Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 11-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

2. mødedag, tirsdag den 11. maj 1999

 

Dagsordenens punkt 11:

Redegørelse om STI-uddannelser:

 

Lise Skifte Lennert,  landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning, forelig­ger:

På Landsstyrets vegne forelægges hermed Redegørelse om STI-uddannelser.

 

Redegørelsen forelægges med henblik på Landstingets principielle stillingtagen til at igangsætte ændringer inden for de erhvervsmæssige grunduddannelser. Ændringerne har til formål, at opnå et smidigt og fleksibelt system, hvor ansvar og kompetence er entydigt placeret, og hvor kvaliteten i fremtidens erhvervsuddannelser kan sikres.

 

Redegørelsen blev tidligere fremlagt på Landstingets efterårssamling 1998 men blev udsat til senere behandling. Udsættelsen var begrundet i, at kommunerne skulle have mulighed for en grundigere drøftelse af redegørelsens anbefalinger. Det blev desuden fremhævet, at redegørel­sen burde indeholde en status for den enkelte lokale erhvervsskole.

 

Fra primo december 1998 til medio april i år har der på Landsstyreområdets foranledning været afholdt informationsmøder i 15 af de 18 kommuner. Møderne i kommunerne har skabt en direkte dialog om muligheder og konsekvenser af redegørelsens anbefalinger. Møderne har også haft til formål, at styrke baggrundsindformationen forud for kommunernes drøftelser.

 

Samtidigt har møderne givet en lejlighed til direkte at følge op på følge op på Redegørelse om Uddannelse og erhvervsintroduktion samt vejledning, som Landstinget tiltrådte på efterårs­samlingen 1998. Opfølgningsarbejdet på denne redegørelse foregår desuden i en arbejdsgrup­pe. Kommissoriet for denne arbejdsgruppe er vedlagt Redegørelse om STI-uddannelser som et bilag.

 

Arbejdsgruppen har indtil nu udarbejdet et forslag til vejlederuddannelser og et udkast til rammer for en koordineret vejledningsindsats. Vejlederuddannelsen påtænkes afprøvet som et pilotprojekt i efteråret, såfremt de fornødne midler hertil kan fremskaffes. Arbejdsgruppen arbejde afsluttes i begyndelsen af år 2000.

 

Redegørelse om STI-uddannelser indeholder i form af et bilag nu også en status for den enkelte lokale erhvervsskole.

 

Baggrunden for Redegørelse om STI-uddannelser er kommunalreformkommissionens betænkning, der blev tiltrådt på Landstingets Efterårssamling i 1994. Heri fremsattes en række anbefalinger til ændring af organiseringen af erhvervsuddannelserne.


En projektgruppe til opfølgning på betænkningen har siden arbejdet med anbefalingerne, der mundede ud i de to redegørelser samt forslag til Landstingsforordning om erhvervsuddannel­ser og erhvervsuddannelseskurser. Projektgruppen bestod af repræsentanter for KANUKOKA og de daværende Direktoratet for Sociale Anliggender & Arbejdsmarked og Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke under Formandsskab af Indenrigskontoret i Landsstyrets Sekretariat.

 

Projektgruppen har desuden i opfølgningsarbejdet inddraget målsætningerne i Uddannelsespo­litisk Redegørelse, der blev tiltrådt på Landstingets Efterårsmøde i 1995. I Uddannelsespoli­tisk Redegørelse blev der blandt andet lagt vægt på sammenhæng i uddannelsessystemet og på en kvalitet i den enkelte uddannelse med et udgangsniveau, der muliggør meritoverførsel til tilsvarende uddannelser i andre lande.

 

Landsstyret fandt det i december 1997 hensigtsmæssigt med en evaluering af STI-uddannel­serne. Som et led i evalueringen afholdtes i april 1998 et miniseminar med deltagelse af arbejdsmarkedets parter samt repræsentanter fra erhvervsuddannelsens institutioner. Grundla­get for miniseminaret var forberedt lokalt i deltagernes interesseorganisationer og udvalg gennem besvarelse af en række spørgsmål. Miniseminarets konklusioner er medtaget i Redegørelse om STI-uddannelser.

 

Redegørelsen beskriver udviklingen inden for STI-uddannelserne og de problemstillinger, der tidligere har været rejst.

 

Redegørelsen formål er at pege på mulige veje, ad hvilke kvaliteten i erhvervsuddannelserne over en årrække kan udvikle sig, således at erhvervsuddannelsen kan leve op til de uddannel­sespolitiske målsætninger.

 

Der fokuseres på kvalitet og sammenhæng i uddannelsessystemet samt smidighed og fleksibilitet, således at uddannelserne kan dække et fremadrettet behov - både på arbejdsmar­kedet og for den enkelte uddannelsessøgende. Desuden ses der på en optimal ressourceudnyt­telse.

 

STI-uddannelsernes synlige resultater er beskrevet i redegørelsen:

- Langt flere har fået mulighed for at få en uddannelse

- Uddannelserne er mere synlige i lokalsamfundet.

- Kapaciteten i Erhvervsuddannelsessystemet udnytte bedre

- En større del af uddannelsen foregår i virksomhederne

 


Og de hyppigst rejste problemområder:

- Faglige og pædagogiske problemer med mange fag og få lærere på hver skole

- En fastlåst struktur, der hæmmer fleksibilitet

- De lokale erhvervsskoler har to herrer - nemlig kommunen og Hjemmestyret

- Stadig for store frafald og en del kan ikke optages direkte fra folkeskolen

 

Redegørelsens anbefalinger lægger op til at indlede arbejdet med en ændret ansvarsplacering inden for ethvervsuddannelserne.

 

For det første lægges der op til, at ansvaret for uddannelsernes konkrete indhold og gennem­førelse lægges på branceskolerne og et større ansvar i brancheudvalgene. I den sammenhæng er det nødvendigt at se på den enkelte uddannelses indhold og opbygning hver for sig med henblik på at sikre fleksibilitet og kvalitet.

 

At ansvaret placeres centralt betyder ikke, at alle uddannelsens dele skal gennemføres centralt. Den ensidige ansvarsplacering skal sikre, at brancheskole og brancheudvalg påtager sig ansvaret for, at et ensartet fagligt niveau og en ensartet faglig kvalitet opretholdes, når undervisningen lægges ud på en lokal erhvervsskole.

 

For det andet anbefales det at indlede arbejdet med at gøre de lokale erhvervsskoler kommu­nale, altså at lade kommunerne overtage driften af de lokale erhvervsskoler. Det betyder, at kommunen ansætter lederen, har personaleansvaret og kan beslutte et aktivitetsniveauet, der omfatter kursus- og efteruddannelsesvirksomhed, uddannelses- og erhvervsintroduktion, uddannelsesvejledning og hvad der lokalt måtte være behov for.

 

Altså en større sammenhæng med udviklingen på det lokale arbejdsmarked end der er i dag, og en større fleksibilitet i planlægningen af aktiviteter. Aktiviteterne vil således også kunne omfatte kommunens øvrige uddannelsesmæssige tiltag.

 

Det forventes at de lokale erhvervsskoler også vil få en fremtrædende rolle i forbindelse med det øgede udbud af kurser og efteruddannelsessaktiviteter. Iværksættelse af sådanne aktiviteter vil være en naturlig følge af den øgede efterspørgsel på lokale tiltag.

 

Den del af de grundlæggende erhvervsuddannelser, der placeres på den lokale erhvervsskole aftales og betales særskilt fra brancheskolernes side. Der vil helt klar fortsat være behov for at placere faglig undervisning på de lokale erhvervsskoler  Nogle opgaver løses ganske enkelt bedst så tæt på praktikvirksomhederne som muligt.

 


Den forberedende kapacitetsudnyttelse, der er et af STI-uddannelsernes resultater, har medført manglende fysiske rammer i brancheskolerne til at gennemføre alle uddannelserne centralt - ikke mindst på grund af den omfattende kursus- og efteruddannelsesaktivitet.

 

Anbefalingen indebærer ikke, at de lokale erhvervsskoler skal overdrages til kommunerne fra den ene dag til den anden. Forhandlinger om en overdragelse kan indledes med de kommuner, der er parat til det efter grundige drøftelser og fastlæggelse af retningslinier omkring de praktiske forhold. Samtidigt iværksættes et samarbejde mellem Hjemmestyret og KANUKO­KA om de generelle aftaleforhold omkring byrde- og opgavefordelingen.

 

Endelig anbefales det - som en mere langsigtet plan - at der igangsættes et undersøgelsesarbej­de frem i mod at samle erhvervsuddannelsens brancheskoler i en 3-4 regionale uddannelses­kraftcentre.

 

Ideen om de 3-4 regionale uddannelseskraftcentre kommer fra Grønlands arbejdsgiverfor­ening. Ideen hænger godt sammen med de uddannelsespolitiske målsætninger om sammen­hæng i uddannelsessystemet, og kan på længere sigt være med til at løse de faglige og pædagogiske problemstillinger, der har været rejst under evalueringen af STI-uddannelserne.

 

For at sikre, at redegørelsen følges op, at de kvalitative mål kan nås, og at der kan udarbejdes en langsigtet strategi og handlingsplan som beslutningsgrundlag for strukturændring, er det hensigten at nedsætte en arbejdsgruppe sammensat af repræsentanter fra de direkte involvere­de parter, nemlig arbejdsgivere, arbejdstagere, brancheudvalg, erhvervsskoler og kommuner­ne.

 

Anbefalingerne medfører en lang række konsekvenser , der er skitseret i redegørelsen, fra forhandlinger om byrder- og opgavefordeling til egentlige forordningsændringer.

 

Det videre arbejde med at føre anbefalingerne ud i livet vil blive gennemført i tæt samarbejde med efteruddannelsens institutioner, udvalg, arbejdsmarkedets parter, kommunerne og KANUKOKA og de berørte direktorater i Hjemmestyret.

 

Redegørelsen har være udsendt til høring i Hjemmestyrets direktorater, arbejdsgiverforenin­gerne, SIK, erhvervsuddannelsens institutioner, brancheudvalg og lokale erhvervsuddannel­sesudvalg., KANUKOKA samt kommunerne fra den 21. marts til den 19. april.

 

Høringssvarene indeholder en række forhold, der vil blive taget højde for i det videre arbejde.

 


Der efterspørges økonomiske konsekvensberegninger. Der er i redegørelsen ikke angivet konsekvensberegninger, idet de fleste tiltag vil være udgiftsneutrale omlægninger. Der vil dog blive behov for at tilføre personaleressourcer til selve omlægningsprocessen. Konsekvens­beregningerne foretages i takt med forandringerne. Kun ved en politisk prioriterede nyskabel­ser på uddannelsesområdet vil der blive tage om øgede udgifter.

 

Til fastlæggelse af rammer for en økonomisk omfordeling fra Hjemmestyre til kommunerne samt de økonomiske vilkår ved brancheskolernes køb af uddannelsesaktiviteter hos de lokale erhvervsskoler er der nedsat en embedsmandsgruppe med deltagelse af KANUKOKA, Økonomidirektoratet og Kiip. Denne gruppe vil bl.a. også se på opgaven i sammenhæng med den nye model for bloktilskud, der er under udarbejdelse mellem KANUKOKA og Hjem­mestyret.

 

Der efterspørges konkrete løsningsforslag på kvalitetssikring af uddannelserne. Blandt andet fremhæves rekruttering og fastholdelse af kvalificeret personale. Som tidligere nævnt vil arbejdsgruppen have en af sine centrale opgaver at søge veje til kvalitetssikring af uddannel­serne.

 

Kommunerne og de lokale erhvervsuddannelsesudvalg giver udtryk for ønske om en klar beskrivelse af det fremtidige aktivitetsniveau og en vis kontinuitet i de aktiviteter, der lægges på de lokale erhvervsskoler. Det er derfor væsentligt i det videre arbejde at sikre en klar beskrivelse af kompetence- og rollefordeling mellem Direktoratet, brancheskolerne, udvalge­ne og kommunerne.

 

Endelig skal det fastslås, at sammenhæng i erhvervs- arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik­ken er en nødvendig forudsætning for at sikre kvalitet i erhvervsuddannelserne. Det videre arbejde bør derfor som en naturlig ting ses i en sådan sammenhæng.

 

Idet der i øvrigt henvises til Redegørelse om STI-uddannelser, overlades redegørelsen hermed til Landstingets velvillige behandling.

 

Og vi går over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

 

Ruth Heilmann, Siumut:

Tak. Vi har gennemgået Landsstyrets redegørelse om STI-uddannelser og har følgende bemærkninger.

 


Vi mener, at det ligger på sin plads, at redegørelsen om STI-uddannelserne nu forelægges i henhold til Landstingets ønske fra Landstingets efterårssamling. Siumut mener at det er meget vigtigt, at STI-uddannelserne principielt fortsætter og løbende ajourføres.

 

I 1994 fremkom Kommunalreformkommissionen med en række anbefalinger omkring STI-uddannelserne og Landsstyret afgav herefter Uddannelsespolitisk Redegørelse i 1995, hvor man i samme anledning fremsatte ønske om øget koordinering og kvalitetssikring af STL-uddannelserne.

 

Netop omkring STI-uddannelserne har Landstinget overfor Landsstyret fremsat ønsker som Landsstyret for at efterkomme har afholdt seminarer med deltagelse af alle involverede parter.

Under dette forløb er der påvist et udtalt ønske om, at der inden for erhvervsuddannelserne sikres koordination, smidighed og alsidighed for at sikre uddannelsernes kvalitet og indhold fremover.

 

Det er en stor og meget vigtigt opgaver, hvor også kommunerne har en del interesser og forpligtigelser, hvorfor vi i Siumut har bemærket under efterårssamlingen at Landsstyret på daværende tidspunkt havde forhørt sig hos kommunerne med meget korte tidsfrister, hvorfor Siumut ikke så sig i stand til at forsvare fremgangsmåden og ønskede redegørelsens forord­ningsforslag udsat.

 

Vi kan nu konstatere, at Landsstyret har foretaget en fornyet høringsrunde og samtidigt foretaget undersøgelse omkring STI-uddannelsernes status i de enkelte kommuner. Da disse nu har fundet sted mener vi i Siumut, at forordningsforslagsdelen nu kan fortsætte, og vi agter at bakke forslaget op.

 

Siumut mener, at der nu ingen grund er til yderligere udsættelse, i det det er vigtigt at de uddannelser som de unge venter er nødvendige og virker motiverende. Ud fra det forløb, hvor uddannelserne har virket eller har eksisteret har vi nu fået redskab til at vurdere, og det er vores ansvar, at de forhold der kræves ændringer og forbedringer finder sted. Der bør afsættes de nødvendige ressourcer til STI-uddannelserne.

 

De meget store frafaldsprocenter blandt eleverne virker foruroligende og det kan vi simpelt­hen ikke være vidner til. Vi må alle gøre en indsats for at gøre tingene bedre. Derfor støtter vi Landsstyret i deres planer med at forsætte arbejdet med STI-uddannelserne, ved at nedsætte arbejdsgrupper.

 

I den forbindelse ønsker vi fra Siumut, at også de uddannelsessøgende deltage omkring dette arbejde og vi skal indstille, at KIK sikres repræsentation i dette arbejde.


Et af dem største problemer omkring STI-uddannelsen er den store mangel på praktikpladser. Omkring halvdelen af de ca. 1000 STI-elever har problemer med manglende praktikpladser. Det er en stor opgave som arbejdsgruppen bør finde løsningsmodeller til. Siumut vil ikke står tilbage, men også de hjemmestyreejede virksomheder med mange ansatte pålægges et øget ansvar til at tage praktikanter.

 

Nogle af de private virksomheder er meget positive til at have praktikanter og gør alt hvad de kan for at sikre de unge den bedst tænkelige uddannelse. Det vil vi takke for. Det er fornuftigt, fordi det jo drejer sig om den arbejdskraft vi fremover skal bruge.

 

Fra Siumut ønsker vi også, at der fremover åbnes muligheder for, at de unge under uddannelse kan komme på praktikophold også i Danmark. Gennem kommunale venskabsbyarrangemen­ter er det et udtalt ønske som bremses af både økonomiske og lovgivningsmæssige barriere. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, hvis man fremover afsætter uforbrugte midler inden for uddannelseskontiene til en fond, hvorfra nærværende tiltag kan finansieres. Gennem øget benyttelse af AVI-midlerne til sådanne tiltag og gennem virksomhedernes deltagelse kan man forestille sig, at der nok skal kunne findes midler til formålet.

 

Vi vil heller ikke undgå, at nævne vigtigheden af, at tilsynet af de elever der er på praktik ophold virker optimalt. I et samfund der higer efter selvbestemmelse har vi nemlig ikke råd til det meget store elev frafald fra uddannelserne. I dag er det sådan, at 1. års elever, der jo finansieres af Hjemmestyret, at deres uddannelse sker upåklageligt, men at der i forbindelse med fortsættelsen af det andet år, forekommer problemer, hvor det er de indkaldte arbejdsgi­vere, der skal finansiere praktikanten.

 

Siumut vil derfor ikke lukke af for, såfremt der i det videre arbejde samtidigt vurderes mulighederne for, at der igennem hele STI-uddannelserne gives uddannelsesstøtte fra det offentlige - netop for at sikre trygge vilkår både fra praktikant og arbejdsgiver.

 

Blandt mange af STI-elverne forekommer også unge, der har stiftet familie, hvor det er blevet vanskeligt, at flytte fra hjemmet på uddannelsesophold. Det kan være at ægtefællen er fisker eller på anden måde er erhverver og at der er børn på familien. Ikke desto mindre har disse personer også krav og ret til at få en uddannelse. Vort land er stort og derfor bør det sikres, at også uddannelsessøgende med familie sikres uddannelsesmuligheder uden at de flytter langt væk fra deres hjem.

 


Vi lever i en tid med mange moderne hjælpemidler, og derfor er det også på tide, at vi gør brug af disse muligheder også inden for uddannelsessystemet ved udarbejdelse af uddannel­sesmateriale, hvorpå disse kan gennemføres. Det er nødvendigt af hensyn til vores medbor­gere, der ikke af familiemæssige årsager er så mobile som andre.

 

I nogle tilfælde er det vanskeligt i at blive optaget på en STI-uddannelse direkte for folkesko­len. Enkelte kommuner praktisere sågar optagelseskriterierne på forskelligvis. Andre har ikke så høje optagelseskriterier, men i andre tilfælde forventes større erfaringsgrund til ansøgerne. Det må være målet, at alle der kommer ud af folkeskolen skal kunne optages på erhvervsud­dannelserne. Der i har vi også en stor opgave at løse.

 

Det er vigtigt, at rådgivningen til den enkelte uddannelsessøgende og kommunerne forenkles, således at der kommer ensartede fremgangsmåder og der kommer en entydig ansvarspla­cering.

 

I redegørelsen er der nævnt, at der på langt sigt vil være hensigtsmæssigt at etablere regionale brancheskoler. Et forslag fra arbejdsgiverrepræsentanterne. Siumut vil i denne forbindelse ønske, at alle involverede parter, herunder brancheudvalg og brancheråd tages med på råd. Det er jo meget vigtigt, at der sikres koordination mellem de udbudte uddannelser, elever og landets erhvervsgrundlag.

 

Man kan ikke komme uden om visse økonomiske ressourcer i dette arbejde, for at forbedre uddannelserne og Siumut konstaterer med tilfredshed, at Landsstyret agter at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal kikke på nærmere på disse tiltag.

 

Siumut ønsker, at Landstinget allerede informeres om dette forløb til efterårssamlingen, hvis dette kan nås, men ellers senest til forårssamlingen næste år, d.v.s. år 2000.

 

Med disse ord indstiller Siumut, at redegørelsen med de faldne bemærkninger sendes til behandling i Kultur- og Uddannelsesudvalget, hvor vi forventes at vores bemærkninger medtages i det videre forløb.

 

Tak til Landsstyret for at have efterfulgt Landstingets ønsker fra sidste efterår.

 

Augusta Salling, Atassut:

Efter en nøje vurdering af redegørelsen om STI-uddannelserne, har Atassut følgende bemærk­ninger.

Atassut er af den holdning, at det er på høje tid at der igangsættes et reformarbejde vedrørende STI- uddannelserne. Atassut er derfor glad for at sagen kører videre.

 


Indholdet af redegørelsen svarer til de tidligere vurderinger som Atassut har foretaget, idet Atassut er af den mening, at den nuværende STI-uddannelse ikke kører med den samme standard på alle steder. I de mindre byer er det vanskeligt, at finde tilstrækkelige kvalificerede faglærerpersonale, der kan igangsætte en kvalitativ, ligesom det er vanskeligt, at finde frem til praktikpladser, der er nødvendige for at uddannelserne kan gennemføres.

 

Disse forhold forringer uddannelsernes værdi, og vi har lagt mærke til, at man har stræbt efter at fremhæve dette i redegørelsen.

 

Atassut tilslutter sig redegørelsens forslag til det videre forløb og vi ligger mærke til, at man i princippet har søgt at følge de ideer som Grønlands Arbejdsgiverforening har fremsat til STI-reformarbejdet. Det er vigtigt, at man inddrager relevante instanser i det videre forløb, så som arbejdsgiverne, personalet, erhvervsskoleudvalgene samt kommunerne.

 

Det er beklageligt, at Landsstyret ikke har påvist, hvilke økonomiske konsekvenser, der ville være for reformarbejdet, og vi skal kræve, at Landsstyret udarbejder en økonomisk konse­kvensberegning for kommunerne og Hjemmestyret.

 

Med disse bemærkninger går vi i Atassut ind for redegørelsen om STI-uddannelser og henstiller til at sagen går videre. Tak.

 

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Indledningsvis er vi tilfredse med, at ovennævnte emne der sidste år blev udsat til drøftelse nu atter bliver taget op igen. Arbejdet herom og de relaterede arbejder dertil er meget omfattende og har en afgørende betydning for hele Grønland.

 

Inuit Ataqatigiit er tilfredse med redegørelsens målsætninger om videreudvikling af erhvervs­uddannelserne, og ikke mindst for erhvervsuddannelserne skal sikres i takt med udviklingen her i dette land.

 

I den forbindelse skal Inuit Ataqatigiit som et vigtigt punkt fremhæve, at det er aldeles nødvendigt, at have en kontinuitet udvikling som mål. Det er meget vigtigt i lyset af at erhvervsuddannelserne i Grønland også skal kunne anvendes i andre lande, at kravene til uddannelserne, uddannelsernes indhold og mål opfyldes.

 

Vi må sætte vores lid til, at uddannelserne skal have en god kvalitet når de skal kunne anvendes i vort land, idet vi på den måde kan få kvalificerede og veluddannet arbejdskraft, og derved også en god konkurrenceevne overfor tilkaldt arbejdskraft.


M.h.t. mulighederne for at få en uddannelse efter folkeskolens afgangsklasser eller have varige muligheder for dygtiggørelse er det af afgørende betydning, at folkeskolen får en konkret opfølgning og vi må ad politisk vej have større opmærksomhed på den reelle undervisning om erhvervsforhold i folkeskolen.

 

Her i tænker vi på, at der skal stå flere faciliteter til rådighed for lærere der underviser hos de større klasser om erhvervsforhold. Man må tilstadighed stræbe efter, at have kursustilbud på hånden til enhver tid gennem en konstruerede fælles tilrettelæggelse, idet vi er vidende om, at der findes mange unge der har behov for kurser også efter at have gennemført en uddannelse og ikke mindst m.h.t. arbejdsledige er det nødvendigt, at disse får varige muligheder for at få tilbudt kurser, således de får bedre grundlag for at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Her i er allerede uddannede meget kompetente.

 

Det er i alles interesser og mål, at vi forsynes os sig med uddannet arbejdskraft, og det må vedblive i vores målsætninger i al fremtid. Derfor er det helt nødvendigt med vores oven­nævnte kommentarer om uddannelse når vi skal opnå disse målsætninger; at enkeltsprogede får mulighed for at få en uddannelse er i sig selv en nødvendighed. Enkeltsprogede i vort land er delt i to lejre; folk der taler udelukkende grønlandsk og folk der taler udelukkende dansk.

 

At udelukkende dansksprogede har en større uddannelsesmulighed er ikke noget problem, da næsten alle uddannelsesmaterialer i uddannelsesinstitutionerne er forfattet på dansk, mens de udelukkende grønlandskssprogede muligheder for at få en uddannelse i deres eget land er meget begrænsede i forhold til dansksprogedes muligheder, da grønlandskssprogede lærere er en mangelvarer.

 

Derfor må vi have en politisk velvilje til at opnå denne målsætning. Her ligger vi vægt på afsætning af midler til produktion og oversættelse af uddannelsesmaterialerne. Anvendelse af informationsteknologien i alle kroge vil forpligte økonomisk i en større målestok, hvis vi ikke får en formidabel aftale med Tele.

 

Vi mener at det er vigtigt, at få undersøgt sagen nærmere, hvis ikke kun bestemte områder og kun dem der har råd alene får muligheder herfor.

 

Med hensyn til anvendelse af Internettet, at det skal være åbent for alle, der har vi i Inuit Ataqatigiit gang på gang fremsat og at der bør fastsættes priser til alle tilfredshed og vi vil anbefale, at sagens undersøges nærmere.

 


Det er meget vigtigt med en håndfast sammenhæng i uddannelsessystemet og bør sammen­lægges i den fremtidige udvikling i Grønland.

 

Vi er ganske enige med budskabet om en bedre udnyttelse af bevillinger i uddannelsesyste­met. Her til mener vi også, at det er vigtigt at udnytte lærerkræfterne bedre i de forskellige uddannelsessteder også m.h.t. boligmassen, hvor man må udnytte disse også til indkvartering af de uddannelsessøgende.

 

I den fremsatte redegørelse er målsætningerne meget omfattende generel set, og derfor er det helt nødvendigt med prioritering af fremtidig tilrettelæggelse af uddannelser som der er behov for her i Grønland.

 

Det i redegørelsen fremhævede krav i bedre kvalitet i uddannelserne tiltræder vi i Inuit Ataqatigiit. Dog vil vi som et vigtigt punkt pege på, at omtalte forbedringer bør bearbejdes vel koordineret og hvis der skal opnås relevante resultater, så er det meget vigtigt, at uddannelses­søgende også får tilbudt vedvarende vilkår fremover. Heri mener vi især megen opmærksom­hed på uddannelsessøgendes familiemæssige vilkår og baggrunde.

 

Vi synes, at det er meget dyrt for uddannelsessøgende der må rejse væk fra familien for at få en uddannelse især m.h.t. familieskabet. Vi ved jo at de fleste tilfælde af uddannelses frafald skyldes at uddannelsessøgende må rejse væk fra deres familier. Derfor er det helt nødvendigt, at der står boliger til rådighed til enhver en tid til uddannelsessøgende i uddannelsesbyerne. Hvis der skal opnås boliger uddannelsessøgende er det vigtigt, at Grønlands Hjemmestyre og kommunerne samarbejde side om side med vedvarende kommunikation og følger op sammen i tilrettelæggelserne. Hvis der ikke foreligger et sådan samarbejde kan vi aldrig opnå vores intentioner.

 

Blandt andet må vi anvende som mulighed en eventuel udbygning af byer som har boliger til rådighed som uddannelsesbyer, idet vi på den måde kan udnytte muligheder på en bedre måde uden at anvende mange penge til at bygge nye boliger. Vi mener også at manglen på trafik­pladser i erhvervsuddannelsen også skyldes frafald.

 

Det fremgår i redegørelsen klart og tydeligt, at brancheskolerne skal udvikle uddannelserne og får ansvar for medindflydelse på beslutningerne om uddannnelseskvalitet i forskellige sammenhænge. Dette er der i sig selv ikke nogen hindring for, men vi må vide, at vi også må være opmærksom på, at nogle af brancheskolerne har så lille lærerkapacitet, at de sakker meget bagud for at gennemføre store arbejdsopgaver.

 


Som eksempel kan vi også nævne brancheskolen for sundhed kun har een lærer, der ud over at skulle gennemføre mange arbejdsopgaver - forestå undervisning på stedet.

 

M.h.t. uddannelseskvalitet og såfremt målsætningerne skal gennemføres, så er lærermanglen på brancheskolerne en af de vigtigste ting der bør prioriteres først. Vi mener, at det er tilladeligt om en undersøgelse af en eventuel placering af central brancheskoler i 3-4 byer, og vi er enige med gennemførelsen af undersøgelsen.

 

Inuit Ataqatigiit skal konstatere, at kommunikationen mellem centralskolerne og de lokale erhvervsskoler bør udbygges stort, for at følge med i uddannelsessøgende i alle situationer.

 

Med disse ord tager Inuit Ataqatigiit redegørelsen til efterretning.

 

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

Kandidatforbundet har følgende bemærkninger til STI-redegørelsen fra Landsstyremedlemmet for Uddannelser.

 

Som bekendt blev forhold vedrørende STI drøftet på Landstingssamling 1998, hvor land­stingsmedlemmerne krævede, at der blev foretaget en ny høring henset til den forkortede høringsperiode, der var afsat der til.

 

Nu har der været kontakt til forskellige kommuner samt tilhørende institutioner, og det kan nu ses at de har samarbejdsvilje til en revision. Derudover er arbejdsgruppen arbejde nu blevet fremlagt.

 

Kandidatforbundet vil med hensyn til en revision af uddannelserne og kompetenceforholdene og ikke mindst m.h.t. til en afklaring af kompetencen vedrørende økonomien sige, at disse tiltag er vigtige. En forudsætning for at overgive kompetencen på STI-området til kommuner­ne er, at der indgås en nøje gennemtænkt aftale med kommunerne.

 

En tilpasning af uddannelsen til de krav der stilles i dag anser vi som værende vigtigt, i det optagelseskravene for STI-.uddannelserne i forhold til andre uddannelsessteder er meget lempeligere samt at virksomhederne får større kompetence m.h.t. at optage elever.

 

M.h.t. kravene, der ønsker vi, at der findes frem til en ordning, idet vi er bekendt med at antallet af afbrudte uddannelsesforløb er meget stor og en af grundene til kunne være at de opstillede krav er for vage, og ikke giver kompetence i andre lande.

 


Vi er vidende om at uddannelsesbeviserne ikke er kompetencegivende på international plan. Hvorfor der er behov for en tilpasning til de politiske krav der stilles m.h.t. uddannelsen. Ved at overdrage kompetencen til kommunerne kan vi se, at kommunerne får et tættere samarbejde med arbejdsgiverne samt at antallet af afbrudte uddannelsesforløb kunne imødegås ved en nøjere tilretning af uddannelseskravene.

 

Redegørelsen giver et billede af, at manglen af uddannede lærerkræfter på STI-området er omfattende. Dette kan ikke undre, så længe området bliver reguleret fra flere direktorater. At brancheskolernes og forskellige uddannelsesinstitutioners kompetenceforhold samt uddannel­sesdelen bør søges løst anser vi som vigtige, idet afklaring af kompetenceforholdene er en forudsætning for at få eleverne til at gennemføre deres uddannelse under trygge vilkår.

 

Et af de stillede forslag er, at brancheskolerne deles over 3 regioner på kysten, for på den måde, at skabe bedre vilkår for uddannelserne. Som noget vigtigt vil vi støtte at langtidsplan­lægning også gennemføres, herunder er det vigtigt, at alle relevante parter inddrages i dette arbejde.

 

Vi vil opfordre til, at der forinden en overdragelse af kompetenceforholdene til kommuner sker, findes frem til en løsning af kompetencen vedrørende de økonomiske vilkår samt en løsning på problemerne vedrørende lærerkræfterne.

 

Som en vigtig del vil vi også pege på, at der sikres beskæftigelse til færdiguddannede STI-elever, idet vi kan se, at en del færdiguddannede har problemer med at skaffe sig arbejde.

 

Vi har således fremsat vores bemærkninger til Landsstyrets redegørelse.

 

Nu vil landsstyremedlemmet fremkomme med en besvarelse og derudover har Jørgen Wæver Johansen bedt om at få ordet ud over partiordførerne.

 

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning:

Jeg siger tak til partiernes og Kandidatforbundets bemærkninger og i det store hele er de åbne over for Landsstyrets redegørelse og vi har fået nogle spændende synspunkter til redegørelsen og partierne er generelle tilfredse med redegørelsen.

 

Partierne og Kandidatforbundet har fremsat nogle ønsker for det videre arbejde. STI-uddan­nelserne bør til stadighed udvikles i takt med samfundsudviklingen, hvilket Landsstyret ligger vægt på, og partiernes bemærkninger og forud for det, så vil jeg på vegne af Landsstyret takke for de indholdsrige bemærkninger, der er faldet.

 


De ting som Siumut ligger vægt på, dem skal jeg lige kommentere på vegne af Landsstyret. Nemlig af KIK bør medinddrages i det videre arbejde, og det har allerede været planlagt fra Landsstyrets side, således at de til stadighed har repræsentation i det videre arbejde.

 

Og Siumut ligger også vægt på, at der udbygges muligheder for praktikpladser, således at det også bliver nærmere undersøgt i udvalgsarbejdet og Siumut har ret i, at nogle af kommunerne har haft forsøg i gang i mindre omfang med praktikpladser i Danmark og i udlandet.

 

Og Siumuts ordfører var inde på, at der er behov for oprettelse af mindst 1000 praktikpladser, og Landsstyret mener, at de er enige i dette synspunkt.

 

M.h.t. ordningen med AIB er en fordel og at samtlige arbejdsgivere giver tilskud til dette, og hvordan midlerne skal fordeles er et punkt som den nedsatte arbejdsgruppe vil beskæftige sig med.

 

Og til Atassuts ordfører har jeg følgende bemærkninger, idet man var inde på, at man i redegørelsen ikke har medtaget de økonomiske konsekvenser, men i den forbindelse kan jeg nævne, at embedsmændene er blevet sat i arbejde til at undersøge disse muligheder og embedsmændene er fra Kiip, KANUKOKA og Økonomidirektoratet, som samlet er i gang med at beregne konsekvenserne.

 

Atassut var også inde på en kvalitativ undervisning og praktikpladsforholdene. Det udvalg der skal nedsættes har i deres kommissorium også fået til opgave, at man til stadighed dygtiggøres inden for praktikvejledning, ligesom de også skal arbejde med en udbygning af praktik­pladserne.

 

Og til Inuit Ataqatigiits ordfører har jeg så følgende bemærkninger. En af de ting i efterlyser er  grønlandskssprogede undervisningsmaterialer, og her vil jeg sige tak for det, fordi Landsstyret vil gerne vil undersøge, hvordan man kan udbygge undervisningsmaterialerne, det er alene økonomien, der sætter grænsen, i Landsstyret har vi vilje til at gå ind i arbejdet.

 

Man var også inde på kollegier og det ligger i kommunernes kompetence, nemlig at give STI-eleverne kollegiepladser og såfremt der er problemer, så er hjemmestyret parat til at hjælpe.

 


Og til Kandidatforbundet, der er det dejligt at høre, at uddannelserne ajourføres til dagens krav, hvilket er positivt og at der er mange der stoppe deres uddannelse, og det er netop gennem vejledning man skal arbejde for at nedsætte frafaldsprocenten og det arbejde er allerede igangsat, og det er også en af de vigtigste opgaver som det kommende udvalg, skal arbejde med og det bliver nok også en af de første opgaver, de skal gå i gang med, og vi vil også komme til en status redegørelse hen ad vejen.

 

Og I var også inde på, at det ikke giver kompetence i udlandet, men efter min mening er de kompetencegivende.

 

Og efter at have kommenteret de enkelte partier, så vil jeg også lige komme ind på en generel bemærkning vedrørende det udvalg vi agter at nedsætte.

 

De indstillinger som man har vi redegørelsen, der har jeg allerede været inde på det, idet partierne også støtter det, man vil sammensætte uddannelsen med personer som har kendskab til erhvervsuddannelserne og d.v.s. det er arbejdsgiverne, uddannelsesudvalgene, branchesko­lerne og kommunerne som vil have repræsentationer i udvalgene og udvalget skal have tid til sit arbejde og det er 1 år eller 1 2 år, hvilket Landsstyret regner med det.

 

Og udvalget skal stille et forslag om den fremtidige form af uddannelserne, for netop at nå de mål man har sat sig, det kan godt være, at det er en gentagelse, men det er netop kvalitetssi­kring, og for det andet; en koordination af uddannelserne og at kapaciteten i erhvervsuddan­nelsessystemet udnyttelse bedre, ligesom man også skal udnytte økonomien på en bedre måde.

 

Og de forskellige indstillinger fra partierne vil blive medtaget og givet videre til det udvalg, der skal nedsættes og kommunerne, KANUKOKA og andre instanser vil også blive medind­draget i arbejdet.

 

Og m.h.t. mulighederne for praktikpladser, og partiernes og Kandidatforbundets bemærknin­ger, så har man været inde på at man skal skabe flere praktikpladser. Inden udgangen af 1999 vil Landsstyret anmode om, at det nye udvalg der bliver dannet kommer med et forslag om, hvordan man kan udvide praktikpladserne i Grønland. Det er en stor opgave som landsstyret prioriterer højt og der er det så nødvendigt, at flere direktorater samarbejder omkring dette, f.eks. ved planlægning af større anlægsopgaver, så må man også kunne skabe praktikpladser og det er noget som Landsstyret har vurderet til, at det er noget man bør undersøge, og også undersøge mulighederne for at udvide praktikpladserne i det private erhvervsliv.

 


Og m.h.t. et for stort frafald i uddannelserne, der skal jeg lige tilføje, at Landsstyret agter at foretage sig noget specielt omkring det store frafald i uddannelserne og det har så sit udgangs­punkt i det der er blevet fremlagt under Landstingets efterårssamlingen 1998 og som også vedrører vejledning og der blev dannet en arbejdsgruppe, som skal arbejde med en forbedring af vejledningen, hvilket er under planlægning nu.

 

M.h.t. at man gennem en bedre uddannelser af vejlederne, så håber man på, at kunne nedsætte frafaldsprocenten, således at man på en bedrev måde kan vejlede forud for en opstart af en uddannelse, ligesom man også agter at udvide mulighederne for at gennemføre en uddannelse i sin hjemby.

 

Og som før nævnt er det Jørgen Wæver Johansen, der er den næste taler.

 

Jørgen Wæver Johansen, Siumut.

Jeg er enig med budskaberne fra de forskellige partier, og jeg mener at der er nogle områder, som vi skal være opmærksomme på, og det vedrører STI/HK. Som bekendt når man undersø­ger tallene fra Grønlands Statistik, så er der i alt 124 arbejdsløse HK-uddannede her i Grønland og gennemsnitligt, så stiger dette tal med 10 % om året.

 

Når man nærlæser undersøgelsen, så er der ud af 367 STI-elver, så er der over 300 elever HK-uddannede og vi ved at mange af disse er blevet arbejdsløse, selvfølgelig skal vi være glade for, at vi har fået dækket området med uddannet personaler og det er da også en af de ting, der viser at mange af de 367 elver har gennem deres gode resultater i uddannelsen har mulighed for at tage en videregående uddannelse eller blive ansat i højere stillinger.

 

Men ikke desto mindre må vi huske, at der er mange der har opnået mindre gode resultater og selvom de har gennemgået en uddannelse, så er der altså stadigvæk risiko for at de kan blive arbejdsløse. Og p.g.a. de dårlige resultater, så har de endnu mindre muligheder for at gå videre. Vi synes, at det er på sin plads, og det er en ting man skal rette op på.

 

Jeg vil derfor opfordre Landsstyret, at de i deres videre arbejde medtager i deres vurdering, at der skabes større sammenhæng i styringen af de højere uddannelser, og således på den måde, får styr på hvilke områder, der er mangel på uddannet personale, og det kan jo blive et problem og det må vi undgå, fordi vi har allesammen brug for hinanden her i Grønland. Tak.

 

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit, ordfører.

Jeg vil støtte Siumuts ordfører Ruth Heilmann i, at KIK skal være repræsenteret i arbejdsgrup­pen og landsstyremedlemmet oplyste så at det er med i planerne, at KIK inddrages.

 


I vores bemærkninger var vi inde på, at mulighederne for videreuddannelse for enkeltsproge­de, så er det sådan, at uanset at du er enkeltsprogede, så skal du også have mulighed for at tage en uddannelse her i Grønland og på grønlandsk. Og derfor må vi være glade for, at landsstyremedlemmet ligesom har et budskab om, at også de udelukkende grønlandskssproge­de har muligheder og rettigheder til at tage en uddannelse på grønlandsk.

 

Men selvfølgelig må dette område også udvikles i takt med Grønlands økonomiske formåen og jeg er med Jørgen Wæver Johansen i, at man kan planlægge nøjere omkring SIK/HK området og man kan eventuelt medtage, at har man taget en HK-uddannelse, så skal der være mulighed for disse, at blive ansat i f.eks. overassistentstillinger inden for kontor.

 

Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit uden for partiernes ordførere.

 

Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

Tak. Dette punkt har været drøftet i mange år her i samfundet og det er jo ikke underligt, fordi det har stor betydning for samfundet.

 

I Inuit Ataqatigiit vil vi støtte Jørgen Wæver Johansens bemærkninger fuldt ud, fordi vi også i Inuit Ataqatigiit har efterlyst en prioritering inden for uddannelserne. Det er jo ikke nok at være glad for, at der er så mange der tager uddannelse når vi ikke kan skaffe noget arbejde senere hen. Vi kan ikke komme uden om, at planlægge disse grundlæggende uddannelser nøje, og i den sammenhæng er det glædeligt specielt m.h.t. de mindre kommuner har været bange for, at de skal have lukket deres STI-skoler, det har man været bange for i de mindre kommuner.

 

Og vi er meget enige i, at man har et tæt samarbejde i forbindelse med planlægningen og at nærkommunerne og kommuner der har et fælles samarbejdsorgan også inddrages i samarbej­det, hvilket også er begyndt at blive drøftet f.eks. i samarbejdsorganet i Discobugt-området. Der er mange uddannelsesinstitutioner der har pladsmangel, og det er jo nødvendigt, at man har et tæt samarbejde mellem de forskellige organer også i forhold til direktoraterne.

 

I de større byer hvor befolkningen samles mere og mere og hvor man har planer om at koncentrere befolkningen mere og mere, så er boligsituationen sådan, at der er stor boligman­gel, hvor f.eks. blev det nævnt i forbindelse med byen Nuuk, at man har måtte leje sin ind på 41 boliger, og at der i de kommende år, og der er jo flere længerevarende uddannelser her i Nuuk og der bliver flere og flere der tager en GO-uddannelse - en gymanisiel uddannelse og der eksisterer jo boligmangel på disse områder, og dette problem kan vi ikke komme ud af, hvis der ikke laves en nøje planlægning.

 


Og ansøgere til den gymanisielle uddannelse i Nuuk må så henvises til Qaqortoq eller Nuuk eller i Aasiaat og oversætteruddannelsen bliver jo også flyttet til Sisimiut, hvor der i forvejen også er boligmangel. Det er tvingende nødvendigt, at man koordinere disse tiltag.

 

Der blev også nævnt, at et hold SPS-elever er nødt til at starte i Sisimiut, fordi der er bolig- og pladsmangel i Illulissat. Ved at man forlænger uddannelsen med et halvt år, så vil også pladsmanglen blive større, det er jo en af de større årsager til det store frafald, at der eksisterer så meget boligmangel og en af de punkterne som de uddannelsessøgende klager over, at de ikke kan tage deres børn og familie med til uddannelsesbyen, så er det også nødvendigt, at disse bliver taget med i arbejdsgruppens videre arbejde.

 

Det er selvfølgelig også vigtigt med en god vejledningsindsats, ligesom landsstyremedlemmet kom ind på, men hvad hjælper det med en god vejledning når man ikke har et sted at bo og skal gå i gang med en uddannelse.

 

Og vi må jo også tage op til vurdering om de byer, hvor befolkningen koncentrere sig i dag om det fortsat skal udvikle sig i den retning. Der er jo visse byer, hvor man har rigelig med boliger, det er sådanne ting, der også bør indgå i de videre overvejelser. Tak.

 

Augusta Salling, Atassut, ordfører.

Jeg er glad for, at der blev meddelt at konsekvensberegninger er igangsat, der er ingen tvivl om at det vil have økonomiske konsekvenser. Derfor har vi ønsker, at man medtager de økonomiske beregninger af de økonomiske konsekvenser. Og vi støtter ligeledes at det bliver taget til drøftelse i udvalget.

 

M.h.t. Jørgen Wæver Johansens bemærkninger om, at der er for mange der vælger en bestemt uddannelsesretning, at det giver problemer, og der til vil jeg gerne sige, at det er meget vigtigt med styrkelse af vejledningsindsatsen for de uddannelsessøgende. Vi kan jo ikke tvinge ansøgerne, at de ikke må tage en bestemt uddannelsesretning, hvis man kan fremkomme med en kvalificeret vejledning, så kan det være at de vælger at tage en anden uddannelse.

 

Mogens Kleist, Kandidatforbundet.

På vegne af Kandidatforbundet er vi glade for, at Landsstyremedlemmet for Uddannelse har meddelt at de vil arbejde målrettet med kollegiefaciliteten.

 

Men en stor del af STL-uddannelsesbeviserne er ikke kompetencegivende i Danmark og andre lande. Socialmedhjælperne kan ikke få arbejde i Danmark, der er forskellige uddannelsesret­ninger, som ikke er kompetencegivende i Danmark, og derfor må den politiske målsætning inden for uddannelse, den må også diskuteres nøje inden for det udvalg der bliver nedsat.

 


EFG-uddannelserne og med hensyn til mesterlærlingene, de var kompetencegivende i Danmark, men det er anderledes med STI-uddannelserne, fordi det er nogle forskellige uddannelseskrav, der bliver stillet, men det er ikke alle, d.v.s. det er ikke, der er kompetence­givende, selvom nogle er.

 

Man var også inde på de mindre kommuner, og der mener jeg, at det for vores side bør vurderes om de mindre kommuner skal overdrages de lokale erhvervsskoler og derfor mener jeg at de ting som Jørgen Wæver Johansen på vegne af Siumut, at nemlig 124 uddannede er arbejdsløse, og det betyder så, at man inden for uddannelse, uanset hvor mange vi uddanner, at de så gennemfører deres uddannelse, der kan være mange forhold, der gør sig gældende når de ikke kan få et arbejde også menneskelige hensyn.

 

Men vi skal nævne, at der er forskellige ting, man skal rette op på med de politiske målsætnin­ger m.m. Når vi giver kompetencen videre til de lokale erhvervsskoler, så følger der naturlig­vis en økonomi, og det er af vigtighed. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi inden for de næst­kommende år, at når man overgiver en kompetence til kommunerne, så følger der også andet end papirarbejde med, i det det kan jo også være, at kommunerne siger at det var en mangel­fuld løsning, som så gør at de så ikke vil overtage kompetencen, men jeg håber, at alle disse ting bliver medtaget i det udvalgsarbejde der kommer.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

Tak. Først vil jeg gerne sige tak til Landsstyremedlemmets besvarelse, idet jeg mærker, at man har hilst Siumuts ordførertale velkommen. I Siumut har vi jo været igennem en omfatten­de ordførertale, som andre partier også har støttet, og det er vi glæde for fra vores side.

 

Og landsstyremedlemmet var også inde på nogle initiativer, der allerede var i gang, blandt andet om nedsættelse af den store frafaldsprocent og det synes vi er positivt er fra Siumuts side.

 

Og det som Maliinannguaq var inde på omkring de lokale erhvervsskoler. Det er korrekt, at kommunerne har brugt en hel del midler på at udvikle dem, og disse skoler bør man udnytte i højere grad, fordi man nogle steder ikke udnytter dem optimalt også m.h.t. kollegiekapacite­ten.

 

Jeg håber også at i de byer, der er boligmangel, der er der selvfølgelig også behov for udbygning af de lokale erhvervsskoler og her i må man også tænke på boligmangel, men der er nogle byer, hvor der er et overskud af boliger, hvor man blot venter på en udbygning af erhvervsskolerne.


Og en af de ting, der har været på tale er som Augusta Salling på vegne af Atassut var inde på, og jeg fik et brev fra Formandsskabet, at man ikke nødvendigvis behøver, at sende en sådan redegørelse til udvalgsbehandling, og det mener jeg også er helt på sin plads, og jeg bemær­ker, at Atassut også ønsker en sådan sagsbehandling, og derfor er det så flertallet , der ønsker, at punktet bliver behandlet i udvalget, og det synes jeg også er positivt.

 

Mogens fra Kandidatforbundet kom kort ind på det næste punkt vi kommer til at drøfte, fordi han kom med nogle kommentarer, der relaterede meget til punkt 10, og det vil jeg ikke kommentere nærmere på nuværende tidspunkt, idet det drejer sig om næste punkt. Tak.

 

Per Berthelsen, Siumut har bedt om ordet.

 

Per Berthelsen, Siumut.

Der blev nævnt, at man ønsker, at det skal tages til behandling i udvalget, og Jørgen Johansen har helt ret i, at man skal passe på ikke at fokusere på en enkelt uddannelsesretning og derved kan man jo uddanne disse til arbejdsløshed, det er en risikofaktor, der ligger i det.

 

Og Augusta Salling var inde på, at man udbygger vejledningssatsen og Ruth fra Siumut kom ind på, at man skal nedbringe antallet af de mange der frafalder i løbet af en uddannelse, og jeg synes at en ting som bør vendes op i udvalget er, at et initiativ der gennemføres her i Nuuk, nemlig når børnene kommer ud fra folkeskolen, så har man en koordineret indsats i forhold til disse unge, og vi mener er en ting som man mangler i de andre byer.

 

Vi placerer mange unge der kommer ud af folkeskolen i en situation, hvor de ikke har et sted, at rette henvendelse til, mens de venter på at komme videre med uddannelse. Derfor vil jeg anmode om, at man tager det med i overvejelserne om, hvordan man kan lave en ordning med henvisning til det igangværende initiativ her i byen, nemlig det at når de unge forlader folkeskolen, får mulighed for en vejledning, hvor de støttes i deres kontakt med systemet.

 

Jeg håber, at dette vil blive taget med i det videre arbejde i udvalget. Tak.

 

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit, formand for Kultur og Uddannelsesudvalget for en kort bemærkning.

 

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Ganske kort, jeg mener ikke at man kan lade redegørelsen bliver behandlet i udvalget igen, men vi kan bruge de bemærkninger der er fremkommet her i debatten. Vi kan ikke lave om på selve redegørelsen og redegørelsen er taget til efterretning. Tak.


Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har ønsket ordet.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Jeg vil gøre opmærksom på en ting som Inuit Ataqatigiit ordfører var inde på. Landsstyret har fremsat en redegørelse, der gør rede for, hvilke forhold der er på nuværende tidspunkt.

 

Men vi kommer ind på erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser i forslaget om landstingsforordning om disse ting, hvor man er begyndt, at komme ind på de punkter, der gælder der næste punkt, vi må lige huske på, hvilke arbejdsområder og ansvarsområder, det drejer sig om.

 

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning for afsluttende bemærkninger, og jeg skal igen understrege, at det er ikke et krav, at en redegørelse skal behandles igen i udvalg, hvorfor udvalgsformanden har understreget, at det kan bruges i det videre arbejde som et idébog og i punkt 10 skal vi beskæftige os med landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsudannelseskurser.

 

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning.

Ganske kort til de sidste talere. Først Jørgen Wæver fra Siumut, hvor du var inde på STI/HK vi er opmærksomme på dette problem, og man er i gang med at kikke på mulighederne for videreuddannelse for folk, der har taget denne uddannelse.

 

Og til Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit støtte vedrørende KIK, den tager jeg til efterretning og bemærker, at det er en støtte fra Inuit Ataqatigiits side.

 

Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit støtter også Jørgen Wæver Johansen, og vil blot henvise til mine bemærkninger til Jørgen Wæver Johansen. Og m.h.t. samarbejdet mellem nærkommunerne, det vil jeg også gerne støtte, også omkring sammenhæng mellem boligmangel og det store frafald, det vil jeg også give dig ret i, og vi er opmærksomme på, at boligsituationen for de uddannelsessøgende er et alvorligt problem, og vi har igangsat initiativer for at rette op på det, også i samarbejde med kommunerne.

 

Augusta Salling, Atassut jeg bemærker, at du gentager dit krav om konsekvensberegninger, og bemærker ligeledes at du støtter at den skal gå videre til udvalget.

 


Mogens Kleist, Kandidatforbundet omkring kollegier, der vil jeg blot henvise til mine bemærkninger til Maliinannguaq Marcussen Mølgaard og jeg er også opmærksom på det, ligesom jeg har bemærket i forhold til Jørgen Wæver Johansens bemærkninger om STI/HK.

 

Ruth Heilmann, Siumut, der var du også inde på boligmanglen, der vil jeg så henvise mine bemærkninger omkring kollegiesituationen og boligsituationen.

 

Per Berthelsen, Siumut, der påpegede du, der er for mange der tager en bestemt uddannelses­retning og fremkom med eksempler, det tager jeg til efterretning, om hvordan man kan nedbringe det store frafaldsprocent.

 

Afslutningsvis vil Landsstyret takke Kandidatforbundet og Atassut og der er fremsat ønske om, at dette bliver taget i udvalgsarbejde, men der fik jeg at vide, at den normale procedure er, at udvalget kan bruge redegørelsen som en idébog i deres videre arbejde og det vil jeg gerne henvise til. Tak

 

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Således er vi færdige med behandlingen af punkt 11, nemlig redegørelsen om STI-uddannel­ser og med de bemærkninger, der er kommet fra partierne og Kandidatforbundet.