|
FREDAGSFORESPØRGSLER 2 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mødeleder: Knud Sørensen.
Fredagsforespørgsler.
Først er det Jonathan Motzfeldt, som har fremsendt en fredagsforespørgsel, som vedrører undervisning i sang og musik.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Jeg har stillet et spørgsmål om, hvor langt man er nået med hensyn til det stade man har nået med planerne om en musikskole. Således at børnene og de større elever eller studerende, f.eks. I Iliniarfissuaq, hvilke planer man har med hensyn til undervisning i sang og musik for disse grupper.
Mødeleder:
Og Konrad Steenholdt bliver nødt til at forkorte sit svar meget.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Jeg siger tak til forespørgslen, og jeg har forstået, at du håber på en bevarelse af vores sang- og musikkultur. Sang- og musikundervisningen er et obligatorisk fag fra 2. til 7. klasse og i 8. og 9.
klasse er de tilbudsfag og det er også et udvidet tilvalgsfag i 10. og 11. klasse.
I 12. og 13. klasse kan de tilbydes som et fag.
Med hensyn til ..... så er der en undervisningstime afsat til det og i de ældre klasser er der afsat to timer til det.
Så længe faget er obligatorisk så er det måske ønskeligt, at man har flere timer til det, men når man ser på de timetal, som eleverne skal have, det er begrænset, og såfremt timerne til sang og musik skal falde til fordel for - men det er et vigtigt fag, sammenlignet med f.eks. Grønlandsk, dansk, regning, matematik og andre sprog, og det gælder inden for den undervisning. Men til selve undervisningen hører med, undervisning i de gamle grønlandske sange, ligesom den moderne sang også er et værdifuldt element.
Med hensyn til undervisningen på GU, der kan jeg nævne, at det går godt i undervisningen der. På første G, har man til dem, der har valgt tilvalgsfaget, der har man tre timer, og såfremt man i 2. G og 3. G har valgt det som tilvalgsfag, så har man 4 timer i faget.
F.eks. Har man i Sydgrønlands Gymnasiale Uddannelser, så har man det som tre aftenskolefag. Og til resten, så vil jeg blot henvise til spørgeren, således at han kan læse resten af svaret.
Mødeleder:
Og Jonathan Motzfeldt for en kort bemærkning..
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Jeg er ikke helt tilfreds med svaret og derfor vil jeg til efteråret foreslå, at der bliver etableret en musikskole i Grønland.
Mødeleder:
Og dermed er vi færdig med dette punkt.
Og så er det Malinannguaq Markussen Mølgaard, der har en forespørgsel vedrørende skindbehandling:
Malinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:
Her til forårssamlingen, der har jeg ellers forslået, at der på folkeskolen oprettes skindbehandling og skindsyning som obligatorisk fag. Og så har jeg fået det savr, om der er muligheder herfor i henhold til forordningen.
Og så har jeg nogle spørgsmål i forbindelse med det.
For det første:
Hvor mange skoler har rum og ustyr til, at der kan foretages skrabning, vaskning og farvning af skind og hvor mange har skindsymaskiner ?
Og for det andet:
På hvor mange folkeskoler er faget obligatorisk og hvor der arbejdes med skrabning, skindbrodering, syning af garvede skind samt til hvilke formål og hvordan skind anvendes.
Og for det tredie:
Er der til de ovennævnte medtaget i de obligatoriske fag ?
Og grunden til min forespørgsel er, at det ud fra min opfattelse generelt er for lidt kendskab blandt skolebørn og hvordan alle former for skind kan blive udnyttet. Samt at de mange skind, der bliver kasseret viser, at det grønlandske samfund har for lidt kendskab til, hvordan man behandler skind .
Skind burde opfattes som et gode som man med interesse ville behandle og benytte sig af.
Mødeleder:
Det vil ikke være fornuftstridigt, hvis man henviser til sine skriftlige svar, da nogle af svarene er ret omfattende.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Det er et spørgsmål om skindbehandling og skindsyning, og om hvor der konkret arbejdes med skrabning af skind og skindborderi på landets skoler, det kan ikke besvares herfra. Det afhænger af de lokale muligheder og didaktiske og pædagogiske muligheder, der lægges til grund for emnets bearbejdning og færdighedernes indlæring.
Det har ikke været genstand for en nærmere undersøgelse, men syning af garvede skind er indarbejdet i læseplanerne for de obligatoriske fag og dermed en del af det obligatoriske undervisningsindhold, som eleverne på forskellige niveauer møder på vej gennem skoleforløbet.
Og uden yderligere at komme ind på mit skriftlige svar, så skal jeg yderligere fremføre, at der er mulighed for at den enkelte kommune kan indarbejde skindberedning og skindsyning som element i undervisningsplanen som højtprioriteret emne under håndarbejde, og det er op til de enkelte kommunalbestyrelser at træffe afgørelse om, hvorvidt faget skindbehandling og skinsyning skal tilbydes som valgfag på kommunens skoler.
Og når faget ikke indgår som obligatorisk fag i folkeskolen, skyldes det alene den store fagtrængsel, der er på de enkelte klassetrin. Og på grund af de mange andre færdigheder og emner, som eleverne også skal lære, er der ikke plads til yderligere obligatoriske fag og emner på elevernes skemaer.
Og hvorvidt der på skolerne forefindes rum og udstyr til, at der kan foretages sjrabning, vaskning og farvning af skind, er der ikke i direktoratet nogen aktuel opgørelse. Direktoratet har igennem de snere år været opmærksom på, at der ved skolernes renovering og ved nybygning er etableret forhold, der kan afhjælpe den del af undervisningen om behandling af skind kræver specielle lokaleindretninger.
Med hensyn til indkøb af skindsyningsmaskiner, kan jeg oplyse, at indkøb af undervisningsmidler ligger i kommunalt regi.
Eftersom direktoratet ikke blander sig i, hvad kommunerne køber til undervisningen på kommunens skoler, så har direktoratet heller ingen opgørelse over, hvor mange skoler, der har skindsymaskiner.
Mødeleder:
Og forespørgeren for en kort bemærkning:
Malinannguaq Markussen Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:
Ja meget kort. I dit svar står der bl.a. at det er kun et par kommuner, der har mulighed for at udføre det og også fordi, det er også kun få kommuner, der har det som valgfag. Det er altså ud fra interesse, man vælger dette tilvalgsfag, og jeg mener altså, at det er for lidt.
Og i forbindelse med de andre krative fag, f.eks. håndarbejde, de skulle have mindre prioritet i forhold til skindsyning.
Mødeleder:
I dag er det sådan i henhold til forretningsordenen, der står der, at man skal tilkendegive, om man er tilfreds med det svar, man har fået eller ikke tilfreds med det.
Og nu Lars Karl Jensen vedrørende øjenlæger:
Lars Karl Jensen, Siumut:
Jeg mener, amn er for tavs omkring en af de vigtigste opgaver i sundhedvæsenet i Grønland, og jeg vil gerne spørge landsstyremedlemmet for sundhed om, hvordan man har indrettet øjenlægebetjeningen af de, som venter på en øjenoperation i Grønland.
Og grunden til mit spørgsmål er, at der for få år siden var så mange på venteliste til en øjenoperation, at man fik behov for en øjenlæge og at man har skaffet udstyr til vedkommende, som man ikke kan anse som billigt.
Og snart efter, at vi havde fået øjenlæge, så informerede vedkommende samfundet om, at der var så mange på venteliste, at vedkommende ikke kunne følge med.
I en af sine informationer nævnte han, at det ikke var få han ikke havde nået at operere for at redde deres syn og som gerne skulle have været opereret tidligere. Efter at øjenlægen er rejst fra Grønland har man ikke omhyggeligt informeret borgerne om, hvorvidt man har erstattet øjenelægen eller man har fundet en anden ordning for øjenoperationer.
Så jeg vil gerne spørge, om vi har en øjenkirurg i Grønland og hvis det ikke er tilfældet, hvordan man så har indrettet betjeningen af dem, som venter på en øjenopereation ?
Marianne Jensen, Landstyremedlem for sundhed, miljø og forskning:
Til Lars Karl Jensens spørgsmål, så kan jeg oplyse, at øjenlægebetjeningen i Grønland varetages af en fastansat overlæge i specialet, placeret på Dronning Ingrids Hospital.
Derudover varetages øjenlægebetjeningen på kysten af rejsende speciallæger.
I 1996 vil alle distrikter have besøg af en øjenlæge.
Og de patienter, der ikke kan behandles forsvarligt i Grønland, bliver overført til Rigshospitalets øjenklinik og den fastansatte øjenlæge på Dronning Ingrids Hospital har i 1995 været suppleret med yderligere en overlæge som led i afviklingen af et ventelisteprojekt.
Den fastansatte øjenlæge, Knud Erik Sørensen, fratrådte sin stilling den 1. Marts i år og stillingen er genopslået og ventes besat primo august i år og i perioden indtil da så visiteres patienter med akutte, behandlingskrævende problemer, som kræver speciallægebistand, til behandling på Rigshospitalet.
Og den nævnte stilling blev ikke besat, hvorfor stillingen er blevet genopslået.
Mødeleder:
Forspørgslen er færdig. Og så er det Mikael Petersen, det vedrører tandbehandling.
Mikael Petersen, Siumut:
Det er vedrørende brugerbetaling på tandklinikkerne. Jeg er vidende om at de folkevalgte også inden for valgperioden drøftede intensionerne om indførelse af brugebetaling i sundhedsvæsenet, også at sundhedsvæsenete er begyndt at benytte sig af denne rettighed.
Og jeg vil hermed fremkomme med følgende spørgsmål:
Har Landsstyret ingen planer om en revurdering af, hvad det er, der skal betales for og størrelsesordenen for betalingerne ?
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for sundhed, miljø og forksning:
Der har ingen for de seneste syv til otte år ved to lejligheder været taget initiativ til indførelse af brugebetaling på tandplejeområdet.
Første gang var det i statens tid, hvor forberedelsen af hjemmestyrets overtagelse af sundhedvæsenet satte en stopper for sundhedsministeriets overvejelse på området.
Og 2. Gang var kort efter at hjemmestyret havde overtaget sundhedsvæsenet. Indførelse af brugerbetaling i sundhedsvæsenet blev formelt en mulighed ved vedtagelse af landstingsforordning nr. 8 af 30. Oktober 1992 om sundhedsvæsenets ydelser mv.
Bestræbelserne på indførelse af brugerbetaling blev imidlertid skrinlagt, da der ikke var opbakning i landstinget.
Det skal fremhæves, at der fra meget gammel tid har været en mulighed for inden for de givne retningslinier i særligt berettigede tilfælde og uden for normal arbejdstid at udføre videregående tandbehandling mod betaling, hvor halvdelen tilfaldt tandlægen og halvdelen tilfaldt sundhedsvæsenet.
Med baggrund især i det voksende pres på tandplejen fra mere og mere velmotiverede voksenpatienter er denne begrænsede mulighed opretholdt indtil videre.
Landsstyret har i forbindelse med overenskomstforhandlingerne med SIK sidste år givet en hensigtserklæring om ikke at indføre yderligere brugerbetaling samt foretage en revurdering af bekandtgørelsen omrking brugerbetaling.
Og denne sag pågår stadigvæk.
Mødeleder: Knud Sørensen:
Ja forespørgslen er slut nu, så er det Niels Mattaaq, der vil spørge vedrørende lægebetjening i Upernavik.
Niels Mattaaq, Siumut:
Jeg vil gerne spørge, hvornår man vil finde en sikker løsning for ansættelse af faste læger og tandlæger ikke kun vikarer i Upernavik Kommune. Skrivelser vedrørende forespørgsel af krav om klarlæggelse af læge- og tandlægesituationen stiles til Sundhedsdirektoratet.
Grunden til at jeg fremkommer med sådan en forespørgsel er at jeg gerne vil vide hvornår man vil løse det store tandproblemer hos voksne og børn i Upernavik by og dens mange bygder.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:
Jeg skal lige forkorte den også udtale og indledningsvis, så skal jeg udtale, at det problematik med at få ansat læger og tandlæger, det arbejder man meget hårdt på for at får løst.
Vedrørende lægesituationen i Upernavik, så har den været opslået lige ret længe og den vil være bisat i februar. Der har kun været en ansøger til denne stilling og man kan kun ansætte en. Og derfor vil der til andet år får anskaffet en læge og under alle omstændigheder være bisat først af en læge i perioden 24. april til 28. juni 1996. Og derefter omtalte ansøgere i perioden 1. august 1996 til 30. juni 1997. Den anden lægestilling i distriktet, d.v.s. distrikslægestillingen har tilsvarende været annonceret jævnligt. Og ved sidste stillingsopslag var der en grønlandsk læge som ansøger med tidligere erfaring fra distriktet, pågældende er nu ansat fra 15. maj 1996.
I øvrigt kan det oplyses, at der i forbindelse med den seneste overenskomst på lægeområdet er aftalt et særligt rekrutteringstillæg bl.a. til Upernavik Sundhedsdistrikt.
På tandlægesiden har fastansættelse af en distrikttandlæge vist sig at være umulig gennem det seneste år, hvorfor distriktet er søgt dækket ved vikaransættelse. Den før omtalte forstærkede rekrutterings indsat har nu foreløbig medført at velkvalificeret tandlæge har accepteret snarlig vikaransættelse i 2 2 måned. Ligeledes har en anden meget grønlands erfaren tandlæge accepteret vikaransættelse i perioden 1. oktober til 15. december 1996.
Hvad angår spørgsmålet om bygdetandpleje, så har man fra direktoratets side drøftet dette med det nye tandlæge og understreget det store behov for bygde tandpleje og nødvendigheden af at prioritere denne højt. Direktoratet vil løbende følge denne sag op.
Mødeleder, Knud Sørensen:
Niels Mattaaq for en kort bemærkning.
Niels Mattaaq, Siumut:
Jeg siger tak for besvarelsen og det er så oplagt at der vil komme nogen planer om og jeg takker for orienteringen.
Mødeleder, Knud Sørensen:
Maliinannguaq Marcussen Mølgaard der har en forespørgsel vedrørende pensionister.
Maliinannguaq M. Mølgaard, Inuit Ataqatigiit:
Tak. Der er mange ældre der bl.a. bor sammen med deres børn. Og hvor barnet har lønarbejde, så bliver disse trukket i pension som følge her af bl.a. til husleje. Det sker endda, at mange af de ældre næsten ikke har nogen lommepenge. Det er mærkbart, at der er varierende ordninger fra by til by. Og det er derfor ønskeligt at få at vide hvilke tiltag Landsstyret har gjort sig tanker om i denne forbindelse.
Mødeleder, Knud Sørensen:
Benedikte Thorsteinsson Landsstyremedlemmet.
Benedikte Thorsteinsson, Landsstyremedlem for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked:
Jeg skal lige forkorte den. Er der tale om myndige børn nedsættes pensionen ikke. Derimod kan boligsikringen nedsættes eller bortfalde da hustandsindkomsten bliver større. For så vidt angår det hjemmeboende børn, vil udgangspunktet som ved andre logerende være afhængigt af hvorvidt vedkommende offentlig hjælp modtagere eller lønmodtagere, selvstændig eller lever af formueafkast.
Såfremt de hjemmeboende børn er offentlig hjælp modtagere vil det være berettiget til hjælp til husleje og forbrugsafgifter d.v.s en proportional del afhængig af antal hustandsmedlemmer. Såfremt det er lønmodtagere eller selvstændige skal det opfylde deres offentlige retlige selvforsørgelsespligt, d.v.s., at selv betale udgifterne forbundet med deres opretholdelse af tilværelsen. Hvis pensionisten disponible rådigheds beløb således nedsættes fordi pensionisten har valgt at have hjemmeboende børn eller logerende må det antages at pensionisten opkræver husleje og en andel af det faste udgifter til de hjemmeboende børn eller andre logerende.
Ønsker pensionisten af den ene eller anden grund ikke at opkræve husleje må det antages at børnene eller de logerende bidrager til husholdningen på anden vis.
Mødeleder, Knud Sørensen:
Forespørgslen er færdig. Så er det Ruth Heilmann der vil spørge opførelse af minihal i Atammik.
Ruth Heilmann, Siumut:
Jeg har sendt forespørgsel om opførelse af en minihal i Atammik. Idet vi i efterårssamlingen har jeg fremsat dette forslag og nu vil jeg gerne vide om man arbejder videre med planerne og i såfald ønsker jeg en statusredegørelse for planerne.
Og om man vil have det undersøgt om man eventuelt kan får det medtaget for finanslov for 1997. Fordi man har sagt at man vil undersøge denne mulighed.
Mødeleder, Knud Sørensen:
Konrad Steenholdt Landsstyremedlemmet.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Jeg skal lige udtale, at jeg læser hele besvarelsen.
Indledningsvis skal jeg meddele, at opførelse af en minihal i Atammik, ikke er medtaget i finansloven for overslagsåret 1997, hvilket fremgår af finansloven.
Samtidig skal jeg slå fast, at Landsstyret på intet tidspunkt har givet endeligt tilsagn om at minihallen vil blive optaget på finansloven for 1997. Direktoratet har således alene meddelt at det vil søge at indarbejde midler til formålet, hvilket fremgår af referaterne fra punktets drøftelser her i salen. I den forbindelse skal det oplyses at der foreligger 7 ansøgninger om tilskud til opførelse af mødehuse, 4 ansøgninger om tilskud til renovering af forsamlingshuse, 9 ansøgninger om opførelse af minihaller, 3 ansøgninger om gymnastiksale samt en ansøgning om tilskud til opførelse af en svømmehal.
Disse ansøgninger skal så prioriteres sammen med ansøgningerne om skoleudvidelser, skolerenoveringer. Det vil således kræve en udvidelse af direktoratets ramme for at kunne opfylde det foreliggende ønsker, enklusiv ønskerne fra Atammik. Din formulering i forespørgslen giver mig i øvrigt anledning til at sige at det undrer mig at du omtaler en minihal i Atammik, da direktoratet den 25. august 1995 modtog en skrivelse hvor borgmesteren fra Maniitsoq Kommune, hvoraf det fremgår at det der ønsker er et kombineret byggeri bestående af minihal og mødehusfaciliteter. Direktoratet meddelte efterfølgende kommunen at det var optaget på ønskelisten over kommende anlæg for henholdsvis skolebyggerier og mødehuse. Jeg håber derfor ikke din forespørgsel er udtryk for fortsat uenighed for hvilket anlæg der ønskes, da der tidligere fra Atammiks side er takket nej til penge til renovering af forsamlingshuset.
Mødeleder, Knud Sørensen:
Ruth Heilmann for en kort bemærkning.
Ruth Heilmann, Siumut:
Jeg beklager mig over at jeg er utilfreds med denne besvarelse. Jeg har ellers skrevet et ret langt indlæg, men jeg forstår at man fra Landsstyrets side ikke vil arbejde videre aktivt med sagen. Og jeg beklager mig over fordi Atammik borgerne har samlet op til 300.000 kr. og til opførelse af en minihal. Og derfor mener jeg, at vi til efterårssamlingen vil genforeslår at man aktivt vil kunne færdigbehandle sagen. Det ikke spørgsmålet om det er et minihal eller et gymnastiksal, men der er stort behov for sådan en.
Mødeleder, Knud Sørensen:
Og Hans Enoksen vedrørende ESU.
Hans Enoksen, Siumut:
Jeg vil gerne forespørge Landsstyremedlemmet for Fiskeri om god service erhvervstøtten ESU yder for sine klienter, fordi på nuværende tidspunkt har direktoratet kun danske embedsmænd.
Mødeleder, Knud Sørensen.
Paviaraq Heilmann Landsstyremedlem.
Paviaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fangst, Fiskeri og Landbrug:
Ganske kort. Som svar på hr. Landstingsmedlem Hans Enoksen forespørgsel kan jeg oplyse, at da i næste måned opslås en stilling for en medarbejder der kan forbedre servicen på grønlandsk er for erhvervstøtteudvalgets klienter.
Mødeleder Knud Sørensen:
Kort spørgsmål og kort besvarelse er hermed besvaret. Og Anthon Frederiksen fra Kandidatforbundet. Du må gerne tage alle forespørgslerne under et.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
I forbindelse med borgermødet i februar der har man ønsket hvilket planer der er for helestop i bygderne Akunnaaq og Niaqornaarsuk, hvornår. Og Kangaatsiaq ønsker den sundhedsmæssige og politimæssige betjening af indbyggerne i Kangaatsiaq, selvom Kangaatsiaq har by status, så er der hverken læge eller politi i byen.
Mødeleder Knud Sørensen:
Peter Grønvold Samuelsen
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Erhverv, Trafik og Forsyning:
Det der vedrører mit spørgsmål anlæggelse af helestop i bygderne Akunnaaq og Niaqornaarsuk. Hr. Anthon Frederiksen spørger til planerne om anlæggelse af helestop. Både i Akunnaaq og Niaqornaarsuk er planen blevet realiseret. Der er anlagt helestops. Dette skete i 1995. Helestopperne har på nuværende tidspunkt kun status som uofficielle lufthavne, fordi den planlagte godkendelse i sommeren 1995 måtte udskydes af tidsmæssige grunde.
Det er det danske lufthavnsmyndigheder der foretager godkendelse. Denne sker efter planen her i sommeren 1996. Begge helestop vil blive godkendt som operative efter en regel i bestemmelser for luftfart som svarer til højeste helestop standard. Det optages så på listen som officielle lufthavne i Grønland.
Mødeleder Knud Sørensen:
Og Landsstyremedlemmet Marianne Jensen.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:
Netop i baggrund af Kangaatsiaq Kommune er en selvstændig kommune har det gennem længere tid været forsøget at placere en læge i distriktet, dette er trods gentagne opslag af stillingen ikke lykkedes, hvorfor normeringen indtil videre er overflyttet til Aasiaat Sundhedsdistrikt for at sikre en stabil og forsvarlig læge betjening af Kangaatsiaq.
Tilsvarende ydes sundhedsplejerske og jordemoder betjening fra Aasiaat.
Hvad angår tandplejen af Kangaatsiaq Sudhedsdistrikt i mange år været betjent fra Qeqertarsuaq, hvilket har været forbundet med mange praktiske vanskeligheder. På baggrund heraf og i erkendelse af den ringe tandsundhed i distriktet er der foretaget en mærkbar styrkelse på tandplejeområdet. En ny Tandklinik i Kangaatsiaq by ventes indviet til efteråret. Og forbedret klinik faciliteter er tilsvarende lavet i Attu og Niaqornaarsuk. Distriktet er nu selvstændig normeret med en halv tandlæge som med virkning fra efteråret 1996 vil betjene distriktet i to gange tre måneder om året.
Tilsvarende er distriktet normeret med en fuldtids kigutigissaasoq og to klinikasissententer. Trods den vanskelige rekrutterings situation ser det for øjeblikket ud til at alle stillinger vil blive besat med kvalificeret personale.
Mødeleder Knud Sørensen:
Anthon Frederiksen ganske kort.
Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet:
Jeg
siger tak til de to Landsstyremedlemmers besvarelse. Den første besvarelse
d.v.s. vedrørende helestops, den er jeg ikke så tilfreds med. Men jeg går
udefra at det bliver undersøgt, fordi jeg i februar fik oplyst at
Niaqornaarsuks forboldbane er brugt som helestop.
Mødeleder Knud Sørensen:
Således er de to forespørgsler færdigbehandlet og Anthon Frederiksen har fremsat en fredagsforespørgsel men den er blevet er skriftligt besvaret, hvilket Anthon Frederiksen er tilfreds med.
Lars Karl Jensen det er vedr. trawleren Greenland Star.
Lars Karl Jensen, Siumut:
Jeg skal forkorte. Den gamle trawler grundstødte den omhandlede trawler i 1984 og siden har den ligget der. Nu har rusten fået godt tag på skibet. Paamiut Kommune har ellers fået undersøgt om at få skibet, fordi det miljømæssigt ikke ser godt ud. Jeg vil gerne spørge hvad man vil gøre med trawleren Greenland Star fremover.
Mødeleder Knud Sørensen:
Marianne Jensen Landsstyremedlem:
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:
Trawler og Greenland Star der er løbet op på stranden ved en ø ved indsejlingen til Paamiut havn, er desværre ikke eneste skibsvrag der har henligget skæmmet for naturen i Grønland. Dette er naturligvis et miljømæssigt og æstetisk problem som skal løses. Landsstyret har derfor i samarbejde med det danske Miljøministerium iværksat udarbejdelsen af en handlingsplan for en forsvarlig håndtering af bl.a. udtjente marinefartøjer og jernaffald på land. Med denne handlingsplan opstilles og vurderes forskellige alternativer til håndtering af udtjente fartøjer og jernskrot herunder skibsvrag.
Specielt vurderes mulighederne centralt og decentral skrotning ligesom mulighederne for genanvendelse og transport af opskåret skrot som returbalast ved skibsfragt vil blive evalueret.
Handlingsplanen vil blive afleverer til politisk behandling i juli dette år. Herefter vil det blive iværksat de nødvendige konkrete aktiviteter som handlingsplanen påpeger. Til disse aktiviteter vil høre tiltag i forbindelse skibsvrag og deri bl.a. trawler vraget Greenland Star.
Mødeleder Knud Sørensen:
Lars Karl Jensen ganske kort.
Lars Karl Jensen, Siumut
Jeg håber at dette bliver realiseret og i og med at jeg ikke har fået besvarelsen skriftligt vil jeg også ønske at jeg får tilsendt dette.
...........
Mødeleder Knud Sørensen:
Således er dette fredagsforespørgsel færdigbehandlet og den næste forespørger er Kristine Raahauge.
Kristine Raahauge, Siumut:
Jeg forespørger vedrørende museumsarkivvæsen. Jeg vil gerne stille spørgsmål til Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Jeg har fremsendt et forslag i forbindelse med efterårssamlingen 1995 og jeg vil gerne spørge om hvor langt er nået med arbejdet om ændring og modernisering af landstingsordning nr. 94 18. maj 1984 om Museum og Arkivvæsen. Forslaget vedrører bl.a. at Landsstyret har i sit svar meddelt at der vil komme et forslag til forårssamlingen 1996, da der i forordningen skulle foretages flere ændringer som man lige var kommet i gang med.
Mødeleder Knud Sørensen:
Konrad Steenholdt Landsstyremedlemmet.
Konrad Steenholdt, Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse og Kirke:
Til Kristine Raahauges spørgsmål kan jeg besvare således. Efter landstingets efterårssamling 1995 nedsatte direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke oktober 1995 arbejdsgruppe bestående i alt fem medlemmer fra henholdsvis Grønlands Nationalmuseum- og Arkiv, sammenslutning af lokalmuseer, KANUKOKA, Museum- og Arkivnævnet samt direktoratet for Kultur, Uddannelse og Kirke.
Forud behandling af Landstingsmedlem Kristine Raahauges forslag til ændring af Landstingsforordning nr. 4 af 18. maj 1990 om Museum- og Arkivvæsnet har arbejdsgruppen foretaget en grundig gennemgang af hele forordningen.
På baggrund heraf har gruppen konkluderet, at det ikke er muligt at indenfor den fastsatte tidsfrist at nå fremlægge tilstrækkeligt gennemarbejdet forslag til en samlet revision af forordningen forud for indeværende samling. Dette skyldes bl.a., at undervejs opstået spørgsmål som arbejdsgruppen mener bør drøftes på museumskonferencen i 97.
I den forbindelse så skal revisionen foregår efter arbejdsgruppen i etapevis.
Mødeleder Knud Sørensen:
Således er forespørgslen færdigbehandlet og nu er det Johan Lund Olsen der vil forespørge vedrørende hvalfangst.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:
Ja tak. I de senere år er der krav om, at sildepiskere og finhvaler skal fanges ved brug af harpuner med springhoved. Jeg har bemærket at nogle af hvalfangerne er utilfredse med dette krav. På det seneste hører vi at harpun hovedet til harpun ikke bør benyttes da de er for dyr og alligevel ville blive sprængt selvom man rammer forbi hvalen.
Jeg skal derfor spørge om følgende, hvor mange harpun kanoner findes i hele landet, hvor mange harpun kanoner er blevet renoverede og trænger fartøjerne ikke til renovering, hvor mange sprænghoveder til harpuner er blevet solgt i KNI oven i 1993- 94 og 95, da der er krav om brug af sprænghoveder til harpunen er det så ikke på sin plads at det offentlige yder tilskud. Der skal forhandles om vort lands hvalkvoter for 1997. Jeg skal derfor spørge om hvilke skridt Landsstyret har taget til planlægning heraf samt da man ved sidste forhandlinger har været med til at bane vejen for at gøre Antarktis til hvalreservat, om der også er andre planer om at gøre et andet område til et reservat.
Mødeleder Knud Sørensen:
Paviaraq Heilmann Landsstyremedlemmet.
Paviaraq Heilmann, Landsstyremedlem for Fangst, Fiskeri og Landbrug:
Tak. Jeg kan ikke svare på samtlige spørgsmål indenfor tidsfristen.
Hjemmestyret indførte en obligatoriske brug af hvalgranaten i 1993. KNI står for salg og dermed fastsættelse af salgsprisen for hvalgranaten. Der er fordelt på 12 kommuner 64 harpun kanoner der er til rådighed for hvalfangst, 25 af disse er blevet renoveret. Det resterende 39 harpun kanoner skal blive renoveret i den kommende tid, hvoraf de fleste er i Diskobugten og afventer renovering så snart vinterisen går bort. Renoveringsarbejdet foregår i KIS i samarbejde med Grønlandsværfter. I følge KNI som jeg for nylig har lavet forespørgsel til, har salget harpun granater i de seneste 3 år været 1993 i alt 46 harpun kanoner og 1994 50 og 1995 47, udover salgsoplsyninger kender man ikke de faktiske forbrug af harpun granaten bortset fra oplysningerne fra fangst midlingen.
Der har igennem årene tilfælde med politianmeldelse vedrørende manglende brug af harpun granater i hvalfangsten. Grønlands hvalkvoter skal forhandles i 1997 i IWC. Udover de sædvanlige rapporter om hvalfangst arbejdes der på en redegørelse om projektet med forbedring af hvalfangsudstyr. Med redegørelsen samt fortsat brug af harpun granater vurderes det fra flere sider, at Grønland vil stå i en god forhandlings position ved kvoteforhandlingerne. Ja således er mit forkortede besvarelse.
Mødeleder Knud Sørensen:
JA, Johan Lund Olsen ganske kort.
Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiit:
Altså jer er utilfreds. Jeg er ikke tilfreds med besvarelsen og derfor vil jeg allerede nu meddele, at vi til efterårssamlingen vil kunne fremsætte noget omkring hvalfangst. Men da det jo er et krav til hvalfangere, så bør det offentlige også yde tilskud og det vil være hensigtsmæssigt. Derfor vil jeg fremsætte en sådan et forslag med sådan et indhold.
Mødeleder Knud Sørensen:
Således er vi igennem fredagsforespørgslerne for i dag, så vi arbejder ret hurtigt. Og således er vi også igennem vores dagsorden i dag. I morgen den 30. april har vi følgende dagsorden:
Punkt 15 Politisk og økonomisk redegørelse.