Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 10-1

1. behandling 2. behandling 3. behandling

2. mødedag, tirsdag den 11. maj 1999

 

Dagsordenens punkt 10:

Forslag til landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddan­nelseskurser.

 

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for kultur Uddannelse og Forskning.

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed foreligge forslag til landstingsforordning om erhvervs­uddannelser og erhvervsuddannelseskurser.

 

Forslaget er udarbejdet som led i opfølgningen på Kommunalreformmissionen betænkning og det daværende Landsstyrets samarbejdsaftale fra september 1999, hvor det fremgår, at erhvervsuddannelsernes kvalitet skal evalueres. Endvidere har det til hensigt, at skabe hjemmel til revision af reglerne om tilskud til erhvervsuddannelseskurser i henhold til Finanslovskonto 40.11.06.

 

Som opfølgning på Kommunalreformkommissionens betænkning blev der nedsat en projekt­gruppe, der skulle evaluere STI-uddannelserne. Projektgruppen har sammenholdt den uddannelsespolitiske redegørelse fra 1995 med Kommunalrefomkommissionens anbefalinger.

 

Projektgruppen var sammensat af repræsentanter fra Sekretariatets Indenrigsafdeling, KANUKOKA, Direktoratet for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder og Direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke.

 

Nærværende forslag er udarbejdet med baggrund i projektgruppens anbefalinger, og de erfaringer der er indhøstet i de seneste år, specielt de sidste par år, hvor inddragelsen af arbejdsmarkedets parter har været intensiveret. Det væsentligste, der er lagt til grund for forslagets udarbejdelse, er at skabe et fleksibelt og dynamisk erhvervsuddannelsessystem, der hurtigt kan tilpasse sig arbejdsmarkedets behov for uddannet arbejdskraft.

 

En anden årsag til revisionen af Landstingsforordning nr. 16 af 28. Oktober 1993 om erhvervsuddannelse, uddannelsesesstøtte og erhvervsvejledning et et ønske om at gøre lovgivningen mere overskuelig, blandt andet i landstingsforordningen er ophævet ved vedtagelse af landstingsforordningen br. 3 af 2. maj 1996 om uddannelsesstøtte.

Forslaget er udarbejdet som en mål og rammeforordning, der fastlægger de generelle retningslinier for alle erhvervsuddannelserne, herunder erhvervsuddannelseskurser finansieret via konto 40.11.06 i Finansloven.

 


De væsentligste forskelle mellem forslaget og den eksisterende Landstingsforordning om erhvervsuddannelser, uddannelsesstøtte og erhvervsvejledning er, at den eksisterende landstingsforordning ikke indeholder rammer for uddannelserne, men kun nogle bemyndigel­sesbestemmelser. Det skal desuden fremhæves, at bestemmelsen om tilknytningen til Grønland ikke er medtaget i forslaget, idet denne bestemmelser ikke harmonerer med de internationale aftaler, der er afgået, blandt andet med de nordiske lande, samt de politiske tilkendegivelser overfor Nunavut om mulighed for at benytte vores uddannelsesinstitutioner i Grønland.

 

Læandstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser skal kunne rumme en vifte af forskellige uddannelser, hvilket er baggrunden for, at denne landstings­forordning ikke detaljeret beskriver det indholdsmæssige i uddannelserne. Samtidigt skal det med hjemmel i forordningen være muligt at revidere, etablere og nedlægge erhvervsuddannel­ser på baggrund af et aktuelt behov for en bestemt arbejdskraft.

 

På et afholdt møde mellem forstanderne for brancheskolerne og brancheudvalgsformændene om styrkelse af brancheudvalgen fremkom der ønsker om at gøre strukturen for sammensæt­ning og organisering ad brancheudvalgene mere fleksibel, således at udvalgene kan ctilapsses den enkelte brancheskoles behov i forhold til de uddannelsestilbud, skolen udbyder. Dette er baggrunden for, at selve styrelsen af erhvervsuddannelserne ikke er uddybet i forslaget, men at der i stedet er givet Landsstyret bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler herom i bekendtgørelsesform.

 

Der er ikke i forslaget lagt op til en generel ændring af strukturen inden for erhvervsuddannel­sesområdet. Forslaget giver mulighed for at uddannelserne vurderes individuelt såvel ud fra faglige som økonomiske synspunkter.

 

Forslaget medfører klarere afgrænsninger af kompetencen mellem brancheskolerne og de lokale erhvervsskoler, herunder mellem brancheudvalgene og de lokale erhvervsuddannelses­udvalg.

 

Forslaget blev af det daværende Landsstyre forlagt Landstingets efterårssamling 1998, men blæev udsatv under henvisning til, at kommunerne ønskede mere tid til høring. Forslaget har med få mindre ændringer været forelagt kommunerne og høringsparter i øvrigt til fornyet høring, og de indkomne høringssvar er i videst muligt omfang indarbejdet i det foreliggende forslag.

 

Idet der i øvrigt henvises til forslaget med tilhørende bemærkninger, overlades forslaget hermed til Landstingets velvillige behandling.

 


Vi siger tak til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning og vi går nu videre til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.

 

Ruth Heilmann, Siumut.

Siumut takker for det fremsatte forslag til Landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser.

 

Nærværende forslag har i rigt omfang relation til punktet vi netop har behandlet og skal derfor henvise til vores ordførerindlæg ved dette punkt. Derfor skal vi kun komme med korte bemærkninger, idet vi generelt er tilfredse med nærværende forslag.

 

Det er med glæde, at vi konstatere, at der vil samles mange forskellige dele af erhvervsuddan­nelserne til en samlet konto 40.11.06 idet det er vores mening, at det er hensigstmæssigt at koordinere uddannelser og efteruddannelseskurserne.

 

Vi er f.eks. klar over, at der inden for HK-uddannede er arbejdssøgende, der ikke har job og det er vigtigt, at det sikres, både avancementsmuligheder og efteruddannelsesmuligheder til disse. Det er også vigtigt, at der smidigt sikres besættelse af kvalificeret arbejdskraft, der ikke umiddelbart ikke kan findes ansøgere lokalt.

Vi må etablere retningslinier der til eftertiden sikrer, at vi besætter jobs, hvori der også sikres de ansatte jobopkvalificeringsmuligheder, kunder igennem kan vi begrænse vores brug af tilkaldt arbejdskraft.

 

Vi har da forordningsforslaget første gang blev forelagt i efteråret, netop manglet afgrænsning af de enkelte uddannelser og øget gennemsigtighed af uddannelsernes indhold. Det er nu redegjort, hvorledes forstandere samt udvalg kan begå deres arbejde. Siumut er rede til, at uddelere Landsstyret til det videre arbejde, men vil ønske, at Landsstyret ordentlig kommer med statusredegørelse.

 

Vi vil også fra Siumut nævne, at vi er yderst tilfredse med, at også vores stammefrænder fra Nunavut og andre fra nordiske lande nu kan komme til vores uddannelsesinstitutioner, for at få en uddannelse, ligesom vores unge allerede har mulighed for at blive optaget på en uddannelse disse steder. Dermed åbnes døren til de unge, der ønsker at opnå resultater i livet, og det er vi i Siumut glade for. Det er vores håb, at man vil benytte sig af de nye muligheder.

 

Med disse ord tilslutter Siumut sig, at forordningsforslaget går videretil Kultur- og Uddannel­sesudvalget inden 2. behandlingen i Tinget. Tak.

 

Vi siger tak til Ruth Heilmann.


Augusta Salling, Atassut.

Efter en nøje gennemgang af forslaget har Atassut følgende bemærkninger til 1. behandlingen.

 

Atassut prioriterer meget højt, at uddannelserne har den optimale udformning og kan gennemføres herefter og udtrykker sin glæde for, at forslag til landstingsforordning nu kan færdiggøres.

 

Sagen er blevet nøje udarbejdet og på baggrund af behovet, dog har Atassut lagt mærke til at punkt forelægge uændret i sin udformning, som under forelæggelsen under efterårssamlingen sidste år. Derfor er det beklageligt for Atassut, at sagen, der har så stor betydning for uddan­nelsesområdet, er blevet forhalet, i det den kunne være trådt kraft allerede i efteråret sidste år. Forslaget til landstingsforordning er en tilpasning og baner vejen for en mere fleksibel fremgangsmåde efter behov.

 

Fra den første udformning har man haft et tæt samarbejde med relevante instanser, hvilket vi i Atassut finder er glædeligt.

 

Uden at komme med bemærkninger til de enkelte detaljer, vil Atassut stemme for en vedtagel­se af forslaget, og vil tilslutte os Siumuts forslag om, at forslaget sendes til behandling i udvalget.

 

Vi siger tak til Augusta.

 

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Idet Inuit Ataqatigiit sætter stor pris på en konstruktiv udvikling i Grønland og vedvarende selvforsyning af arbejdskraft går vi meget varmt ind for vedvarende tilbud om erhvervsuddan­nelseskurser.

 

Efter at have nøje gennemgået forslaget til landstingsforordning og uden yderligere kommen­tarer og m.h.t. vores tidligere fremsættelser til forrige punkt vil Inuit Atatigiit anbefale, at punktet videregivet til udvalget for Kultur, Uddannelse og Forskning før 2. behandlingen i Landstinget.

 

Vi vil rette en forespørgsler eller understregning til Landsstyremedlemmet for Kultir Uddan­nelse og Forskning, om man ikke ha bemærket, at Kultur, Uddannelse og kirke, fordi man har brugt dette, og den forordning der skal træde i kraft, er den der er blevet udarbejdet under kultur, Uddannelse og Forskning. Jeg vil lige anmode om, at det bliver rettet.

 


Vi siger tak til olga.

 

Mads Peter Grønvold, Kandidatforbundet.

Vi har i Kandidatforbundet med interesse gennemgået forslag til landstingsforordning om erhvervsuddannelser og erhverhvervsuddannelseskurser.

 

Fra Kandidatforbundets side mener vi, at man i forordningsforslaget ikke har taget højde for den sikring af beskæftigelse for personer, der gennemfører en STI-uddannelse, idet mange som har gennemført en STI-uddannelse, de sidste par år mangler beskæftigelse. Dette påpeges som en mangel fra Kandidatforbundets side.

 

Forordningsforslaget er opdelt i 10 kapitler. Fra Kandidatforbundet mener vi, at man gennem indsættelse af kapitel 11 skal sikre, at der er beskæftigelsestilbud til dem der gennemfører STI-uddannelsen.

 

I de generelle bemærkninger af ' 1 stk. 2 står skrevet, citat starter Adisse ungdomsuddannelser skal være tilrettelagt på en sådan måde, at de unge der gennemgår en erhvervsuddannelse får almen forståelse af samfundet og dets udvikling samt grundlag for det fremtidige arbejdsliv@, citat slut.

 

Vi skal derfor fra Kandidatforbundet opfordre til, at man i forordningsforslaget klart medtager noget omkring sikring af beskæftigelse for unge, der har gennemført en uddannelse.

 

Efter disse bemærkninger og uden af komme nærmere ind på resten af forordningsforslaget, skal vi indstille til, at forslaget inden 2. behandlingen bliver gjort til genstand for grundig drøftelse i Udvalget for Kultur, Uddannelse og Forskning.

 

Vi siger tak til Mads Peter.

 

Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse og Forskning, der kommer med en besvarelse.

 

Lise Skifte Lennert, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Forskning.

Vedrørende erhvervsuddannelse og erhvervsuddannelseskurser, der siger jeg tak på vegne af Landsstyret for de bemærkninger, der er faldet omkring forordningsforslaget for det foran­nævnte.

 


Og jeg bemærke, at fra partiernes ordførere, at der er vilje til at samarbejde omkring forbe­dring af de unges uddannelsesmuligheder. Os voksne har jo et stort ansvar overfor de unge og bør støtte deres uddannelser og videreuddannelser.

 

Vi kan jo ikke være tilbageholdende med, at kunne finde mulighed for at få sig en uddannelse bare p.g.a. af vores politiske tilhørsforhold eller vores egne meninger. Enhver der har lyst til at få en uddannelse bør have mulighed for at sig en uddannelse.

 

Og til de enkelte partier. Og til Siumut vil jeg gerne takke for deres bemærkninger, hvor Siumut klart støtter forslaget. Siumut var inde på eller tog som et eksempel HK-uddannelser­ne. Og det er korrekt, at det er gået godt med HK-uddannelserne i Grønland, en stor del af befolkningen i Grønland har gennemført en alsidig HK-uddannelse.

 

Og det er korrekt, at dem der har en gennemført uddannelse inden for HK ikke kan få anvist arbejdsplads. Men der igangsat initiativer for at få gjort HK-uddannelsen mere alsidig, fordi kravene til de HK-uddannede bliver større og større og det er for at efterkomme kravene, hvor man så vil stramme op omkring optagelse og der er taget initiativer op omkring, at forlænge HK-uddannelsen med et halvt år, og man vil også tage nogle initiativer for at udvikle efteruddannelsesmulighederne og videreuddannelsesmulighederne inden for EDB- regnskab og turisme.

 

Og Siumut var inde erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser, der skal Landsstyret fremkomme med en statusredegørelse, ligesom redegørelsen også skal indeholde målsætnin­ger og Landsstyret er enige i denne gode målsætning, således at den også sikre, en måling af den kvalitet, der bliver ydet i uddannelserne.

 

Til Inuit Ataqatigiit som også giver støtte til redegørelsen, der vil vi også gerne sige tak, og m.h.t. til at rette overskriften, da man startede på opgaven, da var ressortområdet indeholden­de kirken, men efter etableringen af det nye landsstyre, så er ressortområderne også blevet ændret.                                                                        

 

Og til Augusta Salling på vegne af Atassuts bemærkninger. Jeg er glad for, at man også støtter og det fremgår jo også klart af de bemærkninger, der blev sagt, at man støtter denne rede­gørelse og indstiller, at den bliver sendt videre til udvalgsbehandling.

 

Men jeg bemærker også, at de er lidt ærgerlige over, at den ikke allerede er blevet færdigbe­handlet under efterårssamling, men støtter også at forslaget bliver behandlet i udvalget, hvilket jeg også takker for.

 


Og til Kandidatforbundet Mads Peter Grønvold på vegne af Kandidatforbundet. I efterlyser en sikring af beskæftigelsestilbud til dem der har gennemført STI-uddannelsen, selvfølgelig kan jeg her fra talerstolen ikke love noget, men Jeres ønske vil blive bragt videre til udvalgets videre arbejde som et punkt som skal afdækkes og undersøges nærmere.

 

Vi siger tak til Lise Lennert.

 

Olga Poulsen, Inuit Ataqatigiit.

Der en ting. Da man startede med forordningsforslaget, da havde direktoratet de ressortområ­der, men forordningsforslaget træder jo i kraft under det nuværende ressortområde. Hvilket muligheder har vi så når vi skal behandle punktet i udvalget, fordi kirke er jo blevet byttet om med forskning, fordi direktoratet hedder jo nu det med de ressortområder, som der er.

 

Vi siger tak til Olga Poulsen. Og jeg skal lige minde om, at vi i henhold til Forretningsorde­nen, så har landstingsmedlemmerne mulighed for, at komme med ændringsforslag til forordningen, og det kan man sørge for til selve 2. behandlingen.

 

Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

Jeg vil ikke undlade, at komme med bemærkninger til det der blev sagt fra Kandidatforbundet, hvor man foreslår, at der skal tilføjes et kapitel som skal sikre, at der er beskæftigelsestilbud til dem der har gennemført STI-uddannelsen.

 

Jeg bemærkede, at landsstyremedlemmet for uddannelse indstiller, at man tager det til vurdering i udvalget for Uddannelse. Som Landsstyremnedlem for Arbejdsmarked vil jeg anmode Landstinget om, at man i forbindelse med denne vurdering i udvalget, at huske, at arbejdsmarkedssituationen i Grønland er alvorlig, hvor der er omkring 3000 arbejdsløse i Grønland.

 

Men ikke desto mindre, at hvis vi begynder at stille krav om, at der skal være sikret arbejds­pladser til dem der er uddannet, så binder vi disse til bestemte uddannelser, det kan blive meget dyrt for Landskassen og dermed også for samfundet.

 

Jeg må erindre om, at der er frihed til at folk selv kan vælge, frit selv kan vælge hvilket arbejde de vil påtage, men hvis vi begynder at stille betingelse omkring uddannelse, og sikring af arbejdsplads kan det blive dyrt for samfundet.

 


Vi er i gang med en arbejdsmarkedsreform, hvilket jeg vil erindre om, hvor efteruddannelses­området bliver behandlet og det bliver også fremlagt til Landstinget. Man vil reformere arbejdsformidlingen, man vil i samarbejdet med kommunerne ændre arbejdsmarkedsformid­lingerne m.h.p. at man kan rådgive samtlige arbejdsløse i kommunen.

 

Det samme gælder at man vil arbejde sammen med f.eks. SIK, i maj måned vil Landsstyret etablere et Landsarbejdsråd, hvor arbejdsgiverne og kommunerne vil komme med deres bud om hvilke tiltag, der skal inden for arbejdsmarkedsområdet.

 

Med disse bemærkninger har jeg fremført disse til erindring til Landstinget.

 

Vi siger tak til landsstyremedlemmet for sociale Anliggender og Arbejdsmarked.

 

Johan Lund Olsen, Landstingsformand.

Og således er behandlingen af punkt 10, nemlig forslag til landstingsforordning om erhvervs­uddannelser og erhvervsuddannelseskurser færdig med 1. behandlingen, og den skal så behandles i Kultur- og Uddannelsesudvalget inden 2. behandlingen.