Grønlands Landsting

[ Tilbage ] [ Op ] [ Næste ]
Dagsordenens punkt 12-1
1. behandling	2. behandling	3. behandling

Mandag den 5. Maj 1997 kl. 13.10

 

Dagsordenens punkt 12

 

Strukturtilpasning Royal Greenland A/S,

(Landsstyreformanden)

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingets formand.

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

 

Med fremlæggelse af redegørelse omkring strukturtilpasning i Royal Greenland A/S ønsker Landsstyret, at fremlægge en langsigtet løsning på problemet omkring den faldende råvaretilførsel og de beskæftigelseskonsekvenser det medfører. Samtidig foreligger der et løsningsforslag, der vil styrke Royal Greenlands A/S=s konkurrenceevne, og give virksomheden forbedrede vilkår for at fastholde den nuværende position på det internationale marked.

 

Landsstyret og Royal Greenland A/S indledte i starten af 1996 drøftelser med henblik på, at undersøge muligheden for at tilpasse produktionskapaciteten på Royal Greenland A/S=s fabriksanlæg til såvel den aktuelle som den fremtidige indhandling.

 

For Royal Greenland A/S har de seneste års aktuelle tilførsel af råvarer gjort det økonomisk vanskeligt at leve op til de krav, der stilles til vedligeholdelse og investeringer i teknologiske forbedringer. Desuden skal Royal Greenland A/S reducere sine omkostninger for at kunne bibeholde sin konkurrencemæssige position på det internationale marked. Fra virksomhedens synspunkt er det derfor vigtigt, at overkapaciteten i produktionen reduceres.

 

Ved at samle rejeproduktionen på færre anlæg opnår Royal Greenland A/S udover økonomisk gevinst, også en bedre udnyttelse af den tekniske kapacitet.

 

Der er ingen fordel i at opretholde de nuværende strukturelle rammer for virksomheden, der på sigt kan føre til store økonomiske problemer med negative konsekvenser for vores samfund, både i form af eventuelle ekstraordinære landskasseudgifter og krav om masse afskedigelser.

 

På den anden side skal vi i den nuværende kapacitetstilpasning inddrage hensynet til beskæftigelsen, som er en af hovedelementerne i landsstyrets politik.

 

Landsstyret er af den opfattelse, at det nuværende forslag til strukturtilpasning for Royal Greenland A/S tilfredsstiller begge disse hensyn. Royal Greenland A/S får mulighed for at tilpasse sin produktionsstruktur til det reelle råvaregrundlag, samtidigt med at Landsstyrets krav om langsigtet beskæftigelsesvækst bliver tilgodeset.

 

Forslaget til kapacitetstilpasning tager udgangspunkt i tre forhold:

 

For det første søges en bedre udnyttelse af produktionskapaciteten ved at samle rejeproduktionen på færre anlæg.

 

- For det andet skal den ophørende produktion erstattes af alternative produktioner.

 

For det tredje en økonomisk en økonomisk ordning der sikrer produktion og beskæftigelse.

 

Løsningsforslaget tager desuden sigte på en bedre udnyttelse af krabberessourcerne. Foruden de tre nuværende krabbeanlæg tages der sigte på krabbeproduktion på yderligere 2 fabrikker. For at denne målsætning skal nås kræves der, at den nuværende foreløbige kvote på 6 tusind tons ændres til 12-15 tusind tons, og at fiskeriet også resulterer i en indhandling på dette niveau. Landsstyret har derfor iværksat undersøgelser omkring det biologiske fundament for krabbeproduktion i denne størrelsesorden, og har således foreslået, at der bevilges 1,5 mio. kr., på TB-1 1997 til dette formål udover de midler, der allerede er afsat til forsøgsfiskeri på finansloven.

 

Forudsætningen for en forøget krabbeproduktion er derfor et bæredygtigt ressourcemæssigt grundlag, samt at den allerede eksisterende krabbeproduktion ikke bliver nedprioriteret.

 

Med det foreliggende forslag til kapacitetstilpasning anslås det, at beskæftigelsen på Royal Greenland A/S=s fabrikker samlet vil blive forøget, fra det tidspunkt hvor tilpasningen iværksættes.

 

For at målsætningen omkring uændret eller stigende beskæftigelse skal det opnås, at der stilles krav om økonomisk deltagelse fra Hjemmestyrets side. Den økonomiske løsning indebærer, at Royal Greenland A/S optager et lån på 269 mio. kr. med en løbetid over 5 år, som Hjemmestyret får garant. Samtidig ydes der driftstilskud til Royal Greenland A/S med ca. 61 mio. kr. i 1998, der aftrappes i løbet af de kommende 5 år. Kautionsforpligtigelsen bortfalder i takt med de årlige tilskud.

 

De årlige nettotilskud bliver imidlertidig lavere, idet der er afsat 30 mio. kr. i FL-1997 og BO-årene til beaskæftigelsesfremme, der vil blive anvendt til formålet. Det resterende finansieringsbehov søges dækket i forbindelse med Landsstyrets FFL-1998.

 

Løsningen med økonomisk deltagelse fra Hjemmestyrets side er efter Landsstyrets opfattelse den eneste reelle mulighed. Denne løsning skal sammenlignes med en uændret situation eller med en tilpasning på rene kommercielle vilkår. Ved en uændret løsning vil selskabets økonomi blive undergravet, og Landskassen kan efterfølgende blive stillet over en uoverkommelig genopretning. Ved en ren kommerciel løsning vil Landsstyrets målsætning om langsigtet beskæftigelsesvækst blive tilsidesat, idet kapacitetstilpasningen i dette regi vil koncentrere sig om langt færre fabrikker.

 

Med disse ord vil jeg på Landsstyrets vegne overlade redegørelse omkring strukturtilpasning i Royal Greenland A/S til Landstingets velvillige behandling.

 

 

Lars Karl Jensen, ordfører for Siumut.

 

Fra Siumut er vi glade for at konstatere, at Royal Greenland i sin redegørelse til Landsstyret vedrørende strukturtilpasning på fabrikkerne viser, at man agter at opnå øget udnyttelse af kapaciteten gennem produktion af levende ressourcer, som hidtil ikke har været udnyttet ret meget.

 

Fra Siumut skal vi rose Royal Greenland A/S, idet det af redegørelsen fremgår, at man har udarbejdet langsigtet plan for koncernens drift med henblik på mere effektiv udnyttelse af kapaciteten med udgangspunkt i de forhåndenværende fiskerimuligheder.

 

Fra Siumut støtter vi, at man ved bestemte fabrikker indleder krabbeproduktion som supplement til den allerede igangværende produktion. Derved opnås øget kapacitetsudnyttelse fra 50 % til 75 %, forøgelse af beskæftigelsesgraden og gennem flere fartøjers deltagelse i krabbefiskeriet forbedres driftsøkonomien, samtidig med at besætningsmedlemmernes indtjening forbedres.

Fra Siumut skal vi allerede nu opfordre Landsstyret til at fors4ge at sikre overfor Royal Greenland A/S, at overgangen til krabbefiskeri i de hidtige rejefabrikker i Paamiut og Maniitsoq ikke får reduktion i den hidtige arbejdskraft til følge. Eftersom planerne om øget kapacitetsudnyttelse i visse fabrikker bygger på krabbefiskeriet, ønsker vi fra Siumut god opstart og god drift.

 

Fra Siumut er vi glade for, at Landsstyreformanden i sin forelæggelse nævnte, at Landsstyret har ydet bevilling til undersøgelse af mulighederne for forøgelse af TAC-en på krabber, uden at dette går ud over bestanden, idet den nuværende TAC ikke er tilstrækkelig til forøget kapacitetsudnyttelse på fabrikkerne.

 

Og fra Siumut skal vi indstille til Landsstyret at virke for en stabil krabbeproduktion på fabrikkerne.

 

Gennem ESU må man virke for anskaffelse af et sågående fartøj, som kan supplere den kystnære flådes landinger til landanlæggene, idet man ved anskaffelsen skal prioritere de grønlandske fiskere.

 

Fra Siumut skal vi udtale, at vi er åbne for at medvirke til, at man med alle tilgængelige midler fra starten af sikrer en stabil og kontinuerlig krabbeproduktion.

 

På denne baggrund skal vi fra Siumut anmode Landsstyret om at undersøge mulighederne for, at canadiske krabbefartøjer kan drive indeskærs krabbefiskeri med medejerskab fra grønlandske fiskere, således at hjemmehørende fiskere vil kunne købe disse fartøjer på et senere tidspunkt.

 

I den forbindelse skal vi dog pege på, at man i et sådan arrangement må være vågen overfor, at dette ikke skaber hindringer for den kystnære flådes landinger og forøgelsen af fiskeriflåden.

 

Fra Siumut er vi glade for, at Landsstyret arbejder med planer om produktion af sælkød med henblik på salg af produkterne til Kina. Der er ingen tvivl om, at realiseringen af denne plan vil være til god gavn for fangerne.

 

Fra Siumut støtter vi Landsstyrets planer om Hjemmestyrets garantistillelse til Royal Greenland A/S=s lån på 269 mio. kr. til brug for forøget kapacitetsudnyttelse på fiskefabrikkerne samt forøgelse af beskæftigelsesgraden.

 

Det er vort håb, at en sådan operation på sigt vil kunne resultere i løbende reduktion af visse kommuners medfinansiering af opkøb af råvarer for at opretholde beskæftigelsen.

 

Fra Siumut håber vi, at den forelagte plan om forøget kapacitetsudnyttelse på fabrikkerne også vil få til følge, at produktionsanlægget i Kangaatsiaq vil blive udnyttet bedre fremover.

 

Som led i bestræbelserne for at forøge produktionen fremover skal vi fra Siumut anmode om, at man også videreudvikler bygdeproduktionsanlæggene efter en fornuftig planlægning.

 

I Siumut har vi med glæde lagt mærke til, at det indgår i Royal Greenland A/S=s planer forøget udnyttelse af fiskeiaffald for derigennem at forbedre beskyttelse af miljøet. Dette hilser vi velkommen og vil betegne det som et eksempel til efterfølgelse hos andre virksomheder.

 

Med disse bemærkninger hilser vi redegørelsen til Landsstyret om strukturtilpasningen på Royal Greenland A/S=s fabrikker samt Landsstyreformandens forelæggelse velkommen fra Siumuts side.

 

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut.

 

Grundet mindre tilgang af råfisk til fabrikkerne, har Landsstyret holdt en række møder for at tilpasse produktionskapaciteten på Royal Greenland A/S=s fabriksanlæg til den aktuelle og fremtidige indhandling, og fra Atassut tilbyder vi Landsstyreformandens forslag velkommen. Atassut har behandlet forslaget med stor interesse og velvilje.

 

Vi forstår godt, at det for Royal Greenland A/S har været vanskeligt at tilpasse forbedrings- og vedligeholdelsesudgifter til det indhandlede fisk. Og det har været nødvendigt at omlægge en del produktionsanlæg for tilpasning til de fiskearter og fiskemængder der er til rådighed. Denne tilpasning har Atassut ingen indvendinger imod.

 

I oplægget omtales også, at omlægningen af produktionskapaciteten må tage hensyn til at arbejdspladserne ikke formindskes. Dette støtter Atassut fuldt ud. I dag støtter alle kommunerne, at der skabes tilstrækkelige arbejdspladser.

 

Landsstyrets formål med oplægget er, at Royal Greenland A/S organiseres således, at det bliver afpasset til det antal mængder fisk der kan produceres rentabelt og ud fra krav fra kunder, og endelig afpasses således, at Hjemmestyrets krav om opretholdelse af arbejdspladser følges. Dette er fornuftigt krav som Atassut støtter meget.

 

Afpasning af produktionskapacitet formulerer Landsstyret i 3 punkter.

 

Det første er at udnytte produktionskapaciteten fuldt ud.

Som det næste, at nedsætte produktionskapaciteten, f.eks. ved nedlæggelse af et antal pillemaskiner

Og for det tredje, at der skabes muligheder for at produktionen og arbejdspladserne søges opretholdt sideløbende.

 

Beskæftigelsesmulighederne i forbindelse med produktion søges øget ved større krabbefiskeri, og det er Atassut meget tilfreds med. Når man finder nye produktionsmuligheder er det vigtigt at udnytte det effektivt, fordi det giver nye beskæftigelsesmuligheder-

 

Ud over de tre krabbefabrikker arbejdes der på oprettelse af yderligere to, og Atassut finder det fornuftigt, da vi  i fremtiden ikke kan undgå at udnytte nye produktioner.

 

Atassut vil bemærke, at det er vigtigt, at man ved opdagelse af nye produktionsarter, sikrer sig på forhånd, at der fanges passende mængder, uden at det går ud over bestandenes størrelse. Det er vigtigt, at der til stadighed findes fiskearter til produktion.

 

I oplægget nævnes, at Landsstyret vil bevilge midler, såfremt det skal vise sig, at beskæftigelsesmulighederne ikke bliver forbedret. Dette vil have til følge, at der skabes økonomisk ordning, f.eks. Royal Greenland A/S skal låne 269 mio. kr. med Hjemmestyret som garant.

 

Man stiler efter, at driftstilskud til Royal Greenland A/S stiger ca. 61 mio. kr. i 1998. Atassut accepterer dette som uund, Atassut accepterer det.

 

Med hensyn til Royal Greenland A/S=s trawlere vil Atassut gerne have klar besked, om det er rigtigt, at de grønlandske officerer er blevet færre i trawlerne. Hvis det er tilfældet, vil Atassut gerne have redegjort hvad det skyldes, idet det er alle politikeres politik, at uddannede grønlændere skal foretrækkes som medarbejdere i alle tilfælde.

 

Det er alles store ønske, at der skabes varige arbejdspladser i vort land. I den forbindelse vil Atassut bemærke, at transport af produkter fra byer og bygder til andre steder, efterhånden er blevet en uvane. Det må man se at komme bort fra. Man har jo allerede erfaret, at dette går ud over produktionens kvalitet, som i værste tilfælde kan resultere i, at produktet kasseres.

 

Bygdefabrikker, som idag bruges kun som indhandlingssteder, er ikke holdbare. Det er nødvendigt, at man ved planlægning af benyttelse af disse produktionssteder finder frem til at de udnyttes til produktion af forskellige varer til salg i Grønland. Alle ved jo, at bygdebefolkningen har stort behov for beskæftigelse.

 

Forsøg på at gøre Royal Greenland A/S=s arbejdspladser på landet rentable, men Atassut ønsker byer og bygder, som på grund af omrokeringer mister arbejdspladser, skal have nye arbejdspladser. Den slags går stærkt ud over kommunernes økonomi, som forhøjer det offentliges hjælp.

 

På baggrund af, at vi har det reneste vand omkring vort land med forskellige fiskearter og behovet for fisk rundt i verden er enormt, bør vi have en klar politik for fiskeri og fabrikker.

 

På baggrund af at fiskeri altid har haft stor betydning i vort land, de seneste år i forbindelse med befolkningens daglige økonomi, samt beskæftigelse sommer og vinter.

 

Fra Atassut betragter vi det meget vigtigt, at vores produktion og eksport af fisk m.v. til andre lande organiseres og  drives på allerbedste måde.

 

Vort eksport af fisk og skal dyr vil skaffe os udenlandsk valuta, og det vil give os arbejdspladser og erhvervsmuligheder her i vort land.

 

Vi må til stadighed forny fiskeriet og gøre det tidssvarende i vort land til gavn for vore fiskere, men vi må aldrig glemme, at vi ikke skal udrydde bestandene. De skal udnyttes fornuftigt af hensyn til vores efterkommere, også som også skal have glæde af disse.

 

Vi ved at fiskebestandene i vort land ændrer sig fra år til år, som følge af ændringer i havtemperaturer.

 

Dette giver også det nødvendigt, at man har tidssvarende fiskefartøjer. Ligesom det er nødvendigt for at holde fiskefartøjerne egnede til det fiskeri de skal bruges til. Endelig skal fiskerne med mindre fartøjer, producere varer til hjemmemarkedet i Grønland.

Man skal også kunne sælge produkterne. Vi ved at vi ikke kan afsætte al det producerede fisk i vort land. Derfor er det nødvendigt at opretholde det påbegyndte samarbejde med andre lande. Fra Atassut vil vi give rosende ord for Royal Greenland Internationale for de gode resultater i de seneste år.

 

Til slut vil vi fra Atassut opfordre til, at der til stadighed søges efter nye produkter, der er blevet mere nødvendigt end tidligere. derfor er det nødvendigt at planlægge undersøgelse af farvande og kyster, som endnu ikke er foretaget undersøgelser af. Også det er nødvendig økonomi.

 

Med disse ord vil Atassut tage redegørelsen vedrørende kapacitetstilpasning på Royal Greenland A/S til efterretning.

 

Johan Lund Olsen , ordfører for Inuit Ataqatigiit.

 

Tak hr. formand. Den redegørelse der er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af embedsmænd fra såvel Royal Greenland A/S samt fra Grønlands Hjemmestyre omkring en kapacitetstilpasning af landanlæggene og som Landsstyret indstiller overfor Landstinget at godkende, har vagt Inuit Ataqatigiit særlige interesse, og i særdeleshed vagt vores opmærksomhed, for så vidt angår de anbefalinger der er her i.

 

En særlig opmærksomhed fra vores side har været absolut påkrævet eftersom anbefalingerne heri ikke mærkelig nok kommer til at få indvirkning for en masse borgere såvel som familier, de arbejdsløse, de allerede beskæftigede for fiskerne, samt ikke mindst de negativt berørte kommuner der vil mærke de uheldige konsekvenser, og vil vække deres bekymring.

 

Det sidste indrømmes ganske blankt, eftersom man allerede i indledningen af redegørelsen jo netop siger: En omlægning af produktionerne vil uden tvivl vække bekymring i visse kredse.

 

Selvom Inuit Ataqatigiit kan have en vis forståelse for at det ville blive uundgåelig nødvendigt i en tid, hvor den tilladte fangstmængde på rejeressourcerne bliver reduceret, specielt her i de senere år, vil vi ikke undlade at fremkomme med følgende kritiske bemærkninger til redegørelsen:

 

Det fremgår særdeles uklart i redegørelsen, hvad man konkret har af planer for en række kommuner når der tænkes på Qeqertarsuaq, Qasigiannguit,  Kangaatsiag kommuner samt ikke mindst for såvidt angår Maniitsoq som Paamiut kommune.

 

Såfremt såvidt angår de freemtidige muligheder for Maniitsoq samt Paamiut for de nærmeste kommende år skulle ganske være ganske mange bekymrede miner, så vil vi fra Inuit Ataqatigiit sige, at vi deler deres bekymringer.

 

Det fremgår jo redegørelsen som en noget tvivlsom affære, at love disse krabbeanlæg, alt i mens en nærmere undersøgelse af krabberessourcen endnu ikke er undersøgt tilbunds, for endnu mens krabbefiskeriet er i sin opstartssfase netop i disse år.

 

I forbindelse med Royal Greenlands strukturtilpasning vil Inuit Ataqatigiit derfor kræve, at man i de nærmest nævnte kommuner gennem kommunalbestyrelsen nært samarbejde således, at man mere håndgribelig mere håndgribeligt end i rapporten sikrer bevaringen af arbejdspladserne.

 

Når man ser nærmere på tallene i rapporten, så må man konkludere, at man ikke skaber flere arbejdspladser, så flytter man blot eksisterende arbejdspladser, især fra Paamiut og Maniitsoq.

 

Derudover er der endnu et vigtigt punkt man skal være opmærksom på nemlig at strukturændringen især vil ramme de kommuner der de seneste år har haft store økonomiske problemer, og dermed allerede har den højeste skatteprocent.

 

Tænker man blot på Paamiut kommune, så er det svært, at accepter når kommunen igennem projekt råvarekøb har været med til at finansiere produktionen af hellefiskefriller, og nu så og nu når det kan betale sig, så flytter man produktionen til en anden by, uden at man finder alternative beskæftigelsesmuligheder tilstede.

 

Og det man vil spise kommunen af med, nemlig forventningen om krabbeforekomster er ikke blevet undersøgt,  ligeledes er forholdende for Manitsoq ligeså alvorligt. Ser man på, så fristet man til fra Inuit Ataqatigiits side til  at spørge om, om hvorfor man fra starten af anskaffer sig så omfattende anlæg. Vi har allerede set eksempler på, at når der kommer nye arter og nye fiskemetoder, som man først skal vende sig til, så bygger man allerede alt for store anlæg, Inuit Ataqatigiit mener at det bør påpeges på det kraftigste.

 

Det er naturligt, at private udbygges passende til fangstmulighederne. Royal Greenlands metode er hidtil, at det udbygger uden hensyntagen til fangstmulighederne og efterfølgende klager over, at det ikke kan betale sig, og anmoder Landstinget om tilskud her fra salen.

Og det er som at holde en skarpladt pistol imod en eller at man tager et medmenneske om halsen. IA kræver, at bestemmelserne om tilskud til krabbefangst ikke må ligge alene hos Landsstyremedlemmet for Fiskeri men hos Landstingets udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug i samarbejde med ESU ordningen.

 

Og i den forbindelse, så vil Inuit Ataqatigiit også nævne, at de eksisterende krabbeanlæg, og som måske også bliver etableret enten i Maniitsoq og Paamiut, der må vi kunne forsyne vores eget hjemmemarked først uden at indkalde krabbefiskere fra udlandet, og det vil være en fordel for vores betrængte fiskere i Grønland.

 

I fiskerihistorien så har vi allerede erfaring i, hvordan udenlandske fiskere overfisker vores farvande, således at vi også på den måde har fået dårlige erfaringer. Da vi meldte os af EU dengang EF, har vi forsøgt at efterleve det, og disse forhold skal vi ikke vende tilbage til. Nemlig at vi blot tilkalder udenlandske fiskere til at fiske krabber i vores farvande.

 

I Paamiut havde man et hjemmehørende grønlandsk skib til at indhandle krabber i, i efteråret og i vinterens løb, og så har man ligesom fra Royal Greenlands side ikke været helt tilfreds med det, og ikke har planer om at gøre det. Men kort sagt, hvis Royal Greenland ikke kan selv kan, så må vi give mulighed for vores hjemmehørende fiskere at få den mulighed.

 

I den grønlandske tekst i redegørelsen side 24, så må vi overfor Landsstyret kræve fra Inuit Ataqatigiits side, at man undersøger krabberessourcerne i udlandet uden og og at man ikke tilkalder udenlandske skibe til at fiske ressourcen, men at man finder en mulighed for at løse problemet ved, at man så lader grønlandske fiskere til at fiske ressourcen. I den forbindelse skal vi endnu engang kræve, at det er Landstingets Fiskeri, Fangst og Landsbrugsudvalg og ESU, dem skal have et tæt eller de skal have et tæt samarbejde omkring punktet her.

 

Med redegørelsen her, så kommer man heller ikke ind på, ligesom vi også savner det, nemlig TAC=en for rejer både indenskærs og udenskærs. Inuit Ataqatigiit sætter stor vægt på, at landanlæggene fortsat har ressourcer, at arbejde med, men vi ved nu at indenskær rejekvoten kan man efterhånden handle med, således at der ikke er ressourcer nok til landanlæggene, og der har Inuit Ataqatigiit svært ved at acceptere, hvorfor Inuit Ataqatigiit foreslår, at man flytter en del af den udenskærs rejekvote til indenskærskvoten, således at vi sikrer fortsat beskæftigelse i landanlæggene.

 

En klar mulighed er, som man ikke var inde på i redegørelsen er blot en af Royal Greenlands store trawlere fratages rejefiskeri, således at kvoten nu kan fanges af indeskærs fiskere, således at landbeskæftigelsen sikres. Det bør man tænke meget over, fordi de sikrer beskæftigelse på landet, og de udnytter ressourcen meget mere, og der er jo allerede den mulighed, at vi  i samarbejde med udlandet evt. kan sende disse trawlere på fiskeri, vi har jo haft en heldig fangst eller aftale, således at der har været fiskeri før i Barenshavet.

 

Og med disse bemærkninger, vil vi gerne have, at punktet her bliver foreløbig behandlet i Landstingets udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug, således at der kan komme en betænkning, således at man kan lave en betænkning på et område, som kommer til at berøre en del kommuner meget kraftigt.

 

 

Bjarne Kreutzmann,  Akulliit Partiiat.

 

Den nævnte redegørelse har jeg set på med meget stor interesse, og man kan ud fra redegørelsen se at Royal Greenland prøver på, at komme væk fra en ikke tilpasset produktion, og det er jo også klart, at såfremt Royal Greenland skal være konkurrencedygtig overfor de udenlandske firmaer, så må selskabet have en sund økonomi, og derfor vil det være nødvendigt, at lukke nogle af anlæggene, og det er også forståeligt, men til trods for det, så vil det betyde så vil det ramme befolkningen meget kraftigt i de byer, hvor der lukkes anlæg eller produktionsanlæg, de vil gå i stå og der vil opstå stor arbejdsløshed.

 

Hvad angår livet i disse byer, og for at hindre at livet går i stå disse steder, så bør man oprette arbejdspladser,  hvor man så også håber på, at de nævnte arbejdspladser, ikke blot etableres som blot beskæftigelse, men det må være blivende arbejdspladser, som ikke blot skal have tilskud fra Hjemmestyret.

 

Det er rigtigt, at det er nødvendigt, at skabe flere arbejdspladser, men for at sikre, at disse arbejdspladser bevares, så vil vi  blot have smidt pengene ud af vinduet.

 

Hvad angår krabbefangsten i de 4 nævnte byer, hvor stor den nuværende indhandling ? Og hvad siger biologerne om forekomsterne udenskærs ? Og såfremt krabberne ikke skal overfiskes, hvor stor TAC må der så være ? For det er sådanne spørgsmål vi må have et svar på før vi tager en endelig beslutning om selve betænkningen her, og mon ikke det er sådan ligesom rejeindhandlingen, der kan man nærmest udlede det sådan, at indhandlingen ikke kan betale sig for at den er alt for decentraliseret, men vi må jo kunne tilpasse os, så at man også indføre indhandlingsskibe visse steder.

 

I tabel 5 og 6 der er der efter oplysningerne, der kan jeg regne ud, at 1 arbejdsplads i 1998 koster 261.000 kr. og i år 2000 vil de være faldet til 209.000 kr., og er det virkelig nødvendig at bruge over 1.000.000 kr. for at bevare 1 arbejdsplads ?, og det må vi drøfte nærmere og danne os en mening om det, og mon ikke vi kan bruge pengene på en mere fornuftig måde ?

 

Og en af de andre ting, vi også skal drøfte om er i forbindelse med Royal Greenland, vil det så ikke være bedre for samfundet, hvis Royal Greenland bruger sine kræfter på, at køre på en forretningsmæssige under forretningsmæssige principper uden at man blander sig politisk ind i det.

 

Og beskæftigelsesproblemerne skal jo løses af andre organer, men dette vil vi vende tilbage til, når vi behandler punkt 11.

 

 

Anton Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Jeg har fra Kandidatforbundet med interesse gennemgået materialet om strukturtilpasning af Royal Greenland.

 

I strukturtilpasningen bør produktionsanlæggene i bygderne, der i de fleste tilfælde udelukkende anvendes som indhandlingssteder, absolut inddrages til mere omfattende nytte for bygdebefolkningerne.

 

Derfor vil jeg fra Kandidatforbundet kræve, at produktionsanlæggene i bygderne, især i bygde med hellefiskefiskeri, bliver inddraget i strukturtilpasningen, så de skaber større beskæftigelsesmuligheder for bygdebefolkningerne.

 

Det er jo meget dyrt for samfundet, at de indhandlede råvarer transporteres til byerne eller transporteres bygderne imellem til videre forarbejdning. Derved forringes kvaliteten af produkterne i stort omfang, og derfor bør de produktionsanlæg, der udelukkende anvendes til indhandling, inddrages i strukturtilpasningsarbejdet.

 

Når der kommer diskussioner i gang vedrørende bygderne så taler man så hvorfor om, at bygderne skal affolkes, at udbygning af bygderne, forbedring af deres vareforsyning og forbedring af forholdene i bygderne på andre områder er vigtige, såfremt man glemmer bygderne, når de for samfundet vigtige arbejdspladser ændres eller tilpasses i deres struktur ?

 

Derfor skal jeg fra Kandidatforbundet kræve, at bygderne medtages i strukturtilpasningen for at forbedre deres beskæftigelses- og deres generelle daglige levevilkår gennem opnåelse af en bedre udnyttelse af deres produktionsanlæg.

 

I den planlagte strukturtilpasning sætter man en stor lid til krabbefiskeriet og endvidere er det af arbejdsgruppen anført, at der i krabbefiskeriet kan tages højde for positiv anvendelse af udefrakommende fiskefartøjer.

 

I Kandidatforbundet finder vi det meget vigtigt, at man i fiskeriet fuldt i fuldt omfang anvender grønlandske fiskere og i Grønland hjemmehørende fiskefartøjer, da dette er af afgørende betydning for beskæftigelsespolitikken her i landet; og derfor bør Landsstyret intensivere arbejdet med udviklingen og tilpasningen af fiskeriflåden.

 

Anvendelse af fisk og skaldyr af den hjemmehørende grønlandske befolkning til råvarer fra vore grønlandsk e farvande i videst mulig omfang er nødvendig og af afgørende betydning, og derfor kan jeg fra Kandidatforbundet ikke acceptere, at man agter at anvende udenlandske fiskefartøjer til forsøgsfiskeri eller i det producerende fiskeri.

 

Endvidere er det i strukturtilpasningen af afgørende betydning at få fuldt afdækket, hvor omfattende krabberessourcerne er i de grønlandske farvande og hvor store andele af disse bestande kan fiskes, herunder det underskærs fiskeri iberegnet, da det i redegørelsen er anført, at såfremt krabbeproduktionen skal være økonomisk rentabel er der behov for 12-15.000 tons krabber.

 

Det skal også haves i erindring, at enkelte kommuner en sådan strukturtilpasning vil gå ud over, i videst mulig omfang søges sikret beskæftigelsesmæssigt og selvfølgelig økonomisk; det er jo desværre velbekendt, at lukning af arbejdspladser fra den ene dag til den fra koncernen Royal Greenland har medført store problemer for fiskerne og arbejderne, og ikke mindst for kommunernes økonomiske byrder.

 

Derfor bør kommuner, hvor der findes fiskefabrikker, have større medindflydelse i beslutningsprocessen end det er tilfældet i dag; det bliver jævnligt sagt, at koncernen er hele samfundets fælles ejendom.

 

Med disse bemærkninger skal jeg henstille, at redegørelse går til grundig drøftelse i Fiskeriudvalget, og at der herefter høres hos KANUKOKA, KNAPK, SIK og andre relevante parter.

 

Som jeg allerede har anført, har fiskeindustrien stor og vigtig betydning for samfundet og strukturtilpasninger bør udføres velplanlagt gennemgribende, for vi må huske på, at samfundet måtte betale ca. 380 mio. kr. i udgifter ved koncernens omlægning i 1980'erne. Sådanne uacceptable forhold eller sådanne uacceptable fejltagelser bør ikke gentages. Arbejdet bør udføres grundigt og bringes til værk uoverilet først ved at have undersøgt alle relevante forhold.

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand..

 

Jeg mener, at jeg først må takke partiernes ordførere til ... idet ... set under et er .... bemærkninger de er kommet med til et punkt som har ... af stor vigtighed for beskæftigelsen og økonomien i Grønland. En af de primære formål med det her må være meget kort sagt,at såfremt det skal realiseres, så bliver Royal Greenlands økonomi bedre og Grønland opnår flere arbejdspladser. Der er ikke nogen større grund til at skændes om det, men alligevel er der elementer, der er mindre gunstige for nogen byer, men jeg regner dog med, at når vi er samlet her på vegne af Grønlands befolkning, så synes jeg ikke der er vil være til hinder for at samfundets store arbejdsplads Royal Greenland .. formålet må være at gøre dens økonomi mere stabil, og jeg mener heller ikke at Landstinget mener, at der er noget i vejen for at man... derudover også opnår flere arbejdspladser i Grønland.

 

Selvfølgelig kan vi regne ud, hvor meget en arbejdsplads koster. Det kan man gøre ved alle arbejdspladser. Til Akulliit Partiiat Bjarne Kreutzman skal jeg vil jeg sige, at hvorvidt en arbejdsplads kan koste 261.000 kr. ... det ... Vi arbejder her i Landstinget, som jo ikke er en stor arbejdsplads. Og  vores arbejde som landstingsmedlemmer, så koster det ifølge Finansloven for 1997 19,5 mio. Det betyder 600.000 kr. for hvert medlem og en 3 års periode, så er det 3 mio. kr., men hvis vi skal sætte spørgsmålstegn ved om vi skal bruge penge på at skabe arbejdspladser, så må vi også se på os selv først. Jeg mener, det er vigtigt, at Royal Greenland eksporterer jo sine produkter, så vi også være klar til at kunne sætte midler til det.

 

Til andre partiers indlæg, der skal jeg blot sige, at jeg er overbevist om, at jeg stoler på Royal Greenland, ligesom at ledelsen, medarbejderne og andre også vil være glade for at de har fået nogen rosende ord.

 

Til Siumuts Lars Karl Jensen, der skal jeg blot nævne, at man roser Royal Greenland, idet man tilpasser Royal Greenland, således at det får større udbytte. Vi er overbevist om at det ikke er Royal Greenland alene, der skal udføre arbejdet, men at det er Landstinget som skal bane vejen for det ved at stille en garantiordning på 269 mio. kr.

 

Men Royal Greenland kunne have klaret arbejdet alene, men såfremt de skullle gøre det, så ville det ikke skabe så mange arbejdspladser, som vi politisk gerne ville opnå. Hvad angår Paamiut, Maniitsoq og Qeqertarsuaq, Qasigiannguit, Kangaatsiaq, så var Siumuts ... Inuit Ataqatigiits ordfører inde på dem skal jeg kommentere på et lidt senere tidspunkt, men hvad angår krabbefiskeriet.

 

Krabber har mange navne på grønlandsk, så skal jeg kommentere de tanker der er omkring anskaffelser af fartøjer til krabbefiskeri. Men ser man på partiernes ordfører, så skal jeg lige ... at man bør .... forhøje tilskuddet med 61 mio. kr. men vi ved jo godt alle, at Royal Greenland, eller vi har ikke stillet et forslag om et driftstilskud, men til etablering af arbejdspladser har vi i sinde at give et tilskud på 61 mio. kr. Og der bliver ligeledes spurgt om det er rigtigt om der er blevet færre officerer i trawlerne. Det er ikke sådan at man har nedsat antallet af grønlandske officerer i trawlerne, men det er hele arbejdskraftsstyrken, hvis antal er blevet større, fordi der efterhånden er blevet færre fartøjer, og det betyder jo naturligt, at der er færre i arbejde til færre fartøjer.

 

Og næste tirsdag afholder Royal Greenland generalforsamling idet Atassut også roser Royal Greenland International for de gode resultater, de har opnået. Og det er jo i 1996 resultatet har ganske vist været lavere, fordi rejepriserne er dalet meget kraftigt, ligesom kurssvingningerne har gjort, at overskuddet ikke blev så stort. Inuit Ataqatigiit ordfører Johan Lund Olsen og hans bemærkninger der vil jeg sige, at jeg har undret mig over de bemærkninger der er faldet, hvor jeg fristes til at sige, at ...uanset om det er politisk økonomisk..det må siges at være usammenhængende som om at Grønland vil have ufordel ved ... ikke vil have fordel ved, at koncernen kommer til at gå økonomisk godt ligesom der vil blive skabt flere arbejdspladser. Jeg forstår ikke helt den form for tankegang, hvorfor jeg ikke foreløbig .... ikke vil kommentere det ydermere.

 

Men men ved anskaffelse af flere fartøjer så er det blot en tanke om, hvilken politik ... fiskeripolitik man har, det er ligesom det er lidt nationalistisk tankegang der ligger bag. Jeg savner lidt også, at de kondemneringer af Royal Greenlands trawlerflåde for få år siden var der 18 trawlere, nu er der 5-6 trawlere, som Royal Greenland har, og den fortsatte tankegang om, at man  stadigvæk skal kondemnere, hvordan vil det så betyde for Royal Greenland, hvordan vil det have konsekvenser for indhandling og for det grønlandske samfund.

 

Men jeg mener, at vi har haft ret i her da vi holdt op med at styre koncernen politisk, men lavede en selvstændig bestyrelse for koncernen. Og jeg mener heller ikke at det er korrekt, når man siger, at Royal Greenland har til vane for at man anskaffer alt for store anlæg og bagefter siger at det ikke kan betale sig, hvorefter Landstinget her i salen så skal give et tilskud, at det er for kraftigt at sige sådan noget, enten ...hverken til Royal Greenland eller til andre selskaber, og når man ser på bestyrelsen og Royal Greenlands formand har jo været Inuit Ataqatigiits formand, det er jo at neglisere det gode arbejde ..resultater, deres arbejde har medført, det mener jeg ikke er retfærdigt og for de bestyrelsesmedlemmer der har siddet før.

 

Og selvfølgelig kan Landstinget henvise sagen her til fiskeriudvalget, det finder jeg ikke noget til hinder for fra Landsstyrets side, men jeg skal blot minde om at redegørelsen her handler om kapacitetstilpasning og Landsstyret har behandlet det grundigt og efterfølgende grundigt behandlet hos Landstingets finansudvalg, som Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit har medlemmer af, og derfor skal vi ikke lade som om, at vi skal behandle det hele forfra og blot forhale beslutningsprocessen, hvorfor jeg venligst indstiller, at man med de arbejdspladser der skal etableres i baghovedet og så må vi ikke forhale sagen yderligere, fordi sagen  har været behandlet meget indgående både hos Landsstyret, hos finansudvalget, hos Royal Greenlands direktion og bestyrelse og en del af de berørte kommuner, som har været nævnt i rapporten.

 

Til slut så skal jeg lige komme ind på de konsekvenser det måtte få for de enkelte kommuner. Jeg mener, at selv om Qasigiannguit var en af de byer, der blev nævnt, men så betyder det arbejdspladser istedet for såkogte rejer eller ... kogte rejer afpillede rejer, og fremstilling af hellefiskefriller der mener jeg, at vi får flere arbejdspladser til Qasigiannguit end vi ellers har hidtil. Jeg mener derfor ikke det vil være et problem i sig selv.

 

Hvad angår Qeqertarsuaq så betyder det så også, at man også ved hellefiskefrillefremstillling så vil det betyde 19 nye arbejdspladser i produktionsanlægget i Qeqertarsuaq, og såfremt planen bliver til virkelighed, så vil man skabe 30 nye arbejdspladser i Qeqertarsuaq og der regner vi så også med, at der også vil være fremgang. Hvad angår Maniitsoq og Paamiut der vil jeg nævne, at Maniitsoqs fabrik kommer til at have den bredeste vifte af forskellige produkter, idet det vil være kogte, pillede rejer, uanset om man så holder op med at producere dem, fordi man kan starte produktionen der, såfremt indhandling både i Sisimiut og Nuuk bliver så store, at anlæggene der ikke kan klare det. Men ... og derudover så er det friture ... eller panerede rejer, og derfor er det .... og derudover er der krabbekød, jeg ved ikke om det er ... så er der også krabbekød med eller uden skal.

 

Og derfor vil Royal Greenlands produktionsanlæg i Maniitsoq der kan man der mener jeg heller ikke at der vil være nogen problemer med hensyn til det. Og efter hvad jeg har fået oplyst fra Royal Greenland, så har man har større ... mere behov for øget arbejdskraft i indeværende år selvom der er sagt, at arbejdspladsantallet vil falde fra 84 til 32 så vil det så betyde med en indhandling og produktion af krabber og panerede rejer, og uanset om produktionen kun vil køre en del af tiden, så vil det betyde, at arbejdspladsbehovet vil være status quo, måske være lidt øget. Man fratager heller ikke arbejdspladser fra Paamiut.

 

Man etablerede et røgeri ved udgangen af 1996, som blev betalt ikke af samfundet men i kraft af produktionspengene. Røgeriet er under opstartsfase, men med den efterspørgsel der er så regner man med, at der vil også skabe flere arbejdspladser. Og derudover så regner man også med at komme til at producere krabber i Paamiut. Og formålet er at skabe endnu flere arbejdspladser i Paamiut. Og det er intentionerne. Hvad angår Nanortalik, så er der indhandling af sælkød, kort sagt så har vi fra Landsstyrets side og fra min egen side store forventninger til det. Der er flere sælarter ved Nanortalik, og der kan uden at man skaber problemer, så kan man fange 1,5 millioner sæler, i år er det langt færre. Der skal økonomisk tilskud til i Nanortalik, således, at man måske også kan lave produktion i andre fabrikker end i Nanortalik, men vi regner med at produktionen kan starte i 1998, såfremt forsøget går godt.

Vi har ikke planer om at pålægge Royal Greenland at foretage denne form for indhandling. Vi mener, at Royal Greenland bør være et selskab, der varetager produktion af fiskearter. Men i samarbejde med Sisimiut Seafood og Nanortalik kommune, der regner vi med, at komme i gang med at sælkødsproduktionen.

 

Vi er også glade for, at der har været en god karaktergivelse af Royal Greenland på grund af dens miljøpolitik og Royal Greenlands arbejder er jo af stor vigtighed for samfundet som helhed og for alle grønlændere og jeg mener, at jeg er kommet med mere uddybende bemærkninger med min besvarelse her.

 

 

Mødeleder, Y :

 

Udenom partiordførerne, så er der flere medlemmer, der har bedt om ordet. Først Kristine Raahauge, Siumut.

 

 

Kristine Raahauge, Siumut:

 

Med hensyn til Royal Greenlands strukturtilpasning, så er det glædeligt, at man har medtaget en fantailsproduktion i bygden Alluitsup-paa.

 

For 4 år siden startede Nanortalik Kommune med at give tilskud til lønninger. Og med hensyn til strukturtilpasningen, så håber vi, at denne produktionsanlæg kommer til at bære sig selv økonomisk. Vi ved, at medarbejderne dér er villige til at udvikle deres arbejdsplads, således at den kommer til at kunne betale sig selv. Jeg vil gerne spørge om, hvilke planer der er ,med hensyn til andre bygder, fordi vi ved jo, at der har været nogen renoveringer i forskellige produktionsanlæg, men der er alligevel en del mangler, for eksempel i Tasiussaq, Aappilatoq, der har man i flere år efterlyst en mulighed for at fryse fisk, der indhandles, idet man flere gange har oplevet, at man blot kasserer fisk, når de ankommer til byen, fordi de er blevet for gamle, og såfremt der har været fryseanlæg i alle de steder, så ville denne form for udsmid undgås således, at samfundsressourcerne bruges bedre.

 

Vi ved, at indhandlingen i Nanortaliks produktionsanlæg og med fyringen af mange medarbejdere, har betydet store økonomiske byrder for Nanortalik by, og det har så betydet, at man skal komme med en besparelse på 3,9 mill. kr., i den forbindelse vil jeg gerne spørge om, at man producerer sælkød med salg  YY for øje og hvor langt, man så er kommet med disse planer. Og om Royal Greenland A/S har i sinde at have en finger med i spillet ved produktionen.

 

Og så vil jeg gerne spørge om, hvor langt man er kommet med Nanortaliks forespørgsel til Landstinget om et nyt vandværk.

 

 

Paviaaraq Heilmann, landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

 

Jeg skal kommentere et par ting, først Inuit Ataqatigiits ordførers bemærkninger, der var inde på, at man i forbindelse med krabbefiskeriet, så bør det ikke kun være landsstyremedlemmet for Fiskeri, der skal have det endelige ord på det, hvorfor det bør gives videre til landstingets fiskeriudvalg, ligesom man skal have et nært samarbejde med ESU. I den forbindelse skal jeg sige, at vi i løbet af det sidste år, der har landsstyret og efter finansudvalgets godkendelse fået bevilget 3 mill. kr. til anskaffelse af  krabbetegner med mere, ligesom man i forbindelse med tillægsbevillingslov I Y der, prøver vi, at få samme ordning godkendt. Det er et ekstraordinært tiltag og jeg mener heller ikke, at fiskeriudvalget eller ESU i den forbindelse skal være et led. ESU er jo allerede en mulighed for at være ekstra ordinær anskaffelse til forskellige ting.

 

Hvad angår udenlandske fiskere, der skal vi blot henvise til den debat, der har været, med hensyn til krabbefiskeriet og som jeg så også har deltaget i, i kraft af min stilling som landsstyremedlem for fiskeri, men det er rigtigt, at fiskerne gennem deres organisationer også har Y. Såfremt fiskerne gerne vil samarbejde med udlændige, i forbindelse med opstarten af deres krabbefiskeri, det kan vi jo ikke sætte en bremse for, for vi kan ikke lukke af for udenlandske fiskere.

 

Hvad angår, at man fratager noget fra udenskærskvoten til indenskærskvoten, det skal jo drøftes under et andet dagsordens punkt, hvorfor jeg ikke skal komme nærmere ind på det, men Akulliit Partiiat ønsker at få at vide, hvor stor fangsten har været, men i 1995 har der været indhandlet krabbekød på i alt 900 tons, i 1996 blev der indhandlet til Nuuk, Sisimiut og ved Qeqertarssuaq  blev der indhandlet 684 tons og i de første måneder i år, er der indhandlet 148 tons og vi regner med, at indhandlingen i indeværende år vil være højere.

 

Og den kvote, som foreløbig er blevet givet, den er på 6.000 tons. Men hvad angår vor krav overfor krabbefiskerne, det er en registrering af fangstmængden, ligesom biologerne i deres registrering også medtager disse registreringer.

 

Et andet spørgsmål er, biologernes vurdering om TRC for krabber, men det har vi ikke rigtig kendskab til, men udfra de tal, som canadierne har givet, det er fra 10.000 til 13.000 tons, der kan fiskes i de grønlandske farvande, men krabbefangsten skal jo også løbende registreres, således at det også kan danne grundlaget for de kommende års fangstmulighed.

 

 

Mødeleder, Y:

 

Inden debatten går videre, så er det godkendt, at punktet her går videre til landstingets udvalg for fiskeri , fangst og landbrug og skal derfor blive behandlet der.

 

Vi forsætter debatten og den næste, der har bedt om ordet, er Ruth Heilmann, Siumut og derefter er det Sivert Heilmann.

 

 

Ruth Heilmann, Siumut:

 

Jeg er her på talerstolen blandt andet for at snakke om forholdene i Maniitsoqs produktionsanlæg og vil fremkomme med følgende bemærkninger; som I er bekendt, så er der fra denne talerstol blevet sagt, at der i Maniitsoq Kommune desværre er kommet arbejdsløshed, selvom TV har været tilkaldt arbejdskraft i Maniitsoq under fiskerisæsonen, hvor mange mennesker har været beskæftiget i industrien.

 

Vores vigtigste erhverv er fiskeriet og har været lokomotiv for erhvervslivet her i Grønland og for mange mennesker. Mange familier har meget trange kår i øjeblikket. Vi har problemer i dag i Maniitsoq og i bygderne, især i Kangaamiut, Grønlands største bygd.

 

Royal Greenlands planer og drift i Maniitsoq Kommune er for udefinerbare. Vi har ikke længere tiltro til Royal Greenland, som et erhvervsform. Jeg bliver nødt til at spørge med hensyn til Maniitsoq og Paamiut og de andre steder, hvordan bliver fremtiden for disse distrikter. Har man flyttet Maniitsoq Kommune til Nuuk Kommune eller til Sisimiut Kommune, og jeg vil spørge de ærede medlemmer, hvilke planer de har for Maniitsoq Kommune med hensyn til jollefiskerne og fangerne og ikke mindst med hensyn til vore dygtige medarbejdere. Vi vil meget gerne høre om opløftende planer i Maniitsoq.

 

 

Sivert K. Heilmann, Atassut:

 

Tak. Jeg er kommet herop på talerstolen for lige at komme frem med et lille hjertesuk. Jeg skal først sige, at Royal Greenland A/S gennem de sidste 4 år, gennem mine borgmestertider, der har jeg haft et godt samarbejde og jeg håber, at dette gode samarbejde bør fortsætte i de kommende år og jeg mener også, at de sidste bemærkninger, der er faldet er lidt for kraftige. Jeg mener ikke, at vi skal skændes, når vi skal samarbejde, men vi skal i fællesskab udarbejde nogle handlingsplaner, ligesom landsstyreformanden også var inde på, at såfremt man bliver nødt til at udskyde ting, så vil det også betyde, at det rammer nogle byer og jeg håber ikke, at rejerne forsvinder, ligesom det skete for torskene og det fik meget dårlige økonomiske konsekvenser, ikke blot for Maniitsoq. Ja, vi skal hele tiden kritisere, men vores kritik skal danne vejen for, at forløbet bliver bedre. Jeg er overbevist om, at man gerne vil kunne producere krabber i  Maniitsoq og vore fiskere arbejder også kraftigt på, at det bliver etableret i Maniitsoq. Og jeg mener ikke, at vi har grund til at skændes her fra talerstolen, men jeg vil blot henstille overfor landstingsmedlemmerne, idet jeg håber, at rejerne ikke forsvinder.

 

Med hensyn til forsøgsfiskeri med andre fiskearter, det må samarbejde om, således at vi opnår de bedste resultater. Jeg mener, at de forskellige planer, der bliver fremlagt, dem skal vi også samarbejde om, og såfremt det er muligt, at man også inddrager de private virksomheder i endnu højere grad.

 

Jeg har ikke skrevet noget op her, men det kan være jeg har glemt noget, men ligesom Siumuts ordfører, der håber jeg, at man i Maniitsoq ikke vil nedsætte antallet af arbejdspladserne.

Og der er mange tanker der flyver rundt i hovedet på én, men uanset om de forskellige planer måske kan gøre ondt, så må vi samarbejde om, at få dem realiseret.

 

 

Maliinannguaq Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:

 

Her i planen, som er fremlagt af  landsstyret, er det glædeligt, at der bliver nævnt flere arbejdspladser. Der findes forklaringer og der findes også alternative muligheder, hvis vi ser på planen, så er jeg forundret over, at man ikke har nævnt Kangatsiaq. Der stod bare i en liste, at der vil blive produceret tørfisk i Kangaatsiaq, men vi ved at befolkningen i Kangaatsiaq har haft store problemer, de blev nødt til at sige om det til pressen i efteråret m.h.t. produktion og med hensyn til fiskeri, så mener de at deres område, fiskeriområdet bliver brugt til ressouorceområde for andre distrikter her i Grønland.

 

Derfor mener jeg, at der er behov for at skulle pålægge Royal Grønland, at arbejde mere for en større produktion i Kangaatsiaqs kommune.

 

M.h.t. planerne her, vil jeg gerne spørge, hvilke samtaler man har haft med de forskellige kommunalbestyrelser, om der har været sendt en høring til dem. I det jeg bl.a. har forstået, at det kun er sket i form at orientering.

 

Man har nævnt Qeqertarsuaq. I Qeqertarsuaq har vi en rejeby i længere tid og har været rentabel, derfor bliver man forundret over, at denne rentabel forretning bliver lukket. Selvfølgelig skal man være taknemmelig for, at man vil tilbyde andre alternative beskæftigelsesmuligheder, men fiskeriet er hovederhvervet i Qeqertarsuaq og de er rejefiskere, og hvis de ikke længere kan indhandle blive de nødt til at tilflytte andre byer.

 

Rejefiskerne er meget skuffet over det m.h.t. driften af byen har disse rejefiskere har jo stor virkning på hvad andre tjener i byen bl.a. i forretningerne, og således at tilknyttede virksomheder i byen bliver tilført økonomiske ressourcer fra rejefiskerne. Der vil økonomien i byen blive forværret stærkt, idet vi har ingen hellefiskere i Qeqertarsuaq området.

 

Og det er derfor er skuffet over, at fiskerne skal til at indhandle i andre byer på kysten. Jeg skal gøre opmærksom på, at i industrien hvor der er 60 medarbejdere, således at der er skifteholdsarbejde 20 i hvert hold, og nu vil man med denne reduktion reducere denne medarbejderstab ned til 30-35. Det er altså Royal Grønland selv der har skylden for denne reduktion i sin egen planlægning.

 

M.h.t. til fiskerne i Qeqertarsuaq så har vi haft krabbeforsøgsfiskeri, men der blev jo ikke etableret en krabbeproduktion i byen, og flyttet denne type af mulighed til andre byer på kysten og fiskerne er også skuffet over disse forhold.

 

Tillige med skal vi lige også klage over at m.h.t. stop af rejefiskeriet og lukning af rejefabrikken, så skal man også huske på, at der stadigvæk pågår reduktionen bl.a. i KNI regi og indenfor administrationen som allerede har påført kommunen eller byen store vanskeligheder, og i den forbindelse, hvis man fastholde denne forældede produktions etablering, er det helt nødvendigt, at man planlægge andre alternative erhvervsmuligheder .......

 

Tilsidst vil jeg gerne spørge, at jeg er bekendt med, råvarefriske råvare, dels at vi altid har snakket om, også fordi  vi sigter på bedre udnyttelse af landets egne ressourcer og det jeg vil spørge om det er hvilke planer Royal Grønland har indenfor disse områder, og m.h.t. bygderne og byerne og også m.h.t. etablering af nye arbejdspladser ?

 

Lodde, cykelsvin det er også det vi skal tænke på i forbindelse med fremtidige arbejdspladser i samarbejde med Royal Grønland og kommunen i det Royal Grønland er starter jo plejer jo at starte store produktioner, man kan også tænke på, at man starter i det små og efterhånden udvider aktiviteterne ved et godt samarbejde. I det jeg er bekendt med at bygdebefolkningen er bekendt med deres egne kunnen og egne ressourcer.

 

Men det er disse overordnede planer som sikre ... for kreative tanker bl.a. i bygderne. Der blev besluttet i  95 her i Landstinget, at der skal etableres f.eks. i Qeqertarsuaq, og jeg vil gerne spørge om, hvor langt disse planer man er nået med.

 

Jonathan Motzfeldt: Inden debatten går videre, i henhold til vort Forretningsorden, så har man 15 minutter til partierne, og medlemmerne ikke ordførerne 10 minutter. Det skal vi lige tage hensyn til.

 

 

Jakob Sivertsen, Atassut..

 

Jeg skal lige understrege, at talerstolen ikke er en kommunal talerstole, jeg mener at man har koncentreret sig lidt for meget om enkelte steder, således at vi glemmer hvad vi egentlig snakker om, det vil jeg ikke have.

 

Selvfølgelig kan man som partiordfører komme ind på de enkelte kommuner, men vi er valgt  for hele vores land, og det skal heller ikke glemme.

 

Landsstyreformanden var inde på, at m.h.t. Royal Greenlands officersbesætning, hvor han var inde på, at såfremt der er fartøjer der bliver kondemneret, så betyder det også, at antallet af medarbejdere også bliver mindre. Men vi har jo også flere gange oplevet, at når man nedlægger arbejdspladser, så er det først grønlændere der som regel bliver først ramt.

 

Men der en ting som er vigtigt, side 30 i den grønlandske i den danske det er ikke oversat korrekt ,og der mener jeg, at når spørgsmålet er så af stor vigtighed, så bør dette havde været oversat korrekt. I den danske del står det klart, at der til driften i 1998 er der skal de øges med 61 mio. kr. , den del af teksten er ikke taget med i den grønlandske.

 

Når vi har rost Royal Greenland International, så mener vi ikke det er helt korrekt, at Landsstyreformanden tog det op, ved at såfremt Royal Greenland ikke havde handlet så godt, så ville indtægterne ikke havde været så høje, men det er jo derfor vi netop har rost Royal Greenland.

 

Endnu engang skal vi understrege, at vi i Atassut lægger stor vægt på, og såfremt man begynder at blande sig, så kommer vi ind på en masse små ting og enkelte lokaliteter, men endnu engang skal vi understrege, at talerstolen her vedrører hele Grønland, og som førnævnt er jeg selv som partiordfører også haft lyst til at snakke om de enkelte lokaliteter, men vi er nu valgt for at præsentere hele Grønland som helhed.

 

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

 

Jeg siger tak. Vi har erfaret, at punktet her bliver overgivet til Landstingets udvalg for Fiskeri, Fangst og Landbrug, og det har formanden selv har udtalt, hvorfor vi her ikke skal komme med yderligere bemærkning, men fra Inuit Ataqatigiit vil vi heller ikke undlade, at Landsstyreformanden ligefrem kritiserer Inuit Ataqatigiit.

 

Her vil vi først og fremmest kommentere, at ved vores forslag der ved man, at rejefangsten i det kystnære rejefiskeri, der har man åbnet muligheden for at handle med det, og da man så begynder at handle med kvoterne, så ved vi, at udenskærs fiskerne køber indenskærskvoter, og det meste af udenskærs fangsten bliver ikke indhandlet til landanlæggene.

 

Og når vi så også har bedt om at en af Royal Greenlands store trawlere sælger sin kvote til kystnært fiskeri, det vil så betyde, at der indhandlet flere reje, og at der vil være mere beskæftigelse i landanlæggene, og det vil så også betyde, at der vil være kvoter til indskærsfiskerne og Royal Greenland, ville have fordel af det men ikke mindst så ville kommuner også kunne tjene penge på det.

 

I vores første bemærkninger, har vi også påpeget en til, nemlig at de kommuner som bliver ramt som konsekvens af planerne det er netop de kommuner som allerede har haft store økonomiske problemer, allerede på nuværende tidspunkt har de højeste skatteprocenter, og skal vi se det hele som en helhed, så skal disses kommuner også hjælpes til, at det går godt, det må også være vores interesse herfra salen.

 

Og selvom vi ikke fokusere os på de enkelte kommuner, men vi  kan jo ikke komme uden om det, fordi planen her så vil man flytte de eksisterende arbejdspladser til andre kommuner, som allerede har det bedre end de andre, det er jo en skævhed, som er svær at acceptere.

 

Såfremt en af Royal Greenlands trawlere holdt op med, at trawle rejer udenskærs, og kvoten blev givet til kystnært rejefiskeri, så vil Royal Greenlands trawler kunne fiske i andre farvande, og derfor kan det jo ikke være umuligt, vi har jo før forhandlet med andre lande, og som man allerede ved det, så skal man snart begynde at forhandle med EU, for der skal senest år 2001 skal vi have en ny aftale med EU, men vi giver jo EU en vi kvote, hvorfor vi også begrænser vores egne muligheder, der tænker jeg f.eks. på rødfisk m.m., men disse muligheder har Royal Greenlands trawlere.

 

De vil jo hele tiden have muligheden for at fiske også andre steder, og jeg må også tilføje, at når Landsstyreformanden beklagede sig overfor os, så viser det blot, at der ikke er at der ikke er fælles trit med Landsstyreformanden og andre Siumut medlemmer.

 

Vi er i Fiskeriudvalget igang med at behandle et forslag stillet af et Siumut medlem, nemlig Royal Greenlands kvoter, og et Atassut medlem har også stillet et forslag om, at der indenskærs rejekvote blive forøget, således at man sikre større indhandling til produktionsanlæggene i eller på land.

 

Vi vil heller ikke undgå at nævne at man i Maniitsoq og Paamiut der er det meget alvorlige forhold vi har påpeget, og der har vi villet sikre, hvornår er det de får deres krabbeanlæg, det står der ikke et ord om klart i rapporten. Kommunerne har behov for at få disse oplysninger, fordi det er mennesker der bor der, der er familier der lever af disse produktionsanlæg, og derfor må vi også kræve at disse kommuner får en skriftlig meddelelse om en bindende skriftlig meddelelse om, hvornår de får disse muligheder, det synes jeg ikke er overdrevet at kræve.

 

 

Karl Lyberth, Siumut.

 

Jeg vil starte med, og jeg er glad for, og jeg finder det morsomt, at Jakob Sivertsen endnu ikke har lært, at vi er i Landstinget og ikke er en kommune, at vi ikke er i en kommune, ikke er en kommune men et Landsting.

 

Jeg har stået i mine egne tanker. Jeg har i formålsparagrafferne, som vi allesammen er bekendt med, eller som vi alle sammen har accepteret, og dem der har arbejdet med det seriøst, kan det være svært, har det nok været hårdt, derfor må man støtte disse initiativtagere.

 

Det er et arbejde til gavn for hele Grønland, de vil gerne starte flere arbejdspladser, og de vil gøre Royal Greenland endnu bedre m.h.t. vi skylder dem en tak, men har jeg lagt mærke til som jeg ikke synes er sjovt uanset hvilken kommune man kommer fra, at det ikke kan accepteres, m.h.t Maniitsoq og citat begynder AIndenfor 1 eller 2 år, hvis der ikke findes alternative produktioner,  Royal Greenland A/S se sig nødsaget til at stoppe al produktion af rejer på fabrikken i Maniitsoq@, citat slut.

 

Denne sætning uanset hvor den kommer frem ...... eller Qeqertarsuaq, der er ingen der kan gå indfor det, og heldigvis erfarer jeg, at samtlige landstingsmedlemmer ikke vil acceptere dette, og jeg er ikke i tvivl om at Landsstyret og Royal Grønlands ledelse har hørt Landstingets budskab og vil tage det til efterretning.

 

Det er derfor mit håb, at denne sætning, hvis det er muligt skal fjernes, og erstattes med en anden sætning der er bedre for Maniitsoq, idet det her drejer sig om, at hvis der ikke er nok af krabber, så  bliver  man nødt at stoppe hele industrien i Maniitsoq, det er budskabet, men vi håber, at krabbebestanden vil være nok til, men hvis der ikke er nok at krabber, så vil man stoppe Maniitsoqs hjerte.

 

Derfro bliver vi alle her i salen uanset hvem vi er er og selvom at vi siger forkerte ting engang imellem, håber jeg at vi ikke går indfor denne sætning, og håber at Landsstyret og Royal Grønalnd vil være forstående for det.

 

 

Otto Steenholdt, Atassut.

 

Jeg forstod det således, at hele landet, og med hensyntagen til bestandens udbredelse skal producere, men Inuit Ataqatigiits ordfører, ville lige kommentere , de forslagsstilleren vores medlem i udvalget for Fiskeri.

 

M.h.t. udtagelse af en trawlere, idet vi har snakket om emnet, idet jeg er glad for at det vi har snakket om i udvalget skal fremføres fra Inuit Ataqatigiit som deres egen idé, det skal man passe på.

 

Så vidt jeg hører, har jeg nok misforstået noget, men sprognævnet har jeg jo i min højre side, såvidt jeg hører så kan man ikke indhandle krabben, krabben er for lille, det er en vis centimeters størrelse, som er fastsat, det er krabber  .....  på Grønland som .. to grønlandske betegnelser . . . som vi her snakker om. Det er sprognævnet, der vil tage sig af sagen, de ... ikke kan indhandles,  det undersøger vi nærmere.

 

To næste talere tager vi. Så har vi Landsstyremedlemmet for Fiskeri, og efterfølgende Landsstyreformanden.

 

Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit.

 

For det første er jeg glad for, at denne sag skal behandles i Fiskeriudvalget og Erhvervsudvalget fordi jeg ellers havde haft behov for en større taletid.

 

Det er glædelig, at Royal Grønland også er begyndt at tænke over forureningen og miljøbeskyttelse. Derfor finder jeg det væsentligt, at vi skal snakke om de faktiske forhold der eksisterer i vores egne kommuner.

 

M.h.t. miljøforureningen er der i Illulissat en ny  fabrik som er ny og vi er meget taknemmelig for, så er der m.h.t. miljøforureningen meget dårlige forhold i havneområdet, således at farvande i havnebassinet er meget forurenet, som har haft en daglig virkning på fartøjernes motorer. Det er derfor at der er behov for at Royal Greenland tager det alvorligt, og løser problemet.

 

M.h.t. krabbefiskeriet er vi taknemmelige for det forhold, at der bliver nævnt her, hvid vi ser på det faktiske forhold, så er der store store problemer m.h.t. fiskerne i Kaangaatsiaq. Disse forhold har en virkning en dårlig negativ virkning for samfundet og de enkelte kommuner.

 

Derfor kan vi ikke undlade at inddrage de enkelte kommuner i en sådan en sag, også fordi de følgevirkninger m.h.t  økonomien er væsentlig i denne sammenhæng. Derfor er jeg glad for at sagen vil blive overdraget udvalgsbehandlingen inde næste behandling, idet m.h.t. krabbefiskeriet er fartøjerne ikke så veludrustet, at de idag kan opfiske hele kvoten

 

Selv i redegørelsen har man ikke medtaget jollerne, idet man udelukkende har fokuseret på fartøjer med indenbordsmotor. Vi er bekendt med at de fleste fiskere de enkelte steder er jollefiskere, disse mange mennesker, for dem kan vi animere til, at være med i krabbefiskeriet.

 

I produktionen kræves det, at krabben skal være frisk når den bliver indhandlet. Hvordan kan vi inddrage jollefiskeren med sådan strenge krav ? Derfor mener jeg, at der er behov for drøftelsen af indsættelse af et indhandlingsskib m.h.t til bygderne.

 

Vi kan ikke udelukkende fokusere på bygderne, men vi bliver nødt til at samarbejde alle sammen uden at glemmer byerne af bygderne, det jeg er forundret over det er at man ikke nærmere har beskæftiget sig med bygderne, det er derfor vi tager alle disse forhold i betragtning  idet videre arbejde.

 

Lars Karl Jensen, Siumut.

 

Flere talere også fra Siumut, der er jeg stort set enige i det meste af det men jeg har blot en tilføjelse. Der er snart gået to år siden vi blev valgt ind i Landstinget, og under vores møder har vi flere gange drøftet vores mulige indflydelse på Royal Greenland, og jeg mener at det måtte siges de ting der er blevet fremlagt her, nemlig: Kapacitetstilpasningen, tilpasningerne på landanlæggene.

 

Jeg vurderer det sådan, at vi ellers ikke behøver, at tage det med i udvalgsbehandling, da arbejdet allerede er pågået, meget stærkt, og det vil så betyde at deres kapacitet øges fra 50 til 70 %.

 

Jeg ved, at IA=s ordfører har været inde på, at en af Royal Greenlands trawlere foreslås frataget fiskeri udenskærs og Otto har også kommenteret det før. En af de punkter jeg har indsendt som et punkt til drøftelse her, er at man undersøger en af fabrikkernes muligheder for at producere rejer m.m. Og ud fra det kan jeg ikke se, hvilke ting der kan drøftes i udvalget for Fiskeri, og såfremt det bliver tilfælde vil vi blot forhale en beslutningsproces.

 

En af de ting Siumut er ikke blevet kommenteret fra de andre partier, om at man øger krabbekvoten ligesom man for at opnå den bedste drift af landanlæggene således at man inddrager udenskærs trawlere, men der er såvidt jeg ved ikke kommet nogle ansøgninger om sådan et fartøj, men jeg mener at vi kan samarbejde med canadierne, fordi de allerede har erfaringer indenfor krabbefiskeriet, det synes jeg vi kan lære de grønlandske fiskere,  at samarbejde med canadierne.

 

Og jeg vil gerne få at vide, om der er nogle helt bestemte ting vi skal drøfte i Fiskeriudvalget eller om det virkelig skal behandles i Fiskeriudvalget.

 

 

Paaviaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

 

Tak. Til de sidste taler skal jeg lige understrege overfor dem især Maliinannguaq Marcussen Mølgaard fra IA og Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet med udgangspunkt i Kaangatsiaq. Og der skal jeg nævne at jeg var Kaangatsiaq i løbet af marts måned, og jeg planlægger at komme til alle Kaangatsiaqs bygder i løbet af sommeren.

 

Under mine drøftelser deroppe har jeg redegjort for de planer der er m.h.t. Kaangatsiaq, nemlig de forskellige forsøgsfiskerier. Først krabbefiskeri, indhandling af stenbiderrovn, det er et forsøgsfiskeri i samarbejde med AMIS og for det andet krabbefiskeriet, og i den forbindelse, har vi været inde på hvilke produktionsanlæg der skal være, men planerne er her er ikke helt færdige endnu, og derudover har vi også drøftet de forskellige muligheder der er i Kaangatsiaq kommune, og de drøftelser fortsætter mellem direktoratet og Royal Greenland, og der tænker man også på amasetindhandling.

 

Jeg skal lige erindre Johan Lund Olsen om, at rejekvoten som vedrører en overførsel fra udenskærskvoten og indenskærskvoten, det skal drøftes under en anden overskrift. Men hvad angår planerne omkring bygderne, m.h.t. renovering m.m., der vedtager landstinget bevillinger til det igennem Finansloven, og efter at have indgående drøftelse med Royal Greenland, så kommer man med en prioriteringsliste og det drøftelser er allerede  pågået og der er sat planer omkring Sermiligaaq og andre bygder og derudover så har Royal Greenland selv  nogen planer omkring renovering om visse bygdeanlæg, hvorfor udbygning af bygdeanlæggende  ikke er stoppet, den pågår stadigvæk, selvfølgelig er det ønskeligt, at det går hurtigere, men vi har jo en økonomi som vi skal forholde os til.

 

Og hvad angår etablering af en fryseanlæg i Kangerluk Diskofjord, der skal jeg komme ind på, at jeg fornydligt har været i samtlige bygder  i Diskobugten og hvorfor jeg også har indhentet forskellige oplysninger fra Royal Greenland. I den forbindelse skal jeg sige, at det forskellige vurderinger det pågår meget, meget grundigt i samarbejde med Royal Greenland, hvor efter der så sker en prioritering  og vi finder selvfølgelig en løsning med hensyn til Kangerluk.

 

Johan Lund Olsen,  fra Inuit Ataqatigiit, har også været inde på, at man kan sende trawlerne til, at fiske i andre farvande, ved at man overfører trawlernes kvoter til indeskærs fiskeri. Ja hvis man bare kunne klare dette ved blot ved at sige det, så ville det være meget nemt.

 

Forhandlingerne med det andre lande det jo meget strenge der er mange regler der skal følges også med hensyn til Nordatlanten og såfremt man skulle gøre det så ville det betyde omrokeringer af en masse ting  også fordi EU har en overkapacitet i sin fiskerflåde og derfor også gerne sender sine fiskere udtil andre farvande, det er ikke så nemt at få kvoter i andre farvande, fordi det indebærer, at man skal inddrage flere lande med i forhandlingerne. Hvad angår det trawlere .. fartøjer, et er privat et andet er Royal Greenland og netop disse to fartøjer kan fiske i det andre farvande, det har så betydet indgående forhandlinger både med Norge og Rusland.

 

Til Otto Steenholdt, så skal jeg nævne, at fiskerne ved hvad dette skaldyr er, uanset om man kalder en saatuaq eller en assagiarsuk, fiskerne ved hvad det er de skal fiske efter.

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformanden:

 

Jeg mener, at vi skal ikke begynde, at tvivle her i Landstinget. Det er ???  her i Grønland som ønsker , at være selvstændig, det er at vi ikke skal arbejde og være i tvivl om noget. De arbejdspladser der bliver etableret bare for besked ???, det er meget ??? der har en grundlag og det bedste arbejdspladser, det er de arbejdspladser de bliver etableret, fordi der er behov for disse arbejdspladser .

 

Med hensyn til Maniitsoq og produktionen af frosne rejer i Maniitsoq og med hensyn til overflytning af denne produktion til Sisimiut, dette skyldes, at fabrikken i Maniitsoq  ikke fuldt ud udnyttes også fordi  fabrikken i Sisimiut ikke fuldt ud udnyttes,  det er altså en effektivisering af produktionen og til pasning af kapaciteten, og det er formålet hermed.  Det er ikke overflytning af en råvarer, men det er en tilpasning af produktionen således, at  råvaren og kapaciteten kan tilpasses hinanden. Dette arbejde er ikke igangsat, for at ødelægge et eller andet  det er en tilpasning det drejer sig om. Idet det ellers vil medføre, at nogle fabrikkernes  lukning og vi har jo sagt nej til disse lukninger og så bliver vi nød til, at give det andre fabrikker alternative  produktioner.

 

Reducering og produktion af rejer i Maniitsoq, så vil man finde frem til en produktion af  krabbekød, med hensyn til krabbe bestanden så har man foretaget en dybtgående undersøgelse og her igennem vil man opnå forøgelse af kvoten og det er formålet, at 2000 tons krabber skal landes både i Maniitsoq og i Paamiut, altså 2000 tons i Maniitsoq og 2000 tons i Paamiut og disse vil skabe 40 - 50 årsværk og  disse 40 - 50 årsværk det er altså en forøgelse. Som jeg har sagt tidligere, vil man i Maniitsoq begynde produktion af panerede rejer og krabbekød og på baggrund af disse, har man  planer i Royal Greenland om fastholdelse af det nuværende arbejdsstyrke sagt  på en anden måde, er der produktions af panerede rejer og produktionen af krabbekød, det er fremtidens produktion i Maniitsoq. Der udover har Royal Greenland, etableret en børnehave, det er en forskel i forhold til andre arbejdspladser eller virksomheder, det er disse, der findes jo også forhold som Landstinget, Landsstyret og andre politiker ikke kan være ansvarlige for, at fiskene er forsvundet fra blandt andet Maniitsoq og Paamiut.

 

Og det er derfor, at der er igangsat undersøgelser af krabbe bistanden, udenfor Maniitsoq i samarbejde med fiskerne og Royal Greenland, undersøger i øjeblikket eller KNAPK om man kan etablere en samarbejde med Canadisk rederi, med indsættelse af et skib. Krabbe eventyret er lige startet, det er for tidligt, at skulle sige, om det ikke går, hvis vi er forudindtaget vil det ikke går så godt, vi bliver nød til at planlægge for at gå til næste skidt.  Det er ligesom om, at vi skal afslå det er en debat vi går ind for. Alene redegørelse om flere arbejdspladser og mere produktion, men der er svagheder som vi skal passe på. Jeg skal venligst foreslår, at vi går indenfor denne redegørelse, men vi bliver nød til, at undersøge det svagheder der findes i redegørelsen, jeg selv som Landsstyreformand og personligt følge det forhold der gælder for det forskellige byer som jeg nævnte, Maniitsoq, Kangaatsiaq, Paamiut og andre og udefra det informationer jeg har så er jeg ikke bange for deres fremtid i Paamiut, Maniitsoq, Kangaatsiaq og Qeqertarssuaq, idet der  vil blive flere arbejdspladser i disse byer.

 

Blandt andet har planer i Kangaatsiaq, om produktion af tørret fisk og kød og, at Kangaatsiaq bliver en central sted for disse produktioner. Der findes også andre folkeslag som spiser tørfisk og vi skal også undersøge markedet blandt andet Canada og Norge vi kan med lethed fordoble produktionen, hvis vi kan finde frem til disse markeder og fordoble arbejdsstyrken og jeg vil derfor gentage, at den næste skridt ikke skal udsættes med, at vente til alt er på sin plads, så bliver vi nød til, at gå videre, men at vi nærmere undersøge det vi ikke rigtig har rede på.

 

Med hensyn til det enkelte talere, skal jeg ikke gå nærmere ind på disse. Da Kattusseqatigiit fremførte, netop som vi er begyndt, at rose Royal Greenland for deres medlyd politik så fremkom Kattusseqatigiit, med en negativ kritik, med at af hele fiske produktionen er godt, men man skal også passe på miljøet, der er netop etableret en olie produktion af fiske affald i Ilulissat, denne produktion er endnu ikke igangsat, men jeg er ikke i tvivl om, at denne udskillelse af fiskeolie ikke er igangsat, det er nok det der er  skyld i denne forurening, jeg forstår således, at  vi klar til at tage den næste skridt hvad vi særlig skal tage hensyn til Paamiut, Nanortalik, Maniitsoq, Qeqertarssuaq og Kangaatsiaq og jeg mener der er baggrund for, at skulle snakke om disses forhold her i Landstinget.

 

Med disse bemærkninger skal endnu engang takke for denne debat som  har været noget sært men som har været positivt og jeg skal gentage med glæde, at Landsstyret og Landstinget Finansudvalg som har godkendt disse udvalg så skal man igangsætte disse arbejde og med hensyn til, at man kan starte produktionen i 1998 og med hensyn til Kirstine Raahauge´s, spørgsmål om hvornår man kan starte med sæl kød produktion så er der planer om, at igangsætte forsøgs- produktion her i Nuuk  til sommer og Landsstyret regner med, at vi  i midten af september eller oktober måned, får en redegørelsen fra Royal Greenland om disse forsøg og udefra denne rapport vil vi tage stilling til eventuelt finansierings muligheder.

 

Med hensyn til vandforsyningen vil jeg ikke komme nærmere ind på, men jeg vil sørge for, at den ansvarlige Landsstyremedlem besvarer dette spørgsmål.

 

Med hensyn til fryseanlæg blandt andet i  Kangerluk og Nanortalik fra Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, skal den tages med i betragtning i samarbejde om projekt anlægs- planlægning mellem Landstinget og Royal Greenland og disse bemærkninger takker jeg med denne slut bemærkning. Vi siger nej til færre arbejdspladser - vi siger nej til lukninger af fabrikker  vi har initiativet til at forøge arbejdspladserne.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Landstingsformand:

 

Og vi er klar til, at afslutte sagen på denne måde, men Lars Sørensen har lige nogen afsluttende bemærkninger.

 

 

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit:

 

Først vi jeg takke Landsstyreformanden for det forskellige ting der vedrører Paamiut og Maniitsoq, således, at disse ting kan drøftes i udvalget, det er korrekt, at det stærke forhold nogle medborgere liver under er  dem har Royal Greenland også et ansvar for og såfremt disse ting  ikke skal forplante sig til andre steder så vi finde en løsning som kan bruges og som også kan banen vejen for, at medborgernes forhold også fremover til stadighed forbedres. I efteråret blev der indhandlet krabber ved Paamiut. Fiskerne havde i mange år haft meget meget dårlige forhold, men nu er de begyndt, at se en lysere fremtid i møde, og man håber, og vi håber at de dårlige forhold også forplanter sig til andre forplanter sig til andre byer.

 

De 269 mio. kr. som Landskassen skal give som tilskud skal vi udnytte på den bedst mulige måde, og som før nævnt står der ikke noget i rapporten, hvornår man retter op på forholdene for Maniitsoq og Paamiut. Der står ikke noget om de, at der skal været rette op på det i 2001, og det er derfor det er vigtigt, at man vurderer, disse ting i udvalget.

 

Og med disse korte bemærkninger vil jeg udtrykke min glæde over den åbenhed som Landsstyreformanden melder ud med.

Tirsdag den 3. Juni 1997

 

Dagsordenens punkt 12

 

Strukturtilpasning Royal Greenland A/S,

(Formanden for Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget, Landsstyreformanden)

 

Genoptagelse.

 

 

Mødeleder: Jonathan Motzfeldt, Landstingets Formand.

 

 

Siverth K. Heilmann , Formand for Landstingets Fiskeri- , Fangst- og Landbrugsudvalg.

 

Betænkning afgivet  af Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg vedrørende redegørelse til Landsstyret om kapacitetstilpasning på Royal Greenland A/S= landanlæg

 

Redegørelse til Landsstyret om kapacitetstilpasning på Royal Greenland A/S= landanlæg blev mandag den 5. maj 1997 henvist til behandling i Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg.

 

Udvalget har behandlet redegørelsen den 21. og 26. maj 1997. Overordnet set tager udvalget redegørelsen til efterretning, men et  enigt udvalg ønsker at knytte følgende kommentarer hertil:

 

Udvalget har drøftet konsekvenserne for de kommuner, der berøres af kapacitetstilpasningen gennem de planlagte produktionsomlægninger. Udvalget finder det vigtigt herunder at opfordre Landsstyret til, at der arbejdes for, at de kommuner, der mister arbejdspladser som følge af kapacitetstilpasningen, rammes mindst muligt. I den forbindelse har udvalget med tilfredshed noteret sig, at Landsstyreformanden ved fremlæggelsen af redegørelsen lovede at arbejde herfor.

 

Udvalget har i forlængelse af ovenstående drøftet omlægningen af produktionerne i henholdsvis Qeqertarsuaq og Qasigiannguit kommuner. Udvalget har undret sig over  den produktionsfordeling mellem de to kommuner, som redegørelsen lægger op til. Ifølge redegørelsen skal der produceres friller i Qeqertarsuaq og friller samt fantails i Qasigiannguit. Udvalget skal imidlertid rette Landsstyrets opmærksomhed på, at da Qeqertarsuaq ligger tættere på rejefelterne, synes det fra udvalgets opfattelse mere oplagt, at fantails produceres her.

 

Ydermere er Qasigiannguit placeret ved hellefiskområderne, hvorfor transportomkostningerne ved frilleproduktion vil være mindre her. Samtidig er transportforholdene vanskeligere i Qasigiannguit p.g.a. en længere periode med vinteris, hvorved tilførslen af råvarer til fantailsproduktionen vanskeliggøres i dele af året. Det synes således fra udvalgets synspunkt at være mere hensigtsmæssigt, hvis fantails produceres i Qeqertarsuaq og friller i Qasigiann­guit.

 

Endelig skal udvalget knytte en række kommentarer til den planlagte udnyttelse af krabberessourcen som led i kapacitetstilpasningen.

 

Udvalget har noteret sig, at arbejdsgruppen bag redegørelsen om kapacitetstilpasning har anslået den nuværende fangstkapacitet i det indenskærs krabbefiskeri til maksimalt 2.500 tons årligt. Dette betragtes ikke som tilstrækkeligt til at holde de nuværende 3 krabbeproduktions­anlæg i Aasiaat, Sisimiut og Nuuk kørende på et økonomisk tilfredsstillende niveau.

Udvalget er derfor enig i redegørelsens anbefaling om, at det er nødvendigt med en øget fangstkapacitet, så indhandlingen til de 3 eksisterende krabbeanlæg samt til de kommende anlæg i Paamiut og Maniitsoq fremmes mest muligt.

 

Udvalget skal i den anledning henlede opmærksomheden på den kondemneringsstøtte på 10.000.000 kr. under konto nr. 50.06.11 på Finansloven 1997, der disponeres af Erhvervs­støtteudvalget og som ydes til fremme af tilpasningen til ressourcen i den kystnære rejeflåde. Et tilsvarende beløb figurerer for budgetoverslagsårene. Det er udvalgets opfattelse, at en lignende ordning bør indføres for andre fartøjer, som f.eks. torskefartøjer således, at der også kan ydes erhvervsstøtte til disse til ombygning, reparation eller anskaffelse af fiskeredskaber med henblik på fartøjernes overgang til f.eks. krabbefiskeri.

 

På baggrund af de positive resultater, der har været i forbindelse med krabbefiskeri ved Qeqertarsuaq, lægger udvalget endvidere vægt på, at jollefiskere også får lejlighed til at deltage i krabbefiskeriet. Udvalget mener i den forbindelse, at der ligeledes bør være mulighed for støtte til anskaffelse af materiel til krabbefiskeri for jollefiskerne. Jollefiskerne hører til blandt de økonomisk svageste grupper, hvorfor tilskyndelse til deltagelse i krabbefiskeriet vil være en tiltrængt mulighed for denne gruppe.

 

Idet udvalget iøvrigt lægger vægt på, at der skabes både politiske og økonomiske løsninger, der sikrer en hurtig indsættelse af grønlandske fartøjer i det udenskærs krabbefiskeri, vil udvalget ikke afvise, at det kan blive nødvendigt at indsætte udenlandske fartøjer. Udvalget skal dog i den forbindelse lægge dog vægt på, at:

 

For det første:  Der bør være tale om tidsbegrænsede ordninger for hver enkelt fartøj.

For det andet:  Der bør være grønlandsk deltagelse og medejerskab i henhold til bestemmel­serne i ' 6 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri og i henhold til bekendt­gørelse nr. 35 af 28. oktober 1993 om bemandingen af grønlandske fiskefartøjer.

For det tredje:  Ordningen bør ikke skabe unødige hindringer for de indenskærs krabbefi­skeres leverancer til de nuværende landanlæg.

 

På baggrund af oplysninger, udvalget har modtaget ved samråd med en repræsentant fra Grønlands Naturinstitut den 21. maj 1997, skal udvalget om det udenkærs krabbefiskeri afslutningsvis anbefale, at fiskeriet foretages med forsigtighed og at der for de deltagende fartøjer bliver pligt til at indlevere logbøger med henblik på herigennem at få et overblik og indsigt i krabbebestandens størrelse og sammensætning.

 

Med disse bemærkninger tager udvalget redegørelsen til efterretning og overlader sin betænkning til nærmere drøftelse i Landstinget.

 

Udvalget har følgende medlemmer: Fra Siumut Lars Karl Jensen og Hans Enoksen, fra Inuit Ataqatigiit Johan Lund Olsen og fra Atassut Otto Steenholdt og Siverth K. Heilmann.

 

 

Lars Emil Johansen , Landsstyreformand:

 

Jeg siger tak til Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalgets betænkning, ogdt er med tilfredshed, at Landsstyret bemærker, at et enigt udvalger tager ARedegøelse til Landsstyret om kapacitetstilpasning på Royal Greenlan A/S´s landanlæg@ til efterretning.

 

Udvalget har udtrykt forundring over produktionsfordelingen mellem anlæggende i Qeqertersuaq  og Qasigiannguit. Jeg kan hertil oplyse, at leveringen af råvarer til fantails-produktionen, d.v.s. rejer specielt tilpasset markedet i Japan som ikke er kogte, planlægges at finde sted fra to trawlere, som har nødvendigt sorterings- og indfrysningsanlæg ombord til at leverer de rejer, der er egnede til denne produktion.

 

Det har derfor ikke nogen særlig betydning, om råvarer skal leveres til Qeqertarsuaq eller til Qasigiannguit, og jeg skal her bemærke, at der også fra de to trawlere skal leveres råvarer til de to fantailsfabrikker i Sydgrønland, nemlig Alluitsup-paa og Qaqortoq.

 

Men med hensyn til spørgsmålet om, hvilke produktioner der skal køres i forskellige byer der skal jeg til Landstinget oplyse, at med hensyn til hvad for nogle produktioner der skal ske i Qasigiannguit, og hviken der skal ske i Qeqertarsuaq i hvilken andre byer, der har Royal Greenlands hovedkontor eller direktion og bestyrelser holdt møder med kommunalbestyrelser­ne i Diskobugten og taget nogle beslutninger  på baggrund heraf, og på baggrund af så har man planlagt fantails og friller produktionen skal kører i Qasigiannguit og friller i Qeqertarsuaq, og det er så på baggrund af et fælles møde man har holdt møde med kommunalbestyrelserne i Disko-bugten.

 

Og med hensyn til friller kan det oplyses, at råvarerne hertil er planlagt at skulle komme fra indhandlingen af hellefisk i Nordgrønland, d.v.s. fra Uummannaq og nordpå. Råvarerne leveres i frossen tilstand, og det er derfor ikke afgørende for denne produktion om dette foregår Qeqertarsuaq eller Qasigiannguit.

 

I planlægningen har det endvidere spillet en væsentlig rolle, hvilke anlægsinvesteringer, der er behov for på de pågældende landanlæg for at gennemføre produktionerne.

 

Iøvrigt skal Landsstyret gøre opmærksom på, at der med den samlede kapacitetsplan er tale om en fordeling af forskellige produktioner, som tilgodeser såvel økonomiske, som produktionsmæssige og ikke mindst beskæftigelsesmæssige hensyn overfor de berørte områder.

 

Placeringen af de enkelte produktioner er således nøje afstemt i arbejdsgruppens rapport på en måde, som tilgodeser såvel Landsstyrets overordnede økonomiske som beskæftigelsesfrem­mende politik.

 

Samtidig er det vigtigt, at understrege, at der også er taget hensyn til, at Royal Greenland A/S sikres gode muligheder for fremtidig økonomisk overlevelse og udvikling uden at risikere økonomisk tilbageslag på grund af overkapacitet på landanlæggene.

 

Med hensyn til udvalgets bemærkninger omkring krabbefiskeriet der skal jeg bemærke, at Landsstyret er opmærksom på, at der skal arbejdes med flere initiativer, som fremmer indsatsen i krabbefiskeriet. Der foregår således forskellige undersøgelser i Royal Greenland A/S og i Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst og Landbrug med henblik på indsættelse af yderligere fangstkapacitet.

 

Landsstyret vil, når der forventelig i løbet af kort tid foreligger mere konkrete forslag til fremme af krabbefiskeriet foretager de fornødne skridt der kan bidrage til at forøge fangstkapaciteten i krabbefiskeriet udover den indsat, som der allerede er mulighed for med de bevillinger, der er søgt påTillægsbevillingslovenn under denne Landstingssamling.

 

Specielt med hensyn til jollefiskernes deltagelse i krabbefiskeriet er det foreløbig Landsstyrets opfattelse, at joller næppe er velegnede til krabbefiskeri. Derfor vil Landsstyret prioritere den økonomiske støtte til de fartøjer, hvor det forventes den størst indhandlingseffekt af tilskuddene.

 

Landsstyret vil imidlertid genvurdere spørgsmålet omkring støttemuligheder til joller til anskaffelse af materiel med KNAPK. Landsstyret vil dog ikke hindre jollefiskere i at deltage i krabbefiskeriet, og derfor udstedes der også licens til jollefiskere, som søger licens til krabbefiskeri.

 

Med hensyn til udøvelsen af krabbefiskeriet er Landsstyret enig i, at man genvurderer spørgsmålet om støttemuligheder til joller til anskaffelse af materiel med KNAPK.

 

Med hensyn til udøvelsen af krabbefiskeriet er Landsstyret enig i, at krabbefiskeriet bør følges nøje. Dette gælder uanset om fiskeriet foregår udenskærs eller indenskærs, og Landsstyret vil derfor nøje følge udviklingen i det samlede krabbefiskeri i de kommende år, således at dette udvikles på et bæredygtigt grundlag.

 

Og med disse bemærkninger vil jeg takke for den positive behandling, som Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget i enighed har indtaget til redegørelsen om kapacitetstilpasningen på Royal Greenland A/S=s landanlæg.

 

 

Lars Karl Jensen, ordfører for  Siumut:

 

I forbindelse med forelæggelsen af Landsstyrets redegørelse vedrørende strukturtilpasningen for Royal Greenland´s fiskefabrikker  den 5. maj 1997 udtrykte vi tilfredshed med redegørelsen og såfremt selv forøgelsen af kapacitetsudnyttelsen fra 50 % til 75 %. Og samtidig pegede vi på forskellige forhold som vi mener Landsstyret skal være opmærksom på.

 

Af betænkningen afgivet af Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg fremgår det, at udvalget nøje har vurderet og vægtet de områder som vi lægger vægt på. I forbindelse med udarbejdelse af Fiskeriudvalgets behandling og vores deltagelse i debatten i andre fora, har vi fra Siumut lagt mærke til at samtlige repræsentanter for partierne og de byer som er blevet berørt af Royal Greenland A/S strukturtilpasningsplaner går ind for planerne, idet man forstår at operationen går ud på, fortabelse af færre mulige arbejdspladser.

 

I betragtning af at Diskobugten er et islægsområde, samt i lyset af transportmulighederne, så tilslutter vi os fra Siumut de ændringer som udvalget undrer sig noget over, såfremt ændringerne ikke går ud over råvarertilførslen til Qasigiannguit med henblik på fantailspro­duktionen idet vi forstå, at dette vil betyde omkostningsreduktionen.

 

Fiskerne i Qeqertarsuaq og kommunen er ængstelig ved stop for rejeindhandling og rejeproduktion samt den kommende mangel på indhandling af krabber i området. Fra Siumut skal vi henstille fra Landsstyret, at drøfte disse problemer Qeqertarsuaq kommune.

 

Fra Siumut lægger vi vægt på, at rejefartøjer og andre fiskefartøjer som nu er taget ud af fiskeriet bliver mere resultatinddraget i den videre udvikling af krabbefiskeriet. Derfor er er vi tilfreds med at Landsstyremedlemmet ikke ser nogen hindring for at jolle der deltager i krabbefiskeriet i visse lokaliteter fortsat kan være med, og at man agter at hører KNAPK vedrørende tilskud til fiskegrej til sådanne fartøjer.

 

Sluttelig så slutter vi os til udvalgets henstillinger til Landsstyret om de områder som man skal være opmærksom i forbindelse med udviklingen af krabbefiskeriet i relation til strukturtilpasningen, og vi er glade for at Landsstyret udtaler at denne udvikling skal foregå med behørig hensyntagen til bestandens bæredygtighed.

 

 

Jakob Sivertsen, ordfører for Atassut:

 

Da kapacitetstilpasningen af Royal Greenland A/S=s anlæg for ilandsatte råvarer, som blev redegjort af Landsstyreformanden, blev drøftet i Landstinget, fremkom Atassut med påstand om, at partiet mener, at det er svært at gå uden om med kapacitetstilpasning af Royal Greenland A/S=s landanlæg.

 

Et af tilpasningsformålene er at sikre varige arbejdspladser og derfor har vi forstået i Atassut, og i den forbindelse opfordres Landsstyret til, at der arbejdes ihærdigt for, at de kommuner, der mister arbejdspladser som følge af kapacitetstilpasningen, rammes mindst muligt. Denne indstilling af udvalget støtter Atassut meget kraftigt. Det er også tilfredsstillende, at Landsstyreformanden nævnte i sin redegørelse, at dette er man allerede gået i gang med.

 

Landsstyreformanden har i sit svar til udvalgets betænkning sagt, at man er opmærksom på at tage højde for anlægningen af produktionerne efter hvor produkterne findes, bla. i Qeqertarsuaq og Qasigiannguit. Endvidere er vi i Atassut tilfreds med, at Landsstyret er parat til at give tilskud, hvis der kan igangsættes krabbefiskeri.

 

Med hensyn til udnyttelse af krabber har der været gennemført forskellige undersøgelser fra Royal Greenland A/S og Direktoratet for Fiskeri-, Fangst- og Landbrug: Med henblik på at forøge fangstkapaciteten, og dette tilslutter vi os fuldt ud fra Atassuts side. Endvidere er vi i Atassut tilfreds med, at Landsstyret er parat til at give tilskud, hvis der kan igangsættes krabbefiskeri.

 

Jollefiskerne har haft det svært i de senere år, derfor kan vi godt forstå, at udvalget indstiller at jollefiskerne inddrages i krabbefiskeriet og fra Atassut skal vi endvidere indstille til Landsstyret, at mindre både, der er godkendt som erhvervsfartøjer er man også åben overfor disse at få disse  anerkendt til krabbefiskeri.

 

Fra Atassut finder vi det vigtigt, at jollefiskere får mulighed for lån til redskaber o.lign. til krabbefiskeri, og at Landstinget forhandler med KNAPK om dette. Når der bliver fundet nye produktioner, at de så bliver tilpasset kapaciteten, det finder vi altid som vigtigt fra Atassut, således at vi hele tiden er parat til at vi skal have nogle ressourcer også i fremtiden.

 

Og med disse bemærkninger tager Atassut betænkningen til orientering.

 

 

Johan Lund Olsen, ordfører for Inuit Ataqatigiit:

 

Tak. Som man allerede ved, så startede vi behandlingen af dette punkt den 5. maj i indeværende, hvor vi så henviste punktet til behandling i Fiskeri- og Fangstudvalget idet det også kan få konsekvenser for de berørte kommuner, idet vi har vurderes det sådan at det er vigtigt, at man vurderer det nøje i Landstinget.

 

Og m.h.t. de forskellige spørgsmål der vedrører krabbefiskeriet, der har vi så ønsket at det yderligere blev behandlet hos Landstinget, og Landstinget har jo den beslutning har vi respekteret, og det har vi så forsøgt, at indarbejde i udvalgsarbedjet selvom det også har været besværliggjort som konsekvens af Royal Greenlands generalforsamling den 12. maj, der hvor de allerede var begyndt en omstrukturering som et pålæg fra Landsstyret.

 

Og det har vi så fået orientering om via Sermitsiaq idet denne er sket udenom Landstinget, hvorfor denne kapacitetstilpasning også har været sket som lidt uregelmenteret, og såfremt denne tilpasning blot hilses med glæde uden grundlag så anser vi det som en beslutning der er taget henover hovedet på Landstinget, og denne metode skal vi også på det kraftigste påpege overfor Landsstyret, idet man skal komme væk fra denne form for behandling.

 

Landstinget Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg har i sin betænkning, der siger Landstinget også i sin besvarelse, eller der vil Landsstyret ikke besvarer det, og det er disse ting som Landsstyret ikke ville komme med et svar på.

 

Med hensyn til krabbeforekomsten i og dette er i særdeles særlig påtrængende at få svar på så vidt som det angår Paamiut og Maniitsoq kommuner der som bekendt står i en uafklaret situation eftersom den udenskærs krabbebestand tilstadighed  end ikke er undersøgt til bunds. Inuit Ataqatigiit kan ikke andet end opfatte dette som Landsstyreformandens forsøg på, at stikke af for de givne løfter som han også lovede at arbejde for fra denne talerstol ved fremlæggelsen af redegørelsen den 5. maj, eller er det fordi Lansstyret har andre kort i baghånden til gavn for disse kommuner, men som vi i Landstinget bare ikke kender til ?, men vi tror det næppe.

 

Men det faktum står soleklart for os, der er ingen hverken hos Landsstyret selv hos Royal Greenland som hos nogen vores eget Naturinstitut der ved en pind hvor stor en krabbebestand der er udenskærs på nuværende tidspunkt.

 

Og dette skyldes som bekendt at vi nu via tillægsbevillingsloven TB1 først skal til at bevilge de nødvendig midler hertil, og som vi ført vil kunne se resultatet af omkring 2 års tid, hvorfor det først til den tid vil være muligt at danne sig et præcist overblik over bestandens størrelse, og som hvis alt går vel vil kunne udgøre de påtænkte råvarergrundlag for en evt. krabbeproduktion i Paamiut som i Maniitsioq.

 

Vi kan så blot spørge os selv om Landsstyret i lighed med canadierne er begyndt at gå i tryllekunstnerens ærinde. For vi huske vel alle, at dette ikke er så langt tid siden blev meddelt at torsken ved et tryllslag var kommet tilbage til de canadiske kyster, men dette skete tilfældigvis i forbindelse med det canadiske parlamentsvalg for at tækkes vælgerne.

 

Set i betragtning af disse kritisable forhold, skal Inuit Ataqatigiit derfor fortsat og usvækket fastholde sit tidligere fremsatte krav om, at såvel Paamiut som Maniitsoq ikke skal lades i stikken, og derfor som minumum har vi krav på kompensation for de arbejdspladser de kommer til at miste i størrelsesorden som svarer til ialt 80-100 arbejdspladser.

 

M.h.t. til den påtænkte fordeling af produktionen mellem Qeqertarsuaq og Qasigiannguit skal vi fra Inuit Ataqatigiit udtale, at vi er fuldt ud er enig med udvalget herom, men at vi heller ikke vil undlade at komme med en betragtning om at den valgte løsning allerede lugter langt væk af forlængst indgåede aftaler også sålangt tilbage som til sidste år, hvor end ikke den arbejdsgruppe fra Royal Greenland som fra Landsstyret kanp nok var kommet igang, og som derfor kan henføres til den flytten rundt på skakbrikkerne i forbindelse med Landsstyrefor­mandens kandidatur til formandsposten i sit eget parti sidste år.

 

De afgivne svar er derfor nærmere at betragte som en undvige-manøvre og intet andet. Gad vide hvordan fordelingen eller var blevet ordnet, såfremt Royal Greenland selv havde fået frie hænder hertil, og man ville såmænd nok have peget på en fortsat rejeindhandling og produktion i Qeqertarsuaq, da byen som bekendt er tæt ved rejefelterne, og man ville såmænd nok have peget på en frilleproduktion i Qasigiannguit da hellefisken jo også er lokaliseret i området.

 

Som bekendt påpegede udvalget i sin betænkning også at der skal tages de nødvendige initiativer til at sikre en øget råvarer tilførsel af krabber til de nuværende anlæg i Asiat, Sisimiut som i Nuuk, og at dette bør ske gennem en forøgelse af den nuværende fangstkapaci­tet, således at man ved indførelse af støtteordninger gennem ESU kunne gøre det muligt ud over de kondemnerede rejefartøjer, også vil kunne inddrage torskefartøjerne. Disse står jo som bekendt uvirksomme hen og hensyner, og det er mere end mærkeligt, at Landsstyrefor­manden heller ikke kommentere denne mulighed nærmere selvom denne mulighed for en yderligere forøgelse af fangstkapaciteten er en oplagt mulighed for også at øge indhandlingen, og dette er for os i IA aldeles besynderlig at erfarer, også når der ligeledes henses til den mulighed for en forøgelse af fangstkapaciteten som jollefiskerne også repræsentere, men som Landsstyret åbenbart er tilbageholdende overfor at give en tiltrængt mulighed for.

 

Dette er jo just ikke et udtryk for en koordineret indrettet politik fra Landsstyrets side eftersom der her udstilles en politik der her i den grad er både usammenhængende og selvmodsigende på en og samme tid. For alt imens at man skriger efter flere råvarertilførsler til krabber til de eksisterende anlæg, så er man til stor fortrydelse for andre, men en oplagt mulighed herfor tilbageholdende overfor de muligheder som de grønlandske torskefartøjer også repræsenterer, og som man nu også meddeler ud til de grønlandske jollefiskere.

 

Vi vil fra Inuit Ataqatigiit ikke vende det dumstumme ører til de helt klart urimelige forhold, vi vil ikke være med til at sende et budskab ud om, at vi ikke kan gøre nyttigt brug af den allerede eksisterende fartøjskapacitet, som torskefartøjerne jo netop repræsenterer, også nu hvor torsken stort set er forsvundet fra vores farvand.

 

Inuit Ataqatigiit skal derfor endnu engang appellere kraftigt til, at det er påkrævet og nødvendigt, at også at indføre offentlige støtteordninger, også til disse fartøjer, således at der ud over ud over kondemnerede rejefartøjer åbnes mulighed for støtte til såvel ombygninger, reparation som til en nødvendig anskaffelse af fiskeredskaber for disse. Spørgsmålet drejer sig nemlig om i alt enkelhed om, hvem vi vil prioritere fremfor andre.

 

Det er naturligvis vores egne her i landet, brugerne, fiskerne og deres fiskefartøjer vi skal skabe de nødvendige haste løsninger for. Herefter bør det være sådan at vi først derefter, når vi ikke selv kan stable egne løsninger igennem, skal hente udefrakommende fiskere til vore fiskevande, og kun når de betingelser som Fiskeriudvalget også selv har opremset i sin betænkning ligeledes kan opfyldes.

 

Dette spørgsmål har ligeledes undgået Landsstyreformandens opmærksomhed, da han end ikke med et pennestrøg har svaret herpå. Hvad er egentlig formålet med sådan et hastværk ?

 

Og med disse bemærkninger skal Inuit Ataqatigiit sætte sin lid og håb til, at vores bemærkninger her også både får vægt og fylde i de videre overvejelser som Landsstyret skal igang med til størst muligt gavn for egne fiskere. Dette har de jo som bekendt efter vores opfattelse helt klart behov for.

 

 

Bjarne Kreutzmann , Akulliit Partiiat:

 

Akulliit Partiiats bemærkninger vedrørende Strukturtilpasning Royal Greenland A/S, og vi har med interesse studeret betænkningen. Jeg konstaterer at den nuværende produktion i Royal Greenland A/S er såvel ihensigtsmæssigt som urentabelt tilrettelagt.

Royal Greenland bør jo fungere som en virksomhed for at kunne klare sig internationalt, at fungere som en virksomhed vil sige at skulle drives på det sunde driftsøkonomiske princip om profitmaksimering.

 

Derfor skal der lukkes anlæg og rationaliseres, hvilket er klart forståeligt, men det afstedkommer nogle store samfundsmæssige problemer de steder, hvor produktionerne lukkes. Der er ingen arbejde i de byer, ingen aktivitet og heller ingen fremtid. Man ønsker så at skabe nogle andre arbejdspladser, men de skal have en reel chance for at blive permanente, ellers bliver det bare penge ud af vinduet, igen.

 

Vi synes stadigvæk, at man bør diskutere, om det ikke vil være en fordel for både Royal Greenland A/S og samfundet, at man i Royal Greenland A/S koncentrerede sine kræfter om den forretningsmæssige drift, og blev drevet som et privatøkonomisk foretagende uden politisk indblanding, og de samfundsmæssige beskæftigelsesmæssige problemer hørte hjemme i et andet regi ? Dette har vi bl.a. berørt under behandlingen af dagsordenspunkt 11.

 

Herefter vil jeg generel kort knytte bemærkninger til betænkningen. Det synes efter de i betænkningen opgivne praktiske oplysninger, at være fornuftigt, at fantails produceres i Qeqertarsuaq og friller i Qasigiannguit.

 

Med hensyn til krabbefiskeri synes vi stadigvæk, som jeg bemærkede under 1. behandlingen at det synes være fornuftigere og sikrere, at krabbefiskeriet foretages ved hjælp af et skib. Man ville udgå for meget spild af krabber, som jo skal være helt friske, d.v.s. faktisk levende, ved indhandlingen. Men om det skal være udenlandske skibe, sætter Akulliit Partiiat spørgsmålstegn ved, for er vi ikke selv i stand til at skaffe indhandlingsskibene ?

 

Men uanset, om det bliver med det ene eller det andet skib, er vi fuldstændigt enige i, at fiskeriet foretages med forsigtighed, hvorfor vi støtter tanken om logbøger med henblik på overblik og indsigt i krabbebestanden.

 

 

Anthon Frederiksen , Kandidatforbundet:

 

Med henvisning til vores kommentarer ved 1. behandlingen, skal vi fra Kandidatforbundet fremkomme med følgende udtalelse til Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalgs betænkning:

 

Til vores positive modtagelse til den 1. behandling af Redegørelse vedrørende kapacitetstilpas­ning af Royal Greenland A/S=s landanlæg så skyldes dette ikke mindst med at der regnes med etablering af nye 85-90 vedvarende arbejdspladser hele året rundt i Qasigiannguit og at der skulle bygges nye bygninger til produktionsformål, og at der ved friller i Qeqertarsuaq regnes med etablering af beskæftigelse af 30 medarbejdere året rundt, fremfor nuværende beskæftigelse på 19 medarbejdere, og vores støtte til betænkningen skyldes bl.a. at man vil bygge et helt nyt produktionsanlæg. Derfor synes jeg at jeg vil stille spørgsmålstegn ved Fiskeri-, Fangst-, og Landbrugsudvalgets m.h.t. disse fremlæggelser.

 

Udvalget har fuldstændigt ret i, at der tiltrængte gevaldigt økonomisk finansiering i forbindelse med tilpasningen af fiskeriflåden  idet fartøjerne skal tilpasses til krabbefiskeri, ikke mindst i betragtning af at koncernen sætter sin lid til krabbeproduktion. Derfor er det nødvendigt med finansieringsstøtte til renovering af kuttere, der er udgået af rejefiskeriet og selvfølgelig også af andre fartøjer, selv krabbefiskeri.

 

Jeg er glad for, at Fisker-, Fangst-, og Landbrugsudvalget har bemærket tilfredsstillende krabbefiskeri ved Qeqertarsuaq for krabbefiskeriet startede ved Qeqertarsuaq ved slutningen af 1980'erne, derfor er det nødvendigt med en forbedring af fiskefartøjer og indhandlingssan­læg selv det efterhånden erfarende fiskere.

 

Jeg er meget skuffet over fordi Fiskeriudvalget fremkom med at det kan blive nødvendigt med udenlandske fiskeres deltagelse i krabbefiskeriet, at det kan blive aktuelt, og er allerede begyndt, at tale om mulighederne herfor. Hvornår skal det forstås at grønlændere skal anvende mest muligt på alle ledere og kanter, da dette er alvorligt nødvendigt for Grønland, i stedet for at udnytte den mest billigere arbejdskraft, fiskefartøjer, proviant, grejer, tøj m.m. udefra for vi er klar over, at det er uundgåeligt forsyning udefra men dette må anvendes i begrænset omfang.

 

Vi må udnytte vores egne bedre det vil sige fiskefartøjer, fiskere m.m. i stedet for at tilkalde andre for hvis vi bliver ved på den måde, så bliver der flere og flere grønlændere der bliver arbejdsløse. Jeg er glad for, at Landsstyreformanden er overvågen er vågen overfor at der skal tages mere tiltag til krabbefiskeriet, og ligeledes at der skal igangsættes flere undersøgelser med henblik på en udbygning af krabbefiskeriet. Fra Kandidatforbundet støtter vi også at man vil sætte igang med at undersøge jollefiskernes muligheder i samarbejde med KNAPK, idet de som bekendt er jollefiskernes der har de største problemer i de seneste år.

 

Med disse ord modtager jeg Landsstyreformandens besvarelse til efterretning og betænkning.

 

Lars Emil Johansen , Landsstyreformand:

 

Jeg siger tak til samtlige ordførere. Man er tilbøjelig til at vende tilbage til Qasigiannguit og Qeqertarsuaq, hvorfor jeg i den forbindelse skal understrege, at med hensyn til hvad der skal produceres enten i Qeqertarsuaq eller Qasigiannguit , der er der Royal Greenlands bestyrelsesformand i forbindelse med sin rundrejse i Discobugten, der er det  i forbindelse med møder afholdt deroppe der er blevet nået til denne fordeling.

 

Der er mulighed for at producerer faintails i Qasigiannguit, det er økonomisk forsvarligt og det er muligt og den det melder Royal Greenland direktion, og ligesom de også indstiller at såfremt fantailsproduktionen skal påbegyndes i Diskobugten så må være i Qasigiannguit.

 

Og jeg synes det er nogle eller Inuit Ataqatigiits bemærkninger om, at det er en dårlig vane der bliver brugt, de ord må vende tilbage de må sedes tilbage til medlemmet der, det er ikke først gang at Johan Lund Olsen har brugt sådanne bemærkninger det må sendes tilbage til vedkommende der har sagt det.

 

Rejeproduktionen startede først i Qasigiannguit og det er jo også, hvis man skal se på det, så må man også bruge den bemærkning, at man ikke skal være nervøse for, at man vender tilbage til rejeproduktionens fødested, nemlig Qasigiannguit allerede i midten af 1950'erne påbegyndte man rejeproduktionen i Qasigiannguit, og såfremt man synes det er mærkeligt at man vender tilbage til Qasigiannguit, det er blot mærkelig at man gør det, og så uanset om der er islæg med mere, men jeg stoler på Royal Greenland og har kendskab til egne forhold, og dermed indstiller ud fra sine egne erfaringer.

 

Akulliit Partiiats ordfører var også inde på,  nemlig Akulliit Partiiats medlem var inde på, at man skal foretage sig uden politisk indblanding, men vi vil jo meget gerne blande os politisk, hvor man skal lande diverse råvarer, men jeg må igen understrege at Landsstyret også lægger vægt på, at man ikke blander sig politisk vor de forskellige råvarertilførsler skal ske, men politisk må vi også på vegne af borgerne tage stilling til eller at råvarertilførslen sker for at sikre en fortløbende råvarertilførsel.

 

Om den redegørelse som Landsstyret allerede behandlede i februar måned, og der var Landstingets Finansudvalg enigt gået ind for denne redegørelse og her i kan det ses at Finansudvalget den 15. februar skrev til Landsstyret, om udvalget lørdag den 15. februar i sit 180`ende møde også gik ind for, at Royal Greenland skal have en kapacitetstilpasning, hvor Finansudvalget også godkendte Landsstyrets indstilling, hvor man også var inde på med hensyn til Royal Greenland eller krabbetilførslen skal have en aftale med KNAPK, og at hvor man også ønskede fortløbende orientering om hvordan det går Royal Greenland, hvor Finansudvalget også ønskede at blive orienteret fra fra Landsstyremedlemmet.

 

Og Johan Lund Olsen skal ikke få det til at lyde som om, at Johan Lund Olsen får det til at lyde som om, at Landsstyret tager beslutninger uden om Landstinget, hvor han åbenbart har læst det i Sermitsiaq. Johan Lund Olsen må også selv holde sine egne ører åbne, og følge med idet der rent faktisk sker, når dette allerede er blevet godkendt i Finansudvalget som Inuit Ataqatigiit også selv er medlem af, og også med baggrund i et enigt Fiskeriudvalgs betænkninger, og derfor må Johan Lun Olsen selv holde sin surhed for sig selv.

 

Hvis man ikke kan huske hvornår Finansudvalget har godkendt det så skal jeg meddele, at det skete den dag da Kulturhuset KATUAQ blev indviet allerede dengang i februar måned, så havde det grundlag for at tage disse initiativer, og derfor man kan skrive at e skriverier der var i Sermitsiaq i maj måned danner grundlag for den beslutning, men efter at have sagt dette, vil jeg gerne sige tak til partiernes ordførere, som hvor de så enigt i Fiskeriudvalget også godkender som danner grundlag for Landsstyrets videre arbejde. 

 

 

Paviaraq Heilmann , Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

 

Tak og det er ganske kort som jeg lige skal uddybe et par ting. M.h.t. at man kan give ekstrabevillinger, så forstår jeg det sådan at både Siumut og Atassut går ind for det. Landsstyret er meget interesseret i, at man på en smidig måde også udbygger og udvikler krabbefiskeriet, således at de eksisterende krabbeanlæg som allerede er etableret i Nuuk, Sisimiut og Asiat og således at man også i Maniitsoq og Paamiut kan etablere krabbeanlæg, og således at man også kan sikre en fortløbende råvarertilførsel, både på længere og kortere sigt.

 

IA forsøger at stille et spørgsmålstegn ved om man om der er grundlag for etablering af krabbeanlæg i Maniitsoq og Paamiut, der har været ført nogle forskellige forsøgsfiskerier ved Paamiut og ved Maniitsoq og man skal yderligere have forsøgsfiskerier nordpå for Paamiut og også længere nordpå, og der er og det er påvist at der er grundlag for etablering af flere krabbanlæg.

 

Hvad angår tilskudsmulighederne for jollefiskerne og årsagerne til at vi først gerne vil have en debat med KNAPK er sidste år fordelte vi 3 mio. kr. i samarbejde med KNAPK, og det er sådanne forhold IA også lægger vægt på, og der er var der fuldt enighed omkring og årsagen til, at man ikke vil give støtte til jollefiskerne, nemlig at krabbetegnerne er dyre og de fylder meget, men i forbindelse med vores debatter med eller drøftelser med de berørte organisationer, der vil man tage stilling til om der evt. skal gives tilskud til denne gruppe.

 

Men i samarbejde med Royal Greenland skal der også laves undersøgelser om der er krabbeforekomster udenskærs og såfremt vores fiskere skal anskaffes udenskærs fartøjer til krabbefiskeri så må vi også sikrer os at der er økonomi bag deres investeringer, således at vi også får muligheder for at undersøg om der virkelig er krabbeforekomster udenskærs, og det planlagte undersøgelser er igang i de forskellige lokaliteter i samarbejde med Royal Greenland, fiskerne og canadierne, og således er der flere interesserede i at udføre krabbefiskeri, som nu påbegynder undersøgelser omkring krabbeforekomsterne udenskærs og  vi regner med, at det planlagte vil kunne gå igang om et halvt års tid, hvor vi håber at det også vil lykkes, og det hele sker jo i samarbejde med fiskerne, hvorfor jeg håber man ikke vil bruge yderligere tid til det.

 

 

Siverth K. Heilmann , Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

 

Tak. Jeg vil også på vegne af udvalget sige tak til partiernes ordførere og til deres besvarelser og Landsstyreformandens besvarelse, det vil jeg gerne sige tak for.

 

Selvfølgelig har vi fra udvalgets side m.h.t. de spørgsmål der blev stillet, så kan vi sige at vi ikke fuldt ud har besvaret dem godt, men størstedelen er blevet besvaret og det er jeg glad for, men det er også vigtigt at udtale at man under 1. behandlingen af denne strukturtilpasning for Royal Greenland A/S og debatten her, så gik et absolut flertal hos partierne ind for, at man fortsætter med behandlingen af sagen, og hos de forskellige ordførere og mest på baggrund af deres forskellige bevæggrunde, så har man via sendt sagen til Fiskeriudvalget og vi har såvidt muligt prøvet at udfører dette så korrekt som muligt, og det er jo et alvorligt spørgsmål og der er forskellige spørgsmål der kan bedre end andre og som man også bedre forskellige politiske tilhørsforhold, og det er også korrekt.

 

Men jeg er også glad for, at man i alle de berørte kommuner opfordrer til Landsstyret, at de kommuner der bliver ramt hårdest at man snakker med dem fra Landsstyrets side, det er jeg glad for, og især fra Atassuts side ko man ind på, at jollefiskerne får licens eller jollefiskerne har licens til kunne drive jollefiskeri, at det også kan få støtte og muligheder til indkøb af fiskefartøjer og joller, og den opbakning det fik på det område, den er jeg også glad for.

 

Uden at kommentere de enkelte partiers ordførerindlæg, så vil jeg lige sig at IA=s ordfører han er lige lov meget, selvfølgelig skal de selv have deres ansvar for det ord de hårde ord om tryllekunstnere og alt muligt som de brugte fra denne talerstol, jeg mener at det er ordførens eget ansvar, men at vi har et godt samarbejde i udvalget det glæder jeg mig over.

 

Og m.h.t. Anthon Frederiksens bemærkninger fra Kandidatforbundet, først var han glad og så var han meget skuffet, til ham vil jeg lige udtale, at selvfølgelig skal vi prioritere de hjemmehørende fartøjer, og selvfølgelig også besætningen der, men idag har vi jo gennemført forsøgsfiskeri på indenskærsområde og det vil vi også fortsætte med, for at få undersøgt krabbebestanden, således at vores fiskere kan udnytte råvarerne, men der har ikke været forsøgt større forsøgsfiskeri til udenskærs, og vores fiskere skal også deltagere, vi mener at hvis der skal oprettes krabbeproduktion ud over de eksisterende både i Paamiut og Maniitsoq, at man får undersøgt bestanden med en hivs bistand fra Canada, det er det der er nødvendigt f.eks. da der blev gennemført forsøgsfiskeri i Paamiut og uden at skuffe beboerne fra Paamiut så må vi udtale, hvor mange fiskere skal deltage i krabbefiskeriet her blev det nævnt at hvis der er nogle der er interesseret fra Maniitsoq så vil man opfordre til at de tager sydpå.

 

Jeg mener vi har en meget langstrakt kyst og såfremt forsøgsfiskeriet bliver vellykket, så må forskellige byer også samarbejde, vi skal også gøre det samme til udenskærs, man kan evt. spørge f.eks.fiskefartøjer ud fra deres størrelser, gad vide hvor mange der er parat til at gå i fiskeri ? Selvfølgelig sådanne forhold hvis Landstingets ønsker at disse bliver undersøgt og hvis de berørte organisationer skal høres, så men jeg at man også kan gøre brug af denne mulighed og gendrøfte den.

 

Samtlige partier har jo klart sagt at de er enig i, at det er nødvendigt med forsøgsfiskeri til udenskærs og vi er allesammen interesseret i at samtlige Landstingsmedlemmer er også interesseret i, at man får oprettet flere arbejdspladser på land og man efterlyser produkter til behandling i landanlæggene, hvorfor man udover det indenskærs krabbefiskeri også kan give mulighed for at der kommer nogle udefra og fisker udenskærs og  fået dem produceret i land.

 

Vi skal prioriterer grønlænderne det er først hvis det er nødvendigt, vi vil have bistand fra udlandet. Tak.

 

 

Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit.

Jeg siger tak. Jeg vil heller ikke undlade at påvegne af Inuit Ataqatigiit som ordfører for Inuit Ataqatigiit hvor Landsstyreformanden også har kritiseret mig, det vil jeg selvfølgelig kommentere.

 

Og selvfølgelig er vi selv ansvarlige for de bemærkninger vi kommer med her fra talerstolen. Og det påpegede udvalgsformanden for Fiskeriudvalget også. Og når vi snakker om kritisable forhold der tænker jeg på den fremgangsmåde der er blevet brugt i forbindelse med denne sag her.

 

Som bekendt så debatterede vi strukturtilpasningen af Royal Greenland den 5. maj og her blev sagen drøftet i løbet af 4 timer her, hvis jeg husker korrekt, og denne debat resulterede i, som Landsstyreformanden selv den 5. maj bemærkede, at sagen skulle viderebehandles i Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg. Og det er netop dette vores Landstings­formand også afsluttede i sin bemærkning om at sagen skal køres videre i udvalget, således at de kommuner som bliver ramt at strukturtilpasningen og de konsekvenser tilpasningen kunne få, kunne blive vurderet i udvalget.

 

Og en af formålet med, at det også skulle behandles i udvalget var netop vurderingen af krabbeforekomsten udenskærs og jeg kan ikke se hvorfor alle disse spørgsmål skal kritiseres. det er korrekt da Sermitsiaq udkom den 16. maj der kunne man dengang der læse at Royal Greenland under sin generalforsamling den 12. maj, der var Royal Greenland blevet pålagt af Landsstyret om, at igangsætte omstrukturering uanset hvilket resultat udvalget måtte nå frem til, og det har vi selvfølgelig også beviser på.

 

Jeg sidder med et brev her, som eller Paviraq Heilmann har skrevet til Sermitsiaq=s direktør Poul Kragrup, hvor Landsstyremedlemmet også understregede at Landsstyret havde taget stilling til, og henstillede at Royal Greenland kunne igangsætte sin strukturtilpasning uanset hvad udvalget måtte tage hensyn til og denne debat også ville resultere i.

 

Det må man også huske når vi snakker om dårlige vaner, vi ved også at, at Sermitsiaqs redaktion også har sendt et brev til Landsstyreformanden og dette brev er vi også i besiddelse af, idet det også er blevet omdelt til udvalgets medlemmer. Det er jo underligt når sagen er blevet henvist til udvalgsbehandling og det er disse ting man overhovedet ikke har taget hensyn til hos Landsstyret.

 

Og jeg skal blot gentage, at det er endeværende at uanset om vi arbejder i udvalget og kommer med betænkninger og stiller nogle forskellige spørgsmål som vi anmoder om at få et svar fra Landsstyret, så bliver der ikke svaret på disse forskellige spørgsmål stillet til Landsstyret, og det ser vi nu igen her i denne her sag, idet der er mange spørgsmål som udvalget i sin betænkning har stillet, disse spørgsmål vil Landsstyreformanden ikke svare på, især hvad angår arbejdspladserne i Paamiut og Maniitsoq og de arbejdspladser der bliver mistet disse steder, nemlig 80-100 arbejdspladser, og hvilken ordning man så gerne vil komme med en ordning om.

 

Og derfor er det også en tilsidesættelse fra Landsstyreformandens bemærkninger den 5. maj idet han også udtrykte gav udtryk for at de berørte kommuner skal mærke mindst mulig til ændringen og den opgave ville han påtage sig selv. Så må han også kunne kommentere, hvilke tiltag han har i sinde at foretage.

 

Udvalget fremlagde i sin betænkning som en vigtig ting, at fiskefartøjerne som før har været rejefiskere d.v.s. udenskærsfartøjerne således at de også kan, at der skabes muligheder for at yde lån igennem ESU til disse fartøjer, således at de kan indgå i krabbefiskeriet, dette spørgsmål bliver der heller ikke svaret på.

 

Som vi ved så har vi afsat midler til kondemnering hvor vi har afsat 10 mio. kr. til side til dette formål, men disse 10 mio. kr. bliver udelukkende brugt til forhenværende rejefartøjer. Torsken er jo forsvundet fra vores kyster, hvorfor der er en del fartøjer som ikke længere bruges til, hvorfor kan man ikke give støtte til de torskefartøjer som blot lægger stille hen ? Men i Asiat, Sisimiut og her i Nuuk er der krabbeanlæg og da der bliver tilført en begrænset mængde sidste år på ca. 500 tons, men der m være mulighed for at man igennem ESU også kan yde støtte til forskellige fartøjer f.eks. forhenværende torskefiskere.

 

Der er ca. 17. mio. kr. til ESU og som man ved så er der i forbindelse med strukturtilpasnin­gen så har Royal Greenland fået en besparelse på ca. 13. mio. kr. og størstedelen af disse penge henstår i en fond, og når man sætter alle disse beløb sammen så har vi omkring 37 mio. kr., derfor kan vi også drage nyttig af disse ting, da vores fiskere også har et stort behov for tilførsel af midler, hvorfor vi i større omfang ikke bør diskutere dette, idet behovet er så klart for denne gruppe.

 

Og jeg skal også lige nævne at når man tænker på krabbeforekomsten udenskærs så har vi fra Fiskeriudvalget lagt vægt på at foretage en høring hos Naturinstituttet og det har vi så også gjort, og der har vi så fået nogle foruroligende meldinger herom, hvor der blev indrømmet fra Naturinstituttet at man ikke har kendskab til krabbeforekomsten udenskærs, og såfremt vi skulle foretage en undersøgelse herom, selvom der er afsat 1,5 mio. kr. igennem TB1, så kan vi ikke gennemføre det i indeværende år, måske først om 2 år, så har vi et større kendskab til krabbeforekomsterne udenskærs. Og derfor Paamiut og Maniitsoq, der har de meget alvorlige problemer, og det er netop disse byer vi også bestræber os på at hjælpe.

 

Og afslutningsvis vil jeg heller ikke undlade at bemærke, at heldigvis kan man producere faintails i Qasigiannguit som Royal Greenland nu anser for at være økonomisk bæredygtig, men det kan måske ikke være tilfældet, i knap 4 år har man brugt 20-30 mio. kr. i Alluitssup-paa og Paamiut, hvor vi så har givet mellem 20-30 mio. kr. til Royal Greenland, og såfremt faintailsproduktionen i Qasigiannguit også skal kunne bære sig selv økonomisk der kan man ikke sige, at det netop er bæredygtigt, hvorfor vi også må formode at vi også giver tilskud til denne produktion.

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

 

Til Johan Lund Olsen skal jeg lige præcisere, at med hensyn til at det er økonomisk rentabelt og at det giver overskud, det er to forskellige ting, selvfølgelig hvis man kan gennemføre en rentabel produktion så kan man starte uanset om det giver overskud i starten.

 

Faintailsproduktionen bliver startet, da det er økonomisk rentabelt både Alluitssup-paa og Qaqortoq selvom det ikke giver overskud, at det er økonomisk rentable det er at vi har forhåbninger til og vi hensigt til at der ikke er behov for en evig støtte og tilskud. Jeg mener også at vi må udtale at faintailsproduktionen i Alluitssup-paa og Qaqortoq bør ellers være økonomisk rentabel, jeg håber også det kan blive tilfældet, men at det er forsvarligt økonomisk at med hensyn til samfundsøkonomien så vil man også oprette mange arbejds­pladser i Maniitsoq.

 

Derfor m.h.t. at det er forsvarligt økonomisk art og at det giver overskud, der er to forskellige ting.

 

Jeg mener at i og med at vi snart er færdig med dette spørgsmål og Fiskeriudvalgets formand Siverth K. Heilmann i sit indlæg præciserede at det absolutte flertal her i landet støtter strukturtilpasningen, således at Royal Greenland får lavet sin strukturtilpasning indeholdt den redegørelse der er blevet fremlagt.

 

Redegørelsen blev færdiggjort den 15. februar, da der blev taget en beslutning i Finansudval­get, og for det andet da et absolut flertal her i Landstinget den 5. maj gav deres støtte, derfor har Landsstyrekoalitionen Siumut og Atassut med baggrund af 23 Landstingsmedlemmer ud af 31, og hvis man skal påpege, at de har arbejdet uden bagland, det er vist ikke på sin plads.

 

Og efter den 15. februar at Landsstyret også i Finansudvalget fordi Finansudvalget har kompetence til, at tage økonomiske beslutninger ud over Landstingssamlingerne, og d.v.s. med repræsentanter fra partierne Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit og disse partier har 29 personers bagland ud af 31 Landstingsmedlemmer, og hvis man skal påpege dem, at de arbejder meget dårligt uden bagland, jeg mener at det er helt ude af proportioner.

 

Jeg beklager at skulle udtale, at Landsstyret ikke blot er et bagland for Landstinget, men Landsstyret har haft bagland også i Finansudvalget, hvor også et absolut flertal den 5. maj også gav deres støtte, og jeg skal også sige, at Siverth K. Heilmann havde et i at siden dengang støttede et absolut flertal, men at der kom enkelte særskilte spørgsmål der skulle videregives til udvalgets behandling, og det er netop dette grundlag vi har haft i Landsstyrets arbejde.

 

At for at redde op til 280 arbejdspladser, så vil Landsstyret ikke forsinke strukturtilpasningen uanset hvordan forståelsen hos Johan Lund Olsen, så føler vi hos Landsstyret at vi har et absolut flertal til at køre sagen videre. Derfor skal jeg endnu engang præcisere at vi ikke er udtrykke hos Landsstyret i forbindelse med behandlingen af denne sag, da det vil medfører at der vil blive lavet omkring 280 arbejdspladser hos samfundet, at man har, at man finder en tilfredsstillende løsning hos Paamiut og Maniitsoq, det har vi krævet, og andre krav og forhandlingsspørgsmål dem kan vi godkendes hvis de kan ..... det, og det har så Royal Greenlands direktion og bestyrelse bekræftiget overfor Landsstyret, at det er korrekt, at man kan igangsætte krabbeproduktion hos Paamiut og Maniitsoq og ud fra undersøgelser af krabbebestanden hvis krabbekvoten bliver fastsat, således at man også kan sikre krabber nok hos de nævnte byer.

 

Det er sådan at sagen har kørt, men at hvis vi skal udskyde kapacitetstilpasningen hos Royal Greenland A/S så vil det ikke blot skabe problemer rent beskæftigelsesmæssigt, men også skabe store økonomiske vanskeligheder for koncernen Royal Greenland, for fiskeren og ja for hele Grønland. Derfor med hensyn til. dette spørgsmål som vi finder meget alvorligt, og at vi ikke forsinker den yderligere og det er sådan vi kører sagen fra Landsstyrets side.

 

Afslutningsvis skal jeg også udtale, at jeg håber at vi ikke får denne vane her i Grønland, at når man er ved at få løst et stort problem, at man finder nogle mindre problemer og får udskudt beslutningen.

 

 

Paviaaraq Heilmann , Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug:

 

Tak. M.h.t. IA´s ordfører Johan Lund Olsen sagde, at det ikke er nødvendigt, at man gentager sig, den der gentager sig her er IA. Jeg mener, at hvis IA har fulgt med i sagen, d.v.s. ordføren så vil han ikke gentage sig, fordi det er således indtil nu, at vi yder tilskud til krabbetegnere, det er dem der fik støtten, det er de tidligere torskefiskere.

 

Jeg er også tilfreds med at man har ydet støtte til disse, man var glad for at økonomien kom igang igen, og jeg havde også en samtale med krabbefiskerne i Sisimiut m.h.t. de næste skridt der skal tages i krabbefiskeriet, man er ikke imod at man sammen med canadiske fiskere sammen med Royal Greenland, og sammen med lokale fiskere, f.eks. fiskerne fra Sisimiut får gennemført forsøgsfiskeri med udenskærs, her er det blot m.h.t. områderne og produktionsstederne at der ikke sker overlapning der, og det er så det som fiskerne har ønsket.

 

At man ikke har øget tilskud til andre fiskefartøjer og ikke givet muligheder for torskefisker­ne, det er netop disse fartøjer vil have brugt til en anden mulighed, og det er netop på baggrund heraf, at vi har igangsat sådanne tilskudsmuligheder, og det er så de tidligere torskefartøjer som kan ansøge og så fremgang i økonomien, men dette har desværre ikke været nok, derefter har rejefiskerne som har holdt op med at fiske efter rejer, som har solgt deres kvoter, at også de får muligheden det har man også påpeget banet vej for.

 

M.h.t. Johan Lund Olsens henvisning til min skrivelse til Sermitsiaq=s redaktør så han sagde at uanset hvad udvalget eller Landstinget sagde, der står overhoved ikke sådan i brevet. Landsstyreformanden, jeg vil blot henvise til Landsstyreformandens redegørelse, m.h.t. det nævnte notat, og jeg mener også at man også skal nævne dette, at essensen i den debat vi har det er kapacitetstilpasning af Royal Greenland, såfremt man ikke laver denne kapacitetstilpas­ning, gad vide hvor mange arbejdspladser og økonomi man vil miste, det er fordi der er behov for at få det rettet op, man laver denne tilpasning.

 

Og m.h.t. Naturinstituttet, at de har sagt at de ikke ved nok om udenskærs krabbebestand. Den billigste måde man kan få undersøgt udenskærs krabbebestand det er at man kan have et samarbejde med canadiske fiskere og Royal Greenland og lokale fiskere, og få det undersøgt, og det er så den mulighed man her gerne vil give, jeg mener at det er helt udmærket vej at gå henad på.

 

 

Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit.

 

Tak. Som det måske allerede regner med, så vil de berørte, vil en af de berørte byer være Qeqertarsuaq og i den forbindelse så var befolkningen fået forhåbninger om, at det vil blive drøftet igen, da sagen blev henvist til udvalgsbehandling i Fiskeriudvalget.

 

Og til trods for at man også skaber flere varige arbejdspladser, så vil der være nogle andre grupper der bliver berørt, og der er stilet til Qeqertarsuaq kommune fra Fiskeriudvalget, der regner man med at alene for 1996, der har rejefabrikken haft en omsætning på 13. mio. kr. som byen, KNI, maskinværkstedet og byen og de det også skatteindtjeningen det drejer sig for ca. 13. mio. kr. og KNI sælger jo olie og andre materialer til rejefiskerne som har en omsætning på ca. 4,2 mio. kr. og maskinværkstedet som bliver kørt der, der er det 2/3 af dette det er en indtjening der kommer fra rejefiskerne og derudover er der skatteindtægter fra lønningerne, indtjeningen ved salg drejer sig om ca. 6. mio. kr., og når man holder op med at bruge det, når man så fratager rejefabrikken der, så vil man miste indtjening.

 

Og det er derfor heller ikke så mærkeligt, at befolkningen gruer for den kommende tid, der har været borgermøder og har også sendt et brev til Fiskeriudvalget, og i den forbindelse så er der kommet et ønske om at man bevarer rejefabrikken der, og derfor også kommer med meget klare argumentioner, at fabrikken altid har kørt med overskud, og ikke har personalemæssige problemer, og i Discobugten der er det Qeqertarsuaq der er den allersidste til som får vinteris, hvorfor man også har undret sig, at man er skal til at lukke rejefabrikken og i den forbindelse s¨å har man ellers også komet med et ønske om, at man bevarer rejefabrikken og hvor man så også forestiller sig at man vinteren producerer friller.

 

Men desværre så har man allerede fra Royal Greenland og Landsstyrets side allerede taget en beslutning, hvorfor det er ærgerligt at det er samfundsejede ting som også har stor betydning for byen, så det direkte kan betegnes som værende hjertet for hele byen, den tager man nu væk med en pennestrøg, netop os borgere burde være hørt, også når vi først har beregnet de konsekvenser der måtte være. Vi siger jo, at Royal Greenland er samfundsejet, men ser man på de faktiske forhold så tyder meget på at det ikke er.

 

Landsstyreformanden siger at vi forhaler sagen beslutningstagningen og blot tænker på, at mindre problemer ikke skal få problemet, det er ikke et lille problem for selv byen Qeqertarsuaq, det kan være det er et lille problem for Nuuk, men for beboerne for Qeqertarsuaq er det et meget stort problem, og derfor meget ærgerligt at man allerede har taget en beslutning, sådan en beslutning og vi håber, at vi i fremtiden også fortsætte med en rejeproduktion der, fordi vi også hører at rejebestanden ikke er nedadgående på nuværende tidspunkt, hvorfor det er meget ærgerligt, at man nu har at man nu er ved at tage sådan een beslutning med så alvorlige konsekvenser.

 

 

Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet.

 

Jeg vil venligst henvende mig til Landsstyreformanden, idet Landsstyreformanden gav udtryk for, at et absolut flertal i Landstinget nemlig 23 er gået ind for sagen og igennem Finansudvalget den 15. februar har fået godkendelse til at arbejde med denne sag.

 

Vi respekterer flertallet, men vi må man må også sige, at sagen her allerede blev påbegyndt sidste år, hvor hvad man også i redegørelsen her siger, at Royal Greenlands landanlægs strukturtilpasning, den er dateret den 19. januar 1997, d.v.s. at det er længere før Finansudvalgets godkendelse, hvorfor vi gerne vil få oplyst hvorvidt denne redegørelse og de planer er fremlagt her ved denne sag, om denne redegørelse eller rapport er blevet godkendt før den tid, idet den sidste taler var inde på, at sagen her er af yderst vigtighed, den burde været drøftet på et tidligere tidspunkt her i salen, hvorfor vi også bør få afklaret de forskellige ting vi skal have afdækket.

 

Det vil have været dejligt såfremt man allerede på et tidligere tidspunkt havde fået klarhed over krabbebestanden udenskærs, men det er jo ikke tilfældet og i forbindelse med kapacitetstilpasningen så er der nævnt at fra 12-15 tusinde tons behov for denne produktions­tilgang såfremt der skal være arbejde til det antal mennesker der har været nævnt. Derfor er det også selvfølgelig er planerne ganske udmærkede, men når vi på den anden siger, hvad med hvis de 12 tusinde tons ikke er tilstede, hvad så, så skrider hele planen her, og denne kapacitetstilpasning, den ville skride i sit fundament.

 

Det er jo helt korrekt, at man starter helt nede fra bunden af, når vi ser på krabbefiskeriet ved Qeqertarsuaq det skal jo også være sådan. Fiskeriudvalgets formand sagde, at man først kan finde frem til de udenskærsfiskere, såfremt det bliver nødvendigt, lad det også være sådan, men vi må jo satse på den fastboende befolkning og udvalget siger også at de også vågen overfor netop dette punkt.

 

Hvis vi f.eks. tager et eks. om at man har lavet forsøgsfiskeri af udenskærs hellefisk, hvor man havde en kvote på 8000 tons, jeg mener at et sådan forsøgsfiskeri det bør ikke kunne gøres m.h..t. krabbefiskeriet, men vi må tidsbegrænse selve forsøgsfiskeriet således at man afsætter en bestemt periode til dette forsøgsfiskeri man kan jo ikke lave forsøgsfiskeri alt evighed.

 

Med denne korte henvendelse som jeg nu har fremlagt.

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

 

Først til Anthon Frederiksen, det er korrekt at Landsstyremedlemmet og Royal Greenland indgik en aftale den 19. januar og denne aftale kan først implementeres hvis Finansudvalget godkender Landsstyrets stillingtagen og netop det blev godkendt den 15. februar 1997 og den 5. maj godkendte et absolut flertal i Landstinget, men at det blev ønsket at de uafklarede ting blev afklaret igennem Fiskeriudvalget og idag den 3. juni 1997 godkender igen at denne rapport bliver implementeret, og derfor har Landsstyret ikke problemer med at Landsstyret, Landsstyret har ikke problemer med at netop dette bliver implementeret nu.

 

Og til de forskellige bemærkninger fra Inuit Ataqatigiit=s side, så skal jeg blot igen understrege, at Landsstyret har deres bagland iorden, også i Finansudvalget har man godkendt sagen den 15. februar, som IA også var med til at godkende i Finansudvalget, såfremt det er et intern problem i IA så lad det være et intern problem i IA, men i Finansudvalget var IA med til at godkende denne plan.

 

 

Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit.

 

Landstingets Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg som har haft meget travlt det vil jeg ikke kommentere, men Finansudvalgets almindelige arbejdsgang i Landstingsperioden. Landsstyret og Landstingsmedlemmerne vil huske at vi i forbindelse med Finanslovsbehandlingen til efteråret, så indstillede Finansudvalget til Landsstyret eller kom med påpegninger hvad for et ord man brugte, at Landstingets Finansudvalg arbejde har været godkendende for finans- og økonomi uden for Landstingets møderækker.

 

I forbindelse med bestemte spørgsmål omkring kulturelle, fangst og sociale og andre spørgsmål det er dem der har ansvaret i de nævnte udvalg, og dengang indgang indstillede vi til Finansudvalget at m.h.t. bestemte opgaver, at det bliver revurderet hos de nævne udvalg, hvor vi så blot skal sørge for økonomien i Finansudvalget.

 

Den 15. februar så fik Finansudvalget et spørgsmål fra Landsstyret om behovet for kapacitetstilpasning hos fabrikker og landanlæg om Finansudvalget kan godkende dette, de har godkendt dette. Landsstyret blev forespurgt fra Landsstyret om, om disse meninger i forbindelse med kapacitetstilpasningen om man har hørt de berørte kommuner om Finansudvalget kan godkende dette, de godkendte dette.

 

Finansudvalget blev også spurgt dengang om ..... tiden for krabbekvoter om den kan bliver forhøjet mellem 12-15 tusinde tons om Landsstyret kan gå i gang med arbejdet, det godkendte Finansudvalget, og Landsstyret blev også den 5. februar spurgt om flådekapaciteten kan godkendes med en kvote på 6 tusinde tons, det godkendte Finansudvalget.

 

Og som det næstsidste spurgte man fra Landsstyret Finansudvalget den 15. februar om Landsstyret har planer om at stille garanti på 269 mio. kr. til Royal Greenlands lånefinansi­ering, og da man ønskede stillingtagen fra Finansudvalget godkendte vi det, men fra Landsstyrets side blev det præciseret at disse 269 mio. kr. først kan gives fri når de bliver godkendt af Landstinget her til forårssamlingen.

 

Og det har så været debatteret siden den 5. maj. Hvilket fabrikker der skal producere hvad, det er Finansudvalget uvedkommende det henhører under Fiskeriudvalget. Vi sørger for økonomien i henhold til de ansøgninger vi får.

 

 

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

 

Selv Hr. Josef Motzfeldt kom ikke udover de faktisk forhold, strukturtilpasningen hos Royal Greenlands fabrikker, det har Inuit Ataqatigiit godkendt hos Finansudvalget.

 

 

Lars Sørensen, Inuit Ataqatigiit:

 

Tak. Man skal ikke forundre sig over at Inuit Ataqatigiit arbejder alvorligt for at man får oprettet forskellige arbejdspladser som det blev nævnt i starten så er det to kommuner som Maniitsoq og Paamiut man har lovet at de vil få nogle andre alternative arbejdspladser i stedet for de de har mistet, og her skal man også lægge mærke til,  at dette  evt. først kan ske når der er gået 2-3 år at man så kan starte krabbeproduktion i Maniitsoq og Paamiut.

 

De forhold som jeg selv kender er, at siden 1. januar  og indtil slutningen af maj, så har man i Nuuk indhandlet 10 tons til krabbeanlægget. Det er en meget kortere periode så har man i Paamiut landet 150 tons, og hvis man skal debattere med konkrete tal, og hvis man har sagt at faintalsproduktionen skal kunne betale sig i fremtiden, og hvis det skal være godt, så skal man uden tvivl og hvis man tror på det snarest muligt åbne for rejefabrikken i Paamiut, og det er så det man skal arbejde for. Fordi undskyld det er krabbefabrikken man taler om.

 

Når der ikke har været krabber i Nuuk, eller hvis der ikke er vilje til at fiske dem, hvis man kun har kunnet indhandle 10 tons, vi har ingen muligheder i Paamiut, vi har masser af rejer ude for vores by, men de kan ikke indhandles til vores by. I forgårs blev det nævnt at fra Paamiut at landingerne i Nuuk er blevet så store at fartøjer der er har der er større end 50 fod der har fisket i Paamiut området skal indhandle i Sisimiut der er omkring 1000 km fra Paamiut til Sisimiut sådanne forhold er uacceptable.

 

Vi ved at der er krabbebestand i Paamiut og derfor må man snarest muligt hvis Nuuk borgerne, hvis de ikke selv vil bruge deres eget krabbeanlæg, at man får at man arbejder for at man får flyttet krabbekogeriet til Paamiut.

 

Jeg personligt tror på, og fiskerne tror også på, at hvis vores by skal have en fremtid så skal vi have et udgangspunkt i krabbeproduktion, og derfor vil jeg gerne opfordre Landsstyremed­lemmet for Fiskeri, at man han snarest muligt m.h.t. de forskellige forhold overfor samfundet, og for at opnår det bedst gavnlige for samfundet, at man snarest muligt m.h.t. de forskellige ting og for at opnå det bedst gavnlige for Paamiut at ha gør noget konkret.

 

Det vigtigste er, at man i forskellige ordninger laver nogle ordninger, at hvis andre byer ikke gives nogle fiskerimuligheder og hvis der ikke gives nogle andre muligheder, så vil det kommer til at opleve det, som jeg oplevede i forbindelse med torsken forsvinden, det er jeg overbevist om. Udviklingen er begyndt at gå nedad, i mange byer er der boligmangel i Paamiut har vi over 80 byer i overskud, d.v.s. at når der sker en skæv udvikling så flytter personer fra den skæve del til den anden del ..... og derfor er det nødvendigt at samtlige ordninger tager udgangspunkt i bistanden ikke udfra at man blot vil udvikle de enkelte byer.

 

Mit eksempel påviste at man ikke engang burde have oprettet´et krabbekogeri her i Nuuk, men det burde ellers have været placeret i Paamiut fordi fiskerne ikke har nogen andre muligheder end at fiske og det vil de også fortsætte med i fremtiden.

Lars Emil Johansen, Landsstyreformand:

 

Jeg mener at Hr. Lars Sørensen i sit ordførerindlæg præciserede, at der er godt grundlag for oprettelse af krabbeproduktion i Paamiut,  hvad er vi så bange for ?

 

I vores dialog mellem Landsstyret og Royal Greenland så mener vi, at der er godt grundlag for at oprette en krabbeproduktion både i Paamiut og Maniitsoq og m.h.t. Lars Sørensen som har et godt kendskab til forholdene i Paamiut, han gjorde tiltroen større, han sagde at der først vil gå 2-3 år, det sagde vi ikke fra Landsstyrets side, det er Hr. Johan Lund Olsen fra IA som har sagt dette, det er ikke Landsstyret ansvar, det er andres ansvar det der blev sagt.

 

Men jeg er glad for, at det der blev nævnt, at på steder hvor det er nødvendigt at man opretter nogle det er også noget vi lægger vægt på fra Landsstyrets side, og vi har også tiltro m.h.t Paamiut og Maniitsoq at man snarest muligt kan få oprettet disse produktioner.

 

 

Lars Karl Jensen, Siumut:

 

Da vi drøftede strukturtilpasningen var det primært drejede det sig primært om, at alt for mange anlæg beskæftiger sig med rejer, de kan jo ikke allesammen beskæftige sig med rejer, men nu har vi sat vores lid til krabber, og en frille fremstilling hvorfor Royal Greenland har taget initiativer til en strukturtilpasning og det kan vi jo ikke skændes om.

 

Såfremt vi kun havde sat vores lid til rejerne, hvis værdi og markedspriser stadigvæk er faldende så ville det blot betyde at man blev nødt til at nedlægge arbejdspladser. Fra Siumut da vi beskæftigede os med Fiskeriudvalgets betænkning, hvor man også var inde på nogle forskellige problemstillinger var vi kort inde på Qeqertarsuaq og Qasigiannguit, hvorfor vi også var inde på, at de forskellige ting vedrørende læg eller ikke islæg og såfremt det hele er blevet vurderet korrekt, kan vi kun tilslutte os de forskellige ting.

 

M.h.t. Qeqertarsuaq og de økonomiske konsekvenser den har vi heller ikke fremmed for os i Fiskeriudvalget, og da der så ikke er beregnet nogle andre ting, bl.a. en arbejdspladstilgang i  Qeqertarsuaq  det er sådan nogle ting man ikke har været inde på, men det ser ikke ud til at rejefiskerne flytter væk fra Qeqertarsuaq, de kan jo indhandle i Asiat, der heller ikke er lang væk fra Qeqertarsuaq, det har vi forestillet os fra Siumuts side.

 

Og det er jo svært at vurdere ting, når man ikke har prøvet det, hvorfor vi har lagt vægt på at man foretager dette forsøg, hvorfor vi også fra Siumut har indstillet overfor Landstinget eller Landsstyret, og også indstillet at Landsstyret drøfter den økonomiske baggrund også med Qeqertarsuaq kommune.

 

Og denne strukturtilpasning vil også betyde en bedre udnyttelse af de forskellige anlæg i Grønland, når vi har igangsat dette, så vil vi også på et senere tidspunkt være med til at vurdere det hele.

 

 

Jonathan Motzfeldt, Siumut.

 

Jeg mener at vi bør være glade for, at den behandling der er foregået i udvalget, som Landsstyret også har været med der har Siumut flere gange drøftet denne redegørelse fra Landsstyret, det er jo en meget interessant læsning idet det også kan ses, og det danner et billede af fiskeriet i hele Grønland, når vi blot ser på, hvordan det er gået med torskefiskeri­et. I 1990 var det på 25 tusinde tons, der er den faldet ned til 727 tons og det viser så at vi må sætte vores lid til rejerne, og hellefiskeriet, og hellehellefiskeriet i Nordgrønland.

 

Og jeg skal også sige at vi i Siumut lægger stor vægt på, og også erfarer at man ikke udnytter fabrikkernes kapacitet, og såfremt man tilpasser dem til andre produktionsformer så vil de først for alvor få økonomisk betydning også som arbejdspladser, og det er det vi kan læse ud fra Landsstyrets redegørelse.

 

Såfremt forholdene er så dårlige så må vi ikke sidde med hænderne på skødet, men tilpasse fabrikkerne og det er derfor vi også må give midler til disse så vi også skaber grundlaget for at det kan køre videre, og det er så ud fra den redegørelse at Siumut er gået ind for, at der skal gives midler til netop dette, og derfor også stærkt støtter Landsstyrets henstilling idet vi også kan se, at der er behov for arbejdspladser, selvom torsken næsten er helt væk, hvor vi nu kun har rejerne og hellefiskene, vi nu kan sætte vores lid til, og nu også krabberne som vi nu udnytte mere af.

 

Det er jo strenge tider, vi på nuværende tidspunkt er inde i, også i forbindelse med torskens forsvinden, men vi skal ikke overfiske men have en god planlægning.

 

 

Maliinannguaq Marcussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:

 

Det bliver ganske kort, og Siumuts ordfører var inde på, eller Fiskeriudvalgets medlem var inde på, at man skal betegne denne strukturtilpasning som en prøve, og jeg mener at vi må tage dette punkt til efterretning, også muligheden for at man tager en drøftelse med de berørte kommuner, og det må vi tage med kyshånd fra de berørte kommuner.

 

Og som før nævnt så ved man også at der ikke er hellefisk ved Qeqertarsuaq, hvorfor man må transportere frillerne til Qeqertarsuaq, og derfor mener jeg også at rejefiskerne i Qeqertarsuaq kan sejle til andre byer og så kan man også forestille at nogle at rejefiskerne bliver nødsaget til at flytte til andre byer. Men som før nævnt så bliver byen berørt til en værdi at ca. 13. mio. kr. og såfremt at en mindre by også bliver ramt på anden måde, så må man også kunne udbygge byen på anden måde, ved at skabe andre erhvervsmuligheder.

 

Og såfremt man altid skal flytte så vil det også betyde, at være i retning af et dødsstødet til en by også med hensyn til andre arbejdspladser KNI m.m. Men såfremt fremtiden skal være lys så kræver det et tæt samarbejde fra os allesammen, og jeg håber at dette forsøg vil blive vurderet igen på et senere tidspunkt, og som man også var inde på, så er rejebestanden ikke nedadgående, og såfremt det er tilfældet så må man også genåbne rejefabrikken, idet den jo altid har kørt med et overskud.