Nr. 2.

Finansudvalget indstiller - med henvisning til udvalgets henstilling nr. 3 og udvalgets bemærkninger under Landsstyrets ændringsforslag nr. 3 og nr. 14 - at forslaget udsættes til 3. behandlingen af Landstingstillægsbevillingslov 1/99.

 

Finansudvalgets Henstillinger.

 

Finansudvalgets henstilling nr. 1.

Med baggrund i det forhold, at Grønlands Hjemmestyre i sidste ende altid vil stå som garant for eventuelle låneforpligtigelser de Hjemmestyreejede selskaber indgår. Finansudvalget har på denne baggrund vurderet, at udvalget må henstille til Landsstyret, at disse selskabers forpligtigelser indgår som eksempelvis et seperat bilag i forbindelse med Finansloven.             

 

Finansudvalgets henstilling nr. 2.


I forbindelse med den kommende uvildige undersøgelse vedrørende Greenland Tourism A/S og Greenland Cruise A/S finder Finansudvalget, at den udpegede undersøgelsesinstans som led i sit kommissorium bør anmodes om hurtigst muligt at tilvejebringe en analyse af, hvorvidt ledelse og bestyrelse i de to selskaber har truffet dispositioner, som må antages at være erstatningspådragende i forhold til Grønlands Hjemmestyre.

 

Finansudvalgets henstilling nr. 3.

I forbindelse med nedsættelsen af bevillingen på hovedkonto 20.11.51, Budgetteknisk reserve skal Finansudvalget inden 3. behandlingen af Landstingstillægsbevillingslov 1/99 anmode Landsstyret redegøre for Greenland Tourism A/S= videre arbejde herunder en udmelding om selskabets videre form og formål, samt udarbejde en handlingsplan i tilknytning til den ønskede bevilling.

 

Finansudvalgets henstilling nr. 4.

Med udgangspunkt i det forhold, at Grønlands Hjemmestyre i sidste ende altid vil stå som garant for eventuelle låneforpligtigelser de Hjemmestyreejede selskaber indgår - henstiller Finansudvalget, at Landsstyret fremover fast redegør for disse selskabers økonomiske situation, herunder Landsstyrets forventning til eventuelt afkast. Redegørelsen kunne tænkes som en fast redegørelse til Landstinget i forbindelse med den årlige Efterårssamling.

Budgetbidrag til Landsstyrets ændringsforslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1999.

 

Landsstyrets ændringsforslag til Landstingstillægsbevillingslov 1 for 1999 - vedlægges som appendix.

 

Med disse bemærkninger indstiller et enigt Finansudvalg, at lovforslaget i den af betænknin­gen følgende form overgår til 3. behandling.

 

Følgende medlemmer er der i Finansudvalget

Landstingsmedlem, Jørgen Wæver Johansen, formand, Siumut

Landstingsmedlem, Asii Chemnitz Narup, næstformand, Inuit Ataqatigiit              

Landstingsmedlem, Anders Nilsson, Atassut

Landstingsmedlem, Per Berthelsen, Siumut

Landstingsmedlem Per Rosing-Petersen, Enkelt kandidat

 

Tak. Og nu er det Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel, der kommer med en besvarelse.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.


Landsstyret har modtaget Finansudvalgets betænkning til 2. behandling af forslaget til Landstingstillægsbevillingslov I for 1999. Det er selvfølgelig med tilfredshed, at Landsstyret kan konstatere, at Finansudvalget generelt tilslutter sig de ved forelæggelsen fremlagte bevillingsforslag og de til 2. behandlingen fremsatte ændringsforslag.

 

Finansudvalgets betænkning er opdelt i en række generelle bemærkninger og derefter nogle bemærkninger til enkeltforslag og endelig henstillinger. Jeg har forsøgt at opretholde samme rækkefølge i min besvarelse til betænkningen.

 

Indledningsvis vil jeg sige, at jeg finder det overordentligt glædeligt, at Finansudvalget tilslutter sig Landsstyrets overvejelser om en bevillings- og budgetreform. De ønsker Finansudvalget fremfører til en sådan budgetreform, ligger helt på linie med de anbefalinger, der fremgår af den analyse af økonomistyringen i Grønlands Hjemmestyre, som Landsstyret har ladet udarbejde.

 

Landsstyret ser derfor frem til et samarbejde med Finansudvalget om en sådan reform, der på det generelle plan forhåbentlig bl.a. kan føre frem til mere fast retningslinier og regler på bevillingsområdet. Desuden er det hensigten at arbejde for forenklinger bl.a. på anlægsområ­det og endelig for en væsentlig reduktion af tillægsbevillingsomfanget, sådan at undtagelserne fra de generelle principper begrænses mest muligt.

 

I tråd med Finansudvalgets anmodninger om øget gennemsigtighed, udbeder udvalget sig også en samlet oversigt over Landskassens forpligtigelser i selskaberne. Som det fremgår af mine senere bemærkninger, er det en henstilling Landsstyret gerne vil imødekomme, men jeg  må samtidigt bemærke, at jeg ikke er enig i Finansudvalgets konklusion om, at Landskassen i sidste ende altid står som garant for de hjemmestyreejede selskaber.

 

Landsstyret og Finansudvalget har valgt at dække kreditorernes tab i forbindelse med Greenland Cruise A/S, men afdækningen af tabene beroede på en vurdering i dét helt konkrete tilfælde, og det vil det også gøre i fremtidige lignende tilfælde, hvor der ikke foreligger egentlige garantier for aktieselskabernes gæld.

 

For så vidt angår de konkrete bevillingsforslag, så har Finansudvalget valgt at udskyde stillingtagen til 3 forslag til 3. behandlingen, med ønske om yderligere oplysninger. Det drejer sig om en budgetneutral sag om personaleboliger til Landsstyret, en budgetneutral anlægsro­kering i sundhedsvæsenet og sagen om yderligere 23 mio. kr. til den endelige oprydning i Greenland Tourism.

 


Generelt kan jeg sige, at Landsstyret selvfølgelig vil fremsende de yderligere ønskede oplysninger til Finansudvalget, sådan at Udvalget har mulighed for at forholde sig til dem inden 3. behandlingen. Greenland Cruise vil jeg vende tilbage til, i forbindelse med Finansud­valgets henstillinger.

 

Jeg vil komme med et par ord om Grønlænderhjemmet, som Finansudvalget har besøgt, og hvor en forbedring af forholdene ligger udvalget på sinde. Landsstyret er opmærksom på problemet, og jeg er bekendt med, at der bliver arbejdet på andre og bedre løsningsmodeller.

 

Inden jeg overgår til Finansudvalgets henstillinger vil jeg også gerne lige komme med en kort bemærkning om NUKA A/S. Ændringsforslagene indeholder en tekstanmærkning, der bemyndiger Landsstyret til at færdiggøre forhandlingerne med Royal Greenland A/S om overtagelse af NUKA A/S og afgive erklæringer eller lignende for NUKA A/S på op til 125 mio. kr. i alt.

 

Det er med glæde jeg kan konstatere, at Finansudvalget har godkendt denne tekstanmærkning, og jeg kan oplyse, at Landsstyret arbejder intensivt med det endelig aftalegrundlag, som vil blive forelagt Finansudvalget til godkendelse.

 

Finansudvalgets henstillinger vedrører 2 forhold. Dels Hjemmestyrets låneforpligtigelser vi selskaberne, og udviklingen i disse selskabers økonomi i det hele taget, og dels problemerne i Greenland Tourism og turismeudviklingens fremtid.

 

Landsstyret arbejder allerede med at tilvejebringe et samlet overblik over Landskassens formelle erklæringer m.v. om selskaber. Dette materiale vil fremover sammen med Landskas­sens garantier blive oplyst f.eks. i forbindelse med regnskabsaflæggelsen og Finansloven.

 

Landsstyret vil også gerne forbedre informationsgrundlaget omkring udviklingen i selskaber­nes økonomi, og de evt. Forventninger om afkast eller tilskudsreduktioner, som det måtte give anledning til. Som en positiv nyhed kan jeg oplyse, at udviklingen i nogle af selskaberne bl.a. KNI og Tele har givet grundlag for at formulere sådanne forventninger i de kommende år.

 

Vedrørende Greenland Tourism har Landsstyret iværksat en uvildig undersøgelse, der skal belyse alle relevante forhold. På det grundlag kan det efterfølgende besluttes, om der er grundlag for at rejse tiltale mod enkeltpersoner.

 


Landsstyret vil desuden bestræbe sig på at fremkomme med de af Finansudvalgets ønskede oplysninger om den tiltænkte anvendelse af oprydningsbevillingerne til Greenland Tourism og selskabets videre form og formål. Det er Landsstyrets klare intention, at afviklingen af Greenland Cruise skal ske indenfor de rammer Finansudvalget har fastlagt - og uden unødven­dige udgifter for Landskassen.

 

Og det var så mine bemærkninger til Finansudvalgets betænkning, og jeg regner så også med, at de enkelte landsstyremedlemmer også vil kommentere sager, der vedrører deres ressortom­råder. Tak.

 

Inden vi går videre til partiernes og Kandidatforbundets ordfører, så har Landstingets formand, Johan Lund Olsen bedt om at få ordet på vegne af Formandsskabet.

 

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Tak. For jeg må på vegne af Landstingets Formandsskab kan få ordet, den egentlig begrundel­se herfor er, at det vil være på sin plads om en kort orientering om Finansudvalgets henstilling nr. 2.

 

Formandsskabet har ved brev dateret den 23. maj 1999 til landstingsmedlemmerne og landsstyremedlemmerne orienteret, at Folketinget i disse dage behandler et lovforslag vedrørende undersøgelseskommissioner, og at man undersøge mulighederne for, at denne lov også kan gælde for Grønland.

 

M.h.t. dette brev har Formandsskabet indstillet til Landstinget, dette lovforslag som forventes vedtaget inden fredag den 28. maj inden Folketinget går på ferie. Lovforslaget indeholder muligheden for at nedsætte undersøgelseskommissioner, og der er pligt overfor relevante personer og selskaber, at afgive forklaring og udlevere det materiale som kommissionen ønsker.

 

Forslaget kan for personer og selskaber uden for den statslige forvaltning sættes i kraft for Grønland igennem en kongelig anordning, dog med de afvigelser, de særlige grønlandske forhold tilsiger.

 

Formandsskabet mener, at Landstinget via Landstingets Formandsskab bør have indflydelse på tempoet i de forhandlinger, der skal føres.

 

Under henvisning til Formandsskabets information til Landstinget på Landsstyret, den 23. maj 1999, håber Formandsskabet, at der fra Landstingets medlemmer vil være tilslutning der til og Formandsskabet vil i så fald tage skridt til, at forhandlinger med Rigsmyndighederne indledes omgående efter Folketingets endelige vedtagelse af loven ved 3. behandlingen.

 


Dette betyder i realiteten, at det af Landsstyret under 1. behandlingen af Landstingets Tillægsbevillingslovens bebudede forslag om at indlede uvildig undersøgelse af M/S DISCO-sagen herefter vil kunne erstattes af en undersøgelse i medfør af lov om undersøgelseskom­missioner, da dette lovforslag forventes vedtaget den 28. maj 1999 i Folketinget. Og jeg skal blot gentage, at brevet er dateret den 23. maj, hvor i mod den danske er dateret den 20. maj, hvilket er en fejl, og jeg skal bemærke, at brevet er dateret den 23. maj. Tak.

 

Og vi går nu over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

 

Per Berthelsen, Siumut.

Med hensyn til Finansudvalgets betænkning til Landstingstillægsbevillingslov 1/99 har vi fra Siumuts side følgende kommentarer med udgangspunkt i Finansudvalgets forelagte betænk­ning.

 

Vi mener, at Finansudvalgets ønske om at tildele Udvalget kompetence til at tage beslutninger hele året er berettiget, idet vi af denne vej i fremtiden vil kunne undgå at tillægsbevillingsan­søgninger hober sig op.

 

Dette giver en hektisk aktivitet og indeholde risici for at tage forhastede beslutninger, ved at tilkende Udvalget, at kunne beslutte igennem et helt år, i stedet for vil kunne skabe grobund for Udvalget, at kunne behandle ansøgninger under mere tilfredsstillende og betryggende omstændigheder.

 

Vi mener også, at Udvalgets ønske om at få indført en budgetlov er helt på sin plads, idet vi igennem dette vil kunne bremse op på de mange ændringer, der sker inden for tillægsbevil­lingsansøgningerne, hvilket igen kan afstedkomme meget irrationalitet samtidigt med risiko for at hastebehandle sager udover hensigten.

 

Vi ønsker en omhyggelig bearbejdet budgetlægning, der ligger så tæt på det realistiske grundlag som overhovedet muligt, idet en underbudgettering belaster økonomien på et senere tidspunkt, mens en overbudgettering kan lukke af for områder, der ellers kunne være ønske­ligt, at få økonomisk råderum til.

 

Fra Siumut mener vi, at det fra Finansudvalget ønskede klare udspecificering af fremtidige bevillinger i lovbundne, driftsrelaterede, anlægsrelaterede og tilskudsrelaterede område er helt relevant, da en sådan foranstaltning utvivlsomt vil gøre økonomiområdet mere gennemskuelig og håndterlig.

 


Vi vurderer også ønsket om, at kunne tillade de forskellige afdelinger i at kunne spare op til større investeringer med grundlag i eget mindre forbrug, som en interessant og støtteværdigt tanke, men vil i samme åndedrag udtale, at dette kun skal kunne tillades, såfremt at mindrefor­brug kan udmøntes uden forringelse af den eksisterende serviceniveau.

 

Fra Siumuts side er vi helt enig i Finansudvalgets ønske og henstilling om, at man for fremtiden i Finansloven medtager de hjemmestyreejede selskabers forpligtigelser. Dette ønske er vi enig i, så vi i fremtiden kan undgå de beklagelige hændelser vi har været vidner til på det seneste.

 

Fra Siumuts side er vi forstående overfor, at der i forbindelse med ressortomlægningerne også er dukke behov op for oprettelse af nye tjenestemandsstillinger, men i den forbindelse vil vi ikke undlade at nævne, at vi skal være meget vågen for, at stillingsoprettelser følger det behov, der måtte opstå, således at dette ikke efterfølges af unødige økonomiske byrder.

 

Vi vil gerne give et skulderklap til udvalget for at have indført en meget åbent arbejdsform, overfor offentligheden og derved danne grundlag for, at interesserede vil have lettere adgang til at kunne deltage i debatten omkring sager, de burde have særskilt interesse i.

 

Med hensyn til Grønlænderhjemmet i Danmark, er vi i Siumut glade over, og bakker fuldt ud op omkring den anmodning har fremsat overfor Landsstyreområdet for Sundhed, om at fremkomme med planer om videredriften af huset, for de er helt indlysende nu, at lapperier ikke er til nogen nytte mere, men at tiden nu er inde til at finde frem til en holdbar og tidssvarende helhedsløsning på området.

 

Med hensyn til Disco-sagen under turismeområdet er der allerede udtalt mange og til tider hårde ord, fra vores og de andres partiers sider, hvorfor vi fra Siumuts side ikke agter at gå ind i en dybere omkring sagen på nuværende tidspunkt, idet vi vil respektere, at den fra Lands­styret udtalte uvildige undersøgelse er blevet igangsat, hvorfor vi vil afvente resultater og vurderinger fra denne, før vi vil udtale os yderligere, men vi vil på forhånd udtrykke, at vi er enige i Finansudvalgets henstilling om, at der hurtigst muligt tilvejebringes en analyse af, hvorvidt der i sagen af de implicerede selskabers ledelse og bestyrelse har været truffet dispositioner som må antages at være erstatningspådragende i forhold til Grønlands Hjem­mestyre og henstillinger om, at man fremover under f.eks. Landstingets efterårsamling som et fast punkt redegøre for de hjemmestyreejede selskabers økonomiske situation.

 


Fra Siumut har vi forsat stor tiltro til turismens beskæftigelsesmæssige og økonomiske potentialer for vort samfund, hvorfor vi ønsker, at området kører struktureret på en tillidsvæk­kende, velovervejet og velkoordineret måde.

 

Afslutningsvis vil jeg på vegne af Siumut tildele en velment kompliment til Landsstyret for at have fremlagt en velstruktureret landstingstillægsbevillingslovsforslag, der har indeholdt et minimum af forviklinger.

 

Med disse bemærkninger vil vi fra Siumut indstille, at Finansudvalgets indstilling om, at lovforslaget overgår til 3. behandling følges. Tak.

 

Anders Nilsson, Atassut.

Her ved 2. behandlingen af TB1 har vi fra Atassut kun nogle få kommentarer. Først noget om landskassegarantien og noget som virker som landskassegaranti.

 

Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel siger i sin kommentarer til Finansudvalgets betænkning, at han ikke er enig i Udvalgets konklusion om at Landskassens i sidste ende altid står som garant for de hjemmestyreejede selskabers lån.

 

Formelt set har Landsstyremedlemmet ret, hvis der ikke på skrift er udsted en garanti, så hæfter Landskassen ikke juridisk set. På den anden side er Finansudvalget i sin undersøgelse om omstændighederne omkring Disco-skandalen støt på i det mindste et dokument, hvoraf det fremgår at et større lån til en hjemmestyreejet virksomhed kan opsiges umiddelbart og kan kræves indfriet, hvis et pengeinstitut i forhold til hvilken som helst anden hjemmestyreejede virksomhed har udsigt til at tabe mere end 25 mio. kr.

 

Med en sådan klausul behøves der ingen formel landskassegaranti. Hele Hjemmestyret økonomi vil falde sammen som et korthus, hvis vi ikke når problemet måtte opstå, agere som om der var landskassegaranti ved alle de hjemmestyreejede virksomheders større lån.

 

Fra Atassut kræver vi derfor, at samtlige aftaler og større lån i de hjemmestyreejede virksom­heder gennemgås grundigt af Landsstyret, således at vi til efterårssamlingen kan få fremlagt en revideret oversigt over Landskassens garantiforpligtigelser. Såvel de direkte som de på denne måde indirekte forpligtigelser.

 

Fra Atassut må vi ligeledes kræve, at det for fremtiden kommer til at fremgå af de aftaler om lån der indgås af de hjemmestyreejede virksomheder, at Hjemmestyret hverken direkte eller indirekte hæfter for selskabers gæld. Hvor denne klausul ikke er indføjet bør lånet fremgå af den årlige Finanslov som en eventuel forpligtigelse.

 


Der er lidt om NUKA A/S og de andre hjemmestyreejede selskaber. Finansudvalget har sagt ja til en hjemmestyregaranteret aktivitetsramme på 125 mio. kr. til opstart af NUKA A/S. Fra Atassut forventer vi, at denne ramme vil blive brugt dynamisk og udelukkende til gavn for NUKA A/S. Vi forventer desuden at Royal Greenland A/S herefter befriet for en form for underskudsgivende samfundspålagte opgaver, vil begynde at bidrage positivt til Landskassen i form af udbytte til aktionæren. Og hverken NUKA A/S eller PUISI A/S må udvikle sig til sorte huller i Landskassen. Vi håber det bedste og frygter det værste.

 

KNI A/S har nu afholdt sin generalforsamling og på trods af en årsomsætning på et par mia. kr., der har givet et overskud på omkring 100 mio. kr., så svares der hverken selskabsskat eller udbytte til Landskassen. Det rejser følgende spørgsmål. Hvornår begynder vi som ejere, at håndtere vores hjemmestyreejede virksomheder professionelt. Så skal der vel også fremsendes et budgetbidrag forud for 3. behandlingen, hvor de forventede 5 mio. kr. i udbytte fra KNI annulleres. Og her skal vi helt undlade, at nævne Greenland Tourism.

 

Et enig Revisionsudvalg foreslog på efterårssamlingen, at honorarer der udbetales til ansatte i Hjemmestyret for bestyrelsesarbejde de er udpeget til på vegne af Hjemmestyret, skal tilfalde Landskassen. Dette forslag fik tilslutning fra et samlet Landsting. Atassut vil gerne vide, hvor mange penge det drejer sig om, og på hvilken konto disse penge bliver indtægtsført.

 

Som følge af en grov underbudgettering i Finansloven for 1999 mangler Socialdirektoratet 9 mio. kr. til de handicappede i Danmark. Fra Atassut vil vi arbejde for, at fejlbudgetteringer på de lovbundne udgifter for eftertiden håndteres efter følgende opskrift:

 

Hvis et landsstyreområde overbudgettere, d.v.s. søger om flere penge end der er brug for, til det konkrete lovbundne udgiftsområde, så vil det overskydende beløb blive flyttet over på den generelle driftsreserve på den førstkommende tillægsbevilling.

 

Hvis et landsstyreområde underbudgettere, d.v.s. søger om færre penge end der er brug for, så skal det manglende beløb findes ved omrokeringer inden for Landsstyreområdets egne bevillinger.

 

Den holdninger giver vi tilkende nu, hvor Finansloven for 1999 skal til at have tal på de enkelte konti. Der skal budgetteres helt anderledes præcis ikke mindst på de lovbundne udgifter.

 


Finansudvalget har udsat behandlingen af ansøgning om en budgetneutral rokering på 1. mio. kr. til endelig afgørelse i forbindelse med 3. behandlingen af TB1. Det drejer sig blandt andet om en udbygning af sygehuset i Ittoqqortoormiit. Baggrunden for udsættelsen er et besøg, som det tidligere Finansudvalg aflagde i Ittoqqortoormiit, hvor udvalget beså sygehuset.

 

Den daværende læge fremsatte af egen drift som sit synspunkt, at den planlagte udvidelse var unødvendigt. Der var al den plads på det nuværende sygehus som man have brug for. Da den samlede udgift til ombygning og udbygning af sygehuset er budgetteret til 4,7 mio. kr. ønsker vi fra Atassut, at Landsstyremedlemmet for Sundhed genovervejer projekter. For en del af de 4,7 mio. kr. kunne man måske gennemføre tiltrængte renoveringer af et antal bygdekonsulta­tioner. Ihvertfald for 3 år siden fremstod sygehuset i Ittoqqortoormiit som både velholdt og tilstrækkelig stort.

 

Med disse bemærkninger skal vi overlade den videre behandling til Finansudvalget forud for 3. behandlingen her i salen. Tak.

 

Asii Narup, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Inuit Ataqatigiit vil fremkomme med følgende kommentarer i forbindelse med 2. behandlingen af forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1/99.

 

Generelt vil vi godtage Landsstyrets lovforslag, ligeledes Landsstyrets ændringsforslag mellem 1. og 2. behandlingen af forslaget. Når vi har kommenteret de generelle bemærknin­ger vil vi komme med udtalelser til nogle af ændringsforslagene.

 

Først de generelle bemærkninger.

 

Vi er glade for, at Landsstyret generelt har modtaget Inuit Ataqatigiits ønsker og påpegelser i forbindelse med 1. behandlingen af lovforslaget, og Inuit Ataqatigiit vil vurdere det som gensidig forståelse og et skridt til en løsning.

 

Vi mener, at det er særlig bemærkelsesværdigt at nævne, at Landstinget og Landsstyret nu lader til at gå i samme retning, idet der er ønske om stramning af bevillingsform og økono­mistyring. Det vil vi påpege som værende tilfredsstillende og vi finder anledning til at rose Landsstyret, idet det viser at Landsstyret har påvist vilje til at opnå målet under bearbejdelsen af dette lovforslag.

 

Dette første skridt til en reform er tegn på respekt og er i overensstemmelse med vælgernes fremlysninger igennem de senere år. Inuit Ataqatigiit er rede til og har vilje til at medvirke til gennemførelsen af revisionen.

 


Med hensyn til reform støtter vi tanken om, at udarbejde en særskilt budgetlov. Gennem stadfæstelse af lovgivning vil man udmønte grundlæggende retningslinier og regler på bevillingsområdet og budgetvejledningen vil stå stærkere og vil helt sikkert overholdes når der udstikkes en lovhjemmel hertil.

 

I forbindelse med reformen mener vi, at det er hastende nødvendigt med indtastning af Finanslovens indhold på edb, idet dette vil medføre en forenkling i arbejdets udførelse.

 

Inuit Ataqatigiit vil særskilt kommentere 3 punkter i hovedkontiene.

 

Hovedkonto 30.01.10 Ydelser uden for kommunal inddeling.

Her vil vi særligt gøre opmærksom på Finansudvalgets forslag, Landsstyret anmodes om, at overveje fremtidigt, at henlægge midler til akutte og katastrofale hændelser igennem afsættel­se af midler i hovedkonto 20.11.50 Budgetteknisk reserve.

 

Inuit Ataqatigiit skal opfordre Landsstyret til, at vurdere forslaget konkret for at oprette budgetreserve til akutte ydelser i fremtiden, ikke mindst af hensyn til mindre bemidlede kommuner, således at man fra centralt hold kan tilbyde hjem til de ramte befolkningsgrupper.

 

Hovedkonto 52.12.01 Turisme, der har vi også nogle særlige kommentarer.

Finansudvalget efterlyser i sin betænkning oplysninger og redegørelser om grundlag til ansøgte midler. Dette støtter Inuit Ataqatigiit, vi vil komme tilbage til punktet når vi skal til at kommentere Udvalgets anbefalinger.

 

Hovedkonto 60.10.13 Grønlænderhjemmet.

Det er almindelig kendt, at Grønlænderhjemmet ikke længere er tidssvarende til sit formål og dette indikere, at der ikke er foretaget en løsning indtil videre. Inuit Ataqatigiit finder det vigtigt, at der skal være gode omgivelser for vores syge medborgere som har været nødsaget til at komme til Danmark for at blive behandlet på et sygehus eller hospital.

 

Derfor er vi tilfredse med, at Landsstyret vil tage initiativ til at forholdene forbedres der. Når vi taler om Grønlænderhjemmet, ser vi en anledning til at rose medarbejderne i Grønlænder­hjemmet, idet de arbejder loyalt på trods af meget begrænsede vilkår på arbejdspladsen og gøre sit til at løse problemerne i samarbejde med dets ånd.

 

Dog har vi i Landstinget en forpligtigelse til at forbedre forholdene til gavn for medarbejdere og de syge.

 


Landsstyret fremsætter ændringsforslag til de fremlagte lovforslag. Generelt kan Inuit Ataqatigiit tilslutte sig ændringsforslagene.

 

Vi har kun et enkelt kommentar til hovedkonto 50.06.10 Indhandlingstilskud, fiskeri.

Der er tale om, at tidspunktet, der ydes tilskud til indhandling af krabber forlænges, og det acceptere vi.

 

Til tekstanmærkninger vil Inuit Ataqatigiit kommentere følgende:

 

Med hensyn til NUKA A/S finder Inuit Ataqatigiit det beklageligt, at NUKA A/S, som vi ellers havde en god forventning til udsættes for udskydelse. Og derfor er det helt nødvendigt med en hurtig løsning.

 

Man må i fremtiden stile efter, at alle råvarer bearbejdes før de eksporteres. Heri tænkes der på Royal Greenland A/S og NUKA A/S. Tilpasningstiltag for Royal Greenland for 3 år siden bør vurdere påny, idet de samarbejdende kommuner i Disco-bugten og rejefiskernes forenin­ger igennem underskriftsindsamling var imod en lukning af rejefabrikken i Qeqertarsuaq. Inuit Ataqatigiit skal anbefale, at man skal være lydhør overfor dette fra Landstingets og Landsstyrets side.

 

Til slut vil Inuit Ataqatigiit komme tilbage til vores udtalelser under 1. behandlingen af Disco-sagen.

 

Man blev enig om, at sagen overlades til Formandsskabet og underkastet en uvildig undersø­gelse og at Formandsskabet i samråd med Landsstyret skal bane vejen for gnidningsløst behandling af sagen.

 

Inuit Ataqatigiit fastholder sin mening om, at undersøgelseskommissionen bemyndiges til aktindsigt og bemyndiges til at forhøre vidner.

 

Endelig kan vi oplyse, at vi tilslutter os Finansudvalgets betænkning, herunder også udskydel­se af beslutninger i forbindelse med 3. behandlingen af lovforslaget.

 

Med disse ord vil Inuit Ataqatigiit anbefale, at forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1/99 behandles af Finansudvalget før overgang til 3. behandlingen her i salen. Tak.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.


Vi skal fra Kandidatforbundet med henvisning til vores bemærkninger under sagens 1. behandling komme med følgende bemærkninger til Finansudvalgets betænkning til 2. behandling af Landstingstillægsbevillingslov 1/99.

 

Vi vil fra Kandidatforbundet igen understrege, at vi i fuldt omfang støtter en stram økonomisk styring, og derfor vil vi opfordre til, at man i forbindelse med behandlingen af Finansloven, såvidt muligt arbejder på at opnå, at man søger at gennemføre en administration, der vil give et overskud som resultat.

 

Vi må allerede nu have i erindring, at vi er kommet ud af Finansåret 1998 med et regnskabs­underskud, hvilket ikke må have til følge, at der bliver unødigt stort pres på, at få næste års finanslov til at hænge sammen. Derfor vil vi fra Kandidatforbundet minde om, at det er en alvorlig sag, at man efter at have fradraget de besparelser, der blev opnået ved sagens 1. behandling, her kommer til at regne med, at skulle komme ud af året med et resultat, der er knap 44 mio. kr. ringere end beregnet.

 

I disse år har Landskassen ud over sine udgifter garantiforpligtigelser på i alt 883 mio. kr. til virksomhedernes lån. Vi ved ligeledes at hjemmestyreejede virksomheder har en gæld på næsten 2,5 mia. kr., ligesom vi ved, hvorledes det går med disse i dag.

 

Endvidere ved vi, at der ud over disse er behov for over 4 mia. kr.  Til den store renovering, renoveringer af boliger Nukissiorfiit, skoler m.v.

 

Derfor kan man ikke komme uden om en stram økonomisk styring. Vi vil indtrængende opfordre fra Kandidatforbundet Landsstyret til at begynde at arbejde for, at bestyrelserne og direktionerne for de hjemmestyreejede virksomheder og hjemmestyredrevne samfundsservi­ceringsområder arbejder endnu mere seriøst og ansvarligt.

 

Det er ikke betryggende i disse år stadigt at høre om virksomheder der har underskud i deres driftsøkonomi og ikke mindst når man tænker på de der ellers skulle være ansvarlige ledelser, ikke kan gøres ansvarlige for fejldispositioner og andre fejltagelser.

 

 

Derfor støtter vi fra Kandidatforbundet i fuldt omfang de 4 henstillinger fra Finansudvalget til Landsstyret.

 


I forbindelse med henstilling nr. 4 om, at Landsstyret fremover fast foreligger en redegørelse om de hjemmestyreejede virksomheders økonomiske situation under Landstingets efterårs­samling mener vi i Kandidatforbundet, at det vil være mere rimeligt, at redegørelsen forelæg­ges under forårssamlingen, hvor alle virksomheders regnskaber foreligger færdige.

 

Landskassen har brug for mange penge til drift af samfundet, og derfor kræver vi herved på det kraftigste fra Kandidatforbundet, at man ikke skal kunne komme uden om, at virksomhe­dernes direktører, ledere, bestyrelser og måske også politikere skal kunne gøres klart ansvarli­ge for fejldispositioner, der kan betyde mange penge for samfundet.

 

Derfor er vi i Kandidatforbundet glade for, at et af vores besparelsesforslag om, at optjente bonuspoint fra tjenesterejser med fly, fremover bliver anvendt til fordel for Landskassen, er blevet godt modtaget af Finansudvalget.

 

Endvidere er vi glade for, at Finansudvalget har erkendt patienternes vanskeligheder i Grønlænderhjemmet i København og nu stiler efter af få ordnet disse. Sådanne forhold har vi fra Kandidatforbundet allerede førhen påpeget fra talerstolen.

 

M.h.t. stigningen på 9 mio. kr. for udgifterne til handicapforsorgen i Danmark, og m.h.t. Greenland Tourism, vil vi fra Kandidatforbundet anføre, at vi fuldt ud støtter Finansudvalgets krav om en undersøgelse i sagerne, samt at Udvalget til Revision af Landskassens Regnskaber får overdraget opgaven.

 

M.h.t. NUKA A/S skal vi spørge under henvisning til vores udtalelser førhen om de hjem­mestyreejede selskabers ansvarlighed, deres såkaldte ansvarlighed, hvorfor Royal Greenland ikke selv kan stille garanti for sit datterselskab NUKA A/S, mon ikke det er sådan at Royal Greenland p.g.a. sine gældsforpligtigelser over 2 mia. kr. ikke mere selv har mulighed for at kunne optage lån ? Vi vil nemlig fra Kandidatforbundet stille spørgsmålstegn ved, om det er rigtigt, at Landskassen udover det allerede anførte beløb skal stille garanti til NUKA A/S, ikke fordi vi har noget imod NUKA A/S, men da dette er vores mening m.h.t. at sikre virksomhe­dernes og aktieselskabernes egen ansvarlighed og forpligtigelser.

 

Såfremt virksomhederne og aktieselskaberne skal kunne være selvstændige og hvile i sig selv, må man sørge for at begrænse, at man stiller fra Landskassens side. Hvis man ikke gør det vedbliver virksomhedernes og aktieselskabernes økonomiske vanskeligheder med at skulle belaste samfundsborgerne. Derfor vil vi fra Kandidatforbundet opfordre til, at man undersøger om Royal Greenland selv kan være garantistiller for NUKA A/S.

 

Til slut vil vi, idet vi fra Kandidatforbundet i princippet slutter op om alle Finansudvalgets henstillinger og krav igen kræve, at man sørge for, at man i Finansloven og i Landskassens regnskaber giver klare oplysninger om de hjemmestyreejede selskaber.


Med disse bemærkninger skal vi tilkendegive, at vi i princippet er enig i forslaget om Landstingstillægsbevillingslov 1/99 og at sagen videregives til Finansudvalget før den 3. behandles her i Landstingssalen. Tak.

 

Og Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel kommer med en besvarelse.

 

Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

Først vil jeg m.h.t. Landstingsformanden efterlyser, det skal jeg ikke kommentere på vegne af Landsstyret, men det jeg har bemærket er, at man m.h.t. Greenland Tourism og Greenland Cruise, der står Inuit Ataqatigiit fast ved, at man undersøge sagen, ligesom det blev nævnt under 1. behandlingen af nærværende sag, og der regner vi så med fra Landsstyrets side, at partierne tager stilling til det.

 

Fra Siumut var man inde på, at Finansudvalget skal kunne arbejde hele året, i dag er det sådan, at Finansudvalget har svært ved at fungere under landstingssamlingerne, vi må finde en løsning på det.

 

Men samtlige partier var inde på, at vi skal have en budgetlov, det har vi allerede fra Lands­styrets side allerede været inde på, at vi bør komme med et forslag, men Landstinget skal vide, at får vi en budgetlovgivning, så skal man forberede lovgivningen meget indgående, således at vi ikke binder Landstinget for meget, og at vi heller ikke på den anden side binder Landstinget for fast i nogle procedurer.

 

Og flere var også inde på, at man m.h.t. personalet i Hjemmestyret, så bør man også være tilbageholdende med, at oprette nye stillinger, og det passer godt i hanke med Landsstyrets politik og det vi også vil indstille, ligesom vi også var inde på det under 1. behandlingen, at omrokeringer m.m. ført bør ske i forbindelse med 1. behandlingen af Finansloven.

 

Det Siumut var inde på, at ledelsen på GT og bestyrelsen, Landsstyret har sagt, at det bør omfatte både direktion og bestyrelse og det er sådan vi så udleder det.

 

Atassuts ordfører var inde på, vedrørende Hjemmestyrets forpligtigelser overfor selskaberne, hvor de står som garanter, det er ikke det man er uenig om, men det som Landsstyret vil komme frem med er, at der fornylig i forbindelse med Disco-sagen var der et underskud på 16 mio. kr. , og såfremt vi havde nægtet, at betale for det, såfremt vi ikke havde været garanter, så ville det betyde, at vi m.h.t. vores udenlandske lånemarkeder, så kunne de måske nys om det, og så måske deraf udlede, at Hjemmestyret ikke ville betale 16 mio. kr., så ville lånemar­kedernes syn på Grønland være beskadiget.


Men selskaberne har lån på op til 1 mia. kr., som man ikke nødvendigvis ikke er garant for, men vi foretrækker, at man tager stilling til det fra sag til sag.

 

Flere var inde på, at de hjemmestyreejede aktieselskaber, om hvilke forhåbninger man har til disse selskaber og hvilke forpligtigelser de har, således at man hvert år kommer med en redegørelse vedrørende det, hvert år. Der sagde jeg under min besvarelse, at det måske kunne ske i forbindelse med udarbejdelsen af Finansloven eller også kan ske i forbindelse med Revisionsudvalgets arbejde, det er disse to muligheder der er. Men Kandidatforbundet var inde på, at det skulle ske i forbindelse med forårssamlingen, det er ikke et spørgsmål om, hvornår det sker, men det vigtigste må være, at det når frem til landstingsmedlemmerne.

 

Det man kan frygte i forbindelse med, at de skal kunne fremlægges i forbindelse med forårssamlingen, det er at nogle af selskaberne først afholder generalforsamling i maj måned og så ville vi blive tvunget til at komme med en redegørelse før vi kender de endelige tal.

 

Og til Atassuts ordfører, så var Nilsson inde på, min gamle kampfælle i Finansudvalget, nemlig at selskaber ligesom KNI, det er korrekt, at vi i forbindelse med Finansudvalgets arbejde, der regnede man med, at få ca. 20 mio. kr. fra selskaberne, men i den forbindelse, så skal det lige understreges, at dengang viste vi ikke, hvilke regnskabsresultater selskaberne ville få, men det eneste vi viste var, at selskabernes bestyrelse, var dem der kom til at bestemme, hvordan det kom til at gå. Det er ikke alle selskaber, der er færdige med deres generalforsamlinger, der er mere end 20, der skal afholde generalforsamlinger, og deraf er der ca. 20 ??, der har afholdt generalforsamling.

 

Og i forbindelse med behandlingen af Finansloven for 1999, der sagde Direktoratet for Erhverv, at man kunne påregne en indtægt på ca. 5 mio. kr. fra KNI og ca. 5 mio. kr. fra Royal Artic Line. Men det vi nu har erfaret er, at Tele har kunne give mere end de forventede 10 mio. kr. og Nuuk Imeq har også givet mere til Landskassen, og det har vi så allerede været inde på under 1. behandlingen af nærværende forslag.

 

Hvad angår problemet med KNI, der ligger problemet i, fordi KNI har to afdelinger, 1 Pilersuisoq og 1 Pissifik, og de to underselskaber, skal så aflevere deres overskud til deres moderselskab og det har så også en relation til Landstinget indstilling til Landsstyret om, at finde en løsning på det, det har desværre ikke kunne lade sig gøre.

 


Og i forbindelse med 3. behandlingen af nærværende forslag, så må vi under 3. behandlingen se hvilke penge vi får ind fra KNI og Royal Arctic Line, men KNI A/S som moderskab for de andre selskaber, der har Landsstyret overfor KNI=s nye bestyrelse sagt, at der skal finde en nyordning sted, så vi kender de økonomiske konsekvenser på et tidligere tidspunkt.

 

Til Inuit Ataqatigiits ordfører vil jeg særskilt nævne, at Royal Greenlands tilpasning fra 1996 til år 2000, der er der afsat midler og selve tilpasningen bliver afsluttet år 2000, hvorefter vi så i år 2000 skal til at komme ind i nye forhandlinger og her er det så sikkert, at kommunerne i Disco-området, der regner jeg så med, at Direktoratet for erhverv i samarbejde med kommu­nerne finder en løsning på problematikken deroppe fra.

 

At Finansloven skal balancere både hvad angår udgifter og indtægter, det er jo Landsstyrets mål og under 1. behandlingen var der en forværring på 34 mio. kr., hvor det ellers skulle have været på 0, men samtlige partier har jo accepteret det, men Landsstyrets hensigt er, at vi tilstadighed bestræber os på, at det bliver overholdt.

 

Og hvorfor Royal Greenland ikke kan garantistille, der er det fordi, de skal arbejde som helt selvstændige virksomheder, og hvorfor garantistilleren så bør være Hjemmestyret selv.

 

Og m.h.t. bestyrelsesmedlemmernes honorarer, der er det så Landsstyreformanden, der skal komme med en besvarelse, og jeg skal blot minde om, at embedsmændene, der må vi også tænke på og have i baghovedet, hvilke arbejdsopgaver vi kan pålægge dem, men det bliver nok nødvendigt, at når Landsstyret er færdigt med at behandle, det at vi så i forbindelse hermed også kommer med et løsningsforslag overfor Finansudvalget. Tak.

 

Landsstyreformanden kommer med en besvarelse.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Som Landsstyremedlemmet for Økonomi siger, så er der m.h.t. løsninger omkring bestyrel­seshonorar, dem har man udarbejdet, og det har vi jo lovet i forbindelse med efterårssamlin­gen, at overveje igen omkring honorarer for embedsmænd i Hjemmestyret som sidder i bestyrelser. Man har opnået løsning på dette område, men ligesom Landsstyremedlemmet for Økonomi siger, m.h.t. embedsmændenes arbejde i selskabernes bestyrelser, så er undersøgel­serne ikke tilendebragt endnu, men m.h.t. honorar, så har man lavet reduktion på 2 områder, hvor selskaberne er delt i 2 områder.

 

Det første er selskaber der har over 400 mio. kr. i omsætning, der har bestyrelsesmedlemmer­ne haft 100-200.000 kr. årligt, og disse beløb er reduceret til 150.000 og 75.000 kr. Selskaber der har under 400 mio. kr. årligt er der 100.000 kr. i honorar som er reduceret til 70.000 kr og 50.000 kr honoraret er nu reduceret til 35.000 kr. honorar, men vi arbejder videre med færdiggørelsen af denne sag.


Jeg kan også oplyse, at forhandlingerne omkring NUKA A/S er ved at være tilendebragt, så vi regner med, at Landsstyret i løbet af denne uge, vil have tilendebragt forhandlingerne, og sagens således kan viderebringes i inddragelsen af Finansudvalgets arbejde, således har arbejdet været grundigt og efter landsstyreskiftet har man arbejdet på at opnå de resultater man ønsker.

 

Vi kan også føle, at NUKA A/S bliver støttet også af det nye Landsstyre, og Landsstyret håber så i løbet af denne uge, at lade det gå videre til Finansudvalget. Tak.

 

Og nu er det Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, der kommer med en besvarelse.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Finansudvalget har i sin betænkning blandt andet også nævnt kont0 30.01.10, Sociale Ydelser uden for den kommunale inddeling. Finansudvalget siger, at man fremover skal afsætte midler på konto 20.11.50 til sådanne formål. Her må jeg understrege, at det ikke er tilladt, at gøre det på den måde, fordi Landsstyret ikke operere med afsættelse af faste beløb til generel driftre­serve.

 

Derfor ønsker Landsstyret også i forbindelse med behandlingen af Finanslov, som ikke er færdiggjort i forbindelse med behandlingen af Finansloven for 1999, og når der sker sådanne uforudsete ting, og at man opretter en speciel konto til sådanne formål og vi regner med, at det vil kunne indarbejdes i forbindelse med behandlingen af næste års Finanslov.

 

 

Kort sagt, der kan man uden at afsætte specielle midler under 20.11.50, så kan man lave en speciel konto til disse formål, og jeg kan forstå, at flere partier ønsker, at det sikres, at der afsættes midler til dette formål og så derfor synes det ikke, at det skulle skabe nogle proble­mer i forbindelse med behandlingen af Finansloven.

 

M.h.t. til vores handicappede i Danmark, der vil jeg også kommentere Finansudvalget bemærkninger omkring det. Finansudvalget meddelte til Landstinget, at de har haft samråd med mig og at dette samråd ikke har givet grundlag til, at skulle afsætte yderligere 9 mio. kr.

 


Det skal jeg beklage, fordi efter min opfattelse så har jeg under samrådet udleveret skriftligt materiale og her i betænkningen har man ikke præciseret, at jeg har sagt til Finansudvalget, at vi er igang med en ny registrering af de handicappede i Danmark, og at vi vil indlede forhandlinger med Vestsjællands Amt en for os mere fordelagtig betaling af vores klienter. Jeg mener, at Finansudvalget burde have præciseret det, fordi vi har haft omfattende initiati­ver, hvilket vi også har orienteret Finansudvalget om.

 

Finansudvalget indstiller, at Revisionsudvalget igangsættes med at undersøge denne konto og der til kan jeg sige, at vi er klar til at udlevere de nødvendige oplysninger, der kræves. Landstinget vil få udleveret alle de oplysninger, der måtte ønskes fremlagt. Tak.

 

Landsstyremedlemmet for Erhverv kommer med en besvarelse.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Finansudvalget har under fremlæggelsen af sin betænkning været inde på hovedkonto 50.50.59, herunder Turisme og hvor de så også har krævet nogle ting afdækket. Jeg har på stående fod svært ved at komme med en besvarelse på spørgsmålet, men til trods for det, så kan jeg sige, at jeg i forbindelse med 3. behandlingen vil fremkomme med en fyldestgørende besvarelse på det hele, men jeg er glad for at Udvalget, i forbindelse med mit Direktorat, har været positive og jeg håber så på, at man i forbindelse med færdiggørelsen af sagen også vil få afdækket de ting man har efterlyst.

 

Landsstyremedlemmet for Sundhed Miljø og Kirke, kommer med en besvarelse.

 

Alfred Jakobsen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Kirke.

Finansudvalget har i sin betænkning bl.a. også været inde på nogle af mine ressortområder, nemlig to ting. Først hovedkonto 60.10.13 Grønlænderhjemmet og det andet 86.10. Herunder Anlæg inden for sundhed.

 

M.h.t. Grønlænderhjemmet så skal jeg nævne, at vi på Landsstyrets vegne er glade for at Finansudvalget også følger tæt med i forholdene i Grønlænderhjemmet i Hellerup, og igennem betænkningen henviser man til, at Landsstyret snarest i den kommende periode finder en løsning og fremlægger det overfor Landstinget, og det kan jeg også love, fordi vi netop i disse dage er ved at forberede, som betyder nogle forbedringer i forbindelse med Grønlænderhjemmet og derfor vil jeg ikke kommentere det overfor de enkelte partier, men vil blot henvise til den sag, der allerede er igang.

 

Og m.h.t. sygehuset i Ittoqqortoormiit og en fornyelse af det og en renovering af det, der har vi planlagt et samråd med Finansudvalget netop om denne sag i morgen.

 

Og så har Asii Narup bedt om at få ordet igen, og jeg skal lige minde om, at vi snart skal til afstemning, hvorfor jeg skal anmode de medlemmer, som ikke sidder på deres pladser om at indtage deres pladser.


 

Asii Narup, Inuit Ataqatigiit.

Jeg har bemærkninger til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender. Konto 30.01.10. At det er uklart udtrykt af Udvalget, og det er katastrofebranden i Kangerlussuaq i januar måned, det vedrører.

 

Og når der sker sådanne helt uforudset ting, så skal man kunne ansøge om midler, det det drejer sig om i denne sag er noget der skete helt uforudset og for at kunne imødegå sådan noget fremover, så henviser vi til, at vi kan bruge de afsatte midler i konto 20.11.50 til disse formål.

 

 

M.h.t. handicappede i Danmark, der har vi ønsket at tage det med, fordi vi ikke ser betryggen­de, at den eksisterende aftale har ikke ligelig fordeling mellem Hjemmestyret og Vestsjæl­lands Amt, hvad angår betaling af udgifter.

 

Og jeg vil lige gå videre. Siumuts ordfører kom ind på de besparelser omkring løn og landsstyremedlemmet for Økonomi var også inde på medarbejdere i Hjemmestyret. Og derfor vil jeg komme med en tilføjelser. I Finansudvalgets betænkning i en af de første side har vi været inde på, at vi også har inddraget ansættelsesforhold, hvor vi har skrevet, Aproblematik­ken omkring den bureaukratiske knopskydning i Grønlands Hjemmestyre er stadig aktuel og ses således at der på denne Tillægsbevillingslov et par rokeringer indenfor stillingsnomerin­gerne.

 

Og vi vil fra Inuit Ataqatigiit kommentere således, at vi ved, at man har besluttet at lønudgif­terne skal forblive på samme niveau, det vil vi arbejde med, men vi mener, at tiltag der rationalisere administrationen og udgifterne, at der skal være sammenhæng mellem disse ting.

 

Derfor regner vi med, at vi kan begynde, at debattere dette i forbindelse med efterårssamlin­gen og at det kan behandles under et, det kan selvfølgelig ikke ske fra dag til dag, hvorfor vi mener, at debatten bør igangsættes til efterårssamlingen, således at ansatte i Hjemmestyret også kan føle sig sikre og trygge.

 

Og Landstingets formand kommer med en besvarelse.

 

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.


Tak. På vegne af Formandsskabet for Landstinget så var jeg lige i starten af mødet her og m.h.t. det brev der blev omdelt til landstingsmedlemmerne, hvor vi efterlyste hvilke regnska­ber man bør have når man foretager sådanne undersøgelser og det har vi så efterlyst, og det har Landsstyremedlemmet for Økonomi og Handel også været inde på i sin besvarelse og det er af stor vigtighed og jeg mener, at vi inden 3. behandlingen af TB 1, så bør Landstinget helt klart tage stilling til, hvordan denne undersøgelseskommission skal arbejde, det er det vi fra Landstingets Formandsskab har påpeget, og som før nævnt, så skal Folketinget på fredag vedtage lovgivningen omkring kommissionsundersøgelser, som også kan gøres gældende for Grønland igennem en kongelig anordning.

 

Det er noget som er støtteværdigt, hvorfor vi ønsker at Landstinget tager stilling til om det er den form for undersøgelseskommissioner vi bør have eller om vi skal foretage undersøgelsen ud fra den indstilling som Landsstyret har givet og det er så disse to muligheder der er, hvorfor Landstinget på mandag bør have taget stilling til, hvilken metode man skal bruge og vi mener så også, at det er det, som Landstinget også meldte under 1. behandlingen af punktet her og på mandag som før nævnt, for at der ikke skal herskes noget tvivl og at man er helt klart over, hvad man tager stilling til, at partierne så også kommer med helt klare meldinger om, hvilken indstilling man vil tage. Og det skal så være senest på mandag. Tak.

 

Og så har Finansudvalgets formand bedt om at få ordet igen.

 

Jørgen Wæver Johansen, Finansudvalgets Formand, Siumut.

Først til Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked, der mener jeg at man fra Udvalgets side bør undersøge konto 30.01.10 Ydelser uden for den kommunale inddeling.

 

De midler der er i denne konto, der vedrører det sociale område kan ikke rokeres til hoved­konto 20.11.53, men noget der vedrører katastrofer kan man afsætte midlerne omkring driften, jeg mener, at det er noget man bør huske på. Det er ikke det, der er essensen kan vi nok blive enig om. Selvfølgelig skal vi have afsat midler, der skal bruges i forbindelse med katastrofer, Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender, der tidligere har været formand for Finansud­valget ved, at man ikke kan bruge midler, der ikke er godkendt af Finansudvalget i en periode, der ligger mellem to landstingssamlinger, det er en regel som vi alle bør følge.

 

M.h.t. 30.13.10 Handicapforsorg i Danmark, det der har undret Finansudvalget er, at der er sket en stigning på 16 % på årsbasis, således at der gennemsnitligt pr. handicappet er en stigning g på ca. 30 % eller 90.000 kr. og vi mener, at det ikke kan vurderes som noget man ikke kan vurdere på forhånd. Men der skal ikke herske nogen tvivl om, at der er behov for disse midler og at partierne vil gå ind for det.

 


M.h.t. Formandsskabets spørgsmål, der kan vi fra Siumut sige at det afhænger af om denne lov virkelig bliver vedtaget og sat i kraft på fredag, men kan nok ikke komme uden om i den forbindelse, at Landsstyret og Landstingets Formandsskab kan indgå undersøgelse omkring det kommissorium, der skal laves for undersøgelseskommissionen, det ligger vi vægt på fra Siumut.

 

Men lad os først lige se, om Folketinget vedtager denne lov på fredag og jeg håber, at samtlige partier vil melde klart i forbindelse med 3. behandlingen om hvordan vi skal vide i denne sag.

 

Og Landsstyreformanden komme nu med en besvarelse.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand.

Vedrørende undersøgelserne omkring Disco, der har Landsstyret allerede givet en melding om, at man i forbindelse med undersøgelsen, der vil man give alle de oplysninger man ønsker sig. Og i den forbindelse vil man med undersøgelsen, er man villig til at samarbejde, såfremt undersøgelsen sker uvildigt. Men såfremt man nedsætter en undersøgelseskommission eller en undersøgelsesdommer, så vil det være nødvendigt med en bemyndigelse fra Landstingets side på onsdag og den efterlysning som Formandsskabet også var inde på, der regner vi med, at Formandsskabet kommer med en klar redegørelse herom.

 

Men såfremt loven ikke bliver vedtaget på fredag i Folketinget, så må vi sikre os, at sagen ikke blot går i stå, hvorfor vi fra Landsstyrets side er klar til, at såfremt loven ikke bliver vedtaget på fredag, så vil vi i forståelse med Landstingets Formandsskab undersøge, hvordan vi kan fortsætte sagen og dermed også danne grundlaget for en beslutning.

 

Men som Siumuts ordfører var inde på det, såfremt loven ikke bliver vedtaget på fredag i Folketinget, så må vi vende tilbage til sagen hurtigst muligt, for at sikre, at undersøgelsen virkelig bliver gennemført. Tak.

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

Inden 3. behandlingen af dette punkt, så skal den behandles i Finansudvalget og vi har en melding til Finansudvalget, det er NUKA A/S som vistnok er ved at gå hen og blive, og der er nogle ting, vi mener Finansudvalget bør undersøge nærmere.

 


M.h.t. NUKA A/S så giver Landskassen et tilskud til Royal Greenland på omkring 41-42 mio. kr. til driften og i hvor stor udtrækning har man gjort brug af disse midler i år og såfremt, der er et overskud, så må man vel kunne fratrække det fra de 125 mio. kr. Jeg mener, at vi bør have det afdækket.

 

Og m.h.t. til sundhedsområdet og man taler om Grønlænderhjemmet, hvor patienter der bliver sendt til Danmark skal bo i, det er også et af de store problemer, når man sender patienter til Danmark, at de syge nogle gange må vente i lang lang tid før de bliver opereret, og sådan en lang ventetid må også betyde mange penge. Og jeg mener, at det er sådanne forhold som Sundhedsudvalget også bør undersøge nærmere, for ligesom, at få afdækket, hvor meget man følger med i de aftaler der er også fordi man også samtidigt bør undersøge, hvordan man kan lette forholdene for de enkelte familier, der bliver ramt.

 

Men det er også glædeligt at erfare, at honorarerne til selskabernes bestyrelsesmedlemmer er blevet sat ned eller blevet reduceret og jeg mener, at man tilstadighed kan hente flere midler, når man tænker på, at allerede hjemmestyreansatte embedsmænd også må kunne pålægges at varetage et sådanne arbejde uden at man skal have særskilt honorar for det og jeg mener, at Finansudvalget bør undersøge det nærmere. Man har jo brug for alle de penge, der er behov for inden for erhvervsfremme.

 

Og man var også inde på tilskud vedrørende krabbefiskeri. Dem der lever af krabbefiskeri har store problemer, fordi tilskudsperioden er skiftende og så længe erhvervet er så nyt, så bør man fra starten af have sat en mindstepris, således at man fortløbende bør kunne give tilskud og såfremt vi ikke gør det, så vil erhvervet stadigvæk have en usikker fremtid.

 

Og m.h.t. Inuit Ataqatigiits bemærkninger, så mener jeg, at det vil være helt på sin plads, at man i Diskobugt-regionen og m.h.t. Royal Greenlands tilpasning, der blev kørt under den forrige Landsstyreformand, der mener jeg, at man bør undersøge selve tilpasningen nærmere igen.

 

Og når vi tænker på, at vi alle bør have ligeligere forhold, så har man udskudt beslutningen om en bevilling på 1,6 mio. kr. til renovering af landsstyremedlemmernes boliger og uanset om vi er landsstyremedlemmer eller vi er almindelige arbejder, så ved vi, at når vi flytter til en ny bolig, så kræver det, at vi har betalt 3 måneders husleje forud og det er så de midler som man kan bruge som betaling, såfremt boligen er blevet forfalden i løbet af den periode og jeg mener, at den regel også må gælde for landsstyremedlemmerne, såfremt vi alle skal have lige

vilkår.

 

Og så er det Landsstyremedlemmet for Økonomi, der kommer med en besvarelse.

 


Josef Motzfeldt, Landsstyremedlem for Økonomi og Handel.

M.h.t. Kandidatforbundet omkring de 42-42 mio. kr. der afsættes til drift, og hvor meget der er brugt af disse. Ikke for at komme landsstyremedlemmet for Erhverv i forkøbet, der er der disse tilskud til Royal Greenland på over 40 mio. kr. som skal bruges til at .... og i år er der afsat ca. 55 mio. kr. til produktionssteder i bygderne og Landsstyret har besluttet, at man skal udbetale 1/12 af dette beløb pr. måned til drift til disse, der kører disse tilskud og halvdelen af de 52 mio. kr. er nu overdraget til NUKA A/S.

 

Og når forhandlingerne mellem Hjemmestyret og Royal Greenland er tilendebragt, så vil man få placeret disse midler.

 

Inuit Ataqatigiits spørgsmål, dam startede sagen da Landsstyremedlemmet for Offentlige Arbejder fremlagde redegørelse omkring det.

 

Og ansættelsesstoppet kommer til at gælde henimod slutningen af dette år og vi har reduceret rejseudgifterne. Men som sagt stoppe ansættelsesstoppet ved slutningen af dette år og i Landsstyret må vi så overveje, hvordan vi skal gå videre efter det, fordi medarbejderne i Hjemmestyret har et udvalg omkring samarbejdspolitikken i hjemmestyret, og frem til efterårssamlingen, der skal man regne med, at vi vil fremlægge noget omkring dette punkt. Tak.

 

Maliinannguaq Marcussen Mølgaard har bedt om ordet uden for partiernes ordførertaler.

 

Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Jeg skal blot komme med en understregning, hvor kommunerne i Diskobugt-området, der har kommunerne i Diskobugt-området haft et møde, hvor de kom med et fælles budskab om, hvor samtlige kommuner har underskrevet af samtlige borgmestre i kommunerne, hvor rejsefiskerforeningerne også har været medunderskrivere, hvor man er imod, at man reducere rejeindhandlingsstederne i Disko-bugten med endnu et indhandlingssted, og det skyldes, at Royal Greenland har skrevet et brev om, at man vil afmontere installationen i rejefabrikken, således at den ikke længere bruges til rejeproduktion, og vi vil gerne sætte et spørgsmålstegn ved om man kan vente til år 2000.

 

Som sagt er brevet viderebragt til Landsstyret, og derfor vil vi gerne høre, hvor langt sagen er nået, hvor man blandt andet, ved at rejekvoten er forøget og hvor man på et tidligere tidspunkt havde ellers meldt om at rejebestanden er faldende, men nu er det vendt den anden vej.

 


Rejefiskerne er bange for, at de skal sejle langt for at kunne indhandle, hvilket kommunerne har støttet og rettet henvendelse herom, og i den forbindelse er en af de vigtige ting man skal vurdere omkring er, om fabrikkerne under et, fortsat skal producere som man gør indtil nu, for det er vigtigt, at m.h.t. omsætningen i Grønland, at man også forædler produkterne mere og derved fastholder arbejdspladserne og forøge arbejdspladserne på land.

 

Og m.h.t. Royal Greenland bibeholdelse og at den skal have overskud, så efterlyser man mere givtige områder.

 

Og m.h.t. beskæftigelsen, så må vi komme frem med nytænkning omkring, at skabe nye arbejdspladser, frem for at skulle opkøbe fabrikker vi udlandet og derved skabe arbejdspladser i udlandet, selvom der er arbejdsløshed her i Grønland og man mangler arbejdspladser.

 

Jeg vil derfor høre, hvilke planer Landsstyret har omkring den henvendelse fra kommunerne i Diskobugt-området.

 

Og Inuit Ataqatigiit og Jørgen Wæver Johansen fra Siumuts side støtter vi og er interesseret i, at Disko-sagen pågår på en ordentlig måde, og vi mener, at sådan en ting ikke bør gentage sig og vi bør også lære af KNI-sagen, og at man får afdækket forholdene omkring Disko-sagen, det er jo vores forpligtigelse, at forhindre, at vores selskaber bliver snigløbet, hvorfor vi er nødt til at udbetale så mange penge. Tak.

 

Og jeg skal understrege, at flertallet af partiordførerne ønsker, at sagen behandles i udvalg før 3. behandlingen. Kandidatforbundet kom ellers ind på, at man støtter det, men Kandidatfor­bundet ønsker også sagen går videre til udvalgsbehandling før 3. behandlingen.

 

Og Landsstyremedlemmet for Erhverv kommer med en besvarelse nu.

 

Simon Olsen, Landsstyremedlem for Erhverv.

Landsstyret har allerede i foråret forstået, at man har måtte lukke rejefabrikken i Qeqertarsuaq og arbejdet pågår stadigvæk, med en afdækning og man vil tage stilling til det inden for de nærmeste dage aller tidligst i morgen, hvor vidt rejefabrikken i Qeqertarsuaq kan fortsætte. Det er sådan at man i april måned har fået afdækket en masse problemer som også har afstedkommet en masse andre undersøgelser og jeg håber, at vi så når frem til en løsning snarest.

 

Fra 1996 til år 2000 så vil der være gået 5 år, og der er kun 2 år tilbage, og disse to kommende år vil så også indgå i den samlede vurdering, hvorefter vi så også vil finde frem til en løsning.

 


Og den næste der har bedt om at få ordet er Finansudvalgets formand.

 

Jørgen Wæver Johansen, Finansudvalgets formand, Siumut.

Vedrørende forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1/99, der er 2. behandlingen, hvis nok ved at være tilendebragt, men forinden 3. behandlingen, der vil jeg på Finansudvalgets vegne sige tak til den støtte I har givet os, også fordi vi vil fortsætte vores behandling af sagen efter bedste evne.

 

Og m.h.t. Qeqertarsuaq-problematikken, der regner jeg med at Landsstyret i deres vurdering også vil finde den bedste løsning for hele Grønland som helhed. Selvom jeg godt forstår Maliinannguaq melding, så har vi jo også ændret vores valglov, således at vi ikke skal prioritere vores kommuner, men tænke på hele landet som helhed, men jeg er overbevist om, at vi vil vurdere Qeqertarsuaq-sagen og finde frem til en løsning, som er den bedste for hele grønland som helhed.

 

Og nu Landstingets formand, som vil komme med en besvarelse.

 

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Og det bliver ganske kort, jeg vil blot lige melde, at loven omkring undersøgelseskommissio­nen som Folketinget nu er ved at behandle, som jeg også nævnte under min første fremlæggel­se, der regner man med, at fredag den 28. maj, der bliver den 3. behandlet, hvorefter man så forventer, at den bliver vedtaget.

 

Såfremt den enighed under 2.behandlingen ikke pludselig ændrer sig, så vil man på fredag vedtage loven og afhænger af, hvordan loven ser ud, så vil vi i forbindelse med 3. behandlin­gen af TB1, hvorefter vi så vil komme med et beslutningsforslag afhængig af hvordan den lov der vistnok bliver vedtaget på fredag ser ud.

 

Men som en tilføjelse til det, vi behandler her, så har jeg et tilbud til interesserede landstings­medlemmer, den betænkning der er afgivet under 2. behandlingen i 1. behandlingen, den har vi desværre kun på dansk og den vil kunne kopieres til interesserede landstingsmedlemmer, således at man der nøje kan få undersøgt, hvad det er det drejer sig om. Tak.

 

Anders Andreassen, næstformand for Landstinget.

Og dermed er dagsordenspunkt 12, Forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1/99 færdig ved 2, behandlingen og forinden 3. behandlingen vil den blive behandlet i Finansudvalget, hvorefter den så vil blive 3. behandlet.

 


Og vi skal have en afstemning og jeg vil gerne anmode de medlemmer, der går ind for, at den går videre til 3. behandlingen i sin foreliggende form om at rejse sig 31, der er ingen imod og heller ikke nogen der har undladt at stemme, hvorefter vi så er færdige.

 

Og jeg vil gerne anmode formanden om, at lede mødet.

 

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Således er vi færdig med punkt 12; Forslag til Landstingstillægsbevillingslov 1/99, 2. behandlingen, den er færdig.