|
Dagsordenens punkt 64-1.htm |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
...undersøgelse af årsagen. Til det har udvalget til behandling af forslaget indhentet kommentarer fra direktoratet for Sundhed og Forskning, og direktoratet har besvaret henvendelsen ved at oplyse følgende: Vi oplyser, at hjerneblødning forekommer relativt hyppigt i Grønland. Der umiddelbart ingen forklaring på, hvorfor der er en større forekomst af denne sygdom blandt inuit end blandt andre folkeslag, men det er kendt, at der er områder i Kina med nøjagtig tendes.
Man kan ikke umiddelbart gøre noget ved dette problem som sådan, og sygdommen kan ikke umiddelbart forebygges. En anden form for hjerneblødning specielt den man ser i forbindelse med et forhøjet blodtryk, er så vidt vides, ikke mere udbredt i Grønland end i Danmark.
Direktoratet finder det vigtigt, at der her iværksættes en forebyggende oplysende indsats. Udvalget tilslutter sig fuldt ud direktoratets opmærksomhed på vigtigheden af en forebyggende indsats hvad den sidstnævnte form for hjerneblødning, idet nedsættelse af tobaksforbruget og forebyggelse af forhøjet blodtryk kan nedsætte risikoen for hjerneblødninger.
For folk, der overlever en hjerneblødning, fører den ofte til svær og livsvarig invaliditet med hel eller delvis tab af erhvervsevne, og efterfølgerne vil ofte være langvarige. Et enigt udvalg vil på denne baggrund henstille til Landsstyret, at der i de enkelte byer som patienter efter en alvorlig hjerneblødning bliver hjemsendt til, skabes adgang til efterfølgende intensiv gen optræning i form af fysioterapeutisk og talepædagoisk indsats. Det er udvalgets ønske, at der på denne måde gøres noget for at løse en del af de problemer, som denne invalidering medfører. Direktoratet for Sundhed og Forskning har desuden beskrevet forskelsmæssige på området, idet man fra Direktoratet vil lade problemet indgå i den kommende store befolkningundersøgelse i Grønland, som udføres af Dansk Institut for Klinisk Edimiologi,
Så har vi set på ventelister og personalemangel.
Udvalget har under sine møder behandlet problemet med de voksne ventelister og den efterhånden permanente personalemangel. Med henblik på at få en bedre forståelse af problemerne omkring afvikling af ventelisterne har Sundhedsudvalget holdt møde med personalet for kirurgisk afdeling, operationsgangen og ledelsen på Dr. Ingrids Hospital. Det blev under mødet klart, at en stor del af forklaringen på de voksende ventelister, er utilstrækkelige operationskapacitet på Dr. Ingrids Hospital.
De operationsstuer, der bruges til en planlagt afvikling ventelisterne, må ustandselig rømmes for at give plads til akutte patienter. Der skal bygges yderligere to operationsstuer, før der på Dr. Hospital kan etableres en kontinuerlig afvikling af ventelisterne.
I forbindelse med renovering af Dr. Ingrids Hospital var det planen i midten af f80'erne at sidst etape skulle være ny operationsgang og et nyt laboratorium. Angiveligt på grund af, at sygehuset i Upernavik brændte, blev disse planer skrinlagte og siden helt glemt undtagen hos en snæver gren af fagfolk, der i det daglige slås med pladsmanglen i de mere end 30 år barakker. Sundhedudvalget skal henstille, at planerne om en ny og tidssvarende oprationsgang og et nyt laboratorium tages frem og gemvurderes.
Det er en vigtig forudsætning for nedbringelse og en normalisering af ventelisterne. Under mødet blev Sundhedsudvalget også præsenteret for et forslag om en midlertidig løsning ved at låne eller leje mobile operationsstuer, som de bruges af militær og hjælpeorganisationer rundt omkring på jorden.
Sundhedsudvalget finder ideen interessant og forventer, at den undersøges nøje og bringes frem som forslag, hvis det kan medvirke til en hurtigere afvikling af ventelisterne. Udvalget skal i øvrigt henstille, at man til afvikling af ventelisterne arbejder henimod Grenå-modellen, hvor hver enkelt patient får oplyst en dato og et sted for det planlagte indgreb.
Grenå-modellen forudsætter, at det overordnede ansvar for afvikling af ventelisterne placeres et sted, og det sted er mest hensigtsmæssigt på speciallægegruppen på Dr. Ingrids Hospital. Det gælder såvel det administrative, som det økonomiske ansvar.
Ud fra en vurdering af patienttallet på den enkelte venteliste, den geografiske fordeling og arten af indgreb kan behandlingen tilrettelægges rationelt fordelt på 1. specialisthold, der udsendes til de enkelte sygehuse for at rydde op i ventelisterne. Det var vi inde på under debatten om regionalisering i går. 2. Patienter, der indkaldes til Dr. Ingrids Hospital og 3. Patienter, der må sendes til behandling udenfor Grønland.
Afviklingen af ventelisterne kan herefter tilrettelægges på grundlag af langsigtede aftaler ud fra en konkret og løbende vurdering af hver enkelt venteliste. Som et resultat af denne arbejdsform vil hver enkelt patient kunne få klar besked om den planlagte behandling ikke mindst hvor og hvornår den vil finde sted. For at få et billede af den permanente personalemangel har udvalget haft landsstyremedlem Marianne Jensen i samråd. Det er udvalgets opfattelse, at der i Sundhedsdirektoratet gøres et stort arbejde for at skaffe personale.
Det er nødvendigt yderligere at forstærke indsatsen, og hjælp hertil på hentes udenfor landsstyreområdet. Det kan være i form af bedre løn- og ansættelsesvilkår, og det kan være i form af bedre etableringsmuligheder, tjenestebolig fra den dag man tiltræder sit arbejde, arbejde til ægtefællen og institutionspladser til børnene.
Der har været modstand mod sådan et forslag, idet man har betragtet det som forskelsbehandling, men sådan opfattes det ikke af den arbejdskraft vi har så stærkt brug for, og som skal sige farvel til lige netop en bolig, et arbejde til ægtefællen og institutionspladser til børnene fra det sted, hvor de bor i Danmark eller andre steder uden for Grønland. Vi får dem ikke til Grønland, hvis vi byder dem ringere udenomsvilkår end dem de står for at skulle rejse fra.
Til afsnittet omkring den permanente personalemangel i udvalgets betænkning, kommer Inuit Ataqatigiit med følgende mindretalsudtalelse: Et mindretal bestående af IA mener, at på baggrund af at forholdene er så forskellige fra sted til sted, bør man have et tæt samarbejde med kommuner omkring boliger til personalet og børneinstitutionspladser i stedet for at pålægge ansvaret til kommunerne på forhånd.
Det var betænkningen, og den er underskrevet af Maliinannguaq M. Mølgaard fra Inuit Ataqatigiit, Niels Mattaaq, Siumut, Knud Sørensen fra Atassut, Kristine Raahauge fra Siumut og Anders Nilsson fra Atassut.
Marianne Jensen, landsstyremedlemmet for direktoratet for Sundhed og Forskning, samt Miljø og Natur
Jeg vil indledningsvis på Landsstyrets vegne takke Landstingets Sundhedsudvalg for den grundige behandling i udvalget af de berørte emner. Vedrørende forslag indgivet af hr. landstingsmedlem Lars Karl Jensen om igangsættelse af undersøgelse af sygdommen hjerneblødning noterer Landsstyret med tilfredshed, at Sundhedsudvalget har forståelse for, at det er ikke muligt umiddelbart at finde årsagen til de mange tilfælde af hjerneblødning i Grønland, men at Sundhedsudvalget tillige fuldt ud har tilsluttet sig vigtigheden af en forebyggende indsats til nedsættelse af tobaksforbruget og forhøjet blodtryk.
Sundhedsudvalget er tillige fra direktoratets side oplyst om den forskningsmæssige indsats på området, idet man vil lade problemet indgå i den kommende store befolkningsundersøgelse i Grønland, som udføres af Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi. Landstingets Sundhedsudvalg har henstillet til Landsstyret har henstillet til Landsstyret, at der i de enkelte byer, som patienter efter en alvorlig hjerneblødning bliver hjemsendt til, skabes adgang til efterfølgende intensiv genoptræning i form af fysiioterapeutisk og talepædagogisk indsats. Landsstyret er opmærksom på, at der i forbindelse med visse sygdomsforløb, herunder hjerneblødning samt hjerneskader opstået efter ulykker, er behov for intensiv genoptræning.
Genoptræning implicit er en del af behandlingen i henhold til Landstingsforordning nr. 15 af 6. november 1997 om Sundhedsvæsenets ydelser m.v.
Inden for det sociale område synes bestemmelserne i Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap delvis at dække optræning og undervisning. Derfor skal ansvarsfordelingen omkring en målrettet intensiveret genoptræning afklares mellem Sundhedsvæsenet og Socialvæsnet for at etablere en mere målrettet og specialiseret genoptræning af patienter med hjerneskader.
Endelig skal de økonomiske konsekvenser ved etablering af udvidede genoptrænignstilbud undersøges. Der har i juni 1997 været drøftelser på kontorchefniveau mellem direktoratet for Sundhed og Forskning og direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked med henblik på en byrde- og opgavefordeling mellem de på handicapområdet ansvarlige direktorater.
Landsstyreområdet for Sundhed og Forskning vil foranstalte videreførelsen af udredningen med henblik på endeligt beslutningsgrundlag. Landstingets Sundhedsudvalg har søgt større indsigt i Sundhedsvæsenets problemer ved bl.a. at afholde et møde med kirurgisk afdeling på Dr. Ingrids Hospital.
I denne sammenhæng er behandlet en række emner, som gennemgås i det følgende. Landsstyret er enig i, at operationsfaciliteterne på Dr. Ingrids Hospital udgør en flaskehals, og at der derfor bør arbejdes for en udvidelse af kapaciteten.
Landsstyret har beskrevet behovet, og det økonomiske investeringsbehov knyttet til en ekstra operationsgang og laboratorium til medtagelse ved prioriteringerne i forbindelse med Fianslovsforslag 1999. Direktoratet for Sundhed og Forskning har anmodet ledelsen på Dr. Ingrids Hospital om at indhente oplysninger om tilbud på en midlertidig løsning i form af containeroperationsstuer. Landsstyret vil derfor afvente resultatet af denne undersøgelse inden yderligere stillingtagen. Landsstyrets målsætning er en stabil og effektiv drift af Sundhedsvæsenet med de til rådighed værende ressourcer, således at den enkelte patient kan garanteres en behandling inden for en given tidsperiode.
Med de nuværende store rekrutterings- og flaskehalsproblemer er det imidlertid ikke muligt at opstille sådanne garantier. Landsstyreområdet for Sundhed og Forskning arbejder ihærdigt sammen med ledelsen på Dr. Ingrids Hospital på at indgå langsigtede aftaler, der kan sikre den behandlingsmæssige stabilitet på udvalgte specialer, hvor rekrutteringsproblemerne har været størst. Der vil om kort tid blive indgået aftale med Rigshospitalet om varetagelse af øjen- og ørespecialet og samarbejdet med Privathospitalet Hamlet fortsætter med hensyn til knæoperationer.
For at imødegå enhver tvivl om, at sundhedsdistrikternes interesser tilgodeses fuldt ud med hensyn til speciallægebetjening herunder udsendte operationshold, varetager direktoratet for Sundhed og Forskning og Dr. Ingrids Hospital i fællesskab speciallægeplanlægningen, mens den løbende administration udføres på Dr, Ingrids Hospital. Landsstyret vil løbende følge udviklingen med det mål, at den mest hensigtsmæssige placering af speciallægeplanlægningen på et sted opnås. Landsstyret bemærker med glæde, at Sundhedsudvalget udviser tilfredshed med den indsats, der bliver gjort i Landsstyreområdet for Sundhed og Forskning for at skaffe personale til Sundhedsvæsenet.
Landsstyret er enig med udvalget i, at yderligere forstærkning af indsatsen er nødvendig, og at forhold omkring løn- og ansættelse, boliger, arbejde til ægtefælle samt institutionspladser for børn har betydning for fastansættelse og fastholdelse.
Landstingsmedlem Maliinannguaq M. Mølgaard har afgivet mindretalsudtalelse vedrørende kommunernes medansvar for rammerne omkring tilkaldt sundhedspersonale. Landsstyrets ønske er ikke at pålægge kommunerne ansvar for opgaver, som de har vidt forskellige forudsætninger for at løse, men er enig i, at det først og fremmest drejer sig om at sikre sig det bedst mulige samarbejde med kommunerne omkring tilvejebringelse af forhold, der gør det muligt at rekruttere sundhedspersonale udefra.
Niels Mataaq, Siumut
Vi har i Siumut gennemgået Sundhedsudvalgets betænkning og har følgende bemærkninger:
I forbindelse med landstingsmedlem Lars Karl Jensens forslag har Sundhedsudvalget indhentet høring fra direktoratet for Sundhed og Forskning. I høringssvaret blev det klart tilkendegivet, at denne sygdom er almindelig her i Grønland, og at samme sygdom forekommer bl.a. i Kina og i andre lande, og at man ikke har en umiddelbar forklaring på sådan en sygdom.
Og en anden sygdom nemlig hjerneblødning på grund af for højt blodtryk forekommer også her i Grønland, men ikke så almindelig som i Danmark. Og denne sygdom kan man lavet en oplysningskampagne om. Vi går ind for disse betragtninger. Hjerneblødning, som en sygdom, der pludselig forekommer, der ......en oplysningskampagne om sygdommen. Endvidere blev det i Sundhedsudvalgets betænkning nævnt, at man skal være opmærksom på et andet problem i denne forbindelse, tobaksrygning, idet tobaksrygning forhøjer risikoen for hjerneblødning og forhøjet blodtryk.
Folk, der er ramt af sygdommen, men som er blevet raske, har behov for en yderligere efterbehandling, når de er kommet hjem fra sygehuset. Det blev sagt i betænkningen. Vi går ind for disse forslag om hjælpeforanstaltninger fra Siumut. Ventelister og personalemangel har vi også beskæftiget os med.
Ventelistepatienter, og i forbindelse med behandlingen af disse, har Sundhedsudvalget holdt møde Dr. Ingrids Hospital og lægestaben dernede. Vi har i Siumut flere gange udtrykt ønske om at disse ventelister skal forsøgt minimeret i årenes løb, og vi går helhjertet ind for Sundhedsudvalgets intentioner om at hjælpe disse personalegrupper, som lægerne i Dr. Ingrids Hospital.
Der er også et andet emne, nemlig ny operationsgang og nyt laboratorium. Under lægeseminaret kom det frem, at ventelisterne bliver længere og længere, idet Dr. Ingrids Hospital ikke har kapacitet til at foretage disse operationer. Disse operationsstuer er blevet utilstrækkelige. Derfor går vi ind for udvalgets betragtninger i deres betænkning. Det vil hjælpe meget på ventelisterne, hvis der kan etableres en tidssvarende operationsgang og laboratorium på Dr. Ingrids Hospital.
Under mødet blev det bl.a. nævnt, at man kan finde frem til en midlertidig løsning ved at anskaffe sig en fælles operationsstue. Det drejer sig om en militær ordning, som midlertidigt kan bruges i forbindelse med bestræbelserne på at løse problemerne.
Vi går ind for disse betragtninger fra Siumut. Der blev bl.a. nævnt i betænkningen, at man i de enkelte ventelister har udskilt 2 grupper med planlægning for 2 slags ventelistepatienter. De 3 nævnte punkter i udvalgets betænkning, som kan være med til at mindske antallet af ventelistepatienter kan vente hjælpe på problemet. Med hensyn til den permanente personalemangel skal vi sige, at landsstyremedlemmet Marianne Jensen har sagt, at udvalget går ind for landsstyremedlem Marianne Jensens betragtninger, og de har bestræbelser i gang. Vi mener i Siumut, at rekrutteringsbestræbelserne skal intensiveres med hensyn til anskaffelse af læger her til landet, og man skal også medtage jordemødre og andre prsonalegrupper, bl.a. sygeplejersker, og vi går også ind for udvalgets betragtning om at den økonomiske side af sagen skal tages med i betragtning.
Vi går også ind for udvalgets betragtninger om, at der skal være ordnede forhold for de ansattes familier, bl.a. ægtefæller og børn. Med disse bemærkninger fra Siumut tager vi udvalgets betænkning til efterretning.
Knud Sørensen, Atassut
For det første skal vi i Atassut nævne, at vi er tilfredse med Landstingets Sundhedsudvalg, der med sin søgen efter oplysninger om sundhedsrelaterede sager selv at fremkomme med betænkninger og derved fremlægger oplysninger, der er nødvendige til Landstingets stillingtagen.
Vi har i Atassut taget besvarelsen fra direktoratet for Sundhed og Forskning samt Karl Jensens forslag til igangsættelse af undersøgelse af hjerneblødning til efterretning. Vi er i Atassut enige i Landsstyrets ønske om, at der i de enkelte byer, som patienter efter en alvorlig hjerneblødning bliver hjemsendt til, skabes adgang til efterfølgende intensiv genoptræning i form af fysioterapisk og talepædagogisk indsats.
Ligesom udvalget anser Atassut de stadig voksende ventelister samt personalemanglen som truende, og derfor ved en god forståelse gået ind for udvalgets synspunkter om andre løsningsmuligheder. Således udvalget er indforstået med at ønsket om en nyere og mere tidssvarende operationsgang samt et laboratorium igen skal tages frem, og her kan man dog ikke se bort fra de jævnlige debatter i Landstinget om behovsprioritering.
Atassut finder ideen med mobile operationsstuer interessant, fordi man bedre udnytter alt der kan afvikle alt der kan afvikle ventelisterne uden brug af en forfærdelig masse penge. Ja, nu må man prioritere den evige diskussion om alternative muligheder. Udvalgets henstilling om en såkaldt Grenå-model er indstillingsværdig og er fristende til at blive afprøvet.
Vi skal fra Atassut nævne, at vi går ind for udvalgets synspunkter omkring personalemanglen. Med disse bemærkninger går vi positivt ind for udvalgets betænkning.
Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit
Lars Karl Jensens forslag om undersøgelse af årsagerne til hjerneblødning forstår vi godt i Inuit Ataqatigiit.
Sygdommen er alvorligt og kan pludselig og den rammer tungt mange mennnesker. Inuit Ataqatigiit er tilfreds med, at i denne undersøgelse skal man inddrage den samlede Grønland, men vil gerne klage at et forslag fremsat af Inuit Ataqatigiit et af de seneste årsmøder og som blev lovet at blive afklaret endnu ikke er blevet gjort noget ved.
Det er tydeligt i landsstyremedlemmets besvarelse, at denne endnu ikke er blevet afklaret, heri at der er tale om hvor ansvaret skal placeres for styrkelse af hjerneblødningspatienter. IA mener, at man skal tydeliggøre hvilket ansvar Sundhedsvæsenet og Socialvæsenet har, og denne bør afklares så hurtigt som muligt.
IA finder det alvorligt, at ventelisten til kirurgiske patienter aldrig har været så lang, idet der står i betænkningen, at det er i nærheden af 2.800, derfor tilslutter vi os Sundhedsudvalgets anbefaling om, at efterlyse andre måder for at afklare dette problem.
Det fremgår af betænkningen, at kirurgisk personale nærmest slås om at anvende den kirurgiske afdeling, og hvis man ikke får flere kirurgiske afdelinger, vil ventelisterne blive ved med at vokse. IA har under sin medvirken i Sundhedsudvalget fundet det vigtigt at vurdere Sundhedsvæsenets hidtidige situation og enhver finder det vigtigt at få en dialog med Sundhedsvæsnets personale om netop denne situation.
Vi er meget overraskede over det vi har hørt og fået at vide at problemerne er blevet så store, at man sagde at Sundhedsvæsenet risikerer at segne hen. Ventelisten har aldrig været så lang, og det fremgår, at når et antal patienter er under behandling kommer der lige så mange ind på ventelisten.
Herudover er der på grund af mangel på personale blevet udskudt behandlinger af kirurgisk patienter, når kirurgisk personale er syge. Som nævnt er der mangel på kirurgiske afdelinger og kirurgisk personale tilkendegiver, at de må vente på hinanden til det andet hold er færdigt med indgrebet.
På den måde bliver der flere og flere kirurgiske patienter på venteliste. Man får også ud over at høre at man på grund af personalemangel på kirurgiske afdelinger også generelt i Sundhedsvæsenet, så må man lade personalet arbejdet meget hårdt. Dette har medført, at noget af personalet søger opsigelse på baggrund af de er trætte af at arbejde alt for hårdt. Selv nyudklækkede sygeplejersker, som vi er så afhængige af, ville opsige deres stillinger. Dette er forståeligt, og IA mener, at der må gøres noget ved sagen.
IA er enig med Sundhedsudvalget, idet udvalget nævner at man må arbejde konkret for at få forbedret arbejdsvilkårene. Nuværende sygeplejersker siger jo klart, at de ikke længere vil acceptere, at tilkaldte vikarer tjener meget mere end dem selv. Vi bruger i dag 6,5 mio.kr. til ansættelse af vikarer.
Det blev det udtalt af sygeplejerskerne, og landsstyremedlemmet for Sundhed og Forskning har under sin tale i Sygeplejerskernes dag sagt, at såfremt man vil tilpasse lønnen til lønnen i dk, vil lønforbedringen kun blive 500.000 kr. Det vil sige, når vi regulerer lønnen til niveauet i Danmark, vil vi kunne spare mange millioner kroner.
Naturligvis kan man ikke få afklaret situationen i en håndevending, og vi må som minimumskrav have til formål at bibeholde vores nuværende fastansatte sygeplejersker. Derfor vil vi fra IA anbefale over for Landsstyret, at de bør være mere opmærksomme på dette problem. Til slut med hensyn til vores mindretalsudtalelse, der vil vi meddele, at vi ikke vil tilslutte os selve betænkningens indstilling om at have stillinger klar til de nyansattes ægtefæller og samlevere, og have børneinstitutionspladser klar til de nyansattes børn. Og vi skal her gøre opmærksom på, at der er mange forskelle i dag.
Byerne og kommunerne kan tilbyde til deres ansatte og IA vil blot anbefale, at man under efterlysning af medarbejdere får et nært samarbejde med kommunerne, også med hensyn til boligsituationen, job til ægtefælle/samlever og børneinstitutionspladser. Med disse bemærkninger vil IA tilslutte sig Sundhedsudvalgets betænkning.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiaat
Efter at have gennemgået betænkningen går jeg ind for Sundhedsudvalgets konklusioner og indstillinger.
Især forholdet der handler om forebyggende indsats overfor tobaksrygning og forebyggelse af forhøjet blodtryk, der kan nedsætte risikoen for hjerneblødning. Jeg konstaterer, at hjerneblødning er relativ hyppigt blandt inuit blandt befolkningen i Arctic samt i bestemte områder i Kina, som har nøjagtig samme tendens.
De sammenlignelige forhold gør et stort indtryk på mig, og skaber den tanke, om det ikke er en opgave for Grønland eller Arctic og på den anden side Kina, at efterforske grunden til, hvorfor hjerneblødning forekommer hyppigst forekommer i de nævnte områder. Med disse korte bemærkninger tager jeg betænkningen til efterretning.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet
Jeg har på Kandidatforbundets vegne gennemgået med interesse betænkningen fra Landstingets Sundhedsudvalg.
Og med hensyn til Landstingsmedlems Lars Karl Jensens forslag vil jeg støtte det i god forståelse og på samme måde vil jeg støtte udvalgets opfordring vedrørende genoptræning af personer, der har fået en hjerneblødning. I Kandidatforbundet er vi ikke trygge ved, at ventelisten for patienter til behandling bliver længere og længere.
Vi vil fra Kandidatforbundet indtrængende opfordre til, at der mere seriøst arbejdes for at antallet på ventelisten søges nedbragt, og jeg vil derfor støtte udvalgets henstilling om, at der for at få ventelisten nedbragt oprettes en ny operationsafdeling og et ny blodprøveafdeling. Men endelig skal vi fra Kandidatforbundet understrege´og opfordre til, at man ikke må nøjes med at vente på opgørelse af den nye afdeling i bestræbelserne på at få nedbragt de stigende patientventelister.
Derfor er det nødvendigt at benytte sig af andre muligheder i bestræbelserne for at få nedbragt ventelisterne, og jeg vil derfor støtte udvalgets henstilling om at man også kan benytte sig af den såkaldte Grenå-metode i bestræbelserne på at få nedbragt ventelisterne. Et af de forhold, der er helt medvirkende til Sundhedsvæsenets vanskeligheder har vi fra Kandidatforbundet ...desperat, og det er at der bør ske forbedringer i løn og i de almindelige ansættelsesvilkår for de i Sundhedsvæsenets ansatte.
Jeg er helt enig med udvalget, da de anfører, at vi ikke kan skaffe den for os helt nødvendige tilkaldte arbejdskraft udefra, såfremt vi ikke kan skaffe disse et bedre arbejdsmiljø end de er vant til, og som de skal til at forlade, men den mindretalsudtalelse i udvalget har ret, da medlemmet udtaler, at vi vedrørende disse forhold må have et tæt samarbejde med kommunerne. Med disse bemærkninger går jeg ind for betænkningen og tager den til efterretning.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed og Forskning
Først vil jeg sige tak til de faldende bemærkninger. Jeg har lagt mærke til med glæde, at der er jo stor enighed blandt landstingets medlemmer og blandt Landsstyret og ikke mindst at Landstingets Sundhedsudvalg bliver støttet af alle.
Uanset dette så har jeg 2 præciseringer, for det første for at undgå misforståelser, så skal jeg lige præcisere, at med hensyn til hjerneblødning så er der tale om 2 forskellige slags hjerneblødninger. Den ene hjerneblødning er meget hyppig blandt inuit, grønlændere og visse områder i Kina, og den har man ikke mere indgående kendskab til, hvorfor de optræder samt hvordan man kan få den forebygget, og så den anden der bliver brugt, og så den anden slags hjerneblødning, som også er almindeligt forekommende, og den er ikke mere hyppig i forhold til andre lande, som vi plejer at sammenligne os med, men som det blev nævnt, at man skal igangsætte et meget stort opfattende sundhedsprojekt for at få undersøgt sundheden, og det er den indstilling vi har fremført fra direktoratets side.
Jeg har lagt mærke til, at der er enighed blandt Landstingspartiernes ordførere med hensyn til personalet i Sundhedsvæsenet bør der ske forbedringer på deres lønområde, og på deres arbejdsvilkår, og i og med at de lever med daglige liv der kommer nogle forbedringer på de område også, så ønsker flertallet det også, samt at man får oprettet en ny operationsafdeling og en ny blodprøveafdeling, og det ønsker man oprettet snarest muligt, og det er Atassuts ordfører der alene har sagt, at det må være med i prioriteringerne.
Med hensyn til lønforhold vil jeg ikke kommentere nærmere, fordi det henhører et andet landsstyreregis, men som landsstyremedlem for Sundhed der vil jeg præcisesere at det er korrekt, at på grund af at man ikke kan fastansætte til ret mange faste stillinger, så bruger man mange millioner kroner til vikaransættelser om året. Disse midler er ikke kun en udgift for samfundet, men skaber også problemer på andre områder, f.eks man giver en medarbejder en byrde, i og med at man anskaffer vikarer, det vil sige at det vil give meget store daglige byrder for den fastansatte til de få.
Med hensyn til oplysningskampagner og lign. og med hensyn til de fastansatte, som allerede har meget travlt i deres arbejde, får ret omfattende byrder, at man under ferier, barselsorlov, kurser og under sygdom at de i forbindelse med sådanne nogle tilfælde ikke har mulighed for at få nogle vikaransættelser, og det er så nogle yderligere byrder, de får ud over det, at de skal oplære de nye, og ikke mindst med hensyn til patienterne, så er der jo tale om helt nye personer, og at man så starter forfra det er sådanne nogle utilfredsstillende forhold. I den forbindelse der må jeg udtale, at man sidste år med hensyn til sygeplejerskerne har fået flere fastansatte i forhold til tidligere år, men samtidig er der sket en opnormering af de fastansatte, således at der ikke begrænsning i kravene.
Her er det Landstinget og samfundet hvordan man skal bruge midlerne, og man stadig skal bruge så mange penge til vikarer, eller til forbedringer af de fastansatte eller til andre formål. Det er Landstinget der skal tage beslutning om dette.
I den forbindelse da nævnte Maliinannguaq M. Mølgaard, og det vil jeg lige vende tilbage til, fordi de vist nok har en udbredt misforståelse, fordi der blev nævnt, at såfremt man vil tilpasse lønnen som til Danmark, så vil lønforbedringen kun blive på kr. 500.000. Og at man derved ellers skulle have en hel masse millioners besparelse det er ikke helt korrekt.
De tal, som jeg har nævnt her, det er at de midler, der bliver brugt til vikarerne og rejsen og boliger, de midler der bliver brug til disse er så store, at hvis man ser det generelt, at hvis lønnen bliver forhøjet til det niveau, så vil de have en besparelse i forhold til samfundet på ca. 2 mio.kr. men det er ikke til lønnen alene.
Afslutningsvis så vil jeg gerne udtale mht til Maliinannguaq. M. Mølgaards mindretalsudtalelse, at jeg som landsstyremedlem har forstået indstillingen om et samarbejde med kommunerne, selvfølgelig er vi meget opmærksomme fra Landsstyrets side, at vi ikke kan rokke ved kommunernes selvbestemmelsesret, vi kan opfordre kommunerne, og det har vi så gjort fra Landsstyrets side. Jeg håber, at vi på dette område kan have et godt samarbejde med kommunerne.
Jeg mener, jeg er vidende om, at der er mange kommuner, der er parat til at have et godt samarbejde, og der er også nogle, der er mere tilbageholdende på det område.
Afslutningsvis med hensyn til nye kirurgisk afdeling og blodprøvetypeafdeling, der skal vi sige, at vi har fået det undersøgt, og vil have det medtaget i prioriteringerne, men Landstinget skal have en korrekt vidende om, hvad det er vi drøfter, så skal jeg udtale, at på baggrund af et midlertidig beregning, så hvis man skal oprette en ny operationsgang og en ny bloprøveafdeling, så vil den koste kr. 122.000 kr.
Lars Karl Jensen, Siumut
I de senere år er der en del sygdomme, som er mere og mere hyppige, det er hjerneblødning og mit forslag om, at der kommer en undersøgelse på det område, at den er blevet vel modtaget, det vil jeg gerne sige tak for.
Vi er vist alle sammen vidende om og også hørt, at de der er blevet ramt af denne sygdom, når de kommer hjem fra Sundhedsvæsenet, så burde enten hos denne familie eller bliver placeret i alderdomshjemmet, men deres omsorg, man måske sige, at der ikke er total omsorg for dem, derfor er jeg glad for, udvalget og landsstyreområdet med hensyn til dem, som er ramt af denne sygdom, at der efterfølgende skabes intensiv genoptræning i form af fysioterapeutisk og talepædagogisk indsats, det er meget spændende at høre, hvad resultaterne bliver af den store undersøgelse, og det blev også nævnt, at man skal igangsætte en større oplysningskampagne samt også kan få større indflydelse på det og få det drejet hen imod en bedre retning, og derfor at mit forslag bliver hilst velkommen af samtlige, det vil jeg gerne sige tak for.
Anders Andreassen, Landstingets formand
Jeg skal erindre om, at der skal være en afstemning omkring en mindretalsudtalelse.
Anders Nilsson, Atassut (udvalgets formand)
På udvalgets vegne skal jeg sige tak for den støtte og opbakning, der har været til vores betænkning fra landsstyremedlem Marianne Jensen og de forskellige ordførere. Nu, da det er sidste dag på samlingen, så vil jeg også benytte chancen til at sige tak til mine kolleger i Sundhedsudvalget, de er videbegærlige, grundige og konstruktive, og det viser sig ikke mindst i de debatter, der har været her i salen under forårssamlingen, hjemtagelse af psykriatrien, debatten i går om regionalisering af Sundhedsvæsenet og debatten i dag, det er en fornøjelse at arbejde sammen med jer.
Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit
Her kom Marianne Jensen med en redegørelse om, at jeg har misforstået lidt, men uanset dette, at vi skal have en fri og glad arbejde og man skal få det oprettet, det er meget vigtigt her, og det som sygeplejerskerne klager over, det er at man vil have lige løn for lige arbejde, at det overhovedet ikke er gældende for dem.
At nogle af dem siger, at det nok er bedst hvis de holder op fra deres arbejde og møder som almindelig vikar, så vil det være mere indtægtsgivende for dem. Det sådan nogle store problemer, der skaber problemer i forbindelse med sørgelsen for patienterne og ikke mindst i arbejdet for Sundhedsvæsenet.
Det kan vi se på baggrund af et meget stor udskiftning, så mangler man et betryggende arbejde, også fordi er for få, så har sygeplejerskerne et meget stort problem i, at om de kan acceptere deres eget arbejde, det vil sige at de føler sig som mindreværdige og får så hjem p.g.a. af et for stor arbejdspres, og det er altså de mange ting at vi endnu engang fra Inuit Ataqatigiits side vil opfordre Landsstyret til måske ikke kun på lønområdets side, men det er jo det, der er essensen i hele problematikken fremførelsen af de ser på det med alvor.
For hvis der ikke bliver gjort noget ved problemet, så vil fremtiden være alt for mørk for Sundhedsvæsenet.
Med hensyn til at der er så mange på venteliste til kirurgisk behandling, og at det er blevet så stort et problem, at man er i gang med at tænke på nogle WHO eller militære løsninger for at komme ud over disse problemer, det viser blot, hvor vi ligger, det er et meget alvorligt stade vi er nået til, derfor med hensyn til hvilken slags løsningsmodeller, det er meget vigtigt at folk, der er ... I forbindelse med dialogen med kirurgerne , så er der jo tale om 5 forskellige specialer inden for kirurgien og der er kun tale om 2 operationsfaciliteter, og at de så gør det på skift.
Der er blevet udarbejdet en ny siden 1967 og nu er der gået 33 år siden gang... den har fået i forhold til dengang mange flere indbyggere, og derfor mener jeg, at det er problemerne, der på det område, det må siges, fordi senere tager patienter til Danmark og Rigshospitalet, det koster måske omkring 100.000 kr. pr. patient og man kan eventuelt forestille sig, at man laver sådan en langsigtet planlægning for at lave besparelser for sådan nogle omkostninger.
Og afslutningsvis med hensyn til job til ægtefælle og børneinstitutionspladser vil jeg lige gøre opmærksom på, at de andre partiers ordførere ikke er imod vores mindretalsudtalelse, fordi vi under udarbejdelsen af betænkningen der skulle ellers have stået, at man skal sikre job til ægtefælle og der skal være sikret børneinstitutionspladser.
På baggrund af hvad der står skrevet, så har vi fremkommet med den mindretalsudtalelse, der er skrevet, fordi vi mener, at man i tæt samarbejde omkring kommunerne også for eksempel omkring man har mangel på personale, såfremt der er en sygeplejerske eller lærer, der har meddelt, at man vil søge til stillingen, og hvis og såfremt der er problemer med job til ægtefælle og børneinstitutionsplads, så kan man få undersøgt disse forhold hos kommunerne og eventuelt få dem afhjulpet delvist.
Jeg er glad for med hensyn til dette dagsordenspunkt, at vi behandler som det er i dag, og jeg håber på, at det er alvorlige problemer, som ikke kan klares i en håndevending, og som man arbejder alvorligt på fra Sundhedsvæsenets side i dag, og det er et tiltag, der kan sikre, at vi begynder at gå i den positive retning, at man gør noget.
Kristine Raahauge, Siumut
Med hensyn til Inuit Ataqatigiits mindretalsudtalelse er det sådan, så har vi været meget usikre på det i vores betænkning har vi ikke dens slags udtalelse, også fordi landsstyremedlemmet i forbindelse med høring har oplyst, at man har rettet en henvendelse skriftligt til Kanukoka, fordi når kommunerne mangler personale så klager de over, og i forbindelse med løsningstiltag, at man har en, så mener vi at det hensigtsmæssigt at man har sådan en henvendelse for at have et samarbejde i gang, fordi vi er jo ansvarlige for Sundhedsvæsenet alle sammen.
Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit
Jeg vil blot udtale, at der jo ikke er uenighed her, at vi fra Inuit Ataqatigiits side ikke ønsker at der er en særskilt afstemning.
Marianne Jensen, Landsstyremedlemmet for Sundhed og Forskning
Jeg vil blot afslutningsvis udtale, at jeg er meget glad over, som ansvarligt landsstyremedlem at der er stor forståelse blandt landstingsmedlemmerne at med hensyn til at man får forbedret forholdene indenfor ...,det er et af de vigtigste, det er at man har nok personale og varigt personale, at man har udvist samarbejdsvilje til opnå disse mål.
Fordi som jeg tidligere udtalt, så mener jeg, at der stadig er interesse for at komme til Grønland, fordi vi kan se, f.eks der er over 100 sygeplejersker, der kommer som vikar her til Grønland, og i de første 4 måneder i 1998 har vi haft 68 lægevikarer og jeg regner ikke med, at der bliver færre, det vil sige, at der er over 200 læger, der kommer hertil i løbet af året. Beklageligvis har de ikke ønsket fastansættelse og vi mener, at det er et meget omfattende arbejde, der er igangsat vil have konsekvens at der er flere, der ønsker en fastansættelse, og her vil vi fra Landsstyrets side være med til at bane vej for den slags tiltag.
Fordi, men hensyn til vikaransættelser for sygeplejersker, det er og det som man klager over, det er at de bliver ansat fra vikar bureau og det er meget dyrt at få dem herop. Jeg skal også orientere om, at lægerne også har et vikarbureau, men det kan måske være, at det er nok men det er meget dyrere i drift. Afslutningsvis vil jeg som landsstyremedlem, gerne til hjertelig tak Sundhedsudvalget, at vi i vores hidtidige samarbejde som ansvarligt landsstyremedlem så kan jeg følge hvor i hjertet i arbejder med jeres arbejde og har udvist viljen til at kunne fremsætte kritik og støtte og jeres henvendelse vil jeg også sige tak for, og håber at det fortsættes i fremtiden. Tak.