Grønlands Landsting

Tilbage ] Op ] Næste ]

Dagsordenens punkt 41-1.htm

1. behandling 2. behandling 3. behandling

Onsdag den 06. maj 1998

Onsdagsforespørgsler den 6. Maj 1998 kl. 16.23

 

Dagsordenspunkt nr. 41.

 

Landstingsmedlem Josef Motzfeldt´s forespørgsel og forslag om forenkling af rettigheder til modtagere af handicappension, aldersrente, tjenestemandspension og andre der modtager sociale ydelser fra de offentlige, og forenkling af disses skatteforpligtigelser samt udgivelse af en konkret folder ansatte under socialvæsenet, til deres daglige rådgivning i de pågældende kommuner med henblik på ens anvendelse af disse over hele Grønland.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, forespørger:

 

Jeg har følgende baggrund for mit forespørgsel og forslag: På baggrund af manglende midler vurderes de ældres behov for sociale ydelser forskelligt, når et ægtepar der har været fuldtidsansatte og opnået pension, hvor den en har været ansat som tjenestemand, og opnår rettighed til fuld pension reducerer man mandens eller hustruens aldersrente, eller mister hele sin pensionsydelse.

 

En pensionsordnings tilblivelse er organisationernes og arbejdsgivernes opgave, og den eneste mulighed for at opnå pension i Grønland er, at man har været ansat som tjenestemand, og denne tjenestemandsordning er vist lige ved at nå sine dages ende.

 

At ikke tjenestemandsansatte har en ægtefælle der har opnået en tjenestemandspension ikke har rettighed til alderspension fra de offentlige, oplever at blive vurderet som mindreværdige, er i sin natur ikke mærkeligt, når et menneske bliver ældre og bliver vurderet som mindre værdig er ikke retfærdigt, og dette forhold må løses efter nærmere undersøgelse.

 

En udvej kan være efter en ny forhandling om rigsfællesskabet opnåelse af en minimumsordning på lige fod med befolkningen i kongeriget Danmark, f.eks. gennem en vedtagelse om at alle ældre, handicappede osv. får social ydelse.

 

Herudover er der vist et stor behov for oplysning om, hvilke rettigheder aldersrentemodtagere har i forhold til sociale ydelser, såsom al slags hjælpeordninger, boligbidrag og andre ydelser til faste udgifter, og en sådan ordning skal gælde ens for alle.

 


Det er almindeligt kendt at disse ydelsesordninger gælder forskelligt, stærkt afhængigt af hvor mange indbyggere de enkelte kommuner har, og efter deres økonomiske formåen, dette bør betragtes som en tilfældig administration af love og bestemmelser.

 

Og beklageligvis gælder også denne forskelsbehandling i stort omfang ved bebyggelse af boliger til de ældre.

 

Efter en foretaget undersøgelse gennem finansudvalget sidste år, omkring ældreboliger, blev der konstateret en ualmindelig meget stor forskel i boligindretninger til ældre, afhængig af, i hvilken kommune man bor, og to eksempler kan nævnes: I forhold til de senest opførte ældreboliger, er der en arealforskel på mellem 12,5 m2 og 25,7 m2 for enlige ældre, og en arealforskel mellem 20,2 m2 og 39,3 m2 til tomandsrum, og som noget nyt, og hvis man tager opførselsudgifterne i betragtning, så er der en forskel på mellem 470.000 og 1,3 mio. kroner til en beboer i ældreboligerne, der er også en stor forskel på toiletfacililteter, f.eks. er der i det ene eksempel installeret to toiletter til 10 personer, mens der i den anden eksempel er installeret et toilet til enhver beboer.

 

Mit andet forslag er med henblik på forenkling, at man vurderer eventuelle indflydelser på den ydelse aldersrentemodtagere og andre modtagere af offentlige ydelser får, når de opnår indtægter udover ydelsen fra det offentlige.

 

Og med henvisning til den tidligere socialreformkommissions oplæg til Landstinget, gennem en betænkning for et år siden, og som Landsstyret hidtil ikke har færdigbehandlet bør tages til stilling i Landstinget.

 

Inuit Ataqatigiit´s opfattelse er af hensyn til aldersrentemodtagere der alene har aldersrenten at leve af, at man bør forhøje B- indtægtsgrænsen pr. år betragteligt, uden indflydelse på beskatningen af deres aldersrente.

 

Herefter er det konstateret at rådgivning af ovennævnte medborgere om deres muligheder fra det offentlige sker alt for tilfældigt og er yderst mangelfuldt, at man kan løse dette problem synes ikke at være meget vanskeligt, man kan lave en folder til brug for de ansatte i socialdirektoratet og i socialforvaltningerne i kommunerne, som arbejdsredskab i deres daglige arbejde og rådgivning, som løbende skal ajourføres efter behov, og derudover er der mulighed for at dette tiltag tages mere højde for under kurser til ansatte i socialforvaltningen.

 

Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformanden på vegne af Landsstyremedlemmet for Sociale anliggender, Arbejdsmarked- og offentlige arbejder Mikael Petersen:

 


Jeg skal henvise til den omfattende besvarelse som er opfølgningen af socialreformkommisionsarbejdet, og jeg skal herfra understrege at ældrearbejdsgruppen har været igennem en lang række drøftelser, og har endnu ikke afsluttet sit arbejde. I midlertid er det klart, at forbedringsmuligheder relaterer sig til flere forskellige regelsæt. Lovgivningsarbejdet og konsekvensanalyserne er derfor ganske omfattende.

 

På Landstingets efterårssamling 1998 vil Landsstyret fremlægge revision af ajourføringen af forordningen om pensioner og ældreinstitutioner, idet den gældende forordning er fra 1990.

 

I forordningsforslaget vil blive indarbejdet yderligere forbedringer af ældres vilkår, endvidere vil der blive lagt vægt på at lovgivningen skal være gennemskuelig og forenklet, således at den er nemmere at administrere, og således at retssikkerheden forbedres.

 

Socialreforkommissionen har peget på, at de ældre i højere grad skal sikres ligebehandling, dette kan konkret ske ved indførelse af objektive kriterier for de personlige tillæg.

 

Personlig tillæg ydes efter et konkret skøn af de samlede forhold hos pensionisten i den enkelte sag, imidlertid viser det sig at det i høj grad er kommunernes økonomiske forhold, som har betydning for tilbøjeligheden til at yde personlige tillæg, en indførelse af objektive kriterier for personlig tillæg kan endvidere give administrative lettelser.

 

Med hensyn til rådgivning til ældre, er Landsstyret opmærksom på, at rådgivning til ældre ikke er optimalt, baggrunden herfor er dels, at der fortsat mangler socialrådgivere i de kommunale socialforvaltninger, og at mange sagsbehandlere ikke har uddannelsesbaggrund til at kunne give tilfredsstillende rådgivning. Jeg skal også nævne de ældres foreninger i samarbejde med visse kommuner, har etableret ældrekonsulenter, som har været rådgivere for de ældre og det er et godt initiativ, der skal dog gøres opmærksom på at der findes materialer til de ansatte i socialforvaltningerne, endvidere er der udarbejdet pjece vedrørende gældende forordning.

 

Der vil i forbindelse med det omfangsrige lovgivningsarbejde blive fulgt op med udarbejdelse af en socialfaglig vejledning, således at forvaltningerne kan få et godt redskab til en mere sikker sagsbehandling, endvidere vil der i den forbindelse blive udarbejdet en ny folder.

 

Med hensyn til indretningen af ældreinstitutioner, blev finansudvalget i 1997 orienteret om årsagerne til de store forskelle i etableringsudgifterne pr. plads, for ældreinstitutionerne.

 

Endvidere blev der henvist til, at der i opfølgningsarbejdet på socialreformkommissionens betænkning, skal fastlægges generelle indretningskrav til ældreinstitutioner.


Landsstyret er også på dette punkt enige i, at der er behov for en bedre og mere ensartet standard.

 

Landsstyret fremlagde på Landstingets efterårssamling i 1997, en første redegørelse for opfølgningsarbejdet på socialreformkommisionens betænkning, det blev her tilkendegivet, at arbejdet vil blive meget omfattende og at andre direktorater, KANUKOKA og relevante samarbejdspartnere vil blive inddraget, det blev endvidere fremhævet, at kommissionens mange anbefalinger hverken af samfundsøkonomiske eller administrative grunde ville kunne behandles på én gang.

 

Afslutningsvis skal vi gøre opmærksom på, at der ved udarbejdelsen af socialreformkommissionens betænkning, blev lagt vægt på redegørelse for forholdene, afdækning af afdækning af problemerne, samt anbefalingerne til ændring og forbedring af forholdene.

 

Kommissionens betænkning indeholdt ikke analyser og vurderinger af de juridiske og økonomiske konsekvenser af kommissionens anbefalinger.

 

Den grundige analyse og vurdering af de juridiske og økonomiske konsekvenser foregår nu, således at forslag, der fremlægges i Landstinget er gennemarbejdede, og således at alle bliver gjort bekendt med konsekvenserne af de beslutninger der bliver truffet.

 

Jeg kan også til slut tilføje, at der i efterårssamlingen i 1997, under punkt 36, Landsstyrets redegørelse i forbindelse med fremlæggelse af socialreformkommissionens betænkning, og i vintersamlingen har man fremlagt redegørelse omkring handicapforsorgen, og nu under punkt 19 vil der blive fremlagt og behandlet ting, vedrørende de sociale forhold.

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit, forespørger:

 

Det som Landsstyret har fremlagt, vedrørende deres initiativer, f.eks. omkring ældreboliger, er glædeligt, og med hensyn til persontillæg, og at de nu skal (???)...og der skal jeg kun tilføje at man gør tillæggene ensartet over hele landet, og de initiativer som socialreformkommissionen har foretaget er meget store, og jeg regner heller ikke med at de kan realiseres på samme tid, og Landsstyret har derfor også ret i, at man realiserer fortløbende, og derfor er det helt på sin plads at man gør det sammenhængende, og i det videre arbejde skal jeg overfor Landsstyret opfordre til at man gør alt for at man prøver på at opnå, at samtlige ældre får mulighed for at modtage pension, selvom ægtefællen har pension..

 


Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformanden på vegne af Landsstyremedlemmet for Sociale anliggender, Arbejdsmarked- og offentlige arbejder Mikael Petersen:

 

Til Landstingsmedlem Hr. Josef Motzfeldt skal jeg nævne, at de økonomiske konsekvenser er ved at blive undersøgt, således at vi undersøger, om vi kan foretage ensartede tiltag over det hele, og med hensyn til Josef Motzfeldt´s indstillinger om at man i højere grad finder smidigere løsninger, således at man ikke rammer grundbeløbet, så er det mulighed for at have b-indtægter på 14.000 kroner for enlige, og 21.000 kroner for ægtepar, og med hensyn til indstillinger som forespørgeren har foretaget en af de ting der bliver undersøgt.