|
Dagsordenspunkt 42-1 |
||
| 1. behandling | 2. behandling | 3. behandling |
Mandag den 29. April 1996
Mødeleder: Knud Sørensen, Landstingets formand
Og her har tre Landstingsmedlemmer fremsat forslag. Den første, der skal forlægge er Niels Mattaaq. Og jeg skal anmode om, at forslagene så vidt muligt forkortes, hvis det er muligt og jeg skal gerne forkorte dem.
Niels Mattaaq, ordfører for Siumut:
Mit forslag går ud på, at det er uhensigtsmæssigt, at 3,6´ere sælges lige fra morgenstunden fra kiosker, KNI-butikker og lignende, og det bør ændres, det vil sige, salgstiderne, for de har samme promilleprocent som almindelige øller. Mit forslag indebærer, at de skal betragtes som ganske almindelig spiritus, for det gør man ikke nu, og det er uhensigtsmæssig, at de bliver solgt i samme omfang som almindelig sodavand.
Knud Sørensen, mødeleder:
Og så er det Lars Sørensen. Da vedkommende ikke er til stede, så vil Maaliinannguaq Markussen Mølgaard fremsætte hans forslag.
Maaliinannguaq Mølgaard, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Lars Sørensen har af en vigtig årsag ikke kunnet være til stede her i salen.
Hans forslag omhandler, at sundhedsnævnene i sundshedsdistrikterne langs kysten ikke fungerer optimalt, hvilket ikke er hensigtsmæssigt og det har man også klaget meget over.
For at overvinde dette, har han foreslået, at der skal afholdes en konference og derigennem få etableret et godt grundlag og regler for den fremtidige drift af nævnene. Dette er hans forslag.
Knud Sørensen, mødeleder:
Og så har landstingsmedlem Jonathan Motzfeldt også fremsat et forslag, og i den forbindelse, vil han som formand også fremlægge betænkningen afgivet af landstingets sundhedsudvalg.
Jonathan Motzfeldt, ordfører for Siumut:
I mit forslag her, har jeg også fokuseret på nedsendelser af patienter til Danmark og at der er for mange. Samt de muligheder, der findes her på Dronning Ingrids Hospital med hensyn til personale og ressourcer i øvrigt, at man ved en nøje undersøgelse og udnyttelse af disse eventuelt kan få behandlet flest mulige her i landet, og som følge deraf kan udpege én eller to sygehuse, enten i Nordgrønland eller i Sydgrønland, hvor de har specialister og hvor der er nok personaleressourcer og dermed kan få formindsket ventelisteproblematikken.
Med hensyn til alt det, så har Sundhedsudvalget afholdt flere møder, hvor man har behandlet flere dagordenspunkter. Og i den forbindelse har man også behandlet forslag til landstingsforordning om bekæmpelse af kønssygdomme, herunder HIV og AIDS. Derudover har man også behandlet udestående punkter fra sidste samling og endelig, har en række øvrige punkter også været behandlet i udvalget.
Vedrørende debatten om regionalisering af sundhedsvæsenet samt afholdelse af konference for alle sundhedsnævn, så har forslagene fra henholdvis Udvalgsformanden og Landstingsmedlemmet Lars Sørensen blevet behandlet under ét i udvalget og et enigt udvalg henstiller til Landsstyremedlemmet, at der nedsætte en arbejdsgruppe, som skal vurdere sundhedsvæsenets nuværende struktur, med særligt henblik på at vurdere fordele og ulemper ved en regionalisering af sygehusene.
Resultatet af arbejdsgruppens arbejde, kan til sin tid fremlægges ved en konkluderende konference, hvortil blandt andet de lokale sundhedsnævn foreslås inviteret.
Vedrørende debatten om forebyggende arbejde i relation til spiritus og støtte til afholdsforeninger, så har Landstingmedlem Niels Mattaaq stillet forslag til ændring af gældende spirituslovgivning således, at øl med alkoholindhold på 3,6% eller derunder, omfattes af reglerne om salg og servering af spiritus. Efter en drøftelse af problemerne, er udvalget kommet til den konklusion, at der ikke på nuværende tidspunkt bør ændres på de gældende regler. Udvalget peger på, at man eventuelt lokalt kan indgå aftaler om begrænset udhandlingstider for 3,6 øl.
Til belysning af problemets omfang, skal Udvalget bede Direktoratet om en analyse af konsekvenserne, hvis gældende spirituslovgivning ændres, som foreslået af Niels Mattaaq, samt en oversigt over salg af øl med alkoholindhold på 3,6%.
Og endelig drøftelse omkring redegørelse om HIV/AIDS samt forslag til landstingsforordning om bekæmpelse af kønsygdomme, der fortrinsvis smitter ved sektuel kontakt.
Udvalget konstaterede, at man stadig ikke har modtaget de tidligere ønskede nødvendige oplysninger, til at lave en indstilling i denne alvorlige sag.
Specielt skal Udvalget beklage, at det ikke har været muligt, at realitetsbehandle Landsstyremedlemmets forordningsforslag, da høringssvar fra sundhedsdistrikterne først kom Udvalget i hænde dagen før forordningsforslaget var berammet til 1. behandling i landstinget og forelå kun på dansk.
Desuden er Udvalget ikke tilfreds med selve høringsrunden, for så vidt angår kredsen af høringsparter, samt de få indkomne høringssvar, der i det hele gør høringen utilstrækkelig og upålidelig og derfor bør gøres om.
Udvalget henstiller, at en ny høringsrunde iværksættes med en skrivelse i Udvalgsformandens navn til de forskellige sundhedsdistrikter, i det omfang, det er muligt, en kreds af de berørte HIV-smittede og AIDS-ramte samt høringsparter iøvrigt, der godkendes af Udvalget.
Det følger heraf, at et enigt Udvalg ikke kan indstille forslaget til vedtagelse på nuværende samling. Udvalget anbefaler, at den videre behandling sker til efterårssamlingen, hvor Udvalget forventer, at dette vanskelige og alvorlige spørgsmål kan færdigbehandles.
Og så en orientering, om besøg hos de grønlandske patienter på Vordingborg Amtssygehus.
På baggrund af Udvalgsmedlem Anders Nilssons besøg på Vordingborg Amtssygehus, drøftede Udvalget forholdene for grønlandske psykiatriske patienter, især de fysiske forhold, der er dårlige.
Udvalget ser alvorligt på forholdene for disse mennesker, der er frihedsberøvet uden for deres land.
Udvalget henstiller, at Landsstyremedlemmet for Sundhed, Miljø og Forskning snarest tager problemet om de dårlige fysiske rammer op til forhandling med Storstrøms Amt med henblik på en hurtig forbedring af forholdene. Det bør ske med en klar udmelding om, at man, om fornødent vil søge alternative muligheder for de af vore medborgere, der er henvist til psykiatrisk behandling og pleje i Danmark.
Vedrørende orientering om besøg på Grønlænderhjemmet i Hellerup, så har Udvalget ligeledes drøftet Udvalgsmedlem Anders Nilssons rapport om overlægningen på Grønlænderhjemmet, der ifølge Udvalgets opfattelse, skyldes styringsproblemer med patienttilgangen på Rigshospitalet.
Udvalget henstiller til Landsstyreområdet, at det undersøges nærmere om, hvordan patientforholdene på Grønlænderhjemmet kan forbedres og indrettes mere hensigtsmæssigt.
Specielt skal Udvalget henlede opmærksomheden på, de hyppigt forekommende tilfælde, hvor en patient til Rigshospitalet nedkaldes til behandling på en given dato, for derefter at få behandlingen udsat, i uge efter uge. Det er en urimelig belastning for patienten og det forlængede ophold er en udgift for Hjemmestyret, som retteligt burde afholdes af Rigshospitalet, når det bærer ansvaret for forsinkelsen.
Vedrørende evaluering af sundhedskonferencen afholdt i marts 1996 i Ilulissat.
Udvalget drøftede forløbet og udbyttet af konferencen. Udvalget skal i den forbindelse udtale sin påskønnelse til Grønlands Lægekredsforening, for dette meget værdifulde initiativ.
Udvalget hæftede sig specielt ved de store muligheder, der ligger for vort sundhedsvæsen i en indførelse af telemedicin. Og skal foreslå, at der igangsættes et forsøgsprojekt, hvor man gennem praktiske erfaringer, kan indføre et tilpasset sysstem her i landet. Efter samme mønster, som det er sket i Norge, hvor man i 1988, indledte et beskedent forsøg ved Tromsø. Og som meget hurtigt er vokset til at dække det meste af Nordnorge og allerde nu, kan trække på direkte videotransmitteret assistance fra flere universitetshospitaler, direkte ind i den enkelte konsultation, på de små distriktsygehuse.
Der foreligger et forhåndtilsagn fra Tele Greenland, om i en forsøgsperiode, omkostningsfrit at stille den nødvendige telekommunikation til rådighed, for eksempel til et forsøgsprojekt mellem Dronning Ingrids Hospital og sygehuset i Qaqortoq eller sygehuset i Maniitsoq. Udvalget skal henstille, at et sådant pilotprojekt snarest igangsættes.
Vedrørende status på ventelister i sundhedsvæsenet.
Udvalget tog Landsstyreområdets redegørelse om venteliste til efterretning.
Udvalget noterer sig med bekymring, at forbedringen i ventelisten fra sidste år til nu er vendt til en forværring. Da man slog alarm for to år siden, var ventelisten på 1733 patienter. Hvorefter blev den ved en ekstraordinær indsats, muliggjort ved en særbevilling på 10 mill. kr. nedbragt til 1311 ved primo 1995, med en stigning til 1574 i sommeren 1995. Den gennemsnitlige ventetid er nedbragt fra godt 15 måneder til 12 måneder.
I dag er ventelisten oppe på 2170 patienter, med en gennemsnitlig ventetid på godt 12 måneder. Af disse patienter, har 64 % ventet i 2 år eller mere, 40 % i mere end 1 år og 18 % i mere end 2 år på behandling.
Landstingets ønske og målsætning, om en stadig nedbringelse af den samlede venteliste for patienter i sundhedsvæsenet, er dermed ikke opnået og Landsstyremedlemmet anmodes om, at udarbejde en ekstraordinær handlingsplan til snarlig nedbringelse af den samlede venteliste i sundhedsvæsenet.
Udvalget har bemærket sig, at det EDB-baserede ventelistesystem ikke fungerer som et dagligt styringsredskab således, som det ellers er meningen med et sådant system. Konsekvenserne har vi set, blandt andet i den tidligere nævnte overbelægning på Grønlænderhjemmet i Hellerup.
At der er grundlæggende problemer med systemet, ses også deraf, at Sundhedsudvalget har fået forelagt en redegørelse for ventelisten, der indeholder de to forskellige tal, for den samlede venteliste. Det fremgår således ikke klart, om den samlede venteliste er på 2170, som det er beskrevet i redegørelsen eller om den er på 1962 patienter, sådan, som Udvalget har kunnet tælle sig frem til i materialet.
Vedrørende den økonomiske situation i sundhedsvæsenet.
Udvalget tog Landsstyremedlemmets redegørelse, om sundhedsvæsenets økonomi til efterretning.
Et enigt Udvalg henstiller til Landsstyremedlemmet, at Dronning Ingrids Hospital ikke skruer ned for blusset i ferieperioden og delvist lukker de enkelte sengeafsnit.
Den forventede merbevilling på 1 mill. kr. til vikardækning, skal efter Udvalgets opfattelse primært anvendes til at imødegå personalemangel, specielt i ferieperioden.
Udvalget har i begyndelsen af 1995 foranlediget udarbejdet en opgørelse, der viser, at ud af 808 patienter, som i 1995 blev sendt til behandling på Rigshospitalet i Danmark, kunne knap 100 patienter være blevet behandlet på Dronning Ingrids Hospital, hvis der havde været fuld vikardækning og 100 andre patienter kunne også have været behandlet på Dronning Ingrids Hospital, hvis man derudover havde haft udstyr til 300.000 kr. samt ansatet yderligere to specialister.
Udover personalemangel på grund af ferie og andet fravær, er det et problem, at der ikke er dublering af overlægerne. Udvalget er vidende om, at Direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning arbejder intensivt med dette problem og at, det er udmeldt, at man regner med, at kunne fremlægge et løsningsforslag indenfor de næste uger. Dette har Udvalget noteret sig med tilfredshed.
Udvalget stiller store forventninger til en positiv udvikling i sundhedsvæsenet.
Ligeledes opfordres Landsstyremedlemmet til at undersøge mulighederne for at anvende den integrerede bygdekonsultation i Nuussuaq, Upernavik, som model til andre steder, når der henses til forbedring af bygdebetjeningen og mulige besparelser.
Status for bemanding, personalenormering og efteruddannelse i sundhedsvæsenet.
Udvalget har taget redegørelsen fra Landsstyreområdet til efterretning og noterer sig den forbedrede lægebetjening. Det fremgår af redegørelsen, at man er ved at forbedre situationen, også for så vidt angår sygeplejersker, sundhedsmedhjælpere og tandlæger. Det er Udvalgets forventning, at resultatet af disse anstrengelser, snart vil kunne ses i statistikken.
Specielt hvad angår tandlæger, er der dog fortsat grund til bekymring, idet en fjerdedel af stillingerne stadig er ubesatte. Tandlægesituationen i Upernavik, Qeqertarssuaq og Narssaq er særligt utilfredsstillende.
Udvalget henstiller til Landsstyremedlemmet, at der i redegørelsen for næste samling inkluderes en oversigt over, hvornår de enkelte bygder sidst har haft besøg af en læge og tandlæge, sammenholdt med den besøgsfrekvens, der er opstillet som norm.
Og endelig; kostbudgetter i sundhedsvæsenet.
Udvalget tog Landsstyremedlemmets redegørelse om kostbudgetter, der er baseret på en ernæringsfaglig vurdering til efterretning, og takker i denne forbindelse levnedsmiddelskolen INUILI for deres medvirken til udarbejdelsen af det kostbudget, der ligger til grund for det reviderende beløb til kost pr. sengedag.
Behandling af forslag til ændring af landstingsforordning om levnedsmiddelkontrol og zoonoser. Og man har fremsat betænkningen i et særskilt punkt.
Afslutningsvis skal Udvalget udtrykke sin glæde over, den mærkbare kvalitetsforbedring, Udvalget har set i det materiale, undtagen materialet vedrørende HIV/AIDS, der forelægges Udvalget fra Direktoratet for Sundhed, Miljø of Forskning.
Udvalget har følgende medlemmer; fra Atassut; Anders Nilsson og Sivert K. Heilmann og fra Inuit Ataqatigiit; Maaliinannguaq M. Mølgaard og fra Siumut; Niels Mattaaq og undertegnede.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning, Siumut:
Jeg skal for det første undskylde, at jeg er meget forkølet og min stemme er derfor lidt anderledes. Det er meget sjældent, jeg er forkølet og det er så i dag, jeg er blevet forkølet.
Jeg vil indledningsvis på Landsstyrets vegne takke Landstingets Sundhedsudvalg for den grundige behandling i Udvalget af de berørte emner.
Med hensyn til realisering af sundhedsvæsenet, så skal vi fra Landsstyrets side udtale følgende;
Jeg er på Landsstyrets vegne meget tilfreds med Sundhedsudvalgets anbefaling om, at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal vurdere den nuværende struktur i sundhedsvæsenet.
En analyse af mulighederne for decentralisering og regionalisering, er netop et af de tiltag, som indgår i Landsstyrets politiske målsætninger med henblik på en konsolidering af sundhedsvæsenet.
Landsstyret vil i første omgang tage initiativ til, at nedsætte en repræsentativ arbejdsgruppe, der skal vurdere den nuværende struktur, herunder vurdere fordele og ulemper ved en regionalisering. Landsstyret kan ligeledes tilslutte sig, at sundhedsnævnene medinddrages i dette vigtige arbejde.
Alkohollovgivningen hører under Landsstyreområdet for Trafik, Erhverv og Forsyning´s ressort. Landstingets Sundhedsudvalgs anbefalinger og henstillinger er derfor overgivet til dette Landsstyreområde.
I tilfælde af en ændring af gældende lovgivning, er Landsstyret positiv overfor en nærmere undersøgelse af konsekvenserne af en sådan ændring.
Så er det; udkast til landstingsforordning om bekæmpelse af smitsomme sygdomme, der fortrinsvis smitter ved seksuel kontakt og redegørelse om HIV og AIDS.
Jeg har på Landsstyrets vegne taget de af Sundhedsudvalgets fremførte punkter til efterretning.
Til Landstingets orientering, kan det oplyses, at Direktoratet, først mundtligt og efterfølgende skriftligt i januar 1996 har forespurgt samtlige sundhedsdistrikter, vedrørende anvendelse af tvang. Der er indkommet svar fra samtlige sundhedsdistrikter, men kun tre af disse har tilkendgivet en positiv holdning til spørgsmålet, om anvendelse af tvang i forbindelse med testning og behandling af seksuelt overførbare sygdomme.
Udkastet til landstingsforordning om forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt overførbare sygdomme, der fortrinsvis smitter ved seksuel kontakt, har ligeledes været sendt i høring. I denne høring har samtlige sundhedsdistrikter, sundhedvæsenets koordinationsudvalg, KANUKOKA, Landsstyres Sekretariat, Socialdirektoratet, Lægekredsforeningen, PK, S.I.K., Embedlægeinstituinonen og Sundhedministeriet også været hørt. Der er desværre til dato kun indkommet høringssvar fra otte af høringsparterne.
Landsstyret har konstateret, at Udvalget planlægger selv, at foretage en rundspørge, vedrørende ønsket om at anvende tvang i forbindelse med testning og eventuel behandling af personer, der må formodes at lide, af en seksuelt overført sygdom eller for at være HIV-positive.
Ifølge forvaltningsmæssig praksis, er det Landsstyrets opgave, at udfører de beslutninger, som træffes i Landstinget eller i Landstingsudvalg, således ser Landssstyret det som sin opgave, at fortage en fornyet rundspørge, som henstillet af Udvalget.
Vedrørende psykiatriske patienter i Vordingborg, har Landsstyret følgende besvarelse:
I forbindelse med de igangværende forhandlinger med Storstrøms Amt, er der stillet krav om, at der skal ske forbedringer af de fysiske forhold, for de psykiatriske patienter i Vordingborg. I løbet af kort tid, startes der en generel istandsættelse af de to afdelinger, samt en ny møblering. I løbet af det sidste år, er der herudover foretaget investeringer, for at kunne tilbyde varierede frihedsaktiviteter, blandt andet er der indkøbt cykler, telte og en jolle.
Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at understrege, at jeg er tilfreds med den lægelige behandling af de psykiatriske patienter i Vordingborg. Der er et engageret hold i Vordingborg, som har fået et godt kendskab til Grønland og de grønlandske forhold. Ydermere, er det efter mange vanskeligheder lykkedes at tilknytte dobbeltsproget personale således, at der i alle vagter, bortset fra nattevagten er dobbeltsproget på de to afdelinger.
Som bekendt vil der blive nedsat en arbejdsgruppe, der skal tilrettelægge hjemtagningen af den psykiatriske behandling, der i dag foregår i Vordingborg. Det er Landsstyrets håb, at vi i løbet af nogle år, kan tilbyde den nødvendige psykiatriske service, både behandling og social opfølgning i Grønland.
Landsstyret er derfor meget betænkelige, over for tanken, om eventuelt at flytte patienterne inden for en overskuelig årrække. Man må i den forbindelse ikke glemme, at netop denne patientgruppe, er særlig følsomme overfor ændringer i deres dagligdag, herunder de fysiske og personalemæssige omgivelser.
Der forestår, som nævnt, et vanskeligt og krævende arbejde med etableringen af den nødvendige psykiatriske service her i landet. Så under forudsætning af, at der kan tilvejebringes forbedring af de faktiske forhold for vores patienter i Vordingborg, er det Landsstyrets holdning, at fortsætte det mangeårige arbejde med Storstrøms Amt.
Der har gennem de to sidste år, været et ekstraordinært stort pres på Grønlænderhjemmet i Hellerup. Det skyldes blandt andet den ekstraordinære ventelisteafvikling. Af hensyn til kapaciteten på Grønlænderhjemmet, indkaldes patienterne løbende over hele året. Indkaldelsen sker via Patientkontoret på Dronning Ingrids Hospital. Landsstyret vil tage skridt til, at der sker en opstramning af de gældende procedurer således, at ophobning af patienter, såvidt muligt kan minimeres for fremtiden.
Det skal i denne forbindelse erindres, at nedsendelser af patienter til Danmark, er en kombination af planlagte og akutte indlæggelser, hvorfor en præcis planlægning er meget vanskelig.
Vedrørende spørgsmålet om ventetider på Rigshospitalet, er Landsstyret opmærksom på, at der er situationer, hvor der sker udsættelser og opstår ventetider. Grønlænderhjemmet følger de enkelte patienters behandlingsforløb tæt. Når der opstår urimelige eller uforklarlige udsættelser og ventetider, er det aftalt, at der straks rettes henvendelse til Rigshospitalet, med henblik på en nærmere afklaring af det enkelte tilfælde. I denne forbindelse vil jeg gerne nævne, at trafikforsinkelser i Grønland i flere tilfælde også er medvirkende til, at planlagte indlæggelser må udsættes.
Der er mellem Landsstyreområdet og Rigshospitalet nedsat et visitationsudvalg, der mødes to gange årligt. I dette forum drøftes blandt andet spørgsmålet om ventetid og tilrettelæggelse af behandling, under særlig hensyntagen til de grønlandske patienters situation.
Endelig vil jeg gerne nævne, at Landsstyret gerne ser en forbedring af de forhold, under hvilket patienterne skal opholde sig, medens de er i Danmark. Mange af de patienter, der i dag henvises til behandling i Danmark, er alvorligt syge og må ofte opholde sig længe i Danmark, derfor er behovet for rolige og hjemlige forhold stort, der er igangsat overvejelser om, hvordan disse behov fremover kan tilgodeses i højere grad, end tilfældet er i dag. Konkret vil Landsstyret snarest iværksætte en undersøgelse af mulighederne for en ændring af de fysiske rammer.
Et af de store emner på konferencen i Ilulissat, var muligheden for at udbygge telemedicin i Grønland.
Kommunikationsudviklingen har perspektiver, som kan få stor betydning, ikke bare indenfor sundhedsvæsenet, men også på andre områder. I det sidste år, er der igangsat et mindre projekt vedrørende transmission af røntgenbilleder til Dronning Ingrids Hospital fra sygehusene i Aasiaat, Ammassalik, Qaqortoq, Maniitsoq, Ilulissat og Illoqqortoomiut. Erfaringerne med billedoverførslen er i sig selv positiv. Et pilotprojekt om telemedicin, er under forberedelse i samarbejde mellem Direktoratet for Sundhed, Miljø og Forskning, Tele og Dronning Ingrids Hospital.
Det er vigtigt, i den forbindelse at minde om, at der under Landsstyreområdet for Erhverv, Trafik og Forsyning er nedsat en IT-gruppe. På foranledning af Lansdstyreområdet for Sundhed, Miljø og Forskning, er overlæge ved Dronning Ingrids Hospital John Lassen udpeget til at repræsentere sundhedsområdet i IT-gruppen. Ud fra IT-gruppens anbefalinger, vil de forskellige landsstyreområder, herunder Landsstyreområdet for Sundhed, Miljø og Forskning få bedre forudsætninger for at igangsætte et mere detailjeret forberedelsesarbejde, blandt andet på det telemedicinske område.
Det er med bekymring, jeg kan konstatere, at ventelisterne, på trods af en ekstraordinær indsats er stigende. Således har vi i Grønland, oplevet den samme udvikling som har været tilfældet i Danmark.Vi har i dag flere patienter end tidligere, som venter på en eller anden form for behandling.
Landsstyret agter, at udarbejde en handlingsplan til nedbringelse af de nuværende ventelister, samt til imødegåelse af en fornyet stigning af ventelisterne. Iøvrigt kan jeg oplyse, at jeg allerede har igangsat et arbejde med henblik på, at udbedre de EDB-mæssige problemer, der har været i forbindelse med ventelistesystemet.
Under forudsætning af, at den ansøgte tillægsbevilling på 1 mill. kr. til vikardækning på Dronning Ingrids Hospital, bevilges ved denne samling, og under forudsætning af et tilstrækkeligt antal ansøgere til de opslåede ferievikariater, vil der ikke ske lukninger på Dronning Ingrids Hospital i sommerperioden. Landssstyret har taget Udvalgets kommentarer vedrørende dublering af overlægestillingerne på Dronning Ingrids Hospital til efterretning.
Vedrørende bygdekonsultationer, har Direktoratet udarbejdet to standardmodeller, der kan opføres i forbindelse med servicehuse i bygderne. Det drejer sig om en lille model til 0,6 mill. kr. uden overnatningsmuligheder og en stor model til 1,1 mill. kr. med overnatningsmuligheder. Denne standardisering skulle, dels forbedre arbejdsmulighederne for sundhedspersonalet, og dels medføre besparelser.
Landsstyret har taget Udvalgets kommentarer til efterretning vedrørende bemanding. I forbindelse med redegørelsen til næste samling, vil Landsstyret, som ønsket fremlægge en oversigt over foretagne læge- og tandlægebesøg i yderdistrikterne.
Vedrørende kostbudgetter, så har Landsstyret taget Udvalgets bemærkninger til efterretning.
Landsstyret har med tilfredshed noteret sig Udvalgets generelle glæde over, det af Landsstyreområdet udarbejdede materiale til Udvalget. Jeg vil viderebringe dette til Direktoratets medarbejdere og jeg ser frem til et fortsat godt og frugtbart samarbejde med Landstingets Sundhedsudvalg.
Karl Lyberth, ordfører for Siumut
Fra Siumut skal vi knytte følgende bemærkninger til sundhedsudvalgets betænkning:
Sundhedsudvalget har skullet tage stilling til en række vigtige, og for nogles vedkommende, tunge spørgsmål, som berører vore landsmænd, såvel heroppe som i Danmark.
Indledningsvis skal vi fra Siumut takke sundhedsudvalget for den seriøsitet og alvor udvalget har lagt bag sit arbejde.
I forbindelse med forslagene fra de to landstingsmedlemmer, hr. Jonathan Motzfeldt og hr. Lars Sørensen, henstiller udvalget til landsstyret at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal vurdere sundhedsvæsenets nugældende organisation og gøre rede for fordele og ulemper ved udbygning af visse sygehuse på kysten med henblik på, at de kan fungere som et supplement til Dronning Ingrids Hospital i udstyrsmæssig og personalemæssig henseende.
Da vi fra Siumut lægger afgørende vægt på, at vi skal kunne følge med i alle forhold i den meget hurtige samfundsudvikling, og eftersom der i fremtiden vil være grænser for, i hvilket omfang man kan lægge alle komplicerede opgaver alene under Dronning Ingrids Hospital samt da vi alle ønsker reduktion af antallet af nedsendte patienter til Danmark, kan vi fuldt ud tilslutte os udvalgets henstilling om nedsættelse af en arbejdsgruppe.
Vedrørende landstingsmedlem hr. Niels Maataaqs forslag om 3,6 øl, skal vi fra Siumut udtale, at vi finder, at den gældende lovgivning er god nok og at tiden efter vores opfattelse ikke er inde til ændring af loven. Vi må imidlertid til stadighed følge med i spiritusforbrugets udvikling, inklusive 3,6 øl. Derfor skal vi fra Siumut henstille, at 3,6 øl-forbruget indgår i den løbende vurdering af spiritusforbruget.
For så vidt angår redegørelsen vedrørende veneriske sygdomme samt HIV/AIDS skal vi fra Siumut udtale vor beklagelse over, at et meget vigtigt arbejde, som har pågået over en længere periode, ikke kunne blive færdigt til nærværende forårssamling som følge af de årsager, som udvalgsformanden var inde på i sin forelæggelse af betænkningen. Ikke mindst når det gælder den dødelige sygdom AIDS, lægger megen vægt på, at vort lille samfund skal have mulighed for at beskytte sig imod forannævnte sygdom, skal vi fra Siumut kræve, at forordningsforslaget færdigbehandles snarest muligt, og det er vores håb, at forordningen vil blive vedtaget senest i forbindelse med efterårssamlingen.
Det er dog ikke nok blot at vedtage en forordning. Det er lige så vigtigt at gennemføre oplysningskampagne. Derfor skal vi henstille til landsstyret at foretage endnu mere intensiveret oplysningskampagne, bl.a. i skolerne og gennem forskellige medier.
Vedrørende vore medborgere, som er indlagt på Vordingborg Amtssygehus, kan vi helt tilslutte os udvalgets indstilling til landsstyret. Det er jo ganske uacceptabelt, at vore medborgere med sindslidelser, der er nødt til at få behandling i Danmark, bydes på så dårlige boligvilkår. Derfor må man fremsætte ganske utvetydige krav om forbedring af patienternes boligforhold i forbindelse med forhandling med Storstrøms Amt.
Det er trist at erfare, at de af vore medborgere, som nedsendes til Rigshospitalet på grund af sygdom, ikke altid bydes på gode vilkår. Et af problemerne er, at patienterne venter urimeligt længe på operation, hvilket forlænger deres danmarksophold unødigt og har endda haft opholdsmæssige problemer i forbindelse med ventetiden. Derfor skal vi fra Siumut henstille til landsstyret snarest muligt at tage initiativ til løsning af de problemer, som udvalget peger på i sin betænkning.
Som vi sagde tidligere løber samfundsudviklingen ganske stærkt og det gælder om at gøre hvad man kan for at følge med. Derfor støtter vi med tilfredshed de kommende forsøg med telemedicin. I denne forbindelse skal der fra Siumut lyde en stor tak til Tele Greenland, som har stillet i udsigt, at man vederlagsfrit kan benytte telenettet.
Ingen kan acceptere, at patienter venter urimeligt længe på lægebehandling. Derfor kan vi fra Siumut helt tilslutte os sundhedsudvalgets henstilling til landsstyremedlemmet på området, om hurtigst muligt at tage ekstraordinære skridt med henblik på forkortelse af ventelisterne.
Det fremgår af sundhedsudvalgets betænkning, at sundhedsvæsenets totale venteliste repræsenterer 2000 patienter. Derfor skal vi fra Siumut henstille, at man med alle midler forsøger at undgå, at sygehusenes aktivitet reduceres i forbindelse med ferieperioden. Ikke mindst skal vi udtrykke ønske om, at der ikke sker lukning af enkelte afdelinger på Dronning Ingrids Hospital på grund af ferier.
Til slut skal vi blot erklære os enig i alle sundhedsudvalgets henstillinger i sin betænkning. Og fra Siumut er vi tillige glade for udvalgets henstilling til landsstyremedlemmet om redegørelse til næste møde om, hvornår der har været læge- eller tandlægebesøg i de enkelte bygder i forhold til retningslinierne for bygdebesøg. Fra Siumut lægger vi nemlig megen vægt på bedst mulig betjening af bygdebefolkningen, også på sundhedsområdet.
Fra Siumut skal vi benytte lejligheden til at understrege, at det ikke alene er sygehusene og deres personale, som har ansvaret for vores sundhed. Vi har alle ansvar for vores daglige sundhed og ikke mindst har vi som forældre et stort ansvar for vore børns sunde opvækst og menneskelige udvikling, idet et barn, som omgives med god pleje og kærlighed kan se en lysere fremtid i møde.
Med disse bemærkninger tilslutter vi os udvalgets betænkning.
Anders Nilsson, ordfører for Atassut:
Atassut ser med forventning frem til resultaterne fra den arbejdsgruppe, der nu nedsættes. Det er påtrængende nødvendigt, at sundhedsvæsenet gås efter i sømmene. Det viser de sidste måneders til tider meget livlige debat, og det viser de mange ubesatte stillinger og ventelisten, der igen er eksploderet, og de mange patienter, der hvert år sendes ned til Danmark for lidelser, som kunne behandles herhjemme.
Fra Atassut er vi enig i sundhedsudvalgets synspunkter på Niels Maataaqs forslag om begrænsning af salg af 3,6 øl.
Med virkende til at bane vejen for nye tider i sundhedsvæsenet har været den nyligt afholdte konference i Ilulissat. Her blev mange problemer vendt og bragt til en fælles forståelse, og ikke mindst blev der med en glimrende introduktion åbnet op for en fremtid, hvor sundhedsvæsenet udbygges med telemedicin.
Og vi blev vel at mærke ikke præsenteret for løse tanker og vilde overdrivelser. Vi blev introduceret til noget, der allerede i nogle år har været hverdagen i sundhedsvæsenet i det nordlige Norge. Et område, der med sine store afstande og en spredt befolkning byder på de samme problemer, som vi kender så godt her i Grønland.
Grønlands Lægekredsforening fortjener tak for denne konference. Det har været et stort arbejde at forberede konferencen og resultatet var imponerende.
Jeg skal ikke bruge taletid på HIV/AIDS, da det allerede er besluttet at udsætte 2. og 3. behandling af et forordningsforslag desangående til efterårssamlingen.
Vi bliver nu lovet, at der er forbedringer undervejs for de psykiatriske patienter på Amtshospitalet i Vordingborg. Selv om personalet utvivlsomt gør et godt arbejde, så kan det ikke kompensere for de nedslidte og utilstrækkelige fysiske rammer patienterne er anbragt i.
Landsstyremedlem Marianne Jensen har nu lovet os, at Storstrøms Amt i løbet af kort tid igangsætter en generel istandsættelse af de to afdelinger vore patienter bebor.
Vi går i Atassut ud fra, at patienterne gennem denne ombygning får hver deres eget private værelse. Vi kan ikke i Atassut acceptere, at syge mennesker tvangsanbringes uden mulighed for nogen form for privatliv. Atassut skal her bede landsstyremedlemmet bekræfte, at de psykiatriske patienter får deres egne værelser i forbindelse med ombygningen.
Og så må det stå som et erklæret alternativ, at vi søger vore patienter anbragt på et andet psykiatrisk hospital i Danmark, hvis de fysiske rammer ikke hurtigt og tilstrækkeligt bringes i orden.
Atassut lægger vægt på, at vore psykiatriske patienter i Danmark hjemtages snarest muligt. Og vi skal i den forbindelse understrege, at problemet ikke så meget er tilvejebringelsen af de nødvendige bygninger, som sikring af et faguddannet personale. Vi skal derfor bede landsstyremedlem fru Marianne Jensen, om til efterårssamlingen at fremlægge en plan for hjemtagning af vore psykiatriske patienter, der både beskriver behovet for bygninger og indeholder en handlingsplan for uddannelse af det nødvendige plejepersonale.
Vi er i Atassut glade for, at der nu bliver taget fat på problemerne med overbelægning på Grønlænderhjemmet i Hellerup. Vi er dog skeptiske overfor formuleringen om, at "ophobning af patienter så vidt muligt skal minimeres". Ophobning af patienter må ikke forekomme. Vi kan ikke påtvinge syge mennesker nogle boforhold, som raske mennesker meget bedre kunne klare, men aldrig ville finde sig i.
Også her ser vi hen til, at der snarest laves om på de fysiske rammer. Vi har i dag patienter, der efter komplicerede behandlinger, må opholde sig gennem længere tid på Grønlænderhjemmet, og det skal ske i strengt sterile omgivelser. Det er nødvendigt, at Grønlænderhjemmet opgraderes til at kunne klare den slags plejeopgaver på forsvarlig vis.
I Atassut er vi tilfredse med landsstyrets tanker om en handlingsplan til nedbringelse af ventelisten. Vi er klare over, at tingene hænger sammen, således at de forbedrede muligheder for vikardækning og den lovede dublering af overlægerne er nødvendige forudsætninger, der skal opfyldes, for at kunne rette op på problemerne i sundhedsvæsenet, herunder også problemet med den store venteliste.
Atassut har noteret sig, at den gennemsnitlige ventetid - trods væksten i ventelisten - er kommet næsten ned på de 12 måneder, der blev sat som mål for 2 år siden, da man iværksatte en ekstraordinær indsats for at bringe ventelisten ned.
Også Atassut har bemærket sig sundhedsudvalgets positive vurdering af de redegørelser og det talmateriale, der er blevet fremlagt for udvalget under denne samling, når altså lige bortses fra HIV/AIDS materialet, som tidligere er blevet kommenteret.
Med disse bemærkninger tager vi i Atassut sundhedsudvalgets betænkning og landsstyremedlemmets svarnotat til efterretning.
Maliinannguaq M. Mølgaard, ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Både i dag og i de senere år har man indgående debatteret sundhedsvæsenet. Vi må understrege, at der stadig væk er mangt og meget, der trænger til at blive ordnet, siden sundhedsvæsenet blev overtaget af hjemmestyret, og at der er flere opgaver, der endnu ikke er blevet løst.
En af intentionerne har været nedsættelse af lokale sundhedsnævn langs kysten. Imidlertid kan man konstatere, at de fleste ikke fungerer efter hensigten, og som følge deraf har Lars Sørensen fra Inuit Ataqatigiit foreslået, at man med henblik på bedre funktion af disse arrangerer en konference.
Vi kan kun opnå en bedre løsning af sundhedsvæsenets nuværende problemer, når man går bort fra fokusering på den altomfattende centralisering og når sundhedsnævnene fungerer mere effektivt. Når disse fungerer bedre, kan man opnå samfundets større involvering af sundhedsvæsenets anliggender.
Ud over dette foreslår Jonathan Motzfeldt, at visse bestemte lokale distriktssygehuse moderniseres. Med hensyn til forslagets indhold, mener vi i Inuit Ataqatigiit, at dette burde debatteres indgående blandt borgerne først. Bevillingerne kan nemlig kun hentes fra én konto, og hvis man f.eks. skulle modernisere et sygehus i Diskobugten eller i en anden bestemt region, kan man befrygte, at der sker en budgetnedskæring for andre sygehuses vedkommende, som i dag allerede har store problemer.
Inuit Ataqatigiit går ind for Lars Sørensens og Jonathan Motzfeldts forslag om nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal behandle ovennævnte, ligesom vi støtte arrangementet af en konference om arbejdsgruppens arbejde, og vi lægger vægt på, at de lokale sundhedsnævn inviteres til konferencen, når det drejer sig om så store ændringer.
Niels Maattaq foreslår en indførelse af regulering af salg af 3,6'ere i lighed med andet salg af alkoholholdige drikke, det vil sige, at 3,6'erne ikke længere må udhandles fra morgenstunden af. I den forbindelse skal Inuit Ataqatigiit efterlyse oplysninger om de eventuelle konsekvenser for de handlende samt en oversigt over salg af 3,6'erne.
I forbindelse med forslaget til forordning om kønssygdomme, der fortrinsvis smitter ved seksuel kontakt, skal vi gentage vor påpegning af det utilstrækkelige informationsmateriale vi har modtaget, idet der med hensyn til høringsrunden om anvendelse af tvang i forbindelse med lægebehandling, efter landsstyremedlemmets oplysning kun har været tre klare tilkendegivelser, og resten har ganske vist returneret papirerne, men uden tilkendegivelse af deres stillingtagen.
Man kan jo ikke påstå, som landsstyremedlemmet gør, at der er kommet noget svar, når svarene ikke indeholder hverken det ene eller det andet. Her skal Inuit Ataqatigiit understrege, at man ikke har hørt noget fra dem, der arbejder med emnet på nærmeste hold, bortset fra to.
Vi ved, at enhver har en mening om deres arbejde og at man ved noget om ens eget arbejde bedre end andre. Derfor skal vi atter udtale, at vi anser det for at være af største betydning, at man hører både behandlere af kønssygdomme og de smittede, som vil være med af egen vilje, ligesom vi skal beklage, at sagen er blevet håndteret så skødesløst, selvom vi har krævet at få disse oplysninger allerede for et år siden.
Vi skal benytte lejligheden til at opfordre dem, der har med sagen at gøre, til at fremkomme med deres mening, om de støtter eller ikke støtter tanken om tvungen behandling.
Med hensyn til de grønlandske psykiatriske patienters boligforhold i Vordingborg er vi glade for, at deres forhold nu søges bedret og at deres boligforhold bliver forbedret. Vi håber, at disse initiativer udføres snarest, for hvis det ikke sker mener vi, at det er bedst, at patienterne flyttes til et andet sted.
Ud over ovennævnte udtaler vi vor glæde over, at der er nedsat en arbejdsgruppe med henblik på hjemtagning af de grønlandske psykiatriske patienter i Vordingborg til Grønland, idet vi mener, at man ikke kan forestille sig, at patienterne bliver i Danmark for altid.
Med hensyn til de patienter, der må sendes til Rigshospitalet til behandling, mener vi i Inuit Ataqatigiit, at det er uacceptabelt med den lange ventetid grønlandske patienter må tilbringe i selve Danmark. Udgifterne betales jo af Grønland og det er dyrt. Derfor støtter vi udvalgets henstilling om, at Rigshospitalet betaler for den ventetid, som grønlandske patienter ikke selv er skyld i og at man arbejder på at få dette realiseret.
Lægekredsforeningens arrangement af konferencen i Ilulissat skal vi rose fra Inuit Ataqatigiits side, for den har haft betydning for os også, og har givet os inspiration til det videre arbejde.
Vi støtter ligeledes initiativet til at indføre telemedicin i Grønland sundhedsvæsenerne imellem, for på denne måde regner vi helt med, at man kan undgå unødvendige sygetransporter og på den anden side undgå de nødvendige transporter udføres for sent.
Vi støtter fuldt ud igangsætning af forsøgsprojektet med telemedicin. Det nyeste talmateriale viser, at ventelisten over patienter i Grønland i dag er meget lang. Der er endda over 2000 patienter på ventelisten. Vi finder det i Inuit Ataqatigiit uacceptabelt, fordi det viser, at en særbevilling på ca. 10 mio. kr. sidste år til nedbringelse af ventelisten ikke har hjulpet ret meget. Patienter har endda måttet vente på behandling gennemsnitligt et helt år, og 18%, svarende til 390 på ventelisten, har måttet vente over to år. Så er man ikke utilbøjelig til at spørge, om man nu har brugt de 10 mio. kr. til det oprindelige formål?
Det siges, at problematikken til dels skyldes sundhedsvæsenets problemer med dets EDB-system. Hvorfor bruges det system stadigvæk hvis det er så uanvendeligt? Er brugen af den menneskelige hjerne ikke langt at forestrække end at anvende en kunstig hjerne?
Inuit Ataqatigiit går ligeledes ind for en særbevilling for at undgå lukning af enkelte sengeafsnit på Dronning Ingrids Hospital i sommerperioden. Hvad enten det er sommer eller vinter bliver folk ramt af sygdom.
Tandlægeområdet i Grønland er hårdest ramt af personalemangel. En fjerdedel af de normerede stillinger er ubesatte. I den forbindelse skal vi påpege de ekstraordinære tandlægeproblemer i tandlægedistrikterne Qeqertarsuaq, Upernavik og Narsaq. Det er således sådan, at personer, der trænger til tandlægebehandling, selv måtte afholde transportudgifterne, hvis de skal rejse til den nærmeste by til tandlægebehandling. Dette forhold kan ikke accepteres og man må snarest finde frem til en løsning.
Vi byder de særlige initiativer til afhjælpning af lægemangelen i samarbejde med lægeforeningen velkommen. Vi mener ligeledes, at lægerne i meget højere grad end hidtil involveres i alle anliggender, hvad sundhedsvæsenets organisations planlægning angår, hvis vi ville overvinde de til dagligt fremkomne problemer.
Sundhedsvæsenets bygninger i bygderne trænger meget til at blive moderniseret. Derfor kan vi kun støtte initiativerne til at forbedre konsultationsfaciliteterne i bygderne.
Afslutningsvis skal vi udtrykke vor tak for de indledte tiltag for at rette op på kostbudgetterne i sundhedsvæsenet og håber, at man i de fremtidige spareforanstaltninger ikke rammer patienterne.
Idet vi ser frem til at være med i det gode samarbejde i sundhedsudvalget, udtaler vi for tilslutning til udvalgets betænkning i dens samtlige aspekter.
Bjarne Kreutzmann, ordfører for Akulliit Partiiat:
Akulliit Partiiat skal efter gennemgang af betænkning afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg kort kommentere følgende overskrifter:
Vedrørende debat om regionalisering af sundhedsvæsenet samt afholdelse af konference for alle sundhedsnævn:
Akulliit Partiiat skal udtale: Nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal vurdere sundhedsvæsenets nuværende struktur med særlig henblik på at vurdere fordele og ulemper ved en regionalisering af sygehusene, støttes af Akulliit Partiiat.
Vi mener, at regionalisering vil opfylde Akulliit Partiiats gamle ønske om, at patienter behandles i de vante omgivelser og kultur, i stedet for at blive sendt til den anden side af kloden.
Vedrørende debat om forebyggende arbejde i relation til spiritus og støtte til afholdsorganisationer:
Akulliit Partiiat mener som sundhedsudvalget, at der ikke på nuværende tidspunkt ændres på de gældende regler. Der er mulighed for en lokal ordning af udhandling af 3,6 øl.
Vedrørende drøftelse af redegørelse om HIV/AIDS samt forslag til landstingsforordning om bekæmpelse af kønssygdomme, der fortrinsvis smitter ved seksuel kontakt:
Akulliit Partiiat har bemærket følgende: For det første, at man stadig ikke har modtaget de tidligere ønskede nødvendige oplysninger. For det andet, at høringsrunden bør gå om, og at videre behandling sker til efterårssamlingen.
Vedrørende orientering om besøg hos de grønlandske patienter på Vordingborg Amtssygehus:
Akulliit Partiiat går ind for, at Storstrøms Amt bør kontaktes med henblik på en hurtig forbedring af de fysiske forhold hos de grønlandske patienter.
Vedrørende orientering om besøg på Grønlænderhjemmet i Hellerup:
Akulliit Partiiat er helt enig med sundhedsudvalget i, at det undersøges nærmere, hvordan patientforholdene på Grønlænderhjemmet kan forbedres og indrettes på en hensigtsmæssig måde. Akulliit Partiiat betragter problemet med, at patienternes behandling udsættes uge efter uge, som et meget alvorligt forhold og må sammenligne dette med psykisk terror, der ikke tidligt nok kan høre op og som må tackles nu.
Vedrørende evaluering af sundhedskonference afholdt i marts 1996 i Ilulissat:
Akulliit Partiiat tager evalueringen til orientering og vil bemærke, at sundhedskonferencen i Ilulissat har været en succes. Vi vil takke Grønlands Lægekredsforening for det helt nødvendige initiativ, der nu munder ud i en mulighed for direkte videotransmitteret assistance ude i bygderne og dermed giver stor hjælp til sundhedshjælpere og jordmødre, der virker som læger på stederne.
Vedrørende status på ventelister i sundhedsvæsenet:
Akulliit Partiiat erfarer med stor beklagelse forværringen i ventelisteområdet. Forskellen fra 1733 til 2170 er meget stor, når der er tale om bare to år. Gennemsnitlig ventetid på 12 måneder er ligeledes et meget alvorligt forhold, der kræver ekstraordinær løsning. En drastisk nedbringelse af ventetiden og ventelisten må være et rimeligt krav fra et menneske, der forventer, at i år 2000 skal alt være i forbedring. Ved overtagelsen af sundhedsvæsenet har Akulliit Partiiat stillet som betingelse eller ønske, at forholdene indenfor sundhedsvæsenet ikke bliver forværret, og tager derfor ovennævnte meget alvorligt. Akulliit Partiiat mener endog, at der bør blive slået alarm over for rigsfællesskabet omkring problematikken.
Med disse bemærkninger og i enighed med resten af betænkningen tager vi den klare betænkning til efterretning.
Anthon Frederiksen, ordfører for Kandidatforbundet:
Jeg har med interesse gennemgået sundhedsudvalgets betænkning samt landsstyremedlemmets svarnotat til betænkningen, og vil komme med følgende bemærkninger:
Jeg er enig i planerne om en regionalisering af sundhedsvæsenet samt at der afholdes en konference, hvor de lokale sundhedsnævn skal deltage og at der nedsættes en arbejdsgruppe og skal udtrykke et ønske om, at arbejdsgruppen også kommer til at drøfte de sager, der blev debatteret i den af Lægekredsforeningen arrangerede i Ilulissat i slutningen af marts 1996 afholdte konference.
Jeg er enig med udvalget i indstillingen om, at landstingsmedlem Niels Mattaaqs forslag om at udhandlingen af 3,6 øl bliver omfattet af spirituslovgivningen, bliver vurderet med henblik på eventuelle ændringer i lovgivningen.
Under hensyn til at arbejdet er blevet udført haltende i landsstyreområdet, så forstår jeg udvalgets henstilling vedrørende HIV/AIDS om, at der foretages en ny høringsrunde, og de tanker støtter jeg fuldt ud.
Jeg er enig med udvalget i henstillingen om, at der med hensyn til de grønlandske patienter i Amtssygehuset i Vordingborg tages tiltag til, at der bliver indgået nye aftaler, således at de eksisterende dårlige forhold bliver forbedret.
I forbindelse med arbejdet med at få forbedret indkvarteringsfaciliteterne for patienter til Rigshospitalet, skal jeg, henvisende til mine bemærkninger i forbindelse med finanslovsforslaget, hvor jeg henstillede, at de af hjemmestyret i København lejede lokaler, med hvilke der vil være problemer til år 2001, bliver taget med i betragtning i problemets løsning, og jeg vil hermed kræve, at problemet søges løst hurtigst muligt.
Endvidere ønsker jeg forbedring af arbejdet med at sende patienter til Rigshospitalet. Det kan ikke accepteres, at der anvendes unødigt mange penge på grund af dårlig styring. Udvalget oplyste jo her, at når en del af patienterne ankommer til Rigshospitalet, så opdages det først, at den fastsatte dato for patienternes operation eller behandling, ikke kan anvendes og så må udsættes og som følge heraf måtte patienterne returnere til Grønland eller vente længe i Danmark og dette med unødige store udgifter for sundhedsvæsenet i Grønland til følge.
Jeg forstår udmærket og støtter ønsket om at indføre anvendelse af telemedicin her i landet samt udvalgets ønsker om, at man snarest muligt igangsætter forsøgsordninger i dette.
Det må snarest søges at få realiseret ønsket om at nedsætte antallet af ventelistepatienter indenfor sundhedsvæsenet. Det kan ikke accepteres, at ventelisterne for tiden stadig er i stigning. Derfor er jeg helt enig med sundhedsudvalget i ønsket om, at der snarest tages særlige tiltag til nedsættelse af antallet af ventelistepatienterne.
Med hensyn til økonomien indenfor sundhedsvæsenet er det svært at acceptere de meget dårlige forhold indenfor overlægestillingerne på Dronning Ingrids Hospital, hvor der på grund af manglende mulighed for fuld vikardækning, og da man ikke har kunnet indkøbe udstyr til en værdi af 300.000 kr., og disse to ting havde meget uheldige økonomiske konsekvenser. Det er således anført, at såfremt nævnte problemer var blevet klaret, så kunne man have behandlet ca. 200 patienter.
Det skal endvidere bemærkes, at Kangaatsiaq kommune er den eneste kommune her i landet, der ikke har læge, selvom kommunen allerede har et lokale til konsultation samt en lægebolig. I den omtalte kommune bør sundhedsvæsenets arbejde, herunder tandlægebetjeningen, der for borgerne p.t. er meget utilfredsstillende og det bør snarest muligt få dette forhold bragt i orden. Og endvidere bør man vedrørende tandlægesituationen, det bør man være bekymret for, hvor en fjerdedel af stillingerne er ubesatte, og da problemet ikke er så ligetil, så bør sundhedsvæsenet og landsstyreområdet snarest søge at finde løsninger på det.
Med disse bemærkninger vil jeg, idet jeg ikke vil godkende landsstyremedlemmets udtryk om at tage udvalgets betænkning til efterretning, kræve, at det i betænkningen fremlagte snarest behandles grundigt og udtømmende.
Marianne Jensen, landsstyremedlem for sundhed, miljø og forskning:
Først vil jeg kommentere Anthon Frederiksen´s kommentar, at Landsstyret har taget betænkningen til efterretning, men at vi også har taget stilling til indstillingerne, som vi er enige i og støtter.
Dem har vi kommenteret enkeltvis, vi har ikke alene taget dem til efterretning men vi har også taget stilling til, hvordan vi vil takle de fremlagte problemer.
Med hensyn til situationen omkring HIV og AIDS fortsætter behandlingen af dette område i forbindelse med efterårssamlingen som det også er blevet kommenteret. Og til den tid, da vil man have fået undersøgt samtlige forhold omkring dette.
Vi har i Landsstyret fremsat et forslag om muligheden for frivillig undersøgelse og behandling, men har noteret, at Landsstinget har anmodet om, at man undersøger muligheden for at anvende tvang, hvorfor vi også skal medtage dette område i forbindelse med fremlæggelsen af forordningsforslaget igen til efterårssamlingen, hvilket har været lovet på et tidligere tidspunkt.
Med hensyn til ventetiden blev det påpeget fra flere sider, at man beklager meget at forholdet ligesom er blevet forværret. Jeg skal understrege her, ligesom Atassut´s ordfører også kom ind på, så har man ved at ændre arbejdsproceduren nedsat ventetiden, ligesom man har haft den målsætning, det vil sige, at man har sat som mål, at i forbindelse med de ekstraordinære tiltag så må patienter ikke vente gennemsnitligt over et år. Det har man opnået, selvom der er flere opført på ventelisten, så er ventetiden nedbragt til 12 måneder, som man har sat som mål.
Landsstyret vil selvfølgelig arbejde videre for at gøre forholdene omkring det endnu bedre. Jeg skal også understrege her, at vedrørende den stigende venteliste, så er der flere forskellige forhold der spiller ind på dette område. Ved indførelsen af moderne udstyr og ansættelse af læger med, der har specialområde har man fundet frem til endnu flere patienter i forhold til tidligere, hvilket selvfølgelig er positivt, men som altså også får den konsekvens, at flere og flere er blevet skrevet på ventelisten.
Men i det videre arbejde må vi også tage disse med i overvejelserne, og jeg synes at vi blev enige om det her i salen.
Med hensyn til ventetiden, så skal jeg også bemærke, at der er akutte behandlinger, men de venter ikke på behandling og bliver behandlet med det samme, hvorimod de patienter der vurderes til at kunne vente bliver sat på ventelisten.
Omkring forholdene med hensyn til de psykiatriske patienter i Vordingborg, så er jeg som Landsstyremedlem meget glad for, at der er opstået en så stor opmærksomhed omkring deres forhold, fordi de har jo i mange år ligesom været glemt, og i de seneste år er man blevet meget mere opmærksom på disse forhold, hvilket jeg som Landsstyremedlem er meget glad for.
Peter Grønvold Samuelsen, Landsstyremedlem for Handel og Trafik:
Med hensyn til spiritus og lovgivningen omkring dette, så er det et ressortområde som hører under mit Direktorat. Og med hensyn til 3,6 ´erne, så skal jeg lige undersstrege at den ikke kan sælges til personer under 18 år ligesom al anden spiritus.
I udvalgets betænkning, så bliver det også, også uden at jeg kommenterer det der er blevet påpeget fra udvalgets side, men blot svare på Inuit Ataqatigiit´s spørgsmål om, hvilke konsekvenser det vil få for forretningerne, selvfølgelig når man tager en varegruppe væk fra forretningerne, så vil det også få konsekvenser for de handlende, det kan vi ikke komme udenom.
Efter at 3,6´erne blev indført og man begyndte at sælge dem i forretningerne så var den almindelige øl på 4,6 %, det blev solgt i antal på 15 % i ca. et par år. Men i løbet af de sidste par år, så er øllerne på 4,6%, der sælger man kun en ca. 10% i forhold til den stærke øl. Det man siger fra Nuuk Imeq er, at salget af 3,6 øllerne er konstant. I starten var den på 15% og det vil sige, at den er blevet konstant på ca. 10% i forhold til 4,6 øllerne.
Med hensyn til spiritus forbruget i Grønland, da har jeg indhentet oplysninger fra Skattedirektoratet idet de oplyser, at man klart har haft en nedgang i spiritusforbruget i Grønland.
Derfor har jeg også bemærket at Sundhedsudvalget henstiller, at man ikke ændrer på lovgivningen omkring spiritus i Grønland, samt at de større partier og Akulliit Partiiat også har den samme mening, derfor tager vi det til efterretning og fra Landsstyrets side, har vi heller ingen planer om at ændre omkring lovgivningen omkring spiritus, idet der ikke er grundlag for det og vi har ligeledes bemærket at spiritusforbruget mærkbart er dalende i Grønland.
Og selv i kommuner, hvor man har haft restriktioner udfra deres eget ønske, nemlig Avanersuaq Kommune og Illoqqortoormiut Kommune, da har man gået væk fra restriktionerne og følger den lovgivning der gælder for resten af kysten.
Ruth Heilmann, Siumut:
Det er med hensyn til Sundhedsudvalgets betænkning, så vil jeg som formand for Landsstingets Socialudvalg meddele, at Anders Nilsson ikke alene har været på orienteringsbesøg til Danmark, det er medlemmerne i Landsstingets Sociale Udvalg, hvor Anders Nilsson også deltog, som har været på besøgsrejse fra den 20. marts til den 24. marts i Danmark.
Den rejserapport, der er udarbejdet vedrørende besøget, har Socialudvalget behandlet i mødet den 19. april og har taget stilling til og udvalget ønsker, der er behov for en grundig behandling af sagen og skal rapporten også sendes til Landsstingets Sundhedsudvalg. Og selvfølgelig også uddeles til Landsstingets medlemmer.
Eet af de steder man har besøgt er det psykiatriske hospital, Vordingborg Amtshospital og udvalget blev orienteret om forholdene for patienterne i Hellerup og Vordingborg. Vi har udsendt forskellige meddelelser efter at have besigtiget stederne og udvalgets fælles mening er også sendt ud til offentligheden og fra udvalget finder vi det også vigtigt, at vi i det daglige har et tæt samarbejde med sundhedsvæsenet for at få løst problemerne.
Jonathan Motzfeldt, Siumut:
Først med en anerkendelse for den grundige behandling af emnerne og for Landsstyrets tak til udvalget, så vil vi som vi allerede har udtalt prøve på at opnå de bedste forhold for patienterne hvilket kun kan ske i samarbejde med alle parter. Med hensyn til mit eget forslag, så har vi også behandlet det i udvalget. Det sidste tal fra i år især ved ultimo 95 og i løbet af 95 viser til stor forundring for både mig og udvalget, at vi ikke kan komme uden om, at patienter der nedsendes til Danmark koster omkring 80 mio. kr.
Og i forbindelse med undersøgelser af dette forhold kan en stor del af disse nedsendte patienter behandles på Dronning Ingrids Hospital, hvis normeringen er fuld og man havde det nødvendige moderne udstyr.
Vi som plejer at rejse frem og tilbage mellem Danmark kan også bekræfte det som Landsstyremedlemmet nævnte i sin besvarelse og det som hun udtalte om, at vi har i dag flere patienter end tidligere, som er meget syge og som ofte må vente meget længe i Danmark endda lige efter en rejse fra en by eller bygd langs kysten til Nuuk og fra Nuuk til Rigshospitalet i Danmark og sådan en lang rejse for en syg person, det er meget dårligt. Derfor er jeg også glad for, at Landsstyremedlemmet for Sundhed således aktivt vil gøre noget ved det og har også udvist viljen til at lave nogle løsningsmodeller og uanset om man afholder en konference om regionalisering, så håber jeg også, at man på konferencen vil kunne komme ind på dette forhold og at den arbejdsgruppe, der skal igang med en evaluering omkring sygehusehusvæsenets struktur, herunder en forbedring af forholdene for sygehusene i Nord-og Sydgrønland, tager dette med i betragtning. Det har jo betydning for hele sagen, at man ved at bruge sygehusene optimalt med hensyn til de mange patienter dermed giver dem mulighed for ensartet behandling.
Med hensyn til det Siumut´s ordfører nævnte, med hensyn til byggeri af meget store sygehuse i Nord-og Sydgrønland, det er ikke det der er tilfældet. Men det som Siumuts ordfører nævnte, det er at disse sygehuse på kysten, kan fungere som supplementer til Dronning Ingrids Hospital i udsstyrsmæssig og personalemæssig henseende, det er det der er blevet udtalt korrekt.
Allersidst så skal jeg også lige udtale, at det som skal fortsættes til efteråret vedrørende forslaget til forordningen om bekæmpelse af smitsomme sygdomme, der mener jeg vi hælder for meget til Danmark og hvad Danmark gør. Debatten startede jo med, at Niels Mattaaq fremlagde på bordet, sidste år, at vi har en sygdom her som er dødelig og som er ved at spredes, og det er vores udgangspunkt i Landsstinget. I og med vi fra Grønland har set en dødelig sygdom og også fordi vi er ikke nogle engle allesammen, så mener jeg man i alvorlige farlige tilfælde må have hjemmel til at anvende tvangsforanstaltninger
Og hvis man skal overlade denne sag alene til Sundhedsvæsenets personale, så ved vi godt at man vil komme til at høre dem både i Nord-og Sydgrønland´s regionsradioer, KNR radio, at man ikke skal lade skylden gå over til Sundhedspersonalet også fordi man derigennem kan give mulighed for at dem der ikke frivilligt lader sig teste kan hentes med tvang. Det er så det, man vil gøre, og hvis man kan få det til at gælde generelt i landet, så skal vi arbejde for det til efterårssamlingen.
Niels Mattaaq, Siumut:
Først vil jeg gerne sige tak, fordi man har behandlet mit forslag med interesse, men jeg er ikke skuffet over det, fordi jeg ved at man ikke vil forbigå det. I Grønland har vi Blå Kors sammenslutningen. Blå Kors har givet udtryk for, at man hører Blå Kors´s meningstilkendegivelse, deri tænker jeg, da har Blå Kors en gruppe som kaldes "Pingajoqqat" hvor de har behandlet 3,6 øllerne, og mødets resultat blev, at man i forbindelse med disse har indstillet overfor medierne m.m. at man udfra det brev som han har stillet, er der overhovedet ingen der har reageret på Blå Kors´s indstilling. Når jeg siger det, så skal det ikke forstås sådan, at jeg er imod spiritusforbrug, men jeg tænker, at vort lille samfund ikke kan ved at blive ødelagt, således at vi bedre kan stå imod de problemer, som spiritus giver.
Og i den forbindelse så vil jeg også gerne indstille, eller gerne takke for at Blå Kors som Landsorganisation er begyndt at få større økonomisk støtte.
Og med hensyn til de forebyggende arbejde, gøres bedre således at man også sender konsulenter ud til kysten på arbejde. Og med hensyn til uge 18 starter i dag, og derfor vil jeg overfor samtlige arbejdsgrupper i Grønland ønske dem et godt samarbejde, uanset hvor i Grønland I bor, jeg håber I får et godt samarbejde. Gid det må have en gavnlig virkning for hele befolkningen i Grønland, vi støtter jer allesammen i jeres initiativer.
Anthon Frederiksen, Ordfører for Kandidatforbundet:
Med hensyn til Niels Mattaaq´s forslag vedrørende 3,6´serne og svaret fra Landsstyremedlemmet for Industri, spiritusforbruget i Grønland er nedadgående. Selvfølgelig er det en positiv ting vi bør være glad for, men på den anden side, så skal vi heller ikke glemme, det er at vi derudover også har brugen af euforiserende stoffer som er opadgående, derfor må man også huske på, at brugen af disse to ting er et meget stort problem, derfor med hensyn til 3,6´erne, så bør man undersøge de negativer sider, af brugen af 3,6´erne især blandt de helt unge, derfor støtter jeg tanken omkring dette og støtter det og jeg vil erindre om, at brugen af de euforiserende stoffer i Grønland er opadgående og derfor er et stort problem, idet der omsættes for ca. 2-300 mio. kr.
Og derfor, at i forbindelse med den nedadgående tendens i spiritusforbruget, den bliver opvejet af det store forbrug af de euforiserende stoffer i Grønland.
Jeg er glad for at Landsstyremedlemmet ikke blot tager Sundhedsudvalgets betænkning til efterretning, selvom det står sådan i svarnotatet.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem for Sundhed, Miljø og Forskning:
Først så vil jeg lige fortsætte mine ord og udtale, at med hensyn til de psykiatriske patienter i Vordingborg så skal jeg udtale, at jeg er glad for at man nu er mere opmærksom på denne gruppe og diskuterer mere om deres vilkår, og at interessen vokser.
Tidligere har jeg meddelt, at vi til efterårssamlingen vil efterlyse Landsstingets principielle holdning og fremlægge noget, lige netop dette, med hensyn til videreførelse af dette store arbejde og vi så derefter efterlyser den principielle holdning i Grønland.
Jeg vil heller ikke undlade at nævne, at det år, hvor jeg har været Landsstyremedlem og i løbet af denne tid, er vores samarbejde med både Vordingsborg og Storsstrømsamtet blevet forbedret og kontakten på alle områder mellem Grønland og vores samarbejdspartner er blevet forbedret og nu har man en tæt opfølgning af dette.
Jeg er også glad for, at vi også her i Landet har oprettet en pårørende forening her i Grønland til psykiatriske patienter, og vi ønsker også at have et tæt samarbejde med den forening, således at vi samarbejder blandt befolkningen kan få lettet at de psykiatriske patienter i fremtiden også kan komme til at blive i blandt os, og at vi allesammen kan være med i det arbejde.
Med hensyn til Grønlænderhjemmet i Hellerup skal jeg lige præsicere, som det blev udtalt og som formanden for udvalget har citeret så har vi også nogle patienter i Danmark, som også bor i Hellerup og på baggrund af deres sygdom, er de ofte nødsaget til at være længe i Danmark. Vi er fuldstændig enige i Landsstyret, at hensigten her burde være at så mange som muligt bør behandles her i landet, men man kan nok ikke undgå også i de kommende år, at vi også må have nogle grønlandske medborgere i længere tid i Danmark.
Her tænker jeg ikke mindst på især kræftpatienter og andre hvor vi ikke har kvalitet nok til at kunne behandle dem. Da man ikke kan have disse i nær fremtid, fordi vi her må huske på, at man derigennem indenfor rigssfællesskabet med hensyn til de dygtigste og de mest erfarne så er det dem der sørger for serviceringen af disse patienter, at det er helt nødvendigt med hensyn til enkelte sygdomme, så må man også have sådan nogle erfarne og specialister også bruge dem i lang tid, derfor kan man heller ikke undgå at nogle af vores medgrønlændere må være placeret i Danmark i længere tid ad gangen.
Og på baggrund og ud fra det, at der sker en forbedring i Grønlænderhjemmet eller de patienter man er nødsaget til at sende til Danmark og at deres boligforhold må forbedres, det sætter man meget stort vægt på fra Landsstyrets side og derfor vil man også efterlyse nogle faciliteter, som kan bruges til kursusejendomme og at vi også inddrager disse i vores undersøgelser.
Jeg kan godt nok ikke her klart sige, hvordan resultatet vil være men jeg har forstået at også Landstinget støtter, at Landstyret har intentioner om for at igangsætte undersøgelser, med hensyn til bedre boligforhold til Grønlandske patienter der skal bo i Danmark.
Men vi skal også præcisere at vi allesammen selvfølgelig ønsker, at få realiseret at så mange som muligt bliver behandlet her i landet.
Afslutningsvis så skal jeg også udtale at den omfattende debat der allerede er igang, der har man kommet inde på, jeg er også glad for at der har været en omfattende debat omkring sundhedsvæsenet her i Grønland, fordi det er meget vigtigt at vi Landsstingsmedlemmer og medborgerne i Grønland er bevidste om, at vores beslutninger taget blandt andet i Landsstinget får nogle konsekvenser for både brugerne og personalet. Det er nødvendigt for os beslutningstagere, derfor håber jeg, at kritikken også vil blive positiv modtaget selvom vi ikke altid hører om positiv kritik.
Men jeg håber også, at vi derigennem kan få de mere positive sider frem. Til slut opfordrer vi fra Siumuts side til, at vi allesammen med hensyn til vores sundhed og ikke mindst vores efterkommeres og børns god opvækst, at vi allesammen har ansvaret for det. Jeg er glad for at man udtaler det, jeg er også glad for at vi er bevidste om, at der er igangsat gode initiativer ude blandt mange kommuner og ikke mindst i den kommende uge er der mange arrangementer der skal igangsættes og gennemføres, og derfor vil vi fra Landsstyrets side takke for disse mange personer, der har været med i disse arrangementer og ønsker dem held og lykke i deres arbejde.
Maliinannguaq M.Mølgård, Ordfører for Inuit Ataqatigiit:
Med hensyn til ventelisten så blev det ellers nævnt fra Landsstyrets side, at man har initiativer igang, at man samarbejder med Rigshospitalet og at man afholder to møder med Rigshospitalet og Sundhedsdirektoratet imellem men udfra de materialer vi har fået, så skal jeg sige at dem der har ventet i over to år, de er ca. 390 og i den forbindelse blev det også nævnt, at årsagen til at er er så mange der er på venteliste ikke er Rigshospitalets skyld og heller ikke er kapacitets problemer, idet det understreges at det er kommunikationen der er problemer med.
Og Siumut var også inde på, at vi skal have tanke for vores børn og at vi skal elske vores børn, hvis de skal have en god opvækst, og den udtalelse fra Siumut støtter vi også, men det er kun selve kærligheden overfor børnene men det er også de familiemæssige forhold, indenfor familien der også har betydning.
I dag starter uge 18. Og i forbindelse med, at vi debatterer 3,6 øllerne så vil jeg gerne benytte lejligheden til at ønske de forskellige arbejdsgrupper rundt omkring på kysten, og da vil jeg lige minde om at den uge 18 er en konseksvens fra et forslag fra Inuit Ataqatigiit, idet vi er vidende om, at der er store problemer med hensyn til spiritus, de euforiserende stoffer og snifning.
Og jeg er ked at Landsstyreformanden ikke er til stede her, idet han mistænkeliggører nogle af partierne når han snakker om euforiserende stoffer. Det er en for lav tankegang.
Euforiserende stoffer tilhører ikke nogle partier, man kan ikke sige, at Siumutterne drikker, IA ryger HASH og Akulliit Partiiat sniffer. Det er ikke sådan det foregår, man kan ikke pålægge dem bestemte partier.
Vi arbejder hårdt, vi er blevet folkevalgte og folk stoler på os. Derfor kan man overhovedet ikke acceptere at man pålægger nogle partier bestemte ting og det er en for lav tankegang at sige sådan noget.
Anthon Frederiksen, Ordfører for Kandidatforbundet:
Jeg savner at Landsstyremedlemmet for Sundhed i sine bemærkninger ikke kommer inde på Kangaatsiaq kommune, idet den store kommune ikke har en læge og der er store problemer med tandlægebetjeningen, og selvfølgelig såfremt det kan behandles i nærheden så vil det være en lettelse for netop de syge, men det er ikke tilstrækkeligt at man blot "elsker" patienterne idet de ikke kan resultere i den bedste behandling af de syge ved hjælp af kærlighed alene.
Marianne Jensen, Landsstyremedlem:
For mig er det nærligggende at kommentere samtlige bemærkninger og svare dem igen, men vi ved, at man har nogen andre muligheder for at gøre det i andre sammenhænge
Men jeg skal også udtale med hensyn til Kaangaatsiaq, at man har en varig kontakt med Kangaatsiaq Kommune fra Landsstyremedlem for Sundhed og med hensyn til en tilfredsstillende lægebetjening, hvor Kangaatsiaq Kommune og så kan være tilfreds med, man er igang med sådan en løsning, at som bekendt så betjenes det lægemæssigt fra Aasiaat, indtil man har fået ansat en læge i Kangaatsiaq, men indtil dette er blevet lykkedes og for at være for parat til, så har vi gjort noget. Og denne tiltag er man også tilfreds med fra Kangaatsiaq Kommune, men selvfølgelig ønsker vi, at Kangaatsiaq Kommune får held til, at få en læge.
Med hensyn til tandlægesituationen så vil Kangaatsiaq Kommune blive placeret bedre end tidligere med hensyn til en ny ordning.
Således er dagsordenspunkt 42, betænkningen afgivet af sundhedsudvalget og den debat færdig.
Og nu går over til dagsordenspunkt 43, Betænkning afgivet af Finansudvalget og her er det 2 Landstingsmedlemmer der har stillet forslag. Og det er Kuupik Kleist og den ene er Jonathan Motzfeldt.