|
Dagsordenens punkt 05-1.htm |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Jeg skal hermed på Landsstyrets vegne fremlægge den Politisk-Økonomiske redegørelse for 1998, og jeg skal også henvise til den omfattende rapport der ligger bag redegørelsen.
På baggrund der af skal jeg udtale, at den grønlandske økonomi er grundlæggende sund, men der er tendens til et lavere aktivitetsniveau i 1997 i forhold til 1996. der er således hverken grundlag for sort pessimisme eller overdreven optimisme.
Efter en positiv udvikling i indkomsterne fra 1995 til 1996 må forventes en mere beskeden omend positiv udvikling i indkomsterne fra 1996 til 1997. Dette begrundes med, at skatteindtægterne kun er steget med 0,6 % i perioden 1996 til 1997, mens skatteindtægterne steg med 7 % fra 1995 til 1996.
Eksporten har været faldende fra 1996 til 1997, forårsaget af et fald i rejepriserne samtidig med, at mængden af eksporterede rejer har været nedadgående.
Ledigheden er fortsat på vej nedad, hvilket kan henføres til en positiv aktivitet i samfundet primært foranlediget af øgede investeringer i Hjemmestyret. Landsstyret anset det fortsat en nedbringelse af ledigheden, som en central målsætning, og vil i den kommende tid arbejde for, at ledigheden nedbringelse yderligere.
Inflationen ligger fortsat lavt. I 1997 steg forbrugerpriserne med 0,9 %. Inflationen ligger således under inflationsniveauet i Danmark. Den lave inflation kan i væsentligt omfang tilskrives Landsstyrets omkostningsdæmpende politik samt den førte skatte- og afgiftspolitik. den lave inflation medvirker til at forbedre lønmodtagernes realløn.
Der er en god udvikling igang i kommunerne. Det er med tilfredshed Landsstyret konstaterer, at kommunerne i stigende grad betaler deres gæld til hjemmestyret tilbage.
De offentlige finanser udvikler sig fortsat gunstigt. Landsstyret ser med glæde på Landskassens positive regnskabsresultat for 1997 på 89 mio. kr. dermed videreføres Landsstyrets målsætning om en stram finanspolitik, der sikrer, at vi kan afdrage på udlandsgælden som planlagt.
Ved udgangen af 1997 udgjorde Hjemmestyrets udlandsgæld 881 mio. kr. I 1997 er der afdraget 186 mio. kr. på udlandsgælden. Samtidig med at Hjemmestyret har nedbragt sin gæld, har de hjemmestyreejede selskaber forøget deres gæld.
På den baggrund er det Landsstyret opfattelse, at der fortsat er behov for, at Hjemmestyret nedbringer sin udlandsgæld, således at samfundets samlede gæld holdes på et acceptabelt niveau.
Resultaterne for de hjemmestyreejede selskaber indeholdt i 1997 både negative og positive elementer.
Royal Greenland have i 1997 et utilfredsstillende resultat, der dog i o overvejende grad kan henføres til faldene rejepriser på verdensmarkedet og lavere indhandlede mængder. Faktorer som hverken Royal Greenland eller Hjemmestyret er herre over.
Royal Greenland er en virksomhed med stor betydning for det grønlandske samfund, hvorfor Landsstyret finder det vigtigt, at selskabet i den kommende tid konsolideres. Landsstyret har tillid til, at selskabet med de foreslåede tiltag, herunder den nye handlingsplan kan rette op på økonomien. Det skal understreges, at det er bestyrelsens ansvar at dette sker. Det er aftalt med Royal Greenland, at Landsstyret løbende får mulighed for at følge udviklingen i selskabet.
KNI Pilersuisoq A/S og KNI Pisiffik A/S har tilsammen haft et overskud i 1997 på 65 mio. kr. i forhold til et overskud i 1996 på 14,4 mio. kr Landsstyret anser dette resultat for meget tilfredsstillende, og vil lykønske ledelse og medarbejdere med det gode resultat.
Med Landstingets beslutning om revurdering af KNI selskabernes forretningsgrundlag i 1997 er der taget et vigtigt skridt til en rationalisering af selskabernes drift, der bl.a. ventes benyttet til at forbedre vareforsyningen.
Royal Arctic Line A/S og Tele Greenland A/S kan i 1997 fremvise stabile overskud af nogenlunde samme størrelse som i 1996. Landsstyret noterer med tilfredshed den positive udvikling de to virksomheder er inde i.
Det konstateres, at resultatet før finansielle poster og eksklusiv betaling for samfundspålagte opgaver i de største hjemmestyreejede selskaber er forbedret i perioden 1993 til 1996. De forbedrede resultater er opnået samtidig med, at der er gennemført væsentlige prislettelser på fragtrater, teletakster samt el- og vandtakster. Det er således lykkedes at rationalisere driften i de største hjemmestyreejede selskaber.
Det er Landsstyrets opfattelse, at disse rationaliseringer bør fortsætte fremover. I den forbindelse skal i særlig grad peges på trafiksystemet, hvor det er Landsstyrets opfattelse, at der i forbindelse med etablering af de regionale landingsbaner, kan realiseres omkostningsbesparelser i det samlede trafiksystem.
På områder hvor der af tekniske årsager er monopoler, ønsker Landsstyret, at der søges etableret et bredere konkurrencemiljø ved at indbyde kommende konkurrenter i udbudsfasen. Derved er der mulighed for at få afprøvet, om de eksisterende opgaver kan udføres til en lavere pris.
Landsstyret finder det vigtigt, at renoveringer af især skoler, boliger og energiforsyningen prioriteres højt. På baggrund af det aktuelle renoveringsbehov prioriterer Landsstyret en god kvalitet i energiforsyningen højere end kortsigtede takstnedsættelser.
Indenfor fiskeriet er det Landsstyret målsætning at sikre bedst mulig vedvarende udbytte af ressourcerne. På den baggrund er TAC’en for rejer reduceret, således af fangstmulighedserne i 1998 udgør 85 % af niveauet i 1994.
de bestræbelser, der har været udfoldet til at udvide fiskeriet efter alternative arter, finder landsstyret bør videreføres fremover, således at der skabes flere arbejdspladser og øget eksportindtjening.
Der har i 1997 været en rekordstor efterforskningsaktivitet på Råstofområdet. Samlet set har der i perioden 1995-97 været investeret omkring 325 mio. kr. i råstofefterforskning. Som noget nyt er der i 1997 etableret laboratoriefaciliteter i Nuuk, således at undersøgelse af mineralprøver kan foretages i Grønland.
Det kan endvidere konstateres, at beskæftigelsen indenfor råstofefterforskning har været stigende. I rapporten ”Mål og strategier i den grønlandske erhvervsudvikling” nævnes, at beskæftigelsen ved mineralefterforskning i Grønland er fordoblet, selvom niveauet stadig er beskeden.
Landsstyret ønsker at fortsætte initiativerne på Råstofområdet for at fastholde den positive udvikling sektoren er inde i.
Landsstyret anser fortsat turismen som en af de bærende søjler i erhvervsudviklingen, men det vurdere umiddelbart, at en målsætning omkring 60.000 turister i år 2005 er vanskeligt at nå under de nuværende vilkår. Den forholdsvise nye konkurrencesituation på atlantflyvningen forventes på sigt, at bidrage til at øge turiststrømmen.
Det er Landsstyret ønske, at turimeudviklingen i øget omfang skal forankres i lokalt regi. Landsstyret ønsker derfor at fremme samarbejdet med lokale turistoperatører og lokale turistforeninger.
På baggrund af et aktuelt behov for boliger er det Landsstyrets mål at forøge boligbyggeriet. Boligbyggeriet er imidlertid ikke kun Hjemmestyrets ansvar, men er hele samfundets ansvar.
I den forbindelse er Landsstyret interesseret i, at økonomisk velstillede kommuner og virksomheder i øget omfang bidrager til medfinansiering af boligbyggeriet.
Det er vigtigt, at de boliger der bygges ikke bliver for dyre at bo i. Det kan konstateres at der i vise kommunerne ikke har kunnet gennemføres traditionelt boligbyggeri som følge af alt for høje kvadratmeterpriser. Ved FL 1998 er der derfor prioriteret billigere boligformer bl.a. selvbyggerhuse og kommunale byggesæt.
Landsstyret finder det vigtigt, at Grønland har et uddannelsessystem, der kvalitetsmæssigt kan matche de erhvervsmæssige og teknologiske udfordringer, det grønlandske samfund står overfor. Større ungdomsårgange og et mindre frafald på uddannelserne fører til en øget tilgang til uddannelserne. En del af denne øget tilgang kan tilpasses indenfor de eksisterende fysiske rammer, men der kan på visse områder være tale om behov for etablering af flere klasser.
Det er med glæde, at det kan konstateres at frafaldsprocenten på uddannelserne er faldet. Det er Landsstyrets håb, at frafaldsprocenten falder yderligere fremover.
Landsstyret vil fortsat arbejde for integrering af informationsteknologien i undervisningen. Af nye tiltag på området kan nævnes, at der fra 1998 er afsat midler til etablering af et 3-årigt forsøg med fjernundervisning i uddannelsessystemet. Der er endvidere afsat 5 mio. kr. i 1998 til edb-tiltag i uddannelsessystemet.
Landsstyret ønsker en fortsat konsolidering på sundhedsområdet. Den vigtigste opgaver nu er at få de bevilgede stillinger besat. Endvidere vil Landsstyret løbende følge op på den teknologiske udvikling indenfor diagnosticerings- og behandlingsteknikker herunder ved anvendelse af telemedicin, således at det grønlandske sundhedsvæsen til stadighed vil være af en standard, der ligger på linie med de lande, vi sammenligner os med.
Landsstyret finder det vigtigt, at midlerne i sundhedsvæsenet bruges bedst muligt til gavn for den enkelte borger. På den baggrund vil Landsstyret på denne samling fremlægge et forslag til regionalisering af funktionerne i sundhedsvæsenet. Målet er, at sikre en bedre benyttelse af sundhedsvæsenets samlede kapacitet.
På Socialområdet består opgaven nu i at følge op på anbefalingerne fra Socialreformkommissionen. I den forbindelse er gennemført forbedring af børnetilskuddet og forbedringer på handicapområdet.
På baggrund af, at alderspensioner og invalidepensioner ikke har været reguleret siden 1991, søger Landsstyret til TB 1 1998 om forhøjelse af grundbeløbet med 7,2 %, således at pensionerne kan følge med i den almindelige prisudvikling.
Det er fortsat Landsstyrets intention, at videreføre det arbejde, der er igangsat vedrørende reform af ensprissystemet. Landsstyret har den 18. december 1997 nedsat en arbejdsgruppe, der har til ansvar for at uddybe, analysere o dokumentere den model for en ensprisreform, der tidligere har været fremlagt. I denne tid arbejdes der med uddybende beregninger af konsekvenser af en ensprisreform for de enkelte sektorområder. Det er Landsstyrets opfattelse, at der først tages stilling til en eventuel ensprisreform efter Landstingsvalget i 1999.
Målsætningen i de kommende år bliver at sikre en fortsat konsolidering af Landskassens økonomi. På den baggrund må det erkendes, at det i de kommende år ikke vil være muligt at foretage forbedringer i alle tilskudsordninger, men det Landsstyrets overbevisning, bedre anvendelse af de samme midler, kan føre til fortsatte forbedringer af borgernes vilkår og virksomhedernes vækstbetingelser.
Med disse ord vil jeg overlade den Politisk-Økonomiske redegørelse for 1998 til Landstingets velvillige behandling.
Og nu går vi over til partiernes og Kandidatforbundets ordførere.
Ruth Heilmann, Siumut.
Idet vi takker for Landsstyrets økonomiske redegørelse, skal vi knytte følgende bemærkninger til redegørelsen fra Siumuts side.
Indledningsvis skal vi fra Siumut udtale, at det er meget vigtigt, at alle kan følge med i vores økonomiske situation, og udvikling. Derfor er det tilfredsstillende og naturligt, at Landsstyret i dag fremkommer med regelmæssige økonomiske redegørelser.
Landsstyret nævner i deres redegørelse, at der kun er en beskeden stigning i Skatteindtægterne på 0,6 %. Af redegørelsen fremgår, at vi fortsat er baseret på hovedsagelig fiskeriet vedr. erhvervsudviklingen, hvilket klart formuleret siges, at være et sårbar element i vores udvikling. Vi r alle vidende om, at nedgangen i indtægterne fra fiskeeksporten umiddelbart får negativ virkning på vort lands økonomi.
Dette kan aflæses af, at torskens forsvinden har fået uheldige konsekvenser for kommuner som tidligere har haft godt fiskeri, selvom de i de fiskeri rige perioder har ydet betydelige input til Landskassen oplever de i dag smertelige konsekvenser af denne situation.
Denne situation må alle vi ansvarlige i Landstinget, Landsstyret, kommunerne og KANUKOKA være med til at bære som vores medansvar, og vi er nødt til at gøre noget for at forbedre situationen.
Vi har nu oplevet, at Royal Greenland mindre gode eksportresultater har umiddelbare virkninger for vort lands økonomi. Der redegøres for, at den omsiggribende mere hårde konkurrence på fiskerieksportområdet har bevirket lavere fiskeeksportpriser med det resultat, at Royal Greenland har fået et underskud.
Fra Siumut skal vi udtale, at vi fuldt ud tilslutter os Royal Greenlands fornuftige forretningsmæssige dispositioner m.h.p. at opnå forretningsmæssigt resultat. I denne forbindelse støtter vi fra Siumut fuldt ud Landsstyrets bestræbelser på, at formindske arbejdsløsheden og håber, at der kommer noget positivt ud af bestræbelserne.
I denne tid, hvor bl.a. rejekvoterne er for nedadgående skal vi fra Siumut opfordre til en optimal udnyttelse af fangsterne forstået på den måde, at videre forædling af produkterne bringer flere arbejdspladser til de hjemmehørende i langt højere grad i forhold til idag i kraft af virksomheder der drives i dette land. ligeledes må man sålænge der er hellefisk, såvidt muligt undgå udsmid fra fangsterne og samtidig skal vi fra Siumut opfordre til, at man tænker på udnyttelse af bifangster på tanke på bygder og de arbejdsløse.
Sålænge vi er så sårbare m.h.t. indtægtssiden er vi i Siumut tilfredse med Landsstyrets omkostningsdæmpende politik, og vi skal fra Siumut kræve, at man tilstadighed har omkostningsdæmpende foranstaltninger i baghovedet. Selv når man har udsigt til stabil økonomisk udvikling.
Men samtidig skal vi fra Siumut kræve, at man til alle tider er opmærksomme på initiativer der har til formål, at forøge samfundets indtjening. Endelig er Landsstyrets omkostningreducerende politik som er ved at slå igennem, så vel hos det private erhvervsdrivende samt hos det offentlige, en politik som vi støtter, og som bør fortættes.
Fra Siumut finder vi det positivt, at hjemmestyreejede virksomheders er for opadgående ikke mindst hvad angår KNI. Fra Siumut forestiller vi os, at Royal Arctic Line og TELE’s positive økonomiske resultater kan resultere i reduktion af borgernes høje takster på transport og teleområdet, og vi skal endog opfordre Landsstyret til, at virke for nedsættelse af taksterne for vand og el.
Vi skal dog også fra Siumut henlede opmærksomheden på, at man selvfølgelig også skal være opmærksom på, at der skal sættes midler til side til renoveringer og fornyelser, erfaringerne viser jo, at påmindelse om dette er på sin plads.
Det er glædeligt at Landsstyret sier, at inflationen er lav og selv om man kan sige, at en prisstigning på 0,9 % er relativ lav mener vi at sådanne tendenser må resultere i stadige forbedring af kronens købeevne af hensyn til stadig forbedring af levevilkårene.
Vi er vidende om, at levevilkårene er meget forskellige fra kommune til kommune, nogle kommuner har en høj skatteprocent mens andre holder den så lav som muligt. Fra Siumut er vi glade for, at det siges at kommunernes økonomi er for opadgående. I den anledning er vi tilfredse med, at konstatere at KANUKOKAS og Hjemmestyrets kursusvirksomhed overfor de ansatte og politikerne har båret frugt. I denne forbindelse skal man ikke forglemme, at etablering af udviklingscenter har vist sig at være vejen i den rigtige retning.
Fra Siumut skal vi udtale, at vi vurdere det som noget positivt, at Landsstyret arbejder på rationalisering, smidiggørelse, billiggørelse af trafikken i takt med færdiggørelsen af de kommende landingsbaner. Fra Siumut skal vi benytte denne lejlighed til at udtale, at vi mener, at Landsstyret må virke for et smidigt og velorganiseret trafiksystem, over hele kysten, idet vi betragter turismen som en vigtig samfundsøkonomisk faktor, som bør drives med bredest mulige folkelig engagement.
I den anledning vil vi gerne præcisere, hvor vigtigt enkelt personer, foreninger, kommuner og bygdernes deltagelse, engagement, initiativtagning er i denne forbindelse.
Og fra Siumut er vi meget tilfredse med Landsstyrets politik vedrørende boligbyggeriet, hvor man holder kvadratmeterpriserne i ave, idet det vil medføre lavere huslejepriser og medvirke til, at pengene cirkulerer her i landet.
Fra Siumut fastholder vi nødvendigheden af at samarbejde med INI A/S i forbindelse med boligbyggeri, og vi vil i forbindelse opfordre til samarbejde med og fra selskaberne og de private erhvervsdrivende i forbindelse med formindskelsen af boligmanglen.
Og fra Siumut plejer vi at sige, at der bør arbejdes for bedst mulige målsætninger for uddannelsen, således at flest mulige kan komme videre i deres uddannelse. Landsstyrets udsagn om forøgelse af antallet af uddannelsessøgende, uddannelsesledere finder vi fra Siumut positivt, og vi er glade for Landsstyrets udsagn om, at frafaldsprocenten er faldende og i denne sammenhæng støtter vi Landsstyrets ønske om udvidelse af uddannelsesinstitutioner og opfordre til, at tage konkrete skridt i denne henseende.
M.h.t. folkeskolen skal vi fra Siumut på det kraftigste kræve mærkbare forbedringer, da dette er højest nødvendigt. Og vi vil fra Siumut inderligt kræve, at Landsstyret tager konkrete skridt i denne henseende snarest muligt.
Fra Siumut betragter vi sundhedsvæsenet som problematisk. Langt hen ad vejen har vi selv ansvaret for vores sundhedstilstand. Derfor må vi under den store lægemangels hellige navn virke for størst mulige forebyggelses- og oplysningsarbejde, fordi lægemanglen vil reduceres hvis disse aktiviteter bærer frugt.
Der til skal det dog tilføjes, at vi fra Siumut vil opfordre Landsstyret til at fortsætte det store rekrutteringsarbejde som Sundhedsdirektoratet udfører. Alle løsningsforslag må tages i brug for at skaffe den nødvendige arbejdskraft til området, og derudover vil vi opfordre til, at uddannelse af sundhedspesonale prioriteres højt.
Vi har i vidt mulig omfang drøftet Socialreformkommissionens arbejde og forslag til smidiggørelse er blevet tilstillet Landsstyret. I Siumut ligger vi vægt på, at der nu efterfølgende er begyndt at komme konkrete opfølgninger, startende med ajourføring af ydelser til handicappede og pensionister med en pristalsregulering på 7,2 %. Fra Siumut ser vi frem til forslag til yderligere forbedringer i forbindelse med efterårssamlingen 1998.
Fra Siumut finder vi det positivt, at den voksende interesse for mineralefterforskning har skabt dobbelt så mange arbejdspladser ud over fiskeri og turisme. Og vi finder det betryggende at Landsstyret arbejder alvorligt på dette område, og vi mener, at man åbent må intensivere oplysningsarbejdet samt de kompetenceudviklende kurser.
M.h.t. den af Landsstyret nedsatte arbejdsgruppe vedr. reformeringen af ensprissystemet er Siumut enig i Landsstyrets intention om, at lade arbejdsgruppen udføre et grundigt stykke arbejde i ro og ma.
Fra Siumut støtter vi landsstyrets målsætning om, at skabe flere arbejdspladser og en prioritering af udgifterne i forbindelse med dette. Det er jo vigtigt, at størstedelen af befolkningen har et arbejde efter det er det sundeste for et hvert menneske, at kunne opretholde og tage ansvar for sit eget liv, og eftersom dette forøger ethvert menneskes livskvalitet, og derfor vil vi fra Siumut altid deltage og støtte bestræbelserne på dette område.
Med
disse bemærkninger vil vi takke Landsstyret for en informativ og veludarbejdet
Politisk-Økonomisk redegørelse og tager hermed redegørelsen til efterretning. Tak.
Peter Ostermann, Atassut.
For flere år siden foreslog Atassut, at landsstyret hvert år under forårssamlingen foreligger en Politisk-Økonomisk redegørelse. Atassut havde 2 klare formål. For det første, at Landstinget med sin debat får indflydelse på den førte økonomiske politik og for det andet, at der debatteres om fremtidige bærende søjler i erhvervsudviklingen, således at vores økonomi kan blive flerstrenget og dermed sikre os større økonomisk sikkerhed og frihed.
Vi har nu i det forløbne år haft mange gode debatter her i salen og udstukket retningslinier for den fremtidige erhvervsudvikling og dermed også den fremtidige økonomiske udvikling. Når dette sammenholdes med Landsstyrets erhvervsudviklingspolitik med de kendte 3 bærende søjler og som hele Landstinget er enig i, så er ideen bag Maliinannguaq Marcussen Mølgaards forslag forlængst realiseret.
Landsstyret har som sædvane forelagt en fyldig redegørelse om landets økonomi, en redegørelse som klart beskriver den økonomiske situation. Atassut støtter fuldt ud Landsstyrets økonomiske politik og de tiltag der er nødvendige for fastholdelse af den førte politik.
Jeg skal ikke gentage redegørelsens forskellige sammenfatninger, da vi er enige med dem, men redegørelsen viser klart og tydeligt, at hvis den sunde økonomi skal fastholdes, så skal der foretages visse stramninger.
Atassut sætter stor pris på, at den sunde økonomi fastholdes, og skal generelt anbefale følgende:
Initiativer indenfor råstof- og olieområdet fastholdes. Initiativer indenfor fiskeriet fastholdes. Initiativer for at fremme turismen fastholdes.
Landsstyret har som sædvane forelagt en fyldig redegørelse om landets økonomi, en redegørelse der klart belyser den økonomiske situation. Atassut støtter fuldt ud Landsstyrets økonomiske politik, og de tiltag der er nødvendige for en fastholdelse af den førte politik, og skal ikke gentage redegørelsens forskellige sammenfatninger, da vi er enige med dem, men redegørelsen viser klart og tydeligt, at hvis den sunde økonomi skal fastholdes, så skal der foretages visse stramninger.
Atassut sætter stor pris på, at den sunde økonomi fastholdes, og skal generelt anbefale følgende:
At initiativer indenfor råstof- og olieområdet fastholdes. At initiativer indenfor fiskeri, turisme, uddannelsesmæssige tiltag fastholdes. Det samme gælder boligbyggeriet, men den øvrige del af anlægsplanen sættes under en kritisk genvurdering. Anlægsplaner der forøger driftsudgifterne vurderes nøje m.h.p. udsættelse. M.h.t. turismen ønsker Atassut at der foretages vurdering af, hvorvidt investeringerne står i forhold til aktiviteterne og resultaterne.
En væsentlig del af de sparede midler kanaliseres til renoveringsopgaver og erhvervsfremmende initiativer. En sådan disposition vil skabe større beskæftigelse samt fremme af erhvervslivets muligheder for nyetableringer.
Atassut har følgende yderligere bemærkninger:
Erhvervsfremme. Når vi konstatere sådan som det er belyst i redegørelsen, at vi til trods for sund økonomi vil opleve tendens til lavere aktivitetsniveau, altså lavere indtægter, så må vi foretage tiltag der gør, at en større del af de økonomiske midler vi har til rådighed cirkulerer i samfundet. Atassut skal derfor anbefale, at der afsættes flere midler på erhvervsstøtteområdet, idet vi har stor forhåbning til Landsstyrets ændringsforslag til erhvervsstøtteloven til efterårssamlingen. Efter den lovede ændring vil landbaserede erhverv også blive omfattet af loven.
Atassut der i mange år har ønsket en sådan ordning håber på at den private sektor i større omfang vil få gode muligheder til etablering af virksomheder i hjemmemarkedsproduktionen samt importbegrænsende virksomheder.
At Landsstyrets omkostningsdæmpende politik har været en succes kan ses på den lave inflation. Denne succes må smitte af på en større del af erhvervssektoren. Atassut skal derfor anbefale til Landsstyret at undersøge om den særlige el- og vandtakst for fiskefabrikkerne m.v. også kan gælde for eksempelvis importbegrænsende virksomheder, sådan en disposition vil være gavnlig for beskæftigelsen.
De nye regionale lufthavne vil sikkert få stor betydning for erhvervsudviklingen i regionerne, og Atassut skal endnu engang beklage, at beslutningen om eventuelt forlængelse af banen i Aasiaat er udskudt. En sådan forlængelse af banen vil ellers få en meget stor positiv betydning for turismeudviklingen i de nordlige regioner.
Atassut er enig med Landsstyret at de meget omfattende renoveringsopgaver af skoler, boliger og energiområdet prioriteres højt, og skal anbefales at det undersøges om visse områder af opgaverne kan foretages som led i de beskæftigelsesfremmende initiativer. En sådan disposition vil gavne beskæftigelsen væsentligt.
Det første skridt til realisering af Socialreformkommissions anbefalinger er taget. I det videre arbejde vil Atassut ligge stor vægt på, at borgerne stilles lige når behov for støtte til borgerne opstår. Vi må så snart som muligt forlade den forskelsbehandling der eksisterer i dag. Atassut fastholder fortsat, at behovsvurderet hjælp er den bedst egnede og ingen andre forhold.
Vi ha hidtil brugt mange midler i bestræbelserne på at skabe andre nye erhvervsmuligheder, således at vi kan forlade vores enstrengede Grønland. Det har betydet, at der ikke har været plads til andre bevillinger, herunder børn og unge i særdeleshed.
Der sker nu mange steder helt uacceptable forhold vedrørende servicering af børn og unge selvom mange kommunerne gør større anstrengelser er der nu behov for helt andre finansieringsmuligheder. Vi må tænke i nye og andre baner i bestræbelserne på at skabe bedre fritidsfaciliteter og andre forhold der vil lette dagligdagen for børn og unge. Vi vil fra Atassut indstille til, at Landsstyret i forbindelse med fremlæggelse af en ny forordning til efterårssamlingen også fokuserer på dette område, ligesom kommuner, virksomheder og uddannelsesområder kan få øgede midler. Tak.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Den af Landsstyret forelagte redegørelse er ikke fremadrettet, det er snarere en sammenfatning af de hidtige aktiviteter og initiativer der har været. eksempelvis om økonomien, erhvervsområdet, uddannelsen og samhandlen med andre lande, og trafikforholdene og de sociale forhold, så har vi diskuteret disse spørgsmål her i Landstinget, hvorved vi har indflydelse på dem.
Vi har ellers set frem til, at der ud af redegørelsen vil fremkomme fremadrettede initiativer og forslag til fremadrettede initiativer, men vi er til vores skuffelse fremkommer der kun forhold som vi allerede har været igennem.
Omkring den økonomiske stramme politik er det ellers sådan, at Grønlands gæld til andre lande bliver afdraget efter tidsfristerne, men på den anden side må vi heller ikke glemme, at de hjemmestyreejde selskabers udlandsgæld er stigende og vi må være opmærksom på, at det kan medføre, at hvis det går galt, at vi så får et medansvar.
Økonomien vedrører jo ikke kun landet generelt, men det vedrører det enkelte menneske, familierne og hele samfundet. Det er derfor meget ønskeligt, at man skal kunne opnå gode resultater til gavn for alle i samfundet, og Inuit Ataqatigiit mener, at vi har et stort ansvar for dette område.
Vi må også prøve at støtte os til, at inflationen er for nedadgående. Men bør også undersøge forhold omkring den store gæld der er fra forskellige forhold til el m.v. Selvom Nukissiorfiit betaler af til Landskassen i millionklassen, så bør man overveje om man ikke kan nedsætte elpriserne til gavn for de virksomheder der gerne vil starte op eller dem der allerede er i gang.
Inuit Ataqatigiit opfordre til, at man undersøger dette forhold, også m.h.t. forsøget at finde frem til at oprette flere arbejdspladser. Selvom der har været forbedringen indenfor -Nukissiorfiit, så har det jo også medført, at Nukissiorfiit på den anden side har måtte tage et økonomisk slæb. derfor må man overveje om man på længere sigt ikke burde finde løsninger i stedet for, at man finder frem til kortsigtede løsninger. Inuit Ataqatigiit opfordrede her til i 1997 og hvor man sådan set også er enig her i fra anden side, hvorfor vi finder det tilfredsstillende.
Når man tænker på, at der om blot 4 måneder kommer nye landingsbaner, så bør man vel også overveje om det ikke ville være til gavn for samfundet, at man nedsætter billettaksterne også af hensyn til, a der er nogle der gerne vil starte op for at kunne konkurrere med andre virksomheder og det vil jo i længden også gavne det grønlandske samfund og virksomhederne.
Selvom Landsstyret har forhåbninger til nedsættelse af forskellige takster, og ser frem til en bedre konkurrencesituation, så må man heller ikke glemme, at man vil fortsætte med systemet med at yde tilskud til eksisterende trafikselskaber, selvom man kunne nedsætte eller helt afskaffe den form for støtte til luftfartsselskaber.
M.h.t. turismen har Landsstyret været inde på, at de gerne vil samarbejde med forskellige instanser, foreninger, kommuner m.v. Vi mener at det er vigtigt, at Greenland Tourisme forsøger, at samarbejde i højere grad, og vi vil opfordre Landsstyret til , at medvirke til at tage et skridt i den retning . Det er ikke på sin plads, at man i stedet for private der gerne vil arbejde med turisme selv gør en indsats.
I dag sker det jo fra dag til dag, at man planlægger tingene. Indenfor sundhedsvæsenet bliver der brugt mange penge fra dag til dag og forringelserne indenfor sundhedsområdet medføre ar folk ikke vil arbejde.
Og m.h.t. fiskeriet, så er der ellers mulighed for at man kan arbejde i Nordatlanten i arktisk og vi vil gerne opfordre Landsstyret til, at man forsørger et samarbejde for at opnå bedre priser for vores produkter.
Når man drøfter økonomi, så plejer man altid til at skele til og henvise til ensprissystemet. Ligeledes er det sådan, at Socialreformkommissionen har haft forskelligt arbejde og dette arbejde har medført forsinkelser af forskellige initiativer. Der er jo stadig store forskelle indenfor samfundet, hvad angår økonomi mellem rig og fattig. Man bør kunne forsøge, at finde frem til løsninger, således at man giver goderne til de flest mulige borgere.
Man bør være opmærksom på, at man kan nedsætte eller rationalisere administrationen, således at man kunne satse på, at man kan rationalisere 10-15 % i måske løbet af en 5-årig periode.
Når vi snakker økonomi kan vi ikke kun skele til forholdene i Grønland, økonomien i andre lande har stor indvirkning for vores økonomi og det er nødvendigt at vi samarbejder med andre lande. M.h.t. vores eksport og vores import så er der jo en forskel på omkring en halv milliard.
Derfor bør der være en erhvervsudvikling ikke kun baseret på fiskeriområdet, men andre produkter som kan eksporteres, og vi ser frem til at der kan produceres sælkød og eksporteres sælkød. Der er mulighed for at udnytte fartøjer som er beregnet til arktiske forhold. En af de ting vi bør skele til, det er at der bliver importeret mange materialer i færdig form, man kunne jo ellers bygge dem færdig her i Grønland og derved skabe flere arbejdspladser.
Når man sker til en økonomi på længere sigt, så må man også skele til uddannelsesforholdene, man bør stoppe med at forfordele folkeskolen, selvom vi ikke helt afskaffer systemet med at tilkalde arbejdskraft, må man også tænke på, at hvis vi skal være mere selvforsynende med den nødvendige arbejdskraft, så vil det også forbedre vores økonomi.
Med disse bemærkninger skal vi udtale, at det er vores bemærkninger der vedrører disse forhold.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Indledningsvis må jeg desværre konstaterer, at det er en yderst mager og idéfattig Politisk-Økonomisk redegørelse der her fremlægges. Sammenfatningen er det eneste der bringer et politisk budskab til torvs, desværre er sammenfatningen ikke udtryk for, hvad der står i selve redegørelsen. Spændende læsning var det ikke nærmest kedeligt og dog var der enkelte momenter i redegørelsen som jeg faldt over, og som jeg nu her vil kommentere.
Finanslovene skal tilpasses således, at Grønland kan svare sine økonomiske forpligtigelser overfor udlandet, altså ikke Hjemmestyret, men Grønland. Sammenholdes dette med tabel 1 der viser aktieselskabernes og Hjemmestyrets samlede gæld har vi den historie som jeg nu i mange år har efterlyst bl.a. i forbindelse med diverse bevillingslove, Tillægsbevillingslove samt ikke mindst i forbindelse med Landskassens regnskab.
Grønlands økonomi er ikke sund, gældsætningen stiger, jeg takker dog Landsstyremedlemmet nu for at fremkomme med denne oversigt, som jeg direkte har efterlyst ved flere lejligheder. Når man skal kikke på samfundets økonomiske helbredstilstand, er det ikke nok blot at fokusere på Drifts-, Anlægs- og Udlånssaldoen, for hvem hænger på regningen, hvis f.eks. Royal Greenland går konkurs ? Det gør ejerne og det er Grønlands Hjemmestyre, og med de garantier der er afgivet, enten direkte eller i form i gåseøjne ”garantilignende forhold” kan vi ikke gemme os bag det A/S der er hængt på selskabsnavnet.
Af redegørelsen fremgår at hvis det årlige nominelle lønstigninger kan holdes under det danske niveau, så forbedre konkurrenceevnen. da det danske lønniveau er højere end det grønlandske, betyder det i følge min regnestok, at der åbnes for større relative lønstigninger i Grønland end i Danmark, og det vil medføre en umiddelbar forringelse af konkurrenceevnen.
Lad os sige, at lønnen i Danmark er 80 kr. i timen og den i Grønland er 70 kr. i timen, så kommer der en stigning på 10 kr. i Danmark, men kun på 9.75 i Grønland. Det svarer til en stigning på 12,5 % i Danmark, men på hele 13,9 % i Grønland.
Og hvad er iøvrigt og jeg citerer ”kostægteprislettelser”, citat slut. Dette begreb vil jeg gerne have forklaret.
At der på Sundhedsområdet har været problemer med at overholde bevillingerne er jeg enig i, hvilket jeg gentagne gange har været efter. Jeg har mange mange gange efterlyst den hele og fulde sandhed omkring behovet på Sundhedsområdet, så vi her i salen kan lave en samlet prioritering af forbruget af samfundets midler, fremfor at vi får sat pistolen for panden på efterårssamlingen når Sundhedsvæsenet til oktober har forbrugt hele årets bevilling. Det er derfor glædeligt, at der også står og jeg citerer ”Sundhedsvæsenets ansvar og pligter skal revurderes, inklusiv tandplejeområdet med rationalisering, omkostningsreduktion og et forbedret serviceniveau som udgangspunkt”, citat slut. Man kan så spørge, hvorfor er der ikke sket noget på det område tidligere ?
Når det af redegørelsen tydeligt fremgår at fiskerisektoren i bedste fald er stagnerende og at opfyldelsen af det ambitiøse mål på turismeområdet lader vente noget på sig, må det betyde, at en tredje sølje, d.v.s. Råstofområdet, at det er den der skal give os rigdom og arbejdspladser.
Set i lyset af den seneste tids rapport omkring den såkaldte 4 søjle kunne man have forestillet sig, at redegørelsen indeholdt noget omkring dette emne, men det kan jo også være, at det er mig selv der har overset det.
Jeg bemærker med glæde, at kommunernes økonomi har det bedre, jeg savner dog en note i tabel 4 omkring de enkelte kommuner har været vægtet i udredningen af gennemsnittet. Jeg har tidligere talt med løftet pegefinger omkring konverteringen af midlertidige anlægskroner til permanente driftsudgifter. Nu er der sat procenter på. Problemet når indtægterne forventes at stagnere og driftsudgifterne lades til at vokse med ca. 2 % om året, så vil det uvægerlig gå galt.
Fra Akulliit Partiiat har vi mange gange fremkommet med ideer og tanker til forbedringer af økonomien, primært i form af udgifts- og subsidiereduktioner, og omlægning af administrationsgange. Desværre er dette først blevet forstået flere år senere og først herefter blevet påbegyndt at blive gennemført.
Når der konverteres anlægskroner til driftskroner, og når redegørelsen samtidig omtaler boligmanglen som et væsentligt problem, så finder jeg at der er tale om et paradoks. Man savner helt klart nogle udmeldinger omkring, hvad Landsstyret har tænkt sig at gøre for at rette op på dette problem, men det er måske Råstofområdet, der på det område skal råde bod på.
Jeg har også hæftet mig ved, at man er gode til at rose sig selv. Der er sket væsentlige prislettelser på fragtraterne. Ja, men har de været så store som det var meningen, og hvad har omkostningen her til været ? Hvilke investeringer har landskassen foretaget i denne forbindelse ?, hvor stor en samfundsøkonomisk forrentning har vi fået ?
Sølle 9 øre som eltaksterne er faldet med hjælper ikke meget, og når man tager det store investeringsbehov som Nukissiorfiit gør opmærksom på at de har, ville det måske været bedt om de ikke var blevet givet eller måske blevet givet til erhvervslivet, altså denne lille prisnedsættelse, altså bortset fra Royal Greenland der jo altid får, og som bruger det til nogle andre trin, så kunne det eventuelt have skabt nogle flere arbejdspladser, men der er jo her igen tale om den 4 søjle.
Men teletakstere skal og gives ros for, fordi de er faldet så alle kan mærke til, vel at mærk, hvis man har en telefon.
Der snakkes på den ene side meget om en øget gennemskuelighed i betalingen for offentlige opgaver, hvilket bl.a. krydssubsideringen modvirker og på den anden side opgives årsagen til omlægningen i KNI-selskaberne var at reducere presse på tilskud til KNI Pilersuisoq’s A/S’s samfundspålagte opgaver. Det hænger ikke sammen, det modsiger hinanden.
Det er kedeligt at planlagt boligbyggeri må udskydes p.g.a. for høje priser, det af hensyn til den store boligmangel, men også af hensyn til den beskæftigelsesmæssige og sociale effekter anlægsaktiviteten har i den enkelte kommune. Er det blevet undersøgt hvad årsagen er til de høje kvadratmeterpriser og i givet fald hvad var årsagen ?
Med disse bemærkninger tager jeg redegørelsen til efterretning.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Jeg har på vegne af Kandidatforbundet med interesse gennemgået Politisk-Økonomisk redegørelse.
Jeg er helt enige med de forskellige mål der er nævnt i redegørelsen, som må der skal søges opnået, nemlig nedbringelse af udgifterne, beskæftigelsesproblematikken og skabelsen af arbejdspladser, udviklingen af folkeskolen og uddannelserne, fortsat udvikling af bygderne, sundhed og det forebyggende arbejde m.v. Det er vigtige overskrifter.
Selvom jeg ikke kommer ind på alle de områder man er blevet enig om, vil jeg dog på vegne af Kandidatforbundet komme med bemærkninger til de forskellige hovedpunkter, da der er tale om Politisk-Økonomisk redegørelse.
Vedrørende ønske om nedbringelse af udgifterne må det anføres, at Landsstyrekoalitionen ikke har gjort noget særligt for at kunne nedbringe administrationsudgifterne i de forskellige direktorater, da administrationsudgifterne i Grønlands Hjemmestyres forskellige administrationsgrene ikke er blevet nedbragt.
Ligeledes har man ikke opnået større resultater for at kunne opnå beskæftigelse til de arbejdsløse i højere grad, antallet af de arbejdsløse er kun nedbragt med 0,3 % i 1998 i forhold til 1997.
Der er intet at råbe hurra for vedrørende folkeskolen, llærermanglen m.v.. Udviklingen af bygderne må siges at være blevet ringere på alle områder, forholdene indenfor Sundhedsvæsenet er i meget ringe tilstand, derfor finder jeg det i Kandidatforbundet at vi ikke har nogen grund til at rose Landsstyrekoalitionen for de indgåede aftaler som nok ellers har taget sigte må at vende de rigtige forhold til det bedste.
Selvom landets udlandsgæld efterhånden bliver afviklet efter planerne og aftalerne vokser de hjemmestyreejede aktieselskabers gæld stadigvæk. Om forholdene i folkeskolen, sundhedsvæsenet institutioner, forskellige steder i energitjenestens arbejdspladser er det meget svært, at sige noget positivt.
Ligeledes er det mærkbart at lønforskellen blandt befolkningen især mellem de mindst lønnede og politikerne, visse ansatte i Grønlands Hjemmestyre, institutioner m.v. er blevet større. det er helt mærkbart at de velstillede i en del i landet er blevet endnu mere velstillede, og de mindststillede er blevet endnu mere mindrebemidlede. Kort sagt, der er kommet endnu større afstand mellem levevilkårene for de velstillede og de mindrebemidlede.
Selvom man fastholder at der tilstadighed tages tiltag til såvidt muligt af fastholde lønniveauet, prisniveauet for forbrugsvarer, og at pengenes værdi ikke skal forringes, mener jeg dog fra Kandidatforbundet at måtte sige, at der er grund til at nære bange anelser for lægemanglen, jordemodermanglen, manglen på tandlæger og lærermanglen taget i betragtning, kan der komme endnu mere uheldige følger for Sundhedsvæsenets tjenester og uddannelserne.
Selvom fastholdelsen af kronekursen hjælper på en del områder er der allerede nu kommet tegn på at tilkaldelse af arbejdskraft udefra har fået utilsigtet indvirkninger og vi må nu være klar over, at der altid er en anden sige, man skal huske på, når man kun sætter kortsigtede foranstaltninger i værk.
Der er ingen tvivl om, at vi alle ønsker såvidt muligt indenfor overskuelig fremtid ønsker gennemført, at stillingerne besat af tilkaldt arbejdskraft udefra eller stillinger vi helt mangler arbejdskraft til fremover bliver besat af hjemmehørende grønlandsk arbejdskraft.
Men vi må klart indrømme, at dette endnu ikke kan lade sig gøre og at veluddannet tilkaldt arbejdskraft som vi i disse år ikke kan undvære bør have gode tilbud, såfremt de skulle have lyst til at komme, fordi der ikke er nogle der nogensinde ønsker at gå ned i løn for at varetage et stykke arbejde.
Vi fra Kandidatforbundet vil endnu engang som noget vigtigt opfordre Landsstyret til endnu mere seriøst at arbejde for at løse lærersituationen der er blevet endnu mere alvorlig, da drift og gennemførelse af uddannelserne er helt centralt i, at driften af erhvervene kan få de bedst mulige virkninger for samfundet.
Fra Kandidatforbundet vurderer vi det som uacceptabelt at landsstyret stadigt udsætter at Socialreformkommissionens arbejde med reelle tiltag følges op til gavn for de ældre, de handicappede, førtidspensionisterne og andre hjælpetrængende ved forbedre forhold af deres vilkår. Driftsforholdene for Sundhedsvæsenet idag er i meget ringe tilstand. Ventelisten til behandling bliver ikke reduceret. Fra Kandidatforbundet skal vi opfordre til, at man politiks søger at løse Sundhedsvæsenets personalemangel ved at forbedre personalevilkårene på dette område.
Såfremt vi skal opnå et sundt, stabilt og troværdig økonomisk politik må man føre den samstemmende med landets økonomiske ydeevne og uden at overdrive, samt tage hensyn til, hvor meget borgerne kan bære. Fra Kandidatforbundet skal vi opfordre til, at man såvidt muligt sørger at etablere tilfredsstillende servicering af befolkningen på alle områder ud fra de forananførte forhold.
Til slut skal vi fra Kandidatforbundet opfordre til, at vi her i landet, såvidt muligt søger at anvende produkter fremstillet her i landet, af materiel produkter som f.eks. SIKU-blok til byggeriet, og andre kan være med til at gøre, at vi ikke bare importerer materialer udefra, og dermed også kan forbedre anvendelsen af arbejdskraften og en bedre anvendelse af vores egne materialer og her tænker jeg på et forbrug og en endnu større anvendelse af grønlandsk arbejdskraft.
Med disse bemærkninger har jeg afgivet mine tanker i forbindelse med Politisk-Økonomisk redegørelse.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformanden der kommer med en besvarelse.
Jeg siger tak til partiordførerne og jeg vil gerne sige tak til partierne der har behov for tak og ikke til dem der ikke har behov for tak.
Til Siumuts ordfører der er jeg glad for Ruth Heilmanns udtalelser, hvor der bl.a. var nogle opfordringer til Landsstyret, det vil jeg lige kommentere, hvor man bl.a. m.h.t. de store hjemmestyreejede virksomheder og m.h.t. disse, så blev det foreslået fra Ruth Heilmanns side, og m.h.t. Royal Arctic Line og TELE’s positive økonomiske resultater, så kan dette eventuelt resultere i reduktion af borgernes høje takster på transport og teleområdet, og landsstyret gør noget ved det, hvor man f.eks. ved brug af edb og ved brug af kontakterne ud ad til informere hinanden og at man gør det i øget omfang.
M.h.t. har jeg allerede nævnt det tidligere, at Tele Grønlands uudnyttet kapacitet den skal vi have en dialog om fra Landsstyrets side om at gøre noget ved det, fordi at man indenfor informationsteknologien blandt borgerne også laver nogle bedre løsninger for Sundhedsvæsenet end det har været tilfælde i dag.
Sådanne spørgsmål er jeg glad for, og det er nogle helt oplagte ting, hvor man har lyst til at gøre noget ved det, og det bliver også nævnt fra Siumut, at det har været korrekt, at vi også har været medvirkende til, at vi ønsker mange anlægsplaner så stiger kvadratmeterpriserne meget højt og at man har en mere dæmpende muligheder, det vil vi gerne mere udføre vores opgaver på det område.
Og m.h.t. Sundhedsvæsenet og de bemærkninger der faldt, så mener jeg at man ved forebyggelse og oplysningsarbejdet og andre ting og det er jo også korrekt at det der står i bibelen, og der står jo, at de raske ikke har behov for en læge, kun de syge. D.v.s. læger og sygeplejersker laver nogle syge personer raske. Derfor m.h.t. forebyggelse og andre ting, det kan medtages i oplysning for samfundet og uden det er tidskrævende for samfundet, det er sådanne løsninger man kan fokusere på i Sundhedsvæsenet, at man adskiller lægernes helt konkrete opgaver, således at de gør de syge til raske og at man går hjem fra sygehuset og hjem og det er det man skal have målsætning om.
Derfor m.h.t. at man laver oplysning og forebyggelse indenfor Sundhedsvæsenet, at man medtager det i forebyggelsesarbejdet, det er det jeg har sagt, fordi man skal søge at øge forebyggelsestiltag, det er sådanne ting man kan samarbejde med dem der har med det at gøre i det daglige.
Siumuts ordfører hvad jeg ikke vil undlade at bemærke om, nemlig omkring reformen af ensprissystemet, takker jeg for, at Siumut hele tiden støtter at man laver en anderledes ordning omkring ensprissystemet, at man laver lettelser i økonomien og at de kommuner der har mulighed for at kunne udvikle sig gives den mulighed, og jeg mener at disse tiltag er nogle ting der er opmuntrende i de kommende dialoger, og jeg har også sagt, at efter fremlæggelsen på efterårssamlingen så regner jeg med, at Landsstyret kan færdiggøre det arbejde.
Og m.h.t. Atassuts ordfører der vil jeg også gerne sige tak til Peter Ostermann fordi han støtter helt fuldt ud Landsstyrekoalitionens målsætninger og at man har en erhvervsudviklingspolitik. Jeg mener at de ting der blev nævnt her, at erhvervspolitiken ikke kun fokuserer på fiskeriet men også kommer ind på oprettelser af landbaserede arbejdspladser, og det er noget der vil blive givet mulighed for i forbindelse med lovfastsættelsen til efteråret, at man kan gøre mere erhvervsfremmende tiltag, det har vi også allerede gjort dengang man oprettede banker, men vi har også forstået nu, at sådanne opgaver, ar vi kan yde en større støtte fra det offentlige til sådanne nogle opgaver.
Peter Ostermann nævnte også m.h.t. børn og unge og de tiltag der skal giver for deres vilkår, at der er også nogle henstillinger til det fremtidige arbejde, det har jeg lagt mærke til.
Og efter at have sagt den støtte og glædelig ting, så vil jeg også lige sige, at IA fremførelse af at der ikke er noget nyt i redegørelsen og de andre små partiers bemærkninger, det har jeg også lagt mærke til, at de ikke er helt tilfredse med redegørelsen.
Og derfor, det samme også med Inuit Ataqatigiit men jeg er også glad for, at det som Inuit Ataqatigiit har nævnt, at de tager vel i mod Landsstyrets målsætning eller hensigt m.h.t. Nukissiorfiit, at man ikke stiler hen imod takstnedsættelser men at man sikrer ledningsnettet, og de bemærkninger Inuit Ataqatigiit nævnte på det område, det er jeg meget glad for, og dermed gives der store muligheder for at andre ting hvor man kan opnå nået i stedet for takstnedsættelser, men på den anden side ønsker befolkningen at Nukissiorfiit er sikker og at der ikke kommer nogle uheld og det er for at sikre dette, at man har medtaget dette, og at man har en sikker drift det er meget vigtigt. Jeg mener at det som Inuit Ataqatigiit nævnte på det område, det er helt klart.
Og m.h.t. de forhold der er gældende i Sundhedsvæsenet så nævnte partierne dem alle sammen, men IA’s bemærkninger der kan jeg sige, at det er korrekt på det område der, at man ikke kan løse problemerne i Sundhedsvæsenet fra dag til dag tiltag. Det er nogle ting der skal overstås. Jeg mener at Landstinget og andre på nuværende tidspunkt er vidende om,. hvor vanskeligt rekrutteringen er af både læger og sygeplejersker, således at opgaver der, at man i samarbejde med Nordisk Råd har gennemført rekruttering også i samarbejde med andre sygehuse i Danmark.
Men jeg kan udtale, at m.h.t. Sundhedsvæsenet, som Landsstyremedlemmet for Sundhed allerede har rette henvendelse om, at m.h.t. en løsning på personaleproblematikken i Sundhedsvæsenet, at de tiltag der bliver støttet for Landsstyret, at man i de kommende dage vil have en dialog vil have en dialog omkring dette forslag.
Inuit Ataqatigiit nævne også, det skal jeg også lige nævne, fordi det er meget vanskeligt at få kommenteret, at vi i vores samarbejde med udlandet og især i samarbejde med vores nabolande, at vi har nogle gæster fra Nordvest Territoriet og andre gæster eller samarbejder fra 1980 at dem der er bosiddende i Canada eller Nunavit bliver fra Hjemmestyret pr. 1. april sidste år, og vi vil have et yderligere samarbejde om kort tid.
Og det Inuit Ataqatigiit efterlyste, at man har nogle handelssamarbejde og andre på boligområdet, at disse ting efter en række undersøgelser vil man også vende tilbage til dem her i salen fra Landsstyrets side, og derfor m.h.t. at det ser ud som om det er nødvendigt, der vil vi gerne ønske, at vi vender tilbage til det punkt på et senere tidspunkt.
Og det samtlige partier nævnte om generelle renoveringer og andre ting, det er helt korrekt, at når personer selv har ansvaret for deres huse som boligstøtte som deres egne huse, at sådanne ting kan gøres til privat ejendom, at man i samarbejde med finansieringsinstitutioner, at disse tanker er nærliggende og jeg er helt overbevist om, at vi til efteråret kan oprette en sådan finansieringsfond, og boliger der trænger til renovering kan blive renoveret og blive til privateje, således at de huse og ting der trænger til at blive renoveret fra det offentlige det er f.eks. sygehuse, skoler o.lign at man både har tid og ressourcer til at kunne gøre det.
M.h.t. Akulliit Partiiat vil jeg ikke kommentere ham yderligere, det er ligesom at det er en røst fra graven, det parti har en kendelig lyd, der er ikke nogen nyheder til det der blev sagt, det er ligesom om man har nogle driftsformer fra KGH og GTU’s tid og det er sådanne nogle opregninger de ting vi har hørt siden dengang, at der ikke er nogen nyheder og det er nogle mislyde, og derfor vil jeg ikke kommentere yderligere hans bemærkninger.
M.h.t. Kandidatforbundet der skal jeg også lige nævne at der ikke er mange ting at kommentere overfor, som sædvanlig i hans indlæg, men en enkel ting har jeg lagt mærke til i hans indlæg, idet han sagde, at Kandidatforbundet omkring læge- og jordemoder- og sygeplejerskemanglen, der vil jeg lige udtale, at udover Kandidatforbundet så blev det også nævnt, at det er en ting der skal siges og fokuseres særskilt på, at hvis man skal følge Kandidatforbundets tænkemåde, det vil også gøre, at m.h.t. hvis vi skal rette op på problemerne i Sundhedsvæsenet, så er det helt klart, at de mange bevillinger der bliver brugt der og uden at beklage sig over det, at man har en bedre ordning.
Hvis Kandidatforbundet har dette udsagn, at de mange midler der bliver brugt, at de skal gøres til en bedre udnyttelse både på personalesituationen, det har jeg forstået og Kandidatforbundets mand nikker, fordi han har samme forståelse. Vi bruger omkring 700 mio. kr. i Sundhedsvæsenet og intern der at vi skal have en mere stabil arbejdskraft og en mere længerevarende arbejdskraft som en service her i landet, så udtaler samtlige partier på baggrund af det , så mener vi, at vi har bagland til at lave disse tiltag indenfor økonomien til konsolidering og mere længerevarende ansættelser og således også øge mulighederne for uddannelse, for at kunne sikre at en syg bliver rask så hurtigt som muligt.
Også m.h.t. forebyggelsestiltag og uden at det bliver et forøget opgaver til Sundhedsvæsenet, for de andre kan sørge for oplysning og forebyggelse og andre ting, sledes at man laver mere eksakt service i Sundhedsvæsenet, og det er altså det udgangspunkt vi skal have,
Daniel Skifte, Landsstyremedlem for Økonomiske Anliggender og Boliger.
Jeg finder også anledning til, at komme med nogle bemærkninger, jeg skal ikke gentage Landsstyreformand Jonathan Motzfeldts bemærkninger, men vil blot komme ind på de områder som han ikke kom ind på.
Først vil jeg sige at jeg ikke vil knytte yderligere bemærkninger til Siumuts og Atassuts ordfører fordi de har et klart budskab, at de har gennemlæst den 47 sider redegørelse og har forståelse for at man skal have en bestemt politik indenfor dette område. Det er et meget jordnært budskab.
Efter af have nævnt disse partier, så vil jeg gå igang med Akulliit Partiiat, hvor de bl.a. mener at det er yderst magert og idéfattig redegørelse der blev forelagt. Jeg mener, at Landsstyrekoalitionen klart melder ud, det jeg siger vil være til Akulliit Partiiat og Inuit Ataqatigiit.
Hvis vi ikke skal have andre søjler i det økonomiske område, så lyser den røde advarsellampe, og derfor må man så være tilbageholdende med at fremkomme med en hel masse ønsker og såfremt man gør det, så er det en uansvarlig politik man vil føre.
Akulliit Partiiats 2 spørgsmål vil jeg også komme ind på., hvor han kom ind i detaljerne og spurgte, og jeg citerer ”kostægteprislettelser”. For det andet spurgte han direkte m.h.t. hvad der er grunden til at kvadratmeterprisen er så høj i dag. Der til vil jeg henvise til mit Landsstyreområde vores dør er åben, og jeg henviste der til i forbindelse med efterårssamlingen, at man er velkommen til at rette henvendelse, og komme med forespørgsler. Man er igang med at undersøge disse ting og et notat er bl.a. udleveret til Finansudvalget, så jeg besvarer dit spørgsmål på denne måde.
Kandidatforbundet kom også med nogle ting der vedrører administrationen, at man ikke har nedbragt administrationsudgifterne i Hjemmestyret, der i har han ret, at udgifter vi har brugt til administrationen er stigende, men jeg må endnu engang minde om, hvad det er det skyldes, og jeg vil kun nævne 3 eksempler. Administrationsudgifterne, at man ikke har nedbragt administrationsudgifterne det er helt korrekt, der er etableret et Råstofkontor, og vi har også indført jagtbetjentordningen sidste år og vi har også Sprogskolen, således at der figurerer også driftsudgifter ikke alene administrationsudgifter der ligger der i.
Og jeg vil også kommentere de flere partier der har været inde på inflationen. Det er korrekt, at inflationen i Grønland er den mindste i hele verden og det bør vi være glad for. Eksempelvis har vi her i Grønland i år i april har været på 0,9 % og i Danmark 1,9 % i USA og Japan de tørste handelslande ligger det op på 3 % til 4 %. Uanset om der er 0,1 % forskel, så har det en meget stor betydning m.h.t. vores konkurrenceevne også specielt i de tider hvor der fattes penge, og hvor man bestræber sig på ikke at forhøje skatterne og jeg synes at det er en ting at være stolte over.
Mikael Petersen, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender, Arbejdsmarked og Offentlige Arbejder, der kommer med nogle bemærkninger.
Jeg vil ikke undlade, at kommentere enkelte punkter, og uden at gentage Landsstyreformandens bemærkninger, men omkring Landsstyrets gennemførelse på Socialområdet, og de bemærkninger der faldt, der vil jeg lige kommentere dem, og ikke mindst fra Kandidatforbundets side.
Kandidatforbundet ordfører nævnte, at Landstinget forhaler gennemførelsen af Socialreformkommissionens arbejde. Ja denne bemærkning gad vide hvor mange gange vi har hørt den i år fra Landsstyrets side, hvor man bl.a. også fra IA’s side plejer at udtale det, jeg skal præcisere måske for 10'ende gang, at opfølgningsarbejdet til Socialreformen og gennemførelsen af opgaverne ud fra godkendelse i Landstinget, det er det som Landsstyret arbejder ud fra.
Det er måske eventuelt nok det som Landstinget har godkendt, og ud fra de godkendte planer der gennemfører vi arbejdet, og det kender alle der har kendskab til det.
Man kan sige noget til vælgerne, at påpege det, at det og det gør ikke det, det og det gør ikke det, men vi gør det, vi har mange folk i sving fra Landsstyrets side, og der er mange opgaver og vi følger godt med i opgaverne. Hvis vi alene fokuserer på aldersrente eller alderspensioner og de konsekvenser der vil blive ud fra løsninger, og de nøje beregninger der skal gennemføres i samarbejde med andre, f.eks. kommuner, Kommunernes Landsforening alene er nogle ting der gennemføres.
Og Socialreformkommissionens arbejde, ja det er omfattende, men den indeholder også nogle klare handlingsplaner, at de reform der gennemføres både fra Landsstyre og Landsting, det er altså den opgave der skal gennemføres, og man er også igang med reformarbejdet netop nu, og der er derfor ting der skal beregnes og vurderes, og andre ting der skal sikres, det skal først afklares.
Jeg mener, at vi er kommet godt igang fordi vi på nuværende tidspunkt m.h.t. handicapområdet og de redegørelser der har været nævnt fra landsstyret under et har vi færdiggjort det fra vinters og allerede fået den trådt i kraft, således at det gav nogle lettelser for de handicappedes vilkår, og det giver mere gennemskuelighed og giver bedre vilkår for medarbejderne. Ud over det, så skal man lave nogle ordninger på aldersrentemodtagerne og aldersrentepensioner, og ældreforsorg, der skal man have afklaret love, og vi skal have tid til at gøre det.
Og på nuværende tidspunkt social drift og styring, at man har nogle klageinstanser, man skal først behandle forordningen der inden slutningen af dette møde, og selvom man er vidende om, at man er igang med helt omfattende arbejde, det er ikke korrekt, at man siger at der ikke sker noget på det område.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat.
Tak. Jeg siger mange tak for Landsstyreformandens og Landsstyrets besvarelse. Jeg havde regnet med at de ville føle sig ramt, men at de følte sig så meget ramt havde jeg ikke regnet med.
Først vil jeg lige beskæftige mig med hr. Jonathan Motzfeldts bemærkninger, hvor han kom ind på, at jeg ligesom beskæftiger mig med nogle ting som er yderst passé, hvor det ikke bliver nævnt, hvilke ting det er, men han kom ind på KNI. Det er rigtigt, at KNI, at jeg har kommet med nogle bemærkninger omkring KNI.
Men grunden til at jeg kom ind på KNI her, så skyldes det, at man i forbindelse med Politisk-Økonomisk redegørelse, at jeg kom med de bemærkninger, der snakkes på den ene side om øget gennemskuelighed i betalingen for offentlige opgaver, hvilket bl.a. krydssubsideringen modvirker, og på den anden side angives, at årsagen til omlægningen i KNI-selskaberne, det er ikke mig der kom ind på KNI først.
Og at omlægningen af selskaberne skyldes at reducere presset på tilskud til KNI Pilersuisoq A/S’s samfundspålagte opgaver, og det er det der ikke har nogen sammenhæng for mig. Det kan være det er for andre, og derfor kom jeg ind på, fordi jeg føler at jeg er nødt til at bemærke det.
Jeg mener ikke, at jeg er begyndt at drøfte ting der er gemt i de gamle arkiver, men det er fordi redegørelsen selv kom ind på KNI, at jeg gjorde det.
Der blev sagt fra hr. Daniel Skifte’s side, at jeg har beskæftiget mig med småtingsafdelingen, og kom med et eksempel på ”kostægtepriser”. Hvis jeg skal nævne det væsentligste i den forretningsmæssige drift, så er det de ”kostægtepriser”, der er helt afgørende for området, så derfor kan det ikke uden videre betegnes som småting. Det har stor betydning for det fremtidige arbejde.
Jeg kom ind på, hvorfor kvadratmeterpisen er så høj og hvad årsagen til det er, og jeg siger også tak til den besvarelse. Der blev også nævnt, at der er udleveret nogle ting til Finansudvalget. Vi har tidligere været inde på, at de relevante oplysninger der har relevans for Landstingets arbejde, bør udleveres ikke alene til Udvalget, men også til Landstingets medlemmer. Dette siger jeg for at understrege, at jeg ikke kom ind på ting der er passeret for længst, men at disse ting er yderst relevante for de ting vi drøfter.
Peter Ostermann, Atassut bedt om ordet, nej han frafalder.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand med en besvarelse.
Jeg siger tak, jeg har allerede sagt tak til de bemærkninger der faldt, og jeg har sagt m.h.t. forespørgslen eller det som blev fremført fra Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, at hivs man kommer til den, så vil man også helt sikkert, at man er lidt tilbageholdende med at kommentere dette, og det vil der blive kommenteret på det, når det punkt bliver behandlet.
Men jeg siger endnu engang tak til bemærkningerne, men det vi har fremført selvom Akulliit Partiiat nævnte, at det er en mager, idéfattig og kedelige redegørelse, for hvis det var sådan, så behøver man ikke at have brugt mere tid på at kommentere de bemærkninger der faldt til ens kommentar.
Jeg mener at det er en ret omfattende redegørelse fra Landsstyret, og som blev kommenteret af andre partier også, og klart med vigtig grund ud fra redegørelsen. Jeg siger tak til disse, og jeg håber, at til den næste behandling til Maliinannguaq Marcussen Mølgaards fremlæggelse, så vil man kunne komme nærmere med nogle bemærkninger til disse.
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.
Og det er i forbindelse med Landsstyrets forelæggelse at jeg vil komme med nogle bemærkninger.
Det blev nævnt, at kommunernes økonomi er blevet forbedret og i den forbindelse vil jeg lige præcisere, at det bliver også klart sagt fra formanden i KANUKOKA på KANUKOKS’s generalforsamling, at man ikke skal tro, at samtlige kommuner har det godt med økonomien, det blev klart sagt, at det kun er enkelte kommuner der kører med rentabel drift og overskud.
Mens der på den anden side er ret mange kommuner der ikke kører rentabelt. Jeg mener, at man også i samfundsøkonomisk gennemførelse, skal man være mere overvågen overfor disse, og at man aver nogle yderligere konsolideringer på dette område. Det er konsekvenserne at den meget centralistiske politik der har været gennemført og for at kunne undgå disse problemer ligesom der blev nævnt boligmangel, beskæftigelsesmangel, mangel på børneinstitutioner, klasseværelsemangel.
Og med alle disse ting i mente, men jeg vil ikke undlade at nævne og jeg glæder mig, at betænkning afgivet af Sundhedsvæsenet at den blev udsat eller behandlingen blev udsat, fordi der blev, det er meget vigtige ting, der bliver fremdraget der, og at man også i de sidste par dag omkring Sundhedsvæsenet og omkring rekruttering af personalet i SANA og deres vilkår, og vores høring af disse, og vores samtaler med disse, så har vi konstateret, og det er nogle alvorlige ting vi har konstateret, og hvor det bl.a. Hr. Anthon Frederiksen har korrekt, at ventelisterne bliver længere og længere det er også korrekt, men på den anden side, at det stakkels personale i Sundhedsvæsenet arbejder alvorligt for at klare deres opgaver, mens der på den anden side, at selvom de laver deres opgaver, så bliver de også pålagt en hel masse nye initiativer der skal klares.
Og dermed bliver der flere og flere på ventelister og derfor er det mig vanskeligt at følge med, og her mangler man helt klart en operationsafdeling og at man har nogle operationsafdeling, det er ikke nok med kun en enkelt for at kunne klare ventelistesituationen.
Og derfor m.h.t. de folk der er på venteliste, det er rekord stort i Grønland. Der bliver ikke færre, der bliver flere og flere og det er helt om omkring 2.800 og derudover så kommer sygeplejerskerne med nogle hjertesuk og det blev sagt her, at vikaransættelser, at det ikke er gavnligt, men bliver et meget stort problem i sig selv, fordi det der blev fremlagt i forbindelse med sygeplejerskedagen, at de bevillinger der afgives til vikar og hvis man skal sige det, så kan det ellers medføre en forøgelse med sygeplejerskernes løn med 50.000 kr. om året, det vil sige, at vilkårene for sygeplejersker og selvom der sker en lønudjævning, og det kan ændre sig fuldt, fordi deres løn ikke følge med.
Og hvis med tilføre disse midler der til, så kan Sundhedsvæsenet ellers lave nogle økonomiske besparelser der, d.v.s. at så mange vikaransættelser, og man er bange for, hvor de bl.a. siger at Sundhedsvæsenets midler er på kanten af katastrofen, og det er så faste stabile gamle sygeplejersker der stadigvæk væk, og der er nogle af dem der skal pensioneres, de skal holde op, de nye sygeplejersker, de nyuddannede har så store opgaver, at de allerede har nævnt, at de vil holde op med at arbejde for Sundhedsvæsenet.
Derfor er det en meget truende situation i Sundhedsvæsenet, således at der er så stor overarbejde, at nogle af dem bl.a. kan have arbejde i 24 timer i træk. Jeg mener at det er sådanne nogle problemer, vi snarest muligt må diskutere, og lave nogle løsninger for. Og hvis vi skal vente til efteråret, så er der jo noget på den anden side, for hvis vi blot afventende så vil forholdene blive forværret.
Peter Ostermann, Atassut.
Tak. Det punkt der drejer sig om redegørelsen forstår vi der hen, at det melder om vores økonomiske status, det er det det drejer sig om. Vi skal ikke behandle forholdene i Sundhedsvæsenet selvom det er fristende at gøre det.
Hvis vi skal rette op på forholdet på Sundhedsområdet så må vi rette op på hele vores økonomiske situation, i stedet for, at benytte sig af at mikrofonen er åbent, og råbe det ud. Der er nogle der siger at redegørelsen er tom uden at komme med nogle konkrete forslag.
Formålet med redegørelsen er, at vi skal sige til Landsstyret, at de og de ting vi gerne vil have at de medtager i Jeres økonomiske politik, undersøgt de forskellige muligheder, det er formålet med denne debat.
Lad os lige holde alle de andre ting ude. Vi kan jo ikke begynde at tage alle mulige ting op under denne debat. Man kan ikke løse problemerne blot ved at forhøje lønningerne til personalet, man kan ikke løse problemerne på den måde. Vi må komme med løsninger under hensyntagen til vores økonomiske situation.
Det er ligesom om, at de der taler om at redegørelsen er tom, at der er nogle initiativer omkring turismen, omkring Råstofområdet, og forskellige ting. Vi må være mere opmærksomme på disse ting og bl.a. kom man også ind på ”kostægtepriser”. Vi behøver ikke komme ind på sådanne ting. På den måde blev debatten fordrejet helt i den retning hvor den ikke høre hjemme.
Og jeg vil i forbindelse med afsluttende bemærkninger fra Atassut, da jeg gennemgik redegørelsen og vurderede den, så var det vi så at den røde advarselslampe begyndte at lyse, der er risiko for at vores indtægter begynder at falde, vores lovbundne forpligtigelser vil blive større og gør vi ikke noget, så kommer problemerne uvægerligt. Det er essensen i hele redegørelsen, og det er det vi er gået ud fra, selvom vi har kunne kom ind på alle mulige andre områder. Derfor prøver vi at pege på Råstofområdet, Turismeområdet, Uddannelsesområdet, Boligområdet, lad os fastholde de mål der er, men lad os revurdere anlægsopgaverne under et, og lad os standse de udgiftskrævende områder, og bruge de derved besparede midler på andre og mere nyttige måder.
Og det er det som Landsstyreformanden helt klart har forstået er vores budskab.
Jonathan Motzfeldt, Landsstyreformand får ordet igen.
Tak. Uden at komme ind på enkelthederne, så er det meget interessant det Maliinannguaq Marcussen Mølgaard nævnte, det vi kommer ind på i vores redegørelse omkring kommunerne side 47 i den grønlandske del, og i afsnittet omkring kommunerne kan man se, at kommunernes økonomi er blevet forbedret, og de tal man har dannet grundlag på, de giver meget klart, og de udgifter eller tab kommuner har lidt, det er blevet lavet om til overskud.
Det vil sige, at der er forbedret service hos kommunerne, kommunernes tilbagebetaling af Landskassegæld fungerer hensigtsmæssigt, og et enkelt særskilt punkt som er meget interessant som vi helt sikkert vil komme ind under behandlingen af bloktilskudsordningen i morgen, hvor mange vi er, og den demografiske udvikling, det er noget vi er kommet ind på i vores forhandlinger med Danmark, fordi vi fra 1997 og til overgangen til 1998, der kan vi se, at småbørn fra 0 og småbørn de bliver færre og hvis udviklingen fortsætter vil den i år 2000 komme langt ned. Det er meget udtalt, at man ser meget på det området, mens man på den anden side også bliver flere ældre, og andre der er førtidspensionister, det er så dem der skal forsørges, de bliver flere og flere.
Det er sådanne nogle aspekter af redegørelsen der giver store overvejelser om, hvor vi står på stade nu, og hvis vi ikke laver nogle ordninger, at hvis vi nedsætter skoler og børneinstitutioner, det er sådanne nogle ting, der skal danne grundlag for vores beslutninger, og jeg siger tak, jeg kan komme med nogle redegørelser omkring den demografiske udvikling.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.
Politisk-Økonomisk redegørelse, det er det vi drøfter, så kom Atassuts ordfører Peter Ostermann prøver, at belære om, hvad vi skal tale om. Flertallet at de tilstedeværende ved nok, hvilke ting der er væsentlige omkring denne redegørelse. Derfor kan man ikke bare sige, at her er den Politisk-Økonomiske redegørelse, alle de forskellige områder i samfundet berøres jo også i høj grad af økonomien.
Jeg har bl.a. også i mit indlæg fra Kandidatforbundet også prøvet at komme inden om alle disse områder der berøres, og jeg må sige, at de ting som blev nævnt fra Maliinannguaq Marcussen Mølgaard er korrekt, også fordi det berører økonomien, derfor synes jeg at vi skal tage alle disse ting og forbindelse med drøftelsen af denne Politisk-Økonomisk redegørelse.
Og jeg siger tak til Landsstyrets besvarelse og for den korte besvarelse til mine bemærkninger.
Jeg vil også blot overfor Landsstyremedlemmet for Sociale Anliggender bemærke, at mine bemærkninger omkring forhaling af sagen om gennemførelsen af Socialreformkommissionens anbefalinger. Nu er der gået snart 1 år, hvor Landsstyret har lovet at man vil fremkomme med forordningsforslag indenfor det sociale område i forbindelse med efterårssamlingen 1997.
Det var det man varslede om dengang, så derfor må man sætter spørgsmålstegn ved om daværende Landsstyremedlem har vedkommende været bedre til sit arbejde end nuværende Landsstyremedlem eller spørgsmålet er om vedkommende Landsstyremedlem har kunne følge med, at advarselslampen er begyndt at blinke, der mener jeg at der er god grund til at nævne det, fordi når man ser samfundet under et, så er kløften mellem de velstillede og mindre bemidlede større og det er blevet meget mere synligt, selvom det blev sagt det modsatte, så har man fra Statistisk Kontor vist at der i sidste kvartal i 1997 i forhold til første kvartal 1998, så er der et fald på 0,3 % i arbejdsløsheden.
Og jeg mener at alle disse ting har indflydelse på vores økonomiske situation og bør drøftes.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø, Natur og Forskning har bedt om ordet.
Det vi drøfter er Landsstyrets politisk-Økonomiske redegørelse, selvfølgelig er det på sin plads, hvordan vi kan forbedre den fremtidige økonomi, men på den anden side må vi også drøfte hvordan vi vil anvende vores ressourcer i dag.
Det undrer mig heller ikke, at man ligger vægt på, hvor meget man ønsker man skal bruge til Sundhedsområdet i Grønland. Jeg kan også bemærke, at det er ligesom om, at det er blevet en vane at man er kritisk i forhold til Sundhedsområdet.
En læge sagde i AG, at Grønlands Sundhedsvæsen er det bedste i hele verden. Vi hørte en overlæges mening, de ting der skal rette op på er vi opmærksomme på i Landsstyret, og vi fejer ikke noget ind under gulvtæppet og påpeger de skæve ting der bør rettes op på, også inden for Sundhedsområdet.
Og jeg må også tage med, at man løbende er under forskellige driftsformer, men fakta er, at forbedringer kan ikke slå igennem i forhold til de syge, sålænge personalesituationen er sådan som den er i dag.
Det har vi i Landsstyret og ikke mindst jeg, lagt megen vægt på, og har hele tiden fremført, at de personalemæssige problemer, at vores service indenfor Sundhedsområdet ikke vil blive forbedret sålænge personalesituationen er sådan som den er i dag. Derfor vil jeg hele tiden gentage den personalemæssige situation indtil vi kommer til forståelse og jeg vil dog sige, at det glæder mig at man blandt Landstingsmedlemmerne også er opmærksomme på, at man bør løse disse personalemæssige problemer, og jeg kan også mærke, at der ligesom er en større enighed omkring det, og jeg håber, at det vil blive udmøntet mere konkret senere hen.
Vi skal jo også komme nærmere ind på Sundhedsområdet i løbet af dagen, så jeg vil blot afslutningsvis blot bemærke, at m.h.t. administrationsudgifter, som man gang på gang kommer ind på, det er rigtigt at man bruger mange penge i Sundhedsområdet, og der til må jeg sige, at Landsstyret fortsat arbejder for forbedringer. Bevillingerne har være meget skiftende år til år, og vi har i Landsstyret lagt vægt på, at man får mulighed for at planlægge en mere ensartet planlægning ud fra mere ensartede bevillinger, og jeg mener at vi er ved at nærme os det der ønskes er, og økonomistyringen må siges at være i forbedring efter min mening ikke mindst i de sidste år og ikke mindst fordi bevillingerne fra Landstinget bliver mere ensartet år fra år.
Otto Steenholdt, Atassut får ordet.
Politisk-Økonomisk redegørelse og den debat der gennemføres og når man hører den efter, så er det både glædeligt og noget der giver stof til eftertanke.
Det som jeg altid har overvejet, det er at vores Landskasse og befolkning, det kan sammenlignes med den private økonomi, at det er ligesom om man især tænker på, at når man snakker mere om ens pengepung, at når børnene tager så meget, at der skal være lidt lade være med at bede om noget, der er nogle børn der siger, at jeg gerne vil have den og den, men så siger faderen, du kan ikke få det, vi har ikke råd, du må vente til næste gang. Det er lige netop, lige der som jeg altid sammenligner med Landskassen, og det burde også være dem der passe på økonomien, må også sige klart overfor de andre, vi har ikke råd, I må vente.
Når man så ser på forslagene, det er også helt klart, at det er ligesom om, når man blot siger noget, så kan man få alt, der er også nogle her der sagde det, at man under valgkampen selv man er vidende om at man ikke har råd til det, at det er ligesom om man vil have det i pose og sæk og det er ligesom om Landsstyreformanden burde sige, at man kan ikke få alt, bare ved at udtale, det må man huske på.
At et daværende Landstingsmedlems digt der vil jeg gerne udtale i sit digt hvor han nævnte en tom pengepung, den må man lade være med at undgå i driften af landet, fordi man kan ikke få alt blot ved at bede om det.
Det som Akulliit Partiiat nævnte kom ind på, kom med et langt indlæg især den danske tekst. Han har et meget godt dansk opfattelse, men man skal være påpasselig med, at når man er politikere, det er meget godt, at man har en opgave i partiet, få den udarbejdet, men man skal også vide om, at vedkommende skal kunne forstå, hvad der står i den, fordi da han fremførte dette, så er det meget godt, men da han blev spurgt hvad han mente med det, så kan han ikke komme med en redegørelse. Så hvis man skal være en politiker, og sige noget ud fra denne talerstol, så skal man så forstå hvad man skal have sagt, for da han ellers kom for anden gang så forstod jeg overhovedet ikke ham, så må jeg blot sige, at du må hilse forfatteren, og sige til ham, at næste gang du laver en tale til mig, lad os først tale om den først, så skal jeg først fremlægge den, for hvis ikke så kan både taleren og forfatteren ikke forstå hinanden.
Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.
Vi skal fra Inuit Ataqatigiit understrege, at vi også roser de ting vi mener skal roses og påpeger de ting der bør påpeges, og det gør vi jo også, samtidig med at vi kommer med løsningsforslag.
Landsstyreformandens første runde sagde, at han retter en tak til dem han gerne vil takke og ikke ør det i forhold til dem han ikke ønsker at takke. Det viser bare, at man også respekterer at man har forskellige meninger om det der bliver fremlagt. Vi har jo hver sin forståelse og så har Landsstyremedlemmerne, så skal Atassuts ordfører ikke komme med belærende meninger, at vi skal forstå redegørelsen sådan og sådan.
Jeg håber, at Landstingsmedlemmerne ikke bruger denne talerstol blot for at sige noget. Jeg mener at de bemærkninger der komme fra Atassut ikke er nøje gennemtænkt, og hvis det er tilfældet så må de sørge for, at feje for egen dør først. Det gælder ligesom Otto Steenholdts påpegning om, at man bruger talerstolen til valgflæsk.
Når vi sal tale om mindstelønnen for erhvervsfangere, det vil vi ikke bruge som valgflæsk, det er et reelt forslag som bør respekteres, og bør også behandles derefter. Hvis det havde været medtaget i Socialreformkommissionens arbejde ville det have været på sin plads, fordi vi sidste år vedtog at fangeren kan blive berettiget til takstmæssigt hjælp. At man mistænkeliggøre sine medlemmer kan ikke accepteres.
Og jeg skal til Landsstyremedlemmet for Sundhed bemærke, at v også fra Inuit Ataqatigiit er opmærksomme på, at personalet i Sundhedsvæsenet udfører et rosværdigt arbejde meget hårdt, men det er den centrale administrations konsekvenser, der er skyld i disse problemer og det er derfor vi drøfter disse problemer. Påpeger vi ikke disse problemer bliver de ikke løst. Når vi påpeger problemer, så mener vi at vi altid kommer med alternative muligheder for det vi påpeger.
Til regionalisering og talen om telemedicin, det har Landstinget ikke opfundet og det er heller ikke Landsstyret der har opfundet, men det er blevet nødvendigt i kraft af lægernes uddannelse er blevet ændret, det er blevet vanskeligere at placere læger med et bredt fagligt kendskab, så må vi så som den bedst mulige løsning prøve, at gennemføre de ting vi foreslår.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiiat der får ordet, og da det er 3. gang så for en kort bemærkning.
Tak fordi jeg kan komme for 3. gang fordi når man er alene så efter 2. ordførerindlæg, så vil man meget gerne svare på noget.
Otto Steenholdt, du sagde du ikke havde forstået mine bemærkninger i forbindelse med 2. indlæg, jeg vil gerne helt klart få at vide, hvad det er du ikke har forstået, fordi det er meget let at sige, at du ikke har forstået det jeg har sagt.
For det jeg har sagt i mit andet indlæg er, at det er blot de besvarelser til kommentarerne, mere uddybende henholder sig til mit ordførerindlæg, og her er det blot det som blev nævnt som detaljer og som ”kostægtepriser” og det der blev nævnt at KNI, det er gammelt arkiv, at jeg ikke behøver at snakke om det, jeg sagde blot det, at jeg kommenterede det kun fordi det blev nævnt her i redegørelsen.
De ting jeg har sagt plejer at lette fordi jeg vil lette mit arbejde først på dansk og få den først oversat og få den godkendt, så vil jeg gerne spørge, hvad det er der er galt med min arbejdsmåde.
Peter Ostermann, Atassut for en kort bemærkning.
Tak. Ja vi skal ikke være belærende og vi skal drejer debatten et andet sted hen. Vi betragter denne redegørelse som en meget god instans at forklare hvordan vi kan komme uden om vores økonomiske problemer, hvordan vores fremtid skal være. Vi kan også lave nogle løsningsmodeller til en helt masse andre ting og andre ting der ikke vedrører debatten og ikke siger og ikke siger hvordan løsninger skal blive, så er det meget vigtigt, at det er korrekt derom, at der er store problemer i Sundhedsvæsenet, hvis vi skal løse dem, hvad er det så vi skal løse, det er vores økonomi, det er så det der er essensen her, andre ting der vedrører Sundhedsvæsenet, det må tages i et andet forum, det er ikke her.
Mødeleder.
Og således er en langvarig debat af Politisk-Økonomisk redegørelse færdig og jeg håber på, at man også har en stram økonomistyring også her fra salen.